Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen"

Transkript

1 Udviklingen i gældssætningen skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Det udlægges af Nationalbanken som et udtryk for, at danskerne forøger deres bruttogæld på grund af pensionsopsparingen Philip Heymans Allé Hellerup Tlf Fax Nationalbanken argumenterer ikke grundigt for, at det er udviklingen i pensionsformuen, der er skyld i den voksende bruttogæld i Danmark. Der fremføres faktisk argumenter for, at pensionsformuen ikke er årsagen. Det nævnes, at udviklingen i boligformuen er central som forudsætning for, at bruttogælden overhovedet kan vokse. Det refereres også korrekt, at der ikke er fundet nogen stor effekt på andre typer opsparing af pensionsopsparing i empiriske analyser. Men det konkluderes stadigvæk, at det er pensionsformuen, der er drivkraften bag stigningen i bruttogæld. Peter Foxman Chefkonsulent, cand. polit Dir Retfærdigvis nævner Nationalbanken, at det er vanskelligt at konkludere på basis af analyser på makroniveau, og at der kræves undersøgelser med udgangspunkt i individoplysninger for at kunne drage sikre konklusioner. Nationalbanken har præsenteret en sådan analyse i kvartalsoversigten 2. kvartal Heri fremlægges data, der blandt andet viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem pensionsformue og bruttogæld. Nationalbankens analyse har dog et relativt bredt sigte med at beskrive den generelle udvikling i familiernes brutto- og nettogæld. I dette notat er foretaget en analyse med fokus på betydningen af pensionsopsparing i sammenhæng med udviklingen i bruttogæld. Analysen er foretaget med udgangspunkt i de individoplysninger, som har adgang til. Denne analyse peger entydigt i retning af, at der er udviklingen på boligmarkedet, der har betydning for den højere gældssætning, mens pensionsopsparing ikke har bidraget til gældsætningen. Personer med høje pensionsindbetalinger Brancheorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser

2 har øget gældskvoten mindre end personer med lav opsparing. Dette kan illustreres præcist med to figurer: Gældskvote for ejere og lejere i 1995 og 2009 Gældskvote fordelt efter udvikling i pensionsindbetaling fra 1995 til Personer med samme karakteristika Bruttogælden for ejere er vokset fra at udgøre ca. 250 pct. af den disponible indkomst i 1995 til knap 400 pct. i 2009 For lejere er gældskvoten vokset far godt halvtreds pct. i 1995 til ca. 80 pct. i 2009 Gældskvoten er vokset beskedent for personer med stigning i pensionsindbetalingsprocenten, lidt mere for personer med uændret indbetalingsprocent, mens stigning er betydelig for den lille andel af personer med fald i indbetalingsprocent Nationalbankens analyse på makrodata Nationalbanken har i kvartalsoversigten for 4. kvartal 2011 lavet en undersøgelse af udviklingen i husholdningernes balance og gæld i et internationalt perspektiv. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra nationalregnskaber. Husholdningernes bruttogæld er vokset markant i perioden Denne stigning modsvares i en vis udstrækning af en tilsvarende stigning i pensionsformuerne. Pensionsopsparingen betyder ifølge Nationalbanken, at der for den enkelte er mindre behov for løbende at afdrage på gæld, fordi pensionsopsparingen sikrer, at der ikke sker store fald i disponibel indkomst ved overgang til pension, således at der også er råd til at betale renteudgifter mv. som pensionist. Side 2 Dette budskab gentages i et kapitel om pensionsopsparing i kvartalsoversigten for 1. kvartal 2012.

3 Høj bruttogæld kan betyde en højere risiko for både samfund og den enkelte, hvis kreditgivningen ikke er styret godt. Dårlige konjunkturer eller store rentestigninger kan gøre det vanskelligt afdrage og betale renter på gælden, selvom nettoformuen som følge af pensionsformue er positiv. Pensionsformue er øremærket forsørgelse i pensionisttilværelsen, og kan derfor ikke anvendes til at betale renter og afdrag før pensionisttilværelsen. Nationalbankes analyse på individdata I Nationalbankens kvartalsoversigt 2012:2 er en artikel om familiernes formue og gæld, hvor det på familieniveau undersøges, hvordan er bruttogælden sammensat på forskellige indkomstintervaller og aldersgrupper, og i hvilken grad gælden modsvarer af forskellige typer aktiver, herunder pensionsformue. Analysen viser, at bruttogælden er tæt knyttet til indkomst, hvilket betyder at bruttogælden stiger med indkomsten, sådan at de 20 pct. af familierne med højst indkomst tegner sig for 53 pct. af den samlede bruttogæld. Den procentvise stigning i bruttogælden er størst for ældre familier, men målt i kroner og øre er stigningen for velhavende familier og familier midt i aldersfordelingen. Der er stor sammenhæng mellem størrelsen af bruttogælden og værdien af aktiverne, der langt overvejende består af boligformue: Fordelingen af aktiver, herunder særligt boligformue, svarer i store træk til fordelingen af bruttogælden. Familier med stor bruttogæld har altså også store aktiver, fortrinsvis en dyr ejerbolig. De samlede aktiver er langt højere end bruttogælden, men alligevel har med end en tredjedel af familierne negativ nettoformue. Nationalbanken har adgang til data om størrelsen af pensionsformuen i Disse oplysninger stammer fra de individoplysninger, der blev indsamlet i forbindelse med Velfærdskommissionens arbejde i Inddragelse af pensionsformue viser, at der ikke er en klar sammenhæng mellem opbygningen af pensionsformuer og den øgede bruttogæld. Familier med stor pensionsformue har ikke højere bruttogæld end andre familier i samme indkomst- og aldersinterval. s analyse på baggrund af individoplysninger har desværre ikke adgang til de tilgængelige individoplysninger om husholdningernes samlede finansielle formue, fordi der ikke er adgang til individoplysningerne om størrelsen af pensionsformuen for alle personer, der blev indhentet til brug for Velfærdskommissionen i Der haves alene oplysninger om pensionsformuen for 59½-årige, der indberettes til brug for beregningen af efterløn. Til gengæld kendes størrelsen af de årlige indskud til pensionsordninger for alle. Der kan udledes følgende af analysen: Overordnet set kan makroudviklingen i gældskvoten genfindes, når der tages udgangspunkt i individoplysninger Det er personer med relativt lav uddannelsesniveau, der har forøget gældskvoten mest Gældskvoten er vokset mest for de ældre aldersgrupper Gældskvoten for pensionister er fx vokset fra knap 50 pct. i 1995 til ca. 130 pct. Hermed er forskellen til befolkningen som helhed indsnævret Side 3

4 Gældskvoten er svagt stigende med størrelsen af pensionsformue for nye pensionister i Men andelen af boligejere stiger også i takt med størrelsen af pensionsformue som 59½-årig Boligpriserne er vokset kraftigt siden 1995, mens renten er faldet kraftigt Gældskvoten for boligejere er vokset fra 250 pct. i 1995 til knap 400 pct. i Udviklingen for lejere har været væsentligt mere afdæmpet Der er ingen klar tendens til, at nye boligejere er mere gældssatte end andre boligejere Gældskvoten er vokset kraftigst for personer med lave pensionsindbetalinger i pct. af bruttoindkomsten, men gruppen af personer med lav pensionsindbetaling er reduceret kraftigt fra 1995 til 2009 Samme billede ses, når man betragter personer, der ikke i væsentligt omfang har ændret status imellem 1995 og 2009 Indledningsvis ses på gældskvoten defineret som samlede passiver i pct. af den disponible indkomst for samtlige (helårsskattepligtige) personer på 25 år og derover i 1995 og Nedenfor er vist samlede passiver i pct. af den disponible indkomst i 1995 og 2009 med udgangspunkt i individoplysninger. Figur 1 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Alle personer over 25 år Figur 1 viser samme billede som Nationalbankens tal, nemlig at gældsætningen er vokset ganske kraftigt fra 1995 til I 1995 udgjorde passiverne ca. 180 pct. af den disponible indkomst, hvilket er vokset til ca. 300 pct. i Udviklingen har stort set fulgt samme mønster for de forskellige uddannelseskategorier. I både 1995 og 2009 er det faglærte, personer med kortere videregående uddannelse og gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, der har størst gældskvote. Gældskvoten for personer med mellemlang og videregående uddannelse er steget relativt mindre end for faglærte og personer med kortere videregående uddannelser. Side 4

5 I figur 2 er vist, hvordan gældsætningen har udviklet sig for forskellige aldersgrupper. Figur 2 Passiver i pct. af disponibel indkomst for aldersgrupper og Alle personer over 25 år Det fremgår af figur 2, at gældsætningen er vokset for alle aldersgrupper, men også, at den største vækst er sket for personer, der er ældre end 56 år. Nedenfor er derfor fokuseret på udviklingen for folkepensionister. Folkepensionister I figur 3 er set nærmere på udviklingen for folkepensionister. Der er vist passiverne i pct. af disponibel indkomst for hele gruppen af folkepensionister i 1995 og i Der er også vist gældskvoten for nye pensionister, defineret som personer, der oplever det første hele år på folkepension. I 1995 gælder det for 68- årige og i 2009 for 66-årige folkepensionister. I 1995 var gældskvoten ca. 45 pct. for folkepensionister, hvilket var ca. 1/4 af gældskvoten for befolkningen som helhed i I 2009 er forholdet mellem passiver og disponibel indkomst ca. 130 pct. for pensionister. Det er ca. 43 pct. af forholdet for befolkningen som helhed i Der er altså sket en indsnævring af forskellen mellem pensionister og den øvrige befolkning. Det understøttes også af, at gældskvoten for nye pensionister i 2009 udgør ca. 200 pct., hvilket er væsentligt højere end de ca. 70 pct. for personer, der var nye pensionister i Side 5

6 Figur 3 Passiver i pct. af disponibel indkomst for pensionister Siden 2000 indberettes der pensionsformuer for 59½-årige til brug for beregningen af efterløn. Der findes derfor ikke pensionsoplysninger for pensionister i 1995, men der kan vises tal for de nye pensionister i I figur 4 er vist passiver i pct. af den disponible indkomst fordelt efter pensionsformuen i 2002 for de nye pensionister i Oplysningerne om størrelsen af pensionsformue er fra 2002, hvor de betragtede personer var 59 år. Der er hovedsageligt for de lavere pensionsformuer - en meget svag tendens til, at gældsætningen vokser i takt med pensionsformuen, men afvigelsen i forhold til gennemsnittet for alle nye pensionister på knap 200 pct. er meget lille. Udviklingen i gældsætning kan i langt højere grad afspejle, at andelen af boligejere vokser med i takt med stigende pensionsformue, hvilket fremgår klart af figur 4. Side 6

7 Figur 4 Passiver i pct. af disponibel indkomst for nye pensionister i 2009 fordelt efter pensionsformue i 2002 Kilde: Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i Boligejere I perioden fra 1995 til 2009 er der sket en dramatisk udvikling på boligmarkedet. I figur 5 er vist prisudviklingen for enfamiliehuse og ejerlejligheder i perioden Figur 5 Prisudvikling for enfamiliehus og ejerlejligheder, Side 7 Kilde: Danmarks Statistik

8 I perioden er priserne på enfamiliehuse 3-doblet, mens priserne på ejerlejligheder er mere end firedoblet. Det er mange forklaringer på denne prisudvikling. En del af udviklingen har givet været drevet af konjunkturerne, men også indførelsen af rentetilpasningslån i slutningen af 1990'erne og indførelsen af adgangen til afdragsfrie lån i 2003 har sikkert også skubbet priserne i vejret. Skattestoppet med virkning fra 2002 har også haft stor effekt. Renteudviklingen har yderligere bidraget til at mindske finansieringsomkostningerne, jf. figur 6. Figur 6 Obligationsrentegennemsnit, Kilde: Danmarks Statistik Anm.: Der er anvendt obligationsrentegennemsnittet for enhedsprioritetsobligationer I figur 7 er vist gældskvoten for henholdsvis ejere og lejere i 1995 og Figuren viser, at stigningen i gældsætning som forventet er centreret om ejere. I 1995 var gældskvoten ca. 250 pct. for ejere, hvilket er vokset med en faktor halvanden til ca. 390 pct. i For lejere er væksten kun 1/3 fra 60 pct. til ca. 80 pct. Ud fra figuren forekommer det meget plausibelt, at det er udviklingen på boligmarkedet, der er den primære drivkraft bag stigningen i gældssætningen. Side 8

9 Figur 7 Passiver i pct. af disponibel indkomst for ejere og lejere og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og I figur 8 er vist gældskvoten i 2009 for personer, der er blevet boligejere i perioden Der er endvidere opdelt efter, hvornår i perioden, man er blevet boligejer. Der er kun medtaget personer, der er blevet boligejere en gang i løbet af perioden og fortsat er det i Figur 8 Passiver i pct. af disponibel indkomst for boligejere i 2009 v Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Side 9 Passiver i pct. af den disponible indkomst udgør ca. 390 pct. for samtlige boligejere i For nye boligejere er tallet marginalt højere med ca. 400 pct.

10 Gældskvoten er højest for personer, der er blevet boligejere før 2000 med ca. 405 pct. Boligejere, der har købt indenfor de seneste 5 år, har en gældskvote på knap 400 pct. Der er med andre ord ikke markant forskel i gældssætningen efter, hvornår man har anskaffet boligen. Det kan tolkes i retning af, at den høje gældssætning ikke primært skyldes højere boligpriser for 1.gangskøbere, men at nye og højere ejendomsværdier i takt med stigende boligpriser er blevet belånt af eksisterende boligejere, eksempelvis i forbindelse med konverteringer af boliglån. Pensionsformue Nationalbanken lægger stor vægt på, at pensionsformuen er steget fra 1995 til 2009, og at denne pensionsformue har gjort det muligt for at øge gældssætningen, jf. ovenfor. Figur 9 viser passiverne i pct. af den disponible indkomst fordelt efter, hvor stor en andel indbetalinger til pensionsordninger udgjorde af bruttoindkomsten i henholdsvis 1995 og Der er kun medtaget erhvervsaktive. Gældsætningen er øget for alle grupper uanset, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der bliver indskudt på pensionsordning. De største stigninger er sket for personer, der indskyder 0 og 5 pct. af indkomsten. Figur 9 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for erhvervsaktive i 1995 og 2009 Side 10 Figuren skal ses i lyset af, at der er sket store bevægelser i, hvor stor en andel af indkomsten, der indskydes på pensionsordning som følge af den kraftigt sti-

11 gende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner mellem 1995 og Det er illustreret i figur 10 nedenfor. Andelen, der indskyder mellem 10 og 15 pct. og over 15 pct. er mere end fordoblet fra 1995 til 2009, mens andelen med indskud mellem 0 og pct. 5 pct. tilsvarende er mere end formindsket. Denne udvikling skal primært henføres til den stigende udbredelse af arbejdsmarkedspensioner, men kan også skyldes en generel opkvalificering på arbejdsmarkedet som følge af eksempelvis bedre uddannelse og heraf følgende job med bedre pensionsordning. Figur 10 Andel personer fordelt efter, hvor stor en andel af bruttoindkomsten, der indskydes på pension og 2009 Isoleret betydning af pensionsopsparing personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 For nærmere at afdække betydningen af indbetalingerne til pensionsordningerne fokuseres herefter på personer, der er med i datasættet i begge år, og ikke har skiftet socioøkonomisk hovedgruppe fra 1995 til Det sikrer, at de betragtede personer ikke har færdiggjort uddannelse i perioden eller på anden måde er blevet opkvalificerede, sådan at de eksempelvis skiftet fra at være faglært arbejder til funktionærstatus eller ledelsesansvar. Da gæld, bruttoindkomst og disponibel indkomst mv. er lige delt mellem personer i parforhold, er der stillet samme krav til en eventuel partners socioøkonomiske hovedgruppe. Det er endvidere kun medtaget personer, der ikke har skiftet boligtype mellem 1995 og 2009 og kun erhvervsaktive er medtaget. Den betragtede gruppe udgør ca personer. Der er ikke tale om et repræsentativt udsnit af befolkningen, da kravet om. at personerne skal eksistere i både 1995 og 2009 indebærer, at Side 11

12 personerne i 2009 er ældre end befolkningen som helhed. Den yngste person, der er med i udsnittet, er således 39 år i Figur 11 viser udviklingen i passiver i pct. af disponibel indkomst for denne gruppe fordelt efter højeste fuldførte uddannelse. Figuren kan sammenholdes med figur 1, der viser passiverne for alle over 25 år i 1995 og Figur 11 Passiver i pct. af disponibel indkomst og Personer med uændrede karakteristika mellem 1995 og 2009 Egne beregninger på fuldtællinger af befolkningen i 1995 og Generelt er udviklingen i passiver i pct. af den disponible indkomst langt mindre for personerne med fastholdte karakteristika end for samtlige personer med foranderlige karakteristika. Passiverne i pct. af indkomsten for den udvalgte gruppe er lavere i 2009 end for alle, mens gældskvoten til gengæld er noget højere i 1995 for den udvalgte gruppe end for alle. I figur 12 er vist udviklingen i gældskvoten fordelt efter, om indbetalingerne til pensionsordninger er steget, uændrede, eller faldet fra 1995 til Det har været en beskeden stigning i gældskvoten for personer, der har hævet pensionsindbetalingerne fra 1995 til 2009, mens gældskvoten er steget betydeligt for personer med fald i pensionsindbetalingsprocent. Personer med uændret indbetalingsprocent har også en stigning i gældskvoten. Det er dog kun ca. 7 pct. af gruppen, der fald i indbetalingsprocent, mens ca. 20 pct. har uændret indbetalingsprocent. Der er ikke en sammenhæng mellem stigende pensionsindbetaling og øget gældssætning, som Nationalbanken implicit mener at kunne påvise ud fra makrotal for udviklingen i pensionsformuen. Side 12

13 Figur 12 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt efter, om pensionsindbetalingen i pct. af bruttoindkomst er steget, uændret eller er faldet fra 1995 til 2009 for personer med samme karakteristika mellem 1995 og 2009 Betydningen af pensionsopsparing kan også undersøges ved at se nærmere på personer, der har uændret indbetalingsprocent fra 1995 til Det drejer sig om ca personer, jf. figur 13. Den fremgår af figuren, at gældskvoten både i 1995 og 2009 er højere, jo lavere indbetalingsprocenten er. Samme mønster gælder for stigningen i gældskvoten. Side 13

14 Figur 13 Passiver i pct. af disponibel indkomst fordelt på pensionsindbetaling i pct. af bruttoindkomst for personer med samme karakteristika og samme indbetalingsprocent i 1995 og 2009 Side 14

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Familiernes formue og gæld

Familiernes formue og gæld Kvartalsoversigt, 2. kvartal 212 - Del 1 39 Familiernes formue og gæld Af Asger Lau Andersen, Anders Møller Christensen og Nick Fabrin Nielsen, Økonomisk Afdeling, Sigrid Alexandra Koob og Martin Oksbjerg,

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper

Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper 19. maj 2008 Analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie realkreditlån i forskellige aldersgrupper Sammenfatning Realkreditrådet har gennemført en analyse af udbredelsen og brugen af afdragsfrie lån

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad

Gældsudgifter i husholdninger med udløb af afdragsfrihed og høj belåningsgrad Et stigende antal husholdninger skal i perioden fra 2013 påbegynde afdrag på deres realkreditgæld eller omlægge til et nyt lån med afdragsfrihed. En omlægning af hele realkreditgælden til et nyt afdragsfrit

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Boligmarkedet er stadigvæk varmt

Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligmarkedet er stadigvæk varmt Boligpriserne bevæger sig stadig op på tværs af hele landet. Efter et vinterhalvår med moderat udvikling er der igen en vis fart på priserne til trods for, at der handles

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

Pensionsopsparing i 2002

Pensionsopsparing i 2002 Pensionsopsparing i 2002 - en fordelingsanalyse af danskernes på pensions Departementet April 2005 Indhold: Side 1. De samlede pensions i 2002... 3 2. Hovedtræk af analysen... 3 3. Pensionsdene fordelt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Markante sæsonudsving på boligmarkedet

Markante sæsonudsving på boligmarkedet N O T A T Markante sæsonudsving på boligmarkedet 9. marts 0 Denne analyse estimerer effekten af de sæsonudsving, der præger prisudviklingen på boligmarkedet. Disse priseffekter kan være hensigtsmæssige

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Insolvens blandt danske boligejere 2010

Insolvens blandt danske boligejere 2010 Syddansk Universitet Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi Gintautas Bloze og Morten Skak 20. august 2012 Insolvens blandt danske boligejere 2010 I den følgende analyse er det valgt at se på ejerboliger

Læs mere

Makroøkonomi: Det danske boligmarked

Makroøkonomi: Det danske boligmarked Makroøkonomi: Det danske boligmarked den 23. januar 2017 Prisen på lejligheder er på det højeste niveau nogensinde, mens prisen på huse nærmer sig toppen i 2007 Det københavnske lejlighedsmarked udgør

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Danske unges gældsadfærd

Danske unges gældsadfærd Danske unges gældsadfærd Indledning De unge gældssætter sig som aldrig før, men mange har svært ved at tilbagebetale deres gæld. Ifølge de seneste tal fra Experian står godt 55.000 unge mellem 18 og 30

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Forbrug, indkomst og formue

Forbrug, indkomst og formue 59 Forbrug, indkomst og formue Jens Bang-Andersen, Tina Saaby Hvolbøl, Paul Lassenius Kramp og Casper Ristorp Thomsen, Økonomisk Afdeling INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det private forbrug udgør omkring halvdelen

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Tilpasning af gæld og forbrug

Tilpasning af gæld og forbrug Tilpasning af gæld og forbrug En række institutionelle og strukturelle forhold herunder en betydelig pensionsopsparing og et veludviklet realkreditsystem gør det generelt muligt for danske husholdninger

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring

Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring P R E S S E M E D D E L E L S E Boligejere låner igen: Tyder på et boligmarked i bedring "Nettoudlånet til ejerboliger blev på 13 mia. kr. i 2. kvartal. Det er det højeste niveau siden 4. kvartal 2009.

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån

Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån Boligejerne har styr på deres afdragsfrie realkreditlån 2011 Boligejerne anvender deres afdragsfrihed med omtanke - og mest af alt til investeringer, opsparing og nedbringelse af anden gæld. Boligejerne

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013

Danmark. Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten. Makrokommentar 20. august 2013 Makrokommentar 20. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Makroøkonomi: Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Nøglen til det danske boligmarked er gemt godt under måtten Det danske boligmarked har

Læs mere

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013

Danmark. Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom. Makrokommentar 28. august 2013 Makrokommentar 28. august 2013 Danmark Relaterede publikationer Økonomisk Oversigt Danmark, maj 2013 Det danske privatforbrug Ketchupflasken er tom Den varme danske sommer har smittet af på humøret blandt

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Travlhed venter ejendomsmæglerne

Travlhed venter ejendomsmæglerne NR. 2 APRIL 2016 Travlhed venter ejendomsmæglerne Flere danskere end længe er klar til at købe hus. De næste seks måneder tegner dermed til at blive en travl periode for ejendomsmæglere, flyttefolk og

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006

BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: BOLIGPRISUDVIKLINGEN I 2. KVARTAL 2006 Boligpriserne steg fortsat kraftigt i 2. kvartal 2006, selvom stigende renter har reduceret folks købsmulighed

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån

Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån 19.oktober 2009 Eksplosiv stigning i yngre boligejere med FlexLån Flere og flere danskere vælger at finansiere deres bolig med et rentetilpasningslån. Det har bragt andelen af boligejere med en renteafhængig

Læs mere

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund

Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund 12. august 214 Renteudgifterne er trådt i baggrunden for en stund Adgangen til boligmarkedet ser fornuftig ud for førstegangskøberne i øjeblikket. Den såkaldte boligbyrde er på landsplan langt under det

Læs mere