PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARKINSONS SYGDOM Compliance Behandling Stephen Wørlich Pedersen"

Transkript

1 Parkinsonforeningen PARKINSONS SYGDOM Compliance At tage eller ikke at tage medicin som ordineret Behandling Hvordan medicinerer man hvad og hvorfor Stephen Wørlich Pedersen parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:40

2 Forord Indhold Dette hæfte omhandler en af udfordringerne i behandlingen af Parkinsons sygdom compliance. Stephen Wørlich Pedersen er overlæge dr. med. ved Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital, og har gennem mange år arbejdet specielt med Parkinson sygdom og parkinsonlignende tilstande. Stephen Wørlich Pedersen er bl.a. initiativtager til møder og vidensdeling om Parkinsons sygdom og dens følger. Dette hæfte er et led i denne formidling. Indledning 3 Diagnose og symptomer 4 Sygdommens faser 6 Compliance 8 Behandling 11 Behandlingsstrategi 11 Den kontinuerlige dopaminerge stimulering 12 Medicinsk behandling 12 Ikke medicinsk behandling 16 Referencer 18 God fornøjelse For Parkinsonforeningen, januar 2009 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

3 indledning Parkinsons sygdom er en af de almindeligste sygdomme indenfor det neurologiske speciale. Det er en progressiv neurodegenerativ sygdom, hvilket indebærer, at det er en neurologisk sygdom, som vil udvikle sig over tid. Der er i Danmark ca patienter med Parkinsons sygdom. Mænd og kvinder er lige hyppigt repræsenteret. Sygdommen rammer oftest patienter i 50 til 70 års alderen, men ses også hos både yngre og ældre personer. Symptomerne ved Parkinsons sygdom er frem for alt motoriske. Der kan dog også være andre såkaldte ikke-motoriske symptomer, som kan være lige så belastende og funktionshæmmende som de motoriske. Sygdommen starter ofte med beskedne symptomer, men symptomerne vil udvikles med tiden og kan blive omfattende og kan medføre en betydelig funktionsindskrænkning. Patienter vil derfor ofte have behov for hjælp fra pårørende eller hjælpere, for at kunne klare dagligdagen. Ligesom patienten, der er ramt af sygdom, vil også familie, pårørende og andre i patientens omgivelse påvirkes af sygdommen. Livslængden for patienter med Parkinsons sygdom er næsten lige så lang som for raske jævnaldrende. Sygdommens årsag er ikke kendt, men den indebærer, at de nerveceller i hjernen, der indeholder dopamin, ødelægges. Dopamin er et specielt kemisk stof, som dannes i specifikke nerveceller i hjernen. Dopamin er en såkaldt transmittersubstans og anvendes ved overførsel af impulser mellem to nerveceller. Formålet med dette hæfte er at øge kendskabet til Parkinsons sygdom at øge forståelse for begrebet compliance at øge forståelsen for vigtigheden af at tage sin medicin at øge kendskabet til den medicin som anvendes til behandling af Parkinsons sygdom at øge forståelsen for, hvorfor man behandler, som man gør at introducere princippet om kontinuerlig dopaminerg stimulering (CDS) at definere nogle faste begreber indenfor Parkinsons sygdom parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

4 Diagnose og symptomer Diagnosen Parkinsons sygdom stilles ved en samlet analyse af de kliniske symptomer, som patienten viser sig at have. At få diagnosen Parkinsons sygdom er således resultatet af en klinisk vurdering. Starten af sygdommen er ofte meget diskret, og de første symptomer kan være meget beskedne og starte asymmetrisk (dvs. i den ene side). Det er ikke altid en let opgave at stille diagnosen. For at få diagnosen skal patienten opfylde specielle kriterier, dvs. indehave visse obligatoriske veldefinerede symptomer. Det er ikke altid, at alle symptomer findes i starten, og det er ikke altid, at disse er lige tydelige. For at få stillet diagnosen kræves det, at lægen finder følgende gennem den kliniske undersøgelse: En ensidig fordeling (asymmetrisk distribution) af symptomer i begyndelsen af sygdomsforløbet. F.eks. kan det være et ben, hånd eller skulder, hofte eller fod, men kun på den ene side af kroppen, der påvirkes. Langsomme bevægelser (hypokinesi/bradykinesi) skal forekomme for at kunne stille diagnosen. Langsommeligheden ses i starten af sygdommen ofte kun i én legemsdel, men vil med tiden sprede sig til andre legemsdele og hele kroppen. Rysten (tremor) ses ofte som en hvilerysten. Hvilerysten forekommer, når legemsdelen er i hvile, men ikke når legemsdelen er i bevægelse. Rysten kan ses i hænder, fødder, ben og ansigt. Det er dog kun omkring 75 % af patienterne, der får tremor. Øget muskelstivhed (rigiditet) mærkes kun af den undersøgende læge. Muskelstivheden mærkes, når lægen udfører en passiv bevægelse af en arm eller ben, når patienten er afslappet og ikke medvirker til bevægelsen. Patienten kan ikke selv mærke, om der er øget stivhed af musklerne, men kan registrere langsomheden i bevægelsen. Påvirkede balancefunktioner (defekte posturale funktioner) indebærer, at patienten vil fornemme en usikkerhed ved gang. Det er svært at finde en god balance, når man bevæger sig. Der er ikke nogen egentlig svimmelhed, men mere en bevægeusikkerhed. Symptomerne kan være meget uspecifikke og svære at tolke. Mange neurologer inkluderer også effekten af den givne parkinsonmedicin i vurderingen af, om man har Parkinsons sygdom. Effekten af medicineringen indgår dog ikke som et diagnostisk kriterium, men er selvfølgelig i den samlede parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:41

5 kliniske vurdering en stærk indikator for, om diagnosen er korrekt, fordi der forventes en effekt af medicineringen ved Parkinsons sygdom. De klassiske symptomer rysten (tremor), langsomme bevægelser (bradykinesi) og stivhed af legemsdelene (rigiditet) kan i starten være svære at registrere, og behøver derfor ikke at medføre et funktionstab. Ofte er det først, når patienten oplever et funktionstab, at den medicinskebehandling påbegyndes, selvom nyere studier tyder på, at det kan være en fordel for patienten at påbegynde medicineringen så tidligt som muligt. parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

6 Sygdommens faser Det er vigtigt at huske på, at ingen sygdomsforløb er ens, og at alle patienter har deres egen sygdomsudvikling. Nogle udvikler symptomer hurtigt, andre langsomt, nogle har behov for mere medicin, andre har kun et beskedent medicinbehov, nogle patienter har behov for mange medicinjusteringer og andre får den samme medicin gennem længere tid, nogle har svingninger i det daglige funktionsniveau, andre har ikke. Der er stor variation i sygdommens optræden fra patient til patient. En ting deler man dog, at jo længere tid man har haft sygdommen, jo større risiko er der for, at der udvikles komplikationer. Sygdommens udvikling deles i forskellige stadier eller perioder. Der findes forskellige inddelinger og her anvendes 5 faser. Andre forfattere anvender et andet antal faser. Inddelingen i faser letter forståelsen for udviklingen af sygdommen, men faserne kan være svære at adskille. Den præsymptomatiske periode Denne periode er tiden frem til, at patienten får diagnosticeret sin sygdom. Perioden inkluderer tiden, hvor patienten mistænkes for at have Parkinsons sygdom og bliver undersøgt. Stadie I Diagnosestadiet Denne periode er tiden straks efter, at diagnosen er stillet. Det er ikke altid, der er behov for at få medicin, så snart diagnosen Parkinsons sygdom er stillet. Man behøver derfor ikke være urolig, hvis der ikke straks startes medicinsk behandling. Behandlingen vil ofte senere følge et specielt mønster en behandlingsalgoritme. Stadie II Det tidlige vedligeholdelsesstadie I denne periode har patienter brug for medicin for at kunne fastholde et rimeligt funktionsniveau. Mængden af medicin øges gradvist i denne periode. Der anvendes forskellige behandlingsmetoder og forskellige kombinationer af medicin. Det er udviklingen af symptomerne, der afgør strategien for behandling. Stadie I og II kaldes samlet ofte for Honeymoon perioden 6 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

7 Stadie III Det sene vedligeholdelsesstadie Der er i denne periode behov for yderligere medicinering. Medicineringen må regelmæssigt justeres og bliver tiltagende kompleks. Trods optimal medicinering kan der optræde problemer i form af svingninger i funktionsniveauet. Disse er dog begrænsende og relativt lette at behandle. I denne periode observeres det ofte for første gang, at medicinen ikke holder helt frem til næste medicinering ( wearing off ) og forudseelige off problemer, det vil sige problemer, hvor motorikken fungerer dårligere. Varigheden af disse problemer er ofte kortvarige. Stadie IV Det komplekse senstadie Der er i denne periode ofte behov for at anvende mange kombinationer af medicin (polyfarmaci). Der er ofte behov for hyppig og regelmæssig justering af medicineringen. Der kan være problemer med ufrivillige bevægelser (dyskinesier), uforudsigelige svingninger i tilstanden (fluktuationer), uforudsigelige skift mellem fastfrysning i bevægelserne og bevægelighed (on-off episoder), terapisvigt, overbevægelighed (hyperkinesier) og smertefulde sammentrækninger i muskulaturen, ofte i ben, ryg eller nakke (dystonier). Det kan være svært at få et acceptabelt dagligt funktionsniveau. Daglige færdigheder og aktiviteter bliver påvirket. Der kan i denne fase ske udvikling af hallucinationer og illusioner, og der kan optræde intellektuelle problemer. Det kan således være svært at holde et godt overblik, og patienten har svært ved at klare komplekse intellektuelle funktioner, som tidligere ikke var noget problem. Stadie V Det palliative stadie Der er i dette stadie svigtende effekt af medicineringen, og der er bivirkninger, som kan være svære at kontrollere. Intellektuelle problemer, psykiske problemer og psykoser kan medføre behov for reduktion i medicineringen. Der er betydelige motoriske og ikke-motoriske fluktuationer samt betydelig indvirkning på intellektuelle funktioner. Stadie III og IV kan kaldes for motor komplikationsperioden 7 parkinsons sygdom 2008 til tryk :26:56

8 Compliance Begrebet compliance handler om, i hvilken udstrækning patienten følger de ordinationer, som er aftalt med den behandlende læge. Det at følge en given ordination kan være afgørende for at få en god effekt af medicinen. Dårlig compliance kan derfor medføre dårlig effekt af medicineringen og dermed dårligt velvære, ligesom bedre compliance vil give bedre effekt af medicineringen og derfor et bedre velvære. Ved terapisvigt vil lægen bl.a. spørge om, hvordan compliance er, dvs. om man gør, som lægen har angivet på recepten. Om man tager al sin medicin, på det rette tidspunkt og i den mængde som er aftalt. Hvis man føler, at medicinen ikke virker, eller føler, at det ikke er så vigtigt at tage ens medicin regelmæssigt, så vil compliance være dårlig. At have god eller dårlig compliance er afhængig af flere faktorer, så som tidspunktet medicinen skal tages på, hvor ofte og hvor meget medicin, der skal tages. Jo mere kompliceret ordinationen af medicineringen er, jo større er sandsynligheden for dårlig compliance. Det kan faktisk med god grund postuleres, at en af årsagerne til dårlig effekt af medicineringen, kan skyldes nedsat compliance Tager du din medicin, som du skal? Langt de fleste læger er af den opfattelse, at deres patienter følger de ordinationer, som er aftalt. Dette er dog ikke altid i overensstemmelse med virkeligheden, da langt fra alle recepter indløses på apoteket. Patienter tager derfor ikke altid medicin som ordineret. Dette gælder ikke kun for parkinsonpatienter, men også for andre patientgrupper. Patienter med kroniske lidelser tager kun op til 2/3 af den ordinerede medicin. Det er vigtigt for lægen at vide, hvilke patienter der ikke tager deres medicin som ordineret. Det har vist sig, at det er svært at identificere denne gruppe. 8 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:08

9 Generelt mener patienterne, at de følger lægens ordinationer. Næsten alle adspurgte patienter, vurderer, at de tager medicinen, som de skal. Når man elektronisk registrerer, om medicinen tages som ordineret i antal og til tidspunktet, er der 80 % af patienter, som tager medicinen tilfredsstillende, og 20 % af patienterne der ikke tager deres medicin tilfredsstillende. Dette indebærer, at 1 ud af 5 patienter ikke tager medicinen acceptabelt. Kun få patienter (10 %) tager medicinen helt, som de skal, og ved Parkinsons sygdom er det overordnede indtryk, at ca. 50 % af patienterne forsøger at tage deres medicin nogenlunde som ordineret. Indtrykket af god compliance hos patienter samstemmer således ikke altid med den ønskede virkelighed. Årsagerne til dette er mange. Forholdene ved anvendelse af megen forskellig medicin er anderledes end ved indtagelse af lidt medicin, da det helt åbenbart er sværere, at overholde komplicerede medicinordinationer. Problemet er tillige, at når der er behov for polyfarmaci (flere slags medicin samtidigt), så er behovet for god compliance stort for at få optimal effekt af medicineringen. Selvom der er et åbenlyst behov for medicinering, betyder det ikke nødvendigvis, at patienter er opmærksomme på at tage sin medicin som aftalt, og selvom patienter føler sig undermedicinerede, medfører det ikke nogen ændring i adfærd vedrørende medicinindtagelsen. Der er derfor et stort behov Kun 10 % af patienterne tager deres medicin helt som de skal for at fokusere på begrebet compliance for at opnå en så god medicinering som muligt. Specielt for patienter med Parkinsons sygdom er det vigtigt at tage medicinen som ordineret. Det føles måske ikke så afgørende i starten af sygdommen, hvor medicinen virker uden problemer, men under udvikling af sygdommen vil det blive mere og mere vigtigt, at være omhyggelig med at følge lægens ordination. 9 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:26

10 Faktorer der kan medføre dårlig compliance Personlige individuelle årsager Dårlig motivation Manglende sygdomserkendelse Ung alder Høj alder Demens Megen medicin Forkert medicinering Manglende effekt af medicinen Bange for bivirkninger Selvmedicinering Dårligt syn Nedsat appetit og madlede Synkebesvær Besvær med bevægeapparatet Depression Dårlig livskvalitet Behandlingssystemet Bivirkninger af den indtagne medicin Tidspunkter for at tage sin medicin Mængde af medicin Dårlig kontakt til praktiserende læge Dårlig information om sygdommen Manglende information om medicinen Manglende forståelse af vigtigheden af at indtage medicin som ordineret Manglende opfølgning Indlæggelse af anden årsag Sociale årsager Aleneboende personer Dement ægtefælle Dårligt familienetværk Dårlig økonomi Dårligt fungerende hjemmepleje Dårligt fungerende hjemmesygepleje Tiltag som kan medføre optimering af patientens compliance Samtaler om vigtigheden af at tage den ordinerede medicin som aftalt Information til patienter om, hvordan medicin skal tages Information om, hvilken medicin der skal tages Information om, hvornår medicinen skal tages Information om, hvorfor medicinen tages Patientskoler Forståelse for, hvad Parkinsons sygdom er Gøre patienten medansvarlig for medicineringen Forenkle medicineringen Færre doseringer og få typer af medicin Aktiv behandling af bivirkninger Hvis du ikke tager din medicin, så virker den heller ikke 10 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

11 Behandling Hvornår startes behandling er et ofte stillet spørgsmål, hvortil der ikke er noget enkelt svar! Sædvanligvis vil behandling startes, når patienten oplever et funktionstab. Nyere forskning tyder dog på, at der kan være fordele for patienten ved at påbegynde medicinering så tidligt som muligt. I starten af sygdommen er symptomerne ved Parkinsons sygdom ofte enkle at behandle, og patienter kan opleve en betydelig symptomlindring. Med tiden udvikler sygdommen sig dog, og mange patienter oplever problemer med effekten af medicinen samt et deraf følgende vekslende funktionsniveau. Behandling deles traditionelt i medicinsk og ikke-medicinsk behandling, hvilket foregår sideløbende. Operativ behandling og anden instrumentel behandling er et yderligere behandlingstilbud. Disse avancerede behandlingstilbud er fortsat forbeholdt en lille specielt udvalgt patientgruppe. Behandlingsstrategi Medicinsk behandling er en kompliceret proces, som ofte startes med MAO-B hæmmere. Samtidigt eller eventuelt senere, når patienten oplever et funktionstab, påbegyndes anden medicinsk behandling fortrinsvist med dopaminagonister. Behandlingen vil ofte have et godt resultat og medfører betydelig symptomlindring. For at få en optimal kontrol af symptomerne ved Parkinsons sygdom er det vigtigt at holde en så konstant medicineringseffekt som muligt. Tidligt i sygdomsforløbet er effekten af behandlingen ofte god og uden komplikationer. Selvom medicinen tages regelmæssigt og til tiden, kan der med tiden udvikles problemer med svigtende effekt af medicineringen og medfølgende svingninger i funktionsniveauet. Effekten af medicinen kan svigte på en uforudsigelig måde, hvilket gør det besværligt for patienten. Det kan også være svært at få medicinen til at virke lige så effektivt som tidligt i sygdomsforløbet trods omhyggelig justering. Justeringen af medicineringen har derfor til formål at få effekten af medicinen til at virke så stabilt og så lang tid som muligt. Efter ca. 5 år med Parkinsons sygdom er op mod 80 % af patienter i kombinationsterapi med Levodopa, dopaminagonister og andre præparater. For at forhindre komplikationer vil der være forskellige behandlingsstrategier. Fælles for dem alle er at skabe et stabilt funktionsniveau 11 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

12 12 for patienten. Behandlingsstrategierne kan være meget forskellige og kan bestå af monoterapi (behandling med en type medicin) eller polyterapi, (behandling med flere forskellige typer medicin). Der bliver behov for at kombinere forskellig medicin og doser. Der bliver behov for at medicinen tages mere og mere regelmæssigt, med faste intervaller og ved faste tider. Vigtigt at huske er, at al behandling er individuel og tilpasset den enkelte patients behov og de symptomer, som patienten udviser Den kontinuerlige dopaminerge stimulering Princippet om at få en så konstant og ensartet effekt af medicinen kaldes kontinuerlig dopaminerg stimulering (CDS). Det er vigtigt, at der er en konstant stimulering af de dopaminerge nerveceller i den vågne tid af dagen. Dette anses at nedsætte og/eller udsætter risikoen for udvikling af komplikationer i form af dyskinesier. Det gælder derfor om at vælge en medicinering og en medicineringsform, der virker effektivt og stabilt i så lang tid som muligt. Man kan også sige, at det man stræber efter er en konstant kontinuerlig administration af medicin til de dopaminerge nerveceller i hjernen. Til dette formål er der udviklet forskellige behandlingsregimer og forskellige typer medicin. Medicinsk behandling Dopamin og levodopa Ved Parkinsons sygdom mangler nerveceller i hjernen stoffet dopamin. Dopamin er et kemisk stof, der dannes i specielle nerveceller og findes ude i tynde nervecelleudløbere, kaldet axoner. Dopamin frigives fra nervecelleenderne og fører (transmitterer) impulsen videre til næste nervecelle. Dopamin er således en såkaldt transmittersubstans. Der findes mange forskellige transmittersubstanser, hvor dopamin kun er et blandt mange. Dopamin er med til at styre motorikken og mangel på dopamin påvirker derfor den motoriske funktion. Når man mangler dopaminholdige nerveceller i hjernen viser det sig ved symptomer som ved Parkinsons sygdom. Levodopa er et af de stoffer, som omdannes i nervecellerne til dopamin. Der findes også andre kemiske stoffer, der har samme effekt som dopamin, såkaldte agonister. Der er til behandling af Parkinsons sygdom udviklet megen forskellig medicin. For dem alle gælder, at de er med til at understøtte den manglende dopamin i nervesystemet. Levodopa Levodopa findes som aktivt lægemiddel i bl.a. Madopar, Sinemet, Stalevo og Duodopa. Levodopa (også kaldet L-dopa) er et forstadium til dopamin. Levodopa er et naturligt forekommende kemisk stof, som efter indtagelse i krop- parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:27

13 Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Orion Pharma Sinemet levodopapræparat Levodopapr at 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ 200/50/ MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Sinemet Depot MSD Sinemet Depot Mite MSD Madopar (levodopa/benserazid) 200/50 mg 100/25 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg Madopar Quick (levodopa/benserazid) Roche 50/12,5 mg 100/25 mg Madopar Depot (levodopa/benserazid) Roche Comtess (entakapon) Orion Pharma CoMt-HæMMare 100/25 mg pen optages i nervecellerne og omdannes til dopamin. (tolcapon) Levodopa og dopamin nedbrydes hurtigt Tasmar Valeant 100 mg og har relativ kort levetid i kroppen. Stoffernes virkningstid er derfor kort. Eldepryl (selegilin) Levodopa nedbrydes allerede i tarmslimhinden, og levodopa kombineres derfor altid med et andet aktivt stof, som forhindrer, at levodopa nedbrydes i tarmslimhinden. Dette andet aktive stof er carbidopa og benzerazid og indgår sammen med levodopa i f.eks. Sinemet og Madopar. Disse er således kombinationspræparater, Mao-B-HæMMare der indeholder to aktive stoffer. Orion Pharma 5 mg 10 mg Selegilin Merck NM (selegilin) Stalevo indeholder foruden levodopa og carbidopa også en COMT-hæmmer entakapon, som yderligere forhindrer nedbrydningen af levodopa 1 mg og giver medicinen en forlænget og jævnere dopaminagonister effekt, altså et mere langtvirkende levodopapræparat. Merck NM 5 mg 10 mg Azilect (rasagilin) Lundbeck Parlodel (bromocriptin) Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg Cabaser (cabergolin) De nævnte lægemidler findes i forskellige former: tabletter, kapsler, smeltetabletter, depottabletter. Dette kan synes unødvendigt, men der kan være åbenlyse fordele ved at kunne tage forskellige typer af formuleringer af medicin. Generelt tåles denne medicin godt og effekten på parkinsonsymptomerne er god. Medicinen kan dog frembringe bivirkninger f.eks. i form Pfizer 1 mg 2 mg 4 mg Requip (ropinirol) GlaxoSmithKline 0,25 mg 0,5 mg 1 mg 2 mg 5 mg Requip Depot (ropinirol) GlaxoSmithKline 2 mg 4 mg 8 mg Sifrol (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,088 mg 0,18 mg 0,35 mg 0,7 mg Mirapexin (pramipexol) af ufrivillige bevægelser (dyskinesier), og dette anses for det største problem ved medicinering med levodopa. Boehringer Ingelheim 0,18 mg 0,7 mg Pergolid (pergolid) Copyfarm 0,5 mg 1 mg APO-Go Pen (apomorphin) En ny behandlingsform er en kontinuerlig infusion af medicin i form af en gel (der indeholder 10 mg/ml levodopa og carbidopa) direkte i tarmen. Herved kan der holdes en konstant koncentration af lægemiddelet i blodet hele dagen. Dette anvendes til patienter, som har fremskreden Parkinsons sygdom med ukontrollerede fluktuationer, hvor patienter ikke længere effektivt kan behandles med tabletbehandling. Infusionen holdes Britannia Pharmaceuticals Neupro Depotplåster (rotigotin) Schwarz Pharma 2 mg 4 mg 6 mg 8 mg 13 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:28

14 konstant ved hjælp af en pumpe, og der gives medicin kontinuerligt gennem en sonde direkte gennem maveskindet til tolvfingertarmen, hvor medicinen afgives og optages. Lægemidlet som anvendes hedder Duodopa, som egentligt er L e v o d o pa p r æ pa r at Sinemet opløst i cellulose. Eldepryl vælge Stalevo som enkelt tablet i stedet for Sinemet og Comtess, hvorved man reducerer antallet af tabletter og derved optimere compliance. Mao-B-HæMMare COMT-hæmmere tåles generelt godt, men kan Stalevo (selegilin) forstærke bivirkningerne af levodopa. Entakapon (levodopa/carbidopa/entakapon) 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ 200/50/ Orion Pharma 5 mg 10 mg kan misfarve urin mere gult og give diarreer. Catechol-O-metyltransferase Orion Pharma 200(COMT-)hæmmere mg Selegilin Merck NM COMT-hæmmere er stoffer, der hæmmer ned- (selegilin) Tasmar anvendes kun i begrænset udstræksinemet Merck NM 5 mg 10 mg brydningen af levodopa. Dette indebærer, at ning på grund af risiko for leverpåvirkning og MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Azilect virkningen af levodopa forlænges. På markedet (rasagilin) som følge deraf, skal der regelmæssigt tages Sinemet Depot findes to COMT-hæmmere til parkinsonpatien- Lundbeck blodprøver for leverværdier. 1 mg MSD 200/50 mg d o pa M i n a g o n i s t e r ter, entakapon og tolcapon, hvor entakapone er Sinemet Depot Mite Parlodel den hyppigst anvendte. Tabletter som indehol- (bromocriptin) Monoaminooxidase (MAO-)B-hæmmere MSD 100/25 mg Meda mg 5 mg mg der COMT-hæmmeren entakapon er Comtess MAO-B-hæmmere2,5(selegilin og10rasagilin) er stofcabaser Madopar og (levodopa/benserazid) Stalevo, og COMT-hæmmeren tolcapon er (cabergolin) fer, som man anser for at være neuroprotektive, Pfizer mg 2 mg 4 mg 100/25 mg 200/50 mg Tasmar. Entakapon indgår i kombinationstabdvs. de beskytter 1nerveceller mod ødelæggelse. Requip letter sammen med levodopapræparater. Sta- (ropinirol) Det er fundet, at disse lægemidler tillige nedrocheer som nævnt en kombinationstablet, 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg derglaxosmithkline 0,25 mg 0,5 mg 2 mg mg levo sætter behovet for1 mglevodopa i 5den tidlige sygrequip Depot Madopar Quick indeholder tre aktive stoffer, levodopa, carbido- (ropinirol) domsfase, og udsætter derved risikoen for at (levodopa/benserazid) pa Roche og COMT-hæmmeren entakapon. kan udvikle komplikationer ved levodopa medicine2 mg 4 mg 8 mg GlaxoSmithKline 50/12,5 Man mg 100/25 mg Sifrol Madopar Depot (pramipexol) (levodopa/benserazid) Roche 100/25 mg C o M t- H æ M MLaerveo d o pa p r æ pa r at comt-hæmmere Comtess (entakapon) Orion Pharma Tasmar (tolcapon) Valeant Orion Pharma Sinemet MSD Sinemet Depot MSD 50/12,5/ Pergolid 150/37,5/ 200/50/ 100/25/ (pergolid) Copyfarm APO-Go Pen (apomorphin) 100 mg 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg 0,35 mg 0,7 mg 0,18 mg 0,7 mg 0,5 mg 1 mg Orion Pharma Selegilin Merck NM 5 mg 10 mg 5 mg 10 mg (selegilin) Merck NM Azilect Britannia Pharmaceuticals (rasagilin) 10 mg/ml Neupro Depotplåster (rotigotin) Lundbeck 200/50Pharma mg Schwarz 1 mg 2 mg d4omg pa M i n6amg g o n i s t8emg r Parlodel (bromocriptin) MSD 100/25 mg Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg 1 mg 2 mg 4 mg Cabaser Madopar (cabergolin) (levodopa/benserazid) 100/25 mg parkinsons sygdom 2008 til tryk ,18 mg mao-b-hæmmere Mao-B-HæMMare (pramipexol) Sinemet Depot Mite 14 0,088 mg Mirapexin Eldepryl Boehringer Ingelheim (selegilin) Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Boehringer Ingelheim 200/50 mg Pfizer Requip (ropinirol) :27:29

15 Stalevo (levodopa/carbidopa/entakapon) Orion Pharma Sinemet Levodopapr æpar at 50/12,5/ 100/25/ 150/37,5/ ring. Bivirkningerne MSD er ofte få og beskedne, men kan medføre kvalme Sinemet Depot og Mite ubehagsfornemmelse. Den mest almindelige medicin er Eldepryl og MSD Azilect. Disse lægemidler tolereres godt og Madopar medfører ikke (levodopa/benserazid) bivirkninger i større udstrækning. Dopaminagonister Dopaminagonister er stoffer, der har samme Madopar Quick virkning som dopamin, (levodopa/benserazid) men som ikke er dopamin. Det er kemiske stoffer, som ikke omdannes hurtigt i kroppen Madopar Depot og derfor har længere (levodopa/benserazid) virkningstid. De Roche gives ofte som tabletter, depot tabletter og plaster. De sidstnævnte CoMt-HæMMare har den fordel, at de kun Comtess tages en gang om dagen og (entakapon) kan hjælpe til at stabilisere tilgangen af medicin til hjernen hele dagen. Dopaminagonister er Orion Pharma Tasmar f.eks. Cabaser, (tolcapon) Sifrol, Requip og Neupro. Valeant Det er i dag kun Requip tabletter som findes i depotform. En speciel måde at administrere medicin på er ved at have det i et plaster, som indeholder det aktive stof. Anvendelse af plaster har den fordel, at det giver en stabil koncentration af medicin i blodet, og medfører derfor en jævn medicinering kontinuerligt hele dagen. Rotigotin, som er en kortvarig dopaminagonist og som er den aktive substans i Neupro depotplaster, anvendes til behandling af Parkinsons sygdom i let grad. Til behandling af sværere tilstande med meget svingende funktionsniveauer og uforudsigelig 200/50/ MSD 50/12,5 mg 100/25 mg 250/25 mg Sinemet Depot 200/50 mg 100/25 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 200/50 mg Roche 50/12,5 mg 100/25 mg 100/25 mg 100 mg Mao-B-HæMMare Eldepryl (selegilin) Orion Pharma 5 mg 10 mg Selegilin Merck NM (selegilin) Merck NM 5 mg 10 mg Azilect (rasagilin) Lundbeck 1 mg dopaminagonister dopaminagonister Parlodel (bromocriptin) Meda 2,5 mg 5 mg 10 mg Cabaser (cabergolin) Pfizer 1 mg 2 mg 4 mg Requip (ropinirol) GlaxoSmithKline 0,25 mg 0,5 mg 1 mg 2 mg 5 mg Requip Depot (ropinirol) GlaxoSmithKline 2 mg 4 mg 8 mg Sifrol (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,088 mg 0,18 mg 0,35 mg 0,7 mg Mirapexin (pramipexol) Boehringer Ingelheim 0,18 mg 0,7 mg Pergolid (pergolid) Copyfarm 0,5 mg 1 mg APO-Go Pen (apomorphin) Britannia Pharmaceuticals 10 mg/ml Neupro Depotplåster (rotigotin) Schwarz Pharma 2 mg 4 mg 6 mg 8 mg medicineringseffekt er der udviklet en speciel injektionsbehandling med det aktive stof, Apomorfin. Det er en dopaminagonist med kort virkningstid. Apomorfin er en særdeles aktiv substans og kan anvendes som injektionbehandling. Det gives ved akut behandlingssvigt som en injektionspen, Apo-Go-Pen, hvor man med en injektionspen kan injicere medicinen direkte ind i kroppen og som en kontinuerlig infusion 15 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:30

16 i kroppen, Apomorfin pumpe, til behandling ved svære behandlingsresistente fluktuationer. Behandlingen er ofte meget effektiv og tolereres som regel godt, fraset initiale problemer med bivirkninger, som oftest kan fortage sig relativt hurtigt. Ikke sjældent er der problemer med bivirkninger særligt i senforløbet af Parkinsons sygdom og ved langvarig behandling. Antikolinergika Antikolinergika er medicin, som har en såkaldt antikolinerg effekt og modvirker effekten af acetylcholin, som er en anden vigtig transmittersubstans i hjernen. Disse stoffer kan afhjælpe nogle Parkinsons symptomer, men indebærer en del bivirkninger, hvilket ofte begrænser anvendelsen af denne type medicin. Effekten er ofte begrænset. Medicin i denne gruppe er bl.a. Lysantin og Akineton. Anvendelse af anticholinergika er begrænset af beskeden virkning ved Parkinsons sygdom og, at der ofte er bivirkninger. Glutamat-system-stimulerende middel Glutamat er en transmittersubstans, som findes i hjernen. Glutamatsystemet påvirkes ved Parkinsons sygdom. Amantadin stimulerer glutamatsystemet i hjernen. Amantadin er et antiviralt lægemiddel (antibiotika, som egentligt blev anvendt som lægemiddel mod influenzavirus), som virker stabiliserende på motoriske svingninger hos parkinsonpatienter. Dette lægemiddel anvendes sjældent og kun til behandling ved fremskreden Parkinsons sygdom. Meget anden medicin anvendes til behandlinger af forskellige problemer hos parkinsonpatienter. Denne gennemgang har kun fokuseret på medicin til behandling af selve sygdommen. Ikke medicinsk behandling Ved ikke medicinsk behandling forstås al anden behandling end medicinsk behandling, som tilbydes patienter med Parkinsons sygdom. Dette er oftest fysioterapi og ergoterapi, men anden behandling og hjælpeindsatser er også omfattet i dette begreb. Der er ingen specifikke anbefalinger for hvilken træning, der er den mest optimale. Det handler om at være aktiv og om at udnytte det fysiske potentiale, som kroppen besidder. Det er faktisk svært objektivt at vise nogen gunstig effekt af f.eks. fysioterapeutisk træning, men den generelle anbefaling fra videnskabelig litteratur er, at patienter med Parkinsons sygdom bør modtage træning under vejledning af en fysioterapeut. Det er altså vigtigt, at en patient med Parkinsons sygdom tilbydes fysioterapi ved en erfaren fysioterapeut for at vedligeholde og fastholde patientens optimale funktionsniveau. Behandling bør tilbydes tidligt, og behandlingen bør være livslang. 16 parkinsons sygdom 2008 til tryk :27:30

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59

Forord. Helle Thagesen, overlæge, Roskilde Sygehus. faktabog_tryk.indd 1 03-10-2008 13:12:59 Forord Mange danskere rammes hvert år af Parkinsons sygdom, og der findes i Danmark ca. 6000-7000 personer, der lider af sygdommen. Når man får stillet diagnosen Parkinsons sygdom, melder der sig mange

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2

Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Parkinsonforeningen Nordsjællandskredsen May 2015. Nr. 2 Medlemsinfo Kredsbestyrelse: Adresser og telefonnumre findes på side 23. Ansvarshavende Redaktør: Ole Maymann. Stof til bladet: Sendes til Ole Maymann.

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Ensartethed i HS-pleje:

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Gorm Thusgaard 7/5-2013 Gorm Thusgaard 7/5-2013 Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002.

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger,

Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, Praktiserende læge i Hellerup siden 1987. Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden 1994. Kursus og undervisning af læger, sygeplejersker og plejepersonale siden 2002. Underviser på KU. Obligatorisk

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Værd at vide om Alzheimers demens

Værd at vide om Alzheimers demens Værd at vide om Alzheimers demens Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-41 EXE.1874 Indhold Demens

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis

Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor

Kiropraktik for hunde. Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Kiropraktik for hunde Af: Dyrlæge Charlotte Frigast, lic. med. vet. Kiropraktor Hvad er Kiropraktik? Selve ordet kiropraktik stammer fra græsk. Det græske ord cheir betyder hånd og praktike betyder at

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1

Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 Henvisning og visitation til projekt om Parkinson rehabilitering fase 1 1. Henvisningskriterier 2. Mål med rehabiliteringen 3. Henvisningsblanket 4. Visitationsforløb Da det drejer sig om et projekt, hvor

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen

Alzheimers sygdom. Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen Alzheimers sygdom Information til patient og pårørende Af overlæge ph.d. Peter Johannsen 1 2 Indholdsfortegnelse Hvad er demens og Alzheimers sygdom...4. At stille diagnosen...4. At få en diagnose...5

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt

Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt Nordisk spørgeskemaundersøgelse Binyrebarksvigt www.addison.dk www.hypofyse.dk EN TAK TIL VORE MEDLEMMER Den nordiske spørgeskemaundersøgelse, som Addison Foreningen og Hypofysenetværket har deltaget i,

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient

Bliv ikke væk. Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Bliv ikke væk Gode råd i forbindelse med omsorgen for den demente patient Hvem henvender brochuren sig til? Plejepersonale og pårørende der er involveret i plejen af den demente patient. Udarbejdet af

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 12 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma

Virksomhed. Det lille danske iværksætterfirma Det lille danske iværksætterfirma Contera Pharma blev i november sidste år solgt til den syd koreanske læge middelvirksomhed Bukwang Pharma ceuticals. De to iværksættere bag firmaet mener, at deres lægemiddelkandidat

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient

Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient ALTERNATIV BEHANDLING 775 Alternativ behandling dialogen mellem læge og patient Anette I.S. Ranneries & Bo Christensen I den forrige artikel i denne serie blev de nyeste Cochrane-oversigter om effekten

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes

Føling. Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37. Blodsukker. mmol/l 8.0. tid. Personer uden diabetes www.bayerdiabetes.dk tlf: 45 23 50 37 Føling Hvad, hvorfor og hvordan kan antallet reduceres? Blodsukker mmol/l 8.0 7.5 7.0 6.5 6.0 5.5 5.0 4.5 4.0 3.5 tid 3.0 08.00 08.30 09.00 09.30 Personer uden diabetes

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT

NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT NYHEDSBREV MEDICINSK FORSKNINGSAFSNIT EFFEKTER AF D-VITAMIN PÅ NYREFUNKTION OG HJERTEKARSYSTEMET Af Læge Ph.D. Thomas Larsen November 2013 Du modtager dette nyhedsbrev, da du i perioden 2010-2012 deltog

Læs mere