Integreret bio-psyko-social diagnostik I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integreret bio-psyko-social diagnostik I"

Transkript

1 SMERTER 793 Integreret bio-psyko-social diagnostik I Villy Meineche Schmidt Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Kroniske, nonmaligne smerter er en alvorlig, ofte invaliderende tilstand, som kun kan forstås ved brug af den bio-psykosociale sygdomsmodel, som er central i almen praksis, og som blev beskrevet for mere end 30 år siden. I denne artikel, som er skrevet af en erfaren praktiserende læge, beskrives smertetilstanden, og i en efterfølgende artikel beskrives behandlingen. BIOGRAFI: Forfatter er speciallæge i almen medicin og dr.med. (PPI-behandling af mavesmerter). Han har arbejdet som alment praktiserende læge i 23 år med særlig interesse for kroniske smerter. Han har etableret mulighed for tværfaglig behandling af kroniske smertepatienter i primærsektoren, information på FORFATTERS ADRESSE: Christiansholmsvej 5, 2930 Klampenborg. Den største udfordring er at acceptere at kroniske smerter ikke er en sygdom, men en oplevelse... I Boks 1 er gengivet den danske oversættelse af The International Association for the Study of Pain (IASP) s definition på kroniske smerter. Kroniske smerter defineres som en oplevelse. Definitionen blev formuleret i 1964, og i årene, der er gået, er den blevet tiltagende cementeret. I en kommende lærebog om centralnervesystemet (1) anfører forfatter Per Alf Brodal, at:»kroniske smerter er karakteriserede af svag eller manglende korrelation mellem nervestimuli og smerteoplevelse«. Det betyder, at kroniske smerter kan eksistere i et område af kroppen, selvom ingen nerveimpulser fra periferien kan identificeres. Altså manglende sammenhæng mellem perifere skader og smerter, manglende sammenhæng mellem røntgenbilleder og smerter, manglende sammenhæng mellem skanningsresultater og smerter. Dette indebærer, at kroniske smerter må ses som refleksioner i en person i højere grad end som resonans i anatomiske strukturer eller fysiologiske processer. Begrebet kronisk Begrebet kronisk indebærer for almindelig tolkning, at tilstanden ikke lader sig helbrede. Et logisk spørgsmål er derfor: Hvornår kan en smertetilstand betegnes som»kronisk«? Ofte anvendes tid (seks måne-

2 794 S MERTER Kronisk smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er associeret med aktuel eller potentiel vævsskade eller beskrives i vendinger, svarende hertil. Boks 1. Definition af kronisk smerte. der) i definitionen, men en tidsgrænse giver vanskeligheder, fordi ventetider på nødvendige undersøgelser og vurderinger let kommer til at overstige seks måneder, før en helbredende behandling viser sig at være mulig. Man kan også anføre, at andre kausale behandlingsmuligheder skal være udelukket, før tilstanden kan betegnes som»kronisk«dette efterlader et andet dilemma, nemlig: Hvornår kan den praktiserende læge være sikker på, at alle andre behandlingsmuligheder er udelukket? Denne problemstilling adskiller sig imidlertid ikke fra almindeligt klinisk arbejde ved sygdomsudredning: Det drejer som at kalkulere risikoen for at overse noget over for chancen for at stille en positiv diagnose (2). For kroniske smertepatienter er der imidlertid en ekstra vanskelighed: Tiden arbejder imod patienten begyndende tegn på kronificering (langvarig sygemelding, social isolation, opgivende passivitet samt sideløbende angst og depression) er faresignaler, og mistet job, kontanthjælp eller ingen økonomisk hjælp signalerer, at arbejdet med patienter bliver»op ad bakke«. Patienter kan føle det som en befrielse, når tilstanden betragtes som kronisk og dermed kalder på andre interventioner. Mit arbejde med kroniske smertepatienter er forudgået af mange år som praktiserende læge. I de seneste ti år har jeg udelukkende beskæftiget mig med patienter med kroniske smerter, og jeg er i tiltagende grad blevet overbevist om, at kortlægning og behandling nødvendigvis må være tværfaglig, og at forståelsen af personen bagved smerterne er udgangspunktet. I dag arbejder jeg sammen med psykologer, socialrådgivere, fysioterapeuter, afspændingspædagoger, sygeplejersker og sekretærer. Som udgangspunkt søger vi at forstå patientens samlede situation. Sygehistorien i Boks 2 illustrerer, hvorledes vi stykker forståelsen sammen. Smertens baggrund Blandt behandlere af patienter med kroniske smerter er der enighed om, at tilstanden bør beskrives og forstås ud fra en kombination af biologiske (medicinske), psykologiske og sociale forhold og at alle elementer indgår hos den enkelte patient, om end med forskellig vægt. Når det drejer sig om behandling af patienten, er der imidlertid ikke den samme konsensus. Denne artikel handler om kroniske smertepatienter, hvor den bio-psykosociale model i integreret form er grundlaget for både diagnostik og behandling. Smerteopfattelse foregår i bevidstheden. Men i bevidstheden foregår der mange andre ting, og det er oftest ikke muligt at uddifferentiere, hvilke elementer der er ansvarlige for den samlede oplevelse. Hos en patient er perceptionen af rygsmerter måske blandet op med reaktionen på forestående fyring fra job eller overgang til kontanthjælp og dermed trussel om tab af økonomi og bolig. Patientens samlede perception er imidlertid smerter. En målrettet hjælp eller»behandling«forudsætter, at smertebilledet dissekeres: Måske er den virksomme»behandling«en øgning af den smertestil-

3 SMERTER 795 Lægen: Patienten er en 34-årig kvinde, som for et år siden var udsat for en trafikulykke, hvor hun blev påkørt bagfra og med stor kraft skubbet op i den forankørende bil. Hun var umiddelbart chokeret og havde hovedpine, svimmelhed, svien og brændende fornemmelse i nakken med udstråling til venstre skulder. På skadestuen blev hun røntgenfotograferet (intet unormalt fundet). Hun blev hjemme i en uge og startede derefter på arbejde igen, men måtte sygemeldes periodevis og senere for en samlet periode af to måneders varighed. Magnetisk resonans-skanning af halsen viste normale forhold. En neurolog diagnosticerede følger efter piskesmæld. Patienten har været behandlet med smertestillende medicin, fysioterapi, massage, zoneterapi, akupunktur og varmtvandsbassin. Hun klager nu over overhovedpine, nakkesmerter og at huden er for stram. Hun har kvalme, svimmelhed og brændende fornemmelse i nakken med udstråling til venstre skulder, venstre arm føles tung og fjerde og femte finger sover i perioder. Hun sover tiltagende dårligt. Hun har store problemer med at overskue sit arbejde og kan ikke længere have flere bolde i luften. Hun bruger helst ikke venstre arm til at bære eller løfte, idet det forøger hendes smerter. Hun behandles med Pinex Comp to tabletter tre gange dagligt. Den objektive undersøgelse viser stort set normal bevægelighed i halsen; hun har kvalme og smerter ved kompression på hovedet, normal og egal muskelkraft i armene samt diskret nedsat følesans for berøring, kulde og stik på venstre arm sammenlignet med højre arm. Psykologen: Barndommen var præget af uharmoniske forhold, som førte til forældrenes voldsomme skilsmisse, da patienten var syv år. Faderen havde et alkoholproblem. Efter skilsmissen fik moderen depression og senere Alzheimers sygdom. Patienten flyttede hjemmefra, da hun var 16 år, og blev gravid som 17-årig. Hun gik i gymnasiet, havde depressioner og var en overgang cutter. Følte sig ofte tom. Gik ud af gymnasiet og fik uddannelse som sekretær og avancerede efterhånden til en Boks 2. En sygehistorie. betroet post som projektleder i en stor multinational koncern. Efter ulykken er hun blevet tiltagende mørkeræd og bange for at være alene og har isoleret sig fra sociale sammenhænge. Socialrådgiveren: Kvinden har fuldtidsarbejde som projektleder, er gift med en selvstændig erhvervsdrivende og har to børn på 13 og 15 år. Økonomien er god. Hun har store problemer med at opretholde de nuværende arbejdsfunktioner. Har haft flere længere sygdomsperioder, som ikke har bedret situationen. Arbejdsgiveren har stor forståelse og ønsker at samarbejde om behandlingen. Målinger: Selvvurderet livskvalitet (SF-36) viser nedsatte værdier i alle dimensioner, mest udtalt i de mentale. Becks angstindeks er 35, svarende til alvorlige angstsymptomer. Becks depressionsindeks er 30, svarende til alvorlig depression. Tværfaglig konference: Det drejer sig om en ung, ressourcestærk person, som gennem det sidste år har forsøgt at hænge ved»med det yderste af neglene«. Hun var tidligere rask og selvkørende og vant til at have kontrol over eget liv. Hun rummer utvivlsomt en psykisk sårbarhed, som har vist sig tidligere, og hun er begyndt at vise tegn på angst både klinisk og ved test. Der er tegn på omsorgssvigt i barndommen, og hun er dermed formentlig ikke god til at mærke egne behov. Hun vil næppe kunne genoptage det nuværende arbejde. Hendes symptomer tyder på whiplash related disorder, r men der er komplicerende tegn på angst og depression. Hendes symptombeskrivelse og de diskrete føleforstyrrelser kunne pege på en neuropatisk smertekomponent. Den indtrufne ulykke indebærer, at hun må revurdere sin arbejdsmæssige og personlige situation, hvorunder den psykiske sårbarhed vil kunne manifestere sig. Behandlingsforslag: Medicinsk modul og psykologisk rådgivning efterfulgt af et smertehåndteringskursus af 13 ugers varighed, såfremt arbejdsgiveren accepterer en sygemelding for perioden.

4 796 S MERTER Kroniske smerter ofte som komplikation til akut sygdom eller akut smerte kan lindres ved god almenmedicinsk intervention. Foto: ThinkStock. lende medicin, måske er»behandlingen«en hjælp til at klare psykologiske aspekter af et ændret liv eller hjælp til afklaring af den sociale situation. Når det gælder kroniske smertepatienter har der været en tendens til at fokusere på ydre påvirkninger frem for på individet, som udsættes for den ydre påvirkning. I omtalen af en patient, som har været ude for et piskesmæld i forbindelse med en bilulykke, vil man ofte kunne se beskrivelse af forhold som bilernes fart, da sammenstødet fandt sted, forhold vedrørende sikkerhedsseler og nakkestøtter, patientens umiddelbare reaktion, fund på skadestuen etc. Disse oplysninger er nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at forstå patientens situation. Omfattende granskning af sammenhænge mellem piskesmældpatienters symptomer og biologiske eller mekaniske faktorer afslører ikke tilstrækkeligt mange signifikante sammenhænge, til at man kan opstille en biomekanisk forklaringsmodel (3-5). Det har heller ikke været muligt at definere en»laveste«tærskel af påvirkning for udløsning af piskesmældsskader (6). Disse forhold har utvivlsomt været medvirkende til, at nogle lægelige instanser betvivler selve diagnosen whiplash associated disorder. I vort team ser vi det som et eksempel på, at forståelsesrammen for patienter med kroniske smerter må udvides. Patienten selv spiller en meget betydelig rolle i forståelsen af det samlede smertebillede: Hvem var den person, der blev udsat for netop denne hændelse på netop dette tidspunkt? Hv-spørgsmålene Hvem, hvad, hvordan, hvornår og hvorforr er spørgsmål, man må søge svar på. Hvem er personen, som har kroniske smerter? En person, som er velintegreret og har solid basal tillid til verden, en solid jegkerne, og som ikke tidligere har haft psykisk sygdom, vil have forudsætninger for at komme betydeligt bedre igennem en livsomvæltende hændelse end en mere disintegreret, selvusikker person, som tidligere har haft angst eller depression. Erfaringer fra andre livssituationer, hvor omstilling har været nødvendig, tæller. Hvad førte til de kroniske smerter? En sygdom, en ikke vellykket operation eller

5 SMERTER 797 en skade kan medføre kroniske smerter, som indebærer mange tab: arbejde, fritid, økonomi, bolig og parforhold. Erkendelse af tab kan nødvendiggøre gennemlevelse af en sorgproces for at komme videre i tilværelsen. Hos nogle kroniske smertepatienter ses fællestræk med patienter i kronisk sorg. Hvordan skete det? Nogle kroniske smerter starter med et traume, hvor livet er på spil. En livstruende bilulykke, som efterfølges af kroniske smerter, medfører ikke alene tab af evner og muligheder, men kan også medføre tab af»tillid til verden«altså en grundlæggende rystelse af sjælens indre, som ikke bare læges med tiden. Ikke få patienter med kroniske smerter har posttraumatisk stressreaktion, som kan være en væsentlig komplikation i forbindelse med smertetilstanden. Hvornårr debuterede de kroniske smer- ter? Tidspunktet for hændelsen kan også spille en afgørende rolle: Fandt hændelsen sted på et tidspunkt, hvor personen i forvejen var psykisk belastet for eksempel af anden sygdom i familien eller af sociale begivenheder som trussel om fyring fra job. Mennesker, der oplever at deres ressourcer ikke er tilstrækkelige til at imødekomme fremtidige begivenheder, eller som oplever manglende kontrol i tilværelsen, bliver stressede. Voldsom stress kan også selvom stressfaktorerne falder væk resultere i blivende øget sårbarhed (7). Stress kan således forværre følgerne af en ydre hændelse og dermed sværhedsgraden af en kronisk smertetilstand. Hvorforr opstod de kroniske smerter? Det kan synes underligt at fokusere på, hvorfor patienten er endt med at have kroniske smerter. For mange patienter er det imidlertid umuligt at acceptere, at en meningsløs tilfældighed har ændret tilværelsen i nogle tilfælde så uacceptabelt, at andre forklaringsmodeller træder frem:»det er en straf for noget, jeg har gjort«, eller»det er selvforskyldt (jeg skulle aldrig have ladet mig operere)«, eller»jeg er offer for andres uduelighed og sløseri«. Spørgsmålet»hvorfor?«vil ikke sjældent afdække vigtig information om, hvorledes patienten tænker. Da en væsentlig del af behandlingen (som senere omtales) er fokuseret på accept, er det vigtigt at kende patientens egen forståelse: En patient, der opfatter sig som totalt offer, skal behandles anderledes end en patient, som har taget skæbnen i det hændte på sig. Arbejde med tab og traumer kan være meget meningsfuldt for en del kroniske smertepatienter (8). Patientens selvopfattelse kan ofte vurderes i samtalen, og information om, hvorledes patienten har manøvreret i det sociale og sundhedsfaglige univers, er betydningsfuld. Fra sociologisk side (9) er der beskrevet tre forskellige»strategier«(som skal forstås som ubevidste handlingsmønstre): En sygdomsorienteret»strategi«, hvor sygdomsidentiteten spiller en dominerende rolle i patientens selvforståelse, en arbejdsorienteret»strategi«, hvor personen ses at være aktivt handlende med fokus på at komme tilbage i arbejde, eller en opgivende»strategi«, som ses hos nedslidte personer, som er præget af resignation. Model for forståelse af kroniske smerter For at forstå det samlede billede hos den kroniske smertepatient er det således

6 798 S MERTER Hændelse Genetik Adfærd Barndom Stressorer Temperament Sociale begivenheder Livsbegivenheder Figur 1. Sygehistorien og modellen. nødvendigt at beskæftige sig med mange forskellige forhold, som kan sammenfattes i en model (Figur 1). Modellen beskrives som et løg, hvor man, såfremt man skræller det udefra, går fra en beskrivelse af selve trafikulykken med omfanget af bulede biler i centrum til en forståelse af personen bag patienten. Hvis man samler løget indefra, vil man få ideer til, hvilke elementer en behandling bør omfatte, og hvilke hensyn der skal tages. Som eksempel tages i det følgende udgangspunkt i den anførte sygehistorie, altså en kvinde, som bliver udsat for påkørsel bagfra, og som vi modtager under diagnosen»følger efter piskesmæld«. Sygehistorien og modellen 1. Hændelsen. Der er tale om den umiddelbare årsag til, at smertetilstanden begyndte i dette tilfælde et biluheld med påkørsel bagfra. Der findes situationer, hvor det ikke er muligt at iden-

7 SMERTER 799 tificere en umiddelbar hændelse, som f.eks. visse generaliserede smertetilstande, men som oftest kan patienten (og omgivelserne) identificere en enkelt begivenhed. Det vil ofte være således, at det er hændelsen, som alene danner grundlaget for forståelsen i patientens omgivelser, hvilket kan give anledning til forvirring og undren, dersom hændelsen ikke opfattes som særlig dramatisk. 2. Adfærden. Der er her tale om den måde, hvorpå omgivelserne ser patienten: smerteadfærd, manglende arbejdsformåen, fear avoidance (undgåelsesadfærd af frygt for forværrede smerter), dårligt humør, stemningssvingninger, dårlig nattesøvn etc. 3. Stressorer. Der er her tale om stressfaktorer, som påvirker patientens situation i negativ retning (dårlig økonomi, ægtefælles manglende evne eller vilje til at støtte, bortfald af venner og arbejdskammerater). Selve tilstanden, som trækker ud og ikke synes at være behandlelig og dermed giver angst for fremtiden, kan være en betydende stressfaktor. 4. Sociale begivenheder. Der er her tale om omfanget af sociale hændelser i patientens tidligere tilværelse, som kan have bibragt viden om/erfaringer med, hvorledes tilværelsen kan blive dramatisk ændret af udefra kommende begivenheder (f.eks. en ægtefælles fyring fra job). 5. Livsbegivenheder. Der er her tale om hændelser i patientens eget liv, som kan farve selvbilledet og medtages som et erfaringsgrundlag for fremtiden (f.eks. tidligere depression). De sidste faktorer væver sig ind i hinanden og udgør tilsammen det fundament, som patientens liv hviler på. 6. Genetik. Der er her tale om genetisk disposition for sundhed og sygdom. 7. Barndom. Der er her tale om de forhold, som patienten har levet under i de tidlige år, hvor»tillid til verden«, selvopfattelse og kernen i jegudviklingen finder sted, og dermed giver graden af robusthed, som patienten møder livets modgang med. 8. Temperament. Børn har fra starten deres egen måde at være i livet på.»personligheden«kan forstås som en syntese af ovenstående. Betydningen af at vurdere personligheden er ikke alene at kunne behandle patienten bedre, men tillige at kunne vurdere, hvilke problemer patienten kan frygtes at få, såfremt tilstanden fortsætter eller forværres, måske i en sådan grad, at egentlige personlighedsforstyrrelser afdækkes. Forskellige former for personlighedsforstyrrelse (paranoid, skizoid, ængstelig, dependent, histrionisk, dyssocial, tvangspræget og emotionelt ustabil) har hver for sig karakteristiske fremtrædelsesformer, indebærer forskellige selvbilleder og medfører forskelle i opfattelse af omverdenen (10). For behandleren kan en patients personlighed spille afgørende ind ved valg af behandling. Konklusion Akutte smerter og kroniske smerter er to vidt forskellige tilstande. Den kroniske smerte er for patienten en invaliderende oplevelse, som lægeligt kun kan forstås ved brug af en udvidet bio-psyko-social

8 800 S MERTER ramme, som også skal anvendes i behandlingen, der beskrives i en følgende artikel. Økonomiske interessekonflikter: Forfatteren er indehaver at Den Private Smerteklinik, som har aftale med Danske Regioner om behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter under ventetidsgaranti. LITTERATUR 1. Brodal PA. The Central Nervous System. 4th. edition. Oxford: Oxford University Press, Schmidt VM. At arbejde i almen praksis er at løbe en kalkuleret risiko. Ugeskr Læger 1998;160: Conroy C, Hoyt DB, Eastman AB et al. Rollover crashes: predicting serious injury based on occupant, vehicle and crash characteristics. Accid Anal Prev 2006;38: Williams M, Williamson E, Gates S et al. A systematic literature review of physical prognostic factors for the development of late whiplash syndrome. Pain 2007;32:E Kasch H, Bach FW, Stengaard-Petersen K. Development in pain and neurologic complaints after whiplash. Neurology 2003;60: Uhrenholt L, Gregersen M. Trafikulykker ved lav hastighed grænseværdier for whiplash associated disorders. Ugeskr Læger 2008;170: Simonsen E. Det sårbare Sind. København: Gyldendal, Davidsen-Nielsen M, Leick N. Den nødvendige smerte. København: Hans Reitzel, Mik-Meyer N, Johansen MB. Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser. København: Hans Reitzels Forlag, Simonsen E, red. Personlighedsforstyrrelser. København: Psykiatrifonden, 2009.

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain: Har du smerter! Disse informationer om smerter er inspireret af en temadag om smerter afholdt af Gigtforeningen, samt fra info-aftener med GynObs fysioterapeut Laila Breum for medlemmer af Endometriose

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet: 4. Aktuelle Erhverv: 5. Har du været sygemeldt pga. svimmelhed? Hvis ja Hvor lang tid? Beskrivelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015

Sygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015 Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter

kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Smerter Integreret bio-psykosocial behandling af kroniske smerter Behandling af patienter med kroniske nonmaligne smerter Af Villy Meineche Schmidt I den første af to artikler af en praktiserende læge

Læs mere

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET

PERSON SKADE ERSTATNINGS RET PERSON SKADE ERSTATNINGS RET Vi er eksperter i opgørelse af erstatningskrav efter personskader PISKE SMÆLD kan opstå både som en arbejdsskade og en ulykke udenfor arbejdstiden. Typisk opstår det i forbindelse

Læs mere

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Har hospitalsarkitekturen et helende potentiale? Anne Kathrine Frandsen, Arkitekt maa., Ph.d. Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Mit oplæg: -Hvad menes der med Helende arkitektur? -Stressforskningens

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Børn I flygtningefamilier

Børn I flygtningefamilier Side 1 Børn I flygtningefamilier Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Ringsted Kommune 23. Oktober 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere

Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere Hvem kan visiteres til Quick Care? -et opslagsværk til sagsbehandlere 1 Forord I denne folder har vi oplistet en række af de diagnoser, lidelser og problematikker, vi har stor erfaring med at håndtere

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte

Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte [Skriv tekst] Vejledning til psykologens afklaringssamtale med sygemeldte Hvornår finder samtalen sted Psykologens afklarende samtale finder

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

At leve med traumer. Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 1 At leve med traumer Lærdansk Herning, 24. april 2012 Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp Side 2 Hvem kan få ophold i Danmark? Reguleres i udlændingeloven: Asyl

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Flygtninge og traumer

Flygtninge og traumer Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Flygtninge og traumer Flygtningefamilier og børn, Fyraftensmøde, Bornholm, 20. marts 2012 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for Udsatte Flygtninge,

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Model med flydende overgang

Model med flydende overgang Model med flydende overgang Somatisk Psykisk Todimensionel model Somatisk Psykisk Tredimensionel (bio-psyko-social) model Somatisk Psykisk Social KRONIFICERINGSFAKTORER BIOLOGISK NIVEAU Dispositioner Tidligere

Læs mere

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis

TERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Kroniske smerter i bevægeapparatet

Kroniske smerter i bevægeapparatet Kroniske smerter i bevægeapparatet deres årsager og behandling holistisk set livskvalitet til smertepatienter: Smertepakken Hvis du er parat til at se på en anden måde på kroppen, livet og smerterne, er

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte

GRASS. Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Løbenummer: GRASS Skema 2 (6 uger) Spørgeskema om livskvalitet ved forhøjet stofskifte Dette spørgeskema drejer sig om, hvordan det har påvirket dig at have forhøjet stofskifte. Besvar hvert spørgsmål

Læs mere

Guide: Er du syg eller bare hypokonder?

Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Guide: Er du syg eller bare hypokonder? Alt for mange danskere er overdrevent bange for at fejle noget alvorligt. Af Line Felholt, 7. november 2012 03 Er du dødssyg - igen? 04 Tjekliste - har du helbredsangst?

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Professionelles møde med flygtningemed traumer, Sundhedscentrum Tingbjerg, 21. februar 2013 Mette Blauenfeldt,

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 92 Offentligt Sygemeldingen Kommunens afgørelse Ankestyrelsens afgørelse Erik/ Bemærkning til klagen over kommunens Sygemeldt den 20. nov. 2012 fra job

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge I flygtningefamilier, Fyraftensmøde, Silkeborg Kommune 6. februar 2013 Mette Blauenfeldt, Leder

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING

DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Helbredsforsikring DET BETALER SIG AT GIVE DINE ANSATTE EN HELBREDSFORSIKRING Få en skræddersyet helbredsforsikring til alle dine medarbejdere. Det giver tryghed og fordele for dig og dine ansatte. Ring

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere