Drejebog til seminar om samarbejde Psykiatri, jobcenter og socialforvaltning. Januar 2013

Transkript

1 Drejebog til seminar om samarbejde Psykiatri, jobcenter og socialforvaltning Januar 2013

2 Indhold INTRO 3 Baggrund...3 Formål...3 Forberedelse af seminaret 4 Initiativtagere...4 Planlægning...4 Invitation...5 Tilmelding...5 Lokaler til seminar...6 Materiale til deltagerne...6 Program for seminar 7 Gennemførelse af program 9 Formiddagsprogrammet...9 Eftermiddagsprogrammet Bilag 13 Bilag 1 Skabelon til invitation Bilag 2 Skabelon til deltageliste Bilag 3 Case Bilag 4 Case Bilag 5 Case Bilag 6 Hjælpespørgsmål til workshop facilitator Bilag 7 Spørgsmål til casearbejdet Bilag 8 Evalueringsskema

3 INTRO Denne drejebog indeholder et koncept for et endagsseminar, der har til formål at kickstarte og styrke samarbejdet mellem medarbejdere i jobcentre, socialforvaltning og behandlingspsykiatri om borgere med en svær psykisk lidelse, der kræver hospitalsbehandling, sådan disse borgere bringes i retning mod et liv med arbejde. Baggrund Udviklingen af drejebogen og konceptet for seminaret er sket med afsæt i samarbejdsaftaler mellem Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland og Psykiatrien i Region Sjælland samt Psykiatrien i Region Hovedstaden. I samarbejdsaftalerne har parterne aftalt at samarbejde om uddannelses og kursusaktiviteter for medarbejdere og teamledere fra jobcentre og psykiatri. Begge organisationer har et stort ønske om medvirke til at få personer med psykiske lidelser hurtigere tilbage i selvforsørgelse samt at nedbringe antallet af borgere med psykiske lidelser på førtidspension. Seminarkonceptet er blevet testet ved to pilotseminarer afholdt i henholdsvis Lyngby Taarbæk og Slagelse kommune i december Seminarerne blev evalueret af deltagerne, og deres tilbagemeldinger er indarbejdet i denne drejebog. Der er i forbindelse med udviklingen af seminaret og drejebogen nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland, Psykiatrien i Region Sjælland, Psykiatrien i Region Hovedstaden, repræsentanter fra jobcenter og socialforvaltning i de to kommuner Lyngby Taarbæk og Slagelse, der har været test kommuner i processen, samt rådgivningsfirmaet DISCUS. Arbejdsgruppemedlemmer fra de to kommuner har forestået den praktiske planlægning af seminarerne. DISCUS har været ansvarlig for udarbejdelse af drejebog og gennemførelse af pilotseminarerne; herunder fremstilling af inspirationsoplæg og facilitering af seminarerne. Drejebogen suppleres af en række bilag, som blev anvendt på pilotseminarerne, og som initiativtagerne kan bruge som inspiration til tilrettelæggelse af dagen. Formål Seminaret har til formål at klæde medarbejdere fra jobcentret, socialforvaltningen og den behandlende regionspsykiatri på til at samarbejde på tværs. Samarbejdets mål er at hjælpe borgere/patienter med en psykisk lidelse af en sværhedsgrad, der kræver hospitalsbehandling til at få et sammenhængende forløb i retning mod et liv med arbejde. Derudover er formålet, at medarbejderne i de pågældende systemer opnår mere viden om hinandens opgaver, indsatser og rammer samt en øget forståelse systemerne imellem. 3

4 FORBEREDELSE AF SEMINARET Initiativtagere For initiativtagere til et seminar af denne type er første skridt i forberedelsen at få etableret kontakt mellem psykiatrien, jobcentret og socialforvaltningen. Er jobcenter eller socialforvaltning i kommunen initiativtager, anbefales det at benytte en af nedenstående kontakter i enten Psykiatrien Region Hovedstaden eller Psykiatrien Region Sjælland: Psykiatrien Region Hovedstaden: Lotte Pihl Paulsen, Specialkonsulent, Region Hovedstadens Psykiatri lotte.pihl.paulsen@regionh.dk Psykiatrien Region Sjælland: Skriv til psykiatrien@regionsjaelland.dk eller bring forslaget op i de lokale samarbejdsfora vedr. sundhedsaftalerne. Er Psykiatrien initiativtager, kontaktes en teamleder for kontanthjælpsområdet eller sygedagpengeområdet. Kontaktoplysninger findes på kommunernes hjemmesider. Planlægning Afklaring af formål med dagen Det er vigtigt at bruge tid på at forventningsafstemme det lokale formål og ambitionsniveau for dagen. Er dagens formål primært netværksdannelse og at skabe forståelse systemerne imellem? at der genereres oplæg til en arbejdsgruppe der skal forbedre samarbejdet mellem sektorerne? at der indgås konkrete aftaler om det fremtidige samarbejde? Deltagerkredsen bør afstemmes i relation til formålet med dagen. Hvis ambitionsniveauet er, at der indgås konkrete aftaler, bør der også være ledelsesrepræsentation på dagen. Det er samtidig vigtigt, at alle systemer er repræsenteret på samme niveau er der fx ledelsesrepræsentanter fra regionen, bør der også være det fra kommunen. Arbejdsgruppe tilrettelægger seminaret Det er en god ide at sammensætte en mindre arbejdsgruppe med deltagelse fra de respektive systemer, som tilrettelægger seminaret. Opgaverne for arbejdsgruppen er i første omgang at: finde kursussted eller andre egnede lokaler til seminaret (se nærmere nedenfor) finde egnede oplægsholdere til deltageroplæg minimum en måneds varsel gerne længere 4

5 1. Se under afsnittet Gennemførelse af program i denne drejebog for en disposition til deltageroplæggene. 2. Arbejdsgruppen kan evt. gennemgå oplæggene med oplægsholderne mindst en uge forinden seminaret for at afstemme indholdet til seminarets formål. finde en egnet facilitator til at gennemføre dagen 3. Det kan være en god ide, at facilitator er en ekstern person, fx en proceskonsulent med erfaring i at facilitere større og mindre grupper, i at arbejde med forandringsprocesser, tværfaglighed og gruppedynamik. Det kan alternativt være en fra arbejdsgruppen, der har erfaring med eller mod på at facilitere dagen. 4. Find også egnede hjælpefacilitatorer til casearbejdet evt. blandt ledelsespersoner, der deltager på dagen Invitation Seminaret henvender sig til medarbejdere i den kommunale socialforvaltning og jobcentret samt medarbejdere fra regionens behandlende psykiatri. Det besluttes i et samarbejde mellem den enkelte kommune og regionen hvem og hvordan, der inviteres. Se tidligere om afklaring af formål med dagen. Det anbefales, at der inviteres fra følgende afdelinger i de tre systemer: Jobcenter: Afdelingsledere/teamledere og sagsbehandlere fra afdelinger som sygedagpenge og kontanthjælp match 2 og 3 og evt. relevante specialenheder (unge, integration og lign.) Socialforvaltning: afdelingsledere/teamledere og sagsbehandlere fra fx myndighed, misbrugscenter, socialpsykiatri Psykiatrien: behandlerpersonale (læger, sygeplejersker og psykologer) og socialrådgivere fra ambulante og stationære enheder. Det anbefales, at deltagerantallet ligger på personer, og at der reserveres ca. 10 pladser per system for at opnå en nogenlunde ligelig fordeling af fagområder på dagen. Invitation og tilmeldingsoplysninger bør sendes til de relevante enheder i kommune og region 2 3 måneder før seminaret afholdes. Se bilag 1 for skabelon til invitation. Tilmelding Sæt en tilmeldingsfrist på minimum 14 dage før seminaret og lad en person i fx jobcentret have ansvaret for at følge op på tilmeldingerne og koordinere med et eventuelt kursussted. Vær opmærksom på, hvilke tidsfrister kursusstedet har for at regulere deltagerantallet og evt. gruppelokaler. Send en bekræftelsesmail på hver tilmelding og noter tilmeldingerne løbende i en deltagerliste. 5

6 Ved tilmelding skal hver deltager oplyse fulde navn, organisation og jobtitel samt kontaktoplysninger (mail, direkte telefon). På den måde kan deltagerlisten også efter seminaret bruges som en kontaktliste i det daglige tværgående samarbejde om fælles borgere. Se bilag 2 for en skabelon til deltagerliste. Lokaler til seminar Ved valg af lokale eller kursussted til seminaret er det vigtigt at være opmærksom på, at lokalet understøtter programmets indhold. I dette tilfælde: At lokalet kan rumme 30 personer med en egnet bordopstilling (fx i øer/grupper eller hestesko). at der er PC, projektor med lærred og whiteboard/flipover i plenumlokalet og evt. trådløst netværk At der er egnede grupperum med stole til alle deltagere (op til 10) i umiddelbar nærhed af plenumlokalet. Der kan evt. laves bordplan til plenumlokalet, sådan at deltagerne kommer til at sidde blandet ved bordene og i summepauserne kan udveksle erfaringer med deltagere fra de andre systemer. I så fald skal en fra arbejdsgruppen sammensætte en bordplan, når alle tilmeldinger er i hus. Husk, at lave individuelle bordkort og bordplan forud for seminaret og at justere med eventuelle afbud i dagene før. Derudover er det vigtigt at sørge for, at der på dagen ligger navneskilte, papir og pen og en dokumentmappe ved hver plads. Desuden vand og glas på bordene. Hver deltagers dokumentmappe bør som minimum indeholde: Program Deltagerliste med angivelse af gruppenummer til eftermiddagens workshop ud for hver deltager samt titel og arbejdssted Print af cases til eftermiddagens workshop Støttespørgsmål til workshop Materiale til deltagerne Forud for seminaret Når tilmeldingsfristen udløber, sendes en deltagerliste og det endelige program til alle de tilmeldte. Er der behov for at informere om praktiske oplysninger fx om parkering ved kursusstedet kan dette gøres samtidig i en følg . Efter seminaret Materiale fra seminaret sendes til alle deltagere per mail: plancher fra deltaqeroplæggene deltageres kontaktoplysninger med opgaveområder bilag 2 6

7 PROGRAM FOR SEMINAR Dato for afholdelse: Tidsramme for kurset: (ankomst og morgenmad fra 8.30) Deltagere: Medarbejdere og ledere i jobcenter, socialforvaltning og behandlingspsykiatri Ankomst og morgenkaffe FORMIDDAG Lære hinanden at kende, rammer, målsætninger og tilbud til målgruppen (match 2 3 borgere med svær psykisk lidelse) Inspirationsoplæg hvad ved vi virker? Velkomst og præsentation af dagens program ved en ledelsesrepræsentant fra jobcenter eller psykiatri. Kort rammesætning af dagen med fokus på hvordan et tværsektorielt samarbejde kan understøtte at svært psykisk syge kommer i arbejde. Oplæg fra de tre systemer om rammer, målsætninger og tilbud til målgruppen Oplæg fra jobcentret (30 minutter) Debat (20 minutter) Oplæg fra socialforvaltning (30 minutter) Debat (20 minutter) Pause Oplæg fra behandlingspsykiatrien (30 minutter) Debat (20 minutter) Frokost 7

8 EFTERMIDDAG Workshops i mindre grupper. Formålet er, gennem en case, at få forståelse for hinandens værdier og holdninger. Sammen at opsætte eksempler på mål, delmål og aktiviteter for casepersonen. Diskutere, hvordan et samarbejde fremadrettet kan se ud. Præsentation og instruktion til casearbejde Læse 3 cases Arbejde med valgfri case Øvelsen foregår i grupper med repræsentation fra alle systemer. En facilitator indleder gruppearbejdet og er ansvarlig for facilitering af gruppearbejdet Pause Det fremadrettede samarbejde. Hvilke anbefalinger har deltagerne til at forbedre det daglige samarbejde om borgerne Afrunding og farvel Eftermøde Hvad så nu! Dagen kan eventuelt afrundes med et eftermøde for ledelsesrepræsentanter fra de respektive systemer, med henblik på at tage anbefalinger til forankring af det tværgående samarbejde med til relevante samarbejdsfora. 8

9 GENNEMFØRELSE AF PROGRAM Dagen er tilrettelagt, så den starter med de overordnede rammer for samarbejdet og derfra bevæger sig ned til samarbejdet på sagsniveau. I de følgende afsnit præsenteres formål og praktiske overvejelser for hvert programpunkt. Formiddagsprogrammet Velkomst og præsentation af formål med dagen En ledelsesperson fra enten kommunen eller Psykiatrien er vært for dagen og byder velkommen. Derefter følger en præsentation af program og baggrunden for seminaret samt rammerne for det fremtidige samarbejde for personer med en svær psykisk lidelse. Præsentationen af program og formål med dagen varetages ligeledes af en ledelsesrepræsentant fra Jobcenter eller Psykiatri. Dette programpunkt kan også indeholde en kort præsentationsrunde, hvor hver deltager kort introducerer sig med navn, stilling, arbejdssted og evt. arbejdsopgaver. Facilitator kan evt. stille opklarende spørgsmål. Introduktionen til dagen bør indeholde en klar rammesætning for formålet med et øget tværsektorielt samarbejde. Den fælles borgergruppe er personer med svær psykisk lidelse, som enten er i behandling i psykiatrien eller står overfor en behandling. Forskning i beskæftigelsesindsatser for personer med svær psykisk lidelse viser, at disse personer kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, når de får den rette støtte (se Merete Nordentoft og Thomas Christensen: Review om effekter af beskæftigelsesindsatser til personer med svær psykisk sygdom, 2011). Denne støtte til borgeren designes og koordineres bedst i tæt samarbejde mellem jobcenter, socialforvaltning og psykiatri. Oplæg fra de tre systemer (region, socialforvaltning og jobcenter) om rammer, målsætninger og tilbud til målgruppen. Hovedformålet med seminaret er, at medarbejderne fra de forskellige systemer lærer hinanden bedre at kende og opnår viden om hinandens opgaver, indsatser og rammer. Derfor er hovedvægten i formiddagens program lagt på deltageroplæg fra de tre systemer jobcenter, socialforvaltning og behandlingspsykiatri. Oplæggene skal formidle, hvilke rammer man arbejder indenfor, hvilke målsætninger der er for indsatsen, og hvilke tilbud der findes til målgruppen. Oplæggene bør som minimum behandle disse temaer: 9

10 Systemets hovedformål: Hvad er vi sat i verden for? Hvad er vores arbejdsrammer? Organisering i enheder/afdelinger. Hvor møder vi typisk målgruppen af personer med psykisk lidelse? Indgangen til vores system for borgeren/patienten (hvor kommer de fra, hvem kan henvise?) Hvad kan vi hjælpe målgruppen med? Vores tilbud, som matcher personer med en svær psykisk lidelse Hvornår oplever vi behov for at samarbejde på tværs af systemerne? (illustrér med eksempler) Se bilag 3 for inspiration til strukturen i oplægget Det øger generelt forståelsen at illustrere med konkrete eksempler specifikt om personer med en svær psykisk lidelse, og der vil være behov for at forklare fagspecifikke begreber fx matchkategorier, PTSD, FVU, STU, 85 SKP. Vi anbefaler, at oplægget holdes af én vidensperson per system, der kan dække området. Der er i programmet afsat 30 minutter til hvert system til oplæg og efterfølgende 20 minutters spørgetid og dialog. Her kan man med fordel åbne debatten og på den måde give mulighed for den dialog, der skaber forståelse systemerne imellem. Eftermiddagsprogrammet Introduktion til gruppearbejde Efter frokost mødes deltagerne i plenum. Her giver facilitator en præsentation af formålet med eftermiddagens casearbejde, og deltagerne læser de tre cases igennem (bilag 4, 5 og 6). Det er vigtigt at understrege, at cases er udarbejdet på baggrund af virkelige personer, som har en sag i alle tre systemer/ eller måske burde have. Giv deltagerne muligheder for at stille afklarende spørgsmål, men parkér større diskussioner til gruppearbejdet. Gruppearbejde. Hvordan kan de 3 systemer bedst arbejde sammen om en koordineret indsats for en borger med en psykisk lidelse? Med afsæt i formiddagens oplæg skal deltagerne drøfte en case og komme frem til et konkret udviklingsforløb for borgeren. Formålet er, at deltagerne får forståelse for hinandens værdier, holdninger og måder at arbejde med målgruppen på gennem arbejdet med en konkret case. Deltagerne inddeles i grupper af maksimum ti personer og med repræsentanter fra alle tre systemer. Der tilknyttes en facilitator til hver gruppe. Gruppearbejdet indledes med en kort instruktion og en præsentationsrunde i gruppen. Derefter vælger deltagerne den, case de vil arbejde med. Se bilag 4, 5 og 6 for 3 eksempler på cases. Under gruppearbejdet skal deltagerne sammen opsætte eksempler på mål, delmål og aktiviteter for casepersonen samt diskutere, hvordan et samarbejde fremadrettet på tværs af det 10

11 kommunale system (beskæftigelse og socialindsats) og den regionale psykiatriindsats kan se ud. Deltagernes drøftelse af casen støttes af spørgsmål, der stilles undervejs af facilitator. Se i øvrigt bilag 7 for en huskeliste til facilitator under gruppearbejdet. Spørgsmål til casearbejdet (Ligger til at printe og kopiere som bilag 8) Hvor ser I umiddelbart potentiale og ressourcer hos denne borger? Hvilke indsatser vil I vurdere relevante/sætte i gang? 1. Beskæftigelsesmæssigt, socialt, sundhedsmæssigt/psykiatri 2. Hvilket overordnet mål er der for indsatserne, og hvilke delmål ser I på vejen? Hvordan skal indsatserne koordineres? Er der noget, der kan iværksættes samtidigt? 3. Hvilke faglige nøglepersoner er relevante for borgeren? 4. Hvordan vil I sikre fremdrift og kontinuitet i borgerens forløb? Hvordan vi I styrke borgerens eget ansvar og medvirken i processen? Hvordan vurderer I, med de indsatser I har foreslået, at borgerens muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ser ud? Det fremadrettede samarbejde Som afrunding på eftermiddagens praktiske øvelse og samarbejde omkring et forløb for en konkret person drøfter deltagerne, hvilke udfordringer der er for samarbejdet, og hvad der skal til for at smidiggøre samarbejdet mellem sektorerne. Drøftelsen ledes af seminarets facilitator. Dialogen kan fx tage udgangspunkt i: Hvilke konkrete barrierer omkring jeres tværfaglige samarbejde er I stødt på i casearbejdet? Er det organisatoriske, praktiske eller vidensmæssige barrierer? Forslag til at overkomme disse barrierer? Indlæg fra denne fælles drøftelse kan fx noteres på plancher/flip over, som kan bruges i en videre kvalificering af det tværsektorielle samarbejde om personer med en svær psykisk lidelse. Afrunding af dagen i plenum Deltagerne kan bruge 5 minutter på at udfylde evalueringsskemaet (bilag 9), som de afleverer, inden de går hjem. Derved får I en højere svarprocent og skal ikke bruge ressourcer på at sende og indhente evalueringsskemaer. En ledelsesrepræsentant runder derefter dagen af og samler op på, hvad der eventuelt videre skal ske og hvornår. Dette er et vigtigt punkt, som medvirker til, at deltagerne oplever, at deres input og erfaringer bliver bragt i spil og eventuelt anvendt fremadrettet. 11

12 Eftermøde for ledelsesrepræsentanter/arbejdsgruppen Dagen kan eventuelt afrundes med et eftermøde for ledelsesrepræsentanter fra de respektive systemer med henblik på at tage anbefalinger til forankring af det tværgående samarbejde med til relevante samarbejdsfora. Her er det vigtigt at lave klare aftaler for det videre samarbejde, gerne med tidsplan og ansvarlige personer. Her samles også op på, om formålet med dagen er indfriet. Aftal eventuelt allerede her dato for et nyt møde, hvis I vil fortsætte samarbejdet. 12

13 BILAG 13

14 Bilag 1 Skabelon til invitation Du inviteres til at deltage i seminar om helhedsindsats for borgere med psykisk lidelse. X kommune og Psykiatrien i Region X afholder i fællesskab et seminar for medarbejdere i psykiatri, socialforvaltning og jobcentret med henblik på at styrke samarbejdet om fælles borgere. På seminaret vil du og de andre deltagere få lejlighed til at lære hinanden bedre at kende, udveksle erfaringer og viden om arbejdet med borgere, som har en psykisk lidelse og få et overblik over de tilbud, der findes til målgruppen i begge sektorer. Tovholder på dagen er Seminaret finder sted: dato + navn på kursussted + adresse + lokale Deltagere på seminaret Udpegede medarbejdere fra Jobcentret, Ydelser, Handicap, Socialpsykiatri og Misbrug. Behandlerpersonale og socialrådgivere fra psykiatrien. Du kan tilmelde dig på denne mail..inden. I emnefeltet skal du skrive Seminar om samarbejde + kommunenavn. Der er et begrænset antal pladser, så vi anbefaler, at tilmelding sker hurtigst muligt. Ved tilmelding bedes du oplyse o fulde navn o arbejdssted (jobcenter/psykiatri/socialforvaltning) o jobfunktion/titel o kontaktoplysninger (mail og direkte telefonnummer) Skulle du blive forhindret, bedes du hurtigst muligt give os besked, så en anden kan få din plads. Bedste hilsner Arbejdsgruppen Jobcenter X Psykiatrien Region X 14

15 Bilag 2 Skabelon til deltageliste Her ligger en skabelon til liste over oplysninger på alle seminardeltagere. Listen ajourføres efter seminaret med kontaktoplysninger og kort opgavebeskrivelse i relation til psykisk sårbare borgere. Alle deltagere på seminaret modtager listen sammen med plancher og lignende materiale fra seminaret. Socialforvaltning XX Kommune Navn Afdeling Stilling Telefon Mail Jobcenter XX Kommune Navn Afdeling Stilling Telefon Mail Psykiatri Region XX Navn Afdeling Stilling Telefon Mail 15

16 Bilag 3 inspiration til struktur i et deltageroplæg Systemets hovedformål: Hvad er vi sat i verden for? Hvad er vores arbejdsrammer Organisering i enheder/afdelinger. Hvor møder vi typisk målgruppen af personer med psykisk lidelse? Indgangen til vores system for borgeren/patienten (hvor kommer de fra, hvem kan henvise) Hvad kan vi hjælpe målgruppen med? Vores tilbud, som matcher personer med en svær psykisk lidelse Hvornår oplever vi behov for at samarbejde på tværs af systemerne (illustrér med eksempler) 16

17 17

18 Eksempel på et oplæg fra psykiatrien på pilotseminar 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 Bilag 4 Case 1 Case: Janni 29 år Janni er 29 år og for nylig flyttet til kommunen fra en nabokommune. Janni er meget hesteinteresseret og har en hest opstaldet på en rideskole i nærheden. Den passer hun og rider på næsten dagligt. Janni har en gammel drøm om at eje et stutteri eller blive dyrlæge. Uddannelse: Hun har folkeskolen som senest afsluttede uddannelse og har ellers været forsørget ved barseldagpenge og kontanthjælp. Hun har påbegyndt en HF uddannelse, men afbrød den, da hun som 19 årig blev gravid med sit første barn. Socialt: Janni har tre børn på 3, 6 og 9 år, som hun er alene med. Kontakten til børnenes far er noget anstrengt. Han har samvær med børnene hver anden weekend, men melder ofte fra, og det giver anledning til mange konflikter forældrene imellem. Janni har lidt kontakt med sin egen familie, men de har ikke ressourcer til at hjælpe hende med børnene. Hun har mistet kontakten til sin eksmands forældre. Det er rigtig svært for Janni at få struktur på dagligdagen, og hun beretter om mange konflikter med sin ældste ni årige datter. Konflikterne udspringer ofte af datterens reaktioner på Jannis skiftende kærester og turbulente parforhold. Sundhed/psykiatri Janni har ved alle sine graviditeter lidt af bækkenløsning og har stadig smerter ved for megen ridning, eller når hun går og står i længere perioder. Janni er diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse af borderline typen. Hun er desuden kendt i distriktspsykiatrien fra et tidligere forløb med længerevarende medicinsk behandling for depression og et opfølgende samtaleforløb. Janni er ordineret medicinsk behandling for sin bordeline, men der er i jobcentret mistanke om, at Janni ikke tager sin medicin stabilt. Beskæftigelse Janni har ingen erhvervserfaring udover nogen afbrudte praktikker og arbejdsprøvninger i sin tid på kontanthjælp. Hun har i lange perioder været fritaget for aktivering og indsats pga. sygdom og helbredsmæssige afklaringer. Janni har de seneste 2 måneder været i et tilbud (gruppeforløb) af 3x 5 timer om ugen med motion og undervisning. Forløbet munder ud i, at deltagerne skal i praktik. Janni var indledningsvist meget positiv over for forløbet, men har siden haft et ustabilt fremmøde i undervisningsforløbet. Hun er blevet trukket i kontanthjælp pga. ubegrundet fravær. Når hun møder op, har hun i perioder en meget impulsiv adfærd over for de andre deltagere. På holdundervisningen har hun haft en meget positiv indstilling til at skulle i praktik, men har senest reageret med stor modstand på at skulle drøfte konkrete muligheder for praktik med en virksomhedskonsulent tilknyttet tilbuddet. 25

26 Bilag 5 Case 2 Case: Thomas 29 år Uddannelse/Beskæftigelse Thomas har en 10 år gammel HF eksamen. Han modtager pt. kontanthjælp og har gjort det i næsten alle 10 år, siden han afsluttede sin HF uddannelse. Dog har han i en kort periode for 6 år siden arbejdet som taxachauffør, uden dog at optjene dagpengeret. Taxajobbet er ikke noget, han ønsker at vende tilbage til. Han bryder sig ikke om kontakten til fremmede mennesker. Han har igennem længere tid givet udtryk for, at han ønsker en førtidspension. Thomas har en historik med flere udeblivelser fra både den aktivering, der har været forsøgt, og fra kontaktsamtaler i jobcentret. Han har i den forbindelse i perioder mistet sin ydelse pga. udeblivelse. Psykisk Thomas er diagnosticeret skizofren og er i perioder meget forpint af sygdommen. Især af vrangforestillinger, hvor han føler sig skyldig i humanitære katastrofer, og hvor han forstyrres af hørehallucinationer. Thomas har været indlagt 4 gange bl.a. begrundet i voldelig adfærd. Mønsteret er, at han efter udskrivelse afbryder medicinsk behandling og sit samtaleforløb. Han ønsker ikke kontakt til sundhedsvæsenet. Social Thomas bor alene i en lejlighed og har meget begrænset socialt netværk. Han har en ældre søster, som kommer og besøger ham og hjælper ham med indkøb og med at betale regninger i de perioder, hvor han har det dårligt. Søsteren har ifølge Thomas også hjulpet økonomisk med husleje i de perioder, hvor han har mistet kontanthjælpen. Thomas har efter eget udsagn et forbrug af hash, men det er usikkert, hvor omfattende det er. Sagsbehandleren har dog observeret, at Thomas har været påvirket ved nogle af kontaktsamtalerne i jobcentret. Sagsbehandleren har forsøgt at skabe kontakt til socialcentret for at afdække misbruget og evt. motivere Thomas til et afvænningsforløb på misbrugscentret, men endnu er det ikke lykkedes at etablere kontakt mellem Thomas og misbrugscenteret. 26

27 Bilag 6 Case 3 Case: Henrik 49 år Henrik er 49 år og har de seneste 5 år arbejdet som bankrådgiver i hvad han selv kalder sit drømmejob. Henrik er gift, bor i eget hus og far til to mindreårige børn. Helbred/psykiatri Henrik er sygemeldt pga. stress. Han har to gange tidligere, for 10 og 15 år siden, været sygemeldt med stress. (Han fik ikke dengang anden behandling end samtaler hos egen læge). I det aktuelle forløb fik Henrik for ½ år siden et stress sammenbrud, hvor han blev sygemeldt fra sit job med arbejdsrelateret stress og indlagt på psykiatrisk afdeling. Han havde ved indlæggelsen selvmordstanker, vrangforestillinger og berettede om fysisk funktionssvigt i arme og ben. I tiden op til sygemeldingen har Henrik efter eget udsagn drukket lidt rigeligt rødvin han fortæller, at det fik ham til at slappe lidt af. I løbet af indlæggelsen bliver Henrik diagnosticeret med bipolar sindslidelse og lægen igangsætter medicinsk behandling. Henrik er nu udskrevet fra psykiatrisk afdeling og er overgået til ambulant behandling med samtaleforløb og stabilisering af medicinen. Han er stadig ikke helt stabiliseret i behandlingen, men der er fremgang. Beskæftigelse Henrik har ved de første samtaler i jobcentret signaleret stor uro og været meget usammenhængende i sin tale. Han fortæller, at han i tiden op til sygemeldingen har oplevet hukommelsessvigt, problemer med at koncentrere sig, problemer med at bevæge benene. Han er meget glad for sit job, der er tempo på, og i starten af sygemeldingen er han overbevist om, at han kan komme op på niveau igen. Han er altså overbevist om, at han skal tilbage i sit job. Der sker imidlertid det, at han 3 måneder henne i sygemeldingen, mens han er indlagt, bliver opsagt af sin arbejdsgiver. Ved overgang til ambulant behandling er der etableret kontakt mellem sagsbehandler i jobcentret og Henriks kontaktperson på psykiatrisk center. Den aktuelle lægefaglige vurdering lyder på, at hans lidelse er livsvarig, men at hans prognoser for at genvinde normalt funktionsniveau er gode (1 2 måneder), såfremt han følger sin behandling. Henrik er meget uenig i vurderingen og er stresset ved tanken om at skulle være klar inden for 2 måneder. Der bliver aftalt et rundbordsmøde med deltagelse af sygedagpengesagsbehandler, Henrik og hans ægtefælle samt Henriks kontaktperson i psykiatrisk center. Henriks kone ringer 2 uger før rundbordsmødet og fortæller, at Henrik er meget stresset over mødet og udsigten til at skulle drøfte tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Han har det dårligt, og konen har mistanke om, at han drikker lidt rigeligt rødvin, mens hun er på arbejde. Hun overvejer, om han skal indlægges igen. Konen appellerer til, at rundbordsmødet bliver aflyst eller udsat. 27

28 Bilag 7 Hjælpespørgsmål til workshop facilitator Støttespørgsmål og opmærksomhedspunkter til casearbejdet Afsæt 5 minutter til at vælge den case, gruppen vil arbejde med Foreslå en præsentationsrunde Vær opmærksom på, at der også arbejdes med borgerens ejerskab til eget liv og indsatser og ikke kun ud fra systemernes behov Støt gruppen i at komme rundt om alle spørgsmålene Inddrag de tavse medlemmer ved fx at sige Du har ikke sagt så meget, hvad tænker du om.. Styr tiden. Gør dem opmærksom på, at der er fx 10 min tilbage, hvis du kan se, at de får svært ved at nå det hele Gruppen kan eventuelt arbejde med den anden case, hvis de har tid til det. 28

29 Bilag 8 Spørgsmål til casearbejdet Hvor ser I umiddelbart potentiale og ressourcer hos denne borger? Hvilke indsatser vil I vurdere relevante/sætte i gang? o Beskæftigelsesmæssigt, socialt, sundhedsmæssigt/psykiatri o Hvilket overordnet mål er der for indsatserne, og hvilke delmål ser I på vejen? Hvordan skal indsatserne koordineres? Er der noget, der kan iværksættes samtidigt? o Hvilke faglige nøglepersoner er relevante i forhold til borgeren? o Hvordan vil I sikre fremdrift og kontinuitet i borgerens forløb? Hvordan vi I styrke borgerens eget ansvar og medvirken i processen? Hvordan vurderer I, med de indsatser I har foreslået, at borgerens muligheder for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet ser ud? 29

30 Bilag 9 Evalueringsskema Evaluering af seminaret Kære deltager på seminar Vi håber, du vil hjælpe os med at vurdere dagens indhold og tilrettelæggelse. Formålet med seminaret er at skabe en højere grad af forståelse mellem områderne jobcenter, socialforvaltning og psykiatri. Seminaret skal derfor bidrage til, at medarbejdere fra de tre systemer opnår mere viden om hinandens opgaver, indsatser og rammer i relation til personer med en psykisk lidelse. Hvor kommer du fra? Sæt kun et kryds Arbejdsmarkedsforvaltning (fx Jobcentret, ydelser) Socialforvaltning (fx Handicap, socialpsykiatri, misbrug, støttekontaktpersonkorps) Psykiatrien i Regionen Andet Din vurdering af tilrettelæggelse og indhold Sæt et kryds i hver linje a. Seminarets varighed Meget god God Dårlig Meget dårlig Ved ikke b. Sammensætningen mellem oplæg og aktiv deltagelse c. Sammensætningen af vidensoplæg, deltageroplæg og gruppearbejde d. Muligheden for at lære andre seminardeltagere at kende e. Gruppesammensætning til workshops f. Cases anvendt i workshops g. Støttespørgsmål under workshops h. evt. spørgsmål vedr. formål med dagen. (Kan variere fra kommune til kommune) Kommentarer (fx Dit vigtigste udbytte af dagen/ Hvad ville du gerne have haft mere af?) Skriv 30