Massivt trægulv. Junckers Strøs ys tem Erhverv / Bolig

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Massivt trægulv. Junckers Strøs ys tem Erhverv / Bolig"

Olaf Frandsen
7 år siden
Visninger:

1 Massivt trægulv Junckers Strøs ys tem Erhverv / Bolig C 1.0 Fig. 1 Generel information Strøsystem information Projekteringsvejledning Lægningsvejledning Denne information omhandler de generelle forudsætninger i forbindelse med anvendelse og specifikation af Junckers traditionelle strøsystem samt Junckers Level 78+ strøsystem til bolig og erhverv. Det traditionelle strøsystem er et selvbærende gulvsystem, hvor Junckers massive parketbrædder eller planker kan søes til strøer opklodset på fast underlag eller søes til et bjælkelag, se.1. Level 78+ er et gulvsystem, hvor brædderne søes til et medfølgende system af laminerede strøer og Dobbeltkiler, se.3. Endvidere kan gulvene søes til selvbærende undergulve af træbaserede materialer som brædder eller krydsfinér. Brædderne søes til strøer eller bjælker efter et fastlagt 10-brætsmål, se 10-BRÆTSMÅL. Brædderne lægges i et stadigt forløb med en ure gelmæssig fordeling af bræd destød. Bræddestød må i sae fag ikke forekoe tættere end for hver tredje brædderække. For 22 parketbrædder gælder, at stavstød i en brædde række ikke må ligge på linie med stavstød i naborækken, men skal fordeles mest muligt. For gulve med en bredde større end 12 m anbefales det at lægningen af gulvet påbegyndes fra midten af ruet. Brædderne samles med en løs fer der limes til den ene brædderække. Sømning til strøer og bjælkelag omfatter 22 parketbrædder og 20,5 planker og skal ske under hensyntagen til det foreskrevne 10-brætsmål. Det anbefales, at brædderne søes fordækt under en 45 hældning med Junckers J-Søm, 2,5 x 65 T-ma skin søm eller med 2,8 x 65 dykkere. For at sikre, at søet har fornøden forskydningsstyrke, er det vigtigt, at Junc kers krav til maskinsøm følges. Sømning i heltøer skal ske i bjælkens yderste tredjedel, så søm ikke koer i forbindelse med eventuelle svindrevner i bjælkens midte. Alternativt kan der skrues med 4,2 x 45 skruer efter for bo ring med fx 3-4,0 bor. Alle parketbrædder og planker kan søes til selvbærende undergulv af krydsfinér eller gulvbrædder og skal ske under hensyntagen til det forskrevne 10-brætsmål. Undergulvet skal i sig selv have en tilfreds stillende stiv hed samt en planhed med en ikke større afvigelse end beskrevet i afsnit PLANHED. Det bedste resultat opnås ved søm ning i linier over strøer eller bjælker. Som mellemlag anvendes gulvpap, 500 gram/m². 1/5

2 Strøer og bjælker skal være rette og uden vridninger. Overfladen på strøer eller bjælker må efter opretning højst afvige 2 fra planhed på et 1,5 m retholt, på tværs, såvel som på langs ad de enkelte strøer eller bjælker. For bjæl ker kan dette opnås ved at montere påforingslister. I Tabel 1 ses de oftest anvendte strø- og bjælkeafstande afhængig af belastningsklasse for 22 parket: Belastningsklasser A+B Bolig + kontorer og let erhverv Midterste strøfelter Yderste strøfelt Bemærkninger Kun for bjælker af heltøer min. 125 x Normal strøafstand C1+C C3+D for hjullast skal opfyldes For brædder, 0,9 m lange, anvendes en strøafstand på 1/3 x bræddelængden for hjullast skal opfyldes Passer til bræddelængde 3,7 m, således at alle bræddeender understøttes af en strø I Tabel 2 ses de oftest anvendte strø- og bjælkeafstande afhængig af belastningsklasse for 20,5 plank: Belastningsklasser A+B Boliger + kontorer og let erhverv Midterste strøfelter Yderste strøfelter Bemærkninger Normal strøafstand C1+C2+C3+D for hjullast skal opfyldes Max. strøafstand. Afstand tilpasses bræddelængder, så bræddeender understøttes 2/5

3 Anbefalede maksimale spændvidder og op klods nings afstande for udvalgte strødimensioner i forskellige belastningsklasser, se Tabel 2. Ved yderfag, samt på strøer med over skæringer benyttes spændvidden, L ende se Fig. 2. For midterfag i strøer der spænder over mini mum 3 fag benyttes spændvidde, L max se Fig. 2. Fig. 2 Fugtklasse: I Trækvalitet: Savskåret som T1 Lamineret som L40 Statisk system: Strøer kontinuer te over mindst 3 fag. (L max). Ved endefag reduceres opklods nings afstanden, sva rende til en simpel understøtning. (L ende). Nyttelaster iht. DS/EN Information vedr. belastningsklasser, se C Tabel 1. Strødimension [] bredde x højde Boliger (A), kontorer og let erhverv (B) Lmax Lend Samlingslokaler (C1, C2, C3) og butikker (D1) Lmax Lend 40 x 39 (lamineret) x 63 (lamineret) x x x x x Nedbøjning, U () max: U < L/500 for nyttelast q U < L/200 for nyttelast Q U < 2,5 (Opklodsningsafstand, L ()) Fig. 3 Nedbøjningskriterie for gulvbrædder ved fastlæggelse af strø- og bjælkeafstande. Nedbøjning U () max.: U < L/700 for nyttelast q (kn/m 2) U < L/200 for nyttelast Q (kn) U < 2,5 (Strø- og bjælkeafstand, L ()) Fig. 4 Strø- og bjælkelagssystemers stivhed og bæreevne afhænger af belastningsform og belast-ningsareal, den indbyrdes strø- og bjælkeafstand samt bræddeforbandt, herunder eventuel understøtning af bræddeender. I Tabel 1 ses hvorvidt stivhed og bæreevne er opfyldt i forhold til belastningsklasserne i DS/EN , svarende til at bæreevnen er opfyldt samt at gulvet har en acceptabel stivhed. Endvidere ses gulvsystemets stivhed ift. hjullasterne, se C tabel 2. For yderligere definition af belastningsklasser og - typer, se C Stivhed og bæreevne. Belastningstyper Belastningsklasser Flade- og punktlast Hjullast A+B: Bolig og kontorer C1+C2+C3+D1: Samlingslokaler og butikker Godkendt - Godkendt Godkendt 3/5

4 For i videst muligt omfang at undgå spænd eller fuge dan nelser i gulvet, for år saget af svingninger i de klimatiske for hold i byggeriet, skal par ket bræd der og planker lægges efter et 10-bræts mål. Dette angiver, hvor meget 10 brædder skal dække ved lægningen, og 10-brætsmålet skal kontrolleres løbende, se Fig brætsmålet vælges primært ud fra den forvent ede maksimale relative luftfug tig hed i byggeriet over året. Gulvfladens størrelse samt dets placering, dvs. terrændæk eller etageadskillelse, kan endvidere have betydning for valg af 10-brætsmålet. Fig. 5 Fig. 6 viser 10-brætsmålet, 10-BM, for 22x129 parketbrædder i forhold til den relative luftfugtighed, RF. I Tabel 5 ses vejledende10-brætsmål for brædder i bredden 129, 140 og 185, baseret på en rela tiv luftfugtighed på %, svarende til et nor malt dansk indeklima i boligen. Til skibsgulve anvendes der altid et 10-brætsmål på 1298, 1408 eller 1858, for hhv. 129, 140 og 185 brede brædder, sva rende til at guilisten ved montagen sættes lidt i spænd. 10-brætsmål Konstruktion 22 parket 20,5 plank Etageadskillelser / 1852 Terrændæk og kryberum / 1854 I kontorbyggerier, butikker o.l. kan det rela tive luft fug tig heds niveau vari ere i for hold til et boligmiljø, hvorfor et andet 10-brætsmål kan være gældende. Kontakt Junckers tekniske service, hvis der opstår tvivl. Fig. 6 4/5

5 Strø- og bjælkelagskonstruktioner giver god mulighed for at anbringe var me isolering. Generelt bør der etableres varmeisolering over fyrrum. Vær opmærksom på regler vedrørende maksimal isoleringstykkelse, hvor der indgår fugtspærre i gulvkonstruktioner mod kolde afgrænsninger, fx terrændæk. Her gælder toelfingerreglen, at hvis der allerede findes isolering under terrændækket, kan der isoleres med yderligere 75. Omvendt kan der maksimalt udlægges 50 isolering oven på fugtspærren på uisolerede dæk. NB: Kontakt varmeisoleringsleverandøren ved tvivl om isoleringstykkelser. Fig. 6 Alle centralvarme-, koldt-, og varmtvandsrør under gulve skal iso leres om hyggeligt med mindst 20 mineraluld e.l. Der bør som minimum holdes 10 luft mellem bræddeunderside og rørisolering, se Fig. 6. Betonundergulve Restporefugten i betonen må maksimalt være 90 % RF. På undergulve af beton eller pudslag kræves der altid isolering mod såvel byggefugt som jordfugt. Fugt isoleringen etableres ved udlægning af en fugtspærre, min. 0,20 PEfolie, direkte på betonen, se Fig. 6. Fig. 7 Ved udlægning af fugtspærre gælder følgende: Restporefugt mindre end 75 % RF: 0,20 PE-folie udlægges med 200 overlæg i alle samlinger. Restporefugt mindre end 90 % RF: 0,20 PE-folie udlægges med 200 overlæg der tapes med min. 50 bred tape. Husk altid at føre PE-folien op ad vægge til overkant fodpanel. PE-folien føres op bag fodpaneler og renskæres med en skarp kniv efter montering af fodpaneler. Krybekælder På bjælkelag over krybekældre udsat for fugtpåvirkning udlægges en fugt spær re, min. 0,20 PE-folie. Som hovedregel anbringes fugtspærren over iso le rings la get, dvs. på bjælkerne, umiddelbart under bræd derne, for udsat at krybe kæl deren er effek tivt ventileret til det fri, og isoleringslagets underside er diffusionsåben, således at fare for svam peangreb i bjæl kelaget undgås, se Fig. 7. Soerhuse I særlige tilfælde, fx i soerhuse, kan varme- og iso leringsforhold være af afgørende be tydning for fugtspærrens funktion, så ledes at denne må an brin ges på en anden måde end ovenfor beskrevet. Det tilrådes derfor, at der i sådanne situationer rekvireres bistand fra Junckers tekniske service. 5/5

Relaterede dokumenter

FØR OG UNDER LÆGNING AF GULVET

JUNCKERS LEVEL 78+ STRØSYSTEM Erhverv / Bolig JUNCKERS LEVEL 78+ STRØSYSTEM FØR OG UNDER LÆGNING AF GULVET C 1.0 C 1.2 C 1.2.3 Generel information Strøsystem information Projekteringsvejledning Byggeriet