Integreret bio-psyko-social diagnostik I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret bio-psyko-social diagnostik I"

Transkript

1 SMERTER 793 Integreret bio-psyko-social diagnostik I Villy Meineche Schmidt Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Kroniske, nonmaligne smerter er en alvorlig, ofte invaliderende tilstand, som kun kan forstås ved brug af den bio-psykosociale sygdomsmodel, som er central i almen praksis, og som blev beskrevet for mere end 30 år siden. I denne artikel, som er skrevet af en erfaren praktiserende læge, beskrives smertetilstanden, og i en efterfølgende artikel beskrives behandlingen. BIOGRAFI: Forfatter er speciallæge i almen medicin og dr.med. (PPI-behandling af mavesmerter). Han har arbejdet som alment praktiserende læge i 23 år med særlig interesse for kroniske smerter. Han har etableret mulighed for tværfaglig behandling af kroniske smertepatienter i primærsektoren, information på FORFATTERS ADRESSE: Christiansholmsvej 5, 2930 Klampenborg. Den største udfordring er at acceptere at kroniske smerter ikke er en sygdom, men en oplevelse... I Boks 1 er gengivet den danske oversættelse af The International Association for the Study of Pain (IASP) s definition på kroniske smerter. Kroniske smerter defineres som en oplevelse. Definitionen blev formuleret i 1964, og i årene, der er gået, er den blevet tiltagende cementeret. I en kommende lærebog om centralnervesystemet (1) anfører forfatter Per Alf Brodal, at:»kroniske smerter er karakteriserede af svag eller manglende korrelation mellem nervestimuli og smerteoplevelse«. Det betyder, at kroniske smerter kan eksistere i et område af kroppen, selvom ingen nerveimpulser fra periferien kan identificeres. Altså manglende sammenhæng mellem perifere skader og smerter, manglende sammenhæng mellem røntgenbilleder og smerter, manglende sammenhæng mellem skanningsresultater og smerter. Dette indebærer, at kroniske smerter må ses som refleksioner i en person i højere grad end som resonans i anatomiske strukturer eller fysiologiske processer. Begrebet kronisk Begrebet kronisk indebærer for almindelig tolkning, at tilstanden ikke lader sig helbrede. Et logisk spørgsmål er derfor: Hvornår kan en smertetilstand betegnes som»kronisk«? Ofte anvendes tid (seks måne-

2 794 S MERTER Kronisk smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er associeret med aktuel eller potentiel vævsskade eller beskrives i vendinger, svarende hertil. Boks 1. Definition af kronisk smerte. der) i definitionen, men en tidsgrænse giver vanskeligheder, fordi ventetider på nødvendige undersøgelser og vurderinger let kommer til at overstige seks måneder, før en helbredende behandling viser sig at være mulig. Man kan også anføre, at andre kausale behandlingsmuligheder skal være udelukket, før tilstanden kan betegnes som»kronisk«dette efterlader et andet dilemma, nemlig: Hvornår kan den praktiserende læge være sikker på, at alle andre behandlingsmuligheder er udelukket? Denne problemstilling adskiller sig imidlertid ikke fra almindeligt klinisk arbejde ved sygdomsudredning: Det drejer som at kalkulere risikoen for at overse noget over for chancen for at stille en positiv diagnose (2). For kroniske smertepatienter er der imidlertid en ekstra vanskelighed: Tiden arbejder imod patienten begyndende tegn på kronificering (langvarig sygemelding, social isolation, opgivende passivitet samt sideløbende angst og depression) er faresignaler, og mistet job, kontanthjælp eller ingen økonomisk hjælp signalerer, at arbejdet med patienter bliver»op ad bakke«. Patienter kan føle det som en befrielse, når tilstanden betragtes som kronisk og dermed kalder på andre interventioner. Mit arbejde med kroniske smertepatienter er forudgået af mange år som praktiserende læge. I de seneste ti år har jeg udelukkende beskæftiget mig med patienter med kroniske smerter, og jeg er i tiltagende grad blevet overbevist om, at kortlægning og behandling nødvendigvis må være tværfaglig, og at forståelsen af personen bagved smerterne er udgangspunktet. I dag arbejder jeg sammen med psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, sygeplejersker og sekretærer. Som udgangspunkt søger vi at forstå patientens samlede situation. Sygehistorien i Boks 2 illustrerer, hvorledes vi stykker forståelsen sammen. Smertens baggrund Blandt behandlere af patienter med kroniske smerter er der enighed om, at tilstanden bør beskrives og forstås ud fra en kombination af biologiske (medicinske), psykologiske og sociale forhold og at alle elementer indgår hos den enkelte patient, om end med forskellig vægt. Når det drejer sig om behandling af patienten, er der imidlertid ikke den samme konsensus. Denne artikel handler om kroniske smertepatienter, hvor den bio-psykosociale model i integreret form er grundlaget for både diagnostik og behandling. Smerteopfattelse foregår i bevidstheden. Men i bevidstheden foregår der mange andre ting, og det er oftest ikke muligt at uddifferentiere, hvilke elementer der er ansvarlige for den samlede oplevelse. Hos en patient er perceptionen af rygsmerter måske blandet op med reaktionen på forestående fyring fra job eller overgang til kontanthjælp og dermed trussel om tab af økonomi og bolig. Patientens samlede perception er imidlertid smerter. En målrettet hjælp eller»behandling«forudsætter, at smertebilledet dissekeres: Måske er den virksomme»behandling«en øgning af den smertestil-

3 SMERTER 795 Lægen: Patienten er en 34-årig kvinde, som for et år siden var udsat for en trafikulykke, hvor hun blev påkørt bagfra og med stor kraft skubbet op i den forankørende bil. Hun var umiddelbart chokeret og havde hovedpine, svimmelhed, svien og brændende fornemmelse i nakken med udstråling til venstre skulder. På skadestuen blev hun røntgenfotograferet (intet unormalt fundet). Hun blev hjemme i en uge og startede derefter på arbejde igen, men måtte sygemeldes periodevis og senere for en samlet periode af to måneders varighed. Magnetisk resonans-skanning af halsen viste normale forhold. En neurolog diagnosticerede følger efter piskesmæld. Patienten har været behandlet med smertestillende medicin, fysioterapi, massage, zoneterapi, akupunktur og varmtvandsbassin. Hun klager nu over overhovedpine, nakkesmerter og at huden er for stram. Hun har kvalme, svimmelhed og brændende fornemmelse i nakken med udstråling til venstre skulder, venstre arm føles tung og fjerde og femte finger sover i perioder. Hun sover tiltagende dårligt. Hun har store problemer med at overskue sit arbejde og kan ikke længere have flere bolde i luften. Hun bruger helst ikke venstre arm til at bære eller løfte, idet det forøger hendes smerter. Hun behandles med Pinex Comp to tabletter tre gange dagligt. Den objektive undersøgelse viser stort set normal bevægelighed i halsen; hun har kvalme og smerter ved kompression på hovedet, normal og egal muskelkraft i armene samt diskret nedsat følesans for berøring, kulde og stik på venstre arm sammenlignet med højre arm. Psykologen: Barndommen var præget af uharmoniske forhold, som førte til forældrenes voldsomme skilsmisse, da patienten var syv år. Faderen havde et alkoholproblem. Efter skilsmissen fik moderen depression og senere Alzheimers sygdom. Patienten flyttede hjemmefra, da hun var 16 år, og blev gravid som 17-årig. Hun gik i gymnasiet, havde depressioner og var en overgang cutter. Følte sig ofte tom. Gik ud af gymnasiet og fik uddannelse som sekretær og avancerede efterhånden til en Boks 2. En sygehistorie. betroet post som projektleder i en stor multinational koncern. Efter ulykken er hun blevet tiltagende mørkeræd og bange for at være alene og har isoleret sig fra sociale sammenhænge. Socialrådgiveren: Kvinden har fuldtidsarbejde som projektleder, er gift med en selvstændig erhvervsdrivende og har to børn på 13 og 15 år. Økonomien er god. Hun har store problemer med at opretholde de nuværende arbejdsfunktioner. Har haft flere længere sygdomsperioder, som ikke har bedret situationen. Arbejdsgiveren har stor forståelse og ønsker at samarbejde om behandlingen. Målinger: Selvvurderet livskvalitet (SF-36) viser nedsatte værdier i alle dimensioner, mest udtalt i de mentale. Becks angstindeks er 35, svarende til alvorlige angstsymptomer. Becks depressionsindeks er 30, svarende til alvorlig depression. Tværfaglig konference: Det drejer sig om en ung, ressourcestærk person, som gennem det sidste år har forsøgt at hænge ved»med det yderste af neglene«. Hun var tidligere rask og selvkørende og vant til at have kontrol over eget liv. Hun rummer utvivlsomt en psykisk sårbarhed, som har vist sig tidligere, og hun er begyndt at vise tegn på angst både klinisk og ved test. Der er tegn på omsorgssvigt i barndommen, og hun er dermed formentlig ikke god til at mærke egne behov. Hun vil næppe kunne genoptage det nuværende arbejde. Hendes symptomer tyder på whiplash related disorder, r men der er komplicerende tegn på angst og depression. Hendes symptombeskrivelse og de diskrete føleforstyrrelser kunne pege på en neuropatisk smertekomponent. Den indtrufne ulykke indebærer, at hun må revurdere sin arbejdsmæssige og personlige situation, hvorunder den psykiske sårbarhed vil kunne manifestere sig. Behandlingsforslag: Medicinsk modul og psykologisk rådgivning efterfulgt af et smertehåndteringskursus af 13 ugers varighed, såfremt arbejdsgiveren accepterer en sygemelding for perioden.

4 796 S MERTER Kroniske smerter ofte som komplikation til akut sygdom eller akut smerte kan lindres ved god almenmedicinsk intervention. Foto: ThinkStock. lende medicin, måske er»behandlingen«en hjælp til at klare psykologiske aspekter af et ændret liv eller hjælp til afklaring af den sociale situation. Når det gælder kroniske smertepatienter har der været en tendens til at fokusere på ydre påvirkninger frem for på individet, som udsættes for den ydre påvirkning. I omtalen af en patient, som har været ude for et piskesmæld i forbindelse med en bilulykke, vil man ofte kunne se beskrivelse af forhold som bilernes fart, da sammenstødet fandt sted, forhold vedrørende sikkerhedsseler og nakkestøtter, patientens umiddelbare reaktion, fund på skadestuen etc. Disse oplysninger er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at forstå patientens situation. Omfattende granskning af sammenhænge mellem piskesmældpatienters symptomer og biologiske eller mekaniske faktorer afslører ikke tilstrækkeligt mange signifikante sammenhænge, til at man kan opstille en biomekanisk forklaringsmodel (3-5). Det har heller ikke været muligt at definere en»laveste«tærskel af påvirkning for udløsning af piskesmældsskader (6). Disse forhold har utvivlsomt været medvirkende til, at nogle lægelige instanser betvivler selve diagnosen whiplash associated disorder. I vort team ser vi det som et eksempel på, at forståelsesrammen for patienter med kroniske smerter må udvides. Patienten selv spiller en meget betydelig rolle i forståelsen af det samlede smertebillede: Hvem var den person, der blev udsat for netop denne hændelse på netop dette tidspunkt? Hv-spørgsmålene Hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorforr er spørgsmål, man må søge svar på. Hvem er personen, som har kroniske smerter? En person, som er velintegreret og har solid basal tillid til verden, en solid jegkerne, og som ikke tidligere har haft psykisk sygdom, vil have forudsætninger for at komme betydeligt bedre igennem en livsomvæltende hændelse end en mere disintegreret, selvusikker person, som tidligere har haft angst eller depression. Erfaringer fra andre livssituationer, hvor omstilling har været nødvendig, tæller. Hvad førte til de kroniske smerter? En sygdom, en ikke vellykket operation eller

5 SMERTER 797 en skade kan medføre kroniske smerter, som indebærer mange tab: arbejde, fritid, økonomi, bolig og parforhold. Erkendelse af tab kan nødvendiggøre gennemlevelse af en sorgproces for at komme videre i tilværelsen. Hos nogle kroniske smertepatienter ses fællestræk med patienter i kronisk sorg. Hvordan skete det? Nogle kroniske smerter starter med et traume, hvor livet er på spil. En livstruende bilulykke, som efterfølges af kroniske smerter, medfører ikke alene tab af evner og muligheder, men kan også medføre tab af»tillid til verden«altså en grundlæggende rystelse af sjælens indre, som ikke bare læges med tiden. Ikke få patienter med kroniske smerter har posttraumatisk stressreaktion, som kan være en væsentlig komplikation i forbindelse med smertetilstanden. Hvornårr debuterede de kroniske smer- ter? Tidspunktet for hændelsen kan også spille en afgørende rolle: Fandt hændelsen sted på et tidspunkt, hvor personen i forvejen var psykisk belastet for eksempel af anden sygdom i familien eller af sociale begivenheder som trussel om fyring fra job. Mennesker, der oplever at deres ressourcer ikke er tilstrækkelige til at imødekomme fremtidige begivenheder, eller som oplever manglende kontrol i tilværelsen, bliver stressede. Voldsom stress kan også selvom stressfaktorerne falder væk resultere i blivende øget sårbarhed (7). Stress kan således forværre følgerne af en ydre hændelse og dermed sværhedsgraden af en kronisk smertetilstand. Hvorforr opstod de kroniske smerter? Det kan synes underligt at fokusere på, hvorfor patienten er endt med at have kroniske smerter. For mange patienter er det imidlertid umuligt at acceptere, at en meningsløs tilfældighed har ændret tilværelsen i nogle tilfælde så uacceptabelt, at andre forklaringsmodeller træder frem:»det er en straf for noget, jeg har gjort«, eller»det er selvforskyldt (jeg skulle aldrig have ladet mig operere)«, eller»jeg er offer for andres uduelighed og sløseri«. Spørgsmålet»hvorfor?«vil ikke sjældent afdække vigtig information om, hvorledes patienten tænker. Da en væsentlig del af behandlingen (som senere omtales) er fokuseret på accept, er det vigtigt at kende patientens egen forståelse: En patient, der opfatter sig som totalt offer, skal behandles anderledes end en patient, som har taget skæbnen i det hændte på sig. Arbejde med tab og traumer kan være meget meningsfuldt for en del kroniske smertepatienter (8). Patientens selvopfattelse kan ofte vurderes i samtalen, og information om, hvorledes patienten har manøvreret i det sociale og sundhedsfaglige univers, er betydningsfuld. Fra sociologisk side (9) er der beskrevet tre forskellige»strategier«(som skal forstås som ubevidste handlingsmønstre): En sygdomsorienteret»strategi«, hvor sygdomsidentiteten spiller en dominerende rolle i patientens selvforståelse, en arbejdsorienteret»strategi«, hvor personen ses at være aktivt handlende med fokus på at komme tilbage i arbejde, eller en opgivende»strategi«, som ses hos nedslidte personer, som er præget af resignation. Model for forståelse af kroniske smerter For at forstå det samlede billede hos den kroniske smertepatient er det således

6 798 S MERTER Hændelse Genetik Adfærd Barndom Stressorer Temperament Sociale begivenheder Livsbegivenheder Figur 1. Sygehistorien og modellen. nødvendigt at beskæftige sig med mange forskellige forhold, som kan sammenfattes i en model (Figur 1). Modellen beskrives som et løg, hvor man, såfremt man skræller det udefra, går fra en beskrivelse af selve trafikulykken med omfanget af bulede biler i centrum til en forståelse af personen bag patienten. Hvis man samler løget indefra, vil man få ideer til, hvilke elementer en behandling bør omfatte, og hvilke hensyn der skal tages. Som eksempel tages i det følgende udgangspunkt i den anførte sygehistorie, altså en kvinde, som bliver udsat for påkørsel bagfra, og som vi modtager under diagnosen»følger efter piskesmæld«. Sygehistorien og modellen 1. Hændelsen. Der er tale om den umiddelbare årsag til, at smertetilstanden begyndte i dette tilfælde et biluheld med påkørsel bagfra. Der findes situationer, hvor det ikke er muligt at iden-

7 SMERTER 799 tificere en umiddelbar hændelse, som f.eks. visse generaliserede smertetilstande, men som oftest kan patienten (og omgivelserne) identificere en enkelt begivenhed. Det vil ofte være således, at det er hændelsen, som alene danner grundlaget for forståelsen i patientens omgivelser, hvilket kan give anledning til forvirring og undren, dersom hændelsen ikke opfattes som særlig dramatisk. 2. Adfærden. Der er her tale om den måde, hvorpå omgivelserne ser patienten: smerteadfærd, manglende arbejdsformåen, fear avoidance (undgåelsesadfærd af frygt for forværrede smerter), dårligt humør, stemningssvingninger, dårlig nattesøvn etc. 3. Stressorer. Der er her tale om stressfaktorer, som påvirker patientens situation i negativ retning (dårlig økonomi, ægtefælles manglende evne eller vilje til at støtte, bortfald af venner og arbejdskammerater). Selve tilstanden, som trækker ud og ikke synes at være behandlelig og dermed giver angst for fremtiden, kan være en betydende stressfaktor. 4. Sociale begivenheder. Der er her tale om omfanget af sociale hændelser i patientens tidligere tilværelse, som kan have bibragt viden om/erfaringer med, hvorledes tilværelsen kan blive dramatisk ændret af udefra kommende begivenheder (f.eks. en ægtefælles fyring fra job). 5. Livsbegivenheder. Der er her tale om hændelser i patientens eget liv, som kan farve selvbilledet og medtages som et erfaringsgrundlag for fremtiden (f.eks. tidligere depression). De sidste faktorer væver sig ind i hinanden og udgør tilsammen det fundament, som patientens liv hviler på. 6. Genetik. Der er her tale om genetisk disposition for sundhed og sygdom. 7. Barndom. Der er her tale om de forhold, som patienten har levet under i de tidlige år, hvor»tillid til verden«, selvopfattelse og kernen i jegudviklingen finder sted, og dermed giver graden af robusthed, som patienten møder livets modgang med. 8. Temperament. Børn har fra starten deres egen måde at være i livet på.»personligheden«kan forstås som en syntese af ovenstående. Betydningen af at vurdere personligheden er ikke alene at kunne behandle patienten bedre, men tillige at kunne vurdere, hvilke problemer patienten kan frygtes at få, såfremt tilstanden fortsætter eller forværres, måske i en sådan grad, at egentlige personlighedsforstyrrelser afdækkes. Forskellige former for personlighedsforstyrrelse (paranoid, skizoid, ængstelig, dependent, histrionisk, dyssocial, tvangspræget og emotionelt ustabil) har hver for sig karakteristiske fremtrædelsesformer, indebærer forskellige selvbilleder og medfører forskelle i opfattelse af omverdenen (10). For behandleren kan en patients personlighed spille afgørende ind ved valg af behandling. Konklusion Akutte smerter og kroniske smerter er to vidt forskellige tilstande. Den kroniske smerte er for patienten en invaliderende oplevelse, som lægeligt kun kan forstås ved brug af en udvidet bio-psyko-social

8 800 S MERTER ramme, som også skal anvendes i behandlingen, der beskrives i en følgende artikel. Økonomiske interessekonflikter: Forfatteren er indehaver at Den Private Smerteklinik, som har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter under ventetidsgaranti. LITTERATUR 1. Brodal PA. The Central Nervous System. 4th. edition. Oxford: Oxford University Press, Schmidt VM. At arbejde i almen praksis er at løbe en kalkuleret risiko. Ugeskr Læger 1998;160: Conroy C, Hoyt DB, Eastman AB et al. Rollover crashes: predicting serious injury based on occupant, vehicle and crash characteristics. Accid Anal Prev 2006;38: Williams M, Williamson E, Gates S et al. A systematic literature review of physical prognostic factors for the development of late whiplash syndrome. Pain 2007;32:E Kasch H, Bach FW, Stengaard-Petersen K. Development in pain and neurologic complaints after whiplash. Neurology 2003;60: Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplash associated disorders. Ugeskr Læger 2008;170: Simonsen E. Det sårbare Sind. København: Gyldendal, Davidsen-Nielsen M, Leick N. Den nødvendige smerte. København: Hans Reitzel, Mik-Meyer N, Johansen MB. Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. København: Hans Reitzels Forlag, Simonsen E, red. Personlighedsforstyrrelser. København: Psykiatrifonden, 2009.

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)

Læs mere

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen Langvarige udredningsforløb risikerer at medvirke til en kronificering af smertepatienter. En målrettet indgriben i almen praksis

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning, oplevelse fornemmelse følelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge,

Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Kriser, traumer og sekundær traumatisering Metropol den 31.marts 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen & Anja Weber Stendal, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Formiddagens program > Eksilstress

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere?

At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? STOP fastholdelse af børn og unge Middelfart d.9.juni 2016 At påføre smerte, overgreb uden at traumatisere? Psykolog Eva Krog Pedersen EKP-PsykologPraksis tlf.nr., 26301955 Min baggrund Program Feltet,

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Mødet med mennesker med borderline

Mødet med mennesker med borderline Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når

Læs mere

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens

Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Smertebehandling af mennesker med middelsvær til svær demens Ulla Helsted Klinisk oversygeplejerske Holmegårdsparken (www.holmegaardsparken.dk) Hvad vil jeg fortælle om? Baggrunden for at dette projekt

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk

Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk Forskere: Lang ventetid på smerteklinik er problematisk I Region Sjælland venter kroniske smertepatienter op til 42 uger på at få behandling ved en offentlig smerteklinik. Ventetiden kan resultere i en

Læs mere

Nye kurser for fysioterapeuter

Nye kurser for fysioterapeuter SMERTEFYSIOTERAPI Kursuskatalog 2011/12 Nye kurser for fysioterapeuter Læs mere på videnomsmerter.dk HVAD ER SMERTEFYSIOTERAPI? Der er tre årsager til, at patienter henvender sig til fysioterapeuter: 1.

Læs mere

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC Introduktionsmøde Universitetshospitalet i Region Nordjylland Aalborg Universitetshospital INTRODUKTIONS-MØDE - afstemning af forventninger o Vi forudsætter

Læs mere

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1 Smerter Smerter & medicin mod smerter Underviser : Majbrith Schioldan Kusk 03-10-2016 SOPU Hillerød 1 Læringsmål Opnå viden om smerter Viden om virkningen af medicin til behandling af smerter Viden om

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier

Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Aloïse Corbaz: Jean 23 Pâtissier Ofte læser man, at Hvad er skizofreni? Men hvad ligger bag alle symptomerne? Symptomer ved skizofreni Psykose-symptomer (positive symptomer) Hallucinationer (stemmer, syner)

Læs mere

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Posttraumatisk belastningsreaktion.

Posttraumatisk belastningsreaktion. Posttraumatisk belastningsreaktion. (Årsberetning 2005) Lov om patientforsikring (lovbkg. nr. 228 af 24. marts 1997 med senere ændringer), således som den var gældende frem til 1. januar 2004, definerede

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg 2-10-2010 Psykiatritopmøde Hovedpointer 1. Mentale helbredsproblemer har store personlige omkostninger

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital 26-05-2011 Disposition Faser/behandlingsmål Hvilke typiske senfølger ser vi? Tværfaglig indsats Hvordan vurderer vi patienten og effekten af den

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen

SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen SMERTER OG HVERDAGSREHABILITERING 23.05.17 NETVÆRKSMØDE Helle Møller Hansen Program Hvordan vurderes smerter i forbindelse med hverdagsrehabilitering? Hvad skal man være særlig opmærksom på, og hvad kan

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON

LEMMER DU. Demens er. Deprimens DEMENS AF CONNY DANIELSSON DEMENS AF CONNY DANIELSSON LEMMER DU Som mange andre sygdomme rammer også demens dobbelt: den demente og den pårørende. Men demens har nogle særlige træk, som behandlere og omgivelser bør være opmærksom

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr 1 Målgruppe Mennesker som har været udsat for: Tortur Organiseret

Læs mere

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser,

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere