Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger"

Transkript

1 Rygsmerter år 2002 En oversigt Eva Hauge og Claus Manniche Rygsmerter er et udbredt fænomen i befolkningen, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Årsager til rygsmerter er meget komplekse, med en specifik mulighed for diagnose i 20-25% af tilfælde med ondt i ryggen. Den resterende store gruppe handler om uspecifikke rygsmerter. Der findes i dag en stor forskningsmæssig viden på området, men forskning vanskeliggøres også af det komplekse samspil mellem mange faktorer, både individuelle og eksterne. Der er i det seneste årti udviklet internationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af rygsmerter, ligesom der på det træningsmæssige område er udført en del randomiserede undersøgelser, metaanalyser og konsensusrapporter, som samlet set viser evidens for effektive tiltag. Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger både for den enkelte, men også samfundsøkonomisk. De samfundsøkonomiske omkostninger ved lænderygsmerter er på mere end 10 mia. kr. årligt (1). Formålet med denne artikel er at give en oversigt over det komplekse i årsagssammenhæng, diagnosticering og klassifikation af rygsmerter. Ligeledes at give en oversigt over den internationale konsensus på området i forhold til udvikling af retningslinjer og anbefalinger på det træningsmæssige område. Epidemiologi De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres tilværelse opleve en eller anden grad af rygbesvær. Biering- Sørensen fandt i sin undersøgelse i 1983 (2) en livstidsprævalens på op til 80%. En undersøgelse foretaget af DIKE i 1991 (3) viste at inden for det seneste år havde 40% af den voksne danske befolkning oplevet at have rygsmerter. En anden undersøgelse blandt årige i Sverige viste at hele 73% oplyste at have haft rygsmerter inden for det sidste år (4). Heraf havde 17% været sygemeldte, og yderligere 14% havde været væk fra arbejde pga. gener, men uden sygemelding. Specifikt for en gruppe som tandlæger viste en dansk undersøgelse blandt 99 tandlæger at over 60% havde haft besvær fra nakke-skulder-regionen og lænderyggen inden for det sidste år (5). En svensk undersøgelse fra 1990 (6) viste at blandt 359 adspurgte tandlæger havde 72% haft smerte fra nakke/skuldre eller hovedpine, og 43% lændesmerter inden for det sidste år. Der synes at være en stor spredning på etårsprævalensen for rygbesvær, hvilket nok skyldes metodemæssige forskelle i de individuelle undersøgelser. Årsager til rygsmerter Op gennem historien er rygsmerter altid forekommet i befolkningen. Rygproblemerne synes ikke at være mere almindelige eller alvorligere end de altid har været, men derimod har vi i dag en ændret forståelse for samt ændrede muligheder for at håndtere rygproblematikken (7). Årsagen til rygsmerter er dog ikke altid klar hos den enkelte patient. I ca % af tilfældene kan der stilles en patoanatomisk diagnose, som fx diskusprolaps, hvorimod diagnosen i de resterende 75-80% vil være uspecifikke rygsmerter (1). Hertil kommer at selv en specifik diagnose kan være forbundet med usikkerhed, da parakliniske undersøgelser som fx skanninger ofte kan vise positive fund uden en samtidig klinisk problemstilling.

2 Smerte er en subjektiv oplevelse (se definition) hvilket også skal overvejes i forbindelse med diagnosticering.»smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse«international definition på smerte (International Association of the Study of Pain; 1979 (8)). Årsager til uspecifikke rygsmerter kan være mange, fx smerter fra led, disci eller andre innerverede strukturer. I princippet kan alle innerverede strukturer i ryggen være en kilde til smerte, men undersøgelser har vist at i mange tilfælde vil der være tale om smerter fra henholdsvis disci eller facetled (9) (Fig. 1). Pga. anatomiske forskelle i nakken og lænderyggen er årsagssammenhængen også forskellig her. Der er dog problemer med strukturspecifik diagnosticering i klinisk praksis, idet det kræver parakliniske diagnostiske metoder, fx diskografi (smerteprovokerende kontrastinjektion i discus efterfulgt af skanning) eller diagnostiske blokader, at være helt præcis. En anden tilgang til diagnosticering er foreslået af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie (10), hvor uspecifikke rygsmerter klassificeres efter symptomrespons. Ved diagnosticering af uspecifikke rygsmerter stilles diagnosen i klinisk praksis ud fra symptomer og udelukkelse af specifikke årsager (røde flag) og inddeles efter varighed i akutte, subakutte eller vedvarende (kroniske) smerter. Ved akutte rygsmerter forstås symptomer af under seks ugers varighed, og ved vedvarende/kroniske rygsmerter forstås symptomer af over 12 ugers varighed. I forhold til diagnosticering og klassifikation af rygsmerter er man i disse år opmærksom på en yderligere model, nemlig den bio-psyko-sociale model (Fig. 2), hvor der ud over biologiske faktorer også tages højde for psykosociale faktorer som fx personens coping-strategier, begrebet fear-avoidance, tilfredshed med og indflydelse på arbejdsmæssige forhold (7). Risikofaktorer for at udvikle rygsmerter er i MTV- rapporten (1) opdelt i individuelle og eksterne faktorer (Fig. 3). Forskningsresultater på dette område er heller ikke entydige og vanskeliggøres af at mange faktorer spiller ind på samme tid og kan være forskellige hos den enkelte person. Der må også skelnes mellem risikofaktorer som udvikler akutte rygsmerter, og risikofaktorer som udvikler kroniske rygsmerter. Specifikt for tandlægers vedkommende har undersøgelser vist at yngre alder, placering af patienten/egen position i forhold til udsyn, brug af spejl, langvarige, statiske arbejdsstillinger, og manglende restitution (pauser) kan have indflydelse på udvikling af rygbesvær (5,6,11). Retningslinjer Siden 1994 er der udgivet retningslinjer i mindst 11 forskellige lande omhandlende lænderygbesvær (low back pain). En Fig. 1. Hyppigst forekommende kilde til rygsmerter: disci articulares eller facetled (articulationes zygapophysiales). Fig. 1. Most common origin of back pain: articular discs or zygapophysial joints. FAGLIGE ARTIKLER 1053

3 Rygsmerter sammenligning af disse retningslinjer foretoges af Koes et al., 2001 (12), og det konkluderedes at generelt giver alle lande enslydende råd om håndteringen af lændesmerter (Tabel 1). På nakkeområdet er der ikke helt så omfattende forskning som på lændeområdet, og muligvis er der derfor heller ikke udviklet så mange vejledninger. Her kan dog fremhæves to undersøgelser/ vejledninger: Den svenske SBU (13) sammenfatter sine anbefalinger om behandling ud fra grundig litteraturgennemgang med følgende anbefaling: Akutte og subakutte nakkesmerter: forblive aktiv, fortsætte sædvanlig aktivitet, medicin efter behov, manuel behandling som smertereduktion. Kroniske nakkesmerter: forsigtige anbefalinger, da der kun er få studier af ringe kvalitet og derfor ringe evidens. Fig. 2. En bio-psyko-social model omkring lændesmerter og funktionsbesvær. Efter (7). Fig. 2. A biopsychosocial model of low back pain and disability. After (7). Philadelphia-panelet (14) fandt god evidens for at anbefale øvelsesterapi til kroniske nakkegener. Der er også her mangelfulde data på mange områder, som vanskeliggør at give helt sikre anbefalinger. Fig. 3. Mulige og påviste risikofaktorer for udvikling af rygbesvær (1). Fig. 3. Possible and established risk factors for developing low back pain (1). 1054

4 Tabel 1. Retningslinjer for diagnostik og behandling af lændesmerter (12). Diagnostik Grundig og subjektiv og objektiv undersøgelse Diagnostisk triade (uspecifikke rygsmerter, radikulære/udstrålende smerter, specifikke patologiske forandringer) Restriktiv brug af røntgenundersøgelse Opmærksomhed på psykosociale faktorer som risikofaktorer for kronicitet Behandling Grundig information (god prognose) Råd om at forblive aktiv Medicin efter behov Fraråde sengeleje Overveje manuel behandling (smertereduktion) Træning Ved akutte rygsmerter: ikke specifikke øvelser, men progressiv aktivitet Ved kroniske rygsmerter: øvelsesterapi Aktiv strategi Generelt må siges om vejledninger vedr. rygproblemer at der anbefales en patientaktiv strategi i kombination med grundig udredning. Det må også konkluderes at den mere specifikke træning som behandling primært har sin plads hos de mere vedvarende/kroniske ryggener, både på lændeog nakkeområdet, hvorimod de mere akutte tilstande nok har større gavn af information og opretholdelse af en aktiv hverdag evt. med lidt hjælp til smertereduktion. Der er ligeledes en tendens til at træning kan have vigtig plads som forebyggende tiltag for rygbesvær. Dette er sammenfattet i den svenske SBU-rapport (13) hvor det konkluderedes at den eneste intervention med tilstrækkelig evidens for præventiv effekt er fysisk træning. Rygtræning og evidens Der synes at være en stadig større evidens for den positive effekt af rygtræning som aktiv behandlingsform ved vedvarende rygsmerter. I Tabel 2 er opstillet alle de væsentlige konsensusrapporter og retningslinjer på træningsområdet, publiceret gennem de seneste år. Den enkelte rapports hovedkonklusion for henholdsvis akut/subakut/vedvarende rygsmerte fremgår. Af tabellen fremgår at tendensen i litteraturen går mod en stadig større evidens for positiv effekt af rygtræning ved vedvarende lændesmerter, men samtidig evidens imod effekt af træning ved akutte smerter. I dette tilfælde sættes grænsen mellem akut/kronisk ved 6-12 uger. Som effektmål bruges sædvanligvis reduktion af symptomer, bedre funktion i forbindelse med dagligdags gøremål, tilbagevenden til arbejde, reduktion i analgetica-forbrug samt patientens generelle tilfredshed med resultatet af interventionen. Virkningsmekanismer Der kan være mange virkningsmekanismer involveret i effekten af et rygtræningsprogram. Her skal nævnes mulige forbedringer i styrke, udholdenhed, koordination, ændret proprioception, bevægelighed, smertereduktion, samt ikke mindst det positive i patientens egen aktive medvirken. Der er ikke entydig klarhed over hvilket træningsprogram der bør anbefales frem for et andet. Et studie har vist at et uspecifikt aerobicprogram havde samme effekt som et mere specifikt program udført med træningsudstyr (26). Det synes imidlertid betydningsfuldt at træningen indeholder en vis dosis (27) og progression (28). Hvad angår træning i det akutte stadie er der ikke fundet stor evidens for effekten dog skal nævnes en enkelt undersøgelse (29) som sammenholdt en behandlingsstrategi ud fra McKenzies tilgang med en konservativ tilgang, og fandt positiv effekt af førstnævnte, både på kort og langt sigt. McKenzies tilgang bygger på patientaktive øvelser ud fra symptomrespons på undersøgelse og en filosofi om en forebyggende effekt i form af at patienten selv kan håndtere fremtidige recidiverende gener. Diskussion Som det fremgår af ovenstående, er rygproblemer en meget kompleks størrelse, både hvad angår årsag, diagnosticering, behandling og forebyggelse. Der findes i dag en stor viden på området, men forskning i forskellige områder vanskeliggøres stadig af det komplekse samspil mellem mange faktorer. De bedste forskningsresultater opnås gennem randomiserede studier, men også her ligger der en problematik i form af en mangelfuld mulighed for at subgruppere. Der er individuelle forskelle på rygpatienter, både hvad angår årsag til smerten, personens ressourcer, omgivelsernes reaktioner, etc. alt i alt bio-psykosociale forhold. I forbindelse med opnåelse af effekt af en given intervention er det væsentligt at forholde sig til patientens ønsker og muligheder. Det er nærliggende at tro at patientkomplians vil blive større, jo mere patienten føler sig involveret i beslutningsprocessen, og jo mere realistisk det er for patienten at få gennemført interventionen en mulig årsag til den for- FAGLIGE ARTIKLER 1055

5 Rygsmerter Tabel 2. Effekt af rygtræning ved lændesmerter. Konklusion af konsensusrapporter og metaanalyser (Efter 15). Akutte/subakutte/vedvarende lændesmerter Baseret på antal ( ) randomiserede Reference, land År kliniske undersøgelser Konklusion Report of the Quebec 1987 (få) Inkonklusiv Task Force on Low Back Pain (16), Canada Koes et al. (17), Holland 1991 (16) Inkonklusiv SBU:»Ont i ryggen«(18), Sverige 1992 (få) Inkonklusiv Frank (19), Storbritannien 1993 Akutte (få) Mulig effekt Vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Clinical Practice Guidelines 1994 (I alt 20) Akutte Ingen evidens for effekt no. 14 (20), USA Vedvarende Nogen evidens for effekt Clinical Standard Advisory Group (21), 1994 Subakutte og vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Storbritannien Clinical Standard Advisory Group (22), 1996 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Storbritannien Subakutte og vedvarende (flere) Stærke teoretiske argumenter og nogen evidens for effekt Dansk Selskab for Intern Medicin (23), 1997 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt van Tulder et al. (24), Holland 1997 Akutte (10) Ingen evidens for effekt Subakutte og vedvarende Klar evidens for effekt MTV-rapporten:»Ondt i ryggen«(1), 1999 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt Cochrane (25), 2000 Akutte (8) Evidens imod effekt International Vedvarende (9) Evidens for effekt SBU:»Ont i ryggen, ont nacken«(13), 2000 Akutte (10) Vedvarende (16) Sverige Evidens imod effekt Klar evidens for effekt skellige effekt af specifikke og uspecifikke tiltag. Der skal ikke herske tvivl om at der ud over en biologisk virkningsmekanisme også er en stor psykisk indflydelse på en given situation. For en bestemt profession som fx tandlæger skal alle de ovennævnte overvejelser også medtages i forhold til både udvikling af rygbesvær samt behandlingen af samme. Der er endnu et stykke vej før vi præcist kan forudsige hvilken behandling der er mest effektiv til hvem og hvornår. Der er dog opnået videnskabelig evidens for at grundig undersøgelse, grundig information, og en patientaktiv strategi er nøgleordene i håndteringen af det store samfundsproblem: rygsmerter. English summary Back pain in the year 2002 Back pain is a common phenomenon in the population and with marked personal and social expenses. 1056

6 The cause of back pain is very complex, with a specific possibility of diagnosis in 20-25% of cases with back pain. The remaining group is diagnosed non-specific back pain. Research has indicated considerable knowledge in the field, but research is made difficult by the complex correlation between individual and external circumstances. During the last decade international guidelines for diagnosis and treatment of back pain have been developed, and in the field of exercising there are randomised clinical trials, meta-analysis and consensus reports showing evidence for effectiveness. Litteratur 1. Manniche C, Ankjær-Jensen A, Fog A, Williams K, Biering-Sørensen F, Kryger-Baggesen P, et al. Ondt i ryggen. En kortlægning af problemets forekomst og oplæg til dets håndtering i et MTVperspektiv. København: Sundhedsstyrelsen; Biering-Sørensen F. A prospective study of low back pain in a general population. Scand J Rehab Med 1983; 15: Brinck B, Rasmussen NK, Kjøller M, Thomsen LK. Muskel- og skeletsygdom i Danmark. Forekomst og sygdomsadfærd. København: DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi); Linton SJ, Ryberg M. Do epidemiological results replicate? The prevalence and health-economic consequences of neck and back pain in the general population. Eur J Pain 2000; 4: Finsen L, Bakke M. Erhvervsmæssig risiko for bevægeapparatbesvær i tandplejen. Tandlægebladet 1997; 101: Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Cervical pain and discomfort among dentists. Epidemiological, clinical and therapeutic aspects. Swed Dent J 1990; 14: Waddell G. The back pain revolution. Edinburgh: Churchill Livingstone; Merskey R. Pain terms: A list with definitions and notes on usage. Pain 1979; 6: Bogduk N. The anatomical basis for spinal pain syndromes. J Manip Physiol Ther 1995; 18: McKenzie R. The lumbar spine. Mechanical diagnosis and therapy. Spinal Publications LTD (N.Z.); Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Occupational cervicobrachial disorders among dentists. Swed Dent J 1991; 15: Koes BW, van Tulder MW, Ostelo R, Burton AK, Waddell G. Clinical guidelines for the management of low back pain in primary care. An international comparison. Spine 2001; 26: Ont i ryggen, ont i nacken. En evidensbaserad kunskapssammanställning. Vol. 1 och 2. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvardering); Philadelphia Panel Evidence-Based Clinical Practice Guidelines on Selected Rehabilitation Interventions for Neck Pain. Phys Ther 2001; 81: Manniche C, Østergaard K, Jordan A. Træning af ryg og nakke år Ugeskr Læger 2002; 164: Spitzer WO, leblanc FE, Dupuis M. Scientific approach to the assessment and management of activity-related spinal disorders. Spine 1987; 12 (Suppl 1): Koes BW, Bouter LM, Beckerman H, van der Heijden GJ, Knipschild PG. Physiotherapy exercises and back pain: a blinded review. BMJ 1991; 302: Ont i ryggen, orsaker, diagnostik och behandling. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvärdering); p Frank A. Low back pain. BMJ 1993; 306: Bigos SJ, Bowyer O, Braen G, editors. Acute low back pain in adults. Agency for Health Care Policy and Research, Public Health Services, US Department of Health and Human Services 1994; 14: Clinical Standard Advisory Group. Report on back pain. London: Royal College; p Clinical guidelines for the management of acute low back pain. London: Royal College of General Practitioners; p Hansen TM, Bendix T, Bunger CE, Junker P, Kosteljanetz M, Manniche C, et al. Lændesmerter. Ugeskr Læger 1996; 158 (Suppl 4): Van Tulder MW, Koes BW, Bouter LM. Conservative treatment of acute and chronic non-specific low back pain. A systematic review of randomized controlled trials of the most common interventions. Spine 1997; 22: Van Tulder MW, Malmivaara A, Esmail R, Koes B. Exercise therapy for low back pain. Spine 2000; 25: Mannion AF, Müntener M, Taimela S, Dvorak J. A randomized clinical trial of three active therapies for chronic low back pain. Spine 1999; 24: Manniche C, Lundberg E, Christensen I, Bentzen L, Hesselsoe G. Intensive dynamic back exercises for chronic low back pain: a clinical trial. Pain 1991; 47: Lindstrom I, Ohlund C, Eek C, Wallin L, Peterson LE, Nachemson A. Mobility, strength and fitness after a graded activity program for patients with subacute low back pain. Spine 1992; 17: Stankovic R, Johnell O. Conservative treatment of acute low back pain. Spine 1995; 20: Forfattere Eva Hauge, fysioterapeut, Dip MDT, og Claus Manniche, professor, adm. overlæge, dr.med. RygForskningsCentret, RygCenter Fyn, Ringe, Lindevej 5, 5750 Ringe Arbejdsskader Smerter FAGLIGE ARTIKLER 1057

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning

Det evidensbaserede grundlag for fysisk træning 3.29 Rygsmerter Baggrund Ondt i ryggen defineres som træthed, gener eller smerter i lænderyggen, med eller uden udstrålende smerter til ben(ene) (1). I denne definition indgår ingen afgræsninger i forhold

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER

PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER PROGNOSEN FOR LÆNDESMERTER Hvad tror vi? Hvad ved vi? Alice Kongsted DILEMMA Skal behandlere love gode resultater, fordi det er vigtigt for patienter at tro på, de kan få det godt? Kan realistisk information

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen

Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark. Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen Udvidet lænderygundersøgelse (ULRUS) i Region Syddanmark Fysioterapeut/praksiskonsulent Flemming Pedersen MTV -anbefaling Det er arbejdsgruppens opfattelse, at en grundig førstegangsundersøgelse er den

Læs mere

Hold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb

Hold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb 1175 Hold fingrene fra rygpatienten det accelererede rygforløb Robert Pind Overskriften lyder sikkert provokerende på mange, men artiklens gode budskab er, at vi godt kan opfordre vore patienter med enten

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Evidensbaseret praksis Introduktion

Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret praksis Introduktion Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen, Aalborg Sygehus

Læs mere

Pacing Hvad er pacing?

Pacing Hvad er pacing? Pacing Inge Ris, Specialist i Muskulsokeletal Fysioterapi, DipMT, Master i Rehabilitering Fysioterapi og smerteklinik, Odense iris@fysioterapiogsmerteklinik.dk Hvad er pacing? Pacing som begreb stammer

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Fysioterapi til patienter med smerter

Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi virker Fysioterapi til patienter med smerter Fysioterapi er en central del af den tværprofessionelle rehabilitering af de fleste patienter med smerter. Et optimalt forløb har fokus på vejledning,

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

ModicTeamet og Antibiotika behandling

ModicTeamet og Antibiotika behandling Rygcenter Syddanmark ModicTeamet og Antibiotika behandling Patientinformation Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Du er blevet henvist til Modic teamet af din kontaktperson

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Der er i Region Syddanmark skrevet et forløbsprogram, hvis indhold fokuserer på nyopståede lænderygsmerter, enten 1. gangs eller recidiv. Sigtet er forebyggelse af

Læs mere

A-kursus Middelfart 2014

A-kursus Middelfart 2014 A-kursus Middelfart 2014 Lumbal prolaps Jesper Lundberg, neurokirurg Videncenter for Rheumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital A-kursus i Middelfart: Opgave! Da vi gerne vil ruste vores kursister bedst

Læs mere

Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet

Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet Modic forandringer, hvorfor er de interessante? Hanne Albert, PT, MPH, Ph.D. Rygforskningsafdelingen, Rygcenter Syddanmark, Syddansk Universitet Lændesmerter Særdeles almindeligt livstids prevalens på

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper?

Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Lændesmerter er en meget hyppig og kompleks tilstand findes der mon klinisk relevante undergrupper? Kan automatiseret mønstergenkendelse i patienters svar og scorer efter 1. konsultation hos kiropraktoren

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT

Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Mekanisk Diagnostik og Terapi MDT Nakkebesvær Et klinisk eksempel på undersøgelse, klassifikation og behandling, Fysioterapeut DipMDT MDT en klinisk ræsonneringsmodel Undersøgelse, klassifikation og behandling

Læs mere

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde

Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Lænderygsmerter en karakteristik af området m. fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Ole Kudsk Jensen RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte (Tidl. Center for Bevægeapparatlidelser)

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken -

Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Lumbo-pelvine smerter - Ryg eller Bækken - Per Kjær Lektor, fysioterapeut, ph.d. Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Oversigt over oplæg Definitioner

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for Behandling af lænderygsmerter søgning på Guidelines Projektgruppe Mette Jensen Stochkendahl (fagkonsulent) / Betina Højgaard

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis? Temamøde Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer

Læs mere

Ergonomi i frisørarbejdet

Ergonomi i frisørarbejdet Arbejdsstillinger og muskelsmerter Arbejdsopgavernes karakter Ensidigt gentagne bevægelser Statiske arbejdsstillinger Akavede arbejdsstillinger Forskningscenter for Arbejdsmiljø 1 Fysiske arbejdskrav Blandt

Læs mere

Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen

Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker. Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Session 2: Fra Fysioterapeut til Forsker Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen 1 Klassiske spørgsmål i klinikken Hvordan kan vi få større forståelse/indsigt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22.

Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. Fokuserede spørgsmål NKR nr. 30: National klinisk retningslinje for ikkekirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Version 2.0, 22. juni 2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med nylig opstået lumbal

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter

Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter Fysioterapi ved subakutte lænderygsmerter 7. januar 2015 Forskningstræning Pernille Lund Mogensen Stefan Bendtzen Vejleder: Carsten Krogh Jørgensen 1 Indhold Baggrund 3 Formål 5 Metode 6 Resultater 8 Effekt

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

ONDT I RYGGEN. Medicinsk Teknologivurdering. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Statens Institut for

ONDT I RYGGEN. Medicinsk Teknologivurdering. Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv. Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering Serie B 1999; 1(1) ONDT I RYGGEN Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV-perspektiv Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering M T V Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling Plan for oplægget Baggrund Psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet besvær Psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Oقâê ط ëش fi applefiàâ ق

Oقâê ط ëش fi applefiàâ ق A Oô O اéfiàشâ Oêز fi ôfiàâ ôâطapple é µâàëش ô صâطâµ éâقâêë â1, à êë ê apple àد 2, ô é ê ططشâ2, مéµشâ âfiطش 3 1 صسµسë ز éقâµمà œ, Msc, PNF Instructor 2 apple âéâ صسµëéش, /½ôœ 3 صسµسë /½ôœ appleش âشàà :

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D.

LUMBAL DISCUSPROLAPS. Peter Helmig Overlæge Ph.D. LUMBAL DISCUSPROLAPS Peter Helmig Overlæge Ph.D. Forekomst af rygsmerter Prolaps genese Prolaps genese Objektiv undersøgelse Tensionstegn ( SBT, Laseque) Refleksundersøgelse Rectaleksploration Ryggens

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for patienter med lænderygsmerter Forkortet udgave Sygdomsspecifik Sundhedsaftale vedrørende patientforløb i primærsektoren for

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie

Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie Af Per Kjær og Arne Elkjær 4. marts 2015 Baggrund og formål De samlede samfundsmæssige omkostninger til lænderygbesvær

Læs mere

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen

Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Søren Thorgaard Skou Michael Skovdal Rathleff Sten Rasmussen Næsten hver 3. dansker har haft smerter/ubehag i ryg eller lænd indenfor 14 dage 2-7% af disse udvikler kroniske smerter (over 3mdr.) 32,0

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann

Læs mere

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv

Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske

Læs mere

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark

STarT - Screeningsredskab til LBP. Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark STarT - Screeningsredskab til LBP Lars Morsø Fysioterapeut, MPH, Ph.d.-studerende Rygcenter Syddanmark Hvad kan vi anvende STarT til? STarT er en del af rygundersøgelsen Tre dele i undersøgelsen Guide

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Nakke- og skuldersmerter - Hvad kan du gøre i din hverdag

Nakke- og skuldersmerter - Hvad kan du gøre i din hverdag Nakke- og skuldersmerter - Hvad kan du gøre i din hverdag Gi7e Hansen Fredslund Adjunkt UC Syddanmark Projek@orsker ved SDU, Forskningsenheden for Fysisk AkDvitet og Sundhed i Arbejdslivet. Fysioterapeut

Læs mere

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008. Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning. Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september 2008 Palle Ørbæk Direktør, speciallæge, dr.med. poe@arbejdsmiljoforskning.dk Sygefravær en fælles udfordring Flere og flere bliver sygemeldte Hver

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer

Formål. Udviklingsklinikken. Udvikle og afprøve en metode til implementering af kliniske retningslinjer Udviklingsklinikken opstartede d. 1. april 2010 på baggrund af en aftale med Praksisfonden omkring vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

www.arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoviden.dk DI s Arbejdsmiljøkonference 25 Januar 2011 Palle Ørbæk poe@arbejdsmiljoforskning.

www.arbejdsmiljoforskning.dk www.arbejdsmiljoviden.dk DI s Arbejdsmiljøkonference 25 Januar 2011 Palle Ørbæk poe@arbejdsmiljoforskning. Tilbage Til Arbejdet med MB Muskel- og skeletbesvær 2011--- Direktør, speciallæge, dr.med. Osteoartrose/facetsyndrom MRI af radiculopati Patofysiologi ved lumbal radiculopati Diskdegeneration opfattelsen

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning

Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning Socialmedicin Lænderygsmerter Sygemelding tab af arbejdsmarkedstilknytning Af Ole Kudsk Jensen, Chris Jensen og Merete Labriola Biografi Ole Kudsk Jensen er reumatologisk overlæge i Diagnostisk Center,

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?

Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere