Resultatkontrakt. Journalnummer: Kontraktens parter. Resumè

Transkript

1 Resultatkontrakt Vedrørende Udviklingsplatform i Region Midtjylland for virksomhedernes sociale engagement og et rummeligt arbejdsmarked Journalnummer: Kontraktens parter Region: Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg Viborg Ean-nr: Kontaktperson: Bent B. Mikkelsen Kontaktoplysninger: Bent B.Mikkelsen@ru.rm.dk Telefon: Operatør: Herning kommune Rådhuset, Torvet 7400 Herning Kontaktperson: Carsten Lagoni CVR. Nr: Bankoplysninger: Handelsbanken Østergade, Herning Kontonr Resumè Herning kommune med projektet "Udviklingsplatform i Region Midtjylland". Projektet skal undersøge, hvordan der arbejdes med virksomhedernes sociale engagement og rummelighed i regionen, og udvikle en model for dette arbejde via samarbejde mellem lokale netværk og aktører, som arbejder med gensidigt forpligtende partnerskab mellem virksomhederne og de beskæftigelsespolitiske aktører.. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg

2 Opfølgning pr. 1. marts 2009 Kort redegørelse for projektets fremdrift, herunder mål og resultatkrav Der er i perioden mellem juni 2008 og december 2008 blevet lavet interview med alle kommuner i Region Midtjylland. Det er blevet tilstræbt at henholdsvis, LBR-formandskab, formand for arbejdsmarkedsudvalg,jobcenterchefer, arbejdsmarkedschef og evt. andre relevante personer deltager i interviewene i hver kommune. Der er i perioden mellem juni 2008 og august 2008 blevet lavet interview med 10 andre beskæftigelsespolitiske aktører CABI, Green Network, Væksthus Midtjylland, Beskæftigelsesregion Midtjylland, Det Midtjyske Netværk, Nordvestjysk Erhvervsråd, Erhvervsrådet Herning, Ikats-Brande, Aulum-Haderup Erhvervsforening, Viborgegnens Erhvervsråd og RBR Midtjylland. Under interviewene blev alle respondenter spurgt om de to til tre bedste eksempler de har på samarbejde omkring det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale engagement som de er involveret i eller kender til. Disse informationer er blevet bearbejdet til en eksempelsamling, som kan ses på Udviklingsplatformens hjemmeside: Eksempelsamlingen er vedlagt som bilag 1 til denne kontraktopfølgning. På baggrund af interviewene og det behov for en fælles Udviklingsplatform der blev udtrykt blev der udarbejdet 3 modeller/scenarier (bilag 2) for en fremtidig Udviklingsplatform. Disse modeller blev den 17. december 2008 præsenteret på et netværksmøde, hvor alle personer og organisationer der er blevet interviewet var inviteret. Desværre var fremmødet hverken særligt stort eller særligt repræsentativt og det viser sig på mødet at der er behov for at diskutere indhold, organisering og finansiering af en kommende Udviklingsplatform meget mere før der kan findes konsensus omkring en model. Dette tager Initiativgruppen til efterretning og beslutter sig på sit møde i januar 2009 til at komme med nogle anbefalinger til den afsluttende konference i februar. Initiativgruppen beslutter at den pt. kan anbefale Model 3 Fleksmodellen, der er en meget løskoblet model, der ikke kræver den store finansiering fra starten idet den bygger på knopskydning af ideer og aktiviteter. Herudover beslutter Initiativgruppen at anbefale, at 2009 fungerer som en mellemfase i processen med at etablere Udviklingsplatformen, idet der er behov for meget mere tid til at tale med kommunerne på tværs af regionen for at få dem involveret og interesseret i Udviklingsplatformen. Initiativgruppen har først møde igen den 22. april 2009, hvor der skal følges op på konferencen i februar. Fremmødet på konferencen i februar var desværre heller ikke særlig stort i alt var kun 38 personer tilmeldt konferencen. Der var kun 10 kommuner repræsenteret, hvoraf de 4 er med i Initiativgruppen. Om dette får konsekvenser for Initiativgruppens videre arbejde med Udviklingsplatformen vides pt. ikke.

3 I forbindelse med afslutningen af projektet er der udsendt et evalueringsspørgeskema vedr. forprojektet til alle de interessenter der har været involveret i forprojektet. Resultatet af denne vil figurere i den endelige evaluering af projektet. Det vil pga. ovennævnte ikke være muligt for projektet at præsentere en model på nuværende tidspunkt, hvor der er skriftlig opbakning blandt 7 beskæftigelsespolitiske aktører i henholdsvis vest og øst, som også er villige til at bidrage til driften. Der er dog indikatorer både i de interview Udviklingsplatformen gennemførte i 2008 og i den endelige evaluering af projektet, der antyder at der er behov for Udviklingsplatformen og at en del beskæftigelsespolitiske aktører er interesserede i at deltage i det videre arbejde med at etablere Udviklingsplatformen. 2. Skematisk opfølgning på mål og resultatkrav Mål 1 At afdække hvordan der aktuelt samarbejdes om virksomhedernes sociale engagement og et rummeligt arbejdsmarked i regionen Resultatkrav Målemetode Opfølgning Rapport med kortlægning af hvem og hvordan der arbejdes med virksomhedernes sociale engagement og et rummeligt arbejdsmarked Der er informationer om 35 eksempler på samarbejdet om det rummelige arbejdsmarked og virksomhedernes sociale engagement i Region Midtjylland i Udviklingsplatformens eksempelsamling, som er vedlagt som bilag 1. Eksempelsamlingen har været tilgængelig på Udviklingsplatformens hjemmeside siden januar Mål 2 At afdække behovet for en udviklingsplatform, og udvikle en model for en sådan platform, samt etablerer ejerskab til modellen på tværs af regionen Resultatkrav Målemetode Opfølgning Side 3

4 Udvikling af model der skriftligt bakkes op af min. 7 beskæftigelsespolitiske aktører i vest og min. 7 beskæftigelsespolitiske aktører i øst, som er villige til at bidrage til driften. Der er ikke indsamlet underskrevne støtteerklæringer og det er heller ikke sandsynligt at der bliver det inden projektet stopper. Det er Initiativgruppens opfattelse at den tid det tager at komme i dialog og få formaliseret netværk og samarbejde har været undervurderet i projektet. Initiativgruppen vil arbejde videre med dette i 2009 efter forprojektet er slut. Der er dog indikatorer både mundtligt og i den afsluttende evaluerende spørgeskemaundersøgelse (som endnu ikke er helt færdiganalyseret) der tyder på at en del kommuner og andre beskæftigelsespolitiske aktører meget gerne vil være med til at arbejde videre med etablering af Udviklingsplatformen. Side 4

5 Bilag 1: Eksempelsamling Samarbejde: Kontakt: Virksomheder adopterer skoleklasser Hele landet I Adoptionsprojektet adopterer virksomheder skoleklasser - primært fra skoler i socialt udsatte områder - og "følges" med klassen hele vejen op igennem skoleforløbet. Der afholdes gensidige besøg og arrangementer. Hensigten er, at virksomhederne kan medvirke til, at børnene får mulighed for at få en gradvis tilknytning til arbejdslivet, og at det dermed styrker deres mulighed for at tage en ungdomsuddannelse og senere at træffe et erhvervsvalg. Mange af forældrene til disse børn har ikke en tilknytning til arbejdslivet, så adoptionsprojektet kan være med til at give dem et billede på, hvad det vil sige at være i en virksomhed Samarbejde mellem skoler og virksomheder Læs mere om projektet på: rksomheder+adopterer UdviklingsTjenesten Århus Erhverv Århus (et erhvervsnetværk af alle slags og størrelse virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner) har med UdviklingsTjenesten ønsket at bygge bro imellem det nuværende netværk og morgendagens beslutningstagere. Visionen for UdviklingsTjenesten er at skabe det bedste forum for morgendagens beslutningstagere. UdviklingsTjenesten afholder en del arrangementer for sine medlemmer på opfordring fra medlemmerne selv. Samarbejde: Samarbejde mellem virksomheder, uddannelses- og kulturinstitutioner. Kontakt: For yderligere oplysninger se hjemmesiden: Virksomhedsnet Viborg Viborg Kommune Repræsentanter fra virksomheder og Viborg Kommune har dannet Virksomhedsnet Viborg, et netværk på tværs af virksomheder, fagkonsulenter og myndigheder. I netværket opsamles erfaringer og viden, virksomhederne støttes i arbejdet med indslusning af ledige med problemer ud over ledighed, og der formidles kontakter til virksomheder Side 5

6 og dannes bro mellem virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner. Virksomhedsnet Viborg har aktuelt 90 medlemsvirksomheder fordelt på 12 brancheklynger. 20 af netværkets virksomheder har status af afklaringsvirksomheder det vil sige, at Jobcentret kan samarbejde med disse virksomheder om afklaringsforløb og virksomhedspraktik i forhold til ikke-arbejdsmarkedsparate ledige og sygemeldte. Samarbejdet mellem den enkelte afklaringsvirksomhed og Jobcentret fastlægges i en netværksaftale. De øvrige 70 virksomheder har givet tilsagn om at rekruttere medarbejdere via netværket og Jobcentret og kan, hvis de ønsker det, indgå en partnerskabsaftale med jobcentret. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Kontakt: For yderligere oplysninger se hjemmesiden: Tænketanken Viborg Kommune For at styrke det strategisk samarbejde mellem virksomhederne og Jobcentret blev Jobcenter Viborgs Tænketank etableret primo virksomheder har givet tilsagn om deltagelse i Tænketanken. Deltagerne blev på det 1. møde bedt om at formulere visioner for Tænketankens arbejde, og de satte fokus på følgende temaer: - Etablering af et forpligtende netværkssamarbejde mellem virksomheder og mellem jobcentret og virksomhederne - Fastholdelse af sygemeldte - Styrket individuel opkvalificering og efteruddannelse af medarbejdere På Tænketankens 2. møde den 10. juni 2008 arbejdede deltagerne med at konkretisere rammerne om og kravene til et virksomhedsnetværk. Disse ideer er efterfølgende indarbejdet i Virksomhedsnetværks Viborgs arbejde. I debatten har det været et gennemgående tema, at der bør være krav til de virksomheder, der vil være med i netværket, men også til Jobcenter Viborgs service overfor virksomhederne. Det var temaet for Tænketankens 3. møde den 20. oktober Tanketankens møder vil i 2009 få karakter af temadrøftelser. Samarbejde: Samarbejde mellem virksomheder og jobcentret. Kontakt: For yderligere oplysninger se hjemmesiden: Sociale mentorer Viborg Kommune og andre kommuner - gennemføres af Discus Jobcenter Viborg har i 2008 gjort forsøg med brug af såkaldte sociale Side 6

7 mentorer. De sociale mentorers opgave har været at hjælpe de ledige med at skabe sammenhæng mellem arbejdsliv og hverdagsliv, så det virksomhedsrettede tilbud kan gå hånd i hånd med en stabilisering af den sociale og eventuelt behandlingsmæssig situation. Følgende målgrupper har fået tilbudt en social mentor: 20 kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 4, som sagsbehandlere fra Jobcenter Viborgs afdeling for Beskæftigelse har skønnet kunne fastholdes i virksomhedspraktik eller job med løntilskud, hvis der samtidigt blev tilknyttet en social mentor. 10 kvindelige kontanthjælpsmodtagere under 30 år der udover ledighed har psykiske og sociale problemer og er tilknyttet afdelingen for Social Indsats. 15 sygedagpenge eller kontanthjælpsmodtagere med en midlertidig psykisk lidelse, der skønnes at kunne opnå og fastholde i beskæftigelse, såfremt der tilknyttes en social mentor. Projektet finansieres af midler fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og gennemføres af konsulentfirmaet DISCUS i samarbejde med Landforeningen af psykiatribrugere. Alle 3 typer mentorordninger videreføres fra 1. januar Samarbejde: Samarbejde mellem Jobcentret og virksomheder. Kontakt: For yderligere oplysninger se Projekt Partnerskab Herning, Ikast-Brande. Projekt Partnerskab blev etableret i 2003 og arbejder med midler fra LBR i Herning og LBR i Ikast Brande på at udbrede det rummelige arbejdsmarked gennem en virksomhedsrettet indsats, der omfatter, formidling af de gode historier, fyraftensmøder og seminarer, Virksomhedsbanken ( Mangfoldighedsprisen og mentortræning. Desuden indgår Projekt Partnerskab i udviklingsprocesser, hvis mål er at finde nye veje for det rummelige arbejdsmarked på tværs af kommuner, organisationer og virksomheder. Samarbejde: Projekt Partnerskab er et netværkssamarbejde på tværs af Herning og Ikast-Brande kommuner, arbejdsmarkedets parter og andre aktører på området. Kontakt: Læs mere om Projekt Partnerskab på: Netværk af HR-chefer Holstebro, Lemvig og Struer Nordvestjysk Erhvervsråd har etableret et HR-netværk af HR-chefer fra de større virksomheder. Virksomhederne betaler et medlemsgebyr til Side 7

8 netværket. Det startede som et Socialfondsprojekt, hvor der var indlagt kompetenceudvikling af HR-cheferne. Netværket mødes ca. 1 gang i måneden. Der er 7 personer i netværket. Der er overvejelser om at etablere et HR-netværk mere. Samarbejde: Samarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer kommuner og erhvervslivet i de 3 kommuner. Kontakt: Yderligere informationer om netværket kan fås hos Nordvestjysk Erhvervsråd på tlf Se også erhvervsrådets hjemmeside: Ironman netværket Holstebro, Lemvig og Struer Nordvestjysk Erhvervsråd har også etableret et Ironman -netværk bestående af diverse metalvirksomheder og et elektronik netværk bestående af diverse elektronikvirksomheder. Samarbejde: Samarbejde mellem Holstebro, Lemvig og Struer kommuner og erhvervslivet i de 3 kommuner. Kontakt: Yderligere informationer om disse netværk fås hos Nordvestjysk Erhvervsråd på tlf Se også Erhvervsrådets hjemmeside: Regionale branche netværk Region Midtjylland Beskæftigelsesregionen har oprettet netværk/kontaktgrupper indenfor forskellige brancher. Arbejdsgiver og arbejdstager har udpeget repræsentanterne. Samarbejde: Et samarbejde mellem Beskæftigelsesregion Midtjylland og brancheorganisationer. Kontakt: Beskæftigelsesregion Midtjylland på tlf Yderligere informationer om Beskæftigelsesregion Midtjylland kan findes på: Green Network og den sociale manual Dækker kommunerne Vejle, Horsens, Kolding, Hedensted, Fredericia og Middefart. Green Network har udviklet et certificeringsredskab som kortlægger og sætter nye mål for virksomhedernes sociale engagement. Redskabet er udarbejdet så det ligner ISO-certificeringen, fordi det er det virksomhederne er vant til. En social redegørelse er et redskab for virksomhederne til at kortlægge og videreudvikle deres sociale engagement. I kortlægningsafsnittet skal virksomheden bl.a. redegøre for sy- Side 8

9 gefravær, medarbejdersammensætning, personalepolitikker osv. Ud fra resultaterne af kortlægningen vurderer og prioriterer virksomheden i samarbejde med kommunen, hvilke punkter man vil have med i sin handlingsplan. Redegørelsen fornyes hver tredje år, her følger man op på målene fra sidste handlingsplan og sætter nye mål. Målene skal leve op til Green Networks krav om løbende forbedringer Hvad er fordelen ved at lave en social redegørelse? Den sociale redegørelse er gratis, for de virksomheder der er medlem af Green Network. Redegørelsen er derfor en økonomisk overkommelig måde for virksomhederne til at få et enkelt og effektivt ledelses- og styringsværktøj i forhold til virksomhedens sociale engagement. Den sociale redegørelse er et godt værktøj til at få kortlagt og målt sygefravær Den sociale redegørelse er et godt redskab til at få fortalt omverden om virksomhedens sociale engagement. Den sociale redegørelse laves i dialog mellem virksomheden og kommunen. Det sikrer en løsning, der er til fordel for alle parter både ansatte, virksomhedens bundlinie og omdømme samt den pågældende kommune. I de seks kommuner Green Network samarbejder med bliver ledige akademikere uddannet til socialproceskonsulenter og bliver af kommunen sendt ud for at lave de sociale redegørelser på virksomhederne. Det betyder, at virksomhederne får højtuddannet og kvalificeret hjælp til redegørelsesarbejde. Derudover er ordningen medvirkende til, at små og mellemstore virksomheder bliver introduceret til de højtuddannede akademikere, som i flere tilfælde er blevet ansat i de virksomheder, de har hjulpet. Virksomhederne vil gerne certificeres og siger at den sociale manual er et godt styringsredskab. Samarbejde: Green Network er et partnerskab mellem virksomheder og kommuner. Green Network dækker kommunerne Vejle, Horsens, Kolding, Hedensted, Fredericia og Middefart. Kontakt: For yderligere oplysninger se hjemmesiden: eller ring til Green Network på tlf Samarbejde mellem Aulum-Haderup Erhvervsudvikling og LO Herning-Ikast Aulum-Haderup Gennem gensidig sparring kan Aulum-Haderup Erhvervsudvikling skabe sig et billede af, hvilke forhold der rører sig hos de ansatte organiseret under LO. Denne viden kan bruges til at planlægge og udføre aktiviteter overfor virksomhedsejere og ledere, som er medlemmer hos Aulum-Haderup Erhvervsudvikling. Omvendt har LO også mulighed for at få indblik i arbejdsgivernes problemstillinger og udfordringer og der kan Side 9

10 findes fælles løsninger. Konkrete eksempler på samarbejde: Fælles indsats for at flytte ledig arbejdskraft fra øst til vest Danmark Fælles afholdelse af kurser om bl.a. : rekruttering, det rummelige arbejdsmarked, ansættelsesret, udenlandsk arbejdskraft Fælles debataftener, bl.a.: Skat på arbejde og erhverv for såvel arbejdsgivere som ansatte og Debat med Regionsrådsformand Bent Hansen om erhvervsudvikling og landdistriktsudvikling, uddannelse, sundhedspolitik og infrastruktur. Samarbejde: Samarbejde mellem LO og Aulum-Haderup Erhvervsudvikling Kontakt: For yderligere oplysninger om samarbejdet kan Aulum/Haderup Erhvervsudvikling kontaktes på tlf.: LBR-formandsskabs samarbejde Region Midtjylland Det Regionale Beskæftigelses Råd (RBR) - Midtjylland har igangsat et nyt initiativ, hvor RBR vil facilitere LBR-formandsskabs samarbejde. Hvad der skal samarbejdes om bliver defineret af LBRformandsskabene. Samarbejde: Samarbejde mellem de Lokale BeskæftigelsesRåd. Kontakt: Yderligere oplysninger om dette samarbejde kan fås hos Beskæftigelsesregion Midtjylland på tlf Yderligere oplysninger om det Regionale Beskæftigelsesråd findes på: Integrationsuddannelsen Herning Kommune Integrationsuddannelsen er resultatet af et tæt samarbejde mellem Herning Kommune, Sprogcenter Herning, arbejdsmarkedets parter LO og DA og CEU Uddannelsescenter Herning om arbejdsmarkedsrettede integrationsforløb. Elementerne i Integrationsuddannelsen er hurtig kompetenceafklaring, langvarig tilknytning til virksomheden og sprogindlæring på jobbet. Siden februar 2003 har 105 kursister fordelt på 7 hold deltaget i Integrationsuddannelsen. Samarbejde: Samarbejde mellem Herning Kommune, Sprogcenter Herning, LO, DA og CEU Uddannelsescenter Herning Kontakt: Yderligere oplysninger om Integrationsuddannelsen ses på Sprogcenter Hernings hjemmeside: Side 10

11 Virksomhederne i virksomhederne - Vivérne Herning Kommune Virksomhederne i virksomhederne er en integreret del af beskæftigelsesindsatsen i Herning Kommune. Herning Kommune har siden opstarten i 2001 benyttet sig af de særlige aftaler, som kommunen har indgået med virksomheder som Jeldwen i Herning, Jeldwen i Sdr. Felding og Kifaplast til optræning, afklaring og videreformidling til jobs for personer med andre problemer end ledighed. Viv erne baserer sig på strategiske aftaler og partnerskaber mellem kommune og virksomhed og en forpligtelse til at udvikle sig til fælles fordel. Tiltaget er særligt målrettet den kategori af borgere som ikke selv formår at finde vej til arbejdsmarkedet og hvor det ikke giver mening med individuelle udplaceringer i praktikker. Samarbejde: Samarbejde mellem kommune og virksomheder Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Jobcenter Herning på tlf.: Vision 2017 Herning Kommune 2017 er et visionsprojekt, der tager sit afsæt i det beskæftigelsespolitiske landskab i Herning Kommune, dvs. Beskæftigelsesudvalget og LBR. Visionen er øget deltagelse på arbejdsmarkedet og har som fundament, at skal deltagelsen øges kan det kun ske, hvis der arbejdes målrettet og innovativt på dette blandt samtlige aktører i området. Der arbejdes i følgende 4 spor: Virksomheder, Uddannelse, Rummelighed og Ledighed med at skabe et bredt ejerskab og et netværk, hvorfra de gode idéer kan udspringe og forplante sig. Samarbejde: Samarbejde/netværk mellem kommunens Beskæftigelsesudvalg, LBR, virksomheder, uddannelsesinstitutioner etc. Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Søren Schnack på tlf Dialog med virksomhederne om rummelighed. Horsens Kommune Kontanthjælpsområdet har nedbragt ledigheden med 36 % indenfor 4 år. Gennem dialog med virksomhederne om rummelighed. Har haft et korps af virksomhedskonsulenter ude i virksomhederne og snakke rummelighed. Har bl.a. lavet virksomhed i virksomheden. Hyttefadsmodellen. Samarbejde: Samarbejde mellem Horsens kommune og virksomheder. Kontakt: Materiale og yderligere oplysninger om eksemplet kan rekvireres hos jobcenterchef i Horsens kommune Stig Christensen på tlf Dialogbaseret sygemelding. Horsens Kommune Side 11

12 Horsens Kommune har gennemført et flerårigt forsøg med rundbordssamtaler mellem sygemeldte, kommunen, fagforening tillidsrepræsentanter og virksomheder omkring fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen. Endvidere er der etableret forsøg med at dele sagsbehandlerne op så de dækker en læge hver. Der er behov for at komme i bedre dialog med lægerne. Det er vigtigt at lægerne og sagsbehandlerne tænker i samme retning om den enkelte. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen, virksomheder, den sygemeldte, fagforeninger og læger Kontakt: Materiale og yderligere oplysninger om eksemplet kan rekvireres hos jobcenterchef i Horsens kommune Stig Christensen på tlf Virksomhedsnetværk Lemvig Kommune Lemvig kommune har etableret et netværk under Det Midtjyske Netværk. De har samlet lokale virksomheder om at sætte Det Rummelige Arbejdsmarked på dagsordenen. Kommunen har oplevet et behov i virksomhederne for større viden om hvad der foregår lovgivningsmæssigt og hvilke muligheder der er. Dette støttes op med et nyt projekt omkring samarbejdsaftaler mellem områdets virksomheder og Jobcenteret med udgangspunkt i sygedagpengeområdet. Et centralt element heri vil blive dannelse af netværksgrupper, som sammen kan indhente ny viden f.eks. fra jobcenteret eller andre aktører i tilknytning til området. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen og virksomheder Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Lemvig Kommunes udviklingskonsulent Conny Fløe Søndergaard på tlf Netværk med nabokommuner Lemvig, Struer og Holstebro kommuner Lemvig, Struer og Holstebro kommuner har etableret netværk kommunerne imellem. Et netværk mellem den statslige del af jobcentrene i kommunerne, der arrangerer fælles kurser for ledige og for egne medarbejdere. Og et netværk mellem den kommunale del af jobcentrene i kommunerne, der har etableret fælles undervisning for de tre kommuners medarbejdere i jobcentrene. Desuden har de også etableret netværk mellem kommunernes LBRformænd, hvor de mødes og udveksler erfaringer og bruger hinandens viden. Arbejdskraftoplandet og virksomhederne er ikke begrænset af kommunegrænser og derfor bliver LBR og kommunerne også nødt til at være fleksible. Side 12

13 Udviklingskonsulenterne i de tre kommuner mødes også ligesom der er netværk mellem andre konsulenter, som arbejder i tilknytning til området. Samarbejde: Samarbejde mellem Lemvig, Struer og Holstebro kommuner. Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Lemvig Kommunes udviklingskonsulent Conny Fløe Søndergaard på tlf Visitationsproces/straksuddannelse Skive Kommune Samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at få unge i tilbud hurtigt. Efter at Udbetalingsenheden har afgjort om borgere der ønsker at søge kontanthjælp er berettiget hertil, beder de vedkommende møde i visitationen efter kl samme dag. Visitationen foretager et grovmatch af pågældende ift. om pågældende er arbejdsmarkedsparat eller ikke-arbejdsmarkedsparat. Hvis pågældende vurderes at være ikke-arbejdsmarkedsparat udarbejder visitationen en jobplan til afklaringstilbud på BOMI. Pågældende orienteres om, at ansøgningen om kontanthjælp kun anses for gældende, hvis pågældende møder og deltager i afklaringstilbuddet indenfor den næste ½ time. Hvis pågældende møder i tilbuddet opstartes sagen iht. normale procedurer. Hvis pågældende vurderes at være arbejdsmarkedsparat udarbejder visitationen en jobplan til Jobhjørnet. Pågældende orienteres om, at ansøgningen om kontanthjælp kun anses for gældende, hvis pågældende deltager i Jobhjørnet. Hvis pågældende accepterer tilbuddet, møder og deltager i tilbuddet opstarter sagen iht. de normale procedurer. Som led i visitationssamtalen vurderes det om pågældende er omfattet af uddannelsespligten. Såfremt dette er tilfældet sendes den unge direkte i UU inden visitationssamtalen er endeligt gennemført. UUvejlederen udleverer Uddannelsesplanen og udfylder denne i fællesskab med den unge. Den unge vender samme dag tilbage til visitationen med det udfyldte skema. Hvis pågældende ønsker at opretholde ansøgning om kontanthjælp, genoptages visitationssamtalen. Det noteres at pågældende er omfattet af uddannelsespligten og hvornår vedkommende er SU berettiget fra. Den unge søger og påbegynder den valgte uddannelse. I perioden indtil kontanthjælpen bortfalder, søger den unge arbejde på normale vilkår i Jobhjørnet Såfremt der er tale om en ung, der vurderes, at have særlige vanskeligheder med at gennemføre uddannelsen, underrettes uddannelsesin- Side 13

14 stitutionen, om at den unge er omfattet af uddannelsespålæg Hvis den unge afviser straksuddannelse gives der afslag på ansøgning om kontanthjælp Hvis UU vurderer at den unge ikke er omfattet af uddannelsespligten beskrives baggrunden for vurderingen på uddannelsesplanen. Visitator journalfører begrundelsen og den unge deltager i Jobhjørnet på normale vilkår. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen og uddannelsesinstitutioner. Kontakt: Rikke Kirkensgaard rdbk@skivekommune.dk kan kontaktes for yderligere information. Virksomhedscentre Skive Kommune (samt andre jobcentre der deltager i forsøget heriblandt Holstebro og Norddjurs) I juni 2006 iværksatte Arbejdsmarkedsstyrelsen med DISCUS (rådgivningsfirma) som projektleder et pilotforsøg med deltagelse af seks indbudte jobcentre heriblandt Jobcenter Skive. Pilotforsøget havde til formål at gøre de første erfaringer med at oprette virksomhedscentre for kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3-5, som på grund af lang offentlig forsørgelse eller sammensatte psyko/sociale problemer befinder sig langt fra arbejdsmarkedet. Målet med virksomhedscentre er at skabe flere indgange til arbejdsmarkedet gennem tilbud, der kan forbedre kandidaternes sociale og faglige kompetencer og være et alternativ til kommunale værksteder og lign. Pilotforsøget blev afsluttet ultimo Jobcenter Skive deltager i hovedforsøget der startede primo 2008 med deltagelse af yderligere 10 nye jobcentre. Virksomhedscentre i Skive: Føtex, Eta-Tau, Gramo, Hotel Gl. Skivehus, Daginstitution Resen, Plejecenter Gammelgaard. Resultaterne gennem perioden har været meget positive ca. 40% af kandidaterne i Skive er kommet i arbejde eller uddannelse. Virksomhedscentre er karakteriseret ved: Centeret oprettes i offentlig eller privat virksomhed. En gruppe på mindst 4 kontanthjælpsmodtagere fra match 4 og 5 (+ tungeste del af 3). En jobkonsulent pr. center, der varetager hele kontakten. Tæt dialog mellem virksomhed og jobcenter. Jobcentret sætter progressive mål og perspektiv for borgerne. Jobkonsulenten har grundigt kendskab til processer og rutiner på virksomheden= sikkert match. Side 14

15 Jobkonsulenten besøger centret minimum 1 gang pr. uge + ad hoc besøg. Hotline åben mellem kl , weekend 8-17 for kandidater og virksomheder. På hvert center er der uddannede mentorer som løbende tilbydes efteruddannelse. Virksomheden står for den daglige drift, fremmødesedler samt skriftlig evaluering. Afklaring/opkvalificering i virksomheden. Mulighed for motion/behandling/undervisning sideløbende med praktikken. Jobcentret frikøber mentortimer i virksomheden. Inddragelse og tæt dialog med LBR samt de lokale fagforbund. Samarbejde: Samarbejde mellem virksomheder og jobcentre og desuden tæt dialog med LBR samt fagforbund. Kontakt: Rikke Kirkensgaard rdbk@skivekommune.dk kan kontaktes for yderligere information. Bro til arbejdsmarkedet samarbejde om virksomhedernes sociale engagement Odder Kommune Bro til arbejdsmarkedet samarbejde om virksomhedernes sociale engagement er et initiativ, der handler om at styrke samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder om indslusning af ledige, der ikke på egen hånd kan finde plads på arbejdsmarkedet. Initiativet har fokus på samarbejdsformer mellem jobcenter og virksomheder og på de metoder og redskaber, som jobcentret og virksomhederne kan anvende, når der skal indsluses medarbejdere, som har brug for særlige hensyn. Der er udarbejdet en handlingsplan for indsatsen: Handlingsplanen beskriver de lokale udfordringer og 8 indsatsområder, der i 2008 skal implementeres. De 8 indsatsområder er: 1. Intensivering og systematisering af det virksomhedsrettede arbejde om indslusning af ikke arbejdsmarkedsparate ledige. 2. Etablering af en klar opgavestruktur for de kommunale jobkonsulenter med hensyn til den virksomhedsrettede indsats. 3. Øget mobilisering af private og offentlige virksomheder. 4. Øget brug af mentorordning. 5. Intensiveret lægesamarbejde. 6. Højere aktiveringsgrad af målgruppen. 7. Nærmere beskrivelse af målgruppen. 8. Løbende evaluering af implementeringen af handlingsplanen. Side 15

16 Samarbejde: Samarbejde mellem jobcentret og virksomheder Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Jobcenter Odder på tlf Sygedagpengeprojektet Syddjurs kommune (samt to andre kommuner) Kommunen kører et uddannelsesprojekt sammen med CABI sammen med to andre kommuner. Sygedagpengemedarbejderne får 14 kursusdage i den systemiske metode for at blive bedre til at håndtere de sygemeldte. Medarbejderne har været ude og interviewe alle de privatpraktiserende læger for at snakke om samarbejde om sygedagpenge sager. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen og de privatpraktiserende læger Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Jobcenter Syddjurs på tlf Virksomhedsnetværket Hedensted kommune Der er etableret et netværk af 32 virksomheder, der gerne vil gøre noget for at få de svageste ledige ud på arbejdsmarkedet via deres netværk. Virksomhederne udveksler erfaringer, om de gode og dårlige oplevelser og erfaringer de har, på deres møder. Netværket har også haft Det Midtjyske Netværk til at fortælle om deres arbejde. Netværket bliver faciliteret af en konsulent i jobcentret og støttes af LBR-midler. Virksomhederne er forpligtede til at gøre noget på området ellers kan de ikke være med i netværket. Netværket mødes hvert ½ år eller oftere afhængig af behovet. Samarbejde: Samarbejde mellem Jobcentret og virksomheder. Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Jobcenter Hedensted på tlf Dialog med virksomhederne Norddjurs kommune Norddjurs kommune startede meget tidligt med at etablere en jobmesse. Arrangementet har givet basis for en rigtig god dialog og personlig kontakt med virksomhederne. Jobcentret leverer en høj service i form af personlig kontakt til virksomhederne. Kommunen samarbejder bredt med virksomhederne i forhold til jobs, kompetenceudvikling og afprøvning. Jobcentret indgår i en række netværk sammen med virksomhederne. Samarbejde: Samarbejde mellem Jobcentret og virksomheder. Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Jobcenter Norddjurs på tlf Side 16

17 Den sociale tillidsmand Randers kommune I Randers arbejdes der med partnerskabsaftaler mellem LBR og konkrete virksomheder. Krumtappen i disse aftaler er etableringen af den sociale tillidsmand på virksomheder i Randers-området. Når virksomhederne etablerer og arbejder med den sociale tillidsmand kan virksomheden med støtte fra LBR s midler få frikøbt en medarbejder i et nærmere aftalt antal timer, hvori funktionen som social tillidsmand bliver udført. er med til at fastholde personer på arbejdsmarkedet det er vigtigt. Det er ikke en traditionel tillidsmand. Pt. er 16 virksomheder med i ordningen. Samarbejde: Samarbejde mellem Randers LBR og virksomheder. Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Helle Bonde, Randers kommune på helle.bonde@randers.dk eller på tlf God seniorpraksis Projekt Tandem Randers kommune Projektet blev startet i 2005 i Århus Amt og er blevet videreført efter kommunalreformen med Randers kommune som tovholder. I Randers har et netværkssamarbejde mellem Randers kommune, otte virksomheder og seks faglige organisationer dannet basis for udvikling af forskellige aktiviteter vedr. den modne arbejdskraft. Samarbejde: Samarbejde mellem Randers kommune, virksomheder og faglige organisationer. Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Helle Bonde, Randers kommune på helle.bonde@randers.dk eller på tlf Proaktiv indsats for unge Ringkøbing/Skjern Kommune Man har undersøgt hvad de unge er i gang med af uddannelse/arbejde mv. - en screening af de unge. Kommunen griber fat i de unge, der ikke er i gang med en uddannelse og er i risikogruppen, og forsøger at hjælpe dem i gang igen. Det er en håndholdt indsats i samarbejde med kommunens uddannelsesinstitutioner og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Samarbejde: Samarbejde mellem Jobcentret og uddannelsesinstitutioner Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Jobcenter Ringkøbind/Skjern på tlf Side 17

18 Netjob Silkeborg Silkeborg Kommune Det overordnede mål med projektet Netjob Silkeborg er at styrke beskæftigelsesindsatsen primært i Jobcenter Silkeborgs geografiske dækningsområde på kort og på lang sigt gennem en koordineret og udviklingsorienteret indsats fra Jobcenter Silkeborgs, virksomhedernes og lokale interessenters side. Formålet med projektet er: Styrkelse af samarbejdet mellem de ledige, virksomhederne, Jobcenter Silkeborg og relevante samarbejdspartnere i beskæftigelsesindsatsen. Opbygning af et frugtbart samarbejdsforum, hvor Jobcentret, virksomhederne, samarbejdspartnerne m.fl. deler deres viden vedrørende professionel/smidig jobformidling Etablere samarbejdsrelationer som støtter vidensdelingen om rummelighed og socialt ansvar i virksomhederne. Udvikle nye metoder i formidlingsindsatsen, herunder en forbedret servicering af borgerne og virksomhederne. Yde støtte til udvikling af initiativer på virksomhederne, der understøtter projektet. Øge Jobcentrets viden om erhvervslivet lokalt og regionalt Styrke virksomhedernes brug af Jobcentrets vifte af tilbud til at fastholde og integrere kommunens borgere. Gøre Jobcenter Silkeborg synligt lokalt og regionalt Projektet er støttet af LBR Silkeborg. Samarbejde: Samarbejde mellem jobcentret, virksomheder og andre relevante samarbejdspartnere. Kontakt: Yderligere oplysninger på: Pumaspringet Silkeborg Kommune Projektet er et udviklingsprojekt overfor unge mellem år. Projektet matcher unge med primært private virksomheder og sekundært offentlige arbejdspladser gennem afklaring, opfølgning og fastholdelse. Hovedvægten ligger på fastholdelse af den enkelte unge gennem tæt kontinuitet i støtten fra den faglige mentor på arbejdspladsen og projektmedarbejderne. Projektet er støttet af LBR Silkeborg. Samarbejde: Samarbejde mellem jobcentret og virksomheder. Kontakt: Yderligere oplysninger på: Projekt for psykisk sårbare Silkeborg Kommune Side 18

19 Formålet med projektet er at udvikle metoder der fremmer arbejdspladsernes evne til at integrere psykisk sårbare, samt forebygge udstødelse, og sikre fastholdelse af medarbejdere med psykiske sårbarheder. Dette vil medvirke til at dæmme op for de mange langtidssygemeldinger som skyldes stress og depression, samt medvirke til at flere arbejdspladser bliver klædt på til at integrere psykisk sårbare sygemeldte/ ledige. Projektet løber fra 1. november 2007 til 31. december Projektet er støttet af LBR Silkeborg. Samarbejde: Samarbejde mellem jobcentret og virksomheder Kontakt: Yderligere oplysninger på: Partnerskabsaftaler Skanderborg Kommune Skanderborg kommune har lavet partnerskabsaftaler med 250 virksomheder. Kommunen har en konsulent der tager ud på virksomhederne på direktør niveau og laver partnerskabsaftaler. Samarbejde: Samarbejde mellem kommunen og virksomheder. Kontakt: For yderligere oplysninger kontakt Jobcenter Skanderborg på tlf Triple U Unge, Udvikling, Uddannelse. Århus Kommune Målgruppen for projektet er årige, som er uden for uddannelsessystemet/arbejdsmarkedet, og som har behov for virksomhedsbaseret afprøvning for at kunne vælge uddannelse og/eller fremtidigt erhverv. Projektet skal matche de unge med relevante arbejdspladser og uddannelsessteder via en hurtig, virksomhedsbaseret afklaring. Projektet tilbyder tæt, personlig støtte og opfølgning. Hovedvægten ligger på fastholdelse af den enkelte unge gennem tæt kontinuitet i støtten og gensidigt ansvar mellem ung og voksen. Projektmedarbejdere på Triple U - Unge, Udvikling og Uddannelse - sparker både døre op på virksomhederne og giver de unge et kærligt los bagi. Målet er, at de unge får sig en uddannelse eller et job med en fremtid i. Samarbejde: Projekt Triple-U udspringer af et partnerskab mellem LO Århus og Den Sociale Højskole-Århus. LO Århus har erfaring fra arbejdet med de unge i målgruppen, fra virksomheder og arbejdssteder. Den Sociale Højskole-Århus har viden om metodeudvikling, evaluering og formidling og implementering af resultater fra udviklingsprojekter. Kontakt: Kontakt TripleU på tlf eller læs mere på Fra kanten til kernen Side 19

20 Århus Kommune Formålet med projektet er at ansætte en særlig social tillidsrepræsentant hos Kvickly X-Tra i Viby, som skal sikre, at virksomheden får taget hånd om sygefravær, integration, efteruddannelse og motivation af medarbejderne. Samarbejde: Samarbejde mellem Jobcenter Århus, VIP2 og Kvickly X-tra. Kontakt: For yderligere oplysninger om projektet kontakt projektholder Coop Danmark A/S v. Kvickly X-Tra, Ringvej Syd 100, 8260 Viby. Rosenbedet en rummelig arbejdsplads Ikast-Brande kommune Projektet blev startet i 1995 af Brandtex på baggrund af en udmelding fra lægehuset i Brande om at de manglede en arbejdsplads, hvor der bliver taget særlige hensyn til førtidspensionister. Efter ca. et år indgik de i et samarbejde med Brande kommune, der manglede et sted, hvor deres ledige borgere kunne blive aktiveret og afklaret. I 2008 havde kommunen ikke længere midler til at støtte Rosenbedet økonomisk. Derfor har 3 store lokale virksomheder forpligtet hinanden til at støtte Rosenbedet. Rosenbedet er en helt særlig arbejdsplads med ekstra rummelighed og skånehensyn, men er samtidig en helt almindelig virksomhed, hvor der skal produceres og konkurreres, indhentes ordrer og sikres kvalitet i produkterne. Samarbejde: Samarbejde mellem Ikast-Brande kommune og 3 store lokale virksomheder. Kontakt: Yderligere oplysninger kan fås hos Jonna Jensen tlf Side 20