KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE"

Transkript

1 KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE August 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Teori og struktur 5 Resultat af spørgeskemaundersøgelse 8 Resultat af interviewrunde 27 Pointer fra gennemført fokusgruppeinterview 39 Forslag til det videre udviklingsarbejde 44 2

3 Forord Det efterfølgende notat indeholder resultatet af en mindre kortlægning, gennemført som fø rste fase i projekt Nye veje Nye job. Projektet har Selandia Center for Erhvervsuddannelser som overordnet projektansvarlig. Desuden deltager 17 jobcentre og 15 erhvervsskoler fra Region Sjælland i projektet. Projektet er delvist finansieret af Den europæiske Socialfond. 1 Det overordnede formål med kortlægningen er følgende 2 : For det første at kortlægge den eksisterende system- og institutionsbaseret (real)kompetence, idet det handler om de regionale jobcentres og erhvervsskolers samlede kompetence i forhold til at sikre en sammenhængende afklaring, vejledning og opkvalificering af en ledig målgruppe. For det andet at medvirke til at skabe en fælles referenceramme for de efterfølgende udviklings- og kvalificeringsaktiviteter i projektet. Og dermed også bidrage til at styrke projektdeltagernes ejerskab og engagement; igen i forhold til de efterfølgende udviklingsaktiviteter i projektet. Efter aftale med projektledelsen er der i kortlægningen først og fremmest fokus på følgende tematiske emner, der alle relaterer sig til det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre på den ene side og de ligeledes regionale erhvervsskoler på den anden side: Tværgående faglighed. Tværgående kommunikation. Tværgående samarbejde. Tværgående systemforståelse. Gennemførelsen af kortlægningen er overordnet baseret på tre datakilder: For det første en gennemførelse af en mindre spørgeskemaundersøgelse, inddragende udvalgte ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de alle projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler. For det andet gennemførelse af en række individuelle interviews, ligeledes inddragende udvalgte ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra en gruppe af de projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler. 1 Den oprindelige projektbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Selandia Center for Erhvervsuddannelse, att. projektleder Kristine Winther-Stokholm. 2 En kopi af det bagvedliggende design for kortlægningen kan rekvireres ved henvendelse til Konsulentfirmaet ARGO, att. Jan F. Hansen. 3

4 For det tredje et gennemført fokusgruppeinterview, involverende af udvalgte repræsentanter fra de projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler - samt fra Beskæftigelsesregionen. Som en strukturerende ramme for kortlægningen og for analysen af den indsamlede data er der primært gjort brug dels af forståelsen bag den såkaldte Leavitt-Ry-model samt dels teorien omkring udviklende praksisfællesskaber. Kortlægningen er opdelt i følgende hovedafsnit: Første afsnit introducerer til den teoretiske og strukturerende ramme for kortlægningen. Læsningen af dette afsnit er ikke en forudsætning for forståelsen og tolkningen af de øvrige delafsnit i kortlægningen. Andet afsnit indeholder en præsentation af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Tredje afsnit præsenterer resultatet af den gennemførte interviewrunde. Fjerde afsnit præsenterer resultatet af det gennemførte fokusgruppeinterview. Femte afsnit skitserer kort - på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, interviewrunde og fokusgruppeinterview en række forslag til det videre udviklingsarbejde i projektet. Kortlægningen er udarbejdet af Jan F. Hansen fra konsulentfirmaet ARGO. Kortlægningen er gennemført i perioden mellem marts og august måned Notatets forfatter vil gerne her indledningsvist takke alle de medarbejdere fra de projektdeltagende jobcentre, erhvervsskoler og Beskæftigelsesregionen, der her velvilligt har stillet deres tid og viden til rådighed. 4

5 Teori og struktur I det efterfølgende afsnit redegøres kort for den teoretiske og strukturerende ramme for kortlægningen; med særlig fokus på sammenhængen mellem de tematiske emner, som kortlægningen specifikt har fokuseret på i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenter- og skolesiden. Afsæt i strukturen bag Leavitt-Ry-modellen Teoretisk tages der i kortlægningen afsæt i H.J. Leavitts organisationsstrukturelle model, i dens udvidede version som den såkaldte Leavitt-Ry-model 3. Den store force ved denne model ligger først og fremmest i, at den integrerer forskellige elementer, som samlet har betydning for en given organisations udviklingsbehov og udviklingsmuligheder. Konkret handler det om: (a) organisationens aktører; (b) organisationens struktur; (c) organisationens opgaver samt (d) organisationens teknologianvendelse. Omkring disse faktorer af direkte betydning for organisationens liv befinder sig en række elementer i den næste cirkel, som er af mere strategisk karakter og ikke nødvendigvis påvirkelige i forbindelse med den daglige opgaveløsning. 3 Jf. eksempelvis: Bakka, Jørgen Frode; Fivelsdal, Frode: Organisationsteori, Kbh

6 I tredje cirkel befinder omverdenen sig som den ultimativt bestemmende ramme for organisationens drift. I denne kortlægning fokuseres alene på den inderste cirkel i modellen, idet faktorerne her anses som umiddelbart påvirkelige via de udviklingsaktiviteter, som skal igangsættes med det aktuelle projekt. Men samtidig anerkendes også den rammesættende betydning af faktorerne i de to andre cirkler. En analytisk udfordring ligger i modellens reduktionistiske fokus på enkeltstående organisationer. Således vil anvendelsen af modellen i denne analysesammenhæng i et vist omfang betinge en forståelse af jobcenter- og skolesiden som en sammenhængende organisatorisk enhed (praksisfællesskab). Den overordnede strukturelle analyseramme som Leavitt-Ry-modellen tilbyder, har haft afgørende betydning for det konkrete analysedesign; eksempelvis for udarbejdelsen af spørgeguides, som så at sige har skullet nå hele vejen rundt emnemæssige - og som også konsekvent har haft fokus på den integrerende sammenhæng mellem de enkelte positioner i modellen. Kompetence SWOT Specifikt i forhold til kvalitativt at gå i dybden med indholdet af de enkelte positioner i modellen er der i kortlægningen gjort brug af en såkaldt kompetence SWOT. Denne metode indebærer, at der med afsæt i den analytiske differentiering (interne styrker, interne udfordringer, eksterne muligheder, eksterne trusler), der ligger i den klassiske SWOTanalyse, i kortlægningen eksplicit er spurgt ind til fire type af kompetencer: (a) tværgående faglige kompetencer; (b) tværgående kommunikative kompetencer; (c) tværgående samarbejdskompetence samt (d) tværgående systemforståelse. Udviklende praksisfællesskaber Særligt i forhold til skitseringen af forslag målrettet projektets videre udviklingsarbejde tages der i notatet teoretisk afsæt i Etienne Wengers bestemmelser omkring udviklende praksisfællesskaber 4. Wengers tanker omkring praksisfællesskaber udgør primært en teori om, hvordan ny læring og viden opstår i samspillet mellem mennesker med en fælles praksis. Der er tale om en forholdsvis kompleks teori, hvor de centrale elementer stærkt forenklet kan skitseres på følgende måde: o Wenger forudsætter, at mennesket er socialt. Læring og ny indsigt opstår derfor via et engagement i sociale sammenhænge. Disse sociale sammenhænge betegner Wenger som praksisfællesskaber. Vigtige funktioner for praksisfællesskabet vil være: At generere løsninger på institutionelt skabte konflikter. At støtte en fælles hukommelse, der sætter den enkelte i stand til at udføre sit arbejde uden at skulle vide alt. 4 Wenger; Etienne: Praksisfællesskaber; kbh

7 o o o At hjælpe nyankomne i forhold til at indtræde i det etablerede arbejdsfællesskab. At generere specifikke perspektiver og begreber, der kan fungere som en samlende ramme for den daglige opgaveløsning. At skabe mening for deltagerne i praksisfællesskabet i forbindelse med udførelsen af alle aspekter af den daglige opgaveløsning. Det, der efter Wengers mening udløser læring i praksisfællesskabet, er, at læring fungerer som menings- og identitetsskabende. Forudsætningen for at opleve mening i et praksisfællesskab er således bundet til, hvordan den enkelte oplever sin deltagelse, idet der med deltagelse refereres både til deltagelsesprocessen og til den enkelte deltagers relation til de øvrige deltagere i praksisfællesskabet. Der er her tale om en on-going forandringsproces, hvor læringen til stadighed sikrer en følelse af mening; både for den enkelte og for fællesskabet. De konkrete dimensioner i praksisfællesskabet er kendetegnet ved tre anliggender; nemlig: (a) fælles repertoire, hvor fællesskabet er karakteriseret ved fælles begreber og en fælles referenceramme, (b) fælles virksomhed, hvor fællesskabet deler arbejdsbetingelser, forholder sig til fælles dilemmaer og skaber over tid fælles reaktioner samt (c) fælles engagement, hvor fællesskabet er præget af tætte relationer mellem de enkelte medlemmer, som også rækker ud over den konkrete opgaveløsning. Mere konkret indebærer denne tredeling, at der i praksisfællesskabet sker en løbende drøftelse af den fælles virksomhed som led i en kollektiv forhandlingsproces, idet der skabes fælles læringshistorier. Og det betyder også, at praksisfællesskaber må betragtes som en ramme for menneskers løbende genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer i et arbejdsfællesskab. 7

8 Resultat af spørgeskemaundersøgelse I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte medarbejdere fra regionens jobcentre og erhvervsskoler. Spørgeskemaundersøgelsen er i alt udsendt til 93 medarbejdere, hvoraf 78 har svare t tilbage. Det giver en samlet svarprocent på 84 %. Den samlede respondentgruppe fordeler sig ligeligt på hhv. jobcenter- og skolerepræsentanter. Spørgeskemaet er udsendt via . Hovedparten af respondenterne har valgt at returnere skemaet via mail; enkelte har tilbagesendt det via ordinær post. Respondentgruppen er udvalgt lokalt, idet de projektdeltagende jobcentre og skoler er blevet opfordret af projektledelsen til at udvælge en gruppe af medarbejdere, som i det daglige har en tværsektoriel kontakt. I gennemsnit har der deltaget 4 medarbejdere fra hver enhed (skole/jobcenter) i spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelse fokuseres der primært på vurderingen af det tværsektorielle samarbejde. Som udgangspunkt har jobcentre og skoler fået de samme lettere tilrettede spørgsmål. De enkelte spørgsmål er prioriteret og formuleret i et samarbejde mellem den eksterne konsulent og projektledelsen. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i afsnittet i den rækkefølge, som også figurerede i selve spørgeskemaet. I forlængelsen af præsentationen af svarene på de enkelte spørgsmål er knyttet en kommentar, hvor der sker en kort tematisering af en særlig pointe i forbindelse med fordelingen af respondenternes svar på de anvendte svarkategorier; i flere tilfælde med en krydstabulering mellem svar på relaterede spørgsmål. 8

9 Spørgsmål 1 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvad er din jobfunktion? 1. Administrativ medarbejder 2. Konsulent 3. Vejleder 4. Leder 5. Andet Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvad er din jobfunktion? 1. Administrativ medarbejder 2. Uddannelseskonsulent 3. Vejleder 4. Leder 5. Andet Kommentar Fordelingen af svar viser, at der på skolesiden har deltaget en relativ stor gruppe af administrative medarbejdere i undersøgelsen; sammenholdt med jobcentersiden. Og hvor den samlede gruppe af konsulenter/vejledere udgør mere end 80 % af respondenterne på jobcentersiden, udgør den tilsvarende medarbejdergruppe kun omkring 50 % af re spondentgruppen på skolesiden. På baggrund af det udvælgelseskriterium, der er valgt i forhold til deltagelsen i undersøgelsen (jf. indledningen af dette afsnit), peger denne forskel på, at den daglige tværsektorielle kontakt i nogen grad synes at blive varetaget af tilsvarende forskelle grupper på hhv. jobcenter- og skolesiden. Denne forskel kan naturligt tænkes også at have afgørende betydning for den vægtning og betydning, som hhv. jobcenter- og skolesiden tillægger forskellige aspekter af det daglige samarbejde. 9

10 Spørgsmål 2 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende funktion? 1. Under 1 år 2. Mellem 1 og 5 år 3. Mellem 6 og 10 år 4. Mere end 10 år Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende funktion? 1. Under 1 år 2. Mellem 1 og 5 år 3. Mellem 6 og 10 år 4. Mere end 10 år Kommentar Fordelingen af svar viser, at der på jobcentersiden er en relativ stor gruppe af medarbejdere med en anciennitet på mere end 6 år; sammenlignet med skolesiden. Således angiver mere end 50 % af respondenterne fra de deltagende jobcentre, at de har været ansat i deres nuværende jobfunktion i 6 år eller længere. Den samme svarprocent på skolesiden er kun på ca. 35 %. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det i særlig grad er vejledergruppen på jobcentersiden, som har en lang anciennitet bag sig, idet ca. 50 % af respondenterne fra denne gruppe angiver at have siddet mere end 10 år i deres nuværende jobfunktion. På skolesiden er det primært ledergruppen, som er karakteriseret ved en høj anciennitet, idet ca. 40 % her angiver at have været mere end 10 år i den aktuelle jobfunktion. 10

11 Spørgsmål 3 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvor tit har du kontakt til de regionale erhvervsskoler? 1. Dagligt 2. Ca. en gang om ugen 3. Ca. en gang om måneden 4. Færre end 1 gang om måneden 5. Aldrig Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvor tit har du kontakt til de regionale jobcentre? 1. Dagligt 2. Ca. en gang om ugen 3. Ca. en gang om måneden 4. Færre end 1 gang om måneden 5. Aldrig Kommentar Fordelingen af svar viser, at der i den samlede respondentgruppe synes at være en hyppigere kontakt fra skolesiden til jobcentersiden, sammenlignet med den omvendte kontakt. Eller udtrykt på en anden måde: skolesiden synes i højere grad at henvende sig til jobcentersiden, sammenlignet med den anden vej rundt. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det klart er den administrative gruppe på skolesiden, som har den hyppigste kontakt med jobcentersiden. Således angiver lige knap 60 % af denne respondentgruppe, at de har daglig kontakt med jobcentersiden. På jobcentersiden er det primært vejledergruppen, som har en hyppig kontakt med skolesiden, idet ca. 40 % af denne respondentgruppe angiver at være dagligt i kontakt med skolesiden. 11

12 Spørgsmål 4 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvem har du i særlig grad kontakt til på skolesiden? 1. Sekretærer på lokale skoler 2. Undervisere/konsulenter på lokale skoler 3. Ledere på lokale skoler 4. De regionale VEU-centre 5. Ingen Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvem har du i særlig grad kontakt til på jobcentrene? 1. Administrative medarbejdere 2. Vejledere 3. Virksomhedskonsulenter 4. Ledere 5. Ingen Kommentar Fordelingen af svar viser, at et klart flertal af respondenterne på jobcentersiden primært har kontakt til den administrative gruppe på skolesiden. Omvendt er det først og fremmest vejledergruppe, som skolesiden har kontakt til på jobcentersiden. Bemærkelsesværdig i den forbindelse er det videre, at under 10 % af respondenterne på jobcentersiden i særlig grad har kontakt til de regionale VEU-centre. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser her, at det udelukkende er gruppen af vejledere på jobcentersiden, som bærer kontakten til de regionale VEU-centre. 12

13 Spørgsmål 5 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at samarbejdet med skolesiden i dag overordnet set - fungerer tilfredsstillende? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at samarbejdet med jobcentrene i dag overordnet set - fungerer tilfredsstillende? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et stort flertal af respondentgrupperne på såvel jobcenter- som skolesiden overordnet set er tilfredse med det tværgående samarbejde. Mere end tre fjerdedele af begge respondentgrupper angiver således, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med samarbejdet. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er ledergruppen på såvel skole- som jobcentersiden, som er mindst tilfredse med samarbejdet, idet mere end 30 % af denne respondentgruppe i begge systemer angiver, at samarbejdet i mindre grad fungerer tilfredsstillende. En yderligere krydstabulering med spørgsmål 2 viser supplerende, at det i overvejende grad er respondenter med mere end 6 års anciennitet, som er tilfredse med det tværsektorielle samarbejde. Og det såvel for jobcentrenes som skolers vedkommende. 13

14 Spørgsmål 6 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at jobcentre og skolesiden arbejder ud fra samme mål, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at skolesiden og jobcentre arbejder ud fra samme mål, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser en svag men alligevel tydelig tendens i retning af, at den samlede respondentgruppe fra jobcentersiden i højere grad end skolesiden er skeptisk overfor, i hvilket omfang skole- og jobcentersiden arbejder ud fra samme mål i ledighedsindsatsen. Således peger knap 40 % af respondenterne fra jobcentersiden på, at de i mindre grad oplever et sådant sammenfald i målsætninger. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, det i høj grad er ledelsesgruppen på såvel jobcentersom skolesiden, der er bærer af denne skepsis, idet omkring 50 % i begge respondentgrupper har oplevelsen af, at det tværsektorielle samarbejde kun i mindre grad er karakteriseret ved et sådant målfællesskab. 14

15 Spørgsmål 7 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at opgavefordelingen mellem jobcentre og skolesiden i dag, overordnet set, er hensigtsmæssig, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at opgavefordelingen mellem skolesiden og jobcentre i dag, overordnet set, er hensigtsmæssig, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser tilnærmelsesvis det samme billede for hhv. jobcenter- og skolesiden. Omkring halvdelen af begge respondentgrupper vurderer således, at den interne opgavedeling i høj grad eller i nogen grad er hensigtsmæssig. Størst skeptisk på dette område udtrykkes af skolesiden. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er konsulentgruppen i de to systemer, som ser positivt på den interne opgavefordeling; mens ledergrupperne også her er den respondentgruppe, som er mest skeptiske. 15

16 Spørgsmål 8 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at de administrative systemer understøtter et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at de administrative systemer understøtter et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser her, at en bemærkelsesværdig stor gruppe på såvel jobcenter- som skolesiden i begge tilfælde lige omkring 60 % - vurderer, at de administrative systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke understøtter det tværsektorielle samarbejde. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er sekretærgruppen på skolesiden (knap 70 %) og vejledergruppen på jobcentersiden (55 %), som giver udtryk for denne negative vurdering af de administrative støttesystemer. En yderligere krydstabulering med spørgsmål viser, at denne skepsis i forhold de administrative systemer svagt aftager med ancienniteten. Således er det lige omkring 75 % af sekretærgruppen på skolesiden med en anciennitet under 5 år, som i mindre grad eller overhovedet ikke oplever, at de administrative systemer understøtte et tværsektorielt samarbejde, mens det tilsvarende tal ligger lige omkring 60 for gruppen med 6 til 10 års anciennitet ligger lige over 60 %. Den samme tendens synes at gøre sig gældende for vejledergruppen på jobcentersiden. 16

17 Spørgsmål 9 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at man fra skoleside har den fornødne indsigt i det arbejde, der udføres af jobcentrene? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at man fra jobcentrenes side har den fornødne indsigt i det arbejde, der udføres af skolesiden? Kommentar Fordelingen af svar viser, at en forholdsvis stor gruppe i begge systemer på lige omkring 50 % vurderer, at den gensidige indsigt i hinandens arbejdsfelt kun i mindre grad eller overhovedet ikke er til stede. En krydstabulering med spørgsmål 5 viser dog samtidig, at lige omkring 60 % af de respondenter, der i begge systemer udtrykker denne skepsis, samtidig vurderer, at det tværsektorielle samarbejde overordnet set fungerer tilfredsstillende. 17

18 Spørgsmål 10 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i kerneopgaven udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i kerneopgaven udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser her, at en forholdsvis stor gruppe i begge systemer på lige omkring 50 % vurderer, at forskelle i kerneopgaven i høj grad eller i nogen grad også har en negativ effekt på samarbejdsrelationen mellem jobcentre og skoler. Dog her med skolesiden som den klart mest skeptiske. En krydstabulering med spørgsmål 9 viser, at der en klar sammenhæng mellem oplevelsen af en betydningsfuld, manglende indsigt i hinandens arbejdsfelt på den ene side og så oplevede ligeledes betydningsfulde forskelle i kerneopgaven på den anden side. Knap 60 % af den respondentgruppe i begge systemer, som oplever manglende, gensidig indsigt ser også forskelle i kerneopgaven som afgørende ( i høj grad eller i nogen grad ) i forhold til den tværsektorielle samarbejdsmulighed. 18

19 Spørgsmål 11 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i, hvad man som hhv. jobcenter og skole måles på, udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i, hvad man som hhv. skole og jobcenter måles på, udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser, at der tilnærmelsesvis er den samme oplevelse af betydningen af forskelle i sektorbestemte målesystemer/succeskriterier; ser i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenter- og skolesiden. Yderligere viser fordelingen, at der ikke er en markant signifikant positiv eller negativ holdning til spørgsmålet. Svarprocenterne fordeler sig for begge respondentgruppers vedkommende jævnt på de oplistede kategorier. Måske mest bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er det, at omkring en fjerdedel af den samlede respondentgruppe på såvel jobcenter- som skolesiden forholder sig neutralt til spørgsmålskategorien ved at svare ved ikke. 19

20 Spørgsmål 12 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i systemkulturer udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i systemkulturer udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser det interessante billede, at der på såvel jobcenter- som skolesiden er en klar markering af, at organisationskulturelle faktorer opleves at spille en betydende, negativ rolle i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Yderligere interessant i den forbindelse er det så, at hele 75 % af respondenterne på skolesiden vurderer, at forskelle i systemkulturer i høj grad eller i nogen grad har en negativ betydning for det tværsektorielle samarbejde. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser endvidere, at denne klare markering på skolesiden deles tilnærmelsesvist af alle medarbejdergrupper! En yderligere krydstabulering med spørgsmål 9 viser, at mere end 70 % af de respondenter på såvel jobcenter- som skolesiden, der vurderer, at de to systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke har den fornødne indsigt i hinandens arbejde, også vurderer, at kulturelle forskelle mellem de to systemer i høj grad eller i nogen grad udgør en barriere for det tværsektorielle samarbejde. 20

21 Spørgsmål 13 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden i højere grad får et fælles afsæt (en fælles målsætning), når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene i højere grad får et fælles afsæt (en fælles målsætning), når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at tæt på 80 % af respondenterne fra begge systemer i høj grad eller i nogen grad oplever et behov for, at der formuleres en fælles målsætning for skole- og jobcentersiden, idet det gælder indsatsen over for ledighedsgruppen. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det først og fremmest er ledergruppen i begge systemer, der vurderer, at der er behov for formuleringen af en sådan fælles målsætning i indsatsen overfor den ledige målgruppe, idet knap 85 % af respondentgruppen giver udtryk for, at dette udviklingsbehov i høj grad et tilstede. 21

22 Spørgsmål 14 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden udvikler fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene udvikler fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et meget stort flertal af respondenterne mere en 80 % - på såvel jobcenter- som skolesiden vurderer, at der er behov for at udvikle fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det i særlig grad er konsulentgruppen fra de to systemer, som er bærer af denne vurdering. Hele 85 % af konsulentgruppen på jobcentersiden - og 80 % af samme gruppe på skolesiden - peger således i høj grad eller i nogen grad på dette udviklingsbehov. 22

23 2.15. Spørgsmål 15 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden udvikler fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene udvikler fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et klart flertal af respondenterne på hhv. jobcenter- og skolesiden vurderer at der i høj grad eller i nogen grad er behov for at udvikle nye, fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe. Begge grupper med denne vurdering ligger således på lige omkring de 70 %. Dog er der her tale om en lidt mindre andel end de tilsvarende indikationer af behovet for at udvikle fælles metoder til afklaring. En krydstabulering med spørgsmål 14, som netop spørger ind til behovet for udvikling af fælles metoder til afklaring af den ledige, viser i øvrigt, at der bemærkelsesværdig nok er lige omkring 30 % (jobcentersiden) og 25 % (skolesiden), som nok ser et behov for udviklingen af fælles metoder til afklaring, men som ikke ser det samme udviklingsbehov i forhold til en vejledning af den ledige målgruppe. 23

24 Spørgsmål 16 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for yderligere at udvikle på de administrative systemer, som binder jobcentre og skolesiden sammen? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for yderligere at udvikle på de administrative systemer, som binder skolesiden og jobcentrene sammen? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et ret betydeligt og tilnærmelsesvist ensartet flertal i de to systemer oplever et behov for at udvikle administrative systemer, som kan understøtte det tværsektorielle samarbejde mellem jobcentre- og skolesiden. En krydstabulering med spørgsmål 8 viser, at mere end 90 % af de respondentgrupper på såvel jobcenter- som skolesiden, som oplever at de administrative systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke understøtter det tværsektorielle samarbejde også i høj grad eller i nogen grad ser et udviklingsbehov her. En yderligere krydstabulering med spørgsmål 1 viser naturligt nok at det i særlig grad er den administrative gruppe på skolesiden og vejledersiden på jobcentersiden, so m oplever et behov for at udvikle de administrative systemer, der binder jobcenter- og skolesiden sammen. Det er, som beskrevet tidligere, netop disse to grupper, som også har den tætteste daglige kontakt. 24

25 Spørgsmål 17 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for at styrke en systematisk erfaringsudveksling mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for at styrke en systematisk erfaringsudveksling mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et stort flertal på omkring de 80 % af respondentgruppen på såvel jobcenter- som skolesiden vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad er behov for at styrke den tværsektorielle erfaringsudveksling. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det igen i særlig grad er den administrative gruppe på skolesiden og vejledergruppen på jobcentersiden, som fremhæver dette udviklingsbehov. Formentlig også her fordi disse to grupper primært er bærer af den daglige kontakt mellem de to systemer. 25

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011

ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration. Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 ANSØGNINGSSKEMA Det Lokale Beskæftigelsesråd Jobcenter Administration Ansøgningsfrist 28. oktober 2011 1. GENERELLE OPLYSNINGER a) Projektets navn Ung i Uddannelse b) Ansøgers navn, adresse, tlf., e-mail,

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland

HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE. - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herning, oktober 2014 HERNING KOMMUNES ERFARINGER OG IDEER TIL REKRUTTERING I EN SITUATION MED FULD BESKÆFTIGELSE - Notat udarbejdet til Beskæftigelsesregion Midtjylland Herværende notat er udarbejdet

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC. Første statusnotat

Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC. Første statusnotat Talentforløb Ungdomsuddannelserne i Region Sjælland ZBC Første statusnotat 1 Indhold Forord 3 Konklusion og sammenfatning 5 Om projektet og den gennemførte evaluering 7 Projektets målopfyldelse 10 Rammer

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Før-fasen til IKV for virksomheder

Før-fasen til IKV for virksomheder Håndbog Før-fasen til IKV for virksomheder Kompetencevurdering af ansatte i virksomheder Bilag til TUP 2012 - Projekt Før-fasen til IKV I AMU Materiale om IKV før-faseprocesser udarbejdet af VEU-Center

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Jobprofil. Vicedirektør BUPL

Jobprofil. Vicedirektør BUPL Jobprofil Vicedirektør BUPL 1. Indledning BUPL ønsker at ansætte en vicedirektør med reference til forbundsdirektøren. Stillingen er nyoprettet som følge af en større organisationsændring på forbundskontoret.

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

UDEVA - Set med andre øjne

UDEVA - Set med andre øjne UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes

Læs mere

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010

MARS Selvevaluering IT & Data Odense-Vejle September 2010 MARS. Selvevaluering IT & Data Odense Vejle. September 2010 MARS Selvevaluering IT & Data Odense Vejle 1 INTRODUKTION I den følgende præsenteres resultaterne af afdelingens selvevaluering på baggrund af MARS modellen. Evalueringen er foretaget med udgangspunkt

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Strategi for samarbejde med virksomheder

Strategi for samarbejde med virksomheder Strategi for samarbejde med virksomheder Assens Kommunes strategi for samarbejde med virksomheder om beskæftigelsesindsatsen et stærkt partnerskab. Et stærkt partnerskab skaber fordel for alle parter Jobcenter

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge.

Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Notat Dato 4. oktober 2013 Pma ESDH-sag: Side 1 af 6 DS forslag vedr. Efter- og videreuddannelsesindsatsen på området for udsatte børn og unge. Socialstyrelsen har i perioden april til oktober 2013 gennemført

Læs mere

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5.

Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Andre aktører i beskæftigelsesindsatsen hvad har vi lært? Regionsdirektør Kasper Kyed Konference i Dansk Erhverv, 5. september 2013 3 tilgange til brug af underleverandører

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Evaluering i stor stil!

Evaluering i stor stil! Evaluering i stor stil! I perioden november 2007 til januar 2008 har man i Varde Kommune gennemført en gennemgribende evaluering af den administrative organisation. Det har ført til en helt ny organisering,

Læs mere

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg

Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats. Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Carsten Koch Ekspertgruppens anbefalinger til en ny arbejdsmarkedsindsats Oplæg ved Centerchef Flemming Søborg Udgangspunkt i tre spørgsmål: Hvordan sikres en beskæftigelsesindsats, der hjælper de ledige

Læs mere

Guide til tovholderne og deres AMUledere

Guide til tovholderne og deres AMUledere Guide til tovholderne og deres AMUledere TUP-projektet: Underviserens nye muligheder med innovative læringsarenaer November 2012 ILVEU: Guide til tovholderne og deres AMU-ledere Side 2 af 10 [Indholdsfortegnelse]

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

Indholdsfortegnelse 3

Indholdsfortegnelse 3 HR SURVEY 2015 udvikling, prioritering og udfordringer Executive Summary 2 De kommunale HR opgaver løses primært centralt og HR cheferne forventer i fremtiden, at HR området vil få flere opgaver. Opgaveområder

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE

REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL KONTORCHEF PERSONALE KONTORCHEF LEDELSE & ORGANISATION BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE BØRN OG UNGE SØGER TO STRATEGISK HANDLENDE KON- TORCHEFER

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER -

Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Flere tosprogede i AMU FOKUS PÅ DANSK OG FAGLIGHED - EN PJECE FOR VIRKSOMHEDER OG KONSULENTER - Forord Meget få tosprogede medarbejdere deltager i efteruddannelse, sammenlignet med deres etnisk danske

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet

Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 3770 Allinge Analyserapport nr. 2 Kvalitetsstyringssystemet for natur- og miljøområdet Ledelsens evaluering 2009-2011. Telefon: 56 92 00 00 E-mail:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland

Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Workshop 4: Styrket samspil om uddannelsesleverancen Behovsafdækning og tilpasning af uddannelsesindsatsen v/morten Lund Dam, VEU-center Aalborg/Himmerland Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området

Læs mere

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde.

v/hans Henrik Bruhn, Teknologisk Institut Operatøropgave: Måling af foreløbig effekt for deltagere i projekt Innovation i Øjenhøjde. VIFU Videncenter for fødevareudvikling Att.: Gunhild Brynning Nupark 51 7500 Holstebro Konsulentopgave Århus, 10. januar 2011 1 1. Effektmåling i projekt Innovation i øjenhøjde v/hans Henrik Bruhn, Operatøropgave:

Læs mere

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp

JOBCENTER Sekretariatet. Dato: 06-05-2015. Kontaktperson: Ulla Kamp JOBCENTER Sekretariatet Dato: 06-05-2015 Kontaktperson: Ulla Kamp E-mail: uak@vejen.dk NOTAT Input til beskæftigelsesplanen 2016-19 Cases: Nyledig Stabil tilknytning til arbejdsmarked Egne ønsker God habil

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Evalueringsnotat. August 2011

Evalueringsnotat. August 2011 Evalueringsnotat August 2011 Socialt Udviklingscenter SUS: www.sus.dk ADHD-Foreningen: www.adhd.dk Evaluering af projektet Unge med ADHD - fastholdelse i job Baggrund Socialt Udviklingscenter SUS har i

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015

UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS. KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 UDVIKLING AF JOBCENTRETS VIRKSOMHEDSINDSATS KL s Beskæftigelsestræf Den 25. februar 2015 PUNKTER I MIT OPLÆG Tilgang til udvikling af virksomhedsindsatsen Hvordan kan der arbejdes med at udvikle og styrke

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Inspiration til kompetenceudvikling

Inspiration til kompetenceudvikling Inspiration til kompetenceudvikling 2 Indledning...5 Trin 1 Hvor er vi og hvor skal vi hen?...7 Trin 2 Afklaring af kompetencerne i virksomheden...9 Trin 3 Formulering af et projekt...11 Trin 4 Hvorledes

Læs mere

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee

Udvikling Fyns Mentorordning. - introduktion og inspiration til Mentee Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning til mentorforløbet 3. Udvikling Fyn samarbejde m.v. Bilag: - Samarbejdsaftaleskabelon (Bilag 1) - Fortrolighedsaftale

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at:

RUF udgør et centralt element i forhold til at opnå projektets formål. Det er den metode, drejebogen foreslår, bliver anvendt til at: RUF Tre vigtige elementer i RUF RUF er forskellige fra fase til fase 1. Hvorfor RUF? 2. Hvad er RUF? 3. Hvem er med til RUF? 4. Forberedelse af RUF 5. Hvordan gennemføres RUF? 6. RUF og de fire faser -

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job

NYE VEJE NYE JOB. Afsluttende evaluering. Et EU-socialfondsprojekt. fra Projekt Nye Veje Nye Job NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Afsluttende evaluering fra Projekt Nye Veje Nye Job INDHOLD INDLEDNING INDLEDNING 2 SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVERING 4 OPNÅEDE RESULTATER OG ERFARINGER 6 RAMMER

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer:

På baggrund af projektet  Fremtidens stabe har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: [Filtrering: Type=Fagsekretariat/Stab OG Aftaleholder=] Et stabsapparat På baggrund af projektet " Fremtidens stabe" har stabene besluttet at arbejde på tre niveauer: 1. Samspil med organisationen og fællesskabet

Læs mere

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen Dato Rev. 13. maj 2014 Dok.nr. 20388-14 Sagsnr. 13-3286 Ref. vije, masc, nivi Opfølgning på organisationsændringer i Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 ~ procesplan for gennemførelse af opfølgningen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen

Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen Virksomhedernes syn på beskæftigelsesindsatsen 1. Indledning og sammenfatning Reform af beskæftigelsesindsatsen Virksomhederne spiller en vigtig rolle Baggrund Regeringen har nedsat et ekspertudvalg med

Læs mere

Evaluering af LBR projekt

Evaluering af LBR projekt Projektstatus - Evalueringsskema Vejledning til årsevaluering - Års- og slutevalueringsskemaet er grundlaget for LBR s evaluering af projektet - Samtlige af skemaets punkter skal udfyldes. - Tag udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne

Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning

Læs mere

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004

Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 SIDE 1/8 Digitalisering & E-handel 14. juni 2004 Formålet med ovennævnte seminar var at sikre de nordjyske SMVers bevågenhed i forhold til udviklingen af digitalisering og e-handel indenfor markederne

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere