et mønstereksempel beskæftigelses politik

Transkript

1 A Nyhedsavis nr. 10 jun 2013 Carsten Koch (th) og HK/Kommunals næstformand, Mads Samsing, fik mange input fra medarbejderne under deres rundtur på Job- og Vækstcentret i Middelfart. Middelfart jobcenter - et mønstereksempel Der er mange måder at føre på. I Middelfart har de valgt deres egen vej. Og den gjorde indtryk, da byens jobcenter havde besøg af Carsten Koch, formand for regeringens ekspertudvalg, som skal se på, hvordan indsatsen generelt kan forbedres. På Middelfart jobcenter blev de nærmest udnævnt til mønstereksempel, da repræsentanter for regeringens nyeste ekspertudvalg besøgte byen sidst i maj. Ekspertudvalget skal se på, hvordan indsatsen kan forbedres. Og anledningen til besøget var, at HK/Kommunals udvalg havde inviteret til møde om på Kulturøen i Middelfart. Hertil var ekspertudvalgets formand, tidligere skatteminister Carsten Koch, inviteret til at komme med oplæg og ved samme lejlighed lægge vejen forbi jobcentret, så han kunne få et par vise ord med på vejen fra de mennesker, der i det daglige udmønter loven i praksis og oplever dens fordele og ulemper på nærmeste hold, nemlig jobcentermedarbejderne. Stof til eftertanke Med jobcenterchefen i spidsen gik turen rundt i jobcentret, hvor Carsten Koch hilste på de fleste af de 60 medarbejdere. Og det gav tilsyneladende stof til eftertanke: Det ser ud til, at I har tænkt mange af de samme tanker som os i udvalget og endda har gjort det før os. Formentlig har I fat i noget af det rigtige i forhold til jeres indsats for de ledige. Ikke mindst på grund af jeres fokus på et godt samarbejde med virksomhederne. Så jeg er glad for at se, at der er håb forude, sagde Carsten Koch. Hermed hentydede han til Middelfart kommunes stærke satsning på - og vækst og byrådets ønske om, at jobcentret skal være en strategisk samarbejdspartner for erhvervslivet. Det har bl.a. ført til, at jobcentret nu hedder Job- og Vækstcenter, lige som det organisatorisk er rykket op direkte under kommunaldirektøren og der også internt er skabt en helt ny organisering. Læs mere om Middelfart, ekspertudvalg og inde i bladet Efter en reform-tsunami er tiden nu inde til at tænke indsatsen for de ledige forfra, mener næstformand i HK/Kommunal, Mads Samsing side 3. Regeringens ekspertudvalg på området bebuder allerede nu, at der er brug for færre regler og mindre kontrol side 4. I Middelfart går jobcentret nye veje og hyrer sælgere til at sikre en mere effektiv kontakt til virksomhederne. Og det virker side 6. Marie Hansen ser medarbejdernes brede faglige baggrund som en styrke, forudsat at der bygges en fælles forståelse oveni side 7. Jobcentrene skal være mere opsøgende ift. virksomhederne, så de bedre kan hjælpe de ledige med at søge job, mener DA side 7.

2 2 3???????????????? Når forandringens vinde blæser Forandringer er en velkendt størrelse i vores arbejdsliv i jobcentrene. Knap er en ny reform besluttet, før der kommer en ny. Men forandringer er et vilkår. Og ofte kommer de, inden de bliver ordentligt forankret i praksis. Forandringer sker også på baggrund af et offentligt fokus på vores arbejdsfelt. Især i medierne får man ofte et tvivlsomt billede af vores arbejdsindsats. Kritikken kulminerede med ministerens udtalelse om, at jobcentrene spilder de lediges tid. Den nuværende struktur i HK/Kommunal er 17 år gammel og trænger til en opdatering, mener næstformand Mads Samsing. Derfor er det kærkomment, at selvsamme minister har nedsat et ekspertudvalg, der under ledelse af Carsten Koch har til opgave at udrede den aktive indsats. Udvalget skal til efteråret barsle med et udspil omkring indsatsen for de forsikrede ledige og om et år for ikke-forsikrede ledige. HK/Kommunals udvalg har i samarbejde med næstformand Mads Samsing fundet det vigtigt at komme i dialog med ekspertudvalget. Derfor arrangerede vi i maj en vellykket konference med Carsten Koch og tillidsrepræsentanterne på jobcenterområdet. Vi anser det nemlig for en væsentlig opgave at være talerør for de, der sidder ude på jobcentrene HK/Kommunals medlemmer og øve indflydelse på de vilkår og rammebetingelser, der er gældende for jobcentermedarbejderne. Forandringens vinde blæser også i HK/Kommunal! Sektorbestyrelsen har besluttet at reorganisere arbejdet med faget. Det betyder, at de nuværende fagudvalg nedlægges og erstattes med en ny fagstruktur baseret på fagområder og netværk. Det eksisterende udvalg er derfor fortid med udgangen af juni. I stedet vil området fremover være dækket af fagområdet Social og beskæftigelse. Hvert af de to områder får en selvstændig områdeformand, da områderne hver for sig repræsenterer lovtunge fag. Ydermere etableres på området en ny fagpolitisk gruppe, fordi området er underlagt et stort reformpres og kræver et særligt fokus. Den fagpolitiske gruppe får til opgave at tilrettelægge den fagpolitiske indsats på området for at sikre HK/Kommunal størst mulig indflydelse i reformarbejdet. Og gruppen skal også være med til at udvikle HK/Kommunals arbejdsmarkeds- og. Der skal ikke herske tvivl om, at udvalget har været kritisk over for den nye struktur. Til gengæld har vi respekt for, at sektorbestyrelsen har imødekommet udvalgets argumentation ved at sætte et særligt fokus på området og dermed sikre fortsat indflydelse. Det betyder, at udvalgets nuværende medlemmer fortsætter i den fagpolitiske gruppe, og jeg fortsætter som områdeformand. Desværre betyder den nye struktur et farvel til JOBSPOT. Og dette nummer bliver det sidste! Bladet har været udgivet ti gange siden Så her på falderebet skal der lyde en tak til alle bidragsydere gennem tiden. Udgiver: Beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal Weidekampsgade København C Tlf Redaktion og tekst: Berit Andersen berit@bakommunikation.dk Layout: Zoulmade.com Tryk: GreenGraphic Oplag: Et kinesisk ordsprog siger, at når forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn, mens andre bygger vindmøller. Det er mit håb, at vi fortsat har råmaterialet til at bygge vindmøller. Læhegn er simpelthen for uambitiøse! Ilse Asmussen Vi skal tænke indsatsen forfra Beskæftigelsesken rummer i dag sider lovgivning. HK/Kommunal spiller nu ud med et forslag til en samlet reform af den danske Juni Den nye dagsorden HK/Kommunals nye fagpolitiske gruppe på området skal være med til at sikre forbundet størst mulig indflydelse i arbejdet med en ny i Danmark. Desuden skal gruppen være med til at udvikle HK/Kommunals bud på en effektiv arbejdsmarkeds- og. Som formanden for den nye gruppe, Ilse Asmussen, ser det, er der i indsatsen både meget, der fungerer og meget, der ikke fungerer. Hun bifalder, at området bliver set grundigt efter i sømmene, men håber ikke at hele barnet bliver skyllet ud med badevandet. 4 3 Ilse Asmussen peger på flg. forandringsområder:: At der skabes grundlag for bred enighed mellem ere, arbejdsmarkedets parter og omverdenen om, hvad det er for en opgave jobcentrene skal løse. Området må ikke vedblive at være en ideologisk slagmark. Konsensus kan være med til at sikre, at der ikke fokuseres på uhensigtsmæssige enkeltsager i medierne, men på den indsats, der virker. At der fokuseres på mål og resultater for indsatsen frem for det nuværende systems krav til processer. Den vigtigste opgave er at hjælpe til varig ordinær beskæftigelse. Men indsatsen bør tilrettelægges individuelt, gerne med fokus på en tidlig indsats og mulighed for opkvalificering iht. arbejdsmarkedets behov. At der skabes grundlag for en fælles faglighed for jobcentermedarbejderne. Den kan fx udvikles via et obligatorisk uddannelsesforløb for alle ansatte. At der udvikles velfungerende og brugervenlige it-systemer, der magter kompleksiteten i modsætning til de nuværende. Der mangler især it-redskaber til formidling af arbejdskraft til ordinære stillinger. At der skabes grundlag for en styrkelse af tværgående samarbejder, fx tværkommunale, med a-kasser, virksomheder, vejledningscentre og uddannelsesinstitutioner. Det er især af betydning ift. indsatsen for unge under 30, der ikke har gennemført en uddannelse, og som har fået et uddannelsespålæg. At der sker en omlægning af refusionssystemet, som sikrer den bedst mulige indsats ift. den enkeltes behov. Indsatsen skal ikke være styret af, hvad der bedst kan betale sig. 1. Ilse Asmussen, Lejre Kommune, formand 2. Jan Bolvig Mortensen, Københavns Kommune, næstformand 3. Anni Lai Arve, Aarhus Kommune 4. Sven Andersen, Aarhus Kommune Go dag til ny struktur Alle medlemmer af HK/Kommunal skal have lettere ved at se sig selv i deres fagforening. Derfor erstattes de fagpolitiske udvalg med netværk og skiftende indsatsområder. De næste to år sættes der fokus på området Den nuværende struktur omkring arbejdet med fagene i HK/Kommunal er baseret på fem fagudvalg. Men da de kun dækker cirka halvdelen af forbundets medlemmer, har sektorbestyrelsen valgt at ryste posen og starte forfra med at bygge en struktur op, så alle medlemmer bliver tilgodeset. Omdrejningspunktet her bliver netværk, der kommer til at høre under seks overordnede grupper af fag. For medlemmerne betyder det, at de i øget omfang og på en lettere måde end i dag får chancen for at involvere sig og påvirke forbundets. Og for forbundets ledelse betyder det, at man får lettere ved at prioritere de politiske indsatser, fordi ressourcerne nu kan dirigeres derhen, hvor der er mest behov for det, siger Mads Samsing, næstformand i HK/Kommunal. Det første område, man har besluttet at prioritere, er området. Det er et stort område, som pt. har en høj grad af landspolitisk opmærksomhed. Derfor nedsættes for en to-årig periode et udvalg. Det bliver sammensat af de hidtidige medlemmer af udvalget (se side 2). Som med de øvrige fagudvalg udfases det nuværende udvalg i løbet af denne sommer. Og hvad angår arrangementer og øvrige aktiviteter, lægges ansvaret herfor over til forbundets sekretariat. farvel og tak Efter fem år på gaden siger JobSpot med denne udgave pænt farvel og tak til vores læsere. Bladet lukkes som følge af en beslutning om at ændre strukturen i HK/Kommunal. Læs mere herom inde i bladet. Regeringens reformtempo er gået amok. I hvert fald på området for. Det vil de fleste ansatte på landets jobcentre nok gerne skrive under på. Og derfor kommer deres faglige organisation, HK/Kommunal, nu med et stort ønske: I stedet for de mange klatvise lapperier, som reformerne er udtryk for, så lad os starte helt forfra. Vi har brug for at tænke ken om igen. Den, vi styrer efter i dag, er skabt under en buldrende højkonjunktur. Og vi kan jo se, at den ikke duer længere, nu hvor lavkonjunkturen hersker og måske er ved at blive den nye normal, siger næstformand i HK/ Kommunal, Mads Samsing og påpeger, at hverken de ledige, de sygemeldte, lønmodtagerne, arbejdsgiverne, ministeren eller de ansatte på jobcentrene er tilfredse med systemet, som det er i dag. I stedet for at lave det om område for område bør vi sætte os ned og snakke om, hvordan vi kan skabe en samlet, grundlæggende reform ud fra de ønsker, vi har til, hvordan det skal se ud, opfordrer næstformanden og håber, at de to udvalg, som ministeren har nedsat med tidligere skatteminister Carsten Koch i spidsen vil ende med samme konklusion og måske blive det forum, hvor man kan tage den overordnede debat og blive enige om fremtidens effektive indsats. Nyt paradigme Han ser først og fremmest et behov for, at hele det paradigme, der ligger under den nuværende, bliver vendt på hovedet. Så hvor det i dag går på den hurtigst mulige vej til selvforsørgelse, bør det hellere hedde den bedste vej til varig beskæftigelse. Som lovgivningen er i dag, handler det stort set kun om at kunne dokumentere, at de ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet gennem en frugtesløs processtyring. I stedet bør man give de ansatte på jobcentrene mulighed for at yde en aktiv, virksomhedsrettet indsats, hvor der styres på de resultater, jobcentrene kan præstere for den enkelte lediges muligheder på arbejdsmarkedet, siger Mads Samsing. Indsatsen skal ud Det andet grundlæggende problem ved det nuværende system er, at det i dag groft sagt er arbejdsmarkedet, der kommer til jobcentrene, hvor HK/Kommunal ser mere ide i at flytte jobcenter-indsatsen ud på arbejdsmarkedet der, hvor jobbene er. Man skal ud på virksomhederne og lave en tidlig indsats. Derfor skal jobcentrene have en anden rolle. De skal ud af kontorerne og ud på arbejdsmarkedet, med et klart fokus på service for borgere og virksomheder, siger Mads Samsing og tilføjer, at forebyggelse også er et nøgleord i den ønskede indsats. Jobcentrene bør være serviceorganisationer, der spiller en mere fremskudt og aktiv rolle. Og med et øget fokus på forebyggelse, kan jobcentrene i endnu højere grad bidrage til at nedbringe sygefraværet gennem rådgivning og bevilling af hjælpemidler m.v. og optrappe den tidlige indsats ved eventuelt i samarbejde med a-kasserne at sætte ind allerede i opsigelsesperioden, siger han. Andre punkter i HK/Kommunals udspil til en ny handler om ny styring og finansiering, om stærk faglighed og om en ydelsesreform. Du kan læse mere på HK/Kommunals hjemmeside.

3 4 5 Beskæftigelses skal ikke være en ideologisk slagmark. Det er vigtigt med konsensus. På den baggrund inviterede HK/Kommunal i maj tillidsrepræsentanter fra jobcentrene til møde med formanden for regeringens ekspertudvalg, Carsten Koch. På forsiden og her på siderne får du essensen af dagens budskaber, ligesom vi har spurgt nogle af medarbejderne på Job- og Vækstcentret i Middelfart om deres ønsker til forbedringer af loven. På konferencen blev der lyttet grundigt til oplægsholderne. En ny hvordan? Regeringen vil udvikle ken, så de milliarder af kroner, der hvert år bruges i indsatsen for ledige, giver størst muligt værdi for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet ken : Marianne Bisberg Hansen, virksomhedskonsulent, Middelfart Jobcenter, siden 2011: Nu er tiden altså til at ryste posen og starte forfra. Og så kunne man passende tage udgangspunkt i, hvad det er, der har værdi for borgerne. For der er ingen rigtig eller forkert tilgang, der kan bruges til alle ingen onesize-fits-all. Desuden skal vi i jobcentrene have bedre mulighed for at servicere virksomhederne prompte og have mere jævnlig kontakt med deme. Det prøver vi som noget nyt at gøre meget ud af her i Middelfart, og det ser faktisk ud til at virke. Derfor giver det for mig rigtig god mening, hvis vi kan få mere fokus på vores brugere og på at servicere dem i højere grad end hidtil. Problemet med lovene om er, at de er fra en tid, hvor udfordringerne var nogle andre end i dag. Så vi er simpelthen nødt til at gøre den mere tidssvarende. Der er et stort behov for at få virkelighed og lovgivning til at hænge bedre sammen. Stop HK-konference i middelfart for flere regler og mindre kontrol Noget tyder på, at jobcentermedarbejderne får i hvert fald nogle af deres ønsker opfyldt som resultat af det udvalgsarbejde, som regeringen har igangsat som start på en samlet reform af ken. Udvalgsformanden luftede på HKkonference nogle af de foreløbige tanker Det er to af de ting, som med al sandsynlighed kommer ud af arbejdet i det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat til at komme med bud på en mere effektiv indsats over for ledige. Det fortalte udvalgets formand, Carsten Koch, på en konference for tillidsrepræsentanter, som HK/Kommunals udvalg holdt i Middelfart 29. maj. Og budskabet faldt tydeligvis i god jord hos tilhørerne, som kunne fortælle, at deres kolleger i jobcentrene er ved at være godt trætte af reformer, regelændringer og nye kontrolforanstaltninger, der stjæler stadig mere af deres tid. Som udgangspunkt slog Carsten Koch fast, at jobcentermedarbejderne gør et rigtig godt stykke arbejde. Og effektivt er det også, sagde han og understregede, at Danmark ift. at få ledige i job slår fx Tyskland med mange længder. Men vi skal gøre det endnu bedre, sagde han og fortalte, at ekspertudvalget især vil have fokus på tre temaer. Et tema er, at vi vil se på, hvordan man opgraderer de ledige uddannelsesmæssigt. For spaghettikurserne har vist sig ubrugelige. Og vi skal derfor finde ud af, hvordan vi kan erstatte dem med mere erhvervsrelevante og målrettede uddannelsesindsatser, sagde han. Mere fleksibilitet Det andet tema handler om, hvordan man kan få skabt et mere gnidningsfrit og ordentligt forløb for de ledige, som giver mening og ikke sætter sanktionerne over styr. Vi er opmærksomme på, at der i dag er for meget regel- og processtyring og for lidt målstyring og målretning. Og vi kan også se, at der i stedet skal være mere fleksibilitet og mere plads til kreativitet. Spørgsmålet her er så, hvordan vi håndterer rådighedsforpligtelsen på den ene side og de tilhørende sanktioner på den anden side, sagde Carsten Koch. Under det tredje tema er virksomhedskontakten omdrejningspunktet. Her vil udvalget se på, hvordan man får etableret en systematisk kontakt mellem jobcentre, a-kasser og virksomheder, så der ikke vil være et eneste ledigt job og en eneste ledig, der ikke kan matches, som han sagde. Det er vigtigt, at virksomhederne kommer til at føle sig som tiljublede kunder i jobcentrene, sagde udvalgsformanden. Bedre uddannelse Endnu et emne på udvalgets dagsorden er jobcentermedarbejdernes kompetencer. Derfor bliver der også talt uddannelse. Vi kan konstatere, at medarbejderne har mange forskellige uddannelser. Og det er jo en kvalitet i sig selv. Men måske skal de forsynes med endnu mere viden om virksomheder og erhvervsøkonomi osv. For det er vigtigt, at virksomhederne føler, at jobcentermedarbejderne interesserer sig for dem, kender deres vilkår og kan spørge ordentligt ind til deres behov. Så generelt er der nok brug for en lidt større og mere nuanceret forståelse af erhvervslivet, sagde Carsten Koch. Carsten Koch fortæller tillidsrepræsentanterne om nogle af ekspertudvalgets overvejelser. Danmark skal have en ny, bebudede regeringen i vinter. Og i februar tog man hul på arbejdet og satte gang i en større udredning af hele indsatsen for ledige. Første skridt var nedsættelsen af et ekspertudvalg. Det består af fire eksperter, som med den tidligere sundheds- og skatteminister Carsten Koch i spidsen, skal kulegrave den indsats, som samfundet hvert år bruger omkring seks milliarder kroner på. Regeringen har som mål at samle et bredt flertal af Folketingets partier og arbejdsmarkedets parter for at lave en grundlæggende reform af ken. Der er brug for en ny start for indsatsen, der alt for længe har kørt i ring med det lange lys slukket. Det har ført til kontrol og meningsløs aktivering frem for reel opkvalificering og varig beskæftigelse, siger Mette Frederiksen. Ekspertgruppen bliver suppleret af en partsgruppe med arbejdsmarkedets parter, der skal rådgive regeringen. Udredningsarbejdet er opdelt i to faser og munder ud i to rapporter. Første del belyser indsatsen for ledige, der er parate til at komme i job. Anden del omfatter blandt andet personer på kontanthjælp, sygedagpenge, ledighedsydelse eller revalidering. Den første rapport og udredningens anbefalinger ventes klar i dette efterår, mens den anden rapport efter planen vil være færdig i efteråret Tre spørgsmål Ekspert- og partsgruppen skal grundlæggende komme med svar på tre spørgsmål: 1. Hvordan sikres en indsats, der hjælper de ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse? 2. Hvordan sikres en meningsfuld indsats, der tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov uden at svække princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet? 3. Hvordan kan samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre styrkes, herunder hvordan sikres et optimalt jobmatch, fx så virksomhederne får den mest kvalificerede arbejdskraft, og ledige kommer i varig beskæftigelse? De sidder i ekspertudvalget: Formand Carsten Koch, tidligere sundheds- og skatteminister og nuværende formand for Beskæftigelsesrådet Michael Rosholm, professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og tidligere vismand Per Kongshøj Madsen, professor ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, hvor han leder Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA, samt formand for AE, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd Vibeke Jensen, chef i Aarhus Kommune og tidligere medlem af Arbejdsmarkedskommissionen ken : Line Stjernholm, jobvejleder, Middelfart Jobcenter, siden 2007: Helt konkret skal vi have sat genoptjeningsretten ned fra et år til et halvt. Det vil give en ro og en tryghed for de mennesker, der har været ledige i længere tid og frygter fremtiden. Og så skal vi have slækket på kravene om rettidighed. For vi har på jobcentrene behov for en øget fleksibilitet, som vil gøre det nemmere at få fx uddannelse og aktivering indpasset i en bestemt periode. Men ellers synes jeg, at det er meget rodet alt det, der sker nu med de mange reformer og ændringer af regler og love. Vi mærker tydeligt, hvordan det gør de ledige stressede, fordi de aldrig ved, hvad de har at holde sig til. Og for dem handler det jo om at have penge til at få brød på bordet. Så udover en halvering af genoptjeningsretten har vi altså herfra ingen ønsker om flere hovsaløsninger. For de medfører så megen tidskrævende administration, som føles ret uproduktivt. Jeg vil hellere bruge tiden på at få matchet ledige og job. Så ja, det kunne være superdejligt med en ny lov, som er af typen en-gang-for-alle. Ilsexxxxx HK/Kommunal:: Vi vil påvirke alt det, vi kan og det vil sige hovedparten af de ansatte på landets 98 jobcentre er medlemmer af HK/Kommunal. Det giver forbundet al mulig grund til at blande sig i debatten om, hvordan fremtidens skal skæres. Derfor inviterede man i slutningen af maj 80 tillidsrepræsentanter til konference i Middelfart, hvor de fik lejlighed til at komme med deres ønsker til forbedringer direkte til Carsten Koch. Det er meget vigtigt for os at signalere, at vi er aktive medspillere på dette felt. Det er jo vores medlemmer, der har skoen på og ved, hvor den trykker, siger Ilse Asmussen, formand for udvalget i HK/Kommunal. Hun er meget tilfreds med udbyttet af konferencen. Både fordi den gav Carsten Koch lejlighed til at møde jobcentermedarbejderne i Middelfart Kommune, og fordi forsamlingen af tillidsrepræsentanter fik tydeliggjort over for udvalgsformanden, hvad det er for udfordringer, jobcentrene står over for, samtidig med at de fik gjort klart, at der faktisk også er meget, der fungerer. HK/Kommunal vil følge ekspertudvalgets arbejde og udmeldinger tæt. Når første rapport foreligger, vil forbundet følge op med endnu en konference, hvor tillidsrepræsentanterne vil få lejlighed til at møde Carsten Koch m.fl.

4 6 7 Udfordringer i ken HK-konference i middelfart Jørgen Bang-Petersen, Chefkonsulent i DA Virksomheder ønsker bedre dialog De ledige skal først fremmest understøttes i deres egen jobsøgning. Derfor skal jobcentrene være mere opsøgende ift. virksomhederne, mener Dansk Arbejdsgiverforening, DA Når DA skal stille en diagnose for den aktuelle Det handler om at gøre de ledige både bedre hvad det er for en serviceprofil, de skal have. tilstand i indsatsen lyder den på, at til at søge job og mere motiverede til at søge Virksomhederne er jo kunder hos jobcentrene. det står skidt til. Og det skyldes bl.a., at jobcen- de job, der faktisk er også i større afstand fra Og i den udstrækning de oplever, at jobcentrene trenes kendskab til virksomhederne og deres be- bopælen, siger Jørgen Bang-Petersen og under- imødekommer deres ønsker, vil det være relevant hov for arbejdskraft er for ringe. streger, at det væsentlige er at få de ledige med i at bruge dem mere. Men det forudsætter altså, Ifølge chefkonsulent i DA, Jørgen Bang-Peter- konkurrencen om jobbene med de udenlandske at jobcentrene kender virksomhederne og ved, sen, skal kuren begynde med at få forholdet til arbejdstagere. Som det er nu, er der et gab i for- hvilke ydelser der er brug for. Derfor skal dialogen Jobcenter går nye veje og ansætter sælgere proportionerne på plads. Vi har jobåbninger om året. Langt ventningerne ledige og virksomheder imellem. mellem jobcentrene og virksomhederne være bedre. Jobcentrene skal ud og være med, der de fleste af disse klarer arbejdsmarkedet selv. Og Mere opsøgende hvor virksomhederne er for at få en god fornem- det er den udvikling, som den offentlige beskæf- Forudsætningen for at gøre de ledige bedre til at melse af, hvad der rører sig, så de på den ene tigelses skal understøtte, siger han. søge job er, at jobcentrene og deres medarbej- side kan gå hjem og udvikle nogle gode strategier Derfor lyder DA s anbefaling, at der på jobcen- dere selv har den fornødne viden både om er- for service og på den anden side blive i stand til I Middelfart har jobcentret gjort deres virksomhedskonsulenter til sælgere, som udelukkende har til opgave at opsøge virksomheder og komme hjem med ordrer. Resultatet er flere ledige i job virksomhederne. Og når de kommer hjem med ordrer, tager jobkonsulenterne over og formidler ordrerne, fortæller jobcenterchef Per Rasmussen. De seks kørende konsulenter har allerede travlt. For i årets handleplan for teamet står der, at de skal besøge 800 små og mellemstore virksomheder i lokalområdet. Og andre måltal er bl.a., at besøgene skal skaffe ordinære job til 240 ledige, løntilskudsjob til 120 og virksomhedspraktik til trene lægges mere vægt på jobsamtalerne med de ledige og mindre vægt på klassiske aktiveringstilbud. hvervslivets vilkår generelt og om de lokale virksomheders konkrete behov. Det er vigtigt at jobcentrene gør sig klart, at give de ledige den rygstøtte, som kan gøre dem bedre til at søge de job, der er, siger Jørgen Bang-Petersen Go dag, hvad kan vi gøre for jer? Sådan lyder det i telefonen, når de lokale virksomheder ringer til jobcentret i Middelfart. For her i kommunen har man besluttet, at kunderne skal nurses og serviceres efter alle kunstens regler. Og kunderne er først og fremmest virksomhederne. Siden efteråret har man i Middelfart oplevet, at der er begyndt at komme tryk på kedlerne igen. Derfor er antallet af henvendelser fra virksomhederne steget støt. Og de har hver gang brug for hurtig udrykning helst skal jobcentret kunne levere i går. Det har ført til en justering af kursen i jobcentret, med det formål at kunne servicere virksomhederne bedre. Der er blevet sat en tyk streg under det opsøgende arbejde. Og organisatorisk er ændringerne blevet forankret i det nye Team Job. Seks sælgere Team Job er delt op i tre med hver deres opgave: virksomhedsservice, ordreformidling og job- Ny arbejdsform Per Rasmussen lægger ikke skjul på, at den nye måde at udføre arbejdet på, har været lidt af en udfordring for medarbejderne. Bl.a. fordi det kræver en høj grad af tillid til kollegerne. Derfor er dialogen sat i system, sådan at Team job begynder hver dag med et morgenappelmøde. Det er en anden måde at arbejde på. Men vi har helt sikkert fat i det rigtige. Det kan vi se af, at vores konsulenter henter rigtig mange ordrer ind, siger han. Og lige som de kørende virksomhedskonsulenter skal vide alt om, hvilke muligheder og redskaber, jobcentret har, slår Per Rasmussen fast, at jobvejledere, jobkonsulenter og sagsbehandlere også skal vide en hel masse om erhvervslivet og arbejdsmarkedets behov. Et grundigt kendskab til vilkår og behov er nødvendigt for at vi kan yde den service, som vi skal og gerne vil, siger han. Den 1. og 2. marts holdt HK/Kommunals udvalg et seminar, hvor eksperter og repræsentanter for forbundet, arbejdsgivere, folketing og styrelser drøftede aktuelle udfordringer i ken og mulige løsningsveje. Blandt oplægsholderne var Marie Hansen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen og Jørgen Bang Petersen fra DA. En fælles forståelse er nødvendig Marie Hansen, direktør for Arbejdsmarkedsstyrelsen vejledning. Som udløber heraf, har jobcentret i Middelfart som noget nyt ansat sælgere, der ikke skal lave andet end at opsøge virksomhederne og komme hjem med or- Det er vigtigt fra central side at sørge for, at alle løbende får den nødvendige kompetenceudvikling drer. Jobcentret har således over 800 varer=ledige på hylderne, som man meget gerne vil have afsat. Vi har ansat folk med profiler, der kan matche opgaven. Det vil sige ikke den typiske sagsbehandler, men sælgere, der skal have kendskab til alle de redskaber, vi har. De skal udelukkende køre rundt til ken : Søren Illum Nielsen, jobkonsulent, ansat i arbejdsformidlingssystemet siden 1971: Man kunne såmænd sagtens skabe en fælles grundlæggende uddannelse for alle, der arbejder i jobcentrene. Men det er faktisk ikke nødvendigt, da de i vidt omfang har nogle gode faglige uddannelser af forskellig karakter. Det mener direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen, Marie Hansen, som ser den brede faglige baggrund som en styrke i sig selv. Forudsætningen er imidlertid, at man bygger noget specifikt fagligt ovenpå for at give medarbejderne en fælles metode, et fælles sprog og en fælles forståelse af, hvad ken går ud på. Carsten Koch (tv) på tur rundt i Jobcentret i Middelfart anført af jobcenterchef Per Rasmussen (th). De største problemer med den nuværende lovgivning er, at den ikke motiverer de ledige godt nok, at den animerer til misbrug blandt virksomhederne og til kassetænkning i og konkurrence mellem kommunerne. Det første handler for eksempel om genoptjeningsretten, som tager modet helt fra de ledige, så de siger nej til de kortvarige job. Det andet handler om, at en del virksomheder efterhånden ikke vil ansætte ledige i ordinære job, fordi de tror, de kan få dem gratis hos os. For eksempel oplever vi, at de siger til os, at hvis ikke de kan få ledige ud i praktik eller med løntilskud, så vil de slet ikke have nogen, for så ansætter de hellere billige udlændinge. Det er en urimelig brug af ordningerne med praktik og løntilskud. Faktisk vil jeg kalde det misbrug. Og det sætter også os på jobcentret i klemme. For måske har vi en faglært tømrer, der har gået ledig i fire måneder. Og han behøver altså ikke starte i praktik, når han skal ud igen. Og her kommer også konkurrencen mellem kommunerne ind. For i Middelfart er vores princip kun at give tre måneders løntilskud, mens andre kommuner giver seks måneder og samtidig ser stort på reglerne om, hvor mange folk i løntilskud virksomhederne må have. Derfor henter virksomhederne ledige fra andre kommuner og spørger os, hvorfor vi er så restriktive. Men vi prøver jo bare at få reglerne til at virke efter hensigten. Det er meget afgørende, at de mennesker, vi har sat til at udmønte lovene, har den samme referenceramme og forståelse af lovenes intentioner og redskaber, siger hun og understreger, at en fælles kompetenceudvikling er et vigtigt redskab for staten ift. at få ken til at fungere i praksis. Løbende ændringer Det, der taler for denne model er også, at området er et, hvor der hele tiden sker så store ændringer, at det ikke vil være nok med en fælles grundlæggende uddannelse. Det er et område, hvor udviklingen går så hurtigt, at man er nødt til løbende at hæfte noget uddannelse på medarbejderne i takt med lovændringer og reformer, siger hun. Af samme grund følges efterhånden alle de store reformer af penge til kompetenceudvikling af medarbejderne. Noget andet er, at direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen godt kunne tænke sig endnu flere penge til uddannelse af medarbejderne. Men det er et spørgsmål om en politisk prioritering, som man skal have respekt for, siger hun.