Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger"

Transkript

1 Rygsmerter år 2002 En oversigt Eva Hauge og Claus Manniche Rygsmerter er et udbredt fænomen i befolkningen, med store personlige og samfundsmæssige omkostninger. Årsager til rygsmerter er meget komplekse, med en specifik mulighed for diagnose i 20-25% af tilfælde med ondt i ryggen. Den resterende store gruppe handler om uspecifikke rygsmerter. Der findes i dag en stor forskningsmæssig viden på området, men forskning vanskeliggøres også af det komplekse samspil mellem mange faktorer, både individuelle og eksterne. Der er i det seneste årti udviklet internationale retningslinjer for undersøgelse og behandling af rygsmerter, ligesom der på det træningsmæssige område er udført en del randomiserede undersøgelser, metaanalyser og konsensusrapporter, som samlet set viser evidens for effektive tiltag. Rygsmerter er et udbredt fænomen, som har store omkostninger både for den enkelte, men også samfundsøkonomisk. De samfundsøkonomiske omkostninger ved lænderygsmerter er på mere end 10 mia. kr. årligt (1). Formålet med denne artikel er at give en oversigt over det komplekse i årsagssammenhæng, diagnosticering og klassifikation af rygsmerter. Ligeledes at give en oversigt over den internationale konsensus på området i forhold til udvikling af retningslinjer og anbefalinger på det træningsmæssige område. Epidemiologi De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres tilværelse opleve en eller anden grad af rygbesvær. Biering- Sørensen fandt i sin undersøgelse i 1983 (2) en livstidsprævalens på op til 80%. En undersøgelse foretaget af DIKE i 1991 (3) viste at inden for det seneste år havde 40% af den voksne danske befolkning oplevet at have rygsmerter. En anden undersøgelse blandt årige i Sverige viste at hele 73% oplyste at have haft rygsmerter inden for det sidste år (4). Heraf havde 17% været sygemeldte, og yderligere 14% havde været væk fra arbejde pga. gener, men uden sygemelding. Specifikt for en gruppe som tandlæger viste en dansk undersøgelse blandt 99 tandlæger at over 60% havde haft besvær fra nakke-skulder-regionen og lænderyggen inden for det sidste år (5). En svensk undersøgelse fra 1990 (6) viste at blandt 359 adspurgte tandlæger havde 72% haft smerte fra nakke/skuldre eller hovedpine, og 43% lændesmerter inden for det sidste år. Der synes at være en stor spredning på etårsprævalensen for rygbesvær, hvilket nok skyldes metodemæssige forskelle i de individuelle undersøgelser. Årsager til rygsmerter Op gennem historien er rygsmerter altid forekommet i befolkningen. Rygproblemerne synes ikke at være mere almindelige eller alvorligere end de altid har været, men derimod har vi i dag en ændret forståelse for samt ændrede muligheder for at håndtere rygproblematikken (7). Årsagen til rygsmerter er dog ikke altid klar hos den enkelte patient. I ca % af tilfældene kan der stilles en patoanatomisk diagnose, som fx diskusprolaps, hvorimod diagnosen i de resterende 75-80% vil være uspecifikke rygsmerter (1). Hertil kommer at selv en specifik diagnose kan være forbundet med usikkerhed, da parakliniske undersøgelser som fx skanninger ofte kan vise positive fund uden en samtidig klinisk problemstilling.

2 Smerte er en subjektiv oplevelse (se definition) hvilket også skal overvejes i forbindelse med diagnosticering.»smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse«international definition på smerte (International Association of the Study of Pain; 1979 (8)). Årsager til uspecifikke rygsmerter kan være mange, fx smerter fra led, disci eller andre innerverede strukturer. I princippet kan alle innerverede strukturer i ryggen være en kilde til smerte, men undersøgelser har vist at i mange tilfælde vil der være tale om smerter fra henholdsvis disci eller facetled (9) (Fig. 1). Pga. anatomiske forskelle i nakken og lænderyggen er årsagssammenhængen også forskellig her. Der er dog problemer med strukturspecifik diagnosticering i klinisk praksis, idet det kræver parakliniske diagnostiske metoder, fx diskografi (smerteprovokerende kontrastinjektion i discus efterfulgt af skanning) eller diagnostiske blokader, at være helt præcis. En anden tilgang til diagnosticering er foreslået af den newzealandske fysioterapeut Robin McKenzie (10), hvor uspecifikke rygsmerter klassificeres efter symptomrespons. Ved diagnosticering af uspecifikke rygsmerter stilles diagnosen i klinisk praksis ud fra symptomer og udelukkelse af specifikke årsager (røde flag) og inddeles efter varighed i akutte, subakutte eller vedvarende (kroniske) smerter. Ved akutte rygsmerter forstås symptomer af under seks ugers varighed, og ved vedvarende/kroniske rygsmerter forstås symptomer af over 12 ugers varighed. I forhold til diagnosticering og klassifikation af rygsmerter er man i disse år opmærksom på en yderligere model, nemlig den bio-psyko-sociale model (Fig. 2), hvor der ud over biologiske faktorer også tages højde for psykosociale faktorer som fx personens coping-strategier, begrebet fear-avoidance, tilfredshed med og indflydelse på arbejdsmæssige forhold (7). Risikofaktorer for at udvikle rygsmerter er i MTV- rapporten (1) opdelt i individuelle og eksterne faktorer (Fig. 3). Forskningsresultater på dette område er heller ikke entydige og vanskeliggøres af at mange faktorer spiller ind på samme tid og kan være forskellige hos den enkelte person. Der må også skelnes mellem risikofaktorer som udvikler akutte rygsmerter, og risikofaktorer som udvikler kroniske rygsmerter. Specifikt for tandlægers vedkommende har undersøgelser vist at yngre alder, placering af patienten/egen position i forhold til udsyn, brug af spejl, langvarige, statiske arbejdsstillinger, og manglende restitution (pauser) kan have indflydelse på udvikling af rygbesvær (5,6,11). Retningslinjer Siden 1994 er der udgivet retningslinjer i mindst 11 forskellige lande omhandlende lænderygbesvær (low back pain). En Fig. 1. Hyppigst forekommende kilde til rygsmerter: disci articulares eller facetled (articulationes zygapophysiales). Fig. 1. Most common origin of back pain: articular discs or zygapophysial joints. FAGLIGE ARTIKLER 1053

3 Rygsmerter sammenligning af disse retningslinjer foretoges af Koes et al., 2001 (12), og det konkluderedes at generelt giver alle lande enslydende råd om håndteringen af lændesmerter (Tabel 1). På nakkeområdet er der ikke helt så omfattende forskning som på lændeområdet, og muligvis er der derfor heller ikke udviklet så mange vejledninger. Her kan dog fremhæves to undersøgelser/ vejledninger: Den svenske SBU (13) sammenfatter sine anbefalinger om behandling ud fra grundig litteraturgennemgang med følgende anbefaling: Akutte og subakutte nakkesmerter: forblive aktiv, fortsætte sædvanlig aktivitet, medicin efter behov, manuel behandling som smertereduktion. Kroniske nakkesmerter: forsigtige anbefalinger, da der kun er få studier af ringe kvalitet og derfor ringe evidens. Fig. 2. En bio-psyko-social model omkring lændesmerter og funktionsbesvær. Efter (7). Fig. 2. A biopsychosocial model of low back pain and disability. After (7). Philadelphia-panelet (14) fandt god evidens for at anbefale øvelsesterapi til kroniske nakkegener. Der er også her mangelfulde data på mange områder, som vanskeliggør at give helt sikre anbefalinger. Fig. 3. Mulige og påviste risikofaktorer for udvikling af rygbesvær (1). Fig. 3. Possible and established risk factors for developing low back pain (1). 1054

4 Tabel 1. Retningslinjer for diagnostik og behandling af lændesmerter (12). Diagnostik Grundig og subjektiv og objektiv undersøgelse Diagnostisk triade (uspecifikke rygsmerter, radikulære/udstrålende smerter, specifikke patologiske forandringer) Restriktiv brug af røntgenundersøgelse Opmærksomhed på psykosociale faktorer som risikofaktorer for kronicitet Behandling Grundig information (god prognose) Råd om at forblive aktiv Medicin efter behov Fraråde sengeleje Overveje manuel behandling (smertereduktion) Træning Ved akutte rygsmerter: ikke specifikke øvelser, men progressiv aktivitet Ved kroniske rygsmerter: øvelsesterapi Aktiv strategi Generelt må siges om vejledninger vedr. rygproblemer at der anbefales en patientaktiv strategi i kombination med grundig udredning. Det må også konkluderes at den mere specifikke træning som behandling primært har sin plads hos de mere vedvarende/kroniske ryggener, både på lændeog nakkeområdet, hvorimod de mere akutte tilstande nok har større gavn af information og opretholdelse af en aktiv hverdag evt. med lidt hjælp til smertereduktion. Der er ligeledes en tendens til at træning kan have vigtig plads som forebyggende tiltag for rygbesvær. Dette er sammenfattet i den svenske SBU-rapport (13) hvor det konkluderedes at den eneste intervention med tilstrækkelig evidens for præventiv effekt er fysisk træning. Rygtræning og evidens Der synes at være en stadig større evidens for den positive effekt af rygtræning som aktiv behandlingsform ved vedvarende rygsmerter. I Tabel 2 er opstillet alle de væsentlige konsensusrapporter og retningslinjer på træningsområdet, publiceret gennem de seneste år. Den enkelte rapports hovedkonklusion for henholdsvis akut/subakut/vedvarende rygsmerte fremgår. Af tabellen fremgår at tendensen i litteraturen går mod en stadig større evidens for positiv effekt af rygtræning ved vedvarende lændesmerter, men samtidig evidens imod effekt af træning ved akutte smerter. I dette tilfælde sættes grænsen mellem akut/kronisk ved 6-12 uger. Som effektmål bruges sædvanligvis reduktion af symptomer, bedre funktion i forbindelse med dagligdags gøremål, tilbagevenden til arbejde, reduktion i analgetica-forbrug samt patientens generelle tilfredshed med resultatet af interventionen. Virkningsmekanismer Der kan være mange virkningsmekanismer involveret i effekten af et rygtræningsprogram. Her skal nævnes mulige forbedringer i styrke, udholdenhed, koordination, ændret proprioception, bevægelighed, smertereduktion, samt ikke mindst det positive i patientens egen aktive medvirken. Der er ikke entydig klarhed over hvilket træningsprogram der bør anbefales frem for et andet. Et studie har vist at et uspecifikt aerobicprogram havde samme effekt som et mere specifikt program udført med træningsudstyr (26). Det synes imidlertid betydningsfuldt at træningen indeholder en vis dosis (27) og progression (28). Hvad angår træning i det akutte stadie er der ikke fundet stor evidens for effekten dog skal nævnes en enkelt undersøgelse (29) som sammenholdt en behandlingsstrategi ud fra McKenzies tilgang med en konservativ tilgang, og fandt positiv effekt af førstnævnte, både på kort og langt sigt. McKenzies tilgang bygger på patientaktive øvelser ud fra symptomrespons på undersøgelse og en filosofi om en forebyggende effekt i form af at patienten selv kan håndtere fremtidige recidiverende gener. Diskussion Som det fremgår af ovenstående, er rygproblemer en meget kompleks størrelse, både hvad angår årsag, diagnosticering, behandling og forebyggelse. Der findes i dag en stor viden på området, men forskning i forskellige områder vanskeliggøres stadig af det komplekse samspil mellem mange faktorer. De bedste forskningsresultater opnås gennem randomiserede studier, men også her ligger der en problematik i form af en mangelfuld mulighed for at subgruppere. Der er individuelle forskelle på rygpatienter, både hvad angår årsag til smerten, personens ressourcer, omgivelsernes reaktioner, etc. alt i alt bio-psykosociale forhold. I forbindelse med opnåelse af effekt af en given intervention er det væsentligt at forholde sig til patientens ønsker og muligheder. Det er nærliggende at tro at patientkomplians vil blive større, jo mere patienten føler sig involveret i beslutningsprocessen, og jo mere realistisk det er for patienten at få gennemført interventionen en mulig årsag til den for- FAGLIGE ARTIKLER 1055

5 Rygsmerter Tabel 2. Effekt af rygtræning ved lændesmerter. Konklusion af konsensusrapporter og metaanalyser (Efter 15). Akutte/subakutte/vedvarende lændesmerter Baseret på antal ( ) randomiserede Reference, land År kliniske undersøgelser Konklusion Report of the Quebec 1987 (få) Inkonklusiv Task Force on Low Back Pain (16), Canada Koes et al. (17), Holland 1991 (16) Inkonklusiv SBU:»Ont i ryggen«(18), Sverige 1992 (få) Inkonklusiv Frank (19), Storbritannien 1993 Akutte (få) Mulig effekt Vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Clinical Practice Guidelines 1994 (I alt 20) Akutte Ingen evidens for effekt no. 14 (20), USA Vedvarende Nogen evidens for effekt Clinical Standard Advisory Group (21), 1994 Subakutte og vedvarende (få) Nogen evidens for effekt Storbritannien Clinical Standard Advisory Group (22), 1996 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Storbritannien Subakutte og vedvarende (flere) Stærke teoretiske argumenter og nogen evidens for effekt Dansk Selskab for Intern Medicin (23), 1997 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt van Tulder et al. (24), Holland 1997 Akutte (10) Ingen evidens for effekt Subakutte og vedvarende Klar evidens for effekt MTV-rapporten:»Ondt i ryggen«(1), 1999 Akutte (flere) Ingen evidens for effekt Danmark Vedvarende (flere) Klar evidens for effekt Cochrane (25), 2000 Akutte (8) Evidens imod effekt International Vedvarende (9) Evidens for effekt SBU:»Ont i ryggen, ont nacken«(13), 2000 Akutte (10) Vedvarende (16) Sverige Evidens imod effekt Klar evidens for effekt skellige effekt af specifikke og uspecifikke tiltag. Der skal ikke herske tvivl om at der ud over en biologisk virkningsmekanisme også er en stor psykisk indflydelse på en given situation. For en bestemt profession som fx tandlæger skal alle de ovennævnte overvejelser også medtages i forhold til både udvikling af rygbesvær samt behandlingen af samme. Der er endnu et stykke vej før vi præcist kan forudsige hvilken behandling der er mest effektiv til hvem og hvornår. Der er dog opnået videnskabelig evidens for at grundig undersøgelse, grundig information, og en patientaktiv strategi er nøgleordene i håndteringen af det store samfundsproblem: rygsmerter. English summary Back pain in the year 2002 Back pain is a common phenomenon in the population and with marked personal and social expenses. 1056

6 The cause of back pain is very complex, with a specific possibility of diagnosis in 20-25% of cases with back pain. The remaining group is diagnosed non-specific back pain. Research has indicated considerable knowledge in the field, but research is made difficult by the complex correlation between individual and external circumstances. During the last decade international guidelines for diagnosis and treatment of back pain have been developed, and in the field of exercising there are randomised clinical trials, meta-analysis and consensus reports showing evidence for effectiveness. Litteratur 1. Manniche C, Ankjær-Jensen A, Fog A, Williams K, Biering-Sørensen F, Kryger-Baggesen P, et al. Ondt i ryggen. En kortlægning af problemets forekomst og oplæg til dets håndtering i et MTVperspektiv. København: Sundhedsstyrelsen; Biering-Sørensen F. A prospective study of low back pain in a general population. Scand J Rehab Med 1983; 15: Brinck B, Rasmussen NK, Kjøller M, Thomsen LK. Muskel- og skeletsygdom i Danmark. Forekomst og sygdomsadfærd. København: DIKE (Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi); Linton SJ, Ryberg M. Do epidemiological results replicate? The prevalence and health-economic consequences of neck and back pain in the general population. Eur J Pain 2000; 4: Finsen L, Bakke M. Erhvervsmæssig risiko for bevægeapparatbesvær i tandplejen. Tandlægebladet 1997; 101: Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Cervical pain and discomfort among dentists. Epidemiological, clinical and therapeutic aspects. Swed Dent J 1990; 14: Waddell G. The back pain revolution. Edinburgh: Churchill Livingstone; Merskey R. Pain terms: A list with definitions and notes on usage. Pain 1979; 6: Bogduk N. The anatomical basis for spinal pain syndromes. J Manip Physiol Ther 1995; 18: McKenzie R. The lumbar spine. Mechanical diagnosis and therapy. Spinal Publications LTD (N.Z.); Rundcrantz BL, Johnsson B, Moritz U. Occupational cervicobrachial disorders among dentists. Swed Dent J 1991; 15: Koes BW, van Tulder MW, Ostelo R, Burton AK, Waddell G. Clinical guidelines for the management of low back pain in primary care. An international comparison. Spine 2001; 26: Ont i ryggen, ont i nacken. En evidensbaserad kunskapssammanställning. Vol. 1 och 2. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvardering); Philadelphia Panel Evidence-Based Clinical Practice Guidelines on Selected Rehabilitation Interventions for Neck Pain. Phys Ther 2001; 81: Manniche C, Østergaard K, Jordan A. Træning af ryg og nakke år Ugeskr Læger 2002; 164: Spitzer WO, leblanc FE, Dupuis M. Scientific approach to the assessment and management of activity-related spinal disorders. Spine 1987; 12 (Suppl 1): Koes BW, Bouter LM, Beckerman H, van der Heijden GJ, Knipschild PG. Physiotherapy exercises and back pain: a blinded review. BMJ 1991; 302: Ont i ryggen, orsaker, diagnostik och behandling. Stockholm: SBU (Statens Beredning for Utvärdering); p Frank A. Low back pain. BMJ 1993; 306: Bigos SJ, Bowyer O, Braen G, editors. Acute low back pain in adults. Agency for Health Care Policy and Research, Public Health Services, US Department of Health and Human Services 1994; 14: Clinical Standard Advisory Group. Report on back pain. London: Royal College; p Clinical guidelines for the management of acute low back pain. London: Royal College of General Practitioners; p Hansen TM, Bendix T, Bunger CE, Junker P, Kosteljanetz M, Manniche C, et al. Lændesmerter. Ugeskr Læger 1996; 158 (Suppl 4): Van Tulder MW, Koes BW, Bouter LM. Conservative treatment of acute and chronic non-specific low back pain. A systematic review of randomized controlled trials of the most common interventions. Spine 1997; 22: Van Tulder MW, Malmivaara A, Esmail R, Koes B. Exercise therapy for low back pain. Spine 2000; 25: Mannion AF, Müntener M, Taimela S, Dvorak J. A randomized clinical trial of three active therapies for chronic low back pain. Spine 1999; 24: Manniche C, Lundberg E, Christensen I, Bentzen L, Hesselsoe G. Intensive dynamic back exercises for chronic low back pain: a clinical trial. Pain 1991; 47: Lindstrom I, Ohlund C, Eek C, Wallin L, Peterson LE, Nachemson A. Mobility, strength and fitness after a graded activity program for patients with subacute low back pain. Spine 1992; 17: Stankovic R, Johnell O. Conservative treatment of acute low back pain. Spine 1995; 20: Forfattere Eva Hauge, fysioterapeut, Dip MDT, og Claus Manniche, professor, adm. overlæge, dr.med. RygForskningsCentret, RygCenter Fyn, Ringe, Lindevej 5, 5750 Ringe Arbejdsskader Smerter FAGLIGE ARTIKLER 1057

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE

Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE Alice Kongsted ULRUS - UDVIDET LÆNDERYG UNDERSØGELSE KLASSIFIKATION & ULRUS SYSTEM Mekanisk Diagnostik & Terapi Behandlingsrettet klassifikation Muskulær kontrol Strukturbaseret klassifikation TÆNKT TIL

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Gonadebeskyttelse og valg af projektion

Gonadebeskyttelse og valg af projektion Gonadebeskyttelse og valg af projektion som dosisreducerende metoder til ovarierne ved konventionel røntgen af columna lumbalis. Benjamin Gjerrild Nielsen, radiograf Radiologisk Afd. - Regionshospitalet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem:

Lændesmerter. 1. auditregistrering. fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet. I samarbejde mellem: Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet 1. auditregistrering I samarbejde mellem: Region Syddanmark foråret 2011 Lændesmerter fra primær kontakt med sundhedsvæsnet til færdigbehandlet

Læs mere

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning TværdiSciplinær og tværsektoriel indsats over for patienter med ondt i ryggen en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2010 Medicinsk Teknologivurdering 2010; 12(1) Tværdisciplinær og tværsektoriel

Læs mere

Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie

Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie Ledmobilisering og ledmanipulation til personer med smerter i lænden et litteraturstudie Af Per Kjær og Arne Elkjær 4. marts 2015 Baggrund og formål De samlede samfundsmæssige omkostninger til lænderygbesvær

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997.

CURRICULUM VITAE. McKenzie Credentialling Examination, april 1996 (Cert. MDT) Manuel Terapi- eksamen, Del 1, 25. maj 1997. CURRICULUM VITAE PERSONLIGE DATA Navn Inge Merete Husum Bopæl: Jagtvej 15, 9000 Aalborg Telefon: 98124484/20974484 Mail: jagtvej-15@stofanet.dk UDDANNELSE OG EKSAMINER Autorisation som fysioterapeut fra

Læs mere

Rygproblemer fra vugge til grav

Rygproblemer fra vugge til grav Rygproblemer fra vugge til grav Hvis man forsøger at forstå en episode med rygsmerter ved at fokusere på den ene episode, svarer det til at forsøge at forstå kompositionen af en elefant ved at studere

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

National Arbejdsgruppe

National Arbejdsgruppe Udvidet Rygundersøgelse hos Praktiserende Fysioterapeuter Oplæg til Fagligt Udvalg April 2009 Udarbejdet af: National Arbejdsgruppe Nils-Bo de Vos Andersen, Praksiskonsulent på Fysioterapiområdet Region

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF

Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Litteraturliste Uddannelsen i Muskuloskeletal Fysioterapi - DFFMF Opdateret: Februar 2013 Introduktion Oversigt over obligatorisk litteratur til den samlede uddannelse - gældende til eksamen. Litteraturlisten

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK.

KONFERENCE INDBYDELSE T I L 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG. Key Speaker Dr. Jeremy Lewis PhD., MSc., UK. IMDT 2014 INDBYDELSE T I L KONFERENCE 21.-22. MARTS 2014 HOTEL SCANDI C, KOLDI NG Fra discus-model til muskuloskeletal diagnose og differential diagnostik Internationale skulder-opdateringer fra Jeremy

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

litteraturstudie af rehabiliterende indsatser til indarbejdelse i forløbsprogram af fysioterapeut, ph.d. Anne-Mette Momsen

litteraturstudie af rehabiliterende indsatser til indarbejdelse i forløbsprogram af fysioterapeut, ph.d. Anne-Mette Momsen Muskel- og skeletlidelser litteraturstudie af rehabiliterende indsatser til indarbejdelse i forløbsprogram af fysioterapeut, ph.d. Anne-Mette Momsen Udarbejdet september 2010 Indholdsfortegnelse Kapitel

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Forløbsprogram for lænderygsmerter

Forløbsprogram for lænderygsmerter Forløbsprogram for lænderygsmerter Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget den 26. juni 2012 Godkendt af Regionsrådet den 22. august 2012 Region Midtjylland Nære Sundhedstilbud Opdateret 15. maj 2013

Læs mere

Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom

Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Baggrund Der er aktuelt i Danmark omkring 1,7 mio. mennesker, som lider af kronisk sygdom,

Læs mere

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Redigeret af Per Kjær

Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær. Redigeret af Per Kjær Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær Redigeret af Per Kjær Klassifikation af personer med uspecifikt lænderygbesvær Forfattere Per Kjær a, b Alice Kongsted c, d Tom Petersen e Kristian

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

USPECIFIKKE LÆNDERYGSMERTER

USPECIFIKKE LÆNDERYGSMERTER USPECIFIKKE LÆNDERYGSMERTER Kort beskrivelse og ICD-10 kode Diagnosen omfatter smerter, ubehag, ømhed, muskelspændinger eller stivhed lokaliseret mellem 12. ribben og nedre glutealfold med eller uden udstråling

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland

Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland Evaluering af Udvidet fysioterapeutisk rygudredning i Region Midtjylland Evalueringen er udarbejdet af: MarselisborgCentret Folkesundhed og kvalitetsudvikling (CFK) Region Midtjylland Seniorforsker, fysioterapeut,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire

Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire Fear-Avoidance Beliefs Questionnaire Oversættelse til dansk og test af den danske version på ti lænderygpatienter. Translation into Danish and test of the Danish version on ten low back pain patients.

Læs mere

En medlemsside for dig med IBS

En medlemsside for dig med IBS En medlemsside for dig med IBS Hvem er vi? Ditte Stine Ida Stine Junge Albrechtsen Uddannet klinisk diætist (prof.bach klinisk ernæring) Privatpraktiserende med speciale i mave/ tarmsygdomme Forfatter

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg.

En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg. En hospitalsbaseret koordineret intervention for sygemeldte med uspecifikke smerter i nakke, skulder eller øvre ryg. Center for Bevægeapparatlidelser (CfB), Regionshospitalet i Silkeborg og Center For

Læs mere

Fear avoidance adfærd

Fear avoidance adfærd Fear avoidance adfærd KOGNITIV TILGANG I MANAGEMENT AF DEN KRONISKE SMERTEPATIENT Inge Ris, iris@fosk.dk PT, MR, DipMT, PhD.-stud. Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi, Kognitiv tilgang: Graded activity

Læs mere

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter

Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Kliniske retningslinjer for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær og smerter Et résumé Dette er et resumé. Det er udarbejdet så du hurtigt kan få et overblik over de kliniske retningslinjer

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED

Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Læge mellem jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Læge for jobcenter og borger LEDENDE OVERLÆGE SVEN VISKUM SOCIAL MEDICINSK ENHED Arbejde og helbred Den praktiserende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning... Maj - 3 ½ måned senere Januar Januar Maj - 3 ½ måned senere Operation kan ofte undgås, hvis en diskusprolaps

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

DOFT Efterårskursus 2014

DOFT Efterårskursus 2014 DOFT Efterårskursus 2014 på Nyborg Stand d.25. og 26. september 2014 Forord Vi har i år valgt at give efterårskursus titlen: Nutidens cariologi og fremtidens tandpleje. Det betyder, at vi sætter fokus

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense

Farmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center

Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger. Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Screening i arbejdsmedicin Mulige gavnlige og skadelige virkninger 1 Karsten Juhl Jørgensen Det Nordiske Cochrane Center Hvad er screening? Systematisk undersøgelse af en gruppe raske, symptomfrie individer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer.

Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 19-09-2014 Workshop 7 Forflytningsalgoritmer. 1 Af Sven Dalgas Casper, Fysioterapeut, MPH og Specialist. 2 Workshop 7 - Disposition 1. Kort om årets særlige fokus på smerte. 2. Lidt om forflytningsalgoritmer

Læs mere

Phonak Tinnitus Balance-portefølje

Phonak Tinnitus Balance-portefølje Phonak Tinnitus Balance-portefølje Produktinformation Phonak Tinnitus Balance-porteføljen indeholder løsninger, der dækker en række populære fremgangsmåder til håndtering af tinnitus. Noise generator,

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte?

Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Hvad skal vi passe på og hvordan forebygger vi smerte? Karen Søgaard Professor i forskningsenheden for muskuloskeletal funktion og fysioterapi Institut for idræt og Biomekanik Syddansk universitet Hoveddiagnoser

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN

IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYOPSTÅET RODPÅVIRKNING I NAKKEN MED UDSTRÅLENDE SYMPTOMER TIL ARMEN (CERVIKAL RADIKULOPATI) 2015 Titel: National Klinisk Retningslinje for

Læs mere

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen

Arbejdsmiljø og Helbred 2012 16.300 beskæftigede i Danmark. Professor Lars L. Andersen NFA. Integreret motion på arbejdspladsen Konference 26.-28.maj 214 i København Nyeste viden og erfaringer om hvordan vi skaber det gode arbejdsmiljø www.nrcwe.dk/waw214... eller Google: waw214 Obs: Begrænset til 3 pladser Integreret motion på

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere