Folkesundhedsrapport for Københavns Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune"

Transkript

1 Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune

2

3 Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Udarbejdet af: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for: Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen, Københavns Kommune

4 INDHOLD Forord Side 3 Sundhedsudviklingen Side 5 Den sociale ulighed i sundhed Side 12 Sygdomsbyrden Side 15 De store folkesygdomme Side 20 Sygdomsårsager Side 28 Nye sundhedspolitiske mål for København Side 37 Referencer side 43

5 Forord I forbindelse med evalueringen af Københavns Kommunes Folkesundhedsplan fik Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet bl.a. til opgave, i løbet af foråret 2005, at foretage en analyse af sundhedsudviklingen i København. Formålet er at præsentere de epidemiologiske udgangspunkter for en revision af de sundhedspolitiske mål og at udforme et materiale for den bredere diskussion om sundhedsudvikling i hovedstaden. Af den grund er der lagt vægt på at beskrive de tidsmæssige forandringer. Arbejdet er ledet af professor Finn Diderichsen og ved databearbejdningerne har studerende i folkesundhedsvidenskab Jane Lindskoug og Marja Michelsen medvirket. Rapporten begynder med de generelle indikatorer for udvikling af sundhed og sygdomskonsekvenser. Derefter præsenteres en analyse af sygdomsbyrden for folkesygdomme i kommunen, fulgt af korte afsnit om hver enkelt af de største grupper af sygdomme og skader. Derefter præsenteres en analyse af sygdomsbyrden knyttet til de største risikofaktorer i adfærd og miljø, samt udvikling og fordeling af disse sygdomsårsager. Rapporten afsluttes med en kort analyse af tre scenarier for den kommende måldiskussion; det ventede, det ønskede og det mulige. Datamaterialet baserer sig på et stort antal videnskabelige publikationer og sekundærbearbejdninger af statistik fra WHO, Danmarks Statistik, Købehavns Kommunes statistikkontor og Sundhedsforvaltningens sundhedsprofiler. August 2005 Finn Diderichsen, Professor Projektleder

6 Indledende note Det har været en begrænsning, at Sundhedsstyrelsens registre ikke er opdaterede. Dødsårsager findes i skrivende stund ikke for årene efter 2001 og indlæggelser kun frem til Dødelighed og data fra sundhedsprofiler findes publicerede helt frem til og med 2004.

7 Sundhedsudviklingen Middellevetiden stiger Den eneste indikator for sundhedsudviklingen, som kan følges over lang tid og sammenlignes internationalt, er dødeligheden. Middellevetiden* i Købenavn var i steget til 78,0 år for kvinder og 72,2 år for mænd. I et 50-årigt perspektiv er det en stigning på 3,4 år for mændene og 4,3 år for kvinderne. Det er en betydelig stigning, men kun godt 60% af hvad den har været på landsplan. Faktisk er udviklingen i København ikke særlig imponerende. I andre europæiske storbyer har stigningen i middellevetiden været den dobbelte i samme periode. I 1970 erne og 80 erne så man en nærmest total stagnation i middellevetiden for både mænd og kvinder i København (figur 1). Det interessante er, at den stigning, der er sket siden 1950 erne, primært er indtruffet de sidste 10 år har stigningstakten i middellevetiden i København været 0,31 år per kalenderår sammenlignet med 0,04 år de foregående 40 år. I forhold til landet som helhed gik udviklingen langsommere i København, men de sidste 10 år har det været omvendt. *) Middellevetid Middellevetiden et givet år udtrykker den gennemsnitlige levetid for et nyfødt barn, der udsættes for den dødsrisiko, som er aktuel dette år. I virkeligheden kan et nyfødt barn forventes at leve længere end som så, da vi har god grund til at forvente, at dødsrisikoen i de fl este aldersgrupper fortsat falder i barnets levetid. En stigning i middellevetiden på tre år lyder måske ikke af så meget men dækker over betydelige fald i risikoen for at dø blandt unge og midaldrende mennesker. Risikoen for, at en Københavner vil dø før 65 års alderen, er således indenfor de sidste 10 år faldet med mere end en tredjedel. Figur 1. Middellevetiden for mænd og kvinder i Københavns Kommune og Danmark år 80 år 75 år 70 år 65 år 60 år DK mænd KK mænd DK kvinder KK kvinder Københavns demografiske krise Man kan perspektivere dødeligheden i Købenavn ved at sammenligne med andre nordiske hovedstæder (figur 2). I begyndelsen af 1950 erne adskilte middellevetiden i København sig ikke fra middellevetiden i Stockholm. Helsingfors var endnu præget af, at Finland var et fattigt land, hårdt ramt af krig og ødelæggelse. I de følgende 40 år steg middellevetiden med 9 år i Helsingfors, og med 6 år i Stockholm. Samtidig skete der ingen forbedringer for mænd i København og kun et par års stigning blandt kvinder. De sidste 10 år er udviklingen i København den samme som i de andre storbyer med en stigning på 2 3 år, men København har stadig et efterslæb på 4,5 års lavere middellevetid end Stockholm. I 1995 kulminerede Københavns overdødelighed, og da var situationen alarmerende. Risikoen for at dø inden 65 års alderen var næsten dobbelt så høj i København som i andre storbyer i Norden og Vesteuropa. I forhold til Stockholm var overdødeligheden (under 65 år) i Købehavn på dette tidspunkt 52 dødsfald per måned. En endnu tydeligere illustration af den demografiske krise i København ses, hvis man sammenligner døde- Sundhedsudviklingen 5

8 Figur 2. Middellevetid i tre nordiske hovedstæder. 85 år 80 år 75 år ligheden i dele af København i 1990 erne med nogle lande i Europa (figur 3). Niveauerne i København svarede da til, hvad man fandt i lande med et BNP på en brøkdel af det danske. Ikke engang de rigeste og sundeste bydele i København var på niveau med Storbritannien, og selv ikke Søllerød Kommune var på niveau med Sverige. Det bør noteres, at siden 1995 er middellevetiden steget med 2 år eller mere i København, Danmark, Polen, Rumænien og Storbritannien. 70 år 65 år 60 år København Helsingfors Stockholm Note til figur 2 og 3 Når man sammenligner dødeligheden i forskellige byer og bydele kan forskelle opstå på tre måder: For det første kan de skyldes specifi kke forskelle i miljø, adfærd og sundhedspolitik. For det andet kan sociale og økonomiske forskelle i befolkningsstrukturen bidrage. En mindre del af Københavns overdødelighed kan f.eks. forklares med en højere andel af enlige og en højere andel af lavt uddannede sammenlignet med Helsingfors og Stockholm. For det tredje tiltrækker visse storbyer og bydele mennesker med dårligt helbred særlig psykisk sygdom og misbrug. Figur 3. Middellevetid 1995 for udvalgte lande og for udvalgte bydele i Københavns Kommune og Søllerød Kommune. Ukraine Indre Nørrebro Rumænien Kgs. Enghave Polen Bispebjerg København Brønshøj Albanien Danmark Indre Østerbro Storbritannien Søllerød Sverige år 6 Sundhedsudviklingen

9 I Albanien, Sverige og Ukraine har stigningen kun været ca. 1 år. En ineffektiv national sundhedspolitik Problemet var ikke isoleret til København, selvom situationen var værre her end i resten af landet. Den samlede danske sundhedspolitik havde i årtier været relativt ineffektiv. En måde at illustrere dette på er vist i figur 4, hvor middellevetiden er vist i forhold til den økonomiske udvikling vist som BNP i USD. Den viser, at mens England og Sverige (og mange andre lande) har kunnet omsætte en real stigning i BNP per indbygger på USD til ca. 5,0 års øget middellevetid, lykkedes det kun Danmark og Norge at omsætte samme velstandsudvikling til 2,7 års stigning i middellevetid. Norge udgik dog fra en allerede længere middellevetid og havde en betydeligt hurtigere økonomisk vækst at omsætte. I perioden var forskellen særligt udtalt. I Danmark var stigningen 2,1 år per USD, mens den var 6,5 år og 8,6 år i henholdsvis Storbritannien og Sverige. Man kan næppe forklare dette med manglende viden, kompetence og ressourcer i Danmark. Det skortede ikke på folkesundhedsvidenskabelig evidens for, at de tiltag, som virkede i England og Sverige, ikke også skulle virke i Danmark. Der manglede heller ikke politiske traditioner for en aktiv sundhedspolitik. Muligvis svigtede samfundet i nogle årtier den opgave at tage ansvar for udviklingen, fordi man skønnede, at den var betinget af forhold, der var den enkeltes eget ansvar. Set fra et kommunalt perspektiv stod København allerede i 1980 erne overfor en betydelig overdødelighed. På dette tidspunkt begyndte mange lande at udvikle en moderne sundhedspolitik. Men et kommunalt folkesundhedsarbejde i Danmark fik ikke megen støtte i en effektiv national sundhedspolitik. Det har været op ad bakke hele tiden. Faldende børnedødelighed En nærmere forståelse af, hvad der driver udviklingen i middellevetiden, kræver en analyse opdelt på aldersgrupper og dødsårsager. Figurerne 5 9 viser kurver over risikoen for at dø i forskellige aldersgrupper i perioden Figur 4: Middellevetid i år som funktion af velstandsøgning i købekraftsjusterede USD. Kilde: World Health Chart Hvert punkt repræsenterer et årstal med 5 års interval WHO/KI. 80 år 79 år 78 år 77 år 76 år 75 år 74 år 73 år 72 år 71 år Danmark Norge Sverige Storbritannien 70 år Sundhedsudviklingen 7

10 Figur 5. Spædbørnsdødelighed (døde per levende fødte) Københavns Kommune og Danmark Glidende 3 års middeltal KK drenge DK drenge KK piger DK piger Dødeligheden det første leveår, spædbørnsdødeligheden, er reduceret så længe, man har målt den. De sidste 30 år med knapt 3% per år for både drenge og piger (figur 5). I var den reduceret til 3,8 per levendefødte i København og 4,4 i landet som helhed, og udviklingen i København adskiller sig ikke meget fra landsgennemsnittet. Både effektiv forebyggelse af vuggedød og store forbedringer i sundhedspleje og perinatal omsorg har bidraget. For børnene i aldersgruppen 1 14 år (figur 6) er der sket et fald i dødeligheden med ⅔ på 30 år. Dødeligheden i denne aldersgruppe ligger på et meget lavt niveau på under 15 per Det betyder, at der hvert år kun dør ca børn i kommunen. Svingningerne i kurverne for Købehavn repræsenterer altså meget små tal, og ændringer fra år til år repræsenterer i høj grad tilfældigheder. Udviklingen i hovedstaden er ikke meget forskellig fra landsgennemsnittet. Øget trafiksikkerhed for børn og forbedret overlevelse hos leukæmipatienter udgør de to største bidrag til udviklingen i denne aldersgruppe et vendepunkt for mændenes dødelighed Dødeligheden blandt yngre voksne år i København var længe præget af stagnation på et niveau, der var mere end 50% over landsgennemsnittet (figur 7). Men dødeligheden blandt unge mænd i København begyndte i 1996 pludselig at falde kraftigt med ca. 7% per år. En reduktion med samme fart var også begyndt for kvinderne 10 år tidligere. De sidste par år er overdødeligheden i København næsten udvisket. Man kan også notere, at kønsforskellen er reduceret. Faldet skyldes først og fremmest færre dødsfald på grund af ulykker og selvmord men også færre dødsfald forårsaget af AIDS og hjertesygdom. I aldersgruppen år er dødeligheden i København meget høj (figur 8). Ca. 50% højere end landsgennemsnittet og 100% højere end i Stockholm. Dødeligheden har været stigende siden 1950 erne og kulminerede for mænd i Købehavn i midten af 1980 erne. Det skete noget tidligere i det øvrige Danmark. Også i denne aldersgruppe accelererer faldet efter For kvindernes vedkommende kom stigningen i gang senere, og faldet kom også nogle år senere. Det er kræft, alkoholrelaterede sygdomme og hjertesygdom, som dominerer i denne aldersgruppe, og det er også her, reduktionen er størst i de senere år. Det er i denne aldersgruppe, effekten af tobak og alkohol er tydeligst, og det er i denne aldersgruppe at den sociale ulighed i dødelighed er størst. I aldersgruppen år var udviklingen også i mange år præget af stagnation, men man ser en vis Figur 6. Børns dødelighed. Døde i alderen 1 14 år per Aldersstandardiseret. Københavns Kommune og Danmark Glidende 3 års middeltal KK drenge DK drenge KK piger DK piger 8 Sundhedsudviklingen

11 Figur 7. Dødeligheden blandt yngre voksne. Døde år per Aldersstandardiseret. Københavns Kommune og Danmark Figur 8. Dødeligheden blandt midaldrende. Døde år per Aldersstandardiseret. Københavns Kommune og Danmark KK mænd KK kvinder KK mænd KK kvinder DK mænd DK kvinder DK mænd DK kvinder reduktion blandt mændene i løbet af 1990 erne. For kvinderne i København ser stagnationen ud til at fortsætte. Resultatet er, at overdødeligheden blandt ældre i København stiger i forhold til landsgennemsnittet. Også i forhold til Stockholm er overdødeligheden ca. 50%. De fleste vesteuropæiske lande inkl. Danmark havde 1970 en restlevetid for 65-årige kvinder på år. 30 år senere var den steget med 3 år til år i alle lande undtagen Danmark, hvor stigningen var det halve og København, hvor man slet ikke så nogen stigning. En stigning i lungecancer og kronisk obstruktiv lungesygdom medfører, at nedgangen i hjertedødsfald ikke slår igennem. Det vil kræve en nærmere analyse at forklare årsagerne til dette, men umiddelbart taler resultatet for, at der ses en sen effekt af tidligere undladelser på tobaksforebyggelsesområdet. Sammenfattende må det konstateres, at middellevetidens stagnation i 1970 erne og 80 erne var et resultat af en høj og delvis stigende dødelighed blandt midaldrende, samtidig med at dødeligheden blandt børnene faldt. Middellevetidens stigning efter 1995 er et resultat af faldende dødelighed i alle aldersgrupper undtagen blandt ældre kvinder. Figur 9. Dødeligheden blandt ældre. Døde år per Aldersstandardiseret. Københavns Kommune og Danmark KK mænd DK mænd KK kvinder DK kvinder Sundhedsudviklingen 9

12 Figur 10. Reduktion i dødeligheden i nogle store diagnosegrupper. Aldersstandardiseret. Købehavns Kommune Dødeligheden falder af mange årsager Der er mange årsager til den stigende middellevetid. Man kan nævne nedgangen i dødsfald grundet hjertesygdom, kræft, selvmord og trafikulykker (figur 10). I aldersgruppen år, hvor faldet efter 1995 er mest markant, er antallet af dødsfald, forårsaget af infektioner (bl.a. AIDS), skader og nogle kræfttyper, tydeligt. Når man skal sammenligne dødsårsagsmønstret i perioder, skal man være opmærksom på et særligt problem. Dødsårsagen dårligt definerede tilstande har i mange år været meget anvendt i Danmark. I en årrække fik ca. 6% af dødsfaldene i København denne diagnose. Andelen steg til ca. 10% i for så siden at falde til 4% i Det betyder, at den diagnose, der er faldet mest fra 1995, er dårligt definerede tilstande. Mange af dødsfaldene er antageligt forårsaget af hjertesygdom og andre måske af ulykker Kræft Hjertekar Uoplyst Skader Øvrige Vi lægger raske år til livet Man forestiller sig ofte, at en stigende middellevetid indebærer, at man holder liv i flere ældre mennesker, som til gengæld lever længere med sygdom og funktionstab. Virkeligheden ser dog ikke sådan ud. Den andel, som rapporterer dårligt eller nogenlunde helbred Tabel 1. Gennemsnitlig restlevetid for en 20-årig totalt, og med mindre godt helbred. Danmark (Brønnum-Hansen: Eur J Publ Health 2005;15:20 25). Mænd Kvinder Restlevetid Restlevetid med Restlevetid Restlevetid med totalt mindre godt helbred totalt mindre godt helbred ,9 år 12,0 år 58,5 år 16,1 år ,1 år 12,1 år 59,5 år 15,4 år Tabel 2. Restlevetid for en 65-årig totalt og med nedsat funktionsevne. Danmark (Brønnum-Hansen: Eur J Publ Health 2005;15:20 25). Mænd Kvinder Restlevetid Restlevetid med Restlevetid Restlevetid med totalt nedsat funktionsevne totalt nedsat funktionsevne ,1 år 5,2 år 17,9 år 8,0 år ,0 år 3,8 år 18,1 år 7,1 år 10 Sundhedsudviklingen

13 i sundhedsprofilerne, har ligget uforandret på ca. 28% i København siden den første måling i Heller ikke i landet som helhed sker der nogen forandring af niveauet. I og med at middellevetiden stiger, betyder det, at det er raske leveår, der lægges til livet. I tabel 1 fremkommer det, at for den aktuelle aldersgruppe er middellevetiden øget med 2,2 år til 55,1 år for mænd og 1 år til 59,5 for kvinder. Af disse var i 1987 ca. 12,0 respektive 16,1 af årene syge år. Dette antal er imidlertid ikke vokset 13 år senere. Ser man på funktionsevnen blandt ældre (tabel 2), er det snarere tydeligt, at antallet af år med nedsat funktionsevne er blevet færre trods forlænget levetid. Antallet af år med god funktionsevne vokser således mere, end levetiden for de ældre gør totalt. Man kan udtrykke det på den måde, at man lever længere, og den tid mod livets afslutning, hvor man har problemer med funktionsevnen, bliver kortere. En del af denne udvikling er et resultat af forbedrede behandlingsmetoder for bl.a. slidgigt, stær og hjertesygdom. Hver ny generation har også levet et liv med noget minde fysisk nedslidning end deres forgængere. Dødeligheden kan falde, både fordi sygdomsrisikoen falder, og fordi overlevelsen blandt syge stiger. Det sidste alternativ spiller en stigende rolle. Der er derfor god grund til at være forsigtig med antagelser om, hvorvidt denne udvikling med flere raske år vil fortsætte. Tabellerne 1 og 2 refererer til danske data. Men der findes næppe anledning til at antage, at billedet er anderledes i København. Sygefravær Sygefravær er en indikator for, hvordan erhvervsaktive vurderer helbred og arbejdsevne med hensyn til de krav, som arbejdet stiller. I figur 11 er sygefraværet illustreret regnet som uger med sygedagpenge per beskæftiget. Den illustrerer, at sygefraværet var ganske stabilt fra , men derefter er steget med over 40% for kvinder og 20% for mænd. Det gælder både i Københavns Kommune og i landet som helhed. Det er ikke antallet af personer med sygedagpenge, der stiger, men antallet af uger per sygemeldt person. Da der i tidligere afsnit er foretaget en del sammenligninger med Stockholm og Helsingfors, er det måske værd at kommentere det nordiske mønster for sygefravær. Desværre er statistikken ikke helt sammenlignelig. Nogle analyser af Arbejdskraftundersøgelserne Figur 11. Antal uger med sygedagpenge per beskæftiget. Københavns Kommune og Danmark ,0 1,8 1,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0, KK mænd DK mænd KK kvinder DK kvinder viser interessant nok, at Finland og Danmark (med høj dødelighed) har et sygefravær på kun godt halvdelen af det niveau, som man finder i Sverige og Norge (med lav dødelighed). De to helbredsmål, dødelighed og sygefravær, påvirker næppe hinanden. Forskellen skyldes heller ikke variationer i beskæftigelse og arbejdsmarked. Reglerne for sygedagpenge er imidlertid meget forskellige. F.eks. er det meget lettere at afskedigede en langvarigt syg person i Danmark end i Sverige, hvor man kan være sygemeldt fra sit arbejde i meget lange perioder. Sygefraværet i Stockholm var i 2004 faldet til 12 dage per forsikret, mens niveauet i København oversat til dage var steget til ca. 9. Årsagerne til stigningen kan være mange. Stigning i forekomsten af arbejdsrelaterede gener, som f.eks. smerter i bevægeapparatet og psykiske problemer, kan bidrage. Stigende krav på arbejdsmarkedet betyder, at stadigt flere ikke synes, de helbredsmæssigt kan leve op til de krav, der stilles til dem. Desuden kan praksis forandres, f.eks. ved at mulighederne for førtidspension indsnævres, hvilket kan fremtvinge længere perioders sygefravær. Gradvis relativt lavere sygefravær i København, sammenlignet med resten af landet, er hovedsageligt et resultat af et forandret arbejdsmarked med højere uddannelsesniveau. Sundhedsudviklingen 11

14 Den sociale ulighed i sundhed Ulighed i sundhed mellem mennesker er ikke svær at få øje på. Nogle mennesker dør unge ved en trafikulykke, andre rammes af sklerose, som begrænser deres liv i mange år, mens atter andre sover ind mere eller mindre raske, når de er 90. Når man taler om ulighed i sundhed som et sundhedspolitisk problem, plejer man dog at henvise til systematiske forskelle mellem grupper, som både er uretfærdige og mulige at påvirke. Men hvilke helbredsuligheder er uretfærdige og samtidig mulige at undgå? Er det uretfærdigt, at mænd i København lever 5 6 år kortere end kvinder, men at kvinder på den anden side har 3 4 flere syge år (tabel 3). Forskellen i dødelighed skabes af hjertekarsygdomme og ulykker, noget man ved meget om, hvordan man skal forebygge. Forskellen i sygelighed skabes bl.a. af psykiske gener og smerter i bevægeapparatet, noget man ikke ved helt så meget om, hvordan man skal forebygge. Er det uretfærdigt, at københavnerne lever 3 år kortere end jyderne og 6 år kortere end svenskerne? Og betyder det noget for vurderingen, at københavnerne har højere indkomster end både jyder og svenskere? Københavnerne bruger flere penge til alkohol og tobak, og begge er påvirkelige årsager. Er det uretfærdigt, at københavnere, som i 30 års alderen har fået en kort uddannelse, kan se frem til et liv, der er 6 år kortere end andre, der har fået en lang uddannelse, og at de desuden kan se frem til yderligere 11 år som syge ud af dette kortere liv (tabel 3)? Sygdomme i hjerte, lunger og bevægeapparat samt depressioner bidrager væsentligt til uligheden, og nogle af årsagerne kan forebygges. Det fremgår, at uligheden i restlevetid er 7,4 år for mænd og 4,8 år for kvinder. Samtidig har de kortuddannede, trods deres kortere levetid, flere syge år. Den højtuddannede kvinde kan således se frem til i gennemsnit 36,4 raske år (= 50,6 14,2), mens den kortuddannede kvinde kun kan se frem til 25,2 raske år (= 45,8 20,6). Det betyder 11,2 færre raske år. Konklusionen er foreløbig, at der kan findes uligheder med hensyn til køn, socialgruppe og region, som på samme tid kan være uretfærdige og mulige at påvirke. Uligheden i sundhed forandres. Som det fremgår af figur 1, reduceres kønsforskellene i middellevetid, og Københavns overdødelighed falder. Data fra sundhedsprofilerne viser, at uligheden i selvvurderet helbred er uforandret, men nationale data viser, at den sociale ulighed i dødelighed er steget (tabel 4). Et aktuelt sammenlignende studie viser, at i Finland, Norge og Sverige mindskes dødeligheden uanset uddannelsesniveau men lidt hurtigere blandt højtuddannede, og Tabel 3. Forventet restlevetid for en 30-årig i Københavns Kommune år 2000 totalt, og med mindre godt selvvurderet helbred. Brønnum-Hansen et al : Ugeskr Læger 2005;167:166-8 Mænd Kvinder Forventet Forventet rest- Forventet Forventet restrestlevetid levetid med mindre restlevetid levetid med mindre totalt godt helbred totalt godt helbred Lang uddannelse 46,2 år 12,7 år 50,6 år 14,2 år Mellem uddan. 42,3 år 13,8 år 48,9 år 17,8 år Kort uddannelse 38,8 år 16,8 år 45,8 år 20,6 år 12 Den sociale ulighed i sundhed

15 Tabel 4. Dødelighed per 1000 i alderen år Danmark Mackenbach et al: Int J Epidemiol. 2003;32: Forandring Mænd Høj uddannelse 3,5 2,8 0,7 Lav uddannelse 5,1 5,3 + 0,1 Kvinder Høj uddannelse 2,4 2,2 0,2 Lav uddannelse 3,3 3,3 + 0,0 dermed vokser uligheden stille og roligt. I Danmark steg dødeligheden i den aktuelle periode for kort uddannede mænd samtidig med, at den stagnerede for kort uddannede kvinder. Samtidig faldt dødeligheden for de højtuddannede mænd og kvinder, og dermed øges uligheden kraftigt særligt blandt mænd både i absolutte og relative tal. Studerer man uligheden mellem erhvervsgrupper, finder man i samme periode, at den er konstant. Denne forskel i resultaterne skyldes, at mange med lav uddannelse forlader ukvalificerede jobs på grund af sygdom. Tendensen er ikke mindst udtalt på det danske arbejdsmarked, hvor mobiliteten er høj. Det er endnu ikke til at sige, hvordan det sociale mønster i dødeligheden i København har udviklet sig siden faldet i dødelighed efter 1995, men med tanke på de voksende sociale forskelle f. eks. når det gælder rygning og overvægt (se afsnittet om sygdomsårsager), Figur 12. Dødelighed i Københavns Kommunes bydele i to aldersgrupper år og 65+ år. Aldersstandardiseret indeks, hvor kommunens gennemsnit = 100. Indre Nørrebro Vesterbro Bispebjerg Sundbyvester Ydre Nørrebro Kongens Enghave Vestamager Valby København samlet Brønshøj-Husum Christianshavn Sundbyøster Ydre Østerbro Vanløse Indre By Indre Østerbro år år Den sociale ulighed i sundhed 13

16 er det ikke usandsynligt, at de absolutte forskelle fortsat vil stige. Den sociale ulighed afspejler også, som allerede set i figur 3, store forskelle bydelene imellem. Sociale, etniske, økonomiske og helbredsmæssige forhold har stor betydning for, hvor mennesker kan og vil bosætte sig. Figur 12 illustrerer dødeligheden i bydelene for aldersgruppen år og for de ældre over 64 år. Formålet er at illustrere de store forskelle og at bedømme, hvorvidt de ændringer, der sker på boligmarkedet, medfører, at mønstret blandt yngre er anderledes end blandt ældre. Kan man allerede nu i dødelighedsstatistikken se effekten af, at yngre rige og raske flytter til visse centrale bydele, mens andre af økonomiske og helbredsmæssige grunde bliver boende i andre bydele. Tendensen viser tydeligt, at den relative dødelighed er mindre for de unge på indre Nørrebro, men den ses også i Indre By, Christianshavn, Vanløse og på Østerbro. For Bispebjerg, Kgs. Enghave og Vestamager går det den anden vej, dvs. de yngres relative overdødelighed er her større end de ældres (figur 12). For at kunne påvirke uligheden i sundhed mellem køn, socialgrupper og geografisk er det vigtigt at vide noget om, hvilke sygdomme, skader og dermed hvilke risikofaktorer, som skaber uligheden. Men inden da vil det være en hjælp at introducere et mål, med hvilket man kan sammenligne den sygdomsbyrde, som er knyttet til forskellige diagnoser og risikofaktorer. 14 Den sociale ulighed i sundhed

17 Sygdomsbyrden Prioritering og ressourceallokering indenfor sundhedspolitik kræver, at man kan skelne mellem store og små folkesundhedsproblemer. Men den bedømmelse er helt afhængig af hvilket mål, man bruger. Kræft leder til flest dødsfald, hjertekarsygdomme koster mest for sundhedsvæsenet, psykiske sygdomme leder til flest førtidspensioner, mens allergiske sygdomme er de mest udbredte i befolkningen. For at få et mere neutralt billede af sygdomme og skaders andel af sygdomsbyrden i befolkningen, er der behov for at kunne måle i en fælles valuta. Et sådant mål kan også bruges til at vurdere forskellige risikofaktorers bidrag til sygdomsbyrden. I takt med at prioriteringsdiskussionen i den globale sundhedspolitik er blevet mere aktuel i løbet af 1980 erne, udviklede Harvard School of Public Health, i samarbejde med Verdensbanken og WHO, et mål for sygdomsbyrden DALY s. Dette mål sammenvejer antallet af år, som tabes på grund af dødsfald og sygdom. Metodikken og det empiriske materiale er successivt blevet udviklet, og beregninger er udarbejdet for mange regioner i verden inkl. Vesteuropa nogenlunde svarende til EU inden udvidelsen Visse lande har udviklet sådanne nationale kalkyler f.eks. Australien, Holland samt Sverige. WHO forventes at have Beregning af sygdomsbyrden DALY DALY sammenvejer den sygdomsbyrde som opstår ved tabte år i dødsfald (YLL = Years of Life Lost) og i sygdom (YLD = Years Lost in Disability). For hver diagnose beregnes: YLL = Antal dødsfald x restlevetiden ved dødsfaldet YLD= Antal sygdomstilfælde x varighed x vægt for tab af funktionsevne. DALY = YLL + YLD Bag dette tilsyneladende enkle koncept dølger sig mange etiske og videnskabelige antagelser. Restlevetiden beregnes ud fra en dødelighedstavle. At bruge den mest aktuelle fra Danmark eller Købehavn er næppe rimeligt, da den afspejler et dødelighedsmønster, som kan forbedres. Vi har derfor brugt den samme som WHO med middellevetid for mænd på 80,0 og for kvinder 82,5 år. Det er et meget stort arbejde at vurdere antallet af nye sygdomstilfælde (incidens) og deres varighed (duration) fordelt på køn og alder for de over 100 mest aktuelle diagnoser i det danske sygdomsmønster. Vi har derfor baseret den danske og københavnske kalkyle på den beregning, som WHO har udarbejdet for Vesturopa i 2002 (Europa region A). Den må betegnes som den for øjeblikket bedste vurdering af den aktuelle sygdomsforekomst. Funktionsvægten er et tal mellem 0 (helt rask) og 1 (død), som sættes for hver sygdom og de vigtigste komplikationer. Man kan anvende flere sundhedsøkonomiske metoder. Den aktuelle beregning fra 2002 bruger person trade-off metoden. Når et dødsfald eller en kronisk sygdom indtræffer, beregnes det fremtidige tab af liv og funktion. Dette rejser spørgsmålet, om der skal diskonteres. I denne beregning bruges en diskonteringsrente på 3%. Der bruges ingen aldersvægtning, som det var tilfældet i Verdensbankens første beregning. På nogle sygdomme har WHO anvendt meget strenge kriterier for at skelne mellem medicinsk veldefineret sygdom og de symptomer, der ikke medtages. F.eks. gælder det tilstande med smerter i ryg, nakke og skuldre. Her har vi valgt at bruge de betydeligt højere tal, som fremkommer i danske sygelighedsundersøgelser Sygdomsbyrden 15

18 beregnet data for Danmark i løbet af I mellemtiden er der til denne rapport beregnet en præliminær DALY-kalkyle for Danmark og København. I tabel 5 ser vi, at hvis folkesundhedsproblemer måles som YLD, dvs. den byrde, som skabes af langvarige tilstande med store funktionstab, bliver listen over, hvilke folkesygdomme, der er de største, en ganske anden, end hvis man kun ser på dødeligheden (YLL). Sygdomme som depression, alkoholisme og demens rykker pludselig op som meget dominerende sundhedsproblemer. Også hørenedsættelse kommer med blandt de store folkesundhedsproblemer Tabel 6 viser en beregning af sygdomsbyrden for Danmark. Der er taget hensyn til Danmarks afvigende dødelighed i alle de sygdomme, hvor dødeligheden udgør en stor del af sygdomsbyrden, og hvor der i øvrigt findes entydige data, som taler for afvigende sygdomsforekomst sammenlignet med øvrige Vesteuropa. Det ændrer ikke dramatisk på billedet, men de tobaksrelaterede sygdomme, lungecancer og KOL, rykker noget op på listen blandet de 10 største. Flere psykiske sygdomme som depression, alkoholisme og demens leder til mange tabte år, først og fremmest fordi de har så høj vægt for tab af funktionsevne. På den anden side kan det også noteres, hvor små folkesundhedsproblemer vold og HIV er i Danmark. Mange sygdomme kommer ikke med på listen over de 44 største. F.eks. er en del allergi-sygdomme ikke med trods det, at de er meget udbredte. Det beror på, at vægten for funktionsevne tab er så lav for høfeber, eksem mm. I tabel 7 er en tilsvarende beregning udarbejdet for Københavns Kommune. Afvigelserne fra tabel 6 bygger på forskelle i dødelighed, indlæggelser og data fra interviewundersøgelser bl.a. den såkaldte Sundheds- og Sygelighedsundersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed (SUSY). Tabel 8 illustrerer forskellige diagnosers bidrag til den sociale ulighed i sygdomsbyrden. Det er først og fremmest påfaldende, at det er de samme diagnoser, som i dette svenske studie bidrager mest til sygdomsbyrden totalt og til uligheden, når de som her måles i absolutte tal. Men rangordnen er lidt forskellig. Hjertesygdom, depression, alkoholisme og selvmord bidrager mest til uligheden. Tabel 5. De 15 største sygdomme målt som år tabt i dødsfald (YLL) og sygelighed (YLD). Per Vesteuropa (Euro A) Kilde: Mænd Kvinder YLL YLD YLL YLD Depression Iskæmisk hjertesygdom Apopleksi Alkoholisme Alzheimer og anden demens Hørenedsættelse Kron. obstr. lungesygdom Lunge cancer Trafi kulykker Slidgigt Diabetes Tyk- & endetarms cancer Bryst cancer Skrumpelever Selvmord Sygdomsbyrden

19 Tabel 6. De største sygdomme målt som DALY per og i procent af den samlede sygdomsbyrde. Danmark omkring år Mænd Kvinder Total % Depression ,39 Iskæmisk hjertesygdom ,91 Kron. obstr. lungesygdom ,36 Alkoholisme ,54 Apopleksi ,49 Lunge cancer ,04 Alzheimer og anden demens ,34 Hørenedsættelse ,27 Diabetes ,04 Ryg-nakke smerter ,43 Tyk- & endetarms cancer ,39 Bryst cancer ,12 Slidgigt ,05 Selvmord ,89 Trafi kulykker ,83 Skrumpelever ,76 Astma ,26 Faldulykker ,18 Manio-depressiv sygdom ,12 Skizofreni ,07 Synnedsættelse inkl. stær ,06 Narkomani ,06 Angst og tvangsmæssige tilstande ,04 Migræne ,94 Prostata cancer ,90 Lav fødselsvægt og perinatal kompl ,85 Lymfom og myelom ,82 Bugspytkirtel cancer ,79 Leddegigt ,75 Nedre luftvejsinfektioner ,75 Livmoder- og livmoderhals cancer ,72 Blære cancer ,64 Søvnbesvær ,62 Leukæmi ,62 Æggestoks cancer ,61 Spiserørs cancer ,53 Parkinsons sygdom ,49 Epilepsi ,49 Mund- og svælg cancer ,46 Modermærke cancer ,44 Mavesæks cancer ,43 Lever cancer ,29 Vold ,26 HIV / AIDS ,19 Øvrige diagnoser ,74 Alle diagnoser ,00 Sygdomsbyrden 17

20 Tabel 7. De største sygdomme målt som DALY per og i procent af den samlede sygdomsbyrde. København omkring år 2000.* Mænd Kvinder Total % Depression ,71 Alkoholisme ,21 Kron. obstr. lungesygdom ,03 Iskæmisk hjertesygdom ,63 Lunge cancer ,50 Apopleksi ,38 Diabetes ,24 Hørenedsættelse ,89 Skrumpelever ,87 Alzheimer og anden demens ,51 Narkomani ,34 Ryg-nakke smerter ,19 Selvmord ,00 Tyk- & endetarms cancer ,92 Bryst cancer ,92 Skizofreni ,83 Slidgigt ,70 Angst og tvangsmæssige tilstande ,25 Faldulykker ,18 Manio-depressiv sygdom ,13 Astma ,12 Synnedsættelse inkl. stær ,92 Trafi kulykker ,88 Søvnbesvær ,83 Bugspytkirtel cancer ,78 Livmoder- og livmoderhals cancer ,76 Nedre luftvejsinfektioner ,75 Migræne ,75 Lav fødselsvægt og perinatal kompl ,75 Lymfom og myelom ,70 HIV / AIDS ,69 Spiserørs cancer ,68 Æggestoks cancer ,66 Leddegigt ,65 Mund- og svælg cancer ,59 Prostata cancer ,55 Blære cancer ,55 Leukæmi ,54 Epilepsi ,53 Modermærke cancer ,39 Parkinsons sygdom ,38 Mavesæks cancer ,35 Lever cancer ,29 Vold ,26 Øvrige diagnoser ,23 Alle diagnoser ,00 18 Sygdomsbyrden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016

Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016 Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Cancerregisteret 1996

Cancerregisteret 1996 Cancerregisteret 1996 Kontaktperson: Cand. scient. Jesper Pihl, lokal 3110 Afdelingslæge Kirsten Møller Hansen, lokal 6204 13.348 nye kræfttilfælde blandt mænd og 14.874 blandt kvinder I 1996 var der 28.222

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kræftepidemiologi. Figur 1

Kræftepidemiologi. Figur 1 Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse

Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Sundhedsudviklingen og vidensgrundlag for forebyggelse Finn Diderichsen MD PhD Afdelingen for Socialmedicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Middellevetid 1960-2012 85

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER

Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000-1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 Cancerregisteret 1999 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003

Læs mere

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010.

Rapporten citeres således: Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008, Sundhedsstyrelsen 2010. SYGEHUSPATIENTERS OVERLEVELSE EFTER DIAGNOSE FOR OTTE KRÆFTSYGDOMME I PERIODEN 1997-2008 2010 Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme i perioden 1997-2008 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Nøgletal for kræft august 2008

Nøgletal for kræft august 2008 Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter

Læs mere

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk Folkesundheden i København 2014 - i korte træk KØBENHAVNS KOMMUNE Denne publikation er udpluk fra rapporten Folkesundheden i København 2014, og kildehenvisninger m.m. kan findes i denne. Data og fakta

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen

Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: svaam@rh.dk & svendaage@madsen.mail.dk 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større

Læs mere

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder

29.657 nye kræfttilfælde i 1997. 14.161 blandt mænd og 15.496 blandt kvinder Cancerregisteret 1997 Kontaktpersoner: Cand. Scient. Carsten Agger, lokal 7602 Assisterende læge Solvejg Bang, lokal 7581 Afdelingslæge Kirsten Møller-Hansen, lokal 7579 29.657 nye kræfttilfælde i 1997.

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen

sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen 9. Børns sundhed og sygelighed Anne-Marie Nybo Andersen Kapitel 9 Børns sundhed og sygelighed 9. Børns sundhed og sygelighed Set i et historisk lys har børn aldrig haft en bedre sundhedstilstand, end de

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere