Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger
|
|
- Arthur Bak
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rygsmerter år 2002 En oversigt Eva Hauge og Claus Manniche Rygsmerter er et udbredt fænomen i befolkningen, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Årsager til rygsmerter er meget komplekse, med en specifik mulighed for diagnose i 20-25% af tilfælde med ondt i ryggen. Den resterende store gruppe handler om uspecifikke rygsmerter. Der findes i dag en stor forskningsmæssig viden på området, men forskning vanskeliggøres også af det komplekse samspil mellem mange faktorer, både individuelle og eksterne. Der er i det seneste årti udviklet internationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af rygsmerter, ligesom der på det træningsmæssige område er udført en del randomiserede undersøgelser, metaanalyser og konsensusrapporter, som samlet set viser evidens for effektive tiltag. Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger både for den enkelte, men også samfundsøkonomisk. De samfundsøkonomiske omkostninger ved lænderygsmerter er på mere end 10 mia. kr. årligt (1). Formålet med denne artikel er at give en oversigt over det komplekse i årsagssammenhæng, diagnosticering og klassifikation af rygsmerter. Ligeledes at give en oversigt over den internationale konsensus på området i forhold til udvikling af retningslinjer og anbefalinger på det træningsmæssige område. Epidemiologi De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres tilværelse opleve en eller anden grad af rygbesvær. Biering- Sørensen fandt i sin undersøgelse i 1983 (2) en livstidsprævalens på op til 80%. En undersøgelse foretaget af DIKE i 1991 (3) viste at inden for det seneste år havde 40% af den voksne danske befolkning oplevet at have rygsmerter. En anden undersøgelse blandt årige i Sverige viste at hele 73% oplyste at have haft rygsmerter inden for det sidste år (4). Heraf havde 17% været sygemeldte, og yderligere 14% havde været væk fra arbejde pga. gener, men uden sygemelding. Specifikt for en gruppe som tandlæger viste en dansk undersøgelse blandt 99 tandlæger at over 60% havde haft besvær fra nakke-skulder-regionen og lænderyggen inden for det sidste år (5). En svensk undersøgelse fra 1990 (6) viste at blandt 359 adspurgte tandlæger havde 72% haft smerte fra nakke/skuldre eller hovedpine, og 43% lændesmerter inden for det sidste år. Der synes at være en stor spredning på etårsprævalensen for rygbesvær, hvilket nok skyldes metodemæssige forskelle i de individuelle undersøgelser. Årsager til rygsmerter Op gennem historien er rygsmerter altid forekommet i befolkningen. Rygproblemerne synes ikke at være mere almindelige eller alvorligere end de altid har været, men derimod har vi i dag en ændret forståelse for samt ændrede muligheder for at håndtere rygproblematikken (7). Årsagen til rygsmerter er dog ikke altid klar hos den enkelte patient. I ca % af tilfældene kan der stilles en patoanatomisk diagnose, som fx diskusprolaps, hvorimod diagnosen i de resterende 75-80% vil være uspecifikke rygsmerter (1). Hertil kommer at selv en specifik diagnose kan være forbundet med usikkerhed, da parakliniske undersøgelser som fx skanninger ofte kan vise positive fund uden en samtidig klinisk problemstilling.
2 Smerte er en subjektiv oplevelse (se definition) hvilket også skal overvejes i forbindelse med diagnosticering.»smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse«international definition på smerte (International Association of the Study of Pain; 1979 (8)). Årsager til uspecifikke rygsmerter kan være mange, fx smerter fra led, disci eller andre innerverede strukturer. I princippet kan alle innerverede strukturer i ryggen være en kilde til smerte, men undersøgelser har vist at i mange tilfælde vil der være tale om smerter fra henholdsvis disci eller facetled (9) (Fig. 1). Pga. anatomiske forskelle i nakken og lænderyggen er årsagssammenhængen også forskellig her. Der er dog problemer med strukturspecifik diagnosticering i klinisk praksis, idet det kræver parakliniske diagnostiske metoder, fx diskografi (smerteprovokerende kontrastinjektion i discus efterfulgt af skanning) eller diagnostiske blokader, at være helt præcis. En anden tilgang til diagnosticering er foreslået af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie (10), hvor uspecifikke rygsmerter klassificeres efter symptomrespons. Ved diagnosticering af uspecifikke rygsmerter stilles diagnosen i klinisk praksis ud fra symptomer og udelukkelse af specifikke årsager (røde flag) og inddeles efter varighed i akutte, subakutte eller vedvarende (kroniske) smerter. Ved akutte rygsmerter forstås symptomer af under seks ugers varighed, og ved vedvarende/kroniske rygsmerter forstås symptomer af over 12 ugers varighed. I forhold til diagnosticering og klassifikation af rygsmerter er man i disse år opmærksom på en yderligere model, nemlig den bio-psyko-sociale model (Fig. 2), hvor der ud over biologiske faktorer også tages højde for psykosociale faktorer som fx personens coping-strategier, begrebet fear-avoidance, tilfredshed med og indflydelse på arbejdsmæssige forhold (7). Risikofaktorer for at udvikle rygsmerter er i MTV- rapporten (1) opdelt i individuelle og eksterne faktorer (Fig. 3). Forskningsresultater på dette område er heller ikke entydige og vanskeliggøres af at mange faktorer spiller ind på samme tid og kan være forskellige hos den enkelte person. Der må også skelnes mellem risikofaktorer som udvikler akutte rygsmerter, og risikofaktorer som udvikler kroniske rygsmerter. Specifikt for tandlægers vedkommende har undersøgelser vist at yngre alder, placering af patienten/egen position i forhold til udsyn, brug af spejl, langvarige, statiske arbejdsstillinger, og manglende restitution (pauser) kan have indflydelse på udvikling af rygbesvær (5,6,11). Retningslinjer Siden 1994 er der udgivet retningslinjer i mindst 11 forskellige lande omhandlende lænderygbesvær (low back pain). En Fig. 1. Hyppigst forekommende kilde til rygsmerter: disci articulares eller facetled (articulationes zygapophysiales). Fig. 1. Most common origin of back pain: articular discs or zygapophysial joints. FAGLIGE ARTIKLER 1053
3 Rygsmerter sammenligning af disse retningslinjer foretoges af Koes et al., 2001 (12), og det konkluderedes at generelt giver alle lande enslydende råd om håndteringen af lændesmerter (Tabel 1). På nakkeområdet er der ikke helt så omfattende forskning som på lændeområdet, og muligvis er der derfor heller ikke udviklet så mange vejledninger. Her kan dog fremhæves to undersøgelser/ vejledninger: Den svenske SBU (13) sammenfatter sine anbefalinger om behandling ud fra grundig litteraturgennemgang med følgende anbefaling: Akutte og subakutte nakkesmerter: forblive aktiv, fortsætte sædvanlig aktivitet, medicin efter behov, manuel behandling som smertereduktion. Kroniske nakkesmerter: forsigtige anbefalinger, da der kun er få studier af ringe kvalitet og derfor ringe evidens. Fig. 2. En bio-psyko-social model omkring lændesmerter og funktionsbesvær. Efter (7). Fig. 2. A biopsychosocial model of low back pain and disability. After (7). Philadelphia-panelet (14) fandt god evidens for at anbefale øvelsesterapi til kroniske nakkegener. Der er også her mangelfulde data på mange områder, som vanskeliggør at give helt sikre anbefalinger. Fig. 3. Mulige og påviste risikofaktorer for udvikling af rygbesvær (1). Fig. 3. Possible and established risk factors for developing low back pain (1). 1054
4 Tabel 1. Retningslinjer for diagnostik og behandling af lændesmerter (12). Diagnostik Grundig og subjektiv og objektiv undersøgelse Diagnostisk triade (uspecifikke rygsmerter, radikulære/udstrålende smerter, specifikke patologiske forandringer) Restriktiv brug af røntgenundersøgelse Opmærksomhed på psykosociale faktorer som risikofaktorer for kronicitet Behandling Grundig information (god prognose) Råd om at forblive aktiv Medicin efter behov Fraråde sengeleje Overveje manuel behandling (smertereduktion) Træning Ved akutte rygsmerter: ikke specifikke øvelser, men progressiv aktivitet Ved kroniske rygsmerter: øvelsesterapi Aktiv strategi Generelt må siges om vejledninger vedr. rygproblemer at der anbefales en patientaktiv strategi i kombination med grundig udredning. Det må også konkluderes at den mere specifikke træning som behandling primært har sin plads hos de mere vedvarende/kroniske ryggener, både på lændeog nakkeområdet, hvorimod de mere akutte tilstande nok har større gavn af information og opretholdelse af en aktiv hverdag evt. med lidt hjælp til smertereduktion. Der er ligeledes en tendens til at træning kan have vigtig plads som forebyggende tiltag for rygbesvær. Dette er sammenfattet i den svenske SBU-rapport (13) hvor det konkluderedes at den eneste intervention med tilstrækkelig evidens for præventiv effekt er fysisk træning. Rygtræning og evidens Der synes at være en stadig større evidens for den positive effekt af rygtræning som aktiv behandlingsform ved vedvarende rygsmerter. I Tabel 2 er opstillet alle de væsentlige konsensusrapporter og retningslinjer på træningsområdet, publiceret gennem de seneste år. Den enkelte rapports hovedkonklusion for henholdsvis akut/subakut/vedvarende rygsmerte fremgår. Af tabellen fremgår at tendensen i litteraturen går mod en stadig større evidens for positiv effekt af rygtræning ved vedvarende lændesmerter, men samtidig evidens imod effekt af træning ved akutte smerter. I dette tilfælde sættes grænsen mellem akut/kronisk ved 6-12 uger. Som effektmål bruges sædvanligvis reduktion af symptomer, bedre funktion i forbindelse med dagligdags gøremål, tilbagevenden til arbejde, reduktion i analgetica-forbrug samt patientens generelle tilfredshed med resultatet af interventionen. Virkningsmekanismer Der kan være mange virkningsmekanismer involveret i effekten af et rygtræningsprogram. Her skal nævnes mulige forbedringer i styrke, udholdenhed, koordination, ændret proprioception, bevægelighed, smertereduktion, samt ikke mindst det positive i patientens egen aktive medvirken. Der er ikke entydig klarhed over hvilket træningsprogram der bør anbefales frem for et andet. Et studie har vist at et uspecifikt aerobicprogram havde samme effekt som et mere specifikt program udført med træningsudstyr (26). Det synes imidlertid betydningsfuldt at træningen indeholder en vis dosis (27) og progression (28). Hvad angår træning i det akutte stadie er der ikke fundet stor evidens for effekten dog skal nævnes en enkelt undersøgelse (29) som sammenholdt en behandlingsstrategi ud fra McKenzies tilgang med en konservativ tilgang, og fandt positiv effekt af førstnævnte, både på kort og langt sigt. McKenzies tilgang bygger på patientaktive øvelser ud fra symptomrespons på undersøgelse og en filosofi om en forebyggende effekt i form af at patienten selv kan håndtere fremtidige recidiverende gener. Diskussion Som det fremgår af ovenstående, er rygproblemer en meget kompleks størrelse, både hvad angår årsag, diagnosticering, behandling og forebyggelse. Der findes i dag en stor viden på området, men forskning i forskellige områder vanskeliggøres stadig af det komplekse samspil mellem mange faktorer. De bedste forskningsresultater opnås gennem randomiserede studier, men også her ligger der en problematik i form af en mangelfuld mulighed for at subgruppere. Der er individuelle forskelle på rygpatienter, både hvad angår årsag til smerten, personens ressourcer, omgivelsernes reaktioner, etc. alt i alt bio-psykosociale forhold. I forbindelse med opnåelse af effekt af en given intervention er det væsentligt at forholde sig til patientens ønsker og muligheder. Det er nærliggende at tro at patientkomplians vil blive større, jo mere patienten føler sig involveret i beslutningsprocessen, og jo mere realistisk det er for patienten at få gennemført interventionen en mulig årsag til den for- FAGLIGE ARTIKLER 1055
5 Rygsmerter Tabel 2. Effekt af rygtræning ved lændesmerter. Konklusion af konsensusrapporter og metaanalyser (Efter 15). Akutte/subakutte/vedvarende lændesmerter Baseret på antal ( ) randomiserede Reference, land År kliniske undersøgelser Konklusion Report of the Quebec 1987 (få) Inkonklusiv Task Force on Low Back Pain (16), Canada Koes et al. (17), Holland 1991 (16) Inkonklusiv SBU:»Ont i ryggen«(18), Sverige 1992 (få) Inkonklusiv Frank (19), Storbritannien 1993 Akutte (få) Mulig effekt Vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Clinical Practice Guidelines 1994 (I alt 20) Akutte Ingen evidens for effekt no. 14 (20), USA Vedvarende Nogen evidens for effekt Clinical Standard Advisory Group (21), 1994 Subakutte og vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Storbritannien Clinical Standard Advisory Group (22), 1996 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Storbritannien Subakutte og vedvarende (flere) Stærke teoretiske argumenter og nogen evidens for effekt Dansk Selskab for Intern Medicin (23), 1997 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt van Tulder et al. (24), Holland 1997 Akutte (10) Ingen evidens for effekt Subakutte og vedvarende Klar evidens for effekt MTV-rapporten:»Ondt i ryggen«(1), 1999 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt Cochrane (25), 2000 Akutte (8) Evidens imod effekt International Vedvarende (9) Evidens for effekt SBU:»Ont i ryggen, ont nacken«(13), 2000 Akutte (10) Vedvarende (16) Sverige Evidens imod effekt Klar evidens for effekt skellige effekt af specifikke og uspecifikke tiltag. Der skal ikke herske tvivl om at der ud over en biologisk virkningsmekanisme også er en stor psykisk indflydelse på en given situation. For en bestemt profession som fx tandlæger skal alle de ovennævnte overvejelser også medtages i forhold til både udvikling af rygbesvær samt behandlingen af samme. Der er endnu et stykke vej før vi præcist kan forudsige hvilken behandling der er mest effektiv til hvem og hvornår. Der er dog opnået videnskabelig evidens for at grundig undersøgelse, grundig information, og en patientaktiv strategi er nøgleordene i håndteringen af det store samfundsproblem: rygsmerter. English summary Back pain in the year 2002 Back pain is a common phenomenon in the population and with marked personal and social expenses. 1056
6 The cause of back pain is very complex, with a specific possibility of diagnosis in 20-25% of cases with back pain. The remaining group is diagnosed non-specific back pain. Research has indicated considerable knowledge in the field, but research is made difficult by the complex correlation between individual and external circumstances. During the last decade international guidelines for diagnosis and treatment of back pain have been developed, and in the field of exercising there are randomised clinical trials, meta-analysis and consensus reports showing evidence for effectiveness. Litteratur 1. Manniche C, Ankjær-Jensen A, Fog A, Williams K, Biering-Sørensen F, Kryger-Baggesen P, et al. Ondt i ryggen. En kortlægning af problemets forekomst og oplæg til dets håndtering i et MTVperspektiv. København: Sundhedsstyrelsen; Biering-Sørensen F. A prospective study of low back pain in a general population. Scand J Rehab Med 1983; 15: Brinck B, Rasmussen NK, Kjøller M, Thomsen LK. Muskel- og skeletsygdom i Danmark. Forekomst og sygdomsadfærd. København: DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi); Linton SJ, Ryberg M. Do epidemiological results replicate? The prevalence and health-economic consequences of neck and back pain in the general population. Eur J Pain 2000; 4: Finsen L, Bakke M. Erhvervsmæssig risiko for bevægeapparatbesvær i tandplejen. Tandlægebladet 1997; 101: Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Cervical pain and discomfort among dentists. Epidemiological, clinical and therapeutic aspects. Swed Dent J 1990; 14: Waddell G. The back pain revolution. Edinburgh: Churchill Livingstone; Merskey R. Pain terms: A list with definitions and notes on usage. Pain 1979; 6: Bogduk N. The anatomical basis for spinal pain syndromes. J Manip Physiol Ther 1995; 18: McKenzie R. The lumbar spine. Mechanical diagnosis and therapy. Spinal Publications LTD (N.Z.); Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Occupational cervicobrachial disorders among dentists. Swed Dent J 1991; 15: Koes BW, van Tulder MW, Ostelo R, Burton AK, Waddell G. Clinical guidelines for the management of low back pain in primary care. An international comparison. Spine 2001; 26: Ont i ryggen, ont i nacken. En evidensbaserad kunskapssammanställning. Vol. 1 och 2. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvardering); Philadelphia Panel Evidence-Based Clinical Practice Guidelines on Selected Rehabilitation Interventions for Neck Pain. Phys Ther 2001; 81: Manniche C, Østergaard K, Jordan A. Træning af ryg og nakke år Ugeskr Læger 2002; 164: Spitzer WO, leblanc FE, Dupuis M. Scientific approach to the assessment and management of activity-related spinal disorders. Spine 1987; 12 (Suppl 1): Koes BW, Bouter LM, Beckerman H, van der Heijden GJ, Knipschild PG. Physiotherapy exercises and back pain: a blinded review. BMJ 1991; 302: Ont i ryggen, orsaker, diagnostik och behandling. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvärdering); p Frank A. Low back pain. BMJ 1993; 306: Bigos SJ, Bowyer O, Braen G, editors. Acute low back pain in adults. Agency for Health Care Policy and Research, Public Health Services, US Department of Health and Human Services 1994; 14: Clinical Standard Advisory Group. Report on back pain. London: Royal College; p Clinical guidelines for the management of acute low back pain. London: Royal College of General Practitioners; p Hansen TM, Bendix T, Bunger CE, Junker P, Kosteljanetz M, Manniche C, et al. Lændesmerter. Ugeskr Læger 1996; 158 (Suppl 4): Van Tulder MW, Koes BW, Bouter LM. Conservative treatment of acute and chronic non-specific low back pain. A systematic review of randomized controlled trials of the most common interventions. Spine 1997; 22: Van Tulder MW, Malmivaara A, Esmail R, Koes B. Exercise therapy for low back pain. Spine 2000; 25: Mannion AF, Müntener M, Taimela S, Dvorak J. A randomized clinical trial of three active therapies for chronic low back pain. Spine 1999; 24: Manniche C, Lundberg E, Christensen I, Bentzen L, Hesselsoe G. Intensive dynamic back exercises for chronic low back pain: a clinical trial. Pain 1991; 47: Lindstrom I, Ohlund C, Eek C, Wallin L, Peterson LE, Nachemson A. Mobility, strength and fitness after a graded activity program for patients with subacute low back pain. Spine 1992; 17: Stankovic R, Johnell O. Conservative treatment of acute low back pain. Spine 1995; 20: Forfattere Eva Hauge, fysioterapeut, Dip MDT, og Claus Manniche, professor, adm. overlæge, dr.med. RygForskningsCentret, RygCenter Fyn, Ringe, Lindevej 5, 5750 Ringe Arbejdsskader Smerter FAGLIGE ARTIKLER 1057
USPECIFIKKE RYG- OG NAKKELIDELSER
Kiropraktor Jan Nordsteen Dagsorden Problemets omfang Sygemelding for ryg- og nakkelidelser Ryg-og nakkepatienterne i praksis Billeddiagnostik Behandling Nationale Kliniske Retningslinjer & Anbefalinger
Læs mereFysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser
Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning
Læs mereProjektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt
1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,
Læs mereDet evidensbaserede grundlag for fysisk træning
3.29 Rygsmerter Baggrund Ondt i ryggen defineres som træthed, gener eller smerter i lænderyggen, med eller uden udstrålende smerter til ben(ene) (1). I denne definition indgår ingen afgræsninger i forhold
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merePsykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie
Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereF YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)
F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/
Læs mereLændesmerter - lave rygsmerter
Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller
Læs merePROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER
PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information
Læs mereUdvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen
Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den
Læs mereSUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS
KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereRygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL Rygsmerter en global udfordring i en dansk sammenhæng Jan Hartvigsen Professor PhD 272 February 2017 27 3 February 2017 27 4 February 2017 Leveår med nedsat funktion
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (Lumbal Radikulopati) Enhed for kvalitet Har som formål at understøtte og koordinere kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksissektor.
Læs mereHold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb
1175 Hold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb Robert Pind Overskriften lyder sikkert provokerende på mange, men artiklens gode budskab er, at vi godt kan opfordre vore patienter med enten
Læs mereEvidensbaseret praksis Introduktion
Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus
Læs mereFysioterapi til patienter med smerter
Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,
Læs mereSygefraværets udvikling og dilemmaer
Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger
Læs mereNKR for hofteartrose
NKR for hofteartrose Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik Søren Thorgaard Skou Fysioterapeut, ph.d. Forskningsansvarlig Fysio- og Ergoterapi Slagelse/Næstved/Ringsted
Læs merePatienter med kroniske smerter
Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter
Læs mereA-kursus Middelfart 2014
A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst
Læs mereModicTeamet og Antibiotika behandling
Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson
Læs merePacing Hvad er pacing?
Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereModic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet
Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet Lændesmerter Særdeles almindeligt livstids prevalens på
Læs mereLænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)
Læs merePatientforløbsprogram for rygområdet
Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereLændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?
Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereMette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.
Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability
Læs mereHjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Læs mereArbejdsfastholdelse og sygefravær
Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereNy diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning
Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereNår ryggen giver problemer
Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et
Læs mereMekanisk Diagnostik og Terapi MDT
Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)
Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Anbefalinger og evidens: En forklaring
Læs mereFysioterapi til mennesker med smerter
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til mennesker med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Ernæring
Dansk Selskab for Klinisk Ernæring Dansk Selskab for Dysfagi NKR: Øvre dysfagi (synkebesvær) - Opsporing, - Udredning - Udvalgte indsatser DSKE3105@outlook.dk outlook Forkerte datoer Forkerte e-mail forsinket
Læs mereÅrsrapport 2018 GLA:D Ryg
Årsrapport 218 GLA:D Ryg GLA:D Ryg Årsrapport 218 GLA:D Ryg kombinerer uddannelse og træning for patienter med længerevarende eller tilbagevendende lænderygbesvær. GLA:D Ryg omsætter anbefalinger fra nationale
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereSammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling
Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereHøringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter
NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.
Læs mereBadminton verdens sundeste idræt
Badminton verdens sundeste idræt Få Fremtiden på banen 10.Juni 2017 Niels Christian Kaldau, MD. Afdelingslæge Artroskopisk Center Hvidovre Diplomlæge i Idrætsmedicin Når badminton ikke er sundt Er badminton
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereSammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann
Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,
Læs mereLumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -
Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner
Læs mereMultisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?
Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver
Læs mereAlice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE
Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL
Læs mereEffekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.
Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for Behandling af lænderygsmerter søgning på Guidelines Projektgruppe Mette Jensen Stochkendahl (fagkonsulent) / Betina Højgaard
Læs mereGonadebeskyttelse og valg af projektion
Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereHvad træning kan føre til
Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke
Læs mereHvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?
Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer
Læs mereJf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen
Læs mereErgonomi i frisørarbejdet
Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereSession 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen
Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen 1 Klassiske spørgsmål i klinikken Hvordan kan vi få større forståelse/indsigt
Læs mereBehandling af nyopståede lænderygsmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Behandling af nyopståede lænderygsmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål at understøtte og koordinere
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse
Læs mereHvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv?
Hvad er multisygdom? Hvilke udfordringer er der set fra patienters og sundhedspersonales perspektiv? Michaela Schiøtz, Seniorforsker Tværsektoriel Forskningsenhed Hvad er multisygdom? 2 Definition på multisygdom
Læs mereIkke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter. Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S
Ikke-kirurgisk behandling af nyopståede uspecifikke nakkesmerter Enhed for Kvalitet, Holmbladsgade 70, 2300 København S www.enhedforkvalitet.dk Om Enhed for Kvalitet Enhed for kvalitet har som formål
Læs mereNakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Læs mereAnbefalinger af bedste praksis for afasi
Anbefalinger af bedste praksis for afasi Afasi er en erhvervet kommunikationsforstyrrelse forårsaget af en skade i de sprogdominante områder i hjernen. Apopleksi (blodprop eller blødning i hjernen) er
Læs mereLedmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie
Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie Af Per Kjær og Arne Elkjær 4. marts 2015 Baggrund og formål De samlede samfundsmæssige omkostninger til lænderygbesvær
Læs merePAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent
PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal
Læs mereFORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK
ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,
Læs mereONDT I RYGGEN. Medicinsk Teknologivurdering. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Statens Institut for
Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999; 1(1) ONDT I RYGGEN Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering
Læs meregrund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C
Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs mereUsing sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Læs mereFysioterapi ved subakutte lænderygsmerter
Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter 7. januar 2015 Forskningstræning Pernille Lund Mogensen Stefan Bendtzen Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Formål 5 Metode 6 Resultater 8 Effekt
Læs mereGuidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012
Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart
Læs mereForebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også
Læs mereFormålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk
Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereLændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:
Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet
Læs mereForebyggelsesindsatser og erfaringer.
DEPARTMENT OF SPORTS SCIENCE AND CLINICAL BIOMECHANICS Forebyggelsesindsatser og erfaringer. Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del Bilag 202 Offentligt Hvordan kommer vi fra evidens til implementering?
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereBilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ
Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets
Læs mereWHIPLASH - PISKESMÆLD
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for
Læs mereTilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mere29. Rygsmerter, lænd
Fysisk træning som behandling Side 200/220 29. Rygsmerter, lænd Konklusion og træningstype Kroniske uspecifikke lændesmerter: Der er moderat grad af evidens for, at fysisk træning har smertereducerende
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSTarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark
STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide
Læs mereNye kurser for fysioterapeuter
SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.
Læs mereTrochantersmertesyndrom
Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt
Læs mere