Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme"

Transkript

1 Ny Tyske Medicin. Den nye medicinske paradigm aradigme Caroline Markolin, Ph.D., Vancouver, Canada Den 18. august 1978, modtog Dr. Ryke Geerd Hamer, M.D. på det tidspunkt hoved internist (specialist i medicinske sygdomme) i den onkologiske (onkologi = læren om svulster og tumorer) klinik på Munic universitet, Tyskland den chokerende meddelelse, at hans søn Dirk var blevet skudt. Dirk døde i december Nogle få måneder senere fik Dr. Hamar konstateret testikelkræft. Eftersom han aldrig havde været alvorligt syg, formodede han straks, at hans kræfts udvikling muligvis var direkte forbundet med det tragiske tab af hans søn. Dirks død og hans eget kræfttilfælde tilskyndede ham til at undersøge sine cancerpatienters personlige historie. Han fandt hurtigt ud af at de, ligesom han, alle sammen havde været igennem ualmindeligt stressfulde hændelser forud for deres udvikling af kræft. Observationen af en sind-krop sammenhæng var ikke specielt overraskende. Adskillige undersøgelser havde allerede påvist, at der forud for kræft og andre sygdomme ofte har været en traumatisk oplevelse. Men Dr. Hamar gik et vigtigt skridt videre i sin undersøgelse. I det han tog udgangspunkt i hypotesen, at alle kropslige hændelser kontrolleres af hjernen, analyserede han sine patienters hjerneskanninger og sammenlignede dem med deres sygejournaler. Dr. Hamar opdagede, at enhver sygdom ikke bare kræft bliver kontrolleret fra sit eget specifikke område i hjernen og er forbundet med et ganske særligt, identificerbart konflikt chok. Dr. Hamar kaldte sine opdagelser Den Ny medicins 5 biologiske love, fordi disse biologiske love, som er anvendelige i enhver patients tilfælde, gir en fuldstændig ny forståelse af årsagen til, udviklingen og den naturlige helbredelse af sygdomme (som følge af det stigende antal misfortolkninger af hans opdagelser og for at bevare integriteten og autenticiteten i hans videnskabelige arbejde, har Dr. Hamar nu legalt beskyttet sit forskningsmateriale under navnet Ny Tyske medicin : German New Medicine forkortet GNM, fordi der internationalt ikke kunne opnås copyright på New Medicine). I 1981 præsenterede Dr. Hamar sine opdagelser som en post-doctoral (videregående efter doktorgraden) tese for det medicinske fakultet ved Tübingen universitet. Men indtil den dag i dag har universitetet nægtet at teste Dr. Hamars forskning, til trods for dets juridiske pligt til at gøre det. Dette er et enestående tilfælde i universiteternes historie! På samme måde nægter den etablerede medicin at anerkende hans opdagelser, til trods for omkring 30 videnskabelige verifikationer (= undersøgelser der bekræfter rigtigheden af noget) både fra uafhængige læger og professionelle organisationer. Kort efter at Dr. Hamer indgav sin tese, blev han givet det ultimatum enten at annullere sine opdagelser, eller blive nægtet fornyelse af sin kontrakt med universitetsklinikken. I 1986, uagtet at hans videnskabelige arbejde aldrig var blevet draget i tvivl, endsige modbevist, blev Dr. Hamer frataget sin lægelicens, med den begrundelse at han nægtede at indordne sig under standardmedicinens principper. Han var imidlertid fast besluttet på at fortsætte sit arbejde. Og i 1987 var han i stand til at udvide sine iagttagelser til at omfatte stort set enhver sygdom kendt indenfor lægevidenskaben. Dr. Hamer er blevet forfulgt og chikaneret i over 25 år nu, specielt af de Tyske og Franske myndigheder. Siden 1997 har Dr. Hamer levet i eksil i Spanien, hvor han fortsætter med sin forskning, og med at kæmpe for officiel anerkendelse af hans Nye Medicin. Men så længe det medicinske fakultet på Übinger universitet fastholder deres forhalingstaktik, vil patienter over hele verden være afskåret fra at nyde godt af Dr. Hamers revolutionerende opdagelser. 1

2 Sygdoms opståen i hjernen Dr. Hamer slog fast, at enhver sygdom fremkaldes af et konfliktchok, der rammer et individ fuldstændig uforberedt (Første Biologiske Lov). Til ære for sin søn kaldte Dr, Hamar denne uventede stressfulde hændelse et Dirk Hamer Syndrome or DHS. Psykologisk talt er et DHS et meget personligt tilfælde, betinget af vores tidligere erfaringer, vores sårbarheder, vores individuelle opfattelser, vores værdier og overbevisninger. Et DHS er dog ikke en ren psykologisk, men snarere en biologisk konflikt, der må forstås i sammenhæng med vores evolution. Dyr oplever disse biologiske chok i konkret form, f.eks. gennem det pludselige tab af en rede eller et territorium, tab af yngel, adskillelse fra en mage eller fra flokken, en uventet sultetrussel eller en dødsangst. Eftersom det menneskelige sind gennem tiden har tilegnet sig en figurativ tænkemåde, kan vi også opleve disse biologiske konflikter i en overført betydning. En mand kan f.eks. opleve en territorie-tabs konflikt når han uventet mister sit hjem eller sit arbejde; en kvindelig rede-konflikt kan være en bekymring over et rede-medlems trivsel; en forladtheds-konflikt kan blive udløst af en uforudset skilsmisse, eller ved at blive hasteindlagt på hospitalet; børn oplever ofte en adskillelses-konflikt når mor beslutter at gå tilbage på arbejdsmarkedet igen, eller når forældrene bliver skilt. Ved at analysere tusindvis af computer hjerne tomogrammer (CT) på baggrund af hans patienters historier, opdagede Dr. Hamer, at i det øjeblik et DHS finder sted, påvirker chokket et særligt forudbestemt område i hjernen, afstedkommende en læsion som aftegner sig i en CT scanning, som et par skarpe, koncentriske ringe (i 1989 bekræftede Siemens, at disse cirkelformationer ikke er artifakter (noget kunstigt frembragt) af udstyret). Straks ved påvirkningen kommunikerer de involverede hjerneceller chokket til det korresponderende organ, som derefter responderer med en særlig forudsigelig forandring. Grunden til at visse konflikter er uløseligt forbundet med visse områder i hjernen er, at under vores historiske evolution, var hver enkelt del af hjernen programmeret til, øjeblikkeligt at reagere på konflikter, der kunne true vores overlevelse. Hvor den gamle hjerne (hjernestammen og cerebellum) er programmeret med basale overlevelses anliggender der har med åndedræt, fødeindtagelse og formering at gøre, er ny-hjernen ( cerebrum) kodet med mere avancerede temaer som territoriale konflikter, adskillelseskonflikter, identitetskonflikter og selvundervurderingskonflikter. Dr. Hamers medicinske forskning er nært forbundet med embryologi-videnskaben (videnskaben om fosterets udvikling), thi om hvorvidt organet responderer på en konflikt med svulst-vækst, med vævsbortdøen, eller funktionel svækkelse afhænger af hvilket embryonisk kimlag organet såvel som det korresponderende hjernevæv udspringer af (Tredje Biologiske Lov). 2

3 GNM s Ontogenetiske Svulst System illustrerer at gammel-hjerne kontrollerede organer, som stammer fra det indre kimblad eller det gammel-hjerne -midterste kimblad, så som lungerne, leveren, tyktarmen, prostata, livmoderen, læderhuden, lungehinden, bughinden, hjertesækken, bryst kirtler, osv. altid udvikler forøgelse ved celledeling så snart den korresponderende konflikt opstår. Svulster i disse organer udvikler sig derfor udelukkende under den konfliktaktive fase (indledt af DHS). Lad os f.eks. ta lungecancer: Den biologiske konflikt forbundet med lungecancer er en dødsangst-konflikt, fordi i biologiske termer er dødspanik lig med at være ude af stand til at trække vejret. Med døsangstchokket begynder lunge-hulrums cellerne, som regulerer vejrtrækningen, øjeblikkeligt at forøges, hvorved de danner en lungesvulst. Stik mod den konventionelle opfattelse er denne forøgelse af lungeceller ikke en meningsløs proces, men tværtimod en proces, der tjener et helt bestemt biologisk formål, nemlig at øge lungernes kapacitet, og dermed optimere organismens chance for at overleve. Dr. Hamers hjerne skanningsanalyse påviser, at alle personer med lungekræft viser a tydelig skydeskive -ring-form i det korresponderende område i hjernestammen, og at hver enkelt patient havde oplevet en uventet dødspanik forud for kræftudbruddet. I størstedelen af tilfældene var dødsangsten udløst af et kræft-diagnose-chok, som personen oplevede som en dødsdom. I betragtning af at rygning er i aftagende, kaster dette nyt lys over den gådefulde vækst i lungecancer (The #1 Killer) og rejser tvivl omkring, hvorvidt rygning i sig selv er årsag til lungecancer. Brystkirtelkræft er ifølge Dr. Hamers forskning resultatet af en moder-barn eller en partner-bekymrings konflikt. Disse typer konflikter påvirker altid gammel-hjernen i det område der styrer mælkekirtlerne. En kvinde kan lide under en mor-barn bekymrings konflikt, når hendes barn pludseligt bliver skadet eller alvorligt syg. Under den konfliktaktive stressfase, øges brystkirtelcellerne til stadighed, og danner en svulst. Det biologiske formål med celleforøgelsen er at blive i stand til at producere mere mælk til den lidende yngel, og således accelerere ynglens helbredelsesproces. Ethvert hun-menneske og hun-pattedyr er født med dette oldgamle biologiske respons program. Dr. Hamers mange casestudier viser, at kvinder selv når de ikke ammede, udviklede en svulst i brystkirtlerne som følge af besættende bekymring omkring en elskets trivsel (det være sig et barn som har problemer, en syg forældre, eller en kær ven). Hvad der her er sagt om lunge og brystkræft kan overføres på alle andre kræfttilfælde der udspringer fra gammel-hjernen. Hver af dem er udløst af et specifikt konflikt-chok, der aktiverer et vigtigt biologisk specialprogram (Meaningful Special Biological Program, MSBP) (Femte Biologiske Lov), som gør det muligt for organismen at gå ud over normal daglig funktion og fysisk klare katastrofesituationen. For hver type konflikt er der et hjerne relæ hvorfra det særlige biologiske program bliver koordineret. Hvor gammel-hjerne styrede organer producerer svulstvækst i den konfliktaktive fase, er det modsatte tilfældet med alle de organer der styres af cerebrum ( ny-hjernen ). Når det gælder det embryoniske kimlag, stammer alle cerebrum-styrede organer og væv (æggestokke, testikler, knogler, lymfekirtler, overhuden, livmoderhalsslimhinden, bronkialrørene, kranspulsåreblodkar, mælkegange, osv.) fra ektodermen (det ydre kimblad i embryonal/fosterstadiet) eller ny-hjerne -mesodermen (det mellemste kimblad). I det øjeblik konflikten opstår, responderer det korresponderende organvæv med celle nedbrydning. Nekrose / bortdøen af væv i æggestokke eller testikler, osteoporosis (knogleskørhed), knoglekræft, eller mavesår, er for eksempel alle tilstande, der kun opstår når personen er i en tilstand af følelsesmæssig kval i forbindelse med den aktuelle konflikt. Som man kunne forvente, har vævstabet en biologisk betydningsfuldhed. Lad os f.eks. ta mælkegangens slimhindes væv. Eftersom mælkegangenes skællede epiteliane slimhinde udviklede sig på et meget senere tidspunkt end mælkekirtlerne er dette yngre væv styret af en yngre del af hjernen, nemlig, hjernebarken. Mælkegangslimhindens biologiske konflikt er en adskillelses-konflikt, oplevet som om mit barn (eller min partner) blev revet bort fra mit bryst. Et hun-pattedyr kan opleve sådan en konflikt når hendes unge(r) er blevet væk eller dræbt. Som en naturlig refleks til denne konflikt begynder 3

4 vævet i mælkegangslimhinden at danne sår. Hensigten med vævstabet er, at øge kanalens diameter, fordi med forstørrede kanaler kan den mælk der ikke længere er brug for lettere slippe ud, så den ikke hober sig op i brystet. Enhver kvindes hjerne er programmeret til denne biologiske reaktion. Eftersom det kvindelige bryst er ensbetydende med omsorg og næring, oplever kvinder sådan en konflikt ved uventet adskillelse fra en elsket de drager intens omsorg for. Der er praktisk talt ingen fysiske symptomer under den konfliktaktive fase, bortset fra lejlighedsvis let trækken i brystet. To-fase-mønstret i enhver sygdom Dr. Hamer fandt også ud af, at forudsat at konflikten løses så forløber enhver sygdom i to faser (Anden Biologiske Lov). Under den første, eller den konflikt-aktive fase, er hele organismen gearet til at klare konflikten. Så mens en hensigtsmæssig celleforandring finder sted på det fysiske plan, forsøger psyken og det vegetative autonome system også at klare den uventede situation. Slået over i en stresstilstand (sympathicotonia) bliver sindet fuldstændigt opslugt af konflikt-indholdet. Søvnforstyrrelser og mangel på appetit er typiske symptomer. Biologisk talt er det afgørende, fordi fokuseringen på konflikten samt de extra vågne timer sørger for de rette betingelser mht. at gennemarbejde konflikten og finde en løsning. Den konfliktaktive fase kaldes også den kolde fase. Eftersom blodårerne trækkes sammen under stress, er kolde ekstremiteter (specielt kolde hænder) gåsehud og koldsved typiske symptomer på konflikt-aktivitet. Symptomernes intensitet afhænger naturligvis af konfliktens omfang. Hvis en person forblir i en intens konflikt-aktiv tilstand over en lang periode, kan tilstanden være livsfarlig. Men Dr. Hamar beviser hinsides al tvivl at en organisme KAN ALDRIG DØ AF KRÆFT alene. En person kan dø som følge af mekaniske komplikationer ved en svulst, som f.eks. lukker for et vitalt organ, så som tyktarmen eller galdegangene, men på ingen måde kan kræftceller som sådan fremkalde døden. I GNM er skelnen mellem ondartet og godartet kræfttilfælde totalt absurd. Betegnelsen ondartet er et kunstigt tankeværk (det samme gælder svulst markører) der simpelthen antyder at celleforøgelses-aktiviteten har overskredet en vis kunstig grænse. Hvis en person dør under den konflikt-aktive fase, er det som regel pga. energitab, vægttab, søvnmangel samt følelsesmæssig og mental udmattelse. Ofte er det en overvældende kræftdiagnose eller en negativ prognose Du har kun 6 måneder tilbage at leve i som kaster kræftpatienter (inklusiv deres kære) ud i en tilstand af dyb fortvivlelse. Med lidt eller intet håb tilbage, og frarøvet deres livskraft, sygner de hen og dør til sidst af udmarvning, en smertefuld proces som konventionel kræftbehandling kun fremskynder. Hvis patienten ikke har været igennem nogen konventionel behandling (specielt kemoterapi eller radiobehandling, har GNM en succesrate på %. Ironisk nok blev denne statistik over Dr. Hamars bemærkelsesværdige succesrate leveret af myndighederne selv. Da Dr. Hamer i 1997 blev arresteret for at ha givet 3 personer medicinsk rådgivning uden at ha lægelicens konfiskerede politiet hans patienters 4

5 journaler og fik dem analyseret. Følgelig var en offentlig anklager under retsagen tvunget til at indrømme, at efter 5 år var 6000 patienter ud af 6500 patienter med overvejende dødelig cancer stadigt i live. Ifølge epidemiolog og biostatistiker Dr. Ulrich Abel (Tyskland) er det meste kemoterapis resultater forfærdelige.der er intet videnskabeligt bevis for dens evne til på nogen prisværdig måde at forlænge livet for patienter der lider af de mest almindelige organkræfttyper..kemoterapi for ondartethed der er for fremskreden til kirurgisk behandling - hvilke beløber sig til 80% af alle kræfttilfælde - er videnskabeligt spild. (Lancet 1991). Kroppen helbreder sig selv Løsningen af konflikten signalerer begyndelsen på anden fase af det biologiske nødprogram. Vores organisme og følelser slår øjeblikkeligt over i helbredelses gearet, understøttet af det vegetative systems slåen over i vagotonia (overaktivitet af det vegetative nervesystem). Under helbredelsesfasen vender appetitten tilbage, men vi er meget trætte (vi er muligvis slet ikke i stand til at komme ud af sengen). Hvile og det at forsyne organismen med næringsstoffer er essentielt mens kroppen arbejder på at heles. Den anden fase kaldes også den varme fase, for som under vagotonia udvides blodårerne, og fremkalder varme hænder, varme fødder, og varm hud. Med konfliktens løsning sker der også en øjeblikkelig forandring på organplan. Celledelingen ( gammelhjerne styret svulstvækst) eller celle-henfaldet ( ny-hjerne kontrolleret vævstab) ophører straks og den nødvendige reparationsproces sætter i gang. Et område der døde hen eller dannede sår under den konfliktaktive fase bliver nu genopfyldt og fornyet med nye celler. Dette ledsages som regel af potentielt smertefuld opsvulmen, fremkaldt af en væskeansamling (ødem) der beskytter vævet mens det heler. Andre typiske reparationssymptomer er hypersensitivitet, kløen, spasmer (hvis muskelvæv er involveret) og betændelse. Eksempler på sygdomme der kun forekommer i helbredelsesfasen er: visse typer hudproblemer, hæmorider, strubebetændelse, bronkitis, gigt, åreforkalkning, nyre- eller blæreforstyrrelser, visse leversygdomme, og infektioner (se nedenfor). Baseret på observation af celleforøgelse (mitosis = almindelig celledeling) og stardard skelnen mellem godartede og ondartede svulster, tolker konventionel medicin helende vævs naturlige celleproduktion som ondartet. I GNM skelner vi tilsvarende mellem to typer svulster. Men svulsterne deles ikke op i gode og onde ; i stedet er de klassificeret i overensstemmelse med deres vævstype, og den del af hjernen fra hvilken de udspringer og er styret. Der er de svulster der udvikler sig udelukkende under den konfliktaktive fase (lungekræft, tyktarmskræft, leverkræft, livmoderkræft, prostatakræft osv.) og omvendt, dem der kommer af den naturlige reparationsproces. Som med gammel-hjerne styrede kræftforekomster, er svulstvæksten hverken tilfældig eller meningsløs, eftersom celleforøgelsen, stopper så snart vævet er udbedret. Testikelkræft, æggestokkekræft, lymfom, non-hodgkins lymfom, diverse typer af sarkom, bronkial og strubekræft, og livmoderhalskræft er alle af helbredende natur og er udelukkende helbredelsesfase-fænomener. Den anden type brystkræft, ductal carcinoma in situ (DCIS), falder også i denne kategori. Hvor en kirtelmæssig brystkræft er tegn på at kvinden er i den aktive fase af en bekymrings-konflikt er en intraductal (duct = kanal) kræft et positivt tegn på, at den tilhørende separationskonflikt ( revet bort fra mit bryst ) er blevet løst. En kvinde udvikler ikke brystkræft uden grund! Ej heller er det tilfældigt om hun udvikler kræft i sit højre eller venstre bryst. 5

6 Vores biologiske lateralitets betydning Dr. Hamer opdagede, at vores lateralitet (om vi grundlæggende er højre- eller venstresidede*) afgør hvorvidt en sygdom, som kræft, udvikler sig i højre eller venstre side af kroppen. Dette er reglen: en højresidet person responderer på en konflikt omkring hendes/hans mor eller børn med venstre side af kroppen, men på en konflikt der angår en partner, e.g., far, søskende, pårørende, ven, kollega etc. med højre side. For venstresidede er det omvendt. Der er altid et kryds-forhold fra hjernen til kroppen (bortset fra hjernestammen) fordi hver hjernehalvdel styrer modsatte side af kroppen. Den mest enkle måde at identificere vores biologiske lateralitet er klappetesten. Den øverste hånd er den førende hånd, og angir hvorvidt vi er højre- eller venstresidede. Derfor: en brystkræft i højre bryst, en æggestokcyste (hulrum) i venstre æggestok, et hudproblem på højre eller venstre side (eller begge), lammelse i venstre side (e.g., efter et slagtilfælde), gir os et første tegn på hvem der var involveret da den oprindelige konflikt fandt sted. Hvad angår mere avancerede konflikter (og hjerne-regioner), må hormon statussen også tages i betragtning for en nøjagtig vurdering. Mikrobers gavnlige rolle Et andet aspekt af Dr. Hamers forskning har været mikrobers rolle i forbindelse med sygdomsudvikling. Dette er kort fortalt hvad han nåede frem til (Fjerde Biologiske Lov): mikrober så som svampe, bakterier og virus er kun aktive under helingsfasen, og måden hvorpå de opererer er fuldt ud i overensstemmelse med evolutionær logik. Tuberkulære bakterier f.eks., befolker kun gammel-hjerne kontrollerede væv. Deres funktion under reparationsfasen er at opløse svulster der nu er overflødige, e.g. lungesvulster, tyktarmsvulster, nyresvulster, prostatasvulster, livmodersvulster, brystkirtelsvulster, melanomer (hudkræft), og mesotheloma (svulst i bindevævshinden på indersiden af et organ). Tuberkulære bakterier er essentielle for at ødelægge opbygningen af disponible celler som knopskud af biologiske årsager under den konfliktaktive fase. Hvis den påkrævede bakterie ikke er til stede, grundet vaccination, overforbrug af antibiotika, eller kemoterapibehandling kan svulsten ikke opløses ordentligt. Følgelig forblir den intakt og indkapsles harmløst. Opdaget under en lægelig rutine-undersøgelse kan sådan en indkapslet gevækst imidlertid lede til en kræft diagnose, og potentielt nye konflikt-chok med nye symptomer. Ved at forstå de biologiske lovmæssigheder for sygdomsudvikling kan denne mulighed faktisk elimineres. Hvor bakterier nedbryder kræftceller der ikke længere er behov for viser virus at være involveret i helbredelsesprocessen - udelukkende af cerebral-cortex-styrede væv (e.g. bronkier, nasal membran, maveslimhinden, galdegangenes inderside, og epidermis). leverbetændelse, lungebetændelse, herpes, influenza og maveinfluenza er tegn på at en virulent men naturlig helbredelsesproces finder sted. Når det gælder virussers rolle foretrækker Dr. Hamer at tale om hypotetiske virusser eftersom der her på det seneste er sået tvivl omkring virussers eksistens. Dette er i tråd med Dr. Hamars tidligere opdagelser mht. at gendannelsesprocessen i forb. med sårfyldt eller bortdøet væv stadigt finder sted, selv når de vævsrelaterede virusser ikke er til stede. Dilemmaet som konventionel medicin befinder sig i er, at fordi det ikke lykkes den at genkende to-fasemønstret i enhver sygdom bliver den første fase, den konfliktaktive fase helt rutinemæssigt overset. Eftersom mikrober kun er aktive under helbredelsesfasen, og eftersom mikrobers aktivitet typisk akkompagneres af opsvulmen, feber, materie, afsondringer og smerter bliver mikrober opfattet som ondsindede og årsag til smitsomme sygdomme. Men mikrober er ikke årsag til sygdommen. Når alt kommer til alt er det vores organisme der ansætter mikroberne for at optimere helbredelsesprocessen. Mikrober kan, selvfølgelig, blive overført, men de forbliver sovende indtil personen er i helbredelsesfasen af den samme type konflikt som de overførte mikrober har som område. 6

7 Spørgsmålstegn ved metastaser Baseret på GNM s ontogenetiske svulst system er den vidt udbredte teori om metastaser, der antyder, at kræftceller rejser gennem blod- eller lymfebanerne og fremkalder kræft nye steder, med Dr. Hamers ord ren akademisk fiktion. Celler generelt og kræftceller i særdeleshed kan under ingen omstændigheder forandre deres histologiske (histologi = vævslære) struktur, eller overskride kimlags tærsklen. Eksempel: en lungesvulst-celle, som er af endodermal oprindelse, styret fra hjernestammen ( gammel-hjernen ), og som forøges ved celledeling under den konflikt-aktive fase, kan ikke omdanne sig selv til en knoglecelle, som er af mesodermal oprindelse, styret af cerebrum ( ny-hjernen ), og som svækkes under en konfliktaktiv afkalkningsproces. I tilfældet lungekræft metastaserer ind i knoglerne, ville lungekræftcellerne i realiteten skabe et hul (i.e. et henfald hvilket er det modsatte af en kræftsvulst) i en eller anden knogle i kroppen. Vi må også spørge os selv hvorfor kræftceller sjældent spredes til det nærmest liggende væv, f.eks. fra livmoderen til livmoderhals? Hvis kræftceller rejser via blodstrømmen, hvorfor bliver doneret blod så ikke skannet for kræftceller? Hvorfor bliver der ikke fundet utallige svulster i væggene på kræftpatienters blodårer? For to år siden, 19. august 2004, offentliggjorde den Canadiske Avis News and Mail en artikel med titlen: Forskere Forfølger Brystkræft Blodtest, som indeholdt følgende afslørende udtalelse: Jagten på kræftceller i blodstrømmen har taget 10 år.. og, indtil for nyligt eksisterede der ingen teknologi der pålideligt kunne udskille de mærkelige kræftceller fra de millioner af røde og hvide blodceller indeholdt i en enkelt lille medicinflaske menneskeligt blod. Bortset fra den kendsgerning at jagten langt fra er ovre (som artiklen antyder), indebærer det så ikke også, at metastase hypotesen har misinformeret offentligheden og skræmt millioner af mennesker til døde i over 4 årtier? Dr. Hamer bestrider selvfølgelig ikke sekundære osv. kræftudbruds realitet, men disse kræftsvulster er ikke fremkaldt af vandrende kræftceller, der på mirakuløs vis forvandler sig til en anderledes celletype, men snarere af nye konflikt-chok. Nye DHS er kan opstå via tilstødende traumatiske livserfaringer eller gennem diagnose-chok. Som allerede nævnt kan en uventet kræftdiagnose, eller det at få at vide at den (kræften) metastaserer udløse en dødsangst (fremkaldende lunge-kræft) eller et hvilken som helst andet diagnose-relateret chok, afstedkommende nye kræftudbrud i andre dele af kroppen. I mange tilfælde klarer disse patienter sig ikke igennem til helbredelsesfasen, fordi den alvorlige stresstilstand svækker dem i en sådan grad, at de har meget lille chance for, at overleve den stærkt giftige kemoterapibehandling. Den anden mest hyppige kræfttype efter lungekræft er knoglekræft. Dr. Hamer fandt ud af, at vores knogler er biologisk forbundet med vores selvagtelse og selvværd. Så, når man får at vide at man har en livstruende sygdom, og i særdeleshed en der angiveligt spreder sig som løbeild gennem kroppen, bliver det ensbetydende med: Nu er jeg værdiløs, og knoglerne der støder op til det område hvor vi føler os værdiløse begynder at afkalkes (i tilfældet med brystkræft ofte i brystbens- eller ribbensområdet). Ligesom ved en beskadiget knogle viser formålet med det biologiske program (for sygdommen ) sig ved slutningen af helbredelsesfasen. Når reparationsfasen er fuldendt vil knoglen være meget stærkere i det område, således sørgende for at vi er bedre rustet til en eventuel ny selvnedvurderings-konflikt. Hjernesvulsters natur Så snart konflikten er blevet løst, går hjernelæsionen (de hvide cirkel-formationer) sammen med psyken og organet også ind i helbredelsesfasen. Som med ethvert sår der bliver udbedret, udvikler der sig et ødem (væskeansamling) for at sørge for beskyttelse af det restituerende nervevæv. På hjerneskanningen er forandringerne klart synlige: de skarpe skydeskivelignende ringe oversvømmes af ødemet, og fremstår nu slørede, utydelige og mørke. 7

8 I helbredelsesfasens kulmination, når hjerne ødemet har nået sin maksimale størrelse, udløser hjernen et kort, kraftigt skub, der udstøder ødemet. I GNM-terminologi, kaldes denne mod-regulering den Epileptoide Krise (EC). Under denne krise bliver hele organismen for en kort stund skubbet ud i en tilstand af sympathicotonia (= øget spænding af nervus sympathicus), i.e., gen-gennemlevende de typiske symptomer fra den konfliktaktive fase så som koldsved, kolde ekstremiteter, hurtigt hjerteslag og kvalme. Intensiteten og varigheden af denne for-programmerede krise afhænger af intensiteten og varigheden af den forudgående konflikt. Hjerteanfald, slagtilfælde, astmaanfald, og epileptiske anfald er bare nogle få eksempler på dette afgørende vendepunkt. Krisens art afhænger altid af konfliktens natur og af nøjagtigt hvilket hjerneområde der er involveret. Efter at hjerneødemet er presset ud, samler der sig neuro-glia, som er forbindende hjernevæv der sørger for struktural støtte for neuroner, i området for at genopbygge funktionen hos de nerveceller der var berørt af konfliktchoket (DHS). Det er denne naturlige glia-ansamling som konventionel medicin betegner som en hjerne-svulst, ofte med sørgelige konsekvenser for patienten. Dr. Hamer slog allerede i 1981 fast, at en Hjernesvulst ikke i sig selv er en sygdom, men derimod symptom på en helbredelsesfase, der parallelt foregår i organet (styret af det pågældende område i hjernen der samtidigt er midt i sin reparationsfase). GNM therapi i en nøddeskal Det absolut første skridt i GNM terapi er, at sørge for en forståelse af et symptoms, f.eks. en vis kræftforekomst biologiske natur, i relation til dens psykiske årsag. En hjerneskanning og en grundig medicinsk patienthistorie, er vitale for at kunne afgøre hvorvidt patienten stadigt er konflikt-aktiv, eller allerede er i færd med at heles. Der fokuseres på at identificere det oprindelige DHS, og at udvikle en strategi for at løse konflikten. Det er afgørende at forberede patienten på helbredelses-symptomerne og potentielle komplikationer. Disse symptomer er meget forudsigelige! Dr. Hamers opdagelser forsyner os for første gang i lægevidenskabens historie, med et pålideligt system der gør det muligt for os ikke bare at forstå, men også at forudsige udviklingen og symptomerne ved enhver sygdom. Dette er virkelig forebyggende medicin, et aspekt af GNM der ikke kan understreges nok. Virkelig forebyggelse kræver en forståelse af sygdoms virkelige årsag, og det er hvad Dr. Hamars forskning leverer, umådeligt detaljeret. Ved at forstå de Fem Biologiske Love for sygdoms årsag og helingsproces kan vi befri os selv fra den angst og panik der ofte opstår ved udbruddet af symptomer. Denne viden er mere end magt; den kan redde liv. Denne artikel blev første gang offentliggjort i:!.. EXPLORE Vol. 16 / Nr For mere information om GNM besøg 8

Spørgsmålstegn ved Metastase teorien

Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Caroline Markolin, Ph.D. Metastaseteorien fremsætter, at cancerceller løsriver sig fra en primær svulst, rejser gennem blodstrømmen og lymfesystemet, og tilfældigt

Læs mere

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI

GERMAN NEW MEDICINE TERAPI GERMAN NEW MEDICINE TERAPI Dr. Hamer: Mange af os vil på et eller andet tidspunkt opleve en konflikt og få kræft, men det er en normal del af livet og slet ikke så dårlig en ting endda, så snart man forstår

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

At være pårørende til en kræftpatient

At være pårørende til en kræftpatient Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens Grønvold, MD, Ph.D., DrMedSci Lone Ross Nylandsted, MD, Ph.D. Program Baggrund

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE

KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE KRÆFT FAKTA OG FOREBYGGELSE Kræft - en folkesygdom Omkring 32.000 danskere rammes hvert år af kræft. Sygdommen er kendetegnet ved, at en enkelt eller flere celler begynder at dele sig, uden at kroppen

Læs mere

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet

Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Interaktionen mellem de pårørende og sundhedspersonalet ifølge undersøgelsen At være pårørende til en kræftpatient Line Lund, Ph.D., cand.scient.san.publ. Mogens

Læs mere

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn

Hvilke problemer kan opstå, hvis det trykkede hoved ikke løsnes helt op? En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn En introduktion til Osteopati for spædbørn og større børn Det er en almindelig opfattelse at spædbørn og børn ikke bør have nogen strukturel stress eller spænding i sin krop, fordi de er så unge. Virkeligheden

Læs mere

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens

& metamedicin. Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens & metamedicin Et helhedssyn på sundhed og sygdom baseret på kroppens intelligens Hvad er METAsundhed/metamedicin? En model som giver dig forklaringer på din krops biologiske adfærd. Både i forhold til

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1 helbred Samtale og information om helbred kan spille en stor rolle i forbindelse med et rygestop. Klientens forståelse af sammenhængen mellem rygning og specifikke helbredsmæssige

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om fjernelse af cyster og knuder på æggestokkene Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape At leve videre med sorg Strandby kirkecenter d. 14. januar 2015 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt? 3. Hvornår

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende

HIV, liv & behandling. Om hiv og aids til pårørende HIV, liv & behandling Om hiv og aids til pårørende Denne folder er beregnet til hiv-smittede, der ønsker, at deres pårørende får information om hiv, aids og sikker sex. Folderen indgår i serien Hiv, liv

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Ny chip sætter navn på kræften

Ny chip sætter navn på kræften Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel testes snart CHDI og Pfizer annoncerer spændende dyreforskning

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Huntingtons chorea som en hjernesygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Knoglemarvstransplantation i Huntingtons chorea Knoglemarvstransplantation beskytter HC-mus mod

Læs mere

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB Hvordan ved du, om du har et høretab? Sandsynligvis vil du være den sidste, der opdager det. De fleste høretab sker gradvist over et så langt tidsrum, at man ikke nødvendigvis opdager

Læs mere

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.

DE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.

Læs mere

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014

Kvinder, kræft og seksualitet. Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Kvinder, kræft og seksualitet Temaeftermiddag SKA Herlev 2014 Sygeplejerske og sexologisk vejleder Ditte Maria Bjerno Nielsen, 2014 Hvem er jeg? Uddannet fra Sygeplejerskeuddannelsen København i 2008 Ansat

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid

Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Forskningsprojekt OASIS Behandling og rådgivning for flygtninge og Institut for Psykologi, Københavns Universitet Projektledere Else Ryding og Ingrid Leth 2011-2013 1 Gøre det usynlige synligt 1. Projektets

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-dt (Docetaxel, 6 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

12. At beskrive et problem specifikt og præcist

12. At beskrive et problem specifikt og præcist 12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress

BIOLOGI OH 1. Det sunde liv. Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress BIOLOGI OH 1 Det sunde liv Livsstil Holdninger Fritid Motion Kost Tobak Alkohol Stress Sundhed Psykisk Fysisk Levevilkår Familiesituation Bolig Uddannelse Erhverv Beskæftigelse Indkomst Miljøfaktorer Forurening

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Perfusion skanning af nyretumorer

Perfusion skanning af nyretumorer Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere