Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Alternativ beregning af strukturel arbejdsstyrke"

Transkript

1 Jesper Gregers Lnaa og ofe Andersen Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke De Økonomske Råds ekretarat har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Dette notat præsenterer en alternatv beregnng af den strukturelle arbedsstyrke. 1 Den alternatve beregnng resulterer en strukturel arbedsstyrke, der er personer mndre end standardberegnng. Det Økonomske Råds ekretaratet (DØR) har gennemset beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke. Det er en proces, der sker med ævne mellemrum. Den nuværende beregnngsgang har vst sg relatvt følsom overfor nddragelsen af nye data estmatonsperoden, og et centralt sgte med gennemgangen har derfor været at forsøge at øge robustheden. Notatet er tre dele. Først præsenteres en strukturel arbedsstyrke baseret på en alternatv beregnngsgang. Dernæst begrundes og beskrves metodeændrngerne, der lgger bag den alternatve beregnng. Endelg sammenlgnes den strukturelle arbedsstyrke baseret på den alternatve beregnng og tlhørende arbedsstyrkegap med Natonalbankens og Fnansmnsterets dtto. Resultatet af metodegennemgangen Det alternatve bud på den strukturelle arbedsstyrke fremgår af omstående fgur 1, hvor vurderngen, der lgger tl grund for Prognoseopdaterng, februar 2016 ( V16 ) også fremgår. I forhold tl vurderngen af den strukturelle arbedsstyrke fra V16 gver den alternatve beregnng en revson på personer årene -14. Konkret er der tale om en nedusterng på personer. For peroden er der tale om en oprevson af nogenlunde samme størrelsesorden. 1 Den aktuelle metode er dokumenteret Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke. Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, forår Alternatv beregnng af strukturel arbedsstyrke.docx

2 Fgur 1 trukturel arbedsstyrke V16 og alternatv V16 Alternatv Forskel, høre Anm.: V16 vser vurderngen af den strukturelle arbedsstyrke Prognoseopdaterng, februar Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger. Den alternatve beregnng af den strukturelle arbedsstyrke ndebærer en næsten en-tlen-ændrng vurderngen af det såkaldte arbedsstyrkegap, f. fgur 2 og fgur 3. Arbedsstyrkegap angver forskellen mellem den faktske og strukturelle arbedsstyrke. om det fremgår af fguren, er arbedsstyrkegap generelt reduceret (med undtagelse af årene slutnngen af 1990 erne). Det bemærkes også, at arbedsstyrkegap på den alternatve beregnng vurderes at være svagt negatvt begyndelse af 00 erne. Fgur 2 Alternatvt arbedsstyrkegap Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Fgur 3 Arbedsstyrkegap fra V16 Anm.: Arbedsstyrkegap er defneret som forskellen mellem faktsk og strukturel arbedsstyrke. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger Arbedsstyrken Kontanthælp Aktverede tuderende Øvrge ydelser Restgruppe Metodeændrnger og robusthed Kort fortalt består begge beregnnger at opdele befolknngen den arbedsdygtge alder en arbedsstyrke (dvs. summen af beskæftgede og ledge) samt 16 grupper af - 2 -

3 overførselsmodtagere, der står uden for arbedsmarkedet. 2 Herudover nddrages en såkaldt restgruppe, der lgeledes står uden for arbedsstyrken. 3 Denne er beregnet resdualt, således at antallet af personer befolknngen svarer tl summen af antallet af personer arbedsstyrken, på overførselsndkomst udenfor arbedsmarkedet eller restgruppen. Alle 16 grupper af overførselsmodtagere samt restgruppen opdeles herefter en konunkturrelateret del og en del, der antages at være strukturel. Udgangspunktet for opdelngen af arbedsstyrken er en trend- og konunkturrensnng, hvor udvklngen de enkelte gruppers bestandsfrekvens forsøges forklaret ved to konunkturndkatorer samt en trend. 4 Konkret opstlles en lneær regressonsmodel for bestandsfrekvensen for hver af de 16 grupper af overførselsmodtagere samt for restgruppen. Regressonerne gennemføres for de enkelte grupper for hvert relevant étårs-alderstrn. I regressonerne anvendes to gennemgående konunkturndkatorer, nemlg ledghedsgap samt ndustrens kapactetsudnyttelse. Den del af bestandsfrekvensen, der kan forklares af konunkturndkatorerne opfattes som konunkturbetnget, og det antages fremskrvnnger, at denne del forsvnder takt med, at konunkturstuatonen normalseres. Metoden tl beregnng af den strukturelle arbedsstyrke er beskrevet blag A. I regressonerne ndgår endvdere en trend, der antages at beskrve en strukturel udvklng. Her lgger den ene af to metodeændrnger, det specfkatonen af trenden er ændret forhold tl tdlgere, f. nedenfor. Den del af udvklngen bestands- og erhvervsfrekvenser, der kke kan forklares af hverken konunkturndkatorer eller trend (dvs. resdualen regressonen), antages at være strukturel. Her lgger den anden metodeændrng, det behandlngen af resdualen for restgruppen er ændret forhold tl tdlgere, f. nedenfor. Metodeændrng 1: Behandlngen af estmatonernes resdualer Den første metodeændrng dreer sg om tolknngen af de statstske resdualer, der opstår estmatonerne af de respektve gruppers konunkturafhængghed. Resdualerne 2 Konkret sondres der mellem følgende 16 grupper er: Aktverede dagpengemodtagere, aktverede kontanthælpsmodtagere, førtdspensonster, kke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere, modtagere af ledghedsydelse, studerende uden bbeskæftgelse, pensonster, sygedagpengemodtagere, barselsdagpengemodtagere, efterlønsmodtagere, personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov, modtagere af revalderng, feredagpengemodtagere, personer ressourceforløb, personer på fleksydelse og personer obrotaton. 3 Restgruppen dækker over fre forhold: 1) Personer, der kke modtager offentlge ydelser (og kke er beskæftgelse), dvs. det man kunne kalde hemmegående, 2) Grænsearbedere (dvs. personer, der arbeder Danmark, men er bosat udlandet) 3) beskæftgede under 15 år samt 4) tatstsk dskrepans; den statstske dskrepans opstår ford datagrundlaget er sammensat af forskellge klder, der kke anvender samme afgrænsnnger. 4 Bestandsfrekvensen beregnes som antallet af personer på en gven ordnng forhold tl befolknngens størrelse

4 er pr. konstrukton ukorrelerede med de benyttede konunkturndkatorer og har en mddelværd på nul. I den nuværende metode ndgår resdualerne de 16 grupper uden for arbedsmarkedet den strukturelle bestand, mens resdualerne restgruppen ndgår den konunkturmæssge bestand. At resdualerne er ukorrelerede med konunkturstuatonen taler for, at de betragtes som værende af strukturel karakter (svarende tl den hdtdge fortolknng af resdualerne for de 16 overførselsgrupper). Omvendt taler det forhold, at resdualerne har en mddelværd på nul for, at de betragtes som mdlertdge og dermed er af kke-strukturel karakter. Der er den alternatve beregnng lagt vægt på, at resdualerne er ukorrelerede med konunkturstuatonen, og på at behandle dem ens for de 16 grupper af overførselsmodtagere og for restgruppen. Konkret er det derfor valgt at behandle alle resdualer som værende af strukturel, dvs. varg, karakter. Metodeændrng 2: Ændret trendrensnng I regressonerne af de aldersbetngede bestandsfrekvenserne ndgår, som nævnt en trend, der antages at tage høde for systematske langsgtede ændrnger. I den nuværende metode er der anvendt en lneær trend. Erfarngerne har dog vst, at dette forbndelse med udvdelser af estmatonsperoden kan gve anlednng tl betydelge revsoner af det beregnede strukturelle nveau, sær estmatonernes startog slutår. amtdg er det kke oplagt, at de strukturelle ændrnger, der sker over td, ndtræder helt ævnt, svarende tl en lneær trend. Dette taler for en mere fleksbel håndterng af trenden. Omvendt er estmatonsperoden relatvt kort (som følge af databegrænsnnger), og en meget fleksbel formulerng af trenden kan også være problematsk og fange udsvng, der vrkelgheden burde henføres tl konunktur. På baggrund af en række estmatonsforsøg er der den alternatve beregnng benyttet et ferdegradspolynomum (en såkaldt kvartsk trend), som er pålagt endepunktsrestrktoner, sådan at der kke er trend bestandsfrekvenserne estmatonens første eller sdste år. Det vurderes, at den mere fleksble form bedre fanger de bevægelser, der kan føre tl ændrnger den strukturelle arbedsstyrke. Ved at pålægge endepunktsrestrktoner begrænses trendens mulghed for at fastholde og felagtgt vdereføre varatoner, der enten er konunkturrelaterede eller mdlertdge af andre årsager. Der er tale om en afvenng mellem forskellge hensyn, og det er vanskelgt at fnde teoretsk belæg for den ene eller anden specfkaton af trenden. Ved det konkrete valg er der sær lagt vægt på at øge estmatonens robusthed over for nddragelsen af nye estmatonsår. Inddragelsen af den kvartske trend skrer en robust estmaton

5 Robusthed Et centralt sgte med metoderevsonen har som nævnt været at øge robustheden over for nddragelsen af nye estmatonsår. fgur 4 vser, hvordan den strukturelle arbedsstyrke og arbedsstyrkegap vlle tage sg ud, hvs der blev estmeret på baggrund af data for , hhv Fgur 4 Følsomhed overfor slutår strukturel arbedsstyrke (venstre) og arbedsstyrkegap lutår 2013 lutår lutår 2011 Anm.: Fguren vser samme estmatonsmetode på samme data med tre forskellge slutår. Estmatonen er foretaget på data tlgængelgt ved afslutnngen af Dansk Økonom, Efterår 2015 ( E15 ), og den resulterende strukturelle arbedsstyrke svarer således kke præcst tl den alternatve arbedsstyrke fgur 1. Klde: Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger lutår 2013 lutår lutår 2011 Der er tale om tre ganske ens estmatonsresultater, som vser, at resultatet er robust overfor, hvorvdt der nddrages data for hhv eller e. ammenlgnng med andre nsttutoner ammenlgnes den strukturelle arbedsstyrke med Natonalbankens og Fnansmnsterets dtto fås blledet fgur 5. Natonalbanken baserer deres beregnng på beskæftgelsen tllagt antallet af personer på orlov, altså en bruttobeskæftgelse. Derfor befnder Natonalbankens nveau for den strukturelle arbedsstyrke på et høere nveau end DØR og Fnansmnsterets, der baserer sg på en nettobeskæftgelse. Hvs der stedet fokuseres på arbedsstyrkegap fås blledet fgur 6. Her fremgår det, at der er en overordnet grad af overensstemmelse mellem DØR, Fnansmnsterets og Natonalbankens arbedsstyrkegap, når der bortses fra starten af peroden, hvor alle tre nsttutoner lgger relatvt langt fra hnanden. 5 Det er kke mulgt at nddrage estmatonen. om det fremgår af blag A udnytter estmatonen aldersfordelngen på de respektve ordnnger. Aldersopdelngen for -tallene blver mdlertd først tlgængelg tl foråret

6 Fgur 5 trukturel arbedsstyrke Fgur 6 Arbedsstyrkegap Alternatv FM NB Alternatv FM NB Anm.: FM s samt DØR s strukturelle arbedsstyrker baseres på beskæftgelsen ekskl. orlov tllagt nettoledgheden. NB s strukturelle arbedsstyrke baserer sg på beskæftgelsen nkl. orlov samt bruttoledgheden ekskl. aktverede støttet beskæftgelse. Personer støttet beskæftgelse ndgår både beskæftgelsen og bruttoledghed, og der er derfor korrgeret for dobbelttællng. Klde: Økonomsk redegørelse, december 2015, MONA s databank, Danmarks tatstk, ADAM s databanker og egne beregnnger. Også med den alternatve beregnng af strukturel arbedsstyrke fnder DØR det største arbedsstyrkegap. Mens Fnansmnsterets og Natonalbankens tegner et bllede af, at det aktuelle arbedsstyrkegap er på ca personer, er det DØR vurderng, at tallet er personer og således noget større

7 Blag A. DØR s metode tl bestemmelse af strukturel arbedsstyrke Formålet er at opdele arbedsstyrken et element, der er strukturelt altså vargt og et element, der er mdlertdgt som følge af, at økonomen befnder sg en hø- eller lavkonunktur. Udgangspunktet for beregnngen af den strukturelle arbedsstyrke er befolknngen alderen år, dvs. personer denne aldersgruppe med dansk CPR-nummer og bopæl Danmark. Det er beregnngen forudsat, at befolknngens størrelse altd er strukturel. I prakss vl befolknngens størrelse dog kunne påvrkes af konunkturforhold det omfang, at antallet af personer med dansk CPR-nummer en høkonunktur er høere end en lavkonunktur, men denne mulge effekt er der set bort fra. Befolknngen, U, opdeles en arbedsstyrke, Ua, og en række grupper udenfor arbedsstyrken. Dsse personer modtager forskellge typer af ndkomstoverførsler, Ux, hvor angver typen af ydelse. Herudover dannes en restgruppe, der defneres nedenfor. amlet set kan befolknngen opdeles som Ua U Ux Ur. (A.1) Restgruppen er beregnet resdualt, så (A.1) pr. konstrukton stemmer. Dermed består restgruppen af fre elementer: 1. elvforsørgende, der lever af egen formue eller ægtefællens ndkomst og formue. Jo flere af selvforsørgende der er, desto større er restgruppen. 2. Et element, der hdrører fra antallet af grænsearbedere. Jo flere grænsearbedere, der er tl stede, desto større er beskæftgelsen. Da dsse kke har dansk CPR-nummer, påvrker de kke befolknngens størrelse, og en stgnng antallet af grænsearbedere gver sg udslag en redukton af restgruppen. 3. Et element, der fanger, at beskæftgede under 15 år tæller med beskæftgelsen, men kke den udvalgte del af befolknngen. Derfor vl restgruppen blve mndre o flere beskæftgede, der er blandt unge under 15 år. 4. Et element, der fanger, at der kke er fuld overensstemmelse mellem de anvendte dataklder tl opgørelse af beskæftgelse og antal personer på offentlg forsørgelse. Eksempelvs tæller en person med to ob som to beskæftgede, og opgørelsen af vsse typer af ndkomstoverførselsmodtagere er fuldtdspersoner, mens befolknngen er opgort antal hoveder

8 Den strukturelle arbedsstyrke, Ua, beregnes som befolknngen fratrukket antallet af personer, der vargt, dvs. strukturelt, må anses for at være udenfor arbedsstyrken Ua U Ux Ur, (A.2) hvor toptegn angver, at der er tale om strukturelle størrelser. Konunkturrensnng af grupper udenfor arbedsstyrken Det strukturelle antal af personer grupperne udenfor arbedsstyrken fndes ved at konunkturrense antallet gruppe for gruppe. Konunktureffekterne varerer mdlertd på tværs af overførselstyperne, men også på tværs af aldersgrupperne. Eksempelvs må man formode, at tlgangen tl gruppen af studerende en lavkonunktur vokser mere blandt de unge end blandt de ældre. Derfor foretages konunkturrensnngen på de enkelte alderstrn for at tage høde for dette. Konkret estmeres der derfor følgende lgnnger for ydelse og aldersgruppe Ux U, trend K, (A.3),,,, hvor trend den alternatve beregnng repræsenterer et ferdegradspolynomum (en såkaldt kvartsk trend), K er et sæt konunkturndkatorer, repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsbegrænsnngen ndustren, og er resdualen fra estmatonen. For gruppen af kontanthælpsaktverede er lgnngen suppleret med dummyvarable, der søger at fange effekten af større reformer. For gruppen af studerende uden bbeskæftgelse er lgnngen suppleret med en knækket trend, der søger at fange effekten af den øgede tlstrømnng tl uddannelse fra 2008 og frem. Den kvartske trend den alternatve beregnng pålægges to endepunktsrestrktoner, der skrer, at der kke er trend bestandsfrekvensen hverken start- eller slutåret af estmatonen. De anvendte data er på årsbass fra ADAM s befolknngsdatabase, UADAM. Aldersfordelngen er baseret på RA og opgort medo året. Estmatonerne foretages på baggrund af peroden Estmatonsperoden er meget kort, og der er dermed betydelg statstsk uskkerhed på estmaterne

9 Omregnet tl antal personer stedet for frekvenser, kan konunkturbdraget for ydelsesgruppe beregnes ved at summere henover aldersgrupperne =15,16 71 ud fra følgende Ux K ^ 2 K U, (A.4), hvor en hat over, angver den estmerede koeffcent. I (A.4) lgger der en væsentlg dentfcerende antagelse, det tlfældge udsvng grupperne (udsvng, der kke kan forklares af konunktur, trend eller dummyer) opfattes som strukturelle. At resdualerne behandles som strukturelle, kan begrundes med, at resdualerne kke er korreleret med konunkturstuatonen repræsenteret ved ledghedsgap og kapactetsudnyttelse. På den anden sde er resdualerne per konstrukton mdlertdge, da de gennemsnt er nul over estmatonsperoden. Det konunkturrensede, dvs. strukturelle, antal personer ydelsesgruppe er herefter gvet ved Ux K Ux Ux. (A.5) I estmatonerne er der fundet konunkturfølsomhed for seks grupper: 1. Aktverede dagpengemodtagere 2. Aktverede kontanthælpsmodtagere 3. Førtdspensonster 4. Ikke-arbedsmarkedsparate kontanthælpsmodtagere 5. Modtagere af ledghedsydelse 6. tuderende uden bbeskæftgelse Tl gengæld har det kke være mulgt at påvse konunkturfølsomhed for følgende n grupper: 1. Pensonster (dækker over både folkepensonster og tenestemandspensonster) 2. ygedagpengemodtagere 3. Barselsdagpengemodtagere 4. Efterlønsmodtagere 5. Personer på overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov 6. Modtagere af revalderng 7. Feredagpengemodtagere 8. Personer ressourceforløb 9. Personer på fleksydelse - 9 -

10 For dsse n grupper er det strukturelle antal derfor lg det faktske antal gruppen. Det bemærkes her, at ressourceforløbordnngen først er trådt kraft 2013, hvlket efterlader så få observatoner, at det kke er mulgt at bestemme et konunkturbdrag. Ordnngerne overgangsydelse og arbedsmarkedsorlov er nu udfasede, hvorfor det for den aktuelle stuaton er uden betydnng, hvorvdt der kan fndes konunkturbdrag eller e. Endelg antages det, at personer på obrotaton alene er bestemt af konunkturerne. Dermed er der ngen strukturel bestand på noget tdspunkt for denne gruppe. Jobrotatonsordnngen fndes dog også kun ganske få år nemlg tlbage tl Restgruppe og grænsearbedere Restgruppen konunkturrenses på samme måde som de øvrge grupper udenfor arbedsstyrken. Dermed antages det estmerede konunkturbdrag at dække over personer, som mdlertdgt er udenfor arbedsstyrken af konunkturmæssge årsager, og analogt tl (A.4) ovenfor kan dette skrves: Ur K ^ 2 K U. (A.6) r, Det er antaget, at der henover årene er sket en strukturel tlgang af grænsearbedere på personer. I beregnngen optræder dette som et strukturelt fald restgruppen. Det strukturelle nveau for restgruppen består dermed af en estmeret trend korrgeret for den strukturelle stgnng antallet af grænsearbedere: Ur ^ ^ 0 1 r, r, trend U Ug, (A.7) hvor Ug angver antallet af grænsearbedere

11 Opregnng tl samlet strukturel arbedsstyrke Det samlede konunkturbdrag tl arbedsstyrken består dermed af de estmerede konunkturbdrag fra de forskellge grupper udenfor arbedsstyrken og omfatter desuden personer restgruppen, som af konunkturmæssge eller andre mdlertdge årsager er udenfor arbedsstyrken: Ua K ^ K K Ux Ur. (A.8) Dette udtryk fortæller, at o flere personer, der er af konunkturmæssge årsager befnder sg på en ydelse uden for arbedsmarkedet eller restgruppen, desto mere negatvt er konunkturbdraget tl arbedsstyrken. luttelg fndes den strukturelle arbedsstyrke som befolknngen fratrukket antallet af personer, der strukturelt er udenfor arbedsstyrken enten på en overførselsndkomst eller restgruppen. Dette kan også opfattes som personer på en ndkomstoverførsel tllagt en estmeret trend og et antaget strukturelt antal grænsearbedere. Ua U Ux Ur U Ux ^ ^ 0 1 r, r, trend U Ug. (A.9) Den strukturelle del af arbedsstyrken, Ua, og den konunkturbetngede del af arbedsstyrken, Ua K, summerer dermed tl den faktske arbedsstyrke, Ua

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen

Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødning. Angelo Andersen Landbrugets efterspørgsel efter Kunstgødnng Angelo Andersen.. Problemformulerng I forbndelse med ønsket om at reducere kvælstof udlednngen fra landbruget kan det være nyttgt at undersøge hvordan landbruget

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 13 Prram for øvelserne: Gruppearbejde plenumdskusson SAS øvelser Øvelsesopgave: Vækstregressoner (fortsat) Ugeseddel 13 fortsætter den emprske analyse af vækstregressonen

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 10 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 0 Program for øvelserne: Gennemgang af teoropgave fra Ugesedel 9 Gruppearbejde og plenumdskusson SAS øvelser, spørgsmål -4. Sdste øvelsesgang (uge 2): SAS øvelser,

Læs mere

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9

Kvantitative metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Introdukton af problemstllng og datasæt Gruppearbejde SAS øvelser Paneldata for tlbagetræknngsalder Ugesedlen analyserer et datasæt med

Læs mere

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1

Økonometri 1. Heteroskedasticitet 27. oktober Økonometri 1: F12 1 Økonometr 1 Heteroskedastctet 27. oktober 2006 Økonometr 1: F12 1 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.3-4) Sdste gang: I dag: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Korrekton af varansen

Læs mere

Kreditrisiko efter IRBmetoden

Kreditrisiko efter IRBmetoden Kredtrsko efter IRBmetoden Vacceks formel Arbejdspapr, oktober 2013 1 KRAKAfnans - Fnanskrsekommssonens sekretarat Teknsk arbejdspapr udkast 15. oktober 2013 Indlednng Det absolutte mndstekrav tl et kredtnsttut

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Program for dag: Kvanttatve metoder Den smple regressonsmodel 9. februar 007 Regressonsmodel med en forklarende varabel (W..3-5) Varansanalyse og goodness of ft Enheder og funktonel form af varabler modellen

Læs mere

Note til Generel Ligevægt

Note til Generel Ligevægt Mkro. år. semester Note tl Generel Lgevægt Varan kap. 9 Generel lgevægt bytteøkonom Modsat partel lgevægt betragter v nu hele økonomen på én gang; v betragter kke længere nogle prser for gvet etc. Den

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved

Real valutakursen, ε, svinger med den nominelle valutakurs P P. Endvidere antages prisniveauet i ud- og indland at være identisk, hvorved Lgevægt på varemarkedet gen! Sdste gang bestemtes følgende IS-relatonen, der beskrver lgevægten på varemarkedet tl: Y = C(Y T) + I(Y, r) + G εim(y, ε) + X(Y*, ε) Altså er varemarkedet lgevægt, hvs den

Læs mere

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9

Økonometri 1 Efterår 2006 Ugeseddel 9 Økonometr 1 Efterår 006 Ugeseddel 9 Program for øvelserne: Opsamlng på Ugeseddel 8 Gruppearbejde SAS øvelser Ugeseddel 9 består at undersøge, om der er heteroskedastctet vores model for væksten og så fald,

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat.

Nøglebegreber: Objektivfunktion, vægtning af residualer, optimeringsalgoritmer, parameterusikkerhed og korrelation, vurdering af kalibreringsresultat. Håndbog grundvandsmodellerng, Sonnenborg & Henrksen (eds 5/8 GEUS Kaptel 14 IVERS MODELLERIG Torben Obel Sonnenborg Geologsk Insttut, Københavns Unverstet Anker Laer Høberg Hydrologsk Afdelng, GEUS øglebegreber:

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS

Undersøgelse af pris- og indkomstelasticiteter i forbrugssystemet - estimeret med AIDS Danmarks Statstk MODELGRUPPEN Arbedspapr* Mads Svendsen-Tune 13. marts 2008 Undersøgelse af prs- og ndkomstelastcteter forbrugssystemet - estmeret med AIDS Resumé: For at efterse nestnngsstrukturen forbrugssystemet

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Validering og test af stokastisk trafikmodel

Validering og test af stokastisk trafikmodel Valderng og test af stokastsk trafkmodel Maken Vldrk Sørensen M.Sc., PhDstud. Otto Anker Nelsen Cv.Ing., PhD, Professor Danmarks Teknske Unverstet/ Banestyrelsen Rådgvnng 1. Indlednng Trafkmodeller har

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Kvanttatve metoder 2 Instrumentvarabel estmaton 14. maj 2007 KM2: F25 1 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen F25: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 y = cy ( c 0) Plan for resten af gennemgangen Kvanttatve metoder Instrumentvarabel estmaton 4. maj 007 F5: Instrumentvarabel (IV) estmaton: Introdukton tl endogentet og nstrumentvarabler En regressor,

Læs mere

Kunsten at leve livet

Kunsten at leve livet Kunsten at leve lvet UNGE - ADFÆRD - RUSMIDLER 3. maj 2011 Hvad er msbrug? Alment om den emotonelle udvklng Hvem blver msbruger? Om dagnoser Om personlghedsforstyrrelser Mljøterap, herunder: - baggrund

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel.

Wfbz-relationen. specficeres. Wjbzrelationen når FINDAN, MODELGRUPPEN. Arbejdspapir* Hald. April. Resumé: falder obligationsefterspørgsel. tmeløn rentefølsonhed, FINDAN, ændrng,lneær, absolutte Wfbz, Nøgleord:.jh c:abswfbz varabel. forklarende supplerende som betalngsbalancemål et nddrage at lykkes det og rentefølsomhed, høj rmelg en af kendetegnet

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende begreberne ampltude, frekvens og bølgelængde samt vde, hvad begreberne betyder Kende (og kende forskel på) tværbølger og længdebølger Kende lysets fart Kende lysets bølgeegenskaber

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

Inertimoment for arealer

Inertimoment for arealer 13-08-006 Søren Rs nertmoment nertmoment for arealer Generelt Defntonen på nertmoment kan beskrves som Hvor trægt det er at få et legeme tl at rotere eller Hvor stort et moment der skal tlføres et legeme

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

2. Sandsynlighedsregning

2. Sandsynlighedsregning 2. Sandsynlghedsregnng 2.1. Krav tl sandsynlgheder (Sandsynlghedens aksomer) Hvs A og B er hændelser, er en sandsynlghed, hvs: 1. 0 ( A) 1 n 2. ( A ) 1 1 3. ( A B) ( A) + ( B), hvs A og B ngen udfald har

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)?

Økonometri 1. Lineær sandsynlighedsmodel. Hvad nu hvis den afhængige variabel er en kvalitativ variabel (med to kategorier)? Dagens program Økonometr Heteroskedastctet 6. oktober 004 Hovedemnet for denne forelæsnng er heteroskedastctet (kap. 8.-8.3) Lneære sandsynlghedsmodel (kap 7.5) Konsekvenser af heteroskedastctet Hvordan

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder I 24.november F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder I 24.november 2006 F18: Avancerede Paneldata Metoder I 1 Paneldatametoder Sdste gang: Paneldata begreber og to-perode tlfældet (kap 13.3-4) Uobserveret effekt modellen:

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC

PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC PRODUKTIONSEFFEKTEN AF AVL FOR HANLIG FERTILITET I DUROC MEDDELELSE NR. 1075 Vrknngsgraden (gennemslaget) tl en produktonsbesætnng for avlsværdtallet for hanlg fertltet Duroc blev fundet tl 1,50, hvlket

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke. Dokumentation

Beregning af strukturel arbejdsstyrke. Dokumentation 23.05.2016 Jesper Gregers Lnaa og Sofe Andersen Beregnng af srukurel arbedssyrke. Dokumenaon Noae dokumenerer beregnngen af De Økonomske Råds Sekrearas vurderng af den srukurelle arbedssyrke. Formåle med

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde

Værktøj til beregning af konkurrenceeffekter ved udlægning af nyt butiksområde Dato: 6. oktober 217 Sag: DIPS- 16/1631 Sagsbehandler: /SBJ/DEB/PMO/KBA Værktøj tl beregnng af konkurrenceeffekter ved udlægnng af nyt butksområde KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN ERHVERVSMINISTERIET

Læs mere

Husholdningsbudgetberegner

Husholdningsbudgetberegner Chrstophe Kolodzejczyk & Ncola Krstensen Husholdnngsbudgetberegner En model for husholdnngers daglgvareforbrug udarbejdet for Penge- og Pensonspanelet Publkatonen Husholdnngsbudgetberegner En model for

Læs mere

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag

6. SEMESTER Epidemiologi og Biostatistik Opgaver til 3. uge, fredag Afdelng for Epdemolog Afdelng for Bostatstk 6. SEESTER Epdemolog og Bostatstk Opgaver tl 3. uge, fredag Data tl denne opgave stammer fra. Bland: An Introducton to edcal Statstcs (Exercse 11E ). V har hentet

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelsøgning Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelsøgnng Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E[ y] = α...

Læs mere

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 3. Lektion. Multipel Logistisk regression Generelle Lineære Modeller Statkstk II 3. Lekton Multpel Logstsk regresson Generelle Lneære Modeller Defntoner: Repetton Sandsynlghed for at Ja tl at være en god læser gvet at man er en dreng skrves: P( God læser Ja Køn Dreng) Sandsynlghed

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006

Økonometri 1. Avancerede Paneldata Metoder II Introduktion til Instrumentvariabler 27. november 2006 Økonometr 1 Avancerede Paneldata Metoder II Introdukton tl Instrumentvarabler 27. november 2006 Paneldata metoder Sdste gang: Paneldata med to eller flere peroder og fxed effects estmaton. Første-dfferens

Læs mere

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005

Støbning af plade. Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Støbnng af plade Køreplan 01005 Matematk 1 - FORÅR 2005 1 Ldt hstorsk baggrund Det første menneske beboede Jorden for over 100.000 år sden. Arkæologske studer vser, at det allerede havde opdaget fænomenet

Læs mere

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet.

BLÅ MEMOSERIE. Memo nr. 208 - Marts 2003. Optimal adgangsregulering til de videregående uddannelser og elevers valg af fag i gymnasiet. BLÅ MEMOSERIE Memo nr. 208 - Marts 2003 Optmal adgangsregulerng tl de vderegående uddannelser og elevers valg af fag gymnaset Karsten Albæk Økonomsk Insttut Købenavns Unverstet Studestræde 6, 1455 Købenavn

Læs mere

Rettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2005II, Økonometri 1

Rettevejledning til Økonomisk Kandidateksamen 2005II, Økonometri 1 Rettevejlednng tl Økonomsk Kanddateksamen 005II, Økonometr 1 Vurderngsgrundlaget er selve opgavebesvarelsen og blaget, nklusve det afleverede SAS program. Materalet på dskette/cd bedømmes som sådan kke,

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel 1,, k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet =( 1,, k

Læs mere

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori

Fysik 3. Indhold. 1. Sandsynlighedsteori Fysk 3 Indhold Termodynamk John Nclasen 1. Sandsynlghedsteor 1.1 Symboler 1.2 Boolsk Algebra 1.3 Betngede Udsagn 1.4 Regneregler 1.5 Bayes' formel 2. Fordelnger 2.1 Symboler 2.2 Bnomal Fordelngen 2.3 ultnomal

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

Statistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller. Simpel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Flersidet Variansanalyse (ANOVA)

Statistik II Lektion 4 Generelle Lineære Modeller. Simpel Lineær Regression Multipel Lineær Regression Flersidet Variansanalyse (ANOVA) Statstk II Lekton 4 Generelle Lneære Modeller Smpel Lneær Regresson Multpel Lneær Regresson Flersdet Varansanalyse (ANOVA) Logstsk regresson Y afhængg bnær varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller

Læs mere

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol

Anvendt Statistik Lektion 10. Regression med både kvantitative og kvalitative forklarende variable Modelkontrol Anvendt Statstk Lekton 0 Regresson med både kvanttatve og kvaltatve forklarende varable Modelkontrol Opsummerng I forbndelse med multpel lneær regresson så v på modeller på formen E y] = α... [ 3 3 4 4

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej

Forbedret Fremkommelighed i Aarhus Syd. Agenda. 1. Vurdering af forsøg Lukning af Sandmosevej Trafkgruppen Agenda 1. Vurderng af forsøg Luknng af Sandmosevej 2. Vurderng af foreslået forsøg Luknng af Sandmosevej og Brunbakkevej 3. Forslag tl forbedret fremkommelghed for hele Aarhus Syd 4. Kortsgtet

Læs mere

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21

Vestbyskolen Tlf.: 76 29 40 80 Fax: 75 62 64 21 Vestbyskolen... 2 Samlet vurderng af skolen... 3 Rammebetngelser... 5 Budget... 5 Personaletal... 5 Pædagogske processer... 6 Indsatsområder og resultater... 6 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 10 Udfordrnger...

Læs mere

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36.

Antag X 1,..., X n stokastiske variable med fælles middelværdi µ og varians σ 2. Hvis µ er ukendt estimeres σ 2 ved 1/36. Estmaton af varans/sprednng Landmålngens fejlteor Lekton 4 Vægtet gennemsnt Fordelng af slutfejl - rw@math.aau.dk Insttut for Matematske Fag Aalborg Unverstet Antag X,..., X n stokastske varable med fælles

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

Statikstik II 4. Lektion. Generelle Lineære Modeller

Statikstik II 4. Lektion. Generelle Lineære Modeller Statkstk II 4. Lekton Generelle Lneære Modeller Generel Lneær Model Y afhængg skala varabel X 1,,X k forklarende varable, skala eller bnære Model: Mddelværden af Y gvet X + k = E( Y X ) = α + β x + + β

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2011 74 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 211 74 Johan Gustav Kaas Jacobsen Danmarks Natonalbank Søren Truels Nelsen Danmarks Natonalbank Betalngsvaner Danmark September 211 The Workng Papers of Danmarks Natonalbank

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

Kvantitative metoder 2

Kvantitative metoder 2 Dagens program: Heteroskedastctet (Wooldrdge kap. 8.4) Kvanttatve metoder Heteroskedastctet 6. aprl 007 Sdste gang: Konsekvenser af heteroskedastctet for OLS Whte s korrekton af OLS varansen Test for heteroskedastctet

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Morten Frydenberg Biostatistik version dato: Morten Frydenberg Bostatstk verson dato: -03-0 Effektmodfkaton Hvad er det - Kvantfcerng - Test Bostatstk uge 7 mandag Morten Frydenberg, Afdelng for Bostatstk Vægtede gennemsnt - Formler for standard

Læs mere

Notat om porteføljemodeller

Notat om porteføljemodeller Notat om porteføljemodeller Svend Jakobsen 1 Insttut for fnanserng Handelshøjskolen Århus 15. februar 2004 1 mndre modfkatoner af Mkkel Svenstrup 1 INDLEDNING 1 1 Indlednng Dette notat ndeholder en opsummerng

Læs mere

Motivationseffekten af aktivering

Motivationseffekten af aktivering DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kanddatspecale Bran Larsen Motvatonseffekten af aktverng Vejleder: Anders Holm Afleveret den: 03/03/06 Indholdsfortegnelse 1. Indlednng... 1 2.

Læs mere

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet

faktaark om nybygningens og 5. sporets kapacitet Trafkudvalget 2008-09 TRU alm. del Blag 602 Offentlgt greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune shøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune rosklde kommune solrød kommune vallensbæk

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Økonometr 1 Efterår 2006 Ugeseddel 10: Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Om opgavens formål: Opgavesættets prmære formål er - så vdt mulgt - at lgne formen

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter

Analytisk modellering af 2D Halbach permanente magneter Analytsk modellerng af 2D Halbach permanente magneter Kaspar K. Nelsen kak@dtu.dk, psjq@dtu.dk DTU Energ Konverterng og -Lagrng Danmarks Teknske Unverstet Frederksborgvej 399 4000, Rosklde, Danmark 17.

Læs mere

G Skriverens Kryptologi

G Skriverens Kryptologi G Skrverens Kryptolog Nels Juul Munch, Mdtsjællands Gymnasum Matematk Indlednng I den foregående artkel G Skrverens Hstore blev det hstorske forløb om G Skrveren beskrevet og set sammenhæng med Sverges

Læs mere

econstor zbw www.econstor.eu

econstor zbw www.econstor.eu econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publkatonsserver der ZBW Lebnz-Informatonszentrum Wrtschaft The Open Access Publcaton Server of the ZBW Lebnz Informaton Centre for Economcs Jacobsen, Johan Gustav

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori

Vejledning til udarbejdelse af forandringsteori Afdelngen for erhvervsrettet voksen Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mal uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejlednng tl udarbejdelse forandrngsteor 1. Udarbejdelse

Læs mere

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder

TO-BE BRUGERREJSE // Tænder TO-BE BRUGERREJSE // Tænder PROCES FØR SITUATION / HANDLING Jørgen er 75 år og folkepensonst. Da han er vanskelgt stllet økonomsk, har han tdlgere modtaget hjælp fra kommunen, bl.a. forbndelse med fodbehandlng

Læs mere

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel

Statistik II Lektion 5 Modelkontrol. Modelkontrol Modelsøgning Større eksempel Statstk II Lekton 5 Modelkontrol Modelkontrol Modelsøgnng Større eksempel Opbygnng af statstsk model Eksploratv data-analyse Specfcer model Lgnnger og antagelser Estmer parametre Modelkontrol Er modellen

Læs mere

Kvalitet af indsendte måledata

Kvalitet af indsendte måledata Notat ELT2004-112 Aktørafregg Dato: 23. aprl 2004 Sagsr.: 5584 Dok.r.: 185972 v1 Referece: NIF/AFJ Kvaltet af dsedte måledata I Damark er det etvrksomhederes opgave at måle slutforbrug, produkto og udvekslg

Læs mere

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren

Konkurrenceniveau og risiko i banksektoren Copenhagen Busness School 2013 Kanddatafhandlng, Cand.merc.mat. Konkurrencenveau og rsko banksektoren Level of competton and rsk n the bankng sector Morten N. Haastrup Vejleder: Hans Kedng Afleveret 23.

Læs mere

Marginale eksterne ulykkesomkostninger og personbilers vægt

Marginale eksterne ulykkesomkostninger og personbilers vægt Margnale eksterne ulykkesomkostnnger og personblers vægt Thomas Bue Bjørner De Økonomske Råds Sekretarat Merete Høj Kjeldsen De Økonomske Råds Sekretarat Krstan Vest Nelsen De Økonomske Råds Sekretarat

Læs mere

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte

½ års evaluering af projekt Praktisk Pædagogisk Funktionsstøtte ½ års evaluerng projekt Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte Der forelgger her en evaluerng beskrvelse projektstllngen Praktsk Pædagsk Funktonsstøtte efter et halvt års vrke. Tl forskel fra 3 måneders evaluerngen

Læs mere

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann

Gulvvarmeanlæg en introduktion. af Peter Weitzmann Gulvvarmeanlæg en ntrodukton af Peter Wetzmann Sde 1 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Introdukton tl gulvvarme... 4 2.1 Hstorsk gennemgang...4 2.2 Fyssk beskrvelse...4 3 Typer... 6 3.1 Tung gulvvarme...6

Læs mere

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141

Hovedgård Skole Tlf.: 76291900 Fax: 75661141 Hovedgård Skole... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 5 Indsatsområder og resultater... 5 Opfølgnng og nye ndsatsområder... 8 ndsatsområder...

Læs mere

Insttut for samfundsudvklng og planlægnng Fbgerstræde 11 9220 Aalborg Øst Ttel: Relatv Fasepostonerng Med bllge håndholdte GPS-modtagere Projektperode: Februar 2006 Jul 2006 Semester: 10. Projektgruppe:

Læs mere

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3

Måleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : 2011-12-01 Side : 1/3 Sde : 1/3 1. Anvendelsesområde 1.1 Denne akkredterngsbestemmelse gælder ved DANAK s akkredterng af kalbrerngslaboratorer. 1. Akkredterede kalbrerngslaboratorer skal ved estmerng af uskkerhed, rapporterng

Læs mere