Tanken om, at der kunne være behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tanken om, at der kunne være behov"

Transkript

1 66 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE WHIPLASH Jette Lauritzen Whiplash den usynlige lidelse A disease such as whiplash presents a large number of complex social problems. With the help of medical anthropology it is possible to look at whiplash as a multifaceted concept influenced by the social and cultural norms in Western society. In this way whiplash can be considered to be a socially negotiable illness instead of an untreatable disease. Keywords: whiplash, conception of chronic whiplash syndrome, illness, medical anthropology Tanken om, at der kunne være behov for en teoretisk antropologisk undersøgelse af begrebet kronisk whiplash på dansk piskesmæld opstod, da jeg som sygeplejerske og sundhedsantropologistuderende havde en samtale med en whiplash-ramt person. I løbet af samtalen fortalte personen, at det værste var at blive mødt med sætningen: Du ser ikke syg ud. Den kom hver gang i forskellige varianter. Det medførte altid, at personen følte sig tvunget til at forklare og forsvare sin sygdom både over for lægfolk og sundhedsprofessionelle. Som klinisk sygeplejerske er der stor sandsynlighed for, at man i sundhedsvæsenet møder personer med whiplash. Hvert år skades omkring danskere efter whiplash, og heraf bliver 300 permanent invalideret. Disse kronisk whiplash-ramte personer ender ofte som socialt og økonomisk marginaliserede handicappede på revalidering eller førtidspension (1). Set fra et antropologisk perspektiv betyder en kronisk sygdom, at der opstår en trussel mod den kropslige integritet og personens selvidentitet. Den person, der før befandt sig så vel, må redefinere sig som patient og derfra gendanne en ny identitet (2). Da whiplash-skaden og dens symptomer er usynlige for omgivelserne, bliver den ramte person særligt belastet. Således indvirker lidelsen ikke kun på personens sociale identitet og sociale relationer, men også på forholdet til sundhedsvæsenet og de offentlige myndigheder. Whiplash en lidelse? Begrebet whiplash blev første gang anvendt i 1928 af den amerikanske læge Harald Crowe. Siden da har whiplash været en sygdom på fremmarch, især i industrialiserede vestlige lande. Derfor vil kliniske sygeplejersker i stigende grad møde kronisk whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet. Da det overvejende er personer i den erhvervsaktive alder, der rammes, vil kravene til information om whiplash være udtalte (3). Derfor må kliniske sygeplejersker erhverve sig en bred viden om selve lidelsen, samt om hvilke samfundsmæssige normer der kan influere på personers oplevelse af at lide af kronisk whiplash. Whiplash er betegnelsen for en kraftig fremadbøjning og bagudbøjning af nakken, sædvanligvis ved påkørsel bagfra. Lige efter ulykkestilfældet klager patienterne typisk over nakkesmerter, stivheds-

2 fornemmelse i nakken, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, muskelsvaghed og føleforstyrrelser. Disse symptomer ses i de første dage efter ulykken og aftager i de fleste tilfælde med tiden. Begrebet whiplash anvendes ofte af både lægfolk og sundhedsprofessionelle på en måde, der antyder, at der skulle være tale om en entydig sygdom. Dog hævder lægevidenskaben, at whiplash ikke kan klassificeres som en sygdom, idet der intet abnormt kan påvises på røntgenbilleder, scanning eller i blodprøver. Whiplash indgår dog i WHO s klassifikationsliste ICIDH-2, International Classification of Impairment, Disability and Handicaps med diagnosekoden S3.14 distorsio columnae cervicalis synonymt med forstuvning af halsrygsøjlen (1). Helbredelsesraten efter en whiplashskade viser, at de fleste personer kommer sig inden for de første to-tre måneder efter ulykkestilfældet. Fortsætter symptomerne ud over seks måneder, betegnes tilstanden kronisk whiplash-syndrom whiplash associated disorders forkortet WAD (3). Listen over symptomerne hos de kronisk whiplash-ramte er lang, men fælles for symptombilledet er store individuelle variationer i symptomerne samt en høj sværhedsgrad ved at forklare de kroniske symptomer ud fra den oprindelige skade (4). Det kan hævdes, at der er et modsætningsfyldt forhold på spil for personer, der rammes af whiplash. Enten forsvinder nakkesmerterne i løbet af de første par måneder, eller også vil de sætte sig som en livslang kronisk lidelse. Det er uklart, hvorfor denne lidelse hos nogle personer forsvinder, mens den hos andre bliver kronisk og ændrer hele personens selvopfattelse, identitet og hidtidige livsførelse (5). En undersøgelse blandt medlemmerne i patientforeningen Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) viser, at der er en sammenhæng mellem omgivelsernes negative reaktion og personens oplevelser af at blive fastholdt i et mønster af smerter og lidelser, som bevirker, at sygerollen ikke kan lægges væk. Internationale undersøgelser har vist, at whiplash ikke udvikler sig til en kronisk tilstand i lande som fx Litauen og Singapore, hvor der ikke er fastlagte holdninger til sygdommen. Befolkningen i disse lande er ikke informeret om, at følgerne af en whiplash-skade kan være kroniske (1). I de vestlige lande eksisterer der en ofte forvirrende mængde af oplysninger om whiplash. Man kan spørge sig selv, om det er en konsekvens af, at der i disse lande benyttes en whiplash-klassifikation. Det kan diskuteres, om informationerne influerer på den skadelidte person og således medvirker til, at personen påtager sig sygerollen som kronisk whiplash-ramt. Følgelig kan det hævdes, at der kan være en sammenhæng mellem informationsniveau, sygdomsklassifikation og samfundstilhørsforhold. Kontakten med hverdagslivet Hver dag gør man de samme ting, udfører de samme vaner og ritualer. Således er hverdagen en samling gentagelser, der sørger for, at dagene ligner hinanden. Det er den måde, hvorpå vi alle holder fast i vores liv (6). Det kan hævdes, at det almindelige hverdagsliv ikke levner plads for den whiplash-ramte person. Der ligger i samfundet et krav til individet om ikke at blive svagelig pga. sygdom, men deltage aktivt i produktion og udvikling. Whiplash-ramte personer lever i en verden, hvor konstant aktivitet er normen. Krav til karriere og forpligtelser over for samfund, familie og venner presser sig konstant på. Arbejde er i dag med til at definere, hvem man er. Oplevelsen af arbejdsmæssig succes er forbundet med følelsen af, at man har formået at forvalte sit liv godt. Derfor må en whiplash-ramte person ofte underspille sin invaliditet for at bevare en vis kontakt med den såkaldt raske verden. For ikke at blive afvist kan den ramte person kun tilkendegive at have det fint. Personen får ikke mulighed for at fortælle, hvordan det virkelig står 67 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 68 til, men må bære sin lidelse i det private og alene. På den måde sker der ifølge antropologen Norma Ware en slags silencing af talen omkring sygdommen (7). Smerteoplevelsen er så subjektiv og privat, at andre kan have svært ved at forstå og acceptere sygdommen og smerterne, fordi de ikke forstår baggrunden for tilstanden. Dermed kan der opstå ændringer i den ramte persons identitet, da lidelsen kan optage stadig mere plads i selvforståelsen og derved tære på de psykiske kræfter (8). Identitet er ens forståelse af, hvem man selv og andre er, samt andres opfattelse af en som person. Således handler identitet om betydning og dannes på grundlag af personens evner til at udnytte sine kulturelle ressourcer (9). Et manglende arbejdsliv kan derfor medfører, at det er svært for den kronisk whiplash-ramte person at oprette og dyrke sociale relationer med andre. Ofte skabes relationer og venskaber gennem arbejdspladsen. Personen kan blive henvist til et meget begrænset og måske ensomt liv. For at undgå det må den ramte person være stærk nok til at redefinere sin identitet, hvor sygdommen ikke spiller en dominerende rolle. Antropologen Deborah Lupton hævder, at mange kroniske patienter omtaler deres sygdom som den eller det i stedet for at referere til min eller jeg, hvilket tyder på, at de ikke anser sygdommen som en del af dem selv, men som et fænomen adskilt fra dem selv (2). Dermed må accepten af sygdommen som værende en del af personen indgå som et vigtigt led i udviklingen af en ny identitet. Det kan dog diskuteres, om den kroniske whiplash-ramte person vil være i stand til at fastholde og udvikle en ny identitet, der afviger fra den fremherskende medicinske diagnostiske klassifikationstilgang. Spørgsmålet er, om personen kan glemme smerterne og lidelserne, eller om behovet for hjælp fra den medicinske verden er så stort, at det kan siges at dominere identitetsdannelsen. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Økonomisk marginalisering kontra samfundets interesser Whiplash har store personlige og økonomiske omkostninger for den kronisk ramte person, især for kvinderne. Af uforklarlige årsager har kvinder mellem år halvanden gang større risiko for at udvikle whiplash end mænd (10-11). Sygerollen medfører ofte en følelse af afmagt og passivitet. Da kvinderollen i det traditionelle vestlige kulturelle system fortsat hyppigt er behæftet med samme kvaliteter som sygerollen, forstærkes passiviteten og afmagten yderligere (12). Således rammes især kvinderne hårdt, når den økonomiske begrænsning, som en sygdom medfører, øger marginaliseringen. Afhængigheden af familiens og ægtefællens indtægter øges. Samtidig opleves det hyppigt som en svær kamp at få tilkendt førtidspension eller revalidering. Muligheden for at fastholde eller skaffe sig et arbejde forringes. Sidst, men ikke mindst slår marginaliseringen igennem i forhold til samfundet, der er gearet til økonomisk overskud og forbrug (2). I Danmark eksisterer to patientforeninger PTU og Whiplashforeningen der begge repræsenterer de whiplash-ramte personer. Foreningerne hævder, at whiplash er en sygdom næsten et handicap. De kæmper for at opnå en samfundsmæssig og lægelig anerkendelse samt rehabilitering og erstatning for tabt arbejdsevne fra forsikringsselskaberne (13-14). Whiplash-skader kostede i 2003 det danske samfund 607 mio. kr. og forsikringsselskaberne 800 mio. kr. (13). Således synes det ikke at være i samfundets eller forsikringsbranchens økonomiske interesse at anse whiplash som en sygdom, idet udgifterne i så tilfælde formodes at blive højere (14).

4 De medicinsk antropologiske begreber illness og disease Set ud fra et medicinsk antropologisk perspektiv dækker det medicinske system både det etablerede behandlingssystem og alle de aktiviteter og forestillinger, befolkningen har i forbindelse med sundhed, sygdom og behandling. Således bliver menneskers forståelse af sygdom, lidelse og sundhed noget dynamisk og foranderligt. Forståelsen ændres i forhold til bl.a. personlige erfaringer, mediernes indflydelse, tilbud om og reklamer for alternative behandlingsformer samt personlige konklusioner efter samtale med familie og venner. De forskellige oplysninger sammenfattes i en forklaring på sygdommen, samtidig med at lægen fortsat konsulteres, for at man også får hans eller hendes mening. Dermed kan det hævdes, at det, der tæller som sygdom, er determineret af de opfattelser og erfaringer, som bæreren af sygdommen besidder (2, 15). Forestillinger om sundhed og sygdom er ifølge antropologen Arthur Kleinman kulturelt formet og har forskellig betydning, alt efter hvilken sammenhæng fænomenet optræder i. Således vil både ansatte i sundhedsvæsenet og kronisk whiplash-ramte personer i deres indbyrdes møde indordne sig under kulturelt bestemte adfærdsroller og mønstre, der er præget af deres opfattelse af sygdommen. Kleinman skelner i sygdomsbegrebet mellem illness og disease samt sickness som overordnede begreber der i analytiske sammenhænge indebærer refleksion over, hvordan sociale forhold, økonomisk krise eller politisk undertrykkelse kan have betydning for udvikling af sygdomme. Illness altså lidelse betegner den personlige oplevelse, fortolkning og formidling af sygdommen til omgivelserne samt den måde, hvorpå familier og samfundsgrupper lærer at opfatte, fortolke, kommunikere om og reagere i forhold til sygdom. Disease altså sygdom i medicinsk forstand betegner den teoretiske fortolkning og klassificering, således at begrebet ofte relateres til de objektive, målbare fysiske og psykiske forandringer, hvor de målbare ændringer i kropsfunktionerne kan klassificeres inden for det lægevidenskabelige diagnosesystem. Således kan begrebet disease ses som sammenhængende med tænkemåden i den biomedicinske sygdomsmodel (16-18). Derfor kan det hævdes, at sygdomsramte personer lider af illness, men at sundhedsprofessionelle diagnosticerer og behandler disease (19). Whiplash-ramte personer kan således have en fundamental anden forklaring på deres sygdom end den, lægerne giver for samme symptomer. Dermed kan der opstå uoverensstemmelser, misforståelser og konfliktsituationer mellem de sundhedsprofessionelle og den ramte person. Whiplash og sundhedssektoren Det er i dag forbeholdt læger at stille diagnosen whiplash. Diagnosen udgør hyppigt et vendepunkt for den whiplashramte person, der således får sat navn på sine symptomer. Dermed er sygdommen klassificeret og kan fungere som dokumentation over for familie, venner og offentlige myndigheder. Det er et bevis på, at symptomerne ikke er indbildte. Samtidig er diagnosen eftertragtet, da den åbner for muligheden for at modtage velfærdsydelser (1). Ud fra et antropologisk perspektiv fremtræder den vestlige medicin primært som en analytisk enhed med sin vægtning af de fysiske aspekter ved sygdom på bekostning af forståelsen af det hele menneske eller den naturlige kulturelle og sociale sammenhæng, som dette menneske sygt eller sundt indgår i (17). Sygdom opfattes i dag som en trussel mod rationaliteten i samfundet. Den truer både de samfundsmæssige forpligtelser, det sociale liv og underminerer en persons følelse af selvkontrol. Af den grund 69 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 70 har lægevidenskaben fået pålagt det samfundsmæssige privilegium at være den afgørende faktor i diagnosticering, behandling og klassificering af sygdomme. Lægerne har således magt til at certificere, om en person er i stand til at arbejde eller er syg og ikke er i stand dertil. Derfor kan det hævdes, at læge-patientinteraktionen underbygger definitionen af sundhed som evnen til at arbejde, for the healthy person is the person who produces (2, s. 116). Det medfører således ikke en positiv social status at ligge træt og syg i sengen, hverken kulturelt, socialt eller individuelt. Både de ramte personer og behandlerne er underlagt et kulturelt system, der har det raske som norm, og hvor sygdom er synonymt med behandling. Derfor kan det være svært at håndtere og klassificere ubehandlelige kronisk whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet og samfundet (8). Trods diagnosen må personen forsætte med at leve med sine kroniske lidelser. For lidelsen er altid knyttet til mennesket. Kronisk lidelse er aldrig uden konsekvenser. Tabet af tiltroen til kroppens formåen kan medfører en tro på, at det værste altid vil ske, hvilket kan medføre demoralisering og håbløshed (20). For mennesker med kroniske lidelser bliver sygdomsoplevelsen så altoverskyggende, at alle indtryk filtreres gennem de kropslige lidelser og giver livet en ny form for betydning (21). Følgelig må whiplash have en anden betydning for den, der har lidelsen, og denne betydning kan måske ikke sprogligt formidles til omgivelserne. Forsøg på at undersøge psykologiske, sociale og kulturelle faktorers indflydelse på sygdomsprocessen er stadig stort set fraværende på trods af, at mange sundhedsprofessionelle har viden om, at den biomedicinske tilgang hyppigt kommer til kort over for den kronisk whiplash-ramte (22). Diagnosen whiplash kan være en styrke, men spørgsmålet er, om det kun opleves positivt at få en sygdomsdiagnose, der ikke er fuldt anerkendt af hverken sundhedsprofessionelle eller lægfolk i al almindelighed er det virkelig en diagnose, en person ønsker sat på sig selv? Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Sygerollens rettigheder, pligter og gensidighed En manglende anerkendelse af whiplash som sygdom kan få den ramte person til at føle sig og anses af andre som en slags kriminel, der ikke vil opfylde samfundsmæssige forpligtelser (23). Der er ofte en forhandling i gang om, hvorvidt whiplash-tilstanden accepteres som sygdom nok til, at den ramte kan opnå rettigheder som syg. Antropologisk set er et menneske, der er syg, altid syg i samspil med andre, da de samfundsmæssige kulturelle og sociale normer definerer, hvornår en person kan anses for at være sund eller syg. Følgelig definerer samfundets normer reglerne om, hvorledes roller skal udfyldes, opretholdes og vedligeholdes (19). Sygerollen karakteriseres hyppigt som en relation mellem to forhold, nemlig pligter i form af at blive rask og rettigheder, der indebærer en fritagelse fra det daglige arbejde og accept af en nedsat ydeevne. Forholdet mellem pligter og rettigheder lægger op til, at tiden som syg må være begrænset, for at det sociale netværk og samfundet kan acceptere sygerollen. Samtidig er accepten forbundet med et samfundsmæssigt krav om behandling. Der er således tale om en gensidighed mellem samfundet og det syge individ. Det kan hævdes, at en syg person i denne tilstand presses af samfundet, myndighederne og arbejdsgiverne, andre mennesker og sig selv til at blive rask. Men hvis gensidigheden ikke opfyldes, dvs. hvis en person ikke bliver rask, rammes denne person hyppigt af sanktioner fra samfundets side. Den kronisk whiplash-ramte person kan sjældent opfylde den krævede gensidighed. De samfundsmæssige pligter som det at blive rask eller det at kræve sin ret er næsten umulige at opfylde og opnå. Endvidere eksisterer og tilbydes der ofte ikke anden behandling end smertelindring til den ramte person. Følgelig kan der fra omgivelsernes side opstå en stigmatisering i form af mistænkeliggørelse som simulant, hvilket kan medføre skæve socia-

6 le relationer (8, 15, 24). Stigmatiseringen kan ikke alene komme fra det omgivende samfund, men også fra den syge selv, der er en del af samfundet, og som lever efter gældende normer og regler. Sociologen Erving Goffman hævder, at en usynlig stigmatisering kan medføre en internalisering i en spoiled identity, hvilket er en følelse af nedværdigelse, underlegenhed og skamfuldhed samt af at være anderledes end raske mennesker (24). Således øges egen skyldfølelse over manglende evne til at efterkomme samfundsmæssige forpligtelser. At være sund og rask forbindes ofte med succes og begrebet det gode liv. Derfor kan en kronisk sygdom give patienten følelsen af ikke længere at leve det gode liv, der ofte fremhæves som efterstræbelsesværdigt (25). Dog kan en kronisk tilstand bevirke, at personen begynder at gennemtænke, hvad det gode liv er eller kunne være. Dermed udløses der måske faktorer, som kan medføre større personlig udvikling i en positiv retning (6). Således kan den whiplash-ramte person måske finde et kvalitativt bedre liv trods lidelserne i hverdagen. Det kan hævdes, at en kronisk lidelse som whiplash, der medfører funktionsnedsættelse, vil være et alvorligt handicap i en persons liv. Lidelsen medfører en begrænsning eller måske et tab af tidligere muligheder for at deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Handicap defineres af WHO som a disadvantage for a given individual, resulting from an impairment as a disability, that limits or prevents the fulfilment of a role that is normal for that person (26, s. 29). Følgelig kan et handicap anses for at være et socialt produkt af det diagnostiske klassifikationssystem. Handicappet kan hævdes at stå i skarp kontrast til det i samfundet bestående ideal om et normalt aktivitetsniveau og evne til at opfylde sin rolle i det sociale liv (6, 25). Et handicap med formel status i form af en kronisk sygdom med en klassificeret diagnose kan hævdes at give lovning på et fuldgyldigt medlemskab af samfundet. Dog kan den kroniske sygdom og de dermed forbundne handicap give personen en uformel status som en, der ikke kan få de rettigheder og opfylde de pligter, der er forbundet med et fuldgyldigt medlemskab af samfundet (27). Således kan et handicap i form af kroniske smerter indvirke på den whiplash-ramte persons selvopfattelse både psykisk og fysisk. Hverdagslivet kan medføre ændringer for den ramte person i form af begrænsninger i formåen og autonomi. Følelsen af tab i forbindelse med at måtte opgive selv udseendet af en vis selvstændighed, kontrol over kroppen og tro på kroppens formåen samt sin hidtidige rolle i familien og vennekredsen kan være stor. Kravene til den kroniske sygerolle er så implicitte i den vestlige kultur, at der ikke gives informationer om, hvorledes rollen skal udfyldes. Dermed er personen overladt til sig selv og skal selv dels definere sin rolle, dels sørge for, at rollen accepteres af omgivelserne. Af den grund kan der ske en stadig forskydning mellem personens selvopfattelse, fysiske formåen, kropslige image og omgivelserne. Den kronisk whiplash-ramte kan føle sig tvunget til at redefinere sig selv som person (6, 20, 28). Da personen i princippet ikke kan blive helbredt, tilbydes der ofte fra samfundets side rehabilitering eller førtidspension. Der ligger i rehabilitering et underliggende ideal om tabte evner, der genvindes. Personen får ret og pligt til igen at opfylde sine sociale forpligtelser og deltage som fuldgyldigt medlem af samfundet (25). Da den kroniske whiplash-ramte persons lidelse netop er kronisk, kan man spørge sig selv, om det er et realistisk mål. Sandsynligheden for, at kliniske sygeplejersker møder whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet, er stor. I mødet kan der let opstå misforståelser, da den ramte person taler om sin illness, mens sundhedsprofessionelle behandler en disease. Medicinsk antropologi kan medvirke til, at man opnår erkendelse af, at der er 71 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

7 72 mange samfundsnormer og -værdier involveret, når den sygerolle, som den kroniske whiplash-ramte person får tildelt og må udfylde, skal belyses. Den antropologiske tilgang kan benyttes, da den rummer et bredt kendskab til forskellige måder at se og indrette det sociale liv på. Sygdomsdiagnosen whiplash udgør en skillelinje i den ramte persons liv. Der er en forklaring på symptomerne. Dog er den menneskelige lidelse i den ramte persons liv mere end det, der umiddelbart kan observeres. Derfor er det vanskeligt at finde generelle løsninger, som det ofte er normen i sundhedsvæsenet, for disse personers problemer i deres levede liv, der ganske naturligt er under konstant forandring. En kronisk whiplash-ramt person har en kronisk tilstand, der medfører flere sociale, interaktionelle og eksistentielle problemer end en akut opstået sygdom, netop fordi den kroniske tilstand formodentligt vil være til stede resten af personens liv. Den kroniske sygerolle medfører, at den ramte person må danne sig en ny identitet. Identitetsdannelsen vanskeliggøres af, at whiplash er en usynlig lidelse. Således kan der opstå tvivl hos befolkningen og sundhedsprofessionelle om rigtigheden af sygdommen. Følgelig oplever den ramte person hyppigt en stigmatisering, der kan medfører lavt selvværd og negativ social identifikation. Det kan være med til at undergrave følelsen af at være en fuldgyldig samfundsborger. Derfor må den kronisk whiplash-ramte person hyppigt kæmpe alene for at skabe ændringer i samfundet, i omgivelserne og hos sig selv også for at sætningen: Du ser jo ikke syg ud ikke forbliver en fast del af samtalen om whiplash. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Anæstesisygeplejerske, SD, MSA-studerende Jette Lauritzen Høegh Guldbergsgade 6A, Århus C LITTERATUR 01. Sundhedsstyrelsen. Redegørelse om whiplash Publ2000/whiplash/clean.html 02. Lupton D. Medicine as culture. Illness, disease and the body in Western societies. London: Sage Publications; Kasch H. Pain, tenderness and mobility in neck and head following whiplash injury. A one-year prospective study. Århus: University of Aarhus; Nielsen HM. Piskesmæld, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi en biopsykosocial analyse af de nye medicinsk uforklarlige lidelser. Århus: Aarhus Universitet; Barnsley L, Lord SM, Wallis BJ, Bogduk N. The prevalence of chronic cervical zygapophyseal joint pain after whiplash. Spine 1995; 20 (1): Andersen S. Sundhed sidder mellem ørerne. Det at leve med en kronisk sygdom. Hornslet: Hornslet Bogtrykkeri; Ware N. Toward a model of social course in chronic illness: The example of chronic fatigue syndrome. Culture, Medicine and Psychiatry 1999; 23 (3): Elverdam B. Det er min mands drøm, så hvorfor fa en skal han opgive det på grund af mig? Et blik på hverdagslivet med de nye sygdomme. I: Andersen JH, Elverdam B, Hilden J, Nielsen CV, eds. De nye sygdomme en debatbog. København: Den Almindelige Danske Lægeforening; Pedersen P. A case of identity: Multiple personality disorder. I: Driessen H, Otto T, eds. Medical anthropology. Contremporary theory and method. New York: Praeger; Skovron ML. Epidemiology of whiplash. I: Gunzberg R, Szpalski M, eds. Whiplash injuries: Current concepts in prevention, diagnosis and treatment of the cervical whiplash syndrome. Philadelphia: Lippincott-Raven Publisher; Larsen LB, Holm R. Længerevarende nakkesmerter efter færdselsuheld i bil. Ugeskr Læger 2000; 162 (2):

8 12. Hastrup K. Patientoplevelser. En beretning om mødet med den hvidkitlede teknologi. I: Elsass P, Hastrup K, (eds.) Sygdomsbilleder. Medicinsk antropologi og psykologi. København: Nordisk Forlag; PTU Landsforeningen for Polio-, Trafikog Ulykkesskadede. Whiplash/piskesmæld doc20.html 14. Whiplashforeningen. Whiplash guiden for dig med piskesmæld udgave whiplashguide.htm 15. Ramhøj P. Medicinske systemer i en antropologisk forståelsesramme. I: Ramhøj P, (ed.) Kultur sygdom og sundhed. København: DISS; Kleinman A. Patients and healers in the context of culture. London: University of California Press; Hounsgaard L. Potentiel sygdom sætter spor. Århus: Aarhus Universitet; Steffen V, Samuelsen H. Fra sygdom til sundhed anvendt medicinsk antropologi i Danmark. Socialmedicinsk Tidskrift 1992; 69 (9-10): Hahn R. Sickness and healing. London: Yale University Press; Kleinman A. The personal and social meanings of illness. I: Kleinman A, (ed.) The illness narratives. Suffering, healing and the human condition. New York: The Perseus Books Group; Sachs L. Sygdom som ubalance. Mennesket og samfundet i grænselandet mellem sundhed og sygdom. København: Forlaget Fremad; Zachariae B. Evnen til selvregulering: Sundhed i et bio-psyko-socialt perspektiv. I: Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag; Janzen J. The social fabric of health: An introduction to medical anthropology. Boston: McGracHill; Goffman E. Stigma. København: Nordisk Forlag; Ingstad B, Whyte SR. Disability and culture. London: University of California Press; WHO World Health Organization. International classification of impairments, disabilities and handicaps. Geneva: World Health Organization; Jenkins R. Disability and social stratification. Brit J Sociology 1991; 42 (4): Turner B. Disability and the sociology of the body. I: Albrecht G, Seelman KD, Bury M. Handbook of disability studies. London: Sage Publications; KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

SMOF symposium 29. november 2013

SMOF symposium 29. november 2013 SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering Hans Lund lektor og studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Disposition Gennem et historisk 'view'

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH

Køn, krop og kræft. Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Køn, krop og kræft Kønnet på Dagsordenen Torsdag den 13. marts 2014 Lene Seibæk, forskningssygeplejerske, lektor, ph.d., AUH Præsentation Gynæklogisk-obstetrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Klinisk

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

Fra akut til kronisk - psykologisk set

Fra akut til kronisk - psykologisk set Fra akut til kronisk - psykologisk set v. Karina Røjkjær, Cand. Psych. Aut. Danske Fysioterapeuters Fagfestival den. 30. oktober 2014 Biopsykosocial forståelse Psykologiske faktorer Adfærd Følelser Tanker

Læs mere

The cultural interview

The cultural interview The cultural interview Til Videnscenterets internationale symposium blev der sat fokus på dilemmaer knyttet til diagnosticering på tværs af kulturer. Indlæg fra Danmark, Holland og USA bragte forskellige

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Information om træthed efter hjerneskade

Information om træthed efter hjerneskade Kommunikationscentret Information om træthed efter hjerneskade 1 2 Træthed er en hyppig følge efter en hjerneskade og kan udgøre et markant usynligt handicap. Træthed ses også efter andre neurologiske

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash Sammen er vi stærkere -Meld dig ind i PTU i dag I PTU arbejder vi for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som lever med alvorlige skader efter en ulykke eller

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r 2 0 1 6 K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a

Læs mere

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012

Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk. Vejle, 10.11.2012 Ulighed og kræftpatienter af anden etnisk herkomst end dansk Vejle, 10.11.2012 Etniske minoriteter Vi mener ikke-vestlige minoritetsgrupper Vi mener grupper, hvis sprog, kultur og religion adskiller sig

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Frede Olesen , Praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Cancerrejsen Forebyggelse - diagnostik behandling rehabilitering - palliation Leve sundt Præhospital-diagnostik

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt.

Whiplash forskningen. rykker markant. Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. 22 Whiplash forskningen rykker markant Fagligheden var i top. Der er ingen tvivl om, at forskerne tager området dybt alvorligt. #5 2011 23 Flere og flere forskere fokuserer nu på vævsskader og andre fysiske

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4

Institutionel tilknytning 5 Etiske overvejelser 5 Litteratur: 6. D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til 17. Maj 4 Titel: 2 Mennesker mellem teknologi, teknologi mellem mennesker. 2 Problemformulering 2 Lokalitet 2 Baggrund 2 Analytisk ramme 3 Forskningsspørgsmål 4 Metode og tidsplan 4 D. 2. til 8. maj. 4 D. 11. til

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld

Når mor eller far har piskesmæld. når mor eller far har piskesmæld Når mor eller far har piskesmæld når mor eller far har piskesmæld 2 når mor eller far har piskesmæld Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med piskesmæld. Kan

Læs mere

Om forskellige forståelser af handicap

Om forskellige forståelser af handicap Om forskellige forståelser af handicap Handicapforståelser 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 2 Det relative handicapbegreb 2 Kritik af det relative handicapbegreb

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

Information om træthed

Information om træthed Information om træthed 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad menes med? Apopleksi: Blodprop eller blødning i hjernen Kognitiv: Mentale processer vedrørende tænkning. Bl.a. opmærksomhed, koncentration, hukommelse,

Læs mere

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen

Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Børn og unges sygdomsforståelse - v. antropolog Lena Lykke Jørgensen Hvem er jeg? Projektmedarbejder i Lungeforeningen: Børn og Unge: FamilieCamps, Ungenetværk, velux-projektet Antropologiske udviklingsprojekter

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET

Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET Forebyggende Selvmonitorering BRUGERINDSIGTER OG KONCEPTUDVIKLING PÅ ÆLDREOMRÅDET Forebyggende selvmonitorering Det bærende spørgsmål Brugergruppens udfordringer Mo8va8on Forebyggelses- og monitoreringsmuligheder

Læs mere

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst

Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst Modul 1 Dan Hermann Helle Thorning Filosofien bag Recovery i en Housing first kontekst 1 Housing First - grundprincipperne Boligen som en basal menneskeret Respekt, varme og medmenneskelighed over for

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer?

Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? Hvad vil det sige, at sygdomme eksisterer? *) Peter W. Jepsen 2006 *) Am J Psychiatry 2006;163:1670-2 Tre teser om hvad sygdomme er Sygdomme er i virkeligheden produktet af en biologisk fejl (Objektivisme)

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD)

F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) F YS 111(211 og 311) Undervisningsplan for Fysioterapiteori og metode - Whiplas Associated Disorders/nakke (WAD) Formål: Belyse WAD ud fra en klassisk naturvidenskabelig synsvinkel samt ud fra andre sociologiske

Læs mere

Masterprojekt i Sundhedsantropologi

Masterprojekt i Sundhedsantropologi Masterprojekt i Sundhedsantropologi Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Fysioterapeut, DipMDT,MSA Disposition Sundhedsantropologi Baggrund for projektet / projektidé Projektet Metode /

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

En litteraturbaseret klinisk vejledning

En litteraturbaseret klinisk vejledning En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis

12/1/15. HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis HS Konference nov. 2015 Pårørende-problematikker i privat psykologpraksis Pårørende i privat psykologpraksis Flere pårørende-roller Henvender sig i alle sygdomsstadier for den ramte De typiske sværeste

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program

Inspirationsseminar 23.11.2011. Når 2 + 2 bliver mere end 4. Program Inspirationsseminar 23.11.2011 Forløbskoordination hvordan får vi de svære borger/patient forløb til at hænge sammen? Når 2 + 2 bliver mere end 4 Rehabilitering af mennesker med kompleks kronisk smertetilstand

Læs mere

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING

RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING RELATIONERS BETYDNING FOR TRIVSEL & FORANDRING Hvordan støtter vi bedst os selv og hinanden med at fastholde ny adfærd og nye hørestrategier? Anne Mette Paarup Kristensen, Hørekonsulent i HF Hvad gør åbne

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse

Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Kursusforløb for bioanalytikere med funktion i akutafdelinger Kursus- og formålsbeskrivelse Olof Palmes Allé 26, 8200 Aarhus N INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1 1. Introduktion... 2 2. Organisering af akutområdet...

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. april 2011 Sag 393/2008 (2. afdeling) TrygVesta Forsikring A/S (advokat Christina Neugebauer) mod A (advokat Karsten Høj, beskikket) I tidligere instans er afsagt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet

Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Resultater fra Arbejde og sygdom og om at være en del af fællesskabet Post Doc, Ph.d. Iben Nørup Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Aalborg Universitet Hvorfor er arbejdet blevet så vigtigt? Nye

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Sundhedsstrategisk forum 23. September 2015. Sammenhængende indsatser - Rehabilitering Claus Vinther Nielsen Professor, overlæge, ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed

Læs mere