PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen"

Transkript

1 Parkinsonforeningen PARKINSONS SYGDOM Compliance At tage eller ikke at tage medicin som ordineret Behandling Hvordan medicinerer man hvad og hvorfor Stephen Wørlich Pedersen parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:40

2 Forord Indhold Dette hæfte omhandler en af udfordringerne i behandlingen af Parkinsons sygdom compliance. Stephen Wørlich Pedersen er overlæge dr. med. ved Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital, og har gennem mange år arbejdet specielt med Parkinson sygdom og parkinsonlignende tilstande. Stephen Wørlich Pedersen er bl.a. initiativtager til møder og vidensdeling om Parkinsons sygdom og dens følger. Dette hæfte er et led i denne formidling. Indledning 3 Diagnose og symptomer 4 Sygdommens faser 6 Compliance 8 Behandling 11 Behandlingsstrategi 11 Den kontinuerlige dopaminerge stimulering 12 Medicinsk behandling 12 Ikke medicinsk behandling 16 Referencer 18 God fornøjelse For Parkinsonforeningen, januar 2009 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

3 indledning Parkinsons sygdom er en af de almindeligste sygdomme indenfor det neurologiske speciale. Det er en progressiv neurodegenerativ sygdom, hvilket indebærer, at det er en neurologisk sygdom, som vil udvikle sig over tid. Der er i Danmark ca patienter med Parkinsons sygdom. Mænd og kvinder er lige hyppigt repræsenteret. Sygdommen rammer oftest patienter i 50 til 70 års alderen, men ses også hos både yngre og ældre personer. Symptomerne ved Parkinsons sygdom er frem for alt motoriske. Der kan dog også være andre såkaldte ikke-motoriske symptomer, som kan være lige så belastende og funktionshæmmende som de motoriske. Sygdommen starter ofte med beskedne symptomer, men symptomerne vil udvikles med tiden og kan blive omfattende og kan medføre en betydelig funktionsindskrænkning. Patienter vil derfor ofte have behov for hjælp fra pårørende eller hjælpere, for at kunne klare dagligdagen. Ligesom patienten, der er ramt af sygdom, vil også familie, pårørende og andre i patientens omgivelse påvirkes af sygdommen. Livslængden for patienter med Parkinsons sygdom er næsten lige så lang som for raske jævnaldrende. Sygdommens årsag er ikke kendt, men den indebærer, at de nerveceller i hjernen, der indeholder dopamin, ødelægges. Dopamin er et specielt kemisk stof, som dannes i specifikke nerveceller i hjernen. Dopamin er en såkaldt transmittersubstans og anvendes ved overførsel af impulser mellem to nerveceller. Formålet med dette hæfte er at øge kendskabet til Parkinsons sygdom at øge forståelse for begrebet compliance at øge forståelsen for vigtigheden af at tage sin medicin at øge kendskabet til den medicin som anvendes til behandling af Parkinsons sygdom at øge forståelsen for, hvorfor man behandler, som man gør at introducere princippet om kontinuerlig dopaminerg stimulering (CDS) at definere nogle faste begreber indenfor Parkinsons sygdom parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

4 Diagnose og symptomer Diagnosen Parkinsons sygdom stilles ved en samlet analyse af de kliniske symptomer, som patienten viser sig at have. At få diagnosen Parkinsons sygdom er således resultatet af en klinisk vurdering. Starten af sygdommen er ofte meget diskret, og de første symptomer kan være meget beskedne og starte asymmetrisk (dvs. i den ene side). Det er ikke altid en let opgave at stille diagnosen. For at få diagnosen skal patienten opfylde specielle kriterier, dvs. indehave visse obligatoriske veldefinerede symptomer. Det er ikke altid, at alle symptomer findes i starten, og det er ikke altid, at disse er lige tydelige. For at få stillet diagnosen kræves det, at lægen finder følgende gennem den kliniske undersøgelse: En ensidig fordeling (asymmetrisk distribution) af symptomer i begyndelsen af sygdomsforløbet. F.eks. kan det være et ben, hånd eller skulder, hofte eller fod, men kun på den ene side af kroppen, der påvirkes. Langsomme bevægelser (hypokinesi/bradykinesi) skal forekomme for at kunne stille diagnosen. Langsommeligheden ses i starten af sygdommen ofte kun i én legemsdel, men vil med tiden sprede sig til andre legemsdele og hele kroppen. Rysten (tremor) ses ofte som en hvilerysten. Hvilerysten forekommer, når legemsdelen er i hvile, men ikke når legemsdelen er i bevægelse. Rysten kan ses i hænder, fødder, ben og ansigt. Det er dog kun omkring 75 % af patienterne, der får tremor. Øget muskelstivhed (rigiditet) mærkes kun af den undersøgende læge. Muskelstivheden mærkes, når lægen udfører en passiv bevægelse af en arm eller ben, når patienten er afslappet og ikke medvirker til bevægelsen. Patienten kan ikke selv mærke, om der er øget stivhed af musklerne, men kan registrere langsomheden i bevægelsen. Påvirkede balancefunktioner (defekte posturale funktioner) indebærer, at patienten vil fornemme en usikkerhed ved gang. Det er svært at finde en god balance, når man bevæger sig. Der er ikke nogen egentlig svimmelhed, men mere en bevægeusikkerhed. Symptomerne kan være meget uspecifikke og svære at tolke. Mange neurologer inkluderer også effekten af den givne parkinsonmedicin i vurderingen af, om man har Parkinsons sygdom. Effekten af medicineringen indgår dog ikke som et diagnostisk kriterium, men er selvfølgelig i den samlede parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

5 kliniske vurdering en stærk indikator for, om diagnosen er korrekt, fordi der forventes en effekt af medicineringen ved Parkinsons sygdom. De klassiske symptomer rysten (tremor), langsomme bevægelser (bradykinesi) og stivhed af legemsdelene (rigiditet) kan i starten være svære at registrere, og behøver derfor ikke at medføre et funktionstab. Ofte er det først, når patienten oplever et funktionstab, at den medicinskebehandling påbegyndes, selvom nyere studier tyder på, at det kan være en fordel for patienten at påbegynde medicineringen så tidligt som muligt. parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

6 Sygdommens faser Det er vigtigt at huske på, at ingen sygdomsforløb er ens, og at alle patienter har deres egen sygdomsudvikling. Nogle udvikler symptomer hurtigt, andre langsomt, nogle har behov for mere medicin, andre har kun et beskedent medicinbehov, nogle patienter har behov for mange medicinjusteringer og andre får den samme medicin gennem længere tid, nogle har svingninger i det daglige funktionsniveau, andre har ikke. Der er stor variation i sygdommens optræden fra patient til patient. En ting deler man dog, at jo længere tid man har haft sygdommen, jo større risiko er der for, at der udvikles komplikationer. Sygdommens udvikling deles i forskellige stadier eller perioder. Der findes forskellige inddelinger og her anvendes 5 faser. Andre forfattere anvender et andet antal faser. Inddelingen i faser letter forståelsen for udviklingen af sygdommen, men faserne kan være svære at adskille. Den præsymptomatiske periode Denne periode er tiden frem til, at patienten får diagnosticeret sin sygdom. Perioden inkluderer tiden, hvor patienten mistænkes for at have Parkinsons sygdom og bliver undersøgt. Stadie I Diagnosestadiet Denne periode er tiden straks efter, at diagnosen er stillet. Det er ikke altid, der er behov for at få medicin, så snart diagnosen Parkinsons sygdom er stillet. Man behøver derfor ikke være urolig, hvis der ikke straks startes medicinsk behandling. Behandlingen vil ofte senere følge et specielt mønster en behandlingsalgoritme. Stadie II Det tidlige vedligeholdelsesstadie I denne periode har patienter brug for medicin for at kunne fastholde et rimeligt funktionsniveau. Mængden af medicin øges gradvist i denne periode. Der anvendes forskellige behandlingsmetoder og forskellige kombinationer af medicin. Det er udviklingen af symptomerne, der afgør strategien for behandling. Stadie I og II kaldes samlet ofte for Honeymoon perioden 6 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

7 Stadie III Det sene vedligeholdelsesstadie Der er i denne periode behov for yderligere medicinering. Medicineringen må regelmæssigt justeres og bliver tiltagende kompleks. Trods optimal medicinering kan der optræde problemer i form af svingninger i funktionsniveauet. Disse er dog begrænsende og relativt lette at behandle. I denne periode observeres det ofte for første gang, at medicinen ikke holder helt frem til næste medicinering ( wearing off ) og forudseelige off problemer, det vil sige problemer, hvor motorikken fungerer dårligere. Varigheden af disse problemer er ofte kortvarige. Stadie IV Det komplekse senstadie Der er i denne periode ofte behov for at anvende mange kombinationer af medicin (polyfarmaci). Der er ofte behov for hyppig og regelmæssig justering af medicineringen. Der kan være problemer med ufrivillige bevægelser (dyskinesier), uforudsigelige svingninger i tilstanden (fluktuationer), uforudsigelige skift mellem fastfrysning i bevægelserne og bevægelighed (on-off episoder), terapisvigt, overbevægelighed (hyperkinesier) og smertefulde sammentrækninger i muskulaturen, ofte i ben, ryg eller nakke (dystonier). Det kan være svært at få et acceptabelt dagligt funktionsniveau. Daglige færdigheder og aktiviteter bliver påvirket. Der kan i denne fase ske udvikling af hallucinationer og illusioner, og der kan optræde intellektuelle problemer. Det kan således være svært at holde et godt overblik, og patienten har svært ved at klare komplekse intellektuelle funktioner, som tidligere ikke var noget problem. Stadie V Det palliative stadie Der er i dette stadie svigtende effekt af medicineringen, og der er bivirkninger, som kan være svære at kontrollere. Intellektuelle problemer, psykiske problemer og psykoser kan medføre behov for reduktion i medicineringen. Der er betydelige motoriske og ikke-motoriske fluktuationer samt betydelig indvirkning på intellektuelle funktioner. Stadie III og IV kan kaldes for motor komplikationsperioden 7 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

8 Compliance Begrebet compliance handler om, i hvilken udstrækning patienten følger de ordinationer, som er aftalt med den behandlende læge. Det at følge en given ordination kan være afgørende for at få en god effekt af medicinen. Dårlig compliance kan derfor medføre dårlig effekt af medicineringen og dermed dårligt velvære, ligesom bedre compliance vil give bedre effekt af medicineringen og derfor et bedre velvære. Ved terapisvigt vil lægen bl.a. spørge om, hvordan compliance er, dvs. om man gør, som lægen har angivet på recepten. Om man tager al sin medicin, på det rette tidspunkt og i den mængde som er aftalt. Hvis man føler, at medicinen ikke virker, eller føler, at det ikke er så vigtigt at tage ens medicin regelmæssigt, så vil compliance være dårlig. At have god eller dårlig compliance er afhængig af flere faktorer, så som tidspunktet medicinen skal tages på, hvor ofte og hvor meget medicin, der skal tages. Jo mere kompliceret ordinationen af medicineringen er, jo større er sandsynligheden for dårlig compliance. Det kan faktisk med god grund postuleres, at en af årsagerne til dårlig effekt af medicineringen, kan skyldes nedsat compliance Tager du din medicin, som du skal? Langt de fleste læger er af den opfattelse, at deres patienter følger de ordinationer, som er aftalt. Dette er dog ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden, da langt fra alle recepter indløses på apoteket. Patienter tager derfor ikke altid medicin som ordineret. Dette gælder ikke kun for parkinsonpatienter, men også for andre patientgrupper. Patienter med kroniske lidelser tager kun op til 2/3 af den ordinerede medicin. Det er vigtigt for lægen at vide, hvilke patienter der ikke tager deres medicin som ordineret. Det har vist sig, at det er svært at identificere denne gruppe. 8 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:08

9 Generelt mener patienterne, at de følger lægens ordinationer. Næsten alle adspurgte patienter, vurderer, at de tager medicinen, som de skal. Når man elektronisk registrerer, om medicinen tages som ordineret i antal og til tidspunktet, er der 80 % af patienter, som tager medicinen tilfredsstillende, og 20 % af patienterne der ikke tager deres medicin tilfredsstillende. Dette indebærer, at 1 ud af 5 patienter ikke tager medicinen acceptabelt. Kun få patienter (10 %) tager medicinen helt, som de skal, og ved Parkinsons sygdom er det overordnede indtryk, at ca. 50 % af patienterne forsøger at tage deres medicin nogenlunde som ordineret. Indtrykket af god compliance hos patienter samstemmer således ikke altid med den ønskede virkelighed. Årsagerne til dette er mange. Forholdene ved anvendelse af megen forskellig medicin er anderledes end ved indtagelse af lidt medicin, da det helt åbenbart er sværere, at overholde komplicerede medicinordinationer. Problemet er tillige, at når der er behov for polyfarmaci (flere slags medicin samtidigt), så er behovet for god compliance stort for at få optimal effekt af medicineringen. Selvom der er et åbenlyst behov for medicinering, betyder det ikke nødvendigvis, at patienter er opmærksomme på at tage sin medicin som aftalt, og selvom patienter føler sig undermedicinerede, medfører det ikke nogen ændring i adfærd vedrørende medicinindtagelsen. Der er derfor et stort behov Kun 10 % af patienterne tager deres medicin helt som de skal for at fokusere på begrebet compliance for at opnå en så god medicinering som muligt. Specielt for patienter med Parkinsons sygdom er det vigtigt at tage medicinen som ordineret. Det føles måske ikke så afgørende i starten af sygdommen, hvor medicinen virker uden problemer, men under udvikling af sygdommen vil det blive mere og mere vigtigt, at være omhyggelig med at følge lægens ordination. 9 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:26

10 Faktorer der kan medføre dårlig compliance Personlige individuelle årsager Dårlig motivation Manglende sygdomserkendelse Ung alder Høj alder Demens Megen medicin Forkert medicinering Manglende effekt af medicinen Bange for bivirkninger Selvmedicinering Dårligt syn Nedsat appetit og madlede Synkebesvær Besvær med bevægeapparatet Depression Dårlig livskvalitet Behandlingssystemet Bivirkninger af den indtagne medicin Tidspunkter for at tage sin medicin Mængde af medicin Dårlig kontakt til praktiserende læge Dårlig information om sygdommen Manglende information om medicinen Manglende forståelse af vigtigheden af at indtage medicin som ordineret Manglende opfølgning Indlæggelse af anden årsag Sociale årsager Aleneboende personer Dement ægtefælle Dårligt familienetværk Dårlig økonomi Dårligt fungerende hjemmepleje Dårligt fungerende hjemmesygepleje Tiltag som kan medføre optimering af patientens compliance Samtaler om vigtigheden af at tage den ordinerede medicin som aftalt Information til patienter om, hvordan medicin skal tages Information om, hvilken medicin der skal tages Information om, hvornår medicinen skal tages Information om, hvorfor medicinen tages Patientskoler Forståelse for, hvad Parkinsons sygdom er Gøre patienten medansvarlig for medicineringen Forenkle medicineringen Færre doseringer og få typer af medicin Aktiv behandling af bivirkninger Hvis du ikke tager din medicin, så virker den heller ikke 10 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

11 Behandling Hvornår startes behandling er et ofte stillet spørgsmål, hvortil der ikke er noget enkelt svar! Sædvanligvis vil behandling startes, når patienten oplever et funktionstab. Nyere forskning tyder dog på, at der kan være fordele for patienten ved at påbegynde medicinering så tidligt som muligt. I starten af sygdommen er symptomerne ved Parkinsons sygdom ofte enkle at behandle, og patienter kan opleve en betydelig symptomlindring. Med tiden udvikler sygdommen sig dog, og mange patienter oplever problemer med effekten af medicinen samt et deraf følgende vekslende funktionsniveau. Behandling deles traditionelt i medicinsk og ikke-medicinsk behandling, hvilket foregår sideløbende. Operativ behandling og anden instrumentel behandling er et yderligere behandlingstilbud. Disse avancerede behandlingstilbud er fortsat forbeholdt en lille specielt udvalgt patientgruppe. Behandlingsstrategi Medicinsk behandling er en kompliceret proces, som ofte startes med MAO-B hæmmere. Samtidigt eller eventuelt senere, når patienten oplever et funktionstab, påbegyndes anden medicinsk behandling fortrinsvist med dopaminagonister. Behandlingen vil ofte have et godt resultat og medfører betydelig symptomlindring. For at få en optimal kontrol af symptomerne ved Parkinsons sygdom er det vigtigt at holde en så konstant medicineringseffekt som muligt. Tidligt i sygdomsforløbet er effekten af behandlingen ofte god og uden komplikationer. Selvom medicinen tages regelmæssigt og til tiden, kan der med tiden udvikles problemer med svigtende effekt af medicineringen og medfølgende svingninger i funktionsniveauet. Effekten af medicinen kan svigte på en uforudsigelig måde, hvilket gør det besværligt for patienten. Det kan også være svært at få medicinen til at virke lige så effektivt som tidligt i sygdomsforløbet trods omhyggelig justering. Justeringen af medicineringen har derfor til formål at få effekten af medicinen til at virke så stabilt og så lang tid som muligt. Efter ca. 5 år med Parkinsons sygdom er op mod 80 % af patienter i kombinationsterapi med Levodopa, dopaminagonister og andre præparater. For at forhindre komplikationer vil der være forskellige behandlingsstrategier. Fælles for dem alle er at skabe et stabilt funktionsniveau 11 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

12 12 for patienten. Behandlingsstrategierne kan være meget forskellige og kan bestå af monoterapi (behandling med en type medicin) eller polyterapi, (behandling med flere forskellige typer medicin). Der bliver behov for at kombinere forskellig medicin og doser. Der bliver behov for at medicinen tages mere og mere regelmæssigt, med faste intervaller og ved faste tider. Vigtigt at huske er, at al behandling er individuel og tilpasset den enkelte patients behov og de symptomer, som patienten udviser Den kontinuerlige dopaminerge stimulering Princippet om at få en så konstant og ensartet effekt af medicinen kaldes kontinuerlig dopaminerg stimulering (CDS). Det er vigtigt, at der er en konstant stimulering af de dopaminerge nerveceller i den vågne tid af dagen. Dette anses at nedsætte og/eller udsætter risikoen for udvikling af komplikationer i form af dyskinesier. Det gælder derfor om at vælge en medicinering og en medicineringsform, der virker effektivt og stabilt i så lang tid som muligt. Man kan også sige, at det man stræber efter er en konstant kontinuerlig administration af medicin til de dopaminerge nerveceller i hjernen. Til dette formål er der udviklet forskellige behandlingsregimer og forskellige typer medicin. Medicinsk behandling Dopamin og levodopa Ved Parkinsons sygdom mangler nerveceller i hjernen stoffet dopamin. Dopamin er et kemisk stof, der dannes i specielle nerveceller og findes ude i tynde nervecelleudløbere, kaldet axoner. Dopamin frigives fra nervecelleenderne og fører (transmitterer) impulsen videre til næste nervecelle. Dopamin er således en såkaldt transmittersubstans. Der findes mange forskellige transmittersubstanser, hvor dopamin kun er et blandt mange. Dopamin er med til at styre motorikken og mangel på dopamin påvirker derfor den motoriske funktion. Når man mangler dopaminholdige nerveceller i hjernen viser det sig ved symptomer som ved Parkinsons sygdom. Levodopa er et af de stoffer, som omdannes i nervecellerne til dopamin. Der findes også andre kemiske stoffer, der har samme effekt som dopamin, såkaldte agonister. Der er til behandling af Parkinsons sygdom udviklet megen forskellig medicin. For dem alle gælder, at de er med til at understøtte den manglende dopamin i nervesystemet. Levodopa Levodopa findes som aktivt lægemiddel i bl.a. Madopar, Sinemet, Stalevo og Duodopa. Levodopa (også kaldet L-dopa) er et forstadium til dopamin. Levodopa er et naturligt forekommende kemisk stof, som efter indtagelse i krop- parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

13 Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Orion Pharma Sinemet levodopapræparat Levodopapr at 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ 200/50/ MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Sinemet Depot MSD Sinemet Depot Mite MSD Madopar (levodopa/benserazid) 200/50 mg 100/25 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg Madopar Quick (levodopa/benserazid) Roche 50/12,5 mg 100/25 mg Madopar Depot (levodopa/benserazid) Roche Comtess (entakapon) Orion Pharma CoMt-HæMMare 100/25 mg pen optages i nervecellerne og omdannes til dopamin. (tolcapon) Levodopa og dopamin nedbrydes hurtigt Tasmar Valeant 100 mg og har relativ kort levetid i kroppen. Stoffernes virkningstid er derfor kort. Eldepryl (selegilin) Levodopa nedbrydes allerede i tarmslimhinden, og levodopa kombineres derfor altid med et andet aktivt stof, som forhindrer, at levodopa nedbrydes i tarmslimhinden. Dette andet aktive stof er carbidopa og benzerazid og indgår sammen med levodopa i f.eks. Sinemet og Madopar. Disse er således kombinationspræparater, Mao-B-HæMMare der indeholder to aktive stoffer. Orion Pharma 5 mg 10 mg Selegilin Merck NM (selegilin) Stalevo indeholder foruden levodopa og carbidopa også en COMT-hæmmer entakapon, som yderligere forhindrer nedbrydningen af levodopa 1 mg og giver medicinen en forlænget og jævnere dopaminagonister effekt, altså et mere langtvirkende levodopapræparat. Merck NM 5 mg 10 mg Azilect (rasagilin) Lundbeck Parlodel (bromocriptin) Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg Cabaser (cabergolin) De nævnte lægemidler findes i forskellige former: tabletter, kapsler, smeltetabletter, depottabletter. Dette kan synes unødvendigt, men der kan være åbenlyse fordele ved at kunne tage forskellige typer af formuleringer af medicin. Generelt tåles denne medicin godt og effekten på parkinsonsymptomerne er god. Medicinen kan dog frembringe bivirkninger f.eks. i form Pfizer 1 mg 2 mg 4 mg Requip (ropinirol) GlaxoSmithKline 0,25 mg 0,5 mg 1 mg 2 mg 5 mg Requip Depot (ropinirol) GlaxoSmithKline 2 mg 4 mg 8 mg Sifrol (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,088 mg 0,18 mg 0,35 mg 0,7 mg Mirapexin (pramipexol) af ufrivillige bevægelser (dyskinesier), og dette anses for det største problem ved medicinering med levodopa. Boehringer Ingelheim 0,18 mg 0,7 mg Pergolid (pergolid) Copyfarm 0,5 mg 1 mg APO-Go Pen (apomorphin) En ny behandlingsform er en kontinuerlig infusion af medicin i form af en gel (der indeholder 10 mg/ml levodopa og carbidopa) direkte i tarmen. Herved kan der holdes en konstant koncentration af lægemiddelet i blodet hele dagen. Dette anvendes til patienter, som har fremskreden Parkinsons sygdom med ukontrollerede fluktuationer, hvor patienter ikke længere effektivt kan behandles med tabletbehandling. Infusionen holdes Britannia Pharmaceuticals Neupro Depotplåster (rotigotin) Schwarz Pharma 2 mg 4 mg 6 mg 8 mg 13 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:28

14 konstant ved hjælp af en pumpe, og der gives medicin kontinuerligt gennem en sonde direkte gennem maveskindet til tolvfingertarmen, hvor medicinen afgives og optages. Lægemidlet som anvendes hedder Duodopa, som egentligt er L e v o d o pa p r æ pa r at Sinemet opløst i cellulose. Eldepryl vælge Stalevo som enkelt tablet i stedet for Sinemet og Comtess, hvorved man reducerer antallet af tabletter og derved optimere compliance. Mao-B-HæMMare COMT-hæmmere tåles generelt godt, men kan Stalevo (selegilin) forstærke bivirkningerne af levodopa. Entakapon (levodopa/carbidopa/entakapon) 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ 200/50/ Orion Pharma 5 mg 10 mg kan misfarve urin mere gult og give diarreer. Catechol-O-metyltransferase Orion Pharma 200(COMT-)hæmmere mg Selegilin Merck NM COMT-hæmmere er stoffer, der hæmmer ned- (selegilin) Tasmar anvendes kun i begrænset udstræksinemet Merck NM 5 mg 10 mg brydningen af levodopa. Dette indebærer, at ning på grund af risiko for leverpåvirkning og MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Azilect virkningen af levodopa forlænges. På markedet (rasagilin) som følge deraf, skal der regelmæssigt tages Sinemet Depot findes to COMT-hæmmere til parkinsonpatien- Lundbeck blodprøver for leverværdier. 1 mg MSD 200/50 mg d o pa M i n a g o n i s t e r ter, entakapon og tolcapon, hvor entakapone er Sinemet Depot Mite Parlodel den hyppigst anvendte. Tabletter som indehol- (bromocriptin) Monoaminooxidase (MAO-)B-hæmmere MSD 100/25 mg Meda mg 5 mg mg der COMT-hæmmeren entakapon er Comtess MAO-B-hæmmere2,5(selegilin og10rasagilin) er stofcabaser Madopar og (levodopa/benserazid) Stalevo, og COMT-hæmmeren tolcapon er (cabergolin) fer, som man anser for at være neuroprotektive, Pfizer mg 2 mg 4 mg 100/25 mg 200/50 mg Tasmar. Entakapon indgår i kombinationstabdvs. de beskytter 1nerveceller mod ødelæggelse. Requip letter sammen med levodopapræparater. Sta- (ropinirol) Det er fundet, at disse lægemidler tillige nedrocheer som nævnt en kombinationstablet, 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg derglaxosmithkline 0,25 mg 0,5 mg 2 mg mg levo sætter behovet for1 mglevodopa i 5den tidlige sygrequip Depot Madopar Quick indeholder tre aktive stoffer, levodopa, carbido- (ropinirol) domsfase, og udsætter derved risikoen for at (levodopa/benserazid) pa Roche og COMT-hæmmeren entakapon. kan udvikle komplikationer ved levodopa medicine2 mg 4 mg 8 mg GlaxoSmithKline 50/12,5 Man mg 100/25 mg Sifrol Madopar Depot (pramipexol) (levodopa/benserazid) Roche 100/25 mg C o M t- H æ M MLaerveo d o pa p r æ pa r at comt-hæmmere Comtess (entakapon) Orion Pharma Tasmar (tolcapon) Valeant Orion Pharma Sinemet MSD Sinemet Depot MSD 50/12,5/ Pergolid 150/37,5/ 200/50/ 100/25/ (pergolid) Copyfarm APO-Go Pen (apomorphin) 100 mg 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg 0,35 mg 0,7 mg 0,18 mg 0,7 mg 0,5 mg 1 mg Orion Pharma Selegilin Merck NM 5 mg 10 mg 5 mg 10 mg (selegilin) Merck NM Azilect Britannia Pharmaceuticals (rasagilin) 10 mg/ml Neupro Depotplåster (rotigotin) Lundbeck 200/50Pharma mg Schwarz 1 mg 2 mg d4omg pa M i n6amg g o n i s t8emg r Parlodel (bromocriptin) MSD 100/25 mg Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg 1 mg 2 mg 4 mg Cabaser Madopar (cabergolin) (levodopa/benserazid) 100/25 mg parkinsons sygdom 2008 til tryk ,18 mg mao-b-hæmmere Mao-B-HæMMare (pramipexol) Sinemet Depot Mite 14 0,088 mg Mirapexin Eldepryl Boehringer Ingelheim (selegilin) Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Boehringer Ingelheim 200/50 mg Pfizer Requip (ropinirol) :27:29

15 Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Orion Pharma Sinemet Levodopapr æpar at 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ ring. Bivirkningerne MSD er ofte få og beskedne, men kan medføre kvalme Sinemet Depot og Mite ubehagsfornemmelse. Den mest almindelige medicin er Eldepryl og MSD Azilect. Disse lægemidler tolereres godt og Madopar medfører ikke (levodopa/benserazid) bivirkninger i større udstrækning. Dopaminagonister Dopaminagonister er stoffer, der har samme Madopar Quick virkning som dopamin, (levodopa/benserazid) men som ikke er dopamin. Det er kemiske stoffer, som ikke omdannes hurtigt i kroppen Madopar Depot og derfor har længere (levodopa/benserazid) virkningstid. De Roche gives ofte som tabletter, depot tabletter og plaster. De sidstnævnte CoMt-HæMMare har den fordel, at de kun Comtess tages en gang om dagen og (entakapon) kan hjælpe til at stabilisere tilgangen af medicin til hjernen hele dagen. Dopaminagonister er Orion Pharma Tasmar f.eks. Cabaser, (tolcapon) Sifrol, Requip og Neupro. Valeant Det er i dag kun Requip tabletter som findes i depotform. En speciel måde at administrere medicin på er ved at have det i et plaster, som indeholder det aktive stof. Anvendelse af plaster har den fordel, at det giver en stabil koncentration af medicin i blodet, og medfører derfor en jævn medicinering kontinuerligt hele dagen. Rotigotin, som er en kortvarig dopaminagonist og som er den aktive substans i Neupro depotplaster, anvendes til behandling af Parkinsons sygdom i let grad. Til behandling af sværere tilstande med meget svingende funktionsniveauer og uforudsigelig 200/50/ MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Sinemet Depot 200/50 mg 100/25 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 100/25 mg 100 mg Mao-B-HæMMare Eldepryl (selegilin) Orion Pharma 5 mg 10 mg Selegilin Merck NM (selegilin) Merck NM 5 mg 10 mg Azilect (rasagilin) Lundbeck 1 mg dopaminagonister dopaminagonister Parlodel (bromocriptin) Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg Cabaser (cabergolin) Pfizer 1 mg 2 mg 4 mg Requip (ropinirol) GlaxoSmithKline 0,25 mg 0,5 mg 1 mg 2 mg 5 mg Requip Depot (ropinirol) GlaxoSmithKline 2 mg 4 mg 8 mg Sifrol (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,088 mg 0,18 mg 0,35 mg 0,7 mg Mirapexin (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,18 mg 0,7 mg Pergolid (pergolid) Copyfarm 0,5 mg 1 mg APO-Go Pen (apomorphin) Britannia Pharmaceuticals 10 mg/ml Neupro Depotplåster (rotigotin) Schwarz Pharma 2 mg 4 mg 6 mg 8 mg medicineringseffekt er der udviklet en speciel injektionsbehandling med det aktive stof, Apomorfin. Det er en dopaminagonist med kort virkningstid. Apomorfin er en særdeles aktiv substans og kan anvendes som injektionbehandling. Det gives ved akut behandlingssvigt som en injektionspen, Apo-Go-Pen, hvor man med en injektionspen kan injicere medicinen direkte ind i kroppen og som en kontinuerlig infusion 15 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:30

16 i kroppen, Apomorfin pumpe, til behandling ved svære behandlingsresistente fluktuationer. Behandlingen er ofte meget effektiv og tolereres som regel godt, fraset initiale problemer med bivirkninger, som oftest kan fortage sig relativt hurtigt. Ikke sjældent er der problemer med bivirkninger særligt i senforløbet af Parkinsons sygdom og ved langvarig behandling. Antikolinergika Antikolinergika er medicin, som har en såkaldt antikolinerg effekt og modvirker effekten af acetylcholin, som er en anden vigtig transmittersubstans i hjernen. Disse stoffer kan afhjælpe nogle Parkinsons symptomer, men indebærer en del bivirkninger, hvilket ofte begrænser anvendelsen af denne type medicin. Effekten er ofte begrænset. Medicin i denne gruppe er bl.a. Lysantin og Akineton. Anvendelse af anticholinergika er begrænset af beskeden virkning ved Parkinsons sygdom og, at der ofte er bivirkninger. Glutamat-system-stimulerende middel Glutamat er en transmittersubstans, som findes i hjernen. Glutamatsystemet påvirkes ved Parkinsons sygdom. Amantadin stimulerer glutamatsystemet i hjernen. Amantadin er et antiviralt lægemiddel (antibiotika, som egentligt blev anvendt som lægemiddel mod influenzavirus), som virker stabiliserende på motoriske svingninger hos parkinsonpatienter. Dette lægemiddel anvendes sjældent og kun til behandling ved fremskreden Parkinsons sygdom. Meget anden medicin anvendes til behandlinger af forskellige problemer hos parkinsonpatienter. Denne gennemgang har kun fokuseret på medicin til behandling af selve sygdommen. Ikke medicinsk behandling Ved ikke medicinsk behandling forstås al anden behandling end medicinsk behandling, som tilbydes patienter med Parkinsons sygdom. Dette er oftest fysioterapi og ergoterapi, men anden behandling og hjælpeindsatser er også omfattet i dette begreb. Der er ingen specifikke anbefalinger for hvilken træning, der er den mest optimale. Det handler om at være aktiv og om at udnytte det fysiske potentiale, som kroppen besidder. Det er faktisk svært objektivt at vise nogen gunstig effekt af f.eks. fysioterapeutisk træning, men den generelle anbefaling fra videnskabelig litteratur er, at patienter med Parkinsons sygdom bør modtage træning under vejledning af en fysioterapeut. Det er altså vigtigt, at en patient med Parkinsons sygdom tilbydes fysioterapi ved en erfaren fysioterapeut for at vedligeholde og fastholde patientens optimale funktionsniveau. Behandling bør tilbydes tidligt, og behandlingen bør være livslang. 16 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:30

Er din medicin effektiv?

Er din medicin effektiv? Dansk Parkinsonforening Parkinsons sygdom Er din medicin effektiv? Lær at genkende og håndtere de svingninger i din tilstand, der skyldes aftagende effekt eller wearing off Er din medicin effektiv_til

Læs mere

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen. November 2015. Nr. 4. Medlemsinfo Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen November 2015. Nr. 4 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 19. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til

Læs mere

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59 Forord Mange danskere rammes hvert år af Parkinsons sygdom, og der findes i Danmark ca. 6000-7000 personer, der lider af sygdommen. Når man får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, melder der sig mange

Læs mere

Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv

Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv Mini-MTV (skema) Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv Skema og felter kan justeres og udvides alt efter behov. Spørgsmål

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED MEDICINSK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM 2013 Indberettede bivirkninger ved medicinsk behandling af parkinsons sygdom Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet Lægemiddelstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Den Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom aggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet Medicintilskudsnævnet

Læs mere

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinsons sygdom Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinson s syge Diagnose ud fra symptomerne Manglende kontrol af bevægelser Bradykinesi, rigiditet, tremor, postural

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til

Læs mere

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 5 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlet Azilect

Læs mere

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?

Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika

Læs mere

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev

Patientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS

PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN PARKINSONPATIENTERS FORSØRGELSESSTATUS RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2014 PARKINSONFORENINGEN

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 23. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til Ole Maymann.

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet Den Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom aggrund Lægemiddelstyrelsen har anmodet Medicintilskudsnævnet om at revurdere tilskudsstatus

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet har modtaget bidrag fra følgende: Danmarks Apotekerforening UCB Medicintilskudsnævnet, 8. september 2015 København,

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom.

Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom. Svar på Medicintilskudsnævnets høring over nævnets forslag til indstilling af 27. april 2016 om tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom. Vi har modtaget høringssvar fra følgende: Danmarks Apotekerforening

Læs mere

Odense Kim Balsløv

Odense Kim Balsløv Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium

Salazopyrin. Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Ambulatorium Salazopyrin Entabs (SAZP) VIRKNING Salazopyrin Entabs (SAZP) anvendes bl.a. til behandling af leddegigt

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Impulskontrolforstyrrelser

Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Impulskontrolforstyrrelser Hyperseksualitet, ludomani eller overdreven shopping Impulskontrolforstyrrelser dækker over en vifte af bivirkninger til parkinsonmedicinen, der alle

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark

Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark Notat om midler mod Alzheimers sygdom i Danmark En kortlægning af forbruget af demensmidler i perioden 1997-2003 9. oktober, 2003 Indhold Resumé Baggrund Datamateriale og metode Resultater Omsætning og

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

MEDICIN OG PARKINSON

MEDICIN OG PARKINSON MEDICIN OG PARKINSON INDHOLD 3 FORORD 5 MEDICINEN OG DIG 9 DIN KONTAKT TIL AMBULATORIET 13 HVIS MEDICINEN IKKE TAGES, SOM DEN SKAL 19 DIN PARKINSON SVINGNINGER OG BIVIRKNINGER 31 APPENDIX: HVORDAN VIRKER

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM BLÆREPROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM BLÆREPROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DE? Blæreproblemer defineres som alle de symptomer, der resulterer fra utilstrækkelig blærefunktion. To slags urinvejsdysfunktion

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Adartrel 0,25 mg filmovertrukne tabletter Ropinirol (som hydrochlorid) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen.

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Den 4. november 2015 Forslag til indstilling Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod demens Baggrund Sundhedsstyrelsen (nu Lægemiddelstyrelsen) har anmodet om at revurdere tilskudsstatus for lægemidler

Læs mere

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens

Egebjerg Kommune Hjemmeplejen. Demens Pårørendegruppe Gennem samtaler og samvær med andre i samme situation kan pårørende støtte hinanden, og pårørendegruppen arrangerer temaaftener med relevante emner. Pårørendegruppen er etableret af pårørende

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Behandling af stærke smerter

Behandling af stærke smerter PATIENTVEJLEDNING Behandling af stærke smerter MÅ KUN UDLEVERES I FORBINDELSE MED LÆGEORDINERING Janssen-Cilag A/S Kære patient Til behandling af Deres smerter har Deres læge ordineret Jurnista. Jurnista

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom

Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom Undersøgelse af non-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom En undersøgelse blandt parkinsonramte og pårørende UCB Nordic & Parkinsonforeningen // 29.04.2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater

Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Hjælp os med at blive klogere på neuropati - resultater Her er det forløbige resultater af vores fortløbende undersøgelse på neuropati.dk dette er resultaterne for de første besvarelser. Alle resultater

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015

Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Dialogmøde om velfærdsteknologi 26. Marts 2015 Mitii koncept til individuel og superviseret hjemmetræning Mitii er næste generations sundhedsteknologi - funderet på forskning fra Helene Elsass Center

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. AZILECT 1 mg tabletter rasagilin

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. AZILECT 1 mg tabletter rasagilin INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN AZILECT 1 mg tabletter rasagilin Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem indlægssedlen. De kan få brug for at læse den igen.

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen

Motion. Fordele og motionsformer. Oplæg af Merete Andreasen Motion Fordele og motionsformer Oplæg af Merete Andreasen 1 Motion / fysisk aktivitet Hvorfor motion / fysisk aktivitet? Forbedrer velværet Er nødvendigt for at vores krop fungerer ordentligt Der er både

Læs mere

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen

Træningsprincipper Generelle guidelines. Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Træningsprincipper Generelle guidelines Træning og Dystrofia myotonica Marts 2015 Bente Kristensen Formålet med træning: At forbedre eller vedligeholde funktioner At forebygge senfølger Konditions-forbedrende

Læs mere

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk

Demenssygdomme. Eksempel på basismodul. www.implementum.dk Demenssygdomme Eksempel på basismodul Om denne powerpoint- serie OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS Denne powerpoint- serie er et eksempel på en kort undervisningsgang det vil sige fra et

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere