KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE"

Transkript

1 KORTLÆGNING EN ANALYSE AF DEN REGIONALE KOMPETENCE PÅ INSTITUTIONELT NIVEAU I FORHOLD TIL EN SAMMENHÆNGENDE INDSATS OVERFOR EN LEDIG MÅLGRUPPE August 2012

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 Teori og struktur 5 Resultat af spørgeskemaundersøgelse 8 Resultat af interviewrunde 27 Pointer fra gennemført fokusgruppeinterview 39 Forslag til det videre udviklingsarbejde 44 2

3 Forord Det efterfølgende notat indeholder resultatet af en mindre kortlægning, gennemført som fø rste fase i projekt Nye veje Nye job. Projektet har Selandia Center for Erhvervsuddannelser som overordnet projektansvarlig. Desuden deltager 17 jobcentre og 15 erhvervsskoler fra Region Sjælland i projektet. Projektet er delvist finansieret af Den europæiske Socialfond. 1 Det overordnede formål med kortlægningen er følgende 2 : For det første at kortlægge den eksisterende system- og institutionsbaseret (real)kompetence, idet det handler om de regionale jobcentres og erhvervsskolers samlede kompetence i forhold til at sikre en sammenhængende afklaring, vejledning og opkvalificering af en ledig målgruppe. For det andet at medvirke til at skabe en fælles referenceramme for de efterfølgende udviklings- og kvalificeringsaktiviteter i projektet. Og dermed også bidrage til at styrke projektdeltagernes ejerskab og engagement; igen i forhold til de efterfølgende udviklingsaktiviteter i projektet. Efter aftale med projektledelsen er der i kortlægningen først og fremmest fokus på følgende tematiske emner, der alle relaterer sig til det tværgående samarbejde mellem de regionale jobcentre på den ene side og de ligeledes regionale erhvervsskoler på den anden side: Tværgående faglighed. Tværgående kommunikation. Tværgående samarbejde. Tværgående systemforståelse. Gennemførelsen af kortlægningen er overordnet baseret på tre datakilder: For det første en gennemførelse af en mindre spørgeskemaundersøgelse, inddragende udvalgte ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra de alle projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler. For det andet gennemførelse af en række individuelle interviews, ligeledes inddragende udvalgte ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra en gruppe af de projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler. 1 Den oprindelige projektbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Selandia Center for Erhvervsuddannelse, att. projektleder Kristine Winther-Stokholm. 2 En kopi af det bagvedliggende design for kortlægningen kan rekvireres ved henvendelse til Konsulentfirmaet ARGO, att. Jan F. Hansen. 3

4 For det tredje et gennemført fokusgruppeinterview, involverende af udvalgte repræsentanter fra de projektdeltagende jobcentre og erhvervsskoler - samt fra Beskæftigelsesregionen. Som en strukturerende ramme for kortlægningen og for analysen af den indsamlede data er der primært gjort brug dels af forståelsen bag den såkaldte Leavitt-Ry-model samt dels teorien omkring udviklende praksisfællesskaber. Kortlægningen er opdelt i følgende hovedafsnit: Første afsnit introducerer til den teoretiske og strukturerende ramme for kortlægningen. Læsningen af dette afsnit er ikke en forudsætning for forståelsen og tolkningen af de øvrige delafsnit i kortlægningen. Andet afsnit indeholder en præsentation af resultaterne af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse. Tredje afsnit præsenterer resultatet af den gennemførte interviewrunde. Fjerde afsnit præsenterer resultatet af det gennemførte fokusgruppeinterview. Femte afsnit skitserer kort - på baggrund af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse, interviewrunde og fokusgruppeinterview en række forslag til det videre udviklingsarbejde i projektet. Kortlægningen er udarbejdet af Jan F. Hansen fra konsulentfirmaet ARGO. Kortlægningen er gennemført i perioden mellem marts og august måned Notatets forfatter vil gerne her indledningsvist takke alle de medarbejdere fra de projektdeltagende jobcentre, erhvervsskoler og Beskæftigelsesregionen, der her velvilligt har stillet deres tid og viden til rådighed. 4

5 Teori og struktur I det efterfølgende afsnit redegøres kort for den teoretiske og strukturerende ramme for kortlægningen; med særlig fokus på sammenhængen mellem de tematiske emner, som kortlægningen specifikt har fokuseret på i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenter- og skolesiden. Afsæt i strukturen bag Leavitt-Ry-modellen Teoretisk tages der i kortlægningen afsæt i H.J. Leavitts organisationsstrukturelle model, i dens udvidede version som den såkaldte Leavitt-Ry-model 3. Den store force ved denne model ligger først og fremmest i, at den integrerer forskellige elementer, som samlet har betydning for en given organisations udviklingsbehov og udviklingsmuligheder. Konkret handler det om: (a) organisationens aktører; (b) organisationens struktur; (c) organisationens opgaver samt (d) organisationens teknologianvendelse. Omkring disse faktorer af direkte betydning for organisationens liv befinder sig en række elementer i den næste cirkel, som er af mere strategisk karakter og ikke nødvendigvis påvirkelige i forbindelse med den daglige opgaveløsning. 3 Jf. eksempelvis: Bakka, Jørgen Frode; Fivelsdal, Frode: Organisationsteori, Kbh

6 I tredje cirkel befinder omverdenen sig som den ultimativt bestemmende ramme for organisationens drift. I denne kortlægning fokuseres alene på den inderste cirkel i modellen, idet faktorerne her anses som umiddelbart påvirkelige via de udviklingsaktiviteter, som skal igangsættes med det aktuelle projekt. Men samtidig anerkendes også den rammesættende betydning af faktorerne i de to andre cirkler. En analytisk udfordring ligger i modellens reduktionistiske fokus på enkeltstående organisationer. Således vil anvendelsen af modellen i denne analysesammenhæng i et vist omfang betinge en forståelse af jobcenter- og skolesiden som en sammenhængende organisatorisk enhed (praksisfællesskab). Den overordnede strukturelle analyseramme som Leavitt-Ry-modellen tilbyder, har haft afgørende betydning for det konkrete analysedesign; eksempelvis for udarbejdelsen af spørgeguides, som så at sige har skullet nå hele vejen rundt emnemæssige - og som også konsekvent har haft fokus på den integrerende sammenhæng mellem de enkelte positioner i modellen. Kompetence SWOT Specifikt i forhold til kvalitativt at gå i dybden med indholdet af de enkelte positioner i modellen er der i kortlægningen gjort brug af en såkaldt kompetence SWOT. Denne metode indebærer, at der med afsæt i den analytiske differentiering (interne styrker, interne udfordringer, eksterne muligheder, eksterne trusler), der ligger i den klassiske SWOTanalyse, i kortlægningen eksplicit er spurgt ind til fire type af kompetencer: (a) tværgående faglige kompetencer; (b) tværgående kommunikative kompetencer; (c) tværgående samarbejdskompetence samt (d) tværgående systemforståelse. Udviklende praksisfællesskaber Særligt i forhold til skitseringen af forslag målrettet projektets videre udviklingsarbejde tages der i notatet teoretisk afsæt i Etienne Wengers bestemmelser omkring udviklende praksisfællesskaber 4. Wengers tanker omkring praksisfællesskaber udgør primært en teori om, hvordan ny læring og viden opstår i samspillet mellem mennesker med en fælles praksis. Der er tale om en forholdsvis kompleks teori, hvor de centrale elementer stærkt forenklet kan skitseres på følgende måde: o Wenger forudsætter, at mennesket er socialt. Læring og ny indsigt opstår derfor via et engagement i sociale sammenhænge. Disse sociale sammenhænge betegner Wenger som praksisfællesskaber. Vigtige funktioner for praksisfællesskabet vil være: At generere løsninger på institutionelt skabte konflikter. At støtte en fælles hukommelse, der sætter den enkelte i stand til at udføre sit arbejde uden at skulle vide alt. 4 Wenger; Etienne: Praksisfællesskaber; kbh

7 o o o At hjælpe nyankomne i forhold til at indtræde i det etablerede arbejdsfællesskab. At generere specifikke perspektiver og begreber, der kan fungere som en samlende ramme for den daglige opgaveløsning. At skabe mening for deltagerne i praksisfællesskabet i forbindelse med udførelsen af alle aspekter af den daglige opgaveløsning. Det, der efter Wengers mening udløser læring i praksisfællesskabet, er, at læring fungerer som menings- og identitetsskabende. Forudsætningen for at opleve mening i et praksisfællesskab er således bundet til, hvordan den enkelte oplever sin deltagelse, idet der med deltagelse refereres både til deltagelsesprocessen og til den enkelte deltagers relation til de øvrige deltagere i praksisfællesskabet. Der er her tale om en on-going forandringsproces, hvor læringen til stadighed sikrer en følelse af mening; både for den enkelte og for fællesskabet. De konkrete dimensioner i praksisfællesskabet er kendetegnet ved tre anliggender; nemlig: (a) fælles repertoire, hvor fællesskabet er karakteriseret ved fælles begreber og en fælles referenceramme, (b) fælles virksomhed, hvor fællesskabet deler arbejdsbetingelser, forholder sig til fælles dilemmaer og skaber over tid fælles reaktioner samt (c) fælles engagement, hvor fællesskabet er præget af tætte relationer mellem de enkelte medlemmer, som også rækker ud over den konkrete opgaveløsning. Mere konkret indebærer denne tredeling, at der i praksisfællesskabet sker en løbende drøftelse af den fælles virksomhed som led i en kollektiv forhandlingsproces, idet der skabes fælles læringshistorier. Og det betyder også, at praksisfællesskaber må betragtes som en ramme for menneskers løbende genforhandling af indbyrdes relationer og deltagelsesformer i et arbejdsfællesskab. 7

8 Resultat af spørgeskemaundersøgelse I det efterfølgende afsnit præsenteres resultatet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte medarbejdere fra regionens jobcentre og erhvervsskoler. Spørgeskemaundersøgelsen er i alt udsendt til 93 medarbejdere, hvoraf 78 har svare t tilbage. Det giver en samlet svarprocent på 84 %. Den samlede respondentgruppe fordeler sig ligeligt på hhv. jobcenter- og skolerepræsentanter. Spørgeskemaet er udsendt via . Hovedparten af respondenterne har valgt at returnere skemaet via mail; enkelte har tilbagesendt det via ordinær post. Respondentgruppen er udvalgt lokalt, idet de projektdeltagende jobcentre og skoler er blevet opfordret af projektledelsen til at udvælge en gruppe af medarbejdere, som i det daglige har en tværsektoriel kontakt. I gennemsnit har der deltaget 4 medarbejdere fra hver enhed (skole/jobcenter) i spørgeskemaundersøgelsen. I spørgeskemaundersøgelse fokuseres der primært på vurderingen af det tværsektorielle samarbejde. Som udgangspunkt har jobcentre og skoler fået de samme lettere tilrettede spørgsmål. De enkelte spørgsmål er prioriteret og formuleret i et samarbejde mellem den eksterne konsulent og projektledelsen. Svarene på de enkelte spørgsmål præsenteres i afsnittet i den rækkefølge, som også figurerede i selve spørgeskemaet. I forlængelsen af præsentationen af svarene på de enkelte spørgsmål er knyttet en kommentar, hvor der sker en kort tematisering af en særlig pointe i forbindelse med fordelingen af respondenternes svar på de anvendte svarkategorier; i flere tilfælde med en krydstabulering mellem svar på relaterede spørgsmål. 8

9 Spørgsmål 1 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvad er din jobfunktion? 1. Administrativ medarbejder 2. Konsulent 3. Vejleder 4. Leder 5. Andet Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvad er din jobfunktion? 1. Administrativ medarbejder 2. Uddannelseskonsulent 3. Vejleder 4. Leder 5. Andet Kommentar Fordelingen af svar viser, at der på skolesiden har deltaget en relativ stor gruppe af administrative medarbejdere i undersøgelsen; sammenholdt med jobcentersiden. Og hvor den samlede gruppe af konsulenter/vejledere udgør mere end 80 % af respondenterne på jobcentersiden, udgør den tilsvarende medarbejdergruppe kun omkring 50 % af re spondentgruppen på skolesiden. På baggrund af det udvælgelseskriterium, der er valgt i forhold til deltagelsen i undersøgelsen (jf. indledningen af dette afsnit), peger denne forskel på, at den daglige tværsektorielle kontakt i nogen grad synes at blive varetaget af tilsvarende forskelle grupper på hhv. jobcenter- og skolesiden. Denne forskel kan naturligt tænkes også at have afgørende betydning for den vægtning og betydning, som hhv. jobcenter- og skolesiden tillægger forskellige aspekter af det daglige samarbejde. 9

10 Spørgsmål 2 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende funktion? 1. Under 1 år 2. Mellem 1 og 5 år 3. Mellem 6 og 10 år 4. Mere end 10 år Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvor lang tid har du været ansat i din nuværende funktion? 1. Under 1 år 2. Mellem 1 og 5 år 3. Mellem 6 og 10 år 4. Mere end 10 år Kommentar Fordelingen af svar viser, at der på jobcentersiden er en relativ stor gruppe af medarbejdere med en anciennitet på mere end 6 år; sammenlignet med skolesiden. Således angiver mere end 50 % af respondenterne fra de deltagende jobcentre, at de har været ansat i deres nuværende jobfunktion i 6 år eller længere. Den samme svarprocent på skolesiden er kun på ca. 35 %. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det i særlig grad er vejledergruppen på jobcentersiden, som har en lang anciennitet bag sig, idet ca. 50 % af respondenterne fra denne gruppe angiver at have siddet mere end 10 år i deres nuværende jobfunktion. På skolesiden er det primært ledergruppen, som er karakteriseret ved en høj anciennitet, idet ca. 40 % her angiver at have været mere end 10 år i den aktuelle jobfunktion. 10

11 Spørgsmål 3 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvor tit har du kontakt til de regionale erhvervsskoler? 1. Dagligt 2. Ca. en gang om ugen 3. Ca. en gang om måneden 4. Færre end 1 gang om måneden 5. Aldrig Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvor tit har du kontakt til de regionale jobcentre? 1. Dagligt 2. Ca. en gang om ugen 3. Ca. en gang om måneden 4. Færre end 1 gang om måneden 5. Aldrig Kommentar Fordelingen af svar viser, at der i den samlede respondentgruppe synes at være en hyppigere kontakt fra skolesiden til jobcentersiden, sammenlignet med den omvendte kontakt. Eller udtrykt på en anden måde: skolesiden synes i højere grad at henvende sig til jobcentersiden, sammenlignet med den anden vej rundt. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det klart er den administrative gruppe på skolesiden, som har den hyppigste kontakt med jobcentersiden. Således angiver lige knap 60 % af denne respondentgruppe, at de har daglig kontakt med jobcentersiden. På jobcentersiden er det primært vejledergruppen, som har en hyppig kontakt med skolesiden, idet ca. 40 % af denne respondentgruppe angiver at være dagligt i kontakt med skolesiden. 11

12 Spørgsmål 4 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter Hvem har du i særlig grad kontakt til på skolesiden? 1. Sekretærer på lokale skoler 2. Undervisere/konsulenter på lokale skoler 3. Ledere på lokale skoler 4. De regionale VEU-centre 5. Ingen Skoler Svarmulighed Svarprocenter Hvem har du i særlig grad kontakt til på jobcentrene? 1. Administrative medarbejdere 2. Vejledere 3. Virksomhedskonsulenter 4. Ledere 5. Ingen Kommentar Fordelingen af svar viser, at et klart flertal af respondenterne på jobcentersiden primært har kontakt til den administrative gruppe på skolesiden. Omvendt er det først og fremmest vejledergruppe, som skolesiden har kontakt til på jobcentersiden. Bemærkelsesværdig i den forbindelse er det videre, at under 10 % af respondenterne på jobcentersiden i særlig grad har kontakt til de regionale VEU-centre. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser her, at det udelukkende er gruppen af vejledere på jobcentersiden, som bærer kontakten til de regionale VEU-centre. 12

13 Spørgsmål 5 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at samarbejdet med skolesiden i dag overordnet set - fungerer tilfredsstillende? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at samarbejdet med jobcentrene i dag overordnet set - fungerer tilfredsstillende? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et stort flertal af respondentgrupperne på såvel jobcenter- som skolesiden overordnet set er tilfredse med det tværgående samarbejde. Mere end tre fjerdedele af begge respondentgrupper angiver således, at de i høj grad eller i nogen grad er tilfredse med samarbejdet. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er ledergruppen på såvel skole- som jobcentersiden, som er mindst tilfredse med samarbejdet, idet mere end 30 % af denne respondentgruppe i begge systemer angiver, at samarbejdet i mindre grad fungerer tilfredsstillende. En yderligere krydstabulering med spørgsmål 2 viser supplerende, at det i overvejende grad er respondenter med mere end 6 års anciennitet, som er tilfredse med det tværsektorielle samarbejde. Og det såvel for jobcentrenes som skolers vedkommende. 13

14 Spørgsmål 6 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at jobcentre og skolesiden arbejder ud fra samme mål, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at skolesiden og jobcentre arbejder ud fra samme mål, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser en svag men alligevel tydelig tendens i retning af, at den samlede respondentgruppe fra jobcentersiden i højere grad end skolesiden er skeptisk overfor, i hvilket omfang skole- og jobcentersiden arbejder ud fra samme mål i ledighedsindsatsen. Således peger knap 40 % af respondenterne fra jobcentersiden på, at de i mindre grad oplever et sådant sammenfald i målsætninger. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, det i høj grad er ledelsesgruppen på såvel jobcentersom skolesiden, der er bærer af denne skepsis, idet omkring 50 % i begge respondentgrupper har oplevelsen af, at det tværsektorielle samarbejde kun i mindre grad er karakteriseret ved et sådant målfællesskab. 14

15 Spørgsmål 7 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at opgavefordelingen mellem jobcentre og skolesiden i dag, overordnet set, er hensigtsmæssig, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at opgavefordelingen mellem skolesiden og jobcentre i dag, overordnet set, er hensigtsmæssig, når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser tilnærmelsesvis det samme billede for hhv. jobcenter- og skolesiden. Omkring halvdelen af begge respondentgrupper vurderer således, at den interne opgavedeling i høj grad eller i nogen grad er hensigtsmæssig. Størst skeptisk på dette område udtrykkes af skolesiden. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er konsulentgruppen i de to systemer, som ser positivt på den interne opgavefordeling; mens ledergrupperne også her er den respondentgruppe, som er mest skeptiske. 15

16 Spørgsmål 8 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at de administrative systemer understøtter et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at de administrative systemer understøtter et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser her, at en bemærkelsesværdig stor gruppe på såvel jobcenter- som skolesiden i begge tilfælde lige omkring 60 % - vurderer, at de administrative systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke understøtter det tværsektorielle samarbejde. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det primært er sekretærgruppen på skolesiden (knap 70 %) og vejledergruppen på jobcentersiden (55 %), som giver udtryk for denne negative vurdering af de administrative støttesystemer. En yderligere krydstabulering med spørgsmål viser, at denne skepsis i forhold de administrative systemer svagt aftager med ancienniteten. Således er det lige omkring 75 % af sekretærgruppen på skolesiden med en anciennitet under 5 år, som i mindre grad eller overhovedet ikke oplever, at de administrative systemer understøtte et tværsektorielt samarbejde, mens det tilsvarende tal ligger lige omkring 60 for gruppen med 6 til 10 års anciennitet ligger lige over 60 %. Den samme tendens synes at gøre sig gældende for vejledergruppen på jobcentersiden. 16

17 Spørgsmål 9 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at man fra skoleside har den fornødne indsigt i det arbejde, der udføres af jobcentrene? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at man fra jobcentrenes side har den fornødne indsigt i det arbejde, der udføres af skolesiden? Kommentar Fordelingen af svar viser, at en forholdsvis stor gruppe i begge systemer på lige omkring 50 % vurderer, at den gensidige indsigt i hinandens arbejdsfelt kun i mindre grad eller overhovedet ikke er til stede. En krydstabulering med spørgsmål 5 viser dog samtidig, at lige omkring 60 % af de respondenter, der i begge systemer udtrykker denne skepsis, samtidig vurderer, at det tværsektorielle samarbejde overordnet set fungerer tilfredsstillende. 17

18 Spørgsmål 10 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i kerneopgaven udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i kerneopgaven udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser her, at en forholdsvis stor gruppe i begge systemer på lige omkring 50 % vurderer, at forskelle i kerneopgaven i høj grad eller i nogen grad også har en negativ effekt på samarbejdsrelationen mellem jobcentre og skoler. Dog her med skolesiden som den klart mest skeptiske. En krydstabulering med spørgsmål 9 viser, at der en klar sammenhæng mellem oplevelsen af en betydningsfuld, manglende indsigt i hinandens arbejdsfelt på den ene side og så oplevede ligeledes betydningsfulde forskelle i kerneopgaven på den anden side. Knap 60 % af den respondentgruppe i begge systemer, som oplever manglende, gensidig indsigt ser også forskelle i kerneopgaven som afgørende ( i høj grad eller i nogen grad ) i forhold til den tværsektorielle samarbejdsmulighed. 18

19 Spørgsmål 11 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i, hvad man som hhv. jobcenter og skole måles på, udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i, hvad man som hhv. skole og jobcenter måles på, udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser, at der tilnærmelsesvis er den samme oplevelse af betydningen af forskelle i sektorbestemte målesystemer/succeskriterier; ser i forhold til det tværsektorielle samarbejde mellem jobcenter- og skolesiden. Yderligere viser fordelingen, at der ikke er en markant signifikant positiv eller negativ holdning til spørgsmålet. Svarprocenterne fordeler sig for begge respondentgruppers vedkommende jævnt på de oplistede kategorier. Måske mest bemærkelsesværdigt i denne sammenhæng er det, at omkring en fjerdedel af den samlede respondentgruppe på såvel jobcenter- som skolesiden forholder sig neutralt til spørgsmålskategorien ved at svare ved ikke. 19

20 Spørgsmål 12 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i systemkulturer udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at forskelle i systemkulturer udgør en barriere for et effektivt samarbejde mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser det interessante billede, at der på såvel jobcenter- som skolesiden er en klar markering af, at organisationskulturelle faktorer opleves at spille en betydende, negativ rolle i forhold til det tværsektorielle samarbejde. Yderligere interessant i den forbindelse er det så, at hele 75 % af respondenterne på skolesiden vurderer, at forskelle i systemkulturer i høj grad eller i nogen grad har en negativ betydning for det tværsektorielle samarbejde. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser endvidere, at denne klare markering på skolesiden deles tilnærmelsesvist af alle medarbejdergrupper! En yderligere krydstabulering med spørgsmål 9 viser, at mere end 70 % af de respondenter på såvel jobcenter- som skolesiden, der vurderer, at de to systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke har den fornødne indsigt i hinandens arbejde, også vurderer, at kulturelle forskelle mellem de to systemer i høj grad eller i nogen grad udgør en barriere for det tværsektorielle samarbejde. 20

21 Spørgsmål 13 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden i højere grad får et fælles afsæt (en fælles målsætning), når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene i højere grad får et fælles afsæt (en fælles målsætning), når det gælder indsatsen overfor den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at tæt på 80 % af respondenterne fra begge systemer i høj grad eller i nogen grad oplever et behov for, at der formuleres en fælles målsætning for skole- og jobcentersiden, idet det gælder indsatsen over for ledighedsgruppen. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det først og fremmest er ledergruppen i begge systemer, der vurderer, at der er behov for formuleringen af en sådan fælles målsætning i indsatsen overfor den ledige målgruppe, idet knap 85 % af respondentgruppen giver udtryk for, at dette udviklingsbehov i høj grad et tilstede. 21

22 Spørgsmål 14 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden udvikler fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene udvikler fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et meget stort flertal af respondenterne mere en 80 % - på såvel jobcenter- som skolesiden vurderer, at der er behov for at udvikle fælles metoder til afklaring af den ledige målgruppe. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det i særlig grad er konsulentgruppen fra de to systemer, som er bærer af denne vurdering. Hele 85 % af konsulentgruppen på jobcentersiden - og 80 % af samme gruppe på skolesiden - peger således i høj grad eller i nogen grad på dette udviklingsbehov. 22

23 2.15. Spørgsmål 15 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at jobcentre og skolesiden udvikler fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for, at skolesiden og jobcentrene udvikler fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et klart flertal af respondenterne på hhv. jobcenter- og skolesiden vurderer at der i høj grad eller i nogen grad er behov for at udvikle nye, fælles metoder til vejledning af den ledige målgruppe. Begge grupper med denne vurdering ligger således på lige omkring de 70 %. Dog er der her tale om en lidt mindre andel end de tilsvarende indikationer af behovet for at udvikle fælles metoder til afklaring. En krydstabulering med spørgsmål 14, som netop spørger ind til behovet for udvikling af fælles metoder til afklaring af den ledige, viser i øvrigt, at der bemærkelsesværdig nok er lige omkring 30 % (jobcentersiden) og 25 % (skolesiden), som nok ser et behov for udviklingen af fælles metoder til afklaring, men som ikke ser det samme udviklingsbehov i forhold til en vejledning af den ledige målgruppe. 23

24 Spørgsmål 16 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for yderligere at udvikle på de administrative systemer, som binder jobcentre og skolesiden sammen? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for yderligere at udvikle på de administrative systemer, som binder skolesiden og jobcentrene sammen? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et ret betydeligt og tilnærmelsesvist ensartet flertal i de to systemer oplever et behov for at udvikle administrative systemer, som kan understøtte det tværsektorielle samarbejde mellem jobcentre- og skolesiden. En krydstabulering med spørgsmål 8 viser, at mere end 90 % af de respondentgrupper på såvel jobcenter- som skolesiden, som oplever at de administrative systemer kun i mindre grad eller overhovedet ikke understøtter det tværsektorielle samarbejde også i høj grad eller i nogen grad ser et udviklingsbehov her. En yderligere krydstabulering med spørgsmål 1 viser naturligt nok at det i særlig grad er den administrative gruppe på skolesiden og vejledersiden på jobcentersiden, so m oplever et behov for at udvikle de administrative systemer, der binder jobcenter- og skolesiden sammen. Det er, som beskrevet tidligere, netop disse to grupper, som også har den tætteste daglige kontakt. 24

25 Spørgsmål 17 Jobcentre Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for at styrke en systematisk erfaringsudveksling mellem jobcentre og skolesiden? Skoler Svarmulighed Svarprocenter I hvilken grad oplever du, at der er behov for at styrke en systematisk erfaringsudveksling mellem skolesiden og jobcentre? Kommentar Fordelingen af svar viser, at et stort flertal på omkring de 80 % af respondentgruppen på såvel jobcenter- som skolesiden vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad er behov for at styrke den tværsektorielle erfaringsudveksling. En krydstabulering med spørgsmål 1 viser, at det igen i særlig grad er den administrative gruppe på skolesiden og vejledergruppen på jobcentersiden, som fremhæver dette udviklingsbehov. Formentlig også her fordi disse to grupper primært er bærer af den daglige kontakt mellem de to systemer. 25

Bilag C; Aktivitetsplan

Bilag C; Aktivitetsplan Bilag C; Aktivitetsplan Projekt: Nye veje nye job Fase Tidsperiode Hovedaktiviteter Delaktiviter Deltagere Resultat 1 a Oktober 2011 februar 2012 Projektetablering Nedsættelse af projektorganisation bestående

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at

Læs mere

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige

Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Job- og personprofil for leder af Forsikrede ledige Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til afdelingen Forsikrede ledige. Jobsøgende ledige og virksomheder skal opleve et Jobcenter Horsens,

Læs mere

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling

TUP 2012 Fra Plan til Udvikling VEU Center FYN TUP 2012 Fra Plan til Udvikling Formiddag: 09:30 12:15: Projektpræsentation og forventningsafstemning Velkomst og præsentation af Projektorganisationen v. Kursus- og udviklingschef Else

Læs mere

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling

Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Job- og personprofil for leder af nyoprettet integrationsafdeling Jobcenter Horsens søger pr. 1. marts 2017 en leder til nyoprettet integrationsafdeling. Integration af flygtninge og familiesammenførte

Læs mere

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet

NYE VEJE NYE JOB. Et EU-socialfondsprojekt. Introduktion til projektet NYE VEJE NYE JOB Et EU-socialfondsprojekt Introduktion til projektet NYE VEJE - et kompetenceløft på alle niveauer Vi kan blive endnu bedre til at udnytte eksisterende tilbud på tværs af organisatoriske

Læs mere

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk

30. april 2008. Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk 30. april 2008 Brugerundersøgelse af Jobindsats.dk Indledning og sammenfatning Slotsholm har i foråret 2008 på vegne af Arbejdsmarkedsstyrelsen gennemført en undersøgelse af brugernes anvendelse af og

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7

Forord 2. Kortlægningens baggrund, formål og metode 4. Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Indholdsfortegnelse Forord 2 Kortlægningens baggrund, formål og metode 4 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; virksomhedsside 7 Resultat af spørgeskemaundersøgelse; skoleside 18 Resultat af gennemførte

Læs mere

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign

REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013. 1. Indledning. 2. Analysedesign REKRUTTERING BLANDT VIRKSOMHEDER MED FORGÆVES REKRUTTERINGER, FORÅRET 2013 Dato 2013-06-10 1. Indledning Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) har bedt Rambøll gennemføre en tillægssurvey til styrelsens ordinære

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE SAGSBEHANDLINGSOPGAVEN 2016 1 SAMMENFATNING Fængselsbetjente bruger en markant andel af deres arbejdstid på at udfylde skemaer og rapporter i forbindelse med sagsbehandling for

Læs mere

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012

Hjerteforeningen. LK frivilligundersøgelse 2012 Hjerteforeningen LK frivilligundersøgelse 2012 Indholdsfortegnelse Indledende kommentarer... 2 Fordeling på køn og alder... 2 Lokalkomiteernes aktiviteter... 2 Hvervning af nye medlemmer... 3 Konklusion

Læs mere

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne

Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Realkompetencevurdering (RKV) på erhvervsuddannelserne Realkompetenceforum, DFS den 9. april 2015 Specialkonsulent Michael Andersen, EVA, VEU-enheden Erhvervsuddannelse for voksne (euv) Lov

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering

Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere. Opsummering af evaluering Efteruddannelse for Social- og sundhedshjælpere Opsummering af evaluering ARGO November 2003 Indledning Dette notat indeholder en opsummering af den endelige evaluering af uddannelsesforløbet Efteruddannelse

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling

Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5. - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forum for Offentlig Topledelses E-survey 5 - Topledernes egen kompetenceudvikling Resultater af Forums e-survey 5 Forum for Offentlig Topledelse 1. udgave, april 2009 Forums bestyrelse: Departementschef

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen

Projekt KLAR. Guidelines. Transfer af viden, holdninger og færdigheder. Kompetent Læring Af Regionen Projekt KLAR Kompetent Læring Af Regionen Guidelines Transfer af viden, holdninger og færdigheder transfer af viden, holdninger og færdigheder opfølgning transfer ny læringskultur guideline til konsulenten

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd

VEU- Center FYN. VEU- Center Trekantområdet TUP12. VEU- Center Vest VEU Center-Syd VEU- Center FYN VEU- Center Trekantområdet TUP12 VEU- Center Vest VEU Center-Syd TUP 2012 Fra Plan til Udvikling NVR den 3. april 2014 Kl. Programpunkt 1 Præsentation Lis Hede VEU-Center Trekantområdet

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU

Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU Vejledning til MUS for Ph.d.-studerende på AU MUS for ph.d.- studerende på AU Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en årligt tilbagevendende udviklingssamtale mellem leder og medarbejder. MUS tager udgangspunkt

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013

For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 Brugertilfredshedsundersøgelse For Myndighedsafdelingen Voksenhandicap 2013 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb

Principper for. den gode indsats. i ressourceforløb Principper for den gode indsats i ressourceforløb Vejle jobcenter Juni 2013 - 2 - Forord Vejle jobcenter ønsker en fælles retning i arbejdet med ressourceforløb og rehabiliteringsplaner. Denne pjece skal

Læs mere

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017

Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 Kompetencestrategi for Styrelsen for Patientsikkerhed April 2017 1. april 2017 31. december 2019 Indhold 1 Indledning 2 2 Kompetencestrategiens kontekst 3 2.1 Styrelsens aktuelle situation 3 2.2 Kompetencebehov

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Inklusion på arbejdsmarkedet

Inklusion på arbejdsmarkedet Inklusion på arbejdsmarkedet Beskæftigelsen blandt mennesker med handicap i Danmark halter langt efter den almindelige beskæftigelsesprocent. I Danmark er beskæftigelsesprocenten på omkring 44 % blandt

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen

Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen Dato 15-09-2014 Dok.nr. 73601/14 Sagsnr. 12/13192 Ref. KIOL Hjælp til fortolkning af din rapport fra ledelsesevalueringen I forbindelse med Varde Kommunes ledelsesevaluering er datamaterialet fundet gennem

Læs mere

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer

Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 14. oktober 2014 Screeningsmodel med screeningsværktøj til segmentering af virksomheder i Jobcenter Struer 1. Indledning Jobcenter Struer ønsker at styrke den gode relation til de lokale virksomheder for

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale

Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale Bilag til pkt. 13 Udkast til VEU samarbejdsaftale 1 Skitse til samarbejdsaftale mellem: Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland og Centerrådet for VEU center MidtØst Centerrådet for VEU center Østjylland

Læs mere

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012

Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: Side 1 af 9. Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Notat Dato 19. april 2012 EHP ESDH-sag: 10318 Side 1 af 9 Undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter 2012 Side 2 af 9 Baggrund I januar 2012 har Dansk Socialrådgiverforening

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet

For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet Brugertilfredshedsundersøgelse For Aarhus Kommune, Myndighedsområdet 2013-2014 UDGIVER Socialforvaltningen Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15 8000 Aarhus C KONTAKT Birthe Kabel, udviklingskonsulent

Læs mere

Samarbejdet i ledergruppen

Samarbejdet i ledergruppen Samarbejdet i ledergruppen Lederne Januar 16 Indledning Undersøgelsen belyser: Hvad der kendetegner ledergruppen og samarbejdet i ledergruppen Hyppigheden af uenighed i ledergruppen og årsagerne til uenighed

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation

Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne

ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne Aarhus Esbjerg København Odense Randers AAlborg ET ARBEJDSLIV FOR ALLE - Udspil fra 6-byerne 6-byernes udspil til Carsten Koch-Ekspertudvalget 6-byerne bakker op om det øgede fokus på borgere, der ikke

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016 Side2 Side3 Indhold RESUMÉ s. 4 AKTIVITETSCENTRETS MÅL s. 5 BESKÆFTIGELSE s. 7 MISBRUG s. 8 BOLIG s. 10 SUD S UNDERSØGELSE s. 11 Side4 Resumé Denne undersøgelse bekræfter, at Aktivitetscentret i høj grad

Læs mere

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr

Sagsnr Trivselsundersøgelsens resultater i SUF. Dokumentnr Krav i arbejdet Læring og udvikling Job & organisering Samarbejde Ledelsen Nærmeste leder Indflydelse Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT 09-04-2013 Trivselsundersøgelsens resultater i SUF Resultaterne

Læs mere

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...

Læs mere

Ledelseskvaliteten kan den måles

Ledelseskvaliteten kan den måles 9. Virksomheds 5. Processer 1. Lederskab Ledelseskvaliteten kan den måles Af Jan Wittrup, Adm. Direktør og Executive Advisor Fokus på balancerede indsatser for at skabe balancerede er et eksempel på Excellent

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere