Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke

Transkript

1 Jesper Gregers Lnaa og ofe Andersen Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke De Økonomske Råds ekretarat har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer en alternatv beregnng af den strukturelle arbedsstyrke. 1 Den alternatve beregnng resulterer en strukturel arbedsstyrke, der er personer mndre end standardberegnng. Det Økonomske Råds ekretaratet (DØR) har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Det er en proces, der sker med ævne mellemrum. Den nuværende beregnngsgang har vst sg relatvt følsom overfor nddragelsen af nye data estmatonsperoden, og et centralt sgte med gennemgangen har derfor været at forsøge at øge robustheden. Notatet er tre dele. Først præsenteres en strukturel arbedsstyrke baseret på en alternatv beregnngsgang. Dernæst begrundes og beskrves metodeændrngerne, der lgger bag den alternatve beregnng. Endelg sammenlgnes den strukturelle arbedsstyrke baseret på den alternatve beregnng og tlhørende arbedsstyrkegap med Natonalbankens og Fnansmnsterets dtto. Resultatet af metodegennemgangen Det alternatve bud på den strukturelle arbedsstyrke fremgår af omstående fgur 1, hvor vurderngen, der lgger tl grund for Prognoseopdaterng, februar 2016 ( V16 ) også fremgår. I forhold tl vurderngen af den strukturelle arbedsstyrke fra V16 gver den alternatve beregnng en revson på personer årene -14. Konkret er der tale om en nedusterng på personer. For peroden er der tale om en oprevson af nogenlunde samme størrelsesorden. 1 Den aktuelle metode er dokumenteret Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke. Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, forår Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke.docx

2 Fgur 1 trukturel arbedsstyrke V16 og alternatv V16 Alternatv Forskel, høre Anm.: V16 vser vurderngen af den strukturelle arbedsstyrke Prognoseopdaterng, februar Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger. Den alternatve beregnng af den strukturelle arbedsstyrke ndebærer en næsten en-tlen-ændrng vurderngen af det såkaldte arbedsstyrkegap, f. fgur 2 og fgur 3. Arbedsstyrkegap angver forskellen mellem den faktske og strukturelle arbedsstyrke. om det fremgår af fguren, er arbedsstyrkegap generelt reduceret (med undtagelse af årene slutnngen af 1990 erne). Det bemærkes også, at arbedsstyrkegap på den alternatve beregnng vurderes at være svagt negatvt begyndelse af 00 erne. Fgur 2 Alternatvt arbedsstyrkegap Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Fgur 3 Arbedsstyrkegap fra V16 Anm.: Arbedsstyrkegap er defneret som forskellen mellem faktsk og strukturel arbedsstyrke. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Metodeændrnger og robusthed Kort fortalt består begge beregnnger at opdele befolknngen den arbedsdygtge alder en arbedsstyrke (dvs. summen af beskæftgede og ledge) samt 16 grupper af - 2 -

3 overførselsmodtagere, der står uden for arbedsmarkedet. 2 Herudover nddrages en såkaldt restgruppe, der lgeledes står uden for arbedsstyrken. 3 Denne er beregnet resdualt, således at antallet af personer befolknngen svarer tl summen af antallet af personer arbedsstyrken, på overførselsndkomst udenfor arbedsmarkedet eller restgruppen. Alle 16 grupper af overførselsmodtagere samt restgruppen opdeles herefter en konunkturrelateret del og en del, der antages at være strukturel. Udgangspunktet for opdelngen af arbedsstyrken er en trend- og konunkturrensnng, hvor udvklngen de enkelte gruppers bestandsfrekvens forsøges forklaret ved to konunkturndkatorer samt en trend. 4 Konkret opstlles en lneær regressonsmodel for bestandsfrekvensen for hver af de 16 grupper af overførselsmodtagere samt for restgruppen. Regressonerne gennemføres for de enkelte grupper for hvert relevant étårs-alderstrn. I regressonerne anvendes to gennemgående konunkturndkatorer, nemlg ledghedsgap samt ndustrens kapactetsudnyttelse. Den del af bestandsfrekvensen, der kan forklares af konunkturndkatorerne opfattes som konunkturbetnget, og det antages fremskrvnnger, at denne del forsvnder takt med, at konunkturstuatonen normalseres. Metoden tl beregnng af den strukturelle arbedsstyrke er beskrevet blag A. I regressonerne ndgår endvdere en trend, der antages at beskrve en strukturel udvklng. Her lgger den ene af to metodeændrnger, det specfkatonen af trenden er ændret forhold tl tdlgere, f. nedenfor. Den del af udvklngen bestands- og erhvervsfrekvenser, der kke kan forklares af hverken konunkturndkatorer eller trend (dvs. resdualen regressonen), antages at være strukturel. Her lgger den anden metodeændrng, det behandlngen af resdualen for restgruppen er ændret forhold tl tdlgere, f. nedenfor. Metodeændrng 1: Behandlngen af estmatonernes resdualer Den første metodeændrng dreer sg om tolknngen af de statstske resdualer, der opstår estmatonerne af de respektve gruppers konunkturafhængghed. Resdualerne 2 Konkret sondres der mellem følgende 16 grupper er: Aktverede dagpengemodtagere, aktverede kontanthælpsmodtagere, førtdspensonster, kke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, modtagere af ledghedsydelse, studerende uden bbeskæftgelse, pensonster, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, efterlønsmodtagere, personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov, modtagere af revalderng, feredagpengemodtagere, personer ressourceforløb, personer på fleksydelse og personer obrotaton. 3 Restgruppen dækker over fre forhold: 1) Personer, der kke modtager offentlge ydelser (og kke er beskæftgelse), dvs. det man kunne kalde hemmegående, 2) Grænsearbedere (dvs. personer, der arbeder Danmark, men er bosat udlandet) 3) beskæftgede under 15 år samt 4) tatstsk dskrepans; den statstske dskrepans opstår ford datagrundlaget er sammensat af forskellge klder, der kke anvender samme afgrænsnnger. 4 Bestandsfrekvensen beregnes som antallet af personer på en gven ordnng forhold tl befolknngens størrelse

4 er pr. konstrukton ukorrelerede med de benyttede konunkturndkatorer og har en mddelværd på nul. I den nuværende metode ndgår resdualerne de 16 grupper uden for arbedsmarkedet den strukturelle bestand, mens resdualerne restgruppen ndgår den konunkturmæssge bestand. At resdualerne er ukorrelerede med konunkturstuatonen taler for, at de betragtes som værende af strukturel karakter (svarende tl den hdtdge fortolknng af resdualerne for de 16 overførselsgrupper). Omvendt taler det forhold, at resdualerne har en mddelværd på nul for, at de betragtes som mdlertdge og dermed er af kke-strukturel karakter. Der er den alternatve beregnng lagt vægt på, at resdualerne er ukorrelerede med konunkturstuatonen, og på at behandle dem ens for de 16 grupper af overførselsmodtagere og for restgruppen. Konkret er det derfor valgt at behandle alle resdualer som værende af strukturel, dvs. varg, karakter. Metodeændrng 2: Ændret trendrensnng I regressonerne af de aldersbetngede bestandsfrekvenserne ndgår, som nævnt en trend, der antages at tage høde for systematske langsgtede ændrnger. I den nuværende metode er der anvendt en lneær trend. Erfarngerne har dog vst, at dette forbndelse med udvdelser af estmatonsperoden kan gve anlednng tl betydelge revsoner af det beregnede strukturelle nveau, sær estmatonernes startog slutår. amtdg er det kke oplagt, at de strukturelle ændrnger, der sker over td, ndtræder helt ævnt, svarende tl en lneær trend. Dette taler for en mere fleksbel håndterng af trenden. Omvendt er estmatonsperoden relatvt kort (som følge af databegrænsnnger), og en meget fleksbel formulerng af trenden kan også være problematsk og fange udsvng, der vrkelgheden burde henføres tl konunktur. På baggrund af en række estmatonsforsøg er der den alternatve beregnng benyttet et ferdegradspolynomum (en såkaldt kvartsk trend), som er pålagt endepunktsrestrktoner, sådan at der kke er trend bestandsfrekvenserne estmatonens første eller sdste år. Det vurderes, at den mere fleksble form bedre fanger de bevægelser, der kan føre tl ændrnger den strukturelle arbedsstyrke. Ved at pålægge endepunktsrestrktoner begrænses trendens mulghed for at fastholde og felagtgt vdereføre varatoner, der enten er konunkturrelaterede eller mdlertdge af andre årsager. Der er tale om en afvenng mellem forskellge hensyn, og det er vanskelgt at fnde teoretsk belæg for den ene eller anden specfkaton af trenden. Ved det konkrete valg er der sær lagt vægt på at øge estmatonens robusthed over for nddragelsen af nye estmatonsår. Inddragelsen af den kvartske trend skrer en robust estmaton

5 Robusthed Et centralt sgte med metoderevsonen har som nævnt været at øge robustheden over for nddragelsen af nye estmatonsår. fgur 4 vser, hvordan den strukturelle arbedsstyrke og arbedsstyrkegap vlle tage sg ud, hvs der blev estmeret på baggrund af data for , hhv Fgur 4 Følsomhed overfor slutår strukturel arbedsstyrke (venstre) og arbedsstyrkegap lutår 2013 lutår lutår 2011 Anm.: Fguren vser samme estmatonsmetode på samme data med tre forskellge slutår. Estmatonen er foretaget på data tlgængelgt ved afslutnngen af Dansk Økonom, Efterår 2015 ( E15 ), og den resulterende strukturelle arbedsstyrke svarer således kke præcst tl den alternatve arbedsstyrke fgur 1. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger lutår 2013 lutår lutår 2011 Der er tale om tre ganske ens estmatonsresultater, som vser, at resultatet er robust overfor, hvorvdt der nddrages data for hhv eller e. ammenlgnng med andre nsttutoner ammenlgnes den strukturelle arbedsstyrke med Natonalbankens og Fnansmnsterets dtto fås blledet fgur 5. Natonalbanken baserer deres beregnng på beskæftgelsen tllagt antallet af personer på orlov, altså en bruttobeskæftgelse. Derfor befnder Natonalbankens nveau for den strukturelle arbedsstyrke på et høere nveau end DØR og Fnansmnsterets, der baserer sg på en nettobeskæftgelse. Hvs der stedet fokuseres på arbedsstyrkegap fås blledet fgur 6. Her fremgår det, at der er en overordnet grad af overensstemmelse mellem DØR, Fnansmnsterets og Natonalbankens arbedsstyrkegap, når der bortses fra starten af peroden, hvor alle tre nsttutoner lgger relatvt langt fra hnanden. 5 Det er kke mulgt at nddrage estmatonen. om det fremgår af blag A udnytter estmatonen aldersfordelngen på de respektve ordnnger. Aldersopdelngen for -tallene blver mdlertd først tlgængelg tl foråret

6 Fgur 5 trukturel arbedsstyrke Fgur 6 Arbedsstyrkegap Alternatv FM NB Alternatv FM NB Anm.: FM s samt DØR s strukturelle arbedsstyrker baseres på beskæftgelsen ekskl. orlov tllagt nettoledgheden. NB s strukturelle arbedsstyrke baserer sg på beskæftgelsen nkl. orlov samt bruttoledgheden ekskl. aktverede støttet beskæftgelse. Personer støttet beskæftgelse ndgår både beskæftgelsen og bruttoledghed, og der er derfor korrgeret for dobbelttællng. Klde: Økonomsk redegørelse, december 2015, MONA s databank, Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger. Også med den alternatve beregnng af strukturel arbedsstyrke fnder DØR det største arbedsstyrkegap. Mens Fnansmnsterets og Natonalbankens tegner et bllede af, at det aktuelle arbedsstyrkegap er på ca personer, er det DØR vurderng, at tallet er personer og således noget større

7 Blag A. DØR s metode tl bestemmelse af strukturel arbedsstyrke Formålet er at opdele arbedsstyrken et element, der er strukturelt altså vargt og et element, der er mdlertdgt som følge af, at økonomen befnder sg en hø- eller lavkonunktur. Udgangspunktet for beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke er befolknngen alderen år, dvs. personer denne aldersgruppe med dansk CPR-nummer og bopæl Danmark. Det er beregnngen forudsat, at befolknngens størrelse altd er strukturel. I prakss vl befolknngens størrelse dog kunne påvrkes af konunkturforhold det omfang, at antallet af personer med dansk CPR-nummer en høkonunktur er høere end en lavkonunktur, men denne mulge effekt er der set bort fra. Befolknngen, U, opdeles en arbedsstyrke, Ua, og en række grupper udenfor arbedsstyrken. Dsse personer modtager forskellge typer af ndkomstoverførsler, Ux, hvor angver typen af ydelse. Herudover dannes en restgruppe, der defneres nedenfor. amlet set kan befolknngen opdeles som Ua U Ux Ur. (A.1) Restgruppen er beregnet resdualt, så (A.1) pr. konstrukton stemmer. Dermed består restgruppen af fre elementer: 1. elvforsørgende, der lever af egen formue eller ægtefællens ndkomst og formue. Jo flere af selvforsørgende der er, desto større er restgruppen. 2. Et element, der hdrører fra antallet af grænsearbedere. Jo flere grænsearbedere, der er tl stede, desto større er beskæftgelsen. Da dsse kke har dansk CPR-nummer, påvrker de kke befolknngens størrelse, og en stgnng antallet af grænsearbedere gver sg udslag en redukton af restgruppen. 3. Et element, der fanger, at beskæftgede under 15 år tæller med beskæftgelsen, men kke den udvalgte del af befolknngen. Derfor vl restgruppen blve mndre o flere beskæftgede, der er blandt unge under 15 år. 4. Et element, der fanger, at der kke er fuld overensstemmelse mellem de anvendte dataklder tl opgørelse af beskæftgelse og antal personer på offentlg forsørgelse. Eksempelvs tæller en person med to ob som to beskæftgede, og opgørelsen af vsse typer af ndkomstoverførselsmodtagere er fuldtdspersoner, mens befolknngen er opgort antal hoveder

8 Den strukturelle arbedsstyrke, Ua, beregnes som befolknngen fratrukket antallet af personer, der vargt, dvs. strukturelt, må anses for at være udenfor arbedsstyrken Ua U Ux Ur, (A.2) hvor toptegn angver, at der er tale om strukturelle størrelser. Konunkturrensnng af grupper udenfor arbedsstyrken Det strukturelle antal af personer grupperne udenfor arbedsstyrken fndes ved at konunkturrense antallet gruppe for gruppe. Konunktureffekterne varerer mdlertd på tværs af overførselstyperne, men også på tværs af aldersgrupperne. Eksempelvs må man formode, at tlgangen tl gruppen af studerende en lavkonunktur vokser mere blandt de unge end blandt de ældre. Derfor foretages konunkturrensnngen på de enkelte alderstrn for at tage høde for dette. Konkret estmeres der derfor følgende lgnnger for ydelse og aldersgruppe Ux U, trend K, (A.3),,,, hvor trend den alternatve beregnng repræsenterer et ferdegradspolynomum (en såkaldt kvartsk trend), K er et sæt konunkturndkatorer, repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsbegrænsnngen ndustren, og er resdualen fra estmatonen. For gruppen af kontanthælpsaktverede er lgnngen suppleret med dummyvarable, der søger at fange effekten af større reformer. For gruppen af studerende uden bbeskæftgelse er lgnngen suppleret med en knækket trend, der søger at fange effekten af den øgede tlstrømnng tl uddannelse fra 2008 og frem. Den kvartske trend den alternatve beregnng pålægges to endepunktsrestrktoner, der skrer, at der kke er trend bestandsfrekvensen hverken start- eller slutåret af estmatonen. De anvendte data er på årsbass fra ADAM s befolknngsdatabase, UADAM. Aldersfordelngen er baseret på RA og opgort medo året. Estmatonerne foretages på baggrund af peroden Estmatonsperoden er meget kort, og der er dermed betydelg statstsk uskkerhed på estmaterne

9 Omregnet tl antal personer stedet for frekvenser, kan konunkturbdraget for ydelsesgruppe beregnes ved at summere henover aldersgrupperne =15,16 71 ud fra følgende Ux K ^ 2 K U, (A.4), hvor en hat over, angver den estmerede koeffcent. I (A.4) lgger der en væsentlg dentfcerende antagelse, det tlfældge udsvng grupperne (udsvng, der kke kan forklares af konunktur, trend eller dummyer) opfattes som strukturelle. At resdualerne behandles som strukturelle, kan begrundes med, at resdualerne kke er korreleret med konunkturstuatonen repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsudnyttelse. På den anden sde er resdualerne per konstrukton mdlertdge, da de gennemsnt er nul over estmatonsperoden. Det konunkturrensede, dvs. strukturelle, antal personer ydelsesgruppe er herefter gvet ved Ux K Ux Ux. (A.5) I estmatonerne er der fundet konunkturfølsomhed for seks grupper: 1. Aktverede dagpengemodtagere 2. Aktverede kontanthælpsmodtagere 3. Førtdspensonster 4. Ikke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere 5. Modtagere af ledghedsydelse 6. tuderende uden bbeskæftgelse Tl gengæld har det kke være mulgt at påvse konunkturfølsomhed for følgende n grupper: 1. Pensonster (dækker over både folkepensonster og tenestemandspensonster) 2. ygedagpengemodtagere 3. Barselsdagpengemodtagere 4. Efterlønsmodtagere 5. Personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov 6. Modtagere af revalderng 7. Feredagpengemodtagere 8. Personer ressourceforløb 9. Personer på fleksydelse - 9 -

10 For dsse n grupper er det strukturelle antal derfor lg det faktske antal gruppen. Det bemærkes her, at ressourceforløbordnngen først er trådt kraft 2013, hvlket efterlader så få observatoner, at det kke er mulgt at bestemme et konunkturbdrag. Ordnngerne overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov er nu udfasede, hvorfor det for den aktuelle stuaton er uden betydnng, hvorvdt der kan fndes konunkturbdrag eller e. Endelg antages det, at personer på obrotaton alene er bestemt af konunkturerne. Dermed er der ngen strukturel bestand på noget tdspunkt for denne gruppe. Jobrotatonsordnngen fndes dog også kun ganske få år nemlg tlbage tl Restgruppe og grænsearbedere Restgruppen konunkturrenses på samme måde som de øvrge grupper udenfor arbedsstyrken. Dermed antages det estmerede konunkturbdrag at dække over personer, som mdlertdgt er udenfor arbedsstyrken af konunkturmæssge årsager, og analogt tl (A.4) ovenfor kan dette skrves: Ur K ^ 2 K U. (A.6) r, Det er antaget, at der henover årene er sket en strukturel tlgang af grænsearbedere på personer. I beregnngen optræder dette som et strukturelt fald restgruppen. Det strukturelle nveau for restgruppen består dermed af en estmeret trend korrgeret for den strukturelle stgnng antallet af grænsearbedere: Ur ^ ^ 0 1 r, r, trend U Ug, (A.7) hvor Ug angver antallet af grænsearbedere

11 Opregnng tl samlet strukturel arbedsstyrke Det samlede konunkturbdrag tl arbedsstyrken består dermed af de estmerede konunkturbdrag fra de forskellge grupper udenfor arbedsstyrken og omfatter desuden personer restgruppen, som af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager er udenfor arbedsstyrken: Ua K ^ K K Ux Ur. (A.8) Dette udtryk fortæller, at o flere personer, der er af konunkturmæssge årsager befnder sg på en ydelse uden for arbedsmarkedet eller restgruppen, desto mere negatvt er konunkturbdraget tl arbedsstyrken. luttelg fndes den strukturelle arbedsstyrke som befolknngen fratrukket antallet af personer, der strukturelt er udenfor arbedsstyrken enten på en overførselsndkomst eller restgruppen. Dette kan også opfattes som personer på en ndkomstoverførsel tllagt en estmeret trend og et antaget strukturelt antal grænsearbedere. Ua U Ux Ur U Ux ^ ^ 0 1 r, r, trend U Ug. (A.9) Den strukturelle del af arbedsstyrken, Ua, og den konunkturbetngede del af arbedsstyrken, Ua K, summerer dermed tl den faktske arbedsstyrke, Ua