Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen
|
|
- Tobias Andresen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Det udlægges af Nationalbanken som et udtryk for, at danskerne forøger deres bruttogæld på grund af pensionsopsparingen Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax fp@forsikringogpension.dk Nationalbanken argumenterer ikke grundigt for, at det er udviklingen i pensionsformuen, der er skyld i den voksende bruttogæld i Danmark. Der fremføres faktisk argumenter for, at pensionsformuen ikke er årsagen. Det nævnes, at udviklingen i boligformuen er central som forudsætning for, at bruttogælden overhovedet kan vokse. Det refereres også korrekt, at der ikke er fundet nogen stor effekt på andre typer opsparing af pensionsopsparing i empiriske analyser. Men det konkluderes stadigvæk, at det er pensionsformuen, der er drivkraften bag stigningen i bruttogæld. Peter Foxman Chefkonsulent, cand. polit Dir pfo@forsikringogpension.dk Retfærdigvis nævner Nationalbanken, at det er vanskelligt at konkludere på basis af analyser på makroniveau, og at der kræves undersøgelser med udgangspunkt i individoplysninger for at kunne drage sikre konklusioner. Nationalbanken har præsenteret en sådan analyse i kvartalsoversigten 2. kvartal Heri fremlægges data, der blandt andet viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem pensionsformue og bruttogæld. Nationalbankens analyse har dog et relativt bredt sigte med at beskrive den generelle udvikling i familiernes brutto- og nettogæld. I dette notat er foretaget en analyse med fokus på betydningen af pensionsopsparing i sammenhæng med udviklingen i bruttogæld. Analysen er foretaget med udgangspunkt i de individoplysninger, som har adgang til. Denne analyse peger entydigt i retning af, at der er udviklingen på boligmarkedet, der har betydning for den højere gældssætning, mens pensionsopsparing ikke har bidraget til gældsætningen. Personer med høje pensionsindbetalinger Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser
2 har øget gældskvoten mindre end personer med lav opsparing. Dette kan illustreres præcist med to figurer: Gældskvote for ejere og lejere i 1995 og 2009 Gældskvote fordelt efter udvikling i pensionsindbetaling fra 1995 til Personer med samme karakteristika Bruttogælden for ejere er vokset fra at udgøre ca. 250 pct. af den disponible indkomst i 1995 til knap 400 pct. i 2009 For lejere er gældskvoten vokset far godt halvtreds pct. i 1995 til ca. 80 pct. i 2009 Gældskvoten er vokset beskedent for personer med stigning i pensionsindbetalingsprocenten, lidt mere for personer med uændret indbetalingsprocent, mens stigning er betydelig for den lille andel af personer med fald i indbetalingsprocent Nationalbankens analyse på makrodata Nationalbanken har i kvartalsoversigten for 4. kvartal 2011 lavet en undersøgelse af udviklingen i husholdningernes balance og gæld i et internationalt perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra nationalregnskaber. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Pensionsopsparingen betyder ifølge Nationalbanken, at der for den enkelte er mindre behov for løbende at afdrage på gæld, fordi pensionsopsparingen sikrer, at der ikke sker store fald i disponibel indkomst ved overgang til pension, således at der også er råd til at betale renteudgifter mv. som pensionist. Side 2 Dette budskab gentages i et kapitel om pensionsopsparing i kvartalsoversigten for 1. kvartal 2012.
3 Høj bruttogæld kan betyde en højere risiko for både samfund og den enkelte, hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Dårlige konjunkturer eller store rentestigninger kan gøre det vanskelligt afdrage og betale renter på gælden, selvom nettoformuen som følge af pensionsformue er positiv. Pensionsformue er øremærket forsørgelse i pensionisttilværelsen, og kan derfor ikke anvendes til at betale renter og afdrag før pensionisttilværelsen. Nationalbankes analyse på individdata I Nationalbankens kvartalsoversigt 2012:2 er en artikel om familiernes formue og gæld, hvor det på familieniveau undersøges, hvordan er bruttogælden sammensat på forskellige indkomstintervaller og aldersgrupper, og i hvilken grad gælden modsvarer af forskellige typer aktiver, herunder pensionsformue. Analysen viser, at bruttogælden er tæt knyttet til indkomst, hvilket betyder at bruttogælden stiger med indkomsten, sådan at de 20 pct. af familierne med højst indkomst tegner sig for 53 pct. af den samlede bruttogæld. Den procentvise stigning i bruttogælden er størst for ældre familier, men målt i kroner og øre er stigningen for velhavende familier og familier midt i aldersfordelingen. Der er stor sammenhæng mellem størrelsen af bruttogælden og værdien af aktiverne, der langt overvejende består af boligformue: Fordelingen af aktiver, herunder særligt boligformue, svarer i store træk til fordelingen af bruttogælden. Familier med stor bruttogæld har altså også store aktiver, fortrinsvis en dyr ejerbolig. De samlede aktiver er langt højere end bruttogælden, men alligevel har med end en tredjedel af familierne negativ nettoformue. Nationalbanken har adgang til data om størrelsen af pensionsformuen i Disse oplysninger stammer fra de individoplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med Velfærdskommissionens arbejde i Inddragelse af pensionsformue viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem opbygningen af pensionsformuer og den øgede bruttogæld. Familier med stor pensionsformue har ikke højere bruttogæld end andre familier i samme indkomst- og aldersinterval. s analyse på baggrund af individoplysninger har desværre ikke adgang til de tilgængelige individoplysninger om husholdningernes samlede finansielle formue, fordi der ikke er adgang til individoplysningerne om størrelsen af pensionsformuen for alle personer, der blev indhentet til brug for Velfærdskommissionen i Der haves alene oplysninger om pensionsformuen for 59½-årige, der indberettes til brug for beregningen af efterløn. Til gengæld kendes størrelsen af de årlige indskud til pensionsordninger for alle. Der kan udledes følgende af analysen: Overordnet set kan makroudviklingen i gældskvoten genfindes, når der tages udgangspunkt i individoplysninger Det er personer med relativt lav uddannelsesniveau, der har forøget gældskvoten mest Gældskvoten er vokset mest for de ældre aldersgrupper Gældskvoten for pensionister er fx vokset fra knap 50 pct. i 1995 til ca. 130 pct. Hermed er forskellen til befolkningen som helhed indsnævret Side 3
4 Gældskvoten er svagt stigende med størrelsen af pensionsformue for nye pensionister i Men andelen af boligejere stiger også i takt med størrelsen af pensionsformue som 59½-årig Boligpriserne er vokset kraftigt siden 1995, mens renten er faldet kraftigt Gældskvoten for boligejere er vokset fra 250 pct. i 1995 til knap 400 pct. i Udviklingen for lejere har været væsentligt mere afdæmpet Der er ingen klar tendens til, at nye boligejere er mere gældssatte end andre boligejere Gældskvoten er vokset kraftigst for personer med lave pensionsindbetalinger i pct. af bruttoindkomsten, men gruppen af personer med lav pensionsindbetaling er reduceret kraftigt fra 1995 til 2009 Samme billede ses, når man betragter personer, der ikke i væsentligt omfang har ændret status imellem 1995 og 2009 Indledningsvis ses på gældskvoten defineret som samlede passiver i pct. af den disponible indkomst for samtlige (helårsskattepligtige) personer på 25 år og derover i 1995 og Nedenfor er vist samlede passiver i pct. af den disponible indkomst i 1995 og 2009 med udgangspunkt i individoplysninger. Figur 1 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Alle personer over 25 år Figur 1 viser samme billede som Nationalbankens tal, nemlig at gældsætningen er vokset ganske kraftigt fra 1995 til I 1995 udgjorde passiverne ca. 180 pct. af den disponible indkomst, hvilket er vokset til ca. 300 pct. i Udviklingen har stort set fulgt samme mønster for de forskellige uddannelseskategorier. I både 1995 og 2009 er det faglærte, personer med kortere videregående uddannelse og gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der har størst gældskvote. Gældskvoten for personer med mellemlang og videregående uddannelse er steget relativt mindre end for faglærte og personer med kortere videregående uddannelser. Side 4
5 I figur 2 er vist, hvordan gældsætningen har udviklet sig for forskellige aldersgrupper. Figur 2 Passiver i pct. af disponibel indkomst for aldersgrupper og Alle personer over 25 år Det fremgår af figur 2, at gældsætningen er vokset for alle aldersgrupper, men også, at den største vækst er sket for personer, der er ældre end 56 år. Nedenfor er derfor fokuseret på udviklingen for folkepensionister. Folkepensionister I figur 3 er set nærmere på udviklingen for folkepensionister. Der er vist passiverne i pct. af disponibel indkomst for hele gruppen af folkepensionister i 1995 og i Der er også vist gældskvoten for nye pensionister, defineret som personer, der oplever det første hele år på folkepension. I 1995 gælder det for 68- årige og i 2009 for 66-årige folkepensionister. I 1995 var gældskvoten ca. 45 pct. for folkepensionister, hvilket var ca. 1/4 af gældskvoten for befolkningen som helhed i I 2009 er forholdet mellem passiver og disponibel indkomst ca. 130 pct. for pensionister. Det er ca. 43 pct. af forholdet for befolkningen som helhed i Der er altså sket en indsnævring af forskellen mellem pensionister og den øvrige befolkning. Det understøttes også af, at gældskvoten for nye pensionister i 2009 udgør ca. 200 pct., hvilket er væsentligt højere end de ca. 70 pct. for personer, der var nye pensionister i Side 5
6 Figur 3 Passiver i pct. af disponibel indkomst for pensionister Siden 2000 indberettes der pensionsformuer for 59½-årige til brug for beregningen af efterløn. Der findes derfor ikke pensionsoplysninger for pensionister i 1995, men der kan vises tal for de nye pensionister i I figur 4 er vist passiver i pct. af den disponible indkomst fordelt efter pensionsformuen i 2002 for de nye pensionister i Oplysningerne om størrelsen af pensionsformue er fra 2002, hvor de betragtede personer var 59 år. Der er hovedsageligt for de lavere pensionsformuer - en meget svag tendens til, at gældsætningen vokser i takt med pensionsformuen, men afvigelsen i forhold til gennemsnittet for alle nye pensionister på knap 200 pct. er meget lille. Udviklingen i gældsætning kan i langt højere grad afspejle, at andelen af boligejere vokser med i takt med stigende pensionsformue, hvilket fremgår klart af figur 4. Side 6
7 Figur 4 Passiver i pct. af disponibel indkomst for nye pensionister i 2009 fordelt efter pensionsformue i 2002 Kilde: Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i Boligejere I perioden fra 1995 til 2009 er der sket en dramatisk udvikling på boligmarkedet. I figur 5 er vist prisudviklingen for enfamiliehuse og ejerlejligheder i perioden Figur 5 Prisudvikling for enfamiliehus og ejerlejligheder, Side 7 Kilde: Danmarks Statistik
8 I perioden er priserne på enfamiliehuse 3-doblet, mens priserne på ejerlejligheder er mere end firedoblet. Det er mange forklaringer på denne prisudvikling. En del af udviklingen har givet været drevet af konjunkturerne, men også indførelsen af rentetilpasningslån i slutningen af 1990'erne og indførelsen af adgangen til afdragsfrie lån i 2003 har sikkert også skubbet priserne i vejret. Skattestoppet med virkning fra 2002 har også haft stor effekt. Renteudviklingen har yderligere bidraget til at mindske finansieringsomkostningerne, jf. figur 6. Figur 6 Obligationsrentegennemsnit, Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Der er anvendt obligationsrentegennemsnittet for enhedsprioritetsobligationer I figur 7 er vist gældskvoten for henholdsvis ejere og lejere i 1995 og Figuren viser, at stigningen i gældsætning som forventet er centreret om ejere. I 1995 var gældskvoten ca. 250 pct. for ejere, hvilket er vokset med en faktor halvanden til ca. 390 pct. i For lejere er væksten kun 1/3 fra 60 pct. til ca. 80 pct. Ud fra figuren forekommer det meget plausibelt, at det er udviklingen på boligmarkedet, der er den primære drivkraft bag stigningen i gældssætningen. Side 8
9 Figur 7 Passiver i pct. af disponibel indkomst for ejere og lejere og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og I figur 8 er vist gældskvoten i 2009 for personer, der er blevet boligejere i perioden Der er endvidere opdelt efter, hvornår i perioden, man er blevet boligejer. Der er kun medtaget personer, der er blevet boligejere en gang i løbet af perioden og fortsat er det i Figur 8 Passiver i pct. af disponibel indkomst for boligejere i 2009 v Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Side 9 Passiver i pct. af den disponible indkomst udgør ca. 390 pct. for samtlige boligejere i For nye boligejere er tallet marginalt højere med ca. 400 pct.
10 Gældskvoten er højest for personer, der er blevet boligejere før 2000 med ca. 405 pct. Boligejere, der har købt indenfor de seneste 5 år, har en gældskvote på knap 400 pct. Der er med andre ord ikke markant forskel i gældssætningen efter, hvornår man har anskaffet boligen. Det kan tolkes i retning af, at den høje gældssætning ikke primært skyldes højere boligpriser for 1.gangskøbere, men at nye og højere ejendomsværdier i takt med stigende boligpriser er blevet belånt af eksisterende boligejere, eksempelvis i forbindelse med konverteringer af boliglån. Pensionsformue Nationalbanken lægger stor vægt på, at pensionsformuen er steget fra 1995 til 2009, og at denne pensionsformue har gjort det muligt for at øge gældssætningen, jf. ovenfor. Figur 9 viser passiverne i pct. af den disponible indkomst fordelt efter, hvor stor en andel indbetalinger til pensionsordninger udgjorde af bruttoindkomsten i henholdsvis 1995 og Der er kun medtaget erhvervsaktive. Gældsætningen er øget for alle grupper uanset, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der bliver indskudt på pensionsordning. De største stigninger er sket for personer, der indskyder 0 og 5 pct. af indkomsten. Figur 9 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for erhvervsaktive i 1995 og 2009 Side 10 Figuren skal ses i lyset af, at der er sket store bevægelser i, hvor stor en andel af indkomsten, der indskydes på pensionsordning som følge af den kraftigt sti-
11 gende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner mellem 1995 og Det er illustreret i figur 10 nedenfor. Andelen, der indskyder mellem 10 og 15 pct. og over 15 pct. er mere end fordoblet fra 1995 til 2009, mens andelen med indskud mellem 0 og pct. 5 pct. tilsvarende er mere end formindsket. Denne udvikling skal primært henføres til den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, men kan også skyldes en generel opkvalificering på arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis bedre uddannelse og heraf følgende job med bedre pensionsordning. Figur 10 Andel personer fordelt efter, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der indskydes på pension og 2009 Isoleret betydning af pensionsopsparing personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 For nærmere at afdække betydningen af indbetalingerne til pensionsordningerne fokuseres herefter på personer, der er med i datasættet i begge år, og ikke har skiftet socioøkonomisk hovedgruppe fra 1995 til Det sikrer, at de betragtede personer ikke har færdiggjort uddannelse i perioden eller på anden måde er blevet opkvalificerede, sådan at de eksempelvis skiftet fra at være faglært arbejder til funktionærstatus eller ledelsesansvar. Da gæld, bruttoindkomst og disponibel indkomst mv. er lige delt mellem personer i parforhold, er der stillet samme krav til en eventuel partners socioøkonomiske hovedgruppe. Det er endvidere kun medtaget personer, der ikke har skiftet boligtype mellem 1995 og 2009 og kun erhvervsaktive er medtaget. Den betragtede gruppe udgør ca personer. Der er ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen, da kravet om. at personerne skal eksistere i både 1995 og 2009 indebærer, at Side 11
12 personerne i 2009 er ældre end befolkningen som helhed. Den yngste person, der er med i udsnittet, er således 39 år i Figur 11 viser udviklingen i passiver i pct. af disponibel indkomst for denne gruppe fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Figuren kan sammenholdes med figur 1, der viser passiverne for alle over 25 år i 1995 og Figur 11 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Generelt er udviklingen i passiver i pct. af den disponible indkomst langt mindre for personerne med fastholdte karakteristika end for samtlige personer med foranderlige karakteristika. Passiverne i pct. af indkomsten for den udvalgte gruppe er lavere i 2009 end for alle, mens gældskvoten til gengæld er noget højere i 1995 for den udvalgte gruppe end for alle. I figur 12 er vist udviklingen i gældskvoten fordelt efter, om indbetalingerne til pensionsordninger er steget, uændrede, eller faldet fra 1995 til Det har været en beskeden stigning i gældskvoten for personer, der har hævet pensionsindbetalingerne fra 1995 til 2009, mens gældskvoten er steget betydeligt for personer med fald i pensionsindbetalingsprocent. Personer med uændret indbetalingsprocent har også en stigning i gældskvoten. Det er dog kun ca. 7 pct. af gruppen, der fald i indbetalingsprocent, mens ca. 20 pct. har uændret indbetalingsprocent. Der er ikke en sammenhæng mellem stigende pensionsindbetaling og øget gældssætning, som Nationalbanken implicit mener at kunne påvise ud fra makrotal for udviklingen i pensionsformuen. Side 12
13 Figur 12 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt efter, om pensionsindbetalingen i pct. af bruttoindkomst er steget, uændret eller er faldet fra 1995 til 2009 for personer med samme karakteristika mellem 1995 og 2009 Betydningen af pensionsopsparing kan også undersøges ved at se nærmere på personer, der har uændret indbetalingsprocent fra 1995 til Det drejer sig om ca personer, jf. figur 13. Den fremgår af figuren, at gældskvoten både i 1995 og 2009 er højere, jo lavere indbetalingsprocenten er. Samme mønster gælder for stigningen i gældskvoten. Side 13
14 Figur 13 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for personer med samme karakteristika og samme indbetalingsprocent i 1995 og 2009 Side 14
Familiernes formue og gæld
Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mereKøn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen
Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne
Læs mereFORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING
29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit
Læs mereFTF ernes pensionsopsparing
8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereSTUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING
p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET
4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereTabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser
Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant
Læs merePædagoger og læreres pensionsopsparing
9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereFormuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre
Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede
Læs mereAnalyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper
19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån
Læs mereIndkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel
ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mereKun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne
Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af
Læs mereGennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.
Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al
Læs mereModtagere af boligydelse
23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereErhvervsdeltagelse for personer over 60 år
Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereTopindkomster i Danmark
Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,
Læs mereInformation 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering
Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret
Læs mereDanskerne har langt større formue end gæld
Danskerne har langt større formue end gæld Danskerne havde ved udgangen af 2013 i gennemsnit 1.116.000 kr. i overskud, når al gæld er trukket fra al formue herunder i boliger, biler mv. Der er i den økonomiske
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereSKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN
i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er
Læs mereTabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.
25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015
ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereSpecielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris
NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereINDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE
9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016
ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereÆldres økonomiske vilkår Nyt kapitel
Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereDanskerne er nu rigere end før krisen
18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue
Læs mereET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereIndefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014
ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereProvenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen
Provenuvirkning af at modregne forsikringsydelser ved tab af erhvervsevne med 30 pct. i stedet for 100 pct. i ressourceforløbsydelsen De fleste danskere på arbejdsmarkedet har i forbindelse med deres pensionsopsparing
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue
Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,
Læs mereBoligmarkedet nu og fremover
Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereGældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad
Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit
Læs mereBOLIGØKONOMISK VIDENCENTER
BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereIkke tegn på øget lønspredning i Danmark
Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePensionister har oplevet den største indkomstfremgang
Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset
Læs mereÆldres indkomst og pensionsformue
Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereBetydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel
Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det
Læs mereBefolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset
d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere
Læs mereLevevilkår for personer med nedsat arbejdsevne
Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2016
ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereFolkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereUndgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen
NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereBoligmarkedet er stadigvæk varmt
Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles
Læs mereDanske unges gældsadfærd
Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30
Læs mereMarkante sæsonudsving på boligmarkedet
N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige
Læs mereFlere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser
Læs mereEU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK
EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information
Læs merePensionsopsparing i 2002
Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereAnalyse 15. juli 2014
15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i
Læs mereForventninger til boligkøbernes økonomi i år
NR. 4 / 13. MAJ 2002 Forventninger til boligkøbernes økonomi i år I denne analyse fra Nykredit Boligindeks sætter vi fokus på forventningerne til boligkøbernes økonomi i 2002. Prisudviklingen i årets 1.
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 22. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (S).
Skatteudvalget 2017-18 L 238 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt 21. maj 2018 J.nr. 2018-3316 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 238 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven
Læs mereGennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil
De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereVirkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler
Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,
Læs mere16. juni Af Peter Spliid. Resumé:
16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende
Læs mereRestgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing
Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereForbrug, indkomst og formue
59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereAnalyse. Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten. 8. maj Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks
Analyse 8. maj 2018 Højtuddannede flytter til de store byer, lavtuddannede forbliver i udkanten Af Mikael B. Andersen og Philip Henriks Befolkningsudviklingen på tværs af Danmark er en vigtig del af diskussionen
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereMakroøkonomi: Det danske boligmarked
Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør
Læs merePensionisternes økonomi
Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere
Læs mere5. Indkomstudvikling
64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august
Læs mereFolkepensionisternes indkomst
ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereRegional boligprisprognose prisfald til alle
13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen
Læs merePRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER
i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereJob for personer over 60 år
Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereIndvandrernes indkomst som pensionerede
Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mere