TIDLIG MATEMATIKINDSATS METROPOL DECEMBER 2015
|
|
- Marianne Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TIDLIG MATEMATIKINDSATS METROPOL DECEMBER 2015
2 Overblik Tidlig Matematikindsats Ansvaret for gennemførsel: Metropol Tidsperiode: Arbejdet med Tidlig Matematikindsats startede i 2007/2008. Tidlig Matemtikindsats Til Marginalgrupper (TMTM) gennemføres i Målgruppe: Målgruppen for TMTM er elever i vanskeligheder, eller som ser ud til at være på vej ud i vanskelighed. Formål: Fagligt matematisk løft og større lyst til blandt eleverne, styrke lærernes kompetencer og større bevågenhed om. Tilrettelæggelse: Metropol udbyder kursus og materialer. Skolerne står for interventionen over for eleven. Kontaktperson: Pia Beck Tonnesen, lektor, Metropol Tlf pito@phmetropol.dk Overblik over det intensive læringsforløb Tidlig Matematikindsats er et intensivt læringsforløb, som uddanner lærere i folkeskolerne til selv at kunne gennemføre interventionen over for eleven. Det er således ikke ét intensivt læringsforløb, men et efteruddannelseskoncept med en række støttematerialer, der skal styrke lærerens evne til at tilrettelægge en undervisningsdifferentieret undervisning, der udfordrer alle elever, så deres lyst til styrkes/fastholdes, deres behov for støtte mindskes mm. Den tidlige indsats har derudover til formål at reducere støttebehovet på sigt. Metropol udbyder kursus og materialer, og skolerne står for interventionen over for eleven. Der deltager to lærere fra hver skole på en uges TMTM-kursus, hvilket svarer til 2x37 arbejdstimer. Dertil skal der afsættes tid til gennemførelsen af interventionerne (ca. 30 minutter om dagen, fire dage om ugen i 12 uger pr. elev). TMTM materialet indeholder fokuspunkter, spørgsmål og opfølgningsmuligheder samt ideer og forslag til, hvordan læreren kan arbejde med eleven. Der indgår også konkrete problembehandlingsopgaver, der direkte kan anvendes i undervisningen. Fagsynet på adskiller sig fra det traditionelle, idet ses som et landskab, hvor eleverne kan have forskellige regnehuller, der skal afdækkes og udfyldes. Undervisningen er dialogbaseret, og der er således ikke en på forhånd fastlagt opgave. Tidlig Matematikindsats Til Marginalgrupper (TMTM) er et projekt, der tester konceptet fra Tidlig Matematikindsats. Til TMTM er elever udvalgt, der normalt karakteriseres som meget svage (lavtflyvende) eller særligt dygtige (højtflyvende) elever i 2. klasse. Her testes systematisk i et randomiseret forsøg med førog eftermålinger, hvilken effekt indsatsen har for disse marginalgrupper. Evalueringen af de systematiske test er endnu ikke afsluttet, men peger hen imod, at indsatsen har en positiv effekt. Tidligere erfaringer med konceptet har været positive for eleverne, men det kan være svært at fastholde de positive resultater efter endt læringsforløb, især hvis tilgangen i den almene undervisning divergerer meget. Matematiklærerne oplever, at de selv videreudvikler deres faglighed og får en bedre forståelse for elevernes forståelse og kundskaber. 2
3 Målgruppe og formål Målgruppe Målgruppen for Tidlig Matematikindsats er elever i vanskeligheder, eller som ser ud til at være på vej ud i vanskeligheder. Vanskelighederne måles ikke med karakterer, men tilgangen og holdningen til samt deres begrebsforståelse og matematiske kompetence. Med Tidlig Matematikindsats er ønsket at nå eleverne tidligt i forløbet, inden de matematiske udfordringer og vanskeligheder bliver alt for store. Målgruppen er elever, der i hverdagssprog karakteriseres som meget svage (lavtflyvende) eller særlig dygtige (højtflyvende) elever i 2. klasse. De lavtflyvende elever har typisk mistet motivationen og lysten til undervisningen, hvilken også kan være med til at forklare deres svage præstationer. I princippet er TMTM egnet til alle elever, da alle elever har regnehuller og kan have øjeblikke, hvor de går i stå med ken. Det kan derudover komme frem i forløbet, at elever der traditionelt karakteriseres som dygtige, kan være udfordrede i ken, når der anvendes en mere problemløsningsorienteret og reflekterende tilgang. Formål og mål med forløbet Projektets mål er at fremme og kvalificere samarbejdet i den personkreds, der inddrages, når elever er i vanskeligheder i (phmetropol.dk). Formålet er, at giver mening for eleverne, så de kan deltage og får øget selvværd samt lyst til. Den tidlige indsats har derudover til formål at reducere støttebehovet på sigt. Formålet er således at give eleverne et fagligt løft i samt (gen)skabe lysten til faget, øge deres deltagelse i samt øge selvværdet. Derudover er målet over for lærerne at gøre dem fagligt dygtigere samt give dem erfaring med at arbejde mere problembehandlende og procesorienteret med den pågældende elevgruppe. Et generelt mål med projektet er derudover at øge fokus på at støtte op om elever, der har vanskeligheder på samme niveau, som der støttes op om læsning. Det opleves, at støtte har været et forsømt område. 3
4 Undervisning og aktiviteter Tilrettelæggelse TMTM er en todelt indsats, idet den dels består af et kursus for lærere, der skal udføre interventionen, dels af selve interventionen, som er det intensive undervisningsforløb over for eleven. Forløbet med eleven starter med en screeningsamtale, der skal afdække faglighed, holdninger til faget og elevens sociale kompetencer. I samtalen afdækkes nøje, hvor eleven er god i, hvor eleven har regnehuller, og hvordan undervisningen kan gøres relevant for netop eleven. Eleven deltager fire dage om ugen i TMTM-undervisningen. Det er forskelligt organiseret på skolerne, hvorvidt eleven tages ud af sin almindelige fagundervisning, evt. understøttende undervisning, eller om undervisningen ligger uden for skolens almindelige undervisningstid. Typisk er eleven alene, men i enkelte tilfælde vælger man at undervise to elever samtidigt, da det kan skabe et godt samspil og tryghed. I TMTM-undervisningen anvendes materialerne fleksibelt af læreren i den dialogbaserede undervisning, som tilpasses eleven. Kurset for lærerne er en blanding af undervisning, diskussion og opgaveløsning, hvor lærerne skal blive trygge med materialerne, tilgangen og metoden. Ud over det indledende kursus observeres lærernes TMTM-undervisning for at styrke deres kompetencer yderligere. Undervisning og aktiviteter TMTM konceptet bygger på en helhedsopfattelse af læring. Eleven skal ikke gennemgå bestemte niveauer i en bestemt rækkefølge, men ses som et landskab, hvor der kan arbejdes i forskellige områder på forskellige niveauer. Fokus ligger på mere end blot talforståelse. Der arbejdes med alle dele i ken. Der arbejdes ligeledes med det matematiske sprog, som er en forudsætning for at forstå og kunne følge med i den almindelige undervisning. Matematiklæreren tager udgangspunkt i de styrker, eleven har i ken, og arbejder aktivt med de regnehuller, eleven har, for at forbedre elevens matematiske forståelse. Fokus er på at finde noget, som eleven tager til sig og skabe et matematisk problem, som eleven har lyst til at løse, fordi det opleves som relevant for eleven. Det kan fx ske via regnehistorier, hvor læreren eller eleven bygger en historie omkring regnestykket, eller ved at inddrage nogle af elevens interesser. Fokus ligger i høj grad på problembehandling, hvor elevens undren driver værket. Undervisningen er dialogbaseret, og der er således ikke en på forhånd fastlagt opgave. I undervisningen undersøges det matematiske landskab, uden at det handler om at lære noget bestemt. I TMTM bliver undervisningen individuelt og løbende tilpasset den enkelte elev ud fra screeningssamtalen og de efterfølgende erfaringer med eleven i undervisningen. Det betyder fx også, at højtflyvende elever udfordres yderligere ved at konstruere mere krævende opgaver. TMTM-materialet indeholder fokuspunkter, spørgsmål og opfølgningsmuligheder samt ideer og forslag til, hvordan læreren kan arbejde med eleven. Der indgår dog ikke konkrete materialer, der direkte kan anvendes i undervisningen. Disse udvikles selv af læreren. Den konkrete tilrettelæggelse af TMTM-undervisningen vil være forskellige fra lærer til lærer og elev til elev. 4
5 Proces og tilrettelæggelse Proces Tidlig Matematikindsats er et intensivt læringsforløb, som startede i Frederiksberg Kommune, hvor lærere blev undervist i Tidlig Matematikindsats og deres tilbagemeldinger på baggrund af deres afprøvninger fik indflydelse på udformningen af materialet. Sidenhen er Tidlig Matematikindsats blevet afprøvet uden for Frederiksberg Kommune i 2010 på fire skoler på Sjælland. Disse afprøvninger har affødt et ønske om at teste effekten af Tidlig Matematikindsats på bestemte målgrupper. Projektgruppen søgte derfor om midler til at udbrede Tidlig Matematikindsats til flere skoler i Danmark samt systematisk at teste effekterne. Med støtte af Egmont Fonden på 4,8 millioner kr. blev Tidlig Matematikindsats til Marginalgrupper (TMTM) således gennemført som forskningsprojekt på 39 skoler i Resultaterne fra TMTM evalueres, og flere af skolerne har valgt at fortsætte med TMTM efterfølgende. UDVIKLING I TIDLIG MATEMATIK INDSATS Uddannelse af vejledere i Frederiksberg Kommune lærere uddannes i Tidlig Matematikindsats Frederiksberg TM afprøves på fire skoler uden for Frederiksberg Kommune Ansøgning om midler til TMTM TIDLIG MATEMATIKINDSATS TIL MARGINALGRUPPER (TMTM) Kursus for 80 lærere (37 timer) Test af alle elever i 4 højtflyvende og 4 lavtflyvende elever udtrækkes tilfældigt på hver skole TMTM INTERVENTIONEN OVER FOR ELEVEN Screeningssamtale med eleven 12 uger med 30 minutter TMTM-undervisning 4 dage om ugen, herunder observationer fra projektgruppen Evalueringen af TMTM forløbet og resultater Skolerne fortsætter arbejdet med TMTM Test af alle elever i Organisering TMTM er et intensivt læringsforløb, som uddanner lærere i folkeskolerne til selv at kunne gennemføre interventionen over for eleven. Lærerne deltager på et kursus i TMTM-undervisning, og der er rammer ift. mængden af undervisning mm., som er illustreret i tidslinjen for TMTM. Den konkrete tilrettelæggelse varierer dog mellem skolerne. Skolerne skal finde ressourcer til, at lærerne kan gennemføre kurset og interventionerne. Det har været forskelligt, hvordan skolerne har finansieret dette. Der deltager to lærere fra hver skole på en uges TMTMkursus, hvilket svarer til 2x37 arbejdstimer. Dertil skal der afsættes tid til gennemførelse af interventionerne (12 uger med 30 minutters undervisning fire dage om ugen pr. elev). Den første fase af Tidlig Matematikindsats har været finansieret af Metropol. TMTM er dog ligeledes støttet med midler fra Egmont Fonden, som bl.a. bruges på evalueringen, der foretages af følgeforskere på DPU. Forskningsprojektet gennemføres som et randomiseret forsøg med forsøg- og kontrolgrupper. På hver af de 39 deltagende skoler udvælges 4 højtflyvende og 4 lavtflyvende elever tilfældigt blandt de henholdsvis 20 procent dygtigste og svageste elever. Alle elever testes før og efter TMTM for at undersøge, om TMTMeleverne har oplevet en større progression. Sideløbende har tre lærerstuderende skrevet bachelorprojekt med udgangspunkt i TMTM. Yderligere 16 lærerstuderende er tilknyttet TMTM som medhjælpere og skal i 2016 skrive deres bachelorprojekt med udgangspunkt i TMTM. Der er pt. 28 lærere, der læser TMTM som diplommodul, der udbydes af Metropol.
6 Forandringsteori Hvordan forventes indsatsen at virke? I TMTM er det første skridt at arbejde med lærernes forståelse og tilgang, hvor lærerne får materialer og redskaber til selv at kunne sætte ind over for eleverne. Undervisningen er procesorienteret, og fokus ligger således i mindre grad på rigtige og forkerte svar, men til gengæld på at skabe mere undren ved eleven om, hvordan det matematiske problem kan løses. Lærerne får en mere helhedsorienteret tilgang til og kan via matematiske samtaler bedre afdække elevens niveau og dermed bedre sætte ind over for eleven. Tankegangen er, at en tidlig indsats over for vanskeligheder kan reducere støttebehovet fremadrettet, idet: Elevens regnehuller fyldes op, så elevens matematiske udfordringer mindskes. Eleven får forudsætningerne til at kunne følge den almindelige undervisning, dels ved give dem et fagligt løft og dels ved at styrke deres matematisk sprog. Elevens lyst til at lære øges, fordi eleven anerkendes for det, han eller hun kan, og fordi gøres relevant for den enkelte elev. TMTM skal understøtte elevernes faglige og sociale inklusion, både på kort sigt i 2. klasse og på langt sigt i deres videre uddannelsesforløb. Illustration af sammenhæng mellem aktiviteter i læringsforløbet og forløbets mål Aktiviteter Trin på vejen Trin på vejen Trin på vejen Umiddelbare resultater Endelige resultater TMTM-undervisning med eleven i 12 uger Afdække elevens regnehuller og matematiske niveau Procesorienteret og helhedsorienteret tilgang med udgangspunkt i eleven Intensiv indsats Anerkendende tilgang med udgangspunkt i elevens styrker Elevens regnehuller fyldes systematisk ud Eleven undrer sig over matematiske problemstillinger og reflekterer Eleven oplever, at ken er tilpas svær Eleven oplever, at kunne noget og have værdi Elevens evt. blokade for mindskes Eleven får en mere problemorienteret tilgang til Eleven har succesoplevelser i Øget deltagelse i i almenundervisning Eleven anvender nye strategier i almenundervisning Yderligere motivation for læring/ Eleven bliver gladere for Eleven får et løft i Støttebehovet i almenundervisning mindskes Elevens selvværd øget Øget social inklusion i klassen Mindre støttebehov på langt sigt Øgede chancer for at gennemføre en ungdomsuddannelse Øget social inklusion 6
7 Erfaringer og resultater Erfaringer og resultater TMTM er gennemført som randomiseret kontrolforløb, og de første resultater viser, at læringsforløbet har en positiv betydning. Der er tegn på, at bestemte profiler af lavtflyvende elever profiterer positivt af forløbet. De endelige resultater foreligger endnu ikke. Fra de tidligere forløb med Tidlig Matematikindsats har projektgruppen især oplevet, at eleverne vokser og får større selvtillid og selvværd, hvilket gør, at eleverne rykker sig. Der foreligger dog ingen undersøgelser af de langsigtede effekter. Lærerne oplever selv en faglig udvikling, både mht. deres matematiske fagforståelse og især deres didaktiske arbejde. Tanken er, at lærerne efterfølgende kan anvende TMTM over for deres elever og i undervisningen generelt. I en survey svarer lærerne positivt på, at deres faglige og pædagogiske kompetencer er blevet styrket. De interviewede lærere har været glade for TMTM og har på hver sin måde indarbejdet konceptet i skolens arbejde. Drivere Det er forholdsvis nemt at implementere TMTM, idet det er lærere på skolerne, der står for gennemførslen, efter de har gennemgået kursusforløbet og modtaget materialerne. TMTM kan således tilpasses til den skolespecifikke kontekst. TMTM kan bruges både til udvikling af almenundervisningen eller i TMTMundervisningen. Selvom enkelte elementer kan anvendes i den almindelige undervisning, kræver den fulde TMTM andre rammer, hvor der er ro og tid til at følge eleven. Lærernes engagement er afgørende for, at projektet kan lykkes. I gennemførelsen af TMTM-projektet har der været interesse og opbakning fra forældrene. Forældrenes opbakning er yderligere en fremmende faktor for elevens læring. Barrierer Tilbagevenden til undervisningen kan være udfordrende for eleven, især hvis fagsynet i klassen er for divergerende, sker der ikke en overførsel, når eleven kommer til sine vante rammer (natematiklærer). Det gør det svært for eleven at fastholde momentum og fortsætte sin matematiske progression. Der kunne evt. arbejdes yderligere med fastholdelse og forankring fremadrettet. Manglende ressourcer i skolen kan udgøre en væsentlig barriere. Der skal afsættes ressourcer til, at læreren kan tage på kursus og derudover afsættes ressourcer til at gennemføre undervisningen af eleven. 7
8 Datagrundlag og metode Metode Erfaringsopsamlingen bygger på forskellige datakilder og et miks af forskellige metoder. Undersøgelsen er indledt med en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleforvaltningen i kommunerne, som dels har til formål at kortlægge erfaringerne med intensive læringsforløb og dels at finde relevante læringsforløb, som er blevet udvalgt til casebeskrivelser. Der blev i alt udvalgt otte intensive læringsforløb, som hver især belyses nærmere i en casebeskrivelse. Den enkelte casebeskrivelse er udarbejdet på baggrund af interview med relevante aktører samt en desk research af tilgængelige dokumenter. Den konkrete udvælgelse af interviewpersoner og dokumenter afhænger af projektet, men det bestræbes at få en bred repræsentation af interessenter og aktører. En oversigt over interviewpersoner og dokumenter til udarbejdelsen af Tidlig Matematikindsats findes til højre. Interviewpersoner Pia Beck Tonnesen, projektleder på TMTM og lektor på Metropol Peter Weng, medlem af projektgruppen for TMTM og lektor på Metropol Steffen Overgaard, medlem af projektgruppen for TMTM og adjunkt på Metropol Peter N. AlIerup, følgeforsker på TMTM og lektor på DPU Kirsten Birkving, skoleleder på Kokkedal Skole Berit Hesseldal Andersen, vejleder og -lærer på Kokkedal Skole Gritt Ulrikka Jørgensen, vejleder og lærer på Nivå Skole Elev i 2. klasse, som har deltaget i TMTM Dokumenter TMTM (2014) Projektbeskrivelse TMTM (2014) Forankringsplan Folkeskolen (2014) Tidlig indsats i spreder sig Survey Metropol (2011) Matematik og tidlig indsats pilotprojekt Desk research Kvalitative interview 8
9 EPINION AARHUS HACK KAMPMANNS PLADS 1-3 DK AARHUS C T: E: SMU@EPINION.DK W: EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F DK COPENHAGEN T: E: TYA@EPINION.DK W: AUSTRIA DENMARK GERMANY GREENLAND NORWAY SWEDEN UNITED KINGDOM VIETNAM
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015
WASP WORK AND SCHOOL PROJECT TØNDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik WASP Work and School Project Ansvaret for gennemførsel: Tønder Kommune Tidsperiode: Siden 2009 Målgruppe: Unge i 6.-10. klasse, der ikke
Læs mereMILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015
MILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik MILIFE Camp Horsens Ansvaret for gennemførsel: Horsens Ungdomsskole Tidsperiode: Fire uger i efteråret 2015 (uge 44-47) Målgruppe: Målgruppen
Læs mereKLART PÅ VEJ I HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE DECEMBER 2015
KLART PÅ VEJ I HVIDOVRE KOMMUNE HVIDOVRE KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik Klart på vej Ansvaret for gennemførsel: Hvidovre Kommune Tidsperiode: Siden 2013 Målgruppe: Elever i udskolingen med læsevanskeligheder
Læs mereHVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?
HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB? 1 FORMÅL Erfaringsopsamlingen skal bidrage med viden om: Hvordan intensive læringsforløb på grundskoleområdet og i kommunale ungdomsskoler i
Læs mereLÆRINGSCAMP PARKVEJENS SKOLE, ODDER KOMMUNE DECEMBER 2015
LÆRINGSCAMP PARKVEJENS SKOLE, ODDER KOMMUNE DECEMBER 2015 Overblik Læringscamp Ansvaret for gennemførsel: Parkvejens Skole, Odder Kommune Tidsperiode: Siden 2013 har Parkvejens Skole arbejdet med camps.
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet af
Læs mereUNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017
LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION MARTS/APRIL 2017 FREMGANGSMÅDE DAGSORDEN 1. Velkomst v. USF 2. Introduktion til Læringslokomotivet: Hvad virker (kortlægning og tidligere
Læs mereProcesredskab til planlægning af intensive læringsforløb
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereDRENGEAKADEMIET LØKKEFONDEN DECEMBER 2015
DRENGEAKADEMIET LØKKEFONDEN DECEMBER 2015 Overblik DrengeAkademiet Ansvaret for gennemførsel: Løkkefonden og Implement Tidsperiode: Påbegyndes som pilotprojekt i sommeren 2012 og rulles ud fra 2013 Målgruppe:
Læs mereEVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING
EVALUERING AF RESSOURCEMODEL FOR SPECIALUNDERVISNING HEDENSTED KOMMUNE UDVALGET FOR LÆRING 2. NOVEMBER 2015 PROGRAM Formål og metode Den eksisterende model Overordnet vurdering Den elevtalsafhængige tildeling
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereTidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever
Tidlig Matematikindsats Til Marginalgruppeelever DanSMa seminar 2017 Oplæg fredag d. 6. oktober 2017 Lektor, Cand.scient. Institut for Skole og Læring 5. oktober 2017 Agenda Historik Teoretisk grundlag
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereHVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?
HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 13, MARTS 2018 Dagsorden 1. Velkommen og nyt fra Hanne 2. Opsamling på Epinions evaluering og fokuspunkter fremadrettet
Læs mereSKOLEKONFERENCE. TrygFondens Børneforskningscenter Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018
SKOLEKONFERENCE Aarhus BSS, Aarhus Universitet 27. september 2018 Fokus på den nyeste forskning om: Hvordan du styrker elevernes sprog- og læsekompetencer Hvad der gavner udsatte elevers trivsel og faglighed
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereStrategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021)
Strategi for faget matematik i Vejle Kommune (2018/2021) Indhold Læsevejledning... 2 Indledning... 3 Fagligt fokusområde... 5 Vejlederne... 6 Elever med særlige behov... 8 Evaluering af faglig progression...
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs merePartnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen
Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1
Læs mereHAVNEEVALUERING. Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune. Hovedresultater 12. maj 2015
HAVNEEVALUERING Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune Hovedresultater 12. maj 2015 INDLEDNING Evalueringens baggrund, formål og opbygning Epinion har for Aarhus Kommune gennemført en evaluering af samarbejdet
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereFORANDRINGSTEORI. Gældende for:
FORANDRINGSTEORI Evaluering af projekter under Region Syddanmarks uddannelsespulje Gældende for: Projektnavn: Uddannelse til Kloge Hænder Projektperiode: 01.01.2015 30.06.2017 Projektejer: Syddansk Erhvervsskole
Læs mereLÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015
LÆR FOR LIVET LÆR FOR LIVET, EGMONT FONDEN DECEMBER 2015 Overblik Lær for Livet Ansvaret for gennemførsel: Egmont Fonden Tidsperiode: Programmet startede i 2013 og forventes at løbe indtil 2024 Målgruppe:
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse
Læs mereDrøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed
Punkt 5. Drøftelse af model for oprettelse af center for elever med massiv tal- og ordblindhed 2018-041600 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, "Model for oprettelse af center for
Læs mereTRACK. Teaching Routines and Content Knowledge. Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir
TRACK Teaching Routines and Content Knowledge Pernille Bødtker Sunde og Lóa Björk Jóelsdóttir 1 Hvad er TRACK? Udvikling af dansk matematikundervisning med inspiration fra Singapore Professionsudvikling:
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs merePris pr. elev pr. dag: Antal elever igennem 1. år: år: 100 Model C Pris for forløb: kr. Pris pr. elev pr. forløb:
Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til formål at gøre op mod 600 unge uddannelsesparate
Læs mereStatus på projekter i Investeringspuljen
Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion på skoler og i institutioner.
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereSTRATEGI FOR FAGET MATEMATIK
AT SPØRGE OG SVARE I, MED, OM MATEMATIK TANKEGANGS- KOMPETENCE HJÆLPEMIDDEL- PROBLEMBEHANDLINGS- KOMPETENCE MODELLERINGS- KOMPETENCE RÆSONNEMENTS- KOMPETENCE REPRÆSENTATIONS- KOMPETENCE AT OMGÅS SPROG
Læs mereLæringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017
Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017 Dagsorden 1. Velkomst v. Ejnar 2. Struktur og tilrettelæggelse af kommende statusmøder forventningsafstemning
Læs mereAnalyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud
Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse
Læs mereEFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ
EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under
Læs mereStatus på projekter i Investeringspuljen
Status på projekter i Investeringspuljen 2012-2015 I budget 2012 besluttede Byrådet på Børne- og skoleudvalgets område at afsætte en pulje til investering i styrket inklusion i skoler og institutioner.
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereEVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019
EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede
Læs mereMETODE OG KILDER 5 76
5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt
Læs mereKAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter
KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereNotat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION
Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil
Læs mereLæringslokomotivet. Turboforløb i ungdomsskolen
Læringslokomotivet Turboforløb i ungdomsskolen Med støtte fra Egmont Fonden indleder Ungdomsskoleforeningen i august 2016 projektet Læringslokomotivet Turboforløb i Ungdomsskolen. Projektet, der har til
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereUDVIKLING AF MATEMATIKFAGET
UDVIKLING AF MATEMATIKFAGET PÅ ELLEKILDESKOLEN. MATEMATIKPOLITIK Mål og principper: - At højne kvaliteten af undervisningen. - At give eleverne større faglig udbytte. - At implementere Fælles Mål II -
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs merePræsentation af. FastholdelsesTaskforce
Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i
Læs merePLAN T UNGDOMSSKOLEN UNG VEST DECEMBER 2015
PLAN T UNGDOMSSKOLEN UNG VEST DECEMBER 2015 Overblik Plan T Ansvaret for gennemførsel: Ungdomsskolen Ung Vest Tidsperiode: Startede i 2009/10. Målgruppe: Elever i 7-8 klasse i Odense Kommune som er markant
Læs mereDe forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017
De forberedende uddannelsestilbud Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017 Ungdomsskolen set i relation til FGU Verdens bedste lovgivning (kan/skal) Målgruppe 14-18 år men egentlig
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereLæringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Læs mereSammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik
Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles
Læs mereVELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER
VELKOMMEN - WORKSHOP OM MATEMATIKFAGLIGE INDSATSER Hvad glæder du dig mest til i dag? Hvad kan du huske fra sidst? Tjek-in Hvad var jeg god til sidste gang? FUNKTIONER OG REPRÆSENTATION OG SYMBOLBEHANDLING
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereBrug af 16b på Kildedamsskolen
Brug af 16b på Kildedamsskolen De følgende sider sendes som svar på spørgsmål 1 og 2 I forhold til at svare på spørgsmål 3: - 16b timerne behandles ligesom alle andre timer. - 16b timerne opgøres ikke
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereDialogbaseret aftale mellem
Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereAnsøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Bilag 2 Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Horsens Kommune 2. Folkeskole omfattet
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereEVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE
EVALUERING AF KOMBINERET UNGDOMSUDDANNELSE PRÆSENTATION VED CHRISTIAN SLOTH & ANNE-METTE BARRETT BACH KUU UNDERVISNING DER RYKKER PÅ KUU 21. NOVEMBER 2017 EVALUERINGENS FORMÅL... er at afdække, hvorvidt
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Felsted Centralskole 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2017 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mereTil samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen
Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereBedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse
Bedre inklusion i folkeskolen gennem effektevaluering og faglig ledelse forslag til et samarbejdsprojekt mellem kommuner og Professionshøjskolen Metropol Inklusion er en stor udfordring i folkeskolen,
Læs mereProjektets indhold. Målet er at afdække hvordan, på hvilke måder og med hvilken type af læseinspiration, folkebibliotekerne kan være tilstede på Aula.
Projektbeskrivelse for Aula ny kanal for læseinspiration Beskrivelsen må samlet fylde højst 4 sider. Beskrivelsen skal vedhæftes den digitale ansøgningsblanket. Ansøger: Herning Bibliotekerne Projektets
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereEvaluering. Kvalitative interviews med teams undersøger kvaliteten og effekten af samarbejdet om udvikling af vejledningen
Temadag for studivejledere på VUC er, professionshøjskoler, erhvervsakademier og Studievalg. Temadag for faglærere fra VUC er, professionshøj skoeler og erhvervsakade mier. Etablering af netværk mellem
Læs mereSkabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b
Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse
Læs mereLøbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier
Hele vejen rundt om elevens sprog og ressourcer afdækning af nyankomne og øvrige tosprogede elevers kompetencer til brug i undervisningen Løbende opfølgning TRIN Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereSÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL
SÆT SKUB I EGU! 2.0 EVALUERING V/CARINA MAJ CHRISTOFFERSEN OG ANNE MØLGAARD RAMBØLL AKTIVITETER OG EVALUERINGSDESIGN SÆT SKUB I EGU! - 2.0 : Formidlingsindsatsen: Udbredelse af egu, udbredelse af kendskabet
Læs mereTilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereRealiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Læs mere