Finansiering og organisering af biomassebaserede værdikæder. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
|
|
- Kirsten Lindholm
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Finansiering og organisering af biomassebaserede værdikæder Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
2 AGENDA 1. Introduktion Promovering af de tre mest lovende værdikæder To barrierer for landmanden som omdrejningspunkt 2. Analyse af værdikæder Biogas Fra halm til forbrænding Fra halm til bioethanol Potentialer ved ny ejerstruktur og finansiering 3. Makropolitiske perspektiver Samfundsøkonomi vs. markedsøkonomi Rentabilitet af biobaserede drivmidler Forskellige barrierer kræver forskellige løsninger
3 Introduktion
4 Introduktion Promovering af de tre mest lovende værdikæder: Hvad betyder finansiering, roller og ejerstruktur? Markedsstatus for bioøkonomi i dag: o Biogas fylder ingenting, men ser godt ud kommercielt o Bioethanol er interessant, men svær at løfte o Forbrænding er i dag kommerciel og fylder meget. Skal udfases over tid Markedsmodenhed for bioenergi Barrierer Bioethanol Vores budskab: o Skala og standardisering er en forudsætning for en kommerciel udrulning af biogas og bioethanol o Det kræver nye ejerskabsstrukturer og roller Biogas Forbrænding Pilot Demo Kommerciel Markedsmodenhed Kilde: Copenhagen Economics 4
5 Introduktion To barrierer for landmanden som omdrejningspunkt Landmændene har svært ved at løfte standardisering og opskalering rent organisatorisk o Rollen ikke ideel for systematisk industrialisering af produktion/logistik på tværs af regioner og værdikæder Landmanden står svagt økonomisk o Mange landmænd plaget af svag egenkapital, lave afkast og likviditet o Investeringer dyre/risikable Ny landbrugslov skaber platform for nye roller o Både nye spillere og fortsat konsolidering vil accelerere bioudvikling Planteavlernes fordeling af passiver Mio.kr Note: Kilde: Afkastningsgraden er udregnet som driftsresultatets andel af samlede aktiver. Tallet i parentes under hektarstørrelsen angiver antallet af bedrifter i kategorien. Copenhagen Economics baseret på regnskabsoplysninger fra Videncentret for Landbrug Landmændenes langsigtede økonomiske styrke Note: Kilde: AG: 1,2 EK Gæld (56%) 0-100HA (539) Høj gæld Likviditetsbehov Antal: Andel: 15% Lav gæld Likviditetsbehov Antal: Andel: 11% Likviditetsbehov AG: 1,4 EK Gæld (60%) HA (1297) AG: 3,5 Gæld (61%) Høj gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 25% Lav gæld Likviditetsoverskud Antal: Andel: 49% Likviditetsoverskud Gæld (70%) Beregningerne omfatter alt landbrug. Væsentlige priser og renter er korrigeret til langsigtede niveauer Videncentret for Landbrug EK HA (494) AG: 4,2 EK Over 300HA (438) 70% 5
6 Analyse af værdikæder
7 De tre mest lovende værdikæder Type Anlæg Input Output Biogas Biogasanlæg Gylle Affald Anden biomasse Biogas (til el/varme eller transport) Gødning Forbrænding Varmeværker/ kraftvarme Halm Varme og el Inbicon/ Maabjerg Halm Ethanol Lignin Vinasse Bioraffinaderi Hveiti Helsæd Korn Helsæd Ethanol Højprotein-foder Ethanol Lignin Højprotein-foder Vinasse Potentiale for materialer 7
8 Biogas To kommercielle biogasmodeller Decentral model (landmænd ejer) Central model 1-5 landmænd Ejer og finansierer anlæg (støttet ca. 30 pct.) landmænd t biomasse (primært gylle) t biomasse. Afgasset gylle retur Gårdbiogasanlæg biogasanlæg Biogasanlæg 2,5-5 mio. m 3 methan 8-24 mio. m 3 methan Naturgasnet via MR-station (Opgradering finansieret af naturgasselskab) Investeringstilskud bærer forretningsmodellen. Kravet er max 5 landmænd og gælder kun i etableringsøjeblikket. Eksterne kan være repræsenteret via landmænd. Modellen er markedsmoden, men ikke nødvendigvis samfundsøkonomisk optimal. Landmænd udfordres på egenkapital og løber økonomisk risiko. Standardiserede finansierings- og afværgningsmodeller fra eksternt selskab kan lempe landmandens økonomiske udfordringer. Fx model til udskiftning af ejere og leverandører og sikring af andre biomassekilder (samarbejdsmodel med DM&E). Alternativt kan man lave en decentral model hvor landmændene intet ejer, men leaser ydelsen fra biogasanlægget. Ekstern finansiering driver modellen. Naturgasnet Traditionel model hvor landmændene intet ejer og ingen risiko løber. Modydelsen for gylle er typisk afgasset gylle. Her er der fremadrettet intet investeringstilskud. Mulighed for langtidskontrakter på 5-10 år. Biogasselskabet kan lettere samarbejde med realkreditinstitutioner. Logistikmodel som i en bioraffinaderimodel herom senere.. 8
9 De tre relevante værdikæder Type Anlæg Input Output Biogas Biogasanlæg Gylle Affald Anden biomasse Biogas (til el/varme eller transport) Gødning Forbrænding Varmeværker/ kraftvarme Halm Varme og el Inbicon/ Maabjerg Halm Ethanol Lignin Vinasse Bioraffinaderi Hveiti Helsæd Korn Helsæd Ethanol Højprotein-foder Ethanol Lignin Højprotein-foder Vinasse Potentiale for materialer 9
10 Forbrænding Fra halm til forbrænding Landmand Transport Kraftvarmeværk 10
11 Forbrænding Fra halm til forbrænding 14 14?? Landmand Transport Kraftvarmeværk Langt de fleste omkostninger ligger hos landmanden. Af de ca. 53 øre pr. kg. halm, er 70 procent knyttet til maskinernes effektivitet. Mere effektive mejetærskere og ballepressere udvikles løbende (presses mere halm pr. balle og specifik udsmidning). Skala er en forudsætning for maskinernes rentabilitet. Kun store landmænd vil investere. Transport fylder beskeden del af omkostningerne. Værket laver leveringsplan for antal tons pr. uge til afhentning hos den pågældende landmand. Landmanden får ugentligt besked og prisen indregner lagerleje. De store værk har eksterne vognmænd. Ved små værk kører landmanden typisk selv ballerne ud. Langt det meste halmindkøb kommer fra individuelle kontrakter med landmanden. De løber typisk for 1, 3 eller 5 år. Der bringes ikke ekstra omkostninger i spil som følge af den individuelle prismodel. Der er alene tale om omfordeling. Den resterende halm indkøbes via licitering. Forslag: Yderligere maskinel professionalisering og specialisering for at øge kapacitetsudnyttelse. Enten ekstern specialisering og lejemodeller eller fortsat konsolidering blandt landmænd Forslag: Optimering af transporten kan sænke transportomkostningerne med ca. 43 pct. (6 øre). Erstat lastbiler med modulvogntog. De har plads til 32 baller i stedet for 24 (besparelse på 33 pct.). Tilpas ballestørrelsen så den matcher læssehøjden. Det giver tre rækker baller (besparelse på 10 pct..) I øjeblikket er der ingen ruter, som opfylder begge dele. Forslag: Ikke de store potentialer for kraftvarmeværket eventuelt fordelingsmæssige hensyn at tage. Geografisk skæv halmproduktion og liciteringsmodeller kan give rationale for landsdækkende forsyningsselskab til at varetage logistik (check af potentiale!) 11
12 De tre relevante værdikæder Type Anlæg Input Output Biogas Biogasanlæg Gylle Affald Anden biomasse Biogas (til el/varme eller transport) Gødning Forbrænding Varmeværker/ kraftvarme Halm Varme og el Inbicon/ Maabjerg Halm Ethanol Lignin Vinasse Bioraffinaderi Hveiti Helsæd Korn Helsæd Ethanol Højprotein-foder Ethanol Lignin Højprotein-foder Vinasse Potentiale for materialer 12
13 Bioraffinaderi Værdikæden for halm til bioethanol Landmand Transport Bioraffinaderi Længere afstande og ændret inputefterspørgsel sammenlignet med kraftvarmeværk. Muligt forretningskoncept hvor halm decentralt laves om til piller eller briketter. Det gør transporten billigere og processen lettere hos bioraffinaderiet. Spørgsmål om omkostning for landmand overstiges af transportbesparelse og gevinst for raffinaderiet. Hvis regnestykket er positivt, er det blot spørgsmål om fornuftig kontraktmodel. Nyt forretningskoncept med kontinuerlig halmefterspørgsel i stedet for diskret. Det giver mulighed for mere fleksibel og effektiv flådestyring. Kun aktuelt med eksterne leverandører pga. skala. Mulighed for specialisering og standardisering også på tværs af værker. Prismodellerne vil som udgangspunkt svare til kraftvarmeværkernes, dvs. flerårige kontraktmodeller. Næsten al halm leveres gennem eksternt halmforsyningsselskab. Den nødvendige restmængde indkøbes løbende gennem licitation. Med langt større skala er behovet for optimerede logistikløsninger større. Forslag: Yderligere maskinel professionalisering og specialisering for at øge kapacitetsudnyttelse. Briketteringsanlæg kan med fordel finansieres og udlejes eksternt, fx af DM&E. Forslag: Standardiser ruteplanlægning og kontraktforhold på tværs af værker. Ligesom for kraftvarme bør baller og lastbiler optimeres for at reducere transportudgifterne. Det bliver realistisk når forsøgsordningen med modulvogntog erstattes med permanent tilladelse. Forslag: Leverandører skal professionaliseres gennem formelt organ som varetager logistik og forhandler priser på vegne af landmænd. Fx kunne DM&E og Danske Halmleverandører udskille eksternt selskab. 13
14 Potentialer ved ny ejerstruktur og finansiering Type Afdækning af ejerskabsstruktur Afdækning af prisrisici Biogas Forbrænding Decentral model (landmænd ejer) Landmænd ejer biogasanlæg. Skala og standardisering gennem eksternt selskab som holder hånden over landmændene Decentral model (landmænd lejer) Landmænd lejer biogasanlæg. Eksternt selskab står alene for skala og standardisering Central model Store biogasselskabsejere giver automatisk skal og standardisering Maskinel specialisering for at øge kapacitetsudnyttelse Hos landmanden Maskinel specialisering for at øge kapacitetsudnyttelse. Tillad fortsat konsolidering Transport Tillad og anvend modulvogntog. Decentral model (landmænd ejer) Høje krav til landmændenes egenkapital og risikovillighed. Potentielt højt afkast og hedging-muligheder Decentral model (landmænd lejer) Minimal prisrisici for landmændene Central model Minimal prisrisici for landmændene. Bedre mulighed for langtidskontrakter (5-10 år). Allerede langtidskontrakter. Bioraffinaderi Hos landmanden Yderligere maskinel professionalisering og specialisering for at øge kapacitetsudnyttelse. Rolle for eksterne, fx DM&E, for finansiering og udlejning af briketteringsanlæg Transport Standardiser ruteplanlægning og kontraktforhold på tværs af værker. Tillad og anvend modulvogntog. Kontraktmodeller Leverandører skal professionaliseres gennem formelt organ som varetager logistik og forhandler priser på vegne af 14 landmænd. Fx kunne DM&E og Danske Halmleverandører udskille eksternt selskab.
15 Makropolitiske perspektiver
16 Makropolitiske perspektiver Samfundsøkonomi vs. markedsøkonomi Markedet for biomasserelaterede produkter Samfundsøkonomisk betragtning Indregner faktiske miljøomkostninger Indregner andre eksternaliteter, fx larm Markedsøkonomisk betragtning Abstraherer fra faktiske miljøomkostninger Abstraherer fra andre eksternaliteter, fx larm Abstraherer fra skatter og afgifter Indregner skatter og afgifter Giver et billede af hvad der er rentabelt for samfundet som helhed. Skatter og afgifter understøtte dette billede Giver et billede af hvad der er rentabelt for markedets aktører. Udviklingen drives her. 16
17 Makropolitiske perspektiver Rentabilitet af biobaserede drivmidler Samlede omkostninger for produktion af drivmidler i 2015 DKK/km 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1% 8% 11% 11% - 2% 1,3 1,2 1,1 1,0 Konventionel benzin Konventionel diesel Bioethanol på hvede (1. gen.) Bioethanol på halm (2. gen.) Elbiler Biogas SØK omk. MØK omk. Note: Biprodukter: DDGS (1. gen. bioethanol), biomasse til kraftværk samt halmmasse (2. gen. bioethanol). Intet værdisat biprodukt fra produktion af biogas. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Energistyrelsens beregningsmodel for alternative drivmidler i transportsektoren 17
18 Makropolitiske perspektiver Rentabilitet af biobaserede drivmidler Samlede omkostninger for produktion af drivmidler i 2015 DKK/km 1,9 1,8 9% 6% 1,7 2% - 3% 1,6 11% 11% 8% 1,5 1% 1,4 1,3-2% - 21% 1,2 1,1 1,0 Konventionel benzin Konventionel diesel Bioethanol på hvede (1. gen.) Bioethanol på halm (2. gen.) Elbiler Biogas SØK omk. MØK omk. Note: Biprodukter: DDGS (1. gen. bioethanol), biomasse til kraftværk samt halmmasse (2. gen. bioethanol). Intet værdisat biprodukt fra produktion af biogas. Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Energistyrelsens beregningsmodel for alternative drivmidler i transportsektoren 18
19 Makropolitiske perspektiver Forskellige barrierer kræver forskellige løsninger Biogas: Udfordringen er en udrulning af løsningerne. De er markedsøkonomisk rentable o Landmænd skal være åbne, turde at engagere og/eller investere o Finansiel sektor skal få øjnene op for mulighederne og grundigt forstå dem(på vej) o Tilskudssystem kan blokere for de rigtige løsninger (ved at favorisere decentrale modeller med direkte landsmandeje) Bioraffinaderier: Nye roller/organisering kan skære omkostninger men markedstræk mangler o Fokus på mere logik i afgiftssystem og sammenhængende VE støttesystem Skæve tilskyndelser i og udenfor kvotesektorer: CO2- fortrængning og VE-støtte til ugunst for biofuels o Opstilling af grønne regnskab vedrørende miljøkonsekvenser for proteinproduktion o kan åbne for en debat om kriterier og afgrænsning mellem 1 og 2 generations biofuels Fremskrivning af dansk bruttoenergiforbrug PJ VE total Fast biomasse Biobrændsler Biogas Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af Energistyrelsen 19
20 Kontakt Sigurd Næss-Schmidt Copenhagen Economics A/S Sankt Annæ Plads 13 DK-1250 Copenhagen K copenhageneconomics.com 20
Inbicon Demonstrationsanlæg
x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget
Læs mereTeknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen
Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi
Læs mereRobust og bæredygtig bioenergi
Robust og bæredygtig bioenergi Præsentation af Maabjerg Energy Concept Disposition Konsortiet Realiseringen Konceptet Råvarer Økonomiske nøgletal Klimapolitiske resultater Politiske rammevilkår Projektet
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereBeskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi. 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F)
Beskæftigelsespotentialer i udrulning af bioøkonomi 9.06.2015 Fagligt Fælles Forbund (3F) Hvorfor er bioøkonomien særlig interessant i regionalt perspektiv? Den langsigtede driver for bioøkonomien er presset
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereBiobrændstoffers miljøpåvirkning
Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereDen danske situation og forudsætninger
BiogasØresund 1. februar 2007 Biogas til transportformål Den danske situation og forudsætninger v. chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Biomasse til transport i Danmark (der sker slet ingenting) Andelen
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereMuligheder ved samspil med biogas
23. april 2013 Temadag Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Muligheder ved samspil med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereUdviklingsRåd Sønderjylland (URS)
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 201 Offentligt UdviklingsRåd Sønderjylland (URS) Partnerskab mellem Universitet/Undervisning Erhverv/6 klynger Amt/kommuner Samspil med Syddansk vækstforum
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereGastekniske dage 2013. Præsentation af Maabjerg projektet. v. Chefkonsulent Poul Lyhne
Gastekniske dage 2013 Præsentation af Maabjerg projektet v. Chefkonsulent Poul Lyhne Disposition Dagsorden: 1. Eksisterende anlæg Maabjerg Værket Maabjerg BioEnergy 2. Maabjerg Energy Concept Bioraffinaderi
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereMuligheder for anvendelse af halm i energisektoren
Muligheder for anvendelse af halm i energisektoren TEMADAG: Håndtering af biopiller på større anlæg Præsentation af LUBA PSO-projekt Thomas Holst Landbrug & Fødevarer Sekretariat for Danske Halmleverandører
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Miljø- klima- og landbrugsmæssige effekter CAMILLA K. DAMGAARD ØKONOMISEMINAR 11. DEC 2017 Baggrund og formål Opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereKonsekvenser af frit brændselsvalg
Konsekvenser af frit brændselsvalg Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse 1. oktober 2007 Energikonferencen Disposition Konsekvenser af frit brændselsvalg Konsekvenser af oplæg til afgiftsrationalisering
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereHvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?
Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereBiogasutvecklingen i Danmark
Årsmøde Biogas Syd, Malmø, 17. september 2013 Biogasutvecklingen i Danmark Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Hvem er Brancheforeningen? Rådgivere Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings--
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs merePotentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...
Læs mereEr der økonomi i Biogas?
Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,
Læs mereAfgrøder til bioethanol
www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereMaskininvesteringer nye ejerformer
Maskininvesteringer nye ejerformer Vækst i landbruget kan understøttes af nye ejerformer indenfor maskininvesteringer, finansieringslyst og cirkulær økonomi Direktør i Nykredit Leasing Mik Kristensen Agenda
Læs mereMiljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer
Miljøvenlige afgrøder til energi, fødevarer og materialer Indlæg ved temadag på AU-Foulum 5. september 2012 Erik Steen Kristensen Scenarier for mere biomasse i jordbruget i 2020 Gylling et al., 2012 Reduceret
Læs mereBiomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt
Biomasse til energiformål ressourcer på mellemlangt sigt Uffe Jørgensen Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø DET FACULTY JORDBRUGSVIDENSKABELIGE OF AGRICULTURAL SCIENCES FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Procent
Læs mereEn lang rejse, men nu er vi i gang. Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund
En lang rejse, men nu er vi i gang Michael Dalby, E.ON Danmark 5. december 2016, Billund 2 E.ON en af Europas førende virksomheder inden for produktion, distribution og salg af biogas Biometan projekter
Læs mereIntroduktion og oversigt bioenergiområdet
Introduktion og oversigt bioenergiområdet Kathrine Hauge Madsen khm@.dk Indhold Den danske energisituation Bioenergi i Danmark indtil nu Fast brændsel Transportbrændstoffer Energiafgrøder til biogas Bioenergien
Læs merePerspektiver for biogasinvestering i 2015
LandboSyd 24. marts 2015 Perspektiver for biogasinvestering i 2015 Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereBiogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent
Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs merePostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901
PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt. Det beskæftigelsesmæssige potentiale: Vækst og arbejdspladser i hele Danmark
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 427 Offentligt Det beskæftigelsesmæssige potentiale: Vækst og arbejdspladser i hele Danmark 22 mia. kr. skaber 23.700 job langt de fleste på landet
Læs mereSådan styrker du din bundlinje
Sådan styrker du din bundlinje Økologimøde 29. sept. Michael Friis Pedersen ErhvervsPhD studerende Videncentret for Landbrug, Copenhagen Business School Hvilken bundlinje er vigtig? Årets resultat? Driftsresultat
Læs mereEnergiens Tingsted 2013. Samlet resultat
Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig
Læs mere! Effekter:! Teknologivalg:! Lokalt marked for bioethanol
1 COWI præsentation Introduktion! Bioethanol -100% rent drikkesprit - Kan laves på stivelse og på sukker! Verdensmarked! Effekter: - CO2 fortrængning - Afsætning af landbrugsafgrøder - Produktion af proteinfoder
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereHalm til fjernvarme og kraftvarme
Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,
Læs mereNIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1
2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an
Læs merePotentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013
Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,
Læs mereKornbaseret bioethanolproduktion på. Studstrupværket. Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006
Kornbaseret bioethanolproduktion på Studstrupværket Præsentation på offentligt møde den 6. april 2006 Lars Kronholm Christensen Produktionschef, Studstrupværket Ivan Hundebøl Projektudvikler, Elsam Studstrupværket
Læs mereFremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv
Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereKorn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier
Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse
Læs mereEU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene
EU s 2030 klimaplan kan Danmark nå målene Sekretariatsleder, DI Bioenergi Gastekniske Dage Billund, 24. maj 2017 Photo: 2 Agenda Introduktion EU s 2030 målsætninger i Danmark Udfordringer i ikke-kvote
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereGrønt lys for biogas
Årets Gaskonference 2014 13. november 2014 Grønt lys for biogas? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereHvad vil et naturgasselskab med biogas?
Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereMEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkap
MEC konsortiet Maabjerg Energy Concept I/S Ejere: Lokalkonsortiet I/S 50 % Vestforsyning A/S Struer Forsyning A/S Nomi I/S Dong Energy A/S 50% Egenkapital: 40 mio. kr. Foto fra stiftelsen den 26. august
Læs mereCentrale målsætninger i regeringsgrundlaget
På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereBiogassens rolle i det integrerede energisystem
9.september 2018 - Aalborg kongres og kulturcenter Energidag Biogassens rolle i det integrerede energisystem Frank Rosager Disposition Potentiale og mål for biogas i energiforsyningen Methaniserings (CO2)
Læs mereFordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden
Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition
Læs mereAlternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer. Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen
Alternative drivmidler til transport - fokus på biobrændstoffer Lisa Bjergbakke og Carsten Poulsen Målsætninger energi og transport Andelen af vedvarende energi i transportsektoren øges til 10 pct. i 2020
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs mereGeografiske beskæftigelsespotentialer. bioøkonomi
Geografiske beskæftigelsespotentialer i bioøkonomi Fagligt Fælles Forbund 16 juni 2015 Forfattere: Helge Sigurd Næss-Schmidt, Partner Jossi Steen-Knudsen, Economist David von Below, Economist Indholdsfortegnelse
Læs mereNaturgassens rolle i fremtidens energiforsyning
Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mereHvor skal kapitalen komme fra?
Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende
Læs mereProduktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef
Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.
Læs mereBiogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover
Hotel Scandic Sydhavnen Årets Gaskonference Biogassens rolle i det danske energimiks - nu og fremover Henrik Høegh Klimagevinst Biogassens har roller udenfor energimiks! Reducerer metanudledningen fra
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereBiogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær
Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning
Læs mereOm Maabjerg Energy Concept
Holstebro, 27. april 2012 Om Maabjerg Energy Concept spørgsmål og svar Maabjerg Energy Concept er visionen om at være et førende nationalt og internationalt energicenter, der fungerer som højteknologisk
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs merePrognose for svineproducenternes økonomiske resultater
Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereBiomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.
Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mereStøtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag
01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mere