Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen"

Transkript

1 Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Det udlægges af Nationalbanken som et udtryk for, at danskerne forøger deres bruttogæld på grund af pensionsopsparingen Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax Nationalbanken argumenterer ikke grundigt for, at det er udviklingen i pensionsformuen, der er skyld i den voksende bruttogæld i Danmark. Der fremføres faktisk argumenter for, at pensionsformuen ikke er årsagen. Det nævnes, at udviklingen i boligformuen er central som forudsætning for, at bruttogælden overhovedet kan vokse. Det refereres også korrekt, at der ikke er fundet nogen stor effekt på andre typer opsparing af pensionsopsparing i empiriske analyser. Men det konkluderes stadigvæk, at det er pensionsformuen, der er drivkraften bag stigningen i bruttogæld. Peter Foxman Chefkonsulent, cand. polit Dir Retfærdigvis nævner Nationalbanken, at det er vanskelligt at konkludere på basis af analyser på makroniveau, og at der kræves undersøgelser med udgangspunkt i individoplysninger for at kunne drage sikre konklusioner. Nationalbanken har præsenteret en sådan analyse i kvartalsoversigten 2. kvartal Heri fremlægges data, der blandt andet viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem pensionsformue og bruttogæld. Nationalbankens analyse har dog et relativt bredt sigte med at beskrive den generelle udvikling i familiernes brutto- og nettogæld. I dette notat er foretaget en analyse med fokus på betydningen af pensionsopsparing i sammenhæng med udviklingen i bruttogæld. Analysen er foretaget med udgangspunkt i de individoplysninger, som har adgang til. Denne analyse peger entydigt i retning af, at der er udviklingen på boligmarkedet, der har betydning for den højere gældssætning, mens pensionsopsparing ikke har bidraget til gældsætningen. Personer med høje pensionsindbetalinger Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

2 har øget gældskvoten mindre end personer med lav opsparing. Dette kan illustreres præcist med to figurer: Gældskvote for ejere og lejere i 1995 og 2009 Gældskvote fordelt efter udvikling i pensionsindbetaling fra 1995 til Personer med samme karakteristika Bruttogælden for ejere er vokset fra at udgøre ca. 250 pct. af den disponible indkomst i 1995 til knap 400 pct. i 2009 For lejere er gældskvoten vokset far godt halvtreds pct. i 1995 til ca. 80 pct. i 2009 Gældskvoten er vokset beskedent for personer med stigning i pensionsindbetalingsprocenten, lidt mere for personer med uændret indbetalingsprocent, mens stigning er betydelig for den lille andel af personer med fald i indbetalingsprocent Nationalbankens analyse på makrodata Nationalbanken har i kvartalsoversigten for 4. kvartal 2011 lavet en undersøgelse af udviklingen i husholdningernes balance og gæld i et internationalt perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra nationalregnskaber. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Pensionsopsparingen betyder ifølge Nationalbanken, at der for den enkelte er mindre behov for løbende at afdrage på gæld, fordi pensionsopsparingen sikrer, at der ikke sker store fald i disponibel indkomst ved overgang til pension, således at der også er råd til at betale renteudgifter mv. som pensionist. Side 2 Dette budskab gentages i et kapitel om pensionsopsparing i kvartalsoversigten for 1. kvartal 2012.

3 Høj bruttogæld kan betyde en højere risiko for både samfund og den enkelte, hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Dårlige konjunkturer eller store rentestigninger kan gøre det vanskelligt afdrage og betale renter på gælden, selvom nettoformuen som følge af pensionsformue er positiv. Pensionsformue er øremærket forsørgelse i pensionisttilværelsen, og kan derfor ikke anvendes til at betale renter og afdrag før pensionisttilværelsen. Nationalbankes analyse på individdata I Nationalbankens kvartalsoversigt 2012:2 er en artikel om familiernes formue og gæld, hvor det på familieniveau undersøges, hvordan er bruttogælden sammensat på forskellige indkomstintervaller og aldersgrupper, og i hvilken grad gælden modsvarer af forskellige typer aktiver, herunder pensionsformue. Analysen viser, at bruttogælden er tæt knyttet til indkomst, hvilket betyder at bruttogælden stiger med indkomsten, sådan at de 20 pct. af familierne med højst indkomst tegner sig for 53 pct. af den samlede bruttogæld. Den procentvise stigning i bruttogælden er størst for ældre familier, men målt i kroner og øre er stigningen for velhavende familier og familier midt i aldersfordelingen. Der er stor sammenhæng mellem størrelsen af bruttogælden og værdien af aktiverne, der langt overvejende består af boligformue: Fordelingen af aktiver, herunder særligt boligformue, svarer i store træk til fordelingen af bruttogælden. Familier med stor bruttogæld har altså også store aktiver, fortrinsvis en dyr ejerbolig. De samlede aktiver er langt højere end bruttogælden, men alligevel har med end en tredjedel af familierne negativ nettoformue. Nationalbanken har adgang til data om størrelsen af pensionsformuen i Disse oplysninger stammer fra de individoplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med Velfærdskommissionens arbejde i Inddragelse af pensionsformue viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem opbygningen af pensionsformuer og den øgede bruttogæld. Familier med stor pensionsformue har ikke højere bruttogæld end andre familier i samme indkomst- og aldersinterval. s analyse på baggrund af individoplysninger har desværre ikke adgang til de tilgængelige individoplysninger om husholdningernes samlede finansielle formue, fordi der ikke er adgang til individoplysningerne om størrelsen af pensionsformuen for alle personer, der blev indhentet til brug for Velfærdskommissionen i Der haves alene oplysninger om pensionsformuen for 59½-årige, der indberettes til brug for beregningen af efterløn. Til gengæld kendes størrelsen af de årlige indskud til pensionsordninger for alle. Der kan udledes følgende af analysen: Overordnet set kan makroudviklingen i gældskvoten genfindes, når der tages udgangspunkt i individoplysninger Det er personer med relativt lav uddannelsesniveau, der har forøget gældskvoten mest Gældskvoten er vokset mest for de ældre aldersgrupper Gældskvoten for pensionister er fx vokset fra knap 50 pct. i 1995 til ca. 130 pct. Hermed er forskellen til befolkningen som helhed indsnævret Side 3

4 Gældskvoten er svagt stigende med størrelsen af pensionsformue for nye pensionister i Men andelen af boligejere stiger også i takt med størrelsen af pensionsformue som 59½-årig Boligpriserne er vokset kraftigt siden 1995, mens renten er faldet kraftigt Gældskvoten for boligejere er vokset fra 250 pct. i 1995 til knap 400 pct. i Udviklingen for lejere har været væsentligt mere afdæmpet Der er ingen klar tendens til, at nye boligejere er mere gældssatte end andre boligejere Gældskvoten er vokset kraftigst for personer med lave pensionsindbetalinger i pct. af bruttoindkomsten, men gruppen af personer med lav pensionsindbetaling er reduceret kraftigt fra 1995 til 2009 Samme billede ses, når man betragter personer, der ikke i væsentligt omfang har ændret status imellem 1995 og 2009 Indledningsvis ses på gældskvoten defineret som samlede passiver i pct. af den disponible indkomst for samtlige (helårsskattepligtige) personer på 25 år og derover i 1995 og Nedenfor er vist samlede passiver i pct. af den disponible indkomst i 1995 og 2009 med udgangspunkt i individoplysninger. Figur 1 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Alle personer over 25 år Figur 1 viser samme billede som Nationalbankens tal, nemlig at gældsætningen er vokset ganske kraftigt fra 1995 til I 1995 udgjorde passiverne ca. 180 pct. af den disponible indkomst, hvilket er vokset til ca. 300 pct. i Udviklingen har stort set fulgt samme mønster for de forskellige uddannelseskategorier. I både 1995 og 2009 er det faglærte, personer med kortere videregående uddannelse og gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der har størst gældskvote. Gældskvoten for personer med mellemlang og videregående uddannelse er steget relativt mindre end for faglærte og personer med kortere videregående uddannelser. Side 4

5 I figur 2 er vist, hvordan gældsætningen har udviklet sig for forskellige aldersgrupper. Figur 2 Passiver i pct. af disponibel indkomst for aldersgrupper og Alle personer over 25 år Det fremgår af figur 2, at gældsætningen er vokset for alle aldersgrupper, men også, at den største vækst er sket for personer, der er ældre end 56 år. Nedenfor er derfor fokuseret på udviklingen for folkepensionister. Folkepensionister I figur 3 er set nærmere på udviklingen for folkepensionister. Der er vist passiverne i pct. af disponibel indkomst for hele gruppen af folkepensionister i 1995 og i Der er også vist gældskvoten for nye pensionister, defineret som personer, der oplever det første hele år på folkepension. I 1995 gælder det for 68- årige og i 2009 for 66-årige folkepensionister. I 1995 var gældskvoten ca. 45 pct. for folkepensionister, hvilket var ca. 1/4 af gældskvoten for befolkningen som helhed i I 2009 er forholdet mellem passiver og disponibel indkomst ca. 130 pct. for pensionister. Det er ca. 43 pct. af forholdet for befolkningen som helhed i Der er altså sket en indsnævring af forskellen mellem pensionister og den øvrige befolkning. Det understøttes også af, at gældskvoten for nye pensionister i 2009 udgør ca. 200 pct., hvilket er væsentligt højere end de ca. 70 pct. for personer, der var nye pensionister i Side 5

6 Figur 3 Passiver i pct. af disponibel indkomst for pensionister Siden 2000 indberettes der pensionsformuer for 59½-årige til brug for beregningen af efterløn. Der findes derfor ikke pensionsoplysninger for pensionister i 1995, men der kan vises tal for de nye pensionister i I figur 4 er vist passiver i pct. af den disponible indkomst fordelt efter pensionsformuen i 2002 for de nye pensionister i Oplysningerne om størrelsen af pensionsformue er fra 2002, hvor de betragtede personer var 59 år. Der er hovedsageligt for de lavere pensionsformuer - en meget svag tendens til, at gældsætningen vokser i takt med pensionsformuen, men afvigelsen i forhold til gennemsnittet for alle nye pensionister på knap 200 pct. er meget lille. Udviklingen i gældsætning kan i langt højere grad afspejle, at andelen af boligejere vokser med i takt med stigende pensionsformue, hvilket fremgår klart af figur 4. Side 6

7 Figur 4 Passiver i pct. af disponibel indkomst for nye pensionister i 2009 fordelt efter pensionsformue i 2002 Kilde: Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i Boligejere I perioden fra 1995 til 2009 er der sket en dramatisk udvikling på boligmarkedet. I figur 5 er vist prisudviklingen for enfamiliehuse og ejerlejligheder i perioden Figur 5 Prisudvikling for enfamiliehus og ejerlejligheder, Side 7 Kilde: Danmarks Statistik

8 I perioden er priserne på enfamiliehuse 3-doblet, mens priserne på ejerlejligheder er mere end firedoblet. Det er mange forklaringer på denne prisudvikling. En del af udviklingen har givet været drevet af konjunkturerne, men også indførelsen af rentetilpasningslån i slutningen af 1990'erne og indførelsen af adgangen til afdragsfrie lån i 2003 har sikkert også skubbet priserne i vejret. Skattestoppet med virkning fra 2002 har også haft stor effekt. Renteudviklingen har yderligere bidraget til at mindske finansieringsomkostningerne, jf. figur 6. Figur 6 Obligationsrentegennemsnit, Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Der er anvendt obligationsrentegennemsnittet for enhedsprioritetsobligationer I figur 7 er vist gældskvoten for henholdsvis ejere og lejere i 1995 og Figuren viser, at stigningen i gældsætning som forventet er centreret om ejere. I 1995 var gældskvoten ca. 250 pct. for ejere, hvilket er vokset med en faktor halvanden til ca. 390 pct. i For lejere er væksten kun 1/3 fra 60 pct. til ca. 80 pct. Ud fra figuren forekommer det meget plausibelt, at det er udviklingen på boligmarkedet, der er den primære drivkraft bag stigningen i gældssætningen. Side 8

9 Figur 7 Passiver i pct. af disponibel indkomst for ejere og lejere og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og I figur 8 er vist gældskvoten i 2009 for personer, der er blevet boligejere i perioden Der er endvidere opdelt efter, hvornår i perioden, man er blevet boligejer. Der er kun medtaget personer, der er blevet boligejere en gang i løbet af perioden og fortsat er det i Figur 8 Passiver i pct. af disponibel indkomst for boligejere i 2009 v Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Side 9 Passiver i pct. af den disponible indkomst udgør ca. 390 pct. for samtlige boligejere i For nye boligejere er tallet marginalt højere med ca. 400 pct.

10 Gældskvoten er højest for personer, der er blevet boligejere før 2000 med ca. 405 pct. Boligejere, der har købt indenfor de seneste 5 år, har en gældskvote på knap 400 pct. Der er med andre ord ikke markant forskel i gældssætningen efter, hvornår man har anskaffet boligen. Det kan tolkes i retning af, at den høje gældssætning ikke primært skyldes højere boligpriser for 1.gangskøbere, men at nye og højere ejendomsværdier i takt med stigende boligpriser er blevet belånt af eksisterende boligejere, eksempelvis i forbindelse med konverteringer af boliglån. Pensionsformue Nationalbanken lægger stor vægt på, at pensionsformuen er steget fra 1995 til 2009, og at denne pensionsformue har gjort det muligt for at øge gældssætningen, jf. ovenfor. Figur 9 viser passiverne i pct. af den disponible indkomst fordelt efter, hvor stor en andel indbetalinger til pensionsordninger udgjorde af bruttoindkomsten i henholdsvis 1995 og Der er kun medtaget erhvervsaktive. Gældsætningen er øget for alle grupper uanset, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der bliver indskudt på pensionsordning. De største stigninger er sket for personer, der indskyder 0 og 5 pct. af indkomsten. Figur 9 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for erhvervsaktive i 1995 og 2009 Side 10 Figuren skal ses i lyset af, at der er sket store bevægelser i, hvor stor en andel af indkomsten, der indskydes på pensionsordning som følge af den kraftigt sti-

11 gende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner mellem 1995 og Det er illustreret i figur 10 nedenfor. Andelen, der indskyder mellem 10 og 15 pct. og over 15 pct. er mere end fordoblet fra 1995 til 2009, mens andelen med indskud mellem 0 og pct. 5 pct. tilsvarende er mere end formindsket. Denne udvikling skal primært henføres til den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, men kan også skyldes en generel opkvalificering på arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis bedre uddannelse og heraf følgende job med bedre pensionsordning. Figur 10 Andel personer fordelt efter, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der indskydes på pension og 2009 Isoleret betydning af pensionsopsparing personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 For nærmere at afdække betydningen af indbetalingerne til pensionsordningerne fokuseres herefter på personer, der er med i datasættet i begge år, og ikke har skiftet socioøkonomisk hovedgruppe fra 1995 til Det sikrer, at de betragtede personer ikke har færdiggjort uddannelse i perioden eller på anden måde er blevet opkvalificerede, sådan at de eksempelvis skiftet fra at være faglært arbejder til funktionærstatus eller ledelsesansvar. Da gæld, bruttoindkomst og disponibel indkomst mv. er lige delt mellem personer i parforhold, er der stillet samme krav til en eventuel partners socioøkonomiske hovedgruppe. Det er endvidere kun medtaget personer, der ikke har skiftet boligtype mellem 1995 og 2009 og kun erhvervsaktive er medtaget. Den betragtede gruppe udgør ca personer. Der er ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen, da kravet om. at personerne skal eksistere i både 1995 og 2009 indebærer, at Side 11

12 personerne i 2009 er ældre end befolkningen som helhed. Den yngste person, der er med i udsnittet, er således 39 år i Figur 11 viser udviklingen i passiver i pct. af disponibel indkomst for denne gruppe fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Figuren kan sammenholdes med figur 1, der viser passiverne for alle over 25 år i 1995 og Figur 11 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Generelt er udviklingen i passiver i pct. af den disponible indkomst langt mindre for personerne med fastholdte karakteristika end for samtlige personer med foranderlige karakteristika. Passiverne i pct. af indkomsten for den udvalgte gruppe er lavere i 2009 end for alle, mens gældskvoten til gengæld er noget højere i 1995 for den udvalgte gruppe end for alle. I figur 12 er vist udviklingen i gældskvoten fordelt efter, om indbetalingerne til pensionsordninger er steget, uændrede, eller faldet fra 1995 til Det har været en beskeden stigning i gældskvoten for personer, der har hævet pensionsindbetalingerne fra 1995 til 2009, mens gældskvoten er steget betydeligt for personer med fald i pensionsindbetalingsprocent. Personer med uændret indbetalingsprocent har også en stigning i gældskvoten. Det er dog kun ca. 7 pct. af gruppen, der fald i indbetalingsprocent, mens ca. 20 pct. har uændret indbetalingsprocent. Der er ikke en sammenhæng mellem stigende pensionsindbetaling og øget gældssætning, som Nationalbanken implicit mener at kunne påvise ud fra makrotal for udviklingen i pensionsformuen. Side 12

13 Figur 12 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt efter, om pensionsindbetalingen i pct. af bruttoindkomst er steget, uændret eller er faldet fra 1995 til 2009 for personer med samme karakteristika mellem 1995 og 2009 Betydningen af pensionsopsparing kan også undersøges ved at se nærmere på personer, der har uændret indbetalingsprocent fra 1995 til Det drejer sig om ca personer, jf. figur 13. Den fremgår af figuren, at gældskvoten både i 1995 og 2009 er højere, jo lavere indbetalingsprocenten er. Samme mønster gælder for stigningen i gældskvoten. Side 13

14 Figur 13 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for personer med samme karakteristika og samme indbetalingsprocent i 1995 og 2009 Side 14

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien!

Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Afdragsfrie lån bruges til at styrke privatøkonomien! Realkreditrådet besvarer kritikken af de afdragsfrie lån. Mere end halvdelen af realkreditudlånet til boligejerne er afdragsfrit. Det har udløst en

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation

Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Analyse af danskernes boligøkonomiske situation Indledning Udviklingen på boligmarkedet har stor bevågenhed. Både fordi det direkte berører alle boligejerne, men samtidig er af stor betydning for hele

Læs mere

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr.

Danskerne har en samlet nettoformue på 4.300 mia. kr. Kortlægning af de danske husholdningers formuer og gæld Danskerne har en samlet nettoformue på 4.3 mia. kr. I de seneste år har det i stigende grad vakt bekymring, at de danske husholdninger har en høj

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Den rigeste 1 ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark Danmark har oplevet stigende uligheder målt på indkomst de seneste år. Men indkomstforskelle fortæller dog kun én side af historien om velstandsfordelingen

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt

Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Skatteudvalget 2011-12 L 80 Bilag 13 Offentligt Folketingets Skatteudvalg L 80 - Lige store pensioner 23.04.2012 Hullet der skal lukkes Skatteministeren ønsker at lukke et skattehul. Hullet er opstået,

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel

2. Privat opsparing og gæld Nyt kapitel 2. Nyt kapitel 2.1 Indledning Svagt privatforbrug og lave investeringer er centrale medvirkende årsager til, at konjunkturtilbageslaget har været dybere og den efterfølgende genopretning langsommere i

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld 1 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg, Statistisk Afdeling og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen

Læs mere

Restancer på realkreditlån

Restancer på realkreditlån 61 Restancer på realkreditlån Asger Lau Andersen, Økonomisk Afdeling, og Charlotte Duus, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Langt de fleste danske familier med realkreditgæld betaler

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Flere vælger fastforrentede lån

Flere vælger fastforrentede lån P R E S S E M E D D E L E L S E Flere vælger fastforrentede lån Fastforrentede lån vinder igen frem, og blandt de boligejere der vælger variabelt forrentede lån, vælger de fleste lån med 3 eller 5 års

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed

Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed 1 Familiernes økonomiske robusthed, variabel rente og afdragsfrihed Asger Lau Andersen og Anders Møller Christensen, Økonomisk Afdeling, Charlotte Duus og Ri Kaarup, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Gæld i en krisetid af Vicki Nilsson 160286. Gæld i en krisetid. HD (FR) Hovedopgave - Forår 2012 Vicki Nilsson, 160286 Vejleder: Torben Nielsen

Gæld i en krisetid af Vicki Nilsson 160286. Gæld i en krisetid. HD (FR) Hovedopgave - Forår 2012 Vicki Nilsson, 160286 Vejleder: Torben Nielsen 1 Gæld i en krisetid HD (FR) Hovedopgave - Forår 2012 Vicki Nilsson, 160286 Vejleder: Torben Nielsen 2 Indholdsfortegnelse Problemstilling... 4 Problemidentifikation og indledning... 4 Det egentlige problem...

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde

Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde P R E S S E M E D D E L E L S E Fald i afdragsfrie lån for første gang nogensinde Boligejerne har i 1. kvartal 2013 indfriet flere afdragsfrie lån, end de har optaget. Det er første gang, at der er noteret

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik december 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik december 2010 70% 60% 60% 50% 49% 40% 30% 27% 20% 10% 0% 1% 6% 21% Meget højere Højere På samme

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet

Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E Høj udlånsaktivitet på boligmarkedet Ved udgangen af 214 valgte ekstraordinært mange boligejere mere rentesikkerhed ved enten at gå ud af rentekurven til fx F3-lån eller

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013

BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 2013 BESKÆFTIGELSES- UNDERSØGELSE 213 1 Indholdsfortegnelse Resumé 3 Beskæftigelsen i finanssektoren 4 Penge- og realkreditinstitutter 4 Pension og forsikring 5 It-virksomheder tilknyttet finanssektoren 5 personaleomsætning

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005

Pensionsmarkedsrådets rapport. pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid. Juni 2005 Pensionsmarkedsrådets rapport om pensionsopsparing, dækningsgrader og levetid Juni 2005 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning og sammenfatning... 3 Kapitel 2. Pensionsopsparing og dækningsgrader...

Læs mere

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr.

Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditudlånet 2.. kvartal 2010 28. juli 2010 Realkreditinstitutternes samlede obligationsrestgæld er steget med 18,3 mia. kr. i 2. kvartal 2010 og udgør nu ca. 2.330 mia. kr. Realkreditinstitutterne

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet

Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet P R E S S E M E D D E L E L S E t Negativt nettoudlån til ejerboliger, men ikke udtryk for nedgang på boligmarkedet Nettoudlånet fra realkreditinstitutterne til de danske boligejere blev negativt med 4,1

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter

Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Markedsudviklingen i 2005 for realkreditinstitutter Konklusioner Resultat før skat er steget kraftigt i 2005 (rekord højt). Stigende nettorente- og gebyrindtægter og større kursgevinster på værdipapirbeholdninger.

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere