En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe."

Transkript

1 Forfattere: Jensen, Michaela, of11v016 Stæger, Bernhard, of11v034 Samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund The cooperation between the Homeless Hostel Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund En kvalitativ undersøgelse af to institutioner i Guldborgsund Kommune og deres arbejde med en fælles målgruppe. A qualitative study about two institutions in the municipality of Guldborgsund and their cooperative work with a common target group. Juni, 2015, University College Sjælland Socialrådgiveruddannelsen Bachelorprojekt, modul 13 Vejleder: Stine Juul Larsen Projektet må gerne udlånes. Bachelorprojektet er udarbejdet af socialrådgiverstuderende ved University College Sjælland som led i uddannelsesforløbet. Projektet foreligger urettet og ukommenteret fra University College Sjællands side, og er således udtryk for de studerende egne synspunkter. Dette projekt eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse. Side 1 af 36

2 Resume Baggrund I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse og analysere indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra henholdsvis Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Formål Formålet med dette bachelorprojekt er, at vi som uddannede socialrådgivere, gerne vil optimere indsatsen for socialt udsatte, for at forbedre mulighederne for at de kommer hurtigere i egen bolig og nærmere beskæftigelse. Ydermere, vil vi gerne prøve at belyse samarbejdet mellem Forsorgshjem og Jobcenter og muligvis generere nye idéer til en fælles tilgangsvinkel, som både Forsorgshjem og Jobcenter kan arbejde efter. Videnskabsteori og metode Vi griber spørgsmålet an fra en hermeneutisk tilgang med kvalitative semistrukturerede interviews, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Resultat Vi finder ud af, at målgruppen vi undersøger er ganske lille. Vi konkluderer at medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund oplever, at de har en god fælles kommunikation. De to institutioner arbejder dog efter hver deres interne logik. For borgerne opleves det som et element af forvirring, at de to kommunale institutioner arbejder ud fra forskellige grundlag. Side 2 af 36

3 Abstract Background In this bachelor thesis we want to illuminate and analyze the efforts made to citizens living in homeless hostel respectively Forsorgshjemmet Saxenhøj and the Jobcenter in the municipality of Guldborgsund and further to highlight if the joint efforts being made can be optimized. Purpose The aim of this thesis is, that we as graduated social workers, want to optimize the joint efforts to the socially disadvantaged, to give them better possibilities of faster getting their own home and employment. Furthermore we want to highlight the cooperation between (Forsorghjemmet Saxenhøj and Jobcenter Guldborgsund and, if possible, generating new ideas of a common approach for both. Method The project is processed with a hermeneutic approach with semistructured interviews and in practice we asked the same questions to different professionals working in Saxenhøj and Jobcenter who has professional contact with the citizens living in Saxenhøj and then comparing and analyzing the interviews with relevant theory. Results We find that the group we are investigating is quite small. We conclude that professionals working on homeless Hostel and Jobcenter in the Municipality of Guldborgsund are experiencing that they have a good mutual communication with each other. However, the two institutions are working after their own internal logic. The citizens are experiencing an element of confusion that the two municipal institutions are working from a different basis. Side 3 af 36

4 Indholdsfortegnelse Indledning s. 6 Problemstilling s. 6 Baggrund s. 7 Hjemløshed i Danmark s. 7 Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune s. 7 Indsatsen på Jobcenteret s. 8 Indsatsen på Saxenhøj s. 8 Problemformulering s. 9 Problemafgrænsning s. 10 Begrebsafklaring s. 10 Videnskabsteoretisk tilgang s. 10 Forforståelse s. 11 Metode s. 12 Empirisk undersøgelsesmetode s. 12 Informanter s. 13 Etiske overvejelser omkring interviews s. 13 Transskription af interviews s. 14 Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews s. 15 Projektets teoretiske udgangspunkt s. 15 Jens Guldager s. 16 Helhedssynet s. 16 Pierre Bourdieu s. 17 Analyse s. 19 Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj s. 19 Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret s. 21 Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter s. 23 Borgerens perspektiv s. 27 Diskussion s. 30 Side 4 af 36

5 Diskussion af metode s. 30 Diskussion af teori s. 30 Diskussion af analyse s. 31 Konklusion s. 31 Besvarelse af problemformulering s. 31 Perspektivering s. 33 Litteraturliste s. 34 Bilagsoversigt s. 35 Side 5 af 36

6 Indledning I vores bachelorprojekt ønsker vi at belyse indsatsen for borgere på Forsorgshjem fra hhv. Forsorgshjemmet og Jobcenterets side i Guldborgsund Kommune, og desuden forsøge at afdække om den fælles indsats og samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter kan optimeres. Med udgangspunkt i vores arbejds- og praktikerfaring oplever vi, at andelen af de personer der henvender sig på både Forsorgshjem og Jobcenter, er borgere med en eller flere problemstillinger, såsom alkoholmisbrug, stofmisbrug, hjemløshed mm. Dette bekræftes i rapporten fra SFI Hjemløshed i Danmark 2013, Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi (2013), SFI, som giver os indblikket i, at hjemløshed er en stigende tendens i Danmark. Siden 2011, er der en samlet stigning på 10 pct. som i 2013 udgør hjemløse borgere. (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 9). I resumeet af rapporten oplistes de hjemløses primære problemer som værende misbrug, psykisk sygdom og økonomiske vanskeligheder (Resumé: Hjemløshed i Danmark National kortlægning) Vi har valgt at anskue det sociale problem hjemløshed fra Forsorgshjemmets og Jobcenterets vinkel i Guldborgsund Kommune. Vi fokusere på disse to kommunale institutioner da vi i gruppen har praktik- og erhvervserfaring med arbejdet på både Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund, og dermed et solidt grundlag for etablering af kontakt til kilder og skaffe interviews med fagpersoner på områderne. Vi er bevidste om, at det indebærer en særlig udfordring at undersøge områder, hvor vi selv har - eller har haft egne personlige erfaringer fra praksis, især når vi senere argumenterer for vores brug af den hermeneutiske videnskabstilgang. Vi redegører derfor også for vores forforståelse i metodeafsnittet. Problemstilling Som nævnt i indledningen ser vi at der kommer flere hjemløse. Vi undrer os over denne tendens, herunder at det for kommunerne ikke i højere grad lykkedes at hjælpe borgerne uden fast bopæl i egen bolig, f.eks. ved indsatsen på Forsorgshjemmet, eller til Side 6 af 36

7 selvforsørgelse ved indsatsen fra Jobcenteret, hvilket i vores optik ville bedre muligheden for at komme i egen bolig. Vi ønsker at undersøge og analysere samspillet mellem Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenteret i Guldborgsund Kommune i deres indsats for at bringe borgere på Forsorgshjem i egen bolig eller til selvforsørgelse. I vores analyse af samspillet vil vi især fokusere på hvordan medarbejderne på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter oplever den fælles kommunikation mellem organisationerne. Vores bachelorprojekt vil komme med et bud på hvordan samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, og herunder deres fælles indsats, kan optimeres for i højere grad at bringe borgere i egen bolig eller til selvforsørgelse. I det kommende afsnit redegører vi for baggrunden for arbejdet med målgruppen. Baggrund Hjemløshed i Danmark I både Socialstyrelsens definition af hjemløse såvel som i tidligere nævnte SFI-rapports definition indgår blandt andet personer som bor og opholder sig på Forsorgshjem. Målgruppen hjemløse indeholder dog også en række andre grupperinger, eksempelvis mennesker der udelukkende lever på gaden eller overnatter på skift hos venner og familie (Benjaminsen, Lars og Lauritzen, Heidi, 2013, s. 19 og Socialstyrelsen: Definition af hjemløshed, 2015) Hjemløse som omdrejningspunkt for denne bacheloropgave er udelukkende borgere på Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund Kommune Borgere med tilknytning til Jobcenter og Forsorgshjem i Guldborgsund Kommune For at have det rette perspektiv på vores problemfelt har vi undersøgt omfanget af de borgere, som udgør den målgruppe vi ønsker at analysere. Jf. bilag 1, s. 3 er der aktuelt ca kontanthjælpsmodtagere i Guldborgsund i alt, både aktivitetsparate og jobparate, men ikke medregnet integrationsmodtagere og kontanthjælpsmodtagere over 60 år. Begreberne jobparat, aktivitetsparat og uddannelsesparat jf. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 1 og 2, dækker over hvorvidt man som kontanthjælpsmodtager vurderes i stand til at varetage et ordinært arbejde inden for 3 måneder. Har man komplekse problemer, f.eks. Side 7 af 36

8 sociale eller helbredsmæssige problemer som medfører at man vurderes til ikke at kunne varetage et ordinært arbejde inden for de næste 3 måneder, vurderes man aktivitetsparat. Af de nævnte 1350 borgere bor der ca. 15 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Det skal bemærkes at tallene er baseret på en specifik dato under bachelorprojektets forløb, og at disse tal naturligvis ændrer sig hele tiden, og derfor angives det som cirka antal. Jf. bilag 1, s. 2 er der ca. 580 borgere på uddannelseshjælp, dvs. unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse, i Guldborgsund Kommune, hvoraf der bor ca. 10 på Forsorgshjemmet Saxenhøj. Der kan læses mere om uddannelseshjælp på borger.dk uddannelseshjælp (2015). Vi ser altså en samlet gruppe på ca. 25 borgere som er tilknyttet både Jobcenteret og Saxenhøj, ud af en borgergruppe på knap 2000 borgere på kontanthjælp og uddannelseshjælp. Indsatsen på Jobcenteret Jobcenterets hovedfunktioner er generelt at varetage til- og afmeldinger i forhold til ledighed, afholde opfølgningssamtaler og formidle kontakt- og aktiveringsforløb samt lave jobplaner jf. lovgivningen og andet administrativt arbejde, hvilket man eksempelvis kan læse om på borger.dk Jobcenter og Jobnet (2015). På området for vores målgruppe er det i praksis de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og eventuelt aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere der udgør de borgere som er tilknyttet Jobcenteret samtidig med at de er bosiddende på Forsorgshjemmet Saxenhøj. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller uddannelseshjælpsmodtagere er det kendetegnende at målgruppen har andre problemer end ledighed. For disse borgere vil indsatsen fra Jobcenteret være baseret på en helhedsorienteret tilgang og have som mål at bringe borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgningen skal have fokus på, om borgeren udvikler sig hen i mod at komme i job. I praksis kan sådan en indsats f.eks. indeholde mentorforløb, læse-, skrive- eller regneundervisning, praktikforløb eller andet. Fokus er den helhedsorienterede tilgang samt specifikke tiltag, hvilket man kan læse mere om på beskæftigelsesministeriets hjemmeside Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere skal have helhedsorienteret hjælp (2015). Indsatsen på Saxenhøj Side 8 af 36

9 Forsorgshjemmet Saxenhøj er en døgninstitution i henhold til Serviceloven 110, for personer med særlige sociale vanskeligheder, og som er inden for det specialiserede socialområde. 110 i Serviceloven (Bekendtgørelse af lov om social service, 2015) lyder: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. For at afdække borgerens samlede mængde sociale, fysiske og psykiske problemstillinger, vil borgerens kontaktperson på Saxenhøj, som typisk vil være pædagog eller social- og sundhedsassistent, udarbejde en udredning og i forlængelse heraf en opholdsplan. Disse to redskaber udgør fundamentet for det videre arbejde med borgeren. Rollen som socialrådgiver på Forsorgshjemmet Saxenhøj er, at efter udredningen og opholdsplanen er udarbejdet, at koordinere et samarbejde med borgerens handlekommune med henblik på at igangsætte den indsats, der er beskrevet i opholdsplanen. Dette vil typisk være: - At få etableret en forsørgelsesydelse til borgeren i samarbejde med jobcenteret - At foretage en økonomisk udredning - At få borgeren i relevant misbrugsbehandling efter borgerens ønske - At få borgeren i relevant psykiatrisk behandling m.v. - At få borgeren i egen bolig Det forventes, at borgeren medvirker til at afdække egne problemstillinger og i samarbejde med personalet at indgå i den pædagogiske indsats/bo træning med henblik på at vedligeholde og opkvalificere de kompetencer, der er mangelfulde for at kunne klare sig selv i videst muligt omfang. Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående redegørelse for baggrunden for vores bachelorprojekt, har vi udarbejdet følgende problemformulering: Hvordan oplever borgerne og medarbejderne på hhv. Forsorgshjemmet Saxenhøj og Jobcenter Guldborgsund at samspillet mellem organisationerne fungerer, og hvad kan medvirke til at samspillet effektiviseres, for i højere grad at bringe borgerne nærmere selvforsørgelse eller egen bolig? Side 9 af 36

10 Problemafgrænsning Når vi vælger at arbejde specifikt med Guldborgsund Kommune, fravælger vi også muligheden for at undersøge flere kommuner, eller det kommunale arbejde generelt. Vi har ikke til hensigt at undersøge noget generelt om fænomenet, men derimod ønsker vi at belyse nuancerne og detaljerne i det specifikke arbejde ved Forsorgshjem og Jobcenter i Guldborgsund Kommune, på baggrund af vores videnskabsteoretiske tilgang, som vi beskriver i afsnittet om videnskabsteoretisk tilgang og metode. Begrebsafklaring Socialrådgiveren, ydelsessagsbehandleren, arbejdsmarkedskonsulenten og lederne i vores bachelor projekt, er de fagpersoner der møder borgeren på Jobcenteret, på Forsorgshjemmet eller pr telefon. Det kan dreje sig om økonomiske, bolig og/eller, beskæftigelses spørgsmål og lignende. Socialrådgiver er en autoriseret titel baseret på en formel uddannelse, men i dette projekt ser vi det nødvendigt at påpege, at når vi i vores analyse henviser til socialrådgiveren, da vil det udelukkende være som betegnelse for socialrådgiverne på Forsorgshjemmet, som også bruger denne titel som deres stillingsbetegnelse. Der er også medarbejdere på Jobcenteret der er autoriserede socialrådgivere, men også medarbejdere der har en anden baggrund. Vi vil for medarbejderne på Jobcenteret anvende medarbejdernes specifikke stillingsbetegnelser såsom arbejdsmarkedskonsulent, ydelsessagsbehandler mv., for ikke at forvirre billedet. Se i øvrigt afsnittet Informanter for en liste over de informanter vi har interviewet. Borgeren er i dette bachelor projekt, betegnelsen for en person som har en sag baseret på deres navn og CPR-nummer hos Forsorgshjemmet og/eller Jobcenteret, og i dette projekt vil det være de personer som er omfattet af målgruppen for vores undersøgelse. Videnskabsteoretisk tilgang Vi ønsker at belyse vores problemstilling fra den hermeneutiske vinkel, som vi beskriver i nedenstående afsnit, da vi ønsker at opnå en større forståelse og mening for genstandsfeltet, hvilket Side 10 af 36

11 i praksis medfører, at vi vil udføre kvalitative interviews med personalet på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Den kvalitative paradigme udfolder sig også i hermeneutikken og er således omdrejningspunkt for vores bacheloropgave. Forståelsen opstår ved at se på dele af helheden og derefter sætte dem ind i den kontekst de er en del af. Ved at undersøge flere dele af helheden (den hermeneutiske cirkel) bliver man hele tiden klogere på sit genstandsfelt, hvorved man opnår en meningsskabende helhed. Der skabes en sammenhæng mellem delene og helheden (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 111). Forud for dette taler man i hermeneutikken om at man har en forforståelse som enten vil skulle af eller bekræftes. Denne forforståelse skal man være sig bevidst herunder hvordan man sætter den i spil. Når forforståelsen bliver af- eller bekræftet sker der en revurdering af ens forforståelse og forståelsen skabes. (Juul, Søren m.fl., 2012, s. 221) Vores forforståelse findes beskrevet i næste afsnit. Forforståelse Vi har begge bemærket den offentlige debat omkring stigningen i antallet af hjemløse, og vi har ligeledes hurtigt fundet belæg for denne opfattelse, som tidligere nævnt i SFI-rapporten, og desuden ved læsning af diverse artikler f.eks. på Dr.dk Flere unge bliver hjemløse, artikel fra 30. april 2015, og Tv2oj.dk Flere hjemløse i Aarhus, artikel fra 20. januar Vi har desuden haft en opfattelse af, at de hjemløse i stigende grad kæmper med mere komplekse problematikker, som ofte også omfatter psykisk sygdom og/eller misbrug. I vores gruppe har vi været i praktik på henholdsvis Forsorgshjem og Jobcenter. I praktikken på Forsorgshjem blev der iagttaget følgende: At flere borgere søger mod Forsorgshjem med komplekse problemstillinger, og selve hjemløsheden har gjort den hjemløses tilstand værre. De fleste hjemløse havde også et misbrug, som gør det endnu mere komplekst at komme tættere på uddannelse eller i beskæftigelse. Mange af borgerne ender med at bo på Forsorgshjemmet i længere tid end udredningsperioden er estimeret til. De oplever ikke, at kunne opholde sig i egen bolig, pga. de komplekse problemstillinger som de selv skal tage hånd om. På Jobcenter blev der iagttaget følgende: Målgruppen for arbejdet på Jobcenteret var i denne praktik ikke specifikt borgere uden fast bopæl, men det skete ind i mellem, at der var kontakt til en borger, som havde problemer med manglende fast bopæl. Disse mennesker var typisk så belastede af den manglende faste bolig, at det fremstod som det enkeltstående mest presserende problem, hvor snakken om beskæftigelse hurtigt tonede hen til det ubetydelige, da det for borgeren var helt Side 11 af 36

12 uoverskueligt at tænke i job eller uddannelse, når vedkommende ikke engang vidste om der var et ordentligt sted at sove den kommende nat. Det blev derfor iagttaget som en dominerende faktor at være uden fast bopæl, og som et primært problem der måtte kigges på førend der kunne tages kvalificeret stilling til beskæftigelsesindsatsen. Samtidig fremstod disse borgere yderst bevidste om at leve op til Jobcenterets eventuelle krav, for ikke også at miste forsørgelsesgrundlaget (kontanthjælpen). Der opleves således et særligt krydspres hos borgeren imellem at forsøge at leve op til forventninger om kvalificerede overvejelser i forhold til job eller uddannelse, samtidig med at skulle forholde sig til det akutte sociale problem at mangle en bolig. Metode Den valgte og indsamlede empiri vil udfolde sig i kvalitativ metode, hvor vi tager udgangspunkt i interview med vores informanter fra Guldborgssund Kommune. Det kvalitative studiedesign er valgt da det er en induktiv fremgangsmåde, som er hypotese genererende, hvorved der fremkommer nogle nye vinkler på den valgte problematik (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 11). Dette anser vi for at være en passende metode da vi ikke anvender statistiske metoder og andre former for kvantificering af data, som i den positivistiske tilgang (Juul, Søren, m.fl., 2012, s. 12), men arbejder mere med en forståelsesorienteret undersøgelsesproces, hvor subjektive kvaliteter er i fokus. I denne proces kan spørgsmål med hvorfor, hvad og hvordan besvares. Den nævnte empiri, og interview med fagpersonerne, samt borgerne vil blive sammenholdt i vores analyse, hvorved problemstillingen vil blive belyst. Empirisk undersøgelsesmetode Til vores valgte interviews griber vi interviewspørgsmålene an fra en hermeneutisk tilgang med et kvalitativt semistruktureret interview, hvilket vi uddyber nedenstående afsnit med overvejelser om interviewene, og i praksis griber vi det an ved at stille de samme spørgsmål til forskellige fagpersoner på både Forsorgshjem og Jobcenter, der har faglig berøring med borgerne på Forsorgshjem, og bagefter sammenholde og analysere interviewene med valgt fagteori. Vi har i alt interviewet syv fagpersoner i forskellige stillinger på hhv. Forsorgshjem og Jobcenter. Vi har desuden interviewet to borgere på Forsorgshjem med nogle andre spørgsmål for også at belyse emnet fra borgerperspektivet. Side 12 af 36

13 Informanter Vi har til vores projekt interviewet følgende personer: Guldborgssund Jobcenter: - Kontanthjælps-ydelsessagsbehandler - Arbejdsmarkedskonsulent for aktivitetsparate kontanthælpsmodtagere - Leder af aktivitet og udvikling, dvs. beskæftigelsesindsatsen for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere samt ydelsesdelen på hele kontanthjælpsområdet. Forsorgshjemmet Saxenhøj: - Socialrådgiver, Saxenhøj - Souschef og afdelingsleder, Saxenhøj - Socialrådgiver på Kollegiet under Saxenhøj og daglig leder af Kollegiet under Saxenhøj Borgere: - 2 borgere, bosiddende på Saxenhøj Etiske overvejelser omkring interviews: Vi gjort os etiske overvejelser omkring de interviews vi har foretaget, inspireret af bogen: Kvalitative metoder i empirisk sundhedsforskning fem artikler fra Nordisk Medicin 1997, Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach (1998), Fællestrykkeriet for Sundhedsvidenskab. Af bogen fremgår det at bl.a. at intervieweren skal være søgende og dybdegående i spørgeteknikken for at afdække de stillede spørgsmål, men ligeledes er det vigtigt at bevare informantens integritet. Intervieweren skal kunne skabe tillid og tryghed hos informanten, med det formål at afdække konkrete hændelser eller oplevelser. Narratologien er essentiel for interviewet og man skal skabe rum for dette, men det er stadig intervieweren der skal føre den røde tråd i det semistrukturerede interview. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 31). Forud for interviewet vil intervieweren skulle fortælle informanten at der ikke er nogen rigtige eller forkerte svar da hensigten er at opretholde informantens integritet. Desuden er informanten orienteret om at vedkommendes udsagn vil blive anonymiseret, hvilket kan bidrage til en større åbenhed i interviewet hvorved informanten vil være mere åben for at kritisere det givne problemfelt. Derudover har informanten har også underskrevet en feltarbejdsaftale som ligeledes sikrer hendes anonymitet. (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 32). Side 13 af 36

14 De fysiske rammer spiller også ind i forhold til at skabe rum for fortrolighed mellem interviewer og informanten. At foretrække er interview i informantens eget hjem (comfortzone) men ellers kan interviewet med fordel foregå i et lukket lokale uden andre forstyrrende elementer. Endvidere er det fordelagtig at der ikke er mere end selve informanten og intervieweren til stede. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1998, s. 33). I praksis har vi til nogle af interviewene været to personer til stede foruden informanten/informanterne, og vi har derved kunne supplere hinanden med eventuelle opfølgende spørgsmål. Der var også nogle interviews hvor der kun var én interviewer til stede. Ved alle interviewene opholdt interviewer og informant sig i et lukket rum, og der blev fra start aftalt klare rammer for, at informanten er anonymiseret i opgaven, men at oplysningerne gerne må bruges til dette projekt, hvilket også fremgår af bilagene i form af feltarbejdsaftaler. Alle interviews er transskriberet og vedlagt som bilag jf. nedenstående afsnit. Transskription af interview Vi har valgt at transskribere alle de interviews som vi har foretaget på henholdsvis. Jobcenteret, Forsorgshjemmet Saxenhøj og Kollegiet under Saxenhøj. I transkriberingsprocessen bliver interviewet mellem informant og interviewer skrevet om til tekst og er dermed vores grundlæggende data i bachelor projektet. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200) Vi er bevidste om, at i transskriberingsprocessen går kropssprog, stemmeleje, og selve stemningen tabt, når der gengives direkte interviewsamtaler i transskriptionen (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 200). I forhold til validiteten må vi erkende, at der ikke findes nogen rigtig eller forkert måde at transskribere på, men det er nødvendigt at tage stilling til om transskriptionsformen er nyttig i forhold til forskningsformålet (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Som eksempel kan beskrives, at da vi ikke har til hensigt at lave psykologisk analyse af vores interviews eller interviewpersoner, er det ikke umiddelbart relevant at beskrive stemningen, kropssprog, toneleje mv. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 209). Vi oplever at det til denne opgaves formål, er nok blot at transskribere de sagte ord. Vi har valgt at benytte diktafon under alle vores interviews, som er vores dokumentation til analysen. Vores optagelser er blevet lagret på computeren, hvor vi derefter har behandlet Side 14 af 36

15 interviewet på et filbehandlingsprogram, hvor den akustiske kvalitet er blevet forbedret. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 201) Der er ingen universal form eller tekstkodning som benyttes under transskription af interviewet, men vi har valgt ikke, at medtage pauser, følelsesudtryk, latter, suk etc. For at reducere detaljerne i transskriberingsprocessen, da materialet ikke skal udgives som en læseværdig historie, men som data til vores analyse. (Kvale og Brinkmann, 2008, s. 203) Undersøgelsesmetodiske overvejelser omkring interviews: Vi har, som tidligere nævnt, valgt at tage udgangspunkt i et afgrænset semistruktureret interview med henholdsvis fagpersoner fra Jobcenteret og Forsorgshjemmet Saxenhøj i Guldborgsund kommune. Vi lod os inspirere af Kvales Interviewundersøgelsens syv faser, Kvale og Brinkmann (2008) hvor der beskrives de overordnede rammer for interviewet (Kvale og Brinkmann, 2008, s ) og vi havde på forhånd udarbejdet en interviewguide med tematiserede spørgsmål til informanten, som kan ses i bilag 10. Det semistrukturerede interview valgte vi, da det giver mulighed for at få viden om informantens oplevelser, tanker, erfaringer og holdninger i tilknytning til det givne genstandsfelt. Desuden er der med det semistrukturerede interview en mulighed for en åben form for dialog mellem informant og interviewer da man som interviewer har muligheden for at tilpasse spørgsmålene til informanten. Ved denne fremgangsmåde kan der opnås fortrolighed og åbenhed i samtalen mellem de to parter gennem et ligeværdigt samspil (subjekt subjekt forhold) (Birgitte Dehlholm-Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997, side 31-32). Interviewet foregik på Jobcenterets og Forsorgshjemmet i et lukket lokale, hvor der kun var informanten og intervieweren. Optagelse på diktafon men også nedskrevne noter blev anvendt i dataindsamlingen og for at sikre validiteten af informantens udsagn blev der stillet opfølgende og afklarende spørgsmål, hvorved også en mætning af data blev opnået. (Birgitte Dehlholm- Lambertsen, Margareta Maunsbach, 1997 s. 33). Projektets teoretiske udgangspunkt I vores analyse vil vi bruge Jens Guldagers model for helhedssyn (Ejrnæs, Morten, m.fl., 2005, s. 34). Dette har vi valgt, da det giver en god mulighed for at belyse en given problemstilling på individniveau. Side 15 af 36

16 Dertil har vi valgt at bruge Bourdieus grundlæggende teorier om habitus, felter, kapital og doxa, fordi brugen af disse begreber giver god mulighed for at analysere på både individ, organisationsog samfundsniveau. Vi kan således bruge Bourdieu til at analysere på forskellige elementer i problemstillings helhedsbillede. I kommende afsnit ses en redegørelse for vores valgte teori. Jens Guldager: Helhedssynet er i Jens Guldagers øjne, det mest centrale i socialrådgiverfagets arbejdsredskaber og der er fire hjørnestene hvori det sociale arbejde præges. Derfor skal socialrådgiveren inddrage helhedssynet, når der arbejdes systematisk, hvor der er tilknyttet en arbejdsmodel med forskellige faser. Dernæst er det kommunikationen med borgerne, som indeholder viden, færdigheder og teori for at hjælpe borgeren videre i systemet og til sidst etikken, der indeholder retningslinjer, som socialrådgiveren skal arbejde efter, for ikke at overse borgerens livssituation som de befinder sig i. (Ejrnæs Morten m.fl., 2005 s. 31) Socialt arbejde handler om, at skulle forebygge sociale problemer og derved kunne tilbyde rådgivning og støtte, i det omfang som borgeren har behov for. Socialrådgiveren skal være informeret om de serviceydelser som kommunen kan stille til rådighed for borgeren og dermed at have et forebyggende formål for borgeren. Ydermere skal socialrådgiveren kunne tilgodese borgerens behov, hvis der er følger af fysiske og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, så som angst, alkohol misbrug, stof misbrug etc. Helhedssynet Jens Guldager har opstillet tre ideelle fordringer til helhedssynet (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s ). Helhedssynet er læren om, at helheder er mere end summen af de enkelte dele, dvs. at helheden ikke kan forklares alene ud fra viden om delene og disses egenskaber. Socialrådgiveren skal kunne forstå borgerens sociale problemer, ressourcer, behov og derefter sætte dem i kontekst, for at kunne hjælpe borgeren videre i det sociale system og omgivende samfund. Model af helhedssynets faktorer Side 16 af 36

17 Socialrådgiveren skal have den nødvendige viden fra de seks kasser, som vist på tegningen, for at kunne omsætte dem til handling og derefter kunne hjælpe borgeren videre i han/hendes givne livssituation. Modellen vil blive anvendt i vores analyse. Pierre Bourdieu: I vores analyse vil vi gøre brug af Pierre Bourdieus grundlæggende begreber. I en redegørelse for begreberne tager vi udgangspunkt i bogen: Wilken, Lisanne (2012) Bourdieu for begyndere (2. udg.). Bourdieus tre mest centrale begreber til brug for analyse i praksis er habitus, felt og kapital (Wilken, 2012, s. 39). Vi kommer herunder også til at berøre begrebet doxa. Begrebet habitus dækker over en antagelse om, at menneskers virkelighedsforståelser og dermed også deres valg og handlinger i vid udstrækning bliver genereret af dispositioner for at føle, tænke og handle på bestemte måder. Dispositionerne tilegnes gennem et liv under bestemte sociale forhold. Tankerne om habitusbegrebet er egentligt ikke nye eller opfundet af Bourdieu, men kan spores tilbage gennem forskellige litterære og filosofiske tekster helt tilbage til Aristoteles. I den sammenhæng hvor Bourdieu først begynder at anvende begrebet habitus handler det om ligheder mellem handlinger og valg (i det første tilfælde i forhold til filosofi og arkitektur) der bliver Side 17 af 36

18 reguleret af ubevidste ensartede mentale vaner. Idéen om mestendels ubevidste mentale vaner der regulerer valg og handlinger er udgangspunktet for Bourdieus habitusbegreb. Bourdieu arbejder videre med begrebet og når frem til, at habitus også er kropsligt forankret og dermed kommer til at udtrykke og genskabe tilhørsforholdet til bestemte sociale grupper mv. (Wilken, 2012, s ). Feltbegrebet er ligesom habitusbegrebet heller ikke Bourdieus opfindelse, men har en lang historie i samfundsvidenskaberne hvor det blandt andet bliver brugt synonymt med begreber som social arena, område eller kontekst. Bourdieus feltbegreb har dog nogle særlige karakteristika som gør, at det ikke bare er en kontekst eller et område. Bourdieu mener, at der i samfund kan være væsentlige differencer mellem forskellige universer eller felter inden for samfundet, der har deres egne logikker og værdier. Feltbegrebet er et analytisk begreb som bruges til at udskille mindre enheder i samfundet og eventuelt et historiserende begreb, der fokuserer fremkomsten af særlige sociale sammenhænge. Som eksempel kan nævnes at Bourdieu selv i analyser af det franske samfund i 1970 erne og frem til 1990 erne udskiller ganske forskelligartede felter såsom det kulturelle felt, det akademiske felt, det religiøse felt og magtfeltet. Forskellige felter inden for samme samfund kan vise sig at have nærmest modsatte logikker eller værdisæt af andre felter inden for samme samfund. I en feltanalyse kan det i mange tilfælde være relevant at identificere de kampe, som agenter i relation til feltet kæmper. Det kan eksempelvis være kampe om hvor grænserne for et felt trækkes, eller hvor autonomt feltet er i forhold til det omgivende samfund eller andre felter. Kampene vil i realiteten ofte handle mere om magtrelationer end om feltet selv (Wilken, 2012, s ). Under feltbegrebet hvor vi har nævnt agenter, kommer vi i forlængelse deraf til begrebet doxa, som refererer til alt det, som tagets for givet i et samfund eller et felt, det som er selvindlysende og ikke til diskussion. Doxa bruges således til at mediere mellem agenternes habitus og deres position i feltet. Doxa er inkorporeret både i habitus og i samfundet. Doxa er den grundlæggende sandhed som den sociale orden bygger på. Hvert felt kan også have sin egen doxa, og er således alt det agenterne er enige om og som konstituerer eventuelle kampe i feltet som meningsfulde (Wilken, 2012, s ). Begrebet kapital skal forstås i sammenhæng med habitus- og feltbegrebet. Begrebet kapital refererer til de ressourcer og kilder til indflydelse og magt, som agenterne her eller kæmper om. Hvis man kender til folks habitus, kender man også til deres kapitaler og hvilke felter de forsøger at begå sig i, og så kan man forklare både det de gør, og deres bevæggrund for at gøre det. Bourdieu Side 18 af 36

19 skelner mellem en række forskellige former for kapital, herunder økonomisk kapital, kulturel kapital og symbolsk kapital. Inden for disse kapitalformer kan man også finde yderligere opdelinger, f.eks. sproglig, intellektuel, akademisk eller informationskapital. Bourdieu opererer også med et begreb om social kapital som refererer til de fordele, man kan forvente at få gennem de sociale netværk man er en del af, og de sociale forbindelser man har (Wilken, 2012, s ). Analyse I vores arbejde med semistrukturerede interviews, fremkom der mange forskellige udsagn, fra borgerne og fagpersonale, hvor vi har udvalgt at analysere følgende perspektiver: Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj Beskæftigelsesindsatsen ved Jobcenteret Samspillet mellem Forsorgshjem og Jobcenter Borgerens perspektiv Vi har valgt fire ovenstående punkter som udgangspunkt for vores analyse, da vi mener at disse vil udgøre et fundament for besvarelsen af vores problemformulering, og for bedst muligt at kunne tage stilling til vores forforståelse. Udredningsperioden på Forsorgshjemmet Saxenhøj I vores interview med borgerne, kommer det til udtryk, at deres ophold på Forsorgshjemmet Saxenhøj, er længerevarende i forhold til hvad lovgivningen påpeger. Vi viser her igen retsgrundlaget fra Serviceloven, som er nedfældet således: 110. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. På Forsorgshjemmet Saxenhøj, arbejdes der med udredning og plan i samarbejde med borgeren og personalet, for at afklare det fremadrettede forløb, således at bo træningen i eget hjem kan påbegyndes, når borgeren vurderes klar til dette. Dette kan ses beskrevet Saxenhøjs hjemmeside intern afdeling. En af de ideelle fordringer for helhedssynet, som Jens Guldager peger på, (Ejrnæs, Morten m.fl., 2005, s. 34) er at begribe og forstå sammenhængen mellem menneskers sociale problemer, Side 19 af 36

20 ressourcer og behov som borgeren bestrider, og dette stemmer godt overens med souschefen fokus på som vi ser i nedenstående citat - at de har en forhåbning og målsætning om, at udredning og plan kan effektiviseres inden for seks uger, men at borgerne har brug for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp, som lovgivningen også skriver, og derfor skal problemstillingerne som borgerne har, kunne kobles sammen, så mulighederne og begrænsningerne i forhold til det sociale system og det omgivende samfund tilpasses deres livssituation. Souschefen fra Saxenhøj nævner at udredningen skal foreligge inden for seks uger, men at virkeligheden oftest ser lidt anderledes ud: Citat fra souschefen på Saxenhøj, bilag 2, s. 2: Øh og i forhold til udredningsdelen der har vi jo et koncept der hedder udredning og plan hvor vi sådan har en forhåbning om at borgeren er udredt inden for de første 6 uger. Det er jo ikke altid det lykkes, for det er jo ikke altid de kommer til de aftaler der er lavet omkring udredning, men som udgangspunkt siger vi inden for en seks-ugers periode så skal vi have lavet vores udredning på dem. Forsorgshjemmet Saxenhøj, har en målsætning om, at opholdstiden for borgeren maksimalt er på 3 til 4 måneder. Ventetiden på boliger er dog en længevarende proces, ventetiden til en bolig, er omkring måneder, som de skriver på deres hjemmeside (Forsorgshjemmet Saxenhøj intern afdeling). Borgerne som vi har interviewet har begge overskredet opholdstiden, de har helholdsvis været der i seksten måneder og to år (Bilag 4, s.1 og bilag 5, s. 1) og da vi spørger specifikt til de lange opholdstider i interviewet med socialrådgiveren på Saxenhøj (Bilag 3, s.2), får vi følgende svar: Ja, men midlertidig Sådan som man definerer midlertidig i dag, så er det når man vurderer at de er parate til at flytte ud, så er det max 3 måneder. Men indtil da, kan det sådan set være flere år. Det er indtil vi vurderer at de er parate til at flytte ud. Så er det 3 måneder. Der ligger således i hvert fald for denne medarbejder en fortolkning af lovgivningen og målsætningerne som egentlig ikke er fast forankret i et bestemt tidsrum, men at situation helhedsvurderes, og at det egentlig er op til medarbejderne på Forsorgshjemmet Saxenhøj at tage stilling til hvornår en borger er klar til at flytte ud. Side 20 af 36

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Hjemløse på forsorgshjem og herberger

Hjemløse på forsorgshjem og herberger Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Politik for socialt udsatte borgere

Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Svendborg Kommune har som en af de første kommuner i landet besluttet at udarbejde en politik for kommunens socialt udsatte borgere. Politikken er en overordnet retningsgivende

Læs mere

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Individuelle planer i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

En sammenhængende indsats kræver koordinering

En sammenhængende indsats kræver koordinering EN INTRODUKTION En sammenhængende indsats kræver koordinering Den koordinerende indsatsplan er et arbejdsredskab, der kan hjælpe med at koordinere og skabe sammenhæng i de forskellige sociale og sundhedsmæssige

Læs mere

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Møde med jobcentercheferne 2. december 2010 1 Disposition Baggrunden Formålet og målet med analysen Metode og datagrundlag Resultater Hvad forstås ved kvalitet i aktiveringsindsatsen?

Læs mere

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug

Projektbeskrivelse for Unge og misbrug Projektbeskrivelse for Unge og misbrug 15. oktober 2007 Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) søger hermed Københavns Kommunes forskningspulje på stofafhængighedsområdet om støtte til undersøgelse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Kvalitet i aktiveringsindsatsen

Kvalitet i aktiveringsindsatsen Kvalitet i aktiveringsindsatsen Konference for LBR og kommunale udvalg 16. november 2010 1 Disposition Formålet med analysen Baggrunden Metode og datagrundlag Foreløbige erfaringer 2 Formålet med analysen

Læs mere

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse.

Det kan være borgere med misbrugsproblemer, kriminalitet og hjemløshed. Og det handler om unge, der har problemer med at gennemføre en uddannelse. Forord Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens mission er at skabe et godt hverdagsliv for alle borgere i Aalborg Kommune. Det drejer sig blandt andet om at gøre en særlig indsats for borgere med svære

Læs mere

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal

Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan kvartal Afrapportering på Hvidovre Kommunes Beskæftigelsesplan 2015 3. kvartal Beskæftigelsesplan 2015 indeholder fire mål, der er fastlagt af Beskæftigelsesministeren og tre mål, der er specifikke for Hvidovre

Læs mere

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik

Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik N o t a t April 2017 Analysenotat om vejledning og opkvalificering Arbejdsmarkedspolitik Indledning Dette notat indgår i analysematerialet vedrørende forenkling af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people

Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people Tidligere anbragte unges forberedelse til et selvstændigt voksenliv The preparation for an independent adult life of previously placed young people En kvalitativ undersøgelse af tidligere anbragte unges

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde

Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Unge grønlændere bidrager til nye indsigter i det sociale arbejde Et VISO-forløb med antropologisk og psykologisk fokus har givet Grønlænderenheden i Aalborg nye indsigter i, hvordan en gruppe unge grønlændere

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier

Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Arbejdsmarkedsparat eller ej? Ledige og matchkategorier Mikkel Bo Madsen Marie Dam Mortensøn Anders Rosdahl Socialforskningsinstituttet, SFI 06:29 Undersøgelsens anledning 21 pct. arbejdsmarkedsparate

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Housing First og bostøttemetoderne

Housing First og bostøttemetoderne Housing First og bostøttemetoderne Opstartsseminar 13. november 2014 Lars Benjaminsen 21-11-2014 1 Disposition Erfaringer fra hjemløsestrategien Hjemløshed i Danmark udvikling, profil og støttebehov Housing

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC

BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC BILAG 1: Interview med den centrale studievejledning på RUC 27.04.2015 Interviewer 1 (I1) Interviewer 2 (I2) Respondent (R) I1: Ja, vi vil jo lave en app, som skal vejlede den studerende igennem sit studieforløb.

Læs mere

Hjemløsekoordinationsskemaet

Hjemløsekoordinationsskemaet Projekt Bedre kvalitet i arbejdet med hjemløse Hjemløsekoordinationsskemaet Denne udgave af hjemløsekoordinationsskemaet blev udviklet under projektet, men blev ikke taget i brug, da det blev besluttet

Læs mere

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager:

Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Min Plan vejledningstekst til dagpengemodtager og arbejdsmarkedsydelsesmodtager: Jobplan - dine rettigheder og pligter Din jobplan beskriver den aktivering de tilbud - du skal deltage i, mens du er ledig.

Læs mere

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater!

Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Vi er her for borgerne de skal opleve Skanderborg Kommune som en enhed, der arbejder i samme retning og skaber fælles resultater! Børn og Ungechef Annie Noes Beskæftigelses og Sundhedschef Jørgen Erlandsen

Læs mere

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord,

Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, Evaluering af Ungeindsats Himmerland Konklusioner og anbefalinger til Mariagerfjord, december 2014 Cabi har evalueret Ungeindsats Himmerland. Dette notat opsummerer og målretter konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ophold på forsorgshjem mv.

Ophold på forsorgshjem mv. Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 110 Ophold på forsorgshjem mv. Godkendt af socialudvalget 2. december 2014 Indhold 1 Forudsætninger... 3

Læs mere

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur

Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet. Den nationale koordinationsstruktur Specialiseringsniveauer på social- og specialundervisningsområdet Den nationale koordinationsstruktur 6. juni 2016 1 Indholdsfortegnelse Formål og anvendelse... 3 Specialiseringsbegrebet i National Koordination...

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel?

Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Professionel omsorg i pædagogisk arbejde - Hvad vil det sige at være professionel? Litteratur til i dag: Jensen(2014). Det personlige i det professionelle, side 265-280 Dato: 30.9.2014 ! Snak med din sidemand

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK

NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK SOCIALPOLITIK NORDDJURS KOMMUNES SOCIALPOLITIK I Norddjurs Kommune er der en gruppe borgere med svære sammensatte problemstillinger i forhold til helbred, økonomi, bolig, beskæftigelse, familie og netværk

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Kapitel 1. Område og begreber

Kapitel 1. Område og begreber Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller kontanthjælp som jobparate I medfør af 13, stk.

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune.

Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Sammenfatning af kortlægning om unge hjemløse i Aarhus Kommune. Indledning Denne undersøgelse har til formål at give en kort sammenfatning af kortlægningen omhandlende unge hjemløse i alderen 17-24 år

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune

Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Udkast til Beskæftigelsesplan 2017 for Varde Kommune Kort om arbejdsmarkedet i Varde Kommune Et udfordrende mismatch Ledigheden har de seneste år været faldende, mens beskæftigelsen har udviklet sig relativt

Læs mere

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan

Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Bilag 2: Uddybende beskrivelse af indsatserne under Frederiksberg Kommunes hjemløseplan Nedenstående er en uddybende beskrivelse af forløb for de hjemløse, der har taget ophold i boliger etableret under

Læs mere

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d.

Notat. Café Parasollen - Projekt 64. Projekt nr. 64. Mads Sinding Jørgensen. Dato for afholdelse. 13.september Godkendt d. Notat Projekt nr. 64 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Lene M. Thomsen Mads Sinding Jørgensen 13.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

En introduktion til kompetencecentrene

En introduktion til kompetencecentrene Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi

Luk op for. Flere i arbejde. Tidligere hjælp til udsatte Sund økonomi Luk op for Flere i arbejde Der er rigtig mange penge at hente ved at gøre tingene anderledes og tænke i en helt anden forebyggende og socialt ansvarlig indsats Lars Krarup, borgmester i Herning Tidligere

Læs mere