Tanken om, at der kunne være behov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tanken om, at der kunne være behov"

Transkript

1 66 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE WHIPLASH Jette Lauritzen Whiplash den usynlige lidelse A disease such as whiplash presents a large number of complex social problems. With the help of medical anthropology it is possible to look at whiplash as a multifaceted concept influenced by the social and cultural norms in Western society. In this way whiplash can be considered to be a socially negotiable illness instead of an untreatable disease. Keywords: whiplash, conception of chronic whiplash syndrome, illness, medical anthropology Tanken om, at der kunne være behov for en teoretisk antropologisk undersøgelse af begrebet kronisk whiplash på dansk piskesmæld opstod, da jeg som sygeplejerske og sundhedsantropologistuderende havde en samtale med en whiplash-ramt person. I løbet af samtalen fortalte personen, at det værste var at blive mødt med sætningen: Du ser ikke syg ud. Den kom hver gang i forskellige varianter. Det medførte altid, at personen følte sig tvunget til at forklare og forsvare sin sygdom både over for lægfolk og sundhedsprofessionelle. Som klinisk sygeplejerske er der stor sandsynlighed for, at man i sundhedsvæsenet møder personer med whiplash. Hvert år skades omkring danskere efter whiplash, og heraf bliver 300 permanent invalideret. Disse kronisk whiplash-ramte personer ender ofte som socialt og økonomisk marginaliserede handicappede på revalidering eller førtidspension (1). Set fra et antropologisk perspektiv betyder en kronisk sygdom, at der opstår en trussel mod den kropslige integritet og personens selvidentitet. Den person, der før befandt sig så vel, må redefinere sig som patient og derfra gendanne en ny identitet (2). Da whiplash-skaden og dens symptomer er usynlige for omgivelserne, bliver den ramte person særligt belastet. Således indvirker lidelsen ikke kun på personens sociale identitet og sociale relationer, men også på forholdet til sundhedsvæsenet og de offentlige myndigheder. Whiplash en lidelse? Begrebet whiplash blev første gang anvendt i 1928 af den amerikanske læge Harald Crowe. Siden da har whiplash været en sygdom på fremmarch, især i industrialiserede vestlige lande. Derfor vil kliniske sygeplejersker i stigende grad møde kronisk whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet. Da det overvejende er personer i den erhvervsaktive alder, der rammes, vil kravene til information om whiplash være udtalte (3). Derfor må kliniske sygeplejersker erhverve sig en bred viden om selve lidelsen, samt om hvilke samfundsmæssige normer der kan influere på personers oplevelse af at lide af kronisk whiplash. Whiplash er betegnelsen for en kraftig fremadbøjning og bagudbøjning af nakken, sædvanligvis ved påkørsel bagfra. Lige efter ulykkestilfældet klager patienterne typisk over nakkesmerter, stivheds-

2 fornemmelse i nakken, hovedpine, synsforstyrrelser, svimmelhed, muskelsvaghed og føleforstyrrelser. Disse symptomer ses i de første dage efter ulykken og aftager i de fleste tilfælde med tiden. Begrebet whiplash anvendes ofte af både lægfolk og sundhedsprofessionelle på en måde, der antyder, at der skulle være tale om en entydig sygdom. Dog hævder lægevidenskaben, at whiplash ikke kan klassificeres som en sygdom, idet der intet abnormt kan påvises på røntgenbilleder, scanning eller i blodprøver. Whiplash indgår dog i WHO s klassifikationsliste ICIDH-2, International Classification of Impairment, Disability and Handicaps med diagnosekoden S3.14 distorsio columnae cervicalis synonymt med forstuvning af halsrygsøjlen (1). Helbredelsesraten efter en whiplashskade viser, at de fleste personer kommer sig inden for de første to-tre måneder efter ulykkestilfældet. Fortsætter symptomerne ud over seks måneder, betegnes tilstanden kronisk whiplash-syndrom whiplash associated disorders forkortet WAD (3). Listen over symptomerne hos de kronisk whiplash-ramte er lang, men fælles for symptombilledet er store individuelle variationer i symptomerne samt en høj sværhedsgrad ved at forklare de kroniske symptomer ud fra den oprindelige skade (4). Det kan hævdes, at der er et modsætningsfyldt forhold på spil for personer, der rammes af whiplash. Enten forsvinder nakkesmerterne i løbet af de første par måneder, eller også vil de sætte sig som en livslang kronisk lidelse. Det er uklart, hvorfor denne lidelse hos nogle personer forsvinder, mens den hos andre bliver kronisk og ændrer hele personens selvopfattelse, identitet og hidtidige livsførelse (5). En undersøgelse blandt medlemmerne i patientforeningen Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede (PTU) viser, at der er en sammenhæng mellem omgivelsernes negative reaktion og personens oplevelser af at blive fastholdt i et mønster af smerter og lidelser, som bevirker, at sygerollen ikke kan lægges væk. Internationale undersøgelser har vist, at whiplash ikke udvikler sig til en kronisk tilstand i lande som fx Litauen og Singapore, hvor der ikke er fastlagte holdninger til sygdommen. Befolkningen i disse lande er ikke informeret om, at følgerne af en whiplash-skade kan være kroniske (1). I de vestlige lande eksisterer der en ofte forvirrende mængde af oplysninger om whiplash. Man kan spørge sig selv, om det er en konsekvens af, at der i disse lande benyttes en whiplash-klassifikation. Det kan diskuteres, om informationerne influerer på den skadelidte person og således medvirker til, at personen påtager sig sygerollen som kronisk whiplash-ramt. Følgelig kan det hævdes, at der kan være en sammenhæng mellem informationsniveau, sygdomsklassifikation og samfundstilhørsforhold. Kontakten med hverdagslivet Hver dag gør man de samme ting, udfører de samme vaner og ritualer. Således er hverdagen en samling gentagelser, der sørger for, at dagene ligner hinanden. Det er den måde, hvorpå vi alle holder fast i vores liv (6). Det kan hævdes, at det almindelige hverdagsliv ikke levner plads for den whiplash-ramte person. Der ligger i samfundet et krav til individet om ikke at blive svagelig pga. sygdom, men deltage aktivt i produktion og udvikling. Whiplash-ramte personer lever i en verden, hvor konstant aktivitet er normen. Krav til karriere og forpligtelser over for samfund, familie og venner presser sig konstant på. Arbejde er i dag med til at definere, hvem man er. Oplevelsen af arbejdsmæssig succes er forbundet med følelsen af, at man har formået at forvalte sit liv godt. Derfor må en whiplash-ramte person ofte underspille sin invaliditet for at bevare en vis kontakt med den såkaldt raske verden. For ikke at blive afvist kan den ramte person kun tilkendegive at have det fint. Personen får ikke mulighed for at fortælle, hvordan det virkelig står 67 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

3 68 til, men må bære sin lidelse i det private og alene. På den måde sker der ifølge antropologen Norma Ware en slags silencing af talen omkring sygdommen (7). Smerteoplevelsen er så subjektiv og privat, at andre kan have svært ved at forstå og acceptere sygdommen og smerterne, fordi de ikke forstår baggrunden for tilstanden. Dermed kan der opstå ændringer i den ramte persons identitet, da lidelsen kan optage stadig mere plads i selvforståelsen og derved tære på de psykiske kræfter (8). Identitet er ens forståelse af, hvem man selv og andre er, samt andres opfattelse af en som person. Således handler identitet om betydning og dannes på grundlag af personens evner til at udnytte sine kulturelle ressourcer (9). Et manglende arbejdsliv kan derfor medfører, at det er svært for den kronisk whiplash-ramte person at oprette og dyrke sociale relationer med andre. Ofte skabes relationer og venskaber gennem arbejdspladsen. Personen kan blive henvist til et meget begrænset og måske ensomt liv. For at undgå det må den ramte person være stærk nok til at redefinere sin identitet, hvor sygdommen ikke spiller en dominerende rolle. Antropologen Deborah Lupton hævder, at mange kroniske patienter omtaler deres sygdom som den eller det i stedet for at referere til min eller jeg, hvilket tyder på, at de ikke anser sygdommen som en del af dem selv, men som et fænomen adskilt fra dem selv (2). Dermed må accepten af sygdommen som værende en del af personen indgå som et vigtigt led i udviklingen af en ny identitet. Det kan dog diskuteres, om den kroniske whiplash-ramte person vil være i stand til at fastholde og udvikle en ny identitet, der afviger fra den fremherskende medicinske diagnostiske klassifikationstilgang. Spørgsmålet er, om personen kan glemme smerterne og lidelserne, eller om behovet for hjælp fra den medicinske verden er så stort, at det kan siges at dominere identitetsdannelsen. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Økonomisk marginalisering kontra samfundets interesser Whiplash har store personlige og økonomiske omkostninger for den kronisk ramte person, især for kvinderne. Af uforklarlige årsager har kvinder mellem år halvanden gang større risiko for at udvikle whiplash end mænd (10-11). Sygerollen medfører ofte en følelse af afmagt og passivitet. Da kvinderollen i det traditionelle vestlige kulturelle system fortsat hyppigt er behæftet med samme kvaliteter som sygerollen, forstærkes passiviteten og afmagten yderligere (12). Således rammes især kvinderne hårdt, når den økonomiske begrænsning, som en sygdom medfører, øger marginaliseringen. Afhængigheden af familiens og ægtefællens indtægter øges. Samtidig opleves det hyppigt som en svær kamp at få tilkendt førtidspension eller revalidering. Muligheden for at fastholde eller skaffe sig et arbejde forringes. Sidst, men ikke mindst slår marginaliseringen igennem i forhold til samfundet, der er gearet til økonomisk overskud og forbrug (2). I Danmark eksisterer to patientforeninger PTU og Whiplashforeningen der begge repræsenterer de whiplash-ramte personer. Foreningerne hævder, at whiplash er en sygdom næsten et handicap. De kæmper for at opnå en samfundsmæssig og lægelig anerkendelse samt rehabilitering og erstatning for tabt arbejdsevne fra forsikringsselskaberne (13-14). Whiplash-skader kostede i 2003 det danske samfund 607 mio. kr. og forsikringsselskaberne 800 mio. kr. (13). Således synes det ikke at være i samfundets eller forsikringsbranchens økonomiske interesse at anse whiplash som en sygdom, idet udgifterne i så tilfælde formodes at blive højere (14).

4 De medicinsk antropologiske begreber illness og disease Set ud fra et medicinsk antropologisk perspektiv dækker det medicinske system både det etablerede behandlingssystem og alle de aktiviteter og forestillinger, befolkningen har i forbindelse med sundhed, sygdom og behandling. Således bliver menneskers forståelse af sygdom, lidelse og sundhed noget dynamisk og foranderligt. Forståelsen ændres i forhold til bl.a. personlige erfaringer, mediernes indflydelse, tilbud om og reklamer for alternative behandlingsformer samt personlige konklusioner efter samtale med familie og venner. De forskellige oplysninger sammenfattes i en forklaring på sygdommen, samtidig med at lægen fortsat konsulteres, for at man også får hans eller hendes mening. Dermed kan det hævdes, at det, der tæller som sygdom, er determineret af de opfattelser og erfaringer, som bæreren af sygdommen besidder (2, 15). Forestillinger om sundhed og sygdom er ifølge antropologen Arthur Kleinman kulturelt formet og har forskellig betydning, alt efter hvilken sammenhæng fænomenet optræder i. Således vil både ansatte i sundhedsvæsenet og kronisk whiplash-ramte personer i deres indbyrdes møde indordne sig under kulturelt bestemte adfærdsroller og mønstre, der er præget af deres opfattelse af sygdommen. Kleinman skelner i sygdomsbegrebet mellem illness og disease samt sickness som overordnede begreber der i analytiske sammenhænge indebærer refleksion over, hvordan sociale forhold, økonomisk krise eller politisk undertrykkelse kan have betydning for udvikling af sygdomme. Illness altså lidelse betegner den personlige oplevelse, fortolkning og formidling af sygdommen til omgivelserne samt den måde, hvorpå familier og samfundsgrupper lærer at opfatte, fortolke, kommunikere om og reagere i forhold til sygdom. Disease altså sygdom i medicinsk forstand betegner den teoretiske fortolkning og klassificering, således at begrebet ofte relateres til de objektive, målbare fysiske og psykiske forandringer, hvor de målbare ændringer i kropsfunktionerne kan klassificeres inden for det lægevidenskabelige diagnosesystem. Således kan begrebet disease ses som sammenhængende med tænkemåden i den biomedicinske sygdomsmodel (16-18). Derfor kan det hævdes, at sygdomsramte personer lider af illness, men at sundhedsprofessionelle diagnosticerer og behandler disease (19). Whiplash-ramte personer kan således have en fundamental anden forklaring på deres sygdom end den, lægerne giver for samme symptomer. Dermed kan der opstå uoverensstemmelser, misforståelser og konfliktsituationer mellem de sundhedsprofessionelle og den ramte person. Whiplash og sundhedssektoren Det er i dag forbeholdt læger at stille diagnosen whiplash. Diagnosen udgør hyppigt et vendepunkt for den whiplashramte person, der således får sat navn på sine symptomer. Dermed er sygdommen klassificeret og kan fungere som dokumentation over for familie, venner og offentlige myndigheder. Det er et bevis på, at symptomerne ikke er indbildte. Samtidig er diagnosen eftertragtet, da den åbner for muligheden for at modtage velfærdsydelser (1). Ud fra et antropologisk perspektiv fremtræder den vestlige medicin primært som en analytisk enhed med sin vægtning af de fysiske aspekter ved sygdom på bekostning af forståelsen af det hele menneske eller den naturlige kulturelle og sociale sammenhæng, som dette menneske sygt eller sundt indgår i (17). Sygdom opfattes i dag som en trussel mod rationaliteten i samfundet. Den truer både de samfundsmæssige forpligtelser, det sociale liv og underminerer en persons følelse af selvkontrol. Af den grund 69 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

5 70 har lægevidenskaben fået pålagt det samfundsmæssige privilegium at være den afgørende faktor i diagnosticering, behandling og klassificering af sygdomme. Lægerne har således magt til at certificere, om en person er i stand til at arbejde eller er syg og ikke er i stand dertil. Derfor kan det hævdes, at læge-patientinteraktionen underbygger definitionen af sundhed som evnen til at arbejde, for the healthy person is the person who produces (2, s. 116). Det medfører således ikke en positiv social status at ligge træt og syg i sengen, hverken kulturelt, socialt eller individuelt. Både de ramte personer og behandlerne er underlagt et kulturelt system, der har det raske som norm, og hvor sygdom er synonymt med behandling. Derfor kan det være svært at håndtere og klassificere ubehandlelige kronisk whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet og samfundet (8). Trods diagnosen må personen forsætte med at leve med sine kroniske lidelser. For lidelsen er altid knyttet til mennesket. Kronisk lidelse er aldrig uden konsekvenser. Tabet af tiltroen til kroppens formåen kan medfører en tro på, at det værste altid vil ske, hvilket kan medføre demoralisering og håbløshed (20). For mennesker med kroniske lidelser bliver sygdomsoplevelsen så altoverskyggende, at alle indtryk filtreres gennem de kropslige lidelser og giver livet en ny form for betydning (21). Følgelig må whiplash have en anden betydning for den, der har lidelsen, og denne betydning kan måske ikke sprogligt formidles til omgivelserne. Forsøg på at undersøge psykologiske, sociale og kulturelle faktorers indflydelse på sygdomsprocessen er stadig stort set fraværende på trods af, at mange sundhedsprofessionelle har viden om, at den biomedicinske tilgang hyppigt kommer til kort over for den kronisk whiplash-ramte (22). Diagnosen whiplash kan være en styrke, men spørgsmålet er, om det kun opleves positivt at få en sygdomsdiagnose, der ikke er fuldt anerkendt af hverken sundhedsprofessionelle eller lægfolk i al almindelighed er det virkelig en diagnose, en person ønsker sat på sig selv? Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Sygerollens rettigheder, pligter og gensidighed En manglende anerkendelse af whiplash som sygdom kan få den ramte person til at føle sig og anses af andre som en slags kriminel, der ikke vil opfylde samfundsmæssige forpligtelser (23). Der er ofte en forhandling i gang om, hvorvidt whiplash-tilstanden accepteres som sygdom nok til, at den ramte kan opnå rettigheder som syg. Antropologisk set er et menneske, der er syg, altid syg i samspil med andre, da de samfundsmæssige kulturelle og sociale normer definerer, hvornår en person kan anses for at være sund eller syg. Følgelig definerer samfundets normer reglerne om, hvorledes roller skal udfyldes, opretholdes og vedligeholdes (19). Sygerollen karakteriseres hyppigt som en relation mellem to forhold, nemlig pligter i form af at blive rask og rettigheder, der indebærer en fritagelse fra det daglige arbejde og accept af en nedsat ydeevne. Forholdet mellem pligter og rettigheder lægger op til, at tiden som syg må være begrænset, for at det sociale netværk og samfundet kan acceptere sygerollen. Samtidig er accepten forbundet med et samfundsmæssigt krav om behandling. Der er således tale om en gensidighed mellem samfundet og det syge individ. Det kan hævdes, at en syg person i denne tilstand presses af samfundet, myndighederne og arbejdsgiverne, andre mennesker og sig selv til at blive rask. Men hvis gensidigheden ikke opfyldes, dvs. hvis en person ikke bliver rask, rammes denne person hyppigt af sanktioner fra samfundets side. Den kronisk whiplash-ramte person kan sjældent opfylde den krævede gensidighed. De samfundsmæssige pligter som det at blive rask eller det at kræve sin ret er næsten umulige at opfylde og opnå. Endvidere eksisterer og tilbydes der ofte ikke anden behandling end smertelindring til den ramte person. Følgelig kan der fra omgivelsernes side opstå en stigmatisering i form af mistænkeliggørelse som simulant, hvilket kan medføre skæve socia-

6 le relationer (8, 15, 24). Stigmatiseringen kan ikke alene komme fra det omgivende samfund, men også fra den syge selv, der er en del af samfundet, og som lever efter gældende normer og regler. Sociologen Erving Goffman hævder, at en usynlig stigmatisering kan medføre en internalisering i en spoiled identity, hvilket er en følelse af nedværdigelse, underlegenhed og skamfuldhed samt af at være anderledes end raske mennesker (24). Således øges egen skyldfølelse over manglende evne til at efterkomme samfundsmæssige forpligtelser. At være sund og rask forbindes ofte med succes og begrebet det gode liv. Derfor kan en kronisk sygdom give patienten følelsen af ikke længere at leve det gode liv, der ofte fremhæves som efterstræbelsesværdigt (25). Dog kan en kronisk tilstand bevirke, at personen begynder at gennemtænke, hvad det gode liv er eller kunne være. Dermed udløses der måske faktorer, som kan medføre større personlig udvikling i en positiv retning (6). Således kan den whiplash-ramte person måske finde et kvalitativt bedre liv trods lidelserne i hverdagen. Det kan hævdes, at en kronisk lidelse som whiplash, der medfører funktionsnedsættelse, vil være et alvorligt handicap i en persons liv. Lidelsen medfører en begrænsning eller måske et tab af tidligere muligheder for at deltage i samfundet på lige vilkår med andre. Handicap defineres af WHO som a disadvantage for a given individual, resulting from an impairment as a disability, that limits or prevents the fulfilment of a role that is normal for that person (26, s. 29). Følgelig kan et handicap anses for at være et socialt produkt af det diagnostiske klassifikationssystem. Handicappet kan hævdes at stå i skarp kontrast til det i samfundet bestående ideal om et normalt aktivitetsniveau og evne til at opfylde sin rolle i det sociale liv (6, 25). Et handicap med formel status i form af en kronisk sygdom med en klassificeret diagnose kan hævdes at give lovning på et fuldgyldigt medlemskab af samfundet. Dog kan den kroniske sygdom og de dermed forbundne handicap give personen en uformel status som en, der ikke kan få de rettigheder og opfylde de pligter, der er forbundet med et fuldgyldigt medlemskab af samfundet (27). Således kan et handicap i form af kroniske smerter indvirke på den whiplash-ramte persons selvopfattelse både psykisk og fysisk. Hverdagslivet kan medføre ændringer for den ramte person i form af begrænsninger i formåen og autonomi. Følelsen af tab i forbindelse med at måtte opgive selv udseendet af en vis selvstændighed, kontrol over kroppen og tro på kroppens formåen samt sin hidtidige rolle i familien og vennekredsen kan være stor. Kravene til den kroniske sygerolle er så implicitte i den vestlige kultur, at der ikke gives informationer om, hvorledes rollen skal udfyldes. Dermed er personen overladt til sig selv og skal selv dels definere sin rolle, dels sørge for, at rollen accepteres af omgivelserne. Af den grund kan der ske en stadig forskydning mellem personens selvopfattelse, fysiske formåen, kropslige image og omgivelserne. Den kronisk whiplash-ramte kan føle sig tvunget til at redefinere sig selv som person (6, 20, 28). Da personen i princippet ikke kan blive helbredt, tilbydes der ofte fra samfundets side rehabilitering eller førtidspension. Der ligger i rehabilitering et underliggende ideal om tabte evner, der genvindes. Personen får ret og pligt til igen at opfylde sine sociale forpligtelser og deltage som fuldgyldigt medlem af samfundet (25). Da den kroniske whiplash-ramte persons lidelse netop er kronisk, kan man spørge sig selv, om det er et realistisk mål. Sandsynligheden for, at kliniske sygeplejersker møder whiplash-ramte personer i sundhedsvæsenet, er stor. I mødet kan der let opstå misforståelser, da den ramte person taler om sin illness, mens sundhedsprofessionelle behandler en disease. Medicinsk antropologi kan medvirke til, at man opnår erkendelse af, at der er 71 KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

7 72 mange samfundsnormer og -værdier involveret, når den sygerolle, som den kroniske whiplash-ramte person får tildelt og må udfylde, skal belyses. Den antropologiske tilgang kan benyttes, da den rummer et bredt kendskab til forskellige måder at se og indrette det sociale liv på. Sygdomsdiagnosen whiplash udgør en skillelinje i den ramte persons liv. Der er en forklaring på symptomerne. Dog er den menneskelige lidelse i den ramte persons liv mere end det, der umiddelbart kan observeres. Derfor er det vanskeligt at finde generelle løsninger, som det ofte er normen i sundhedsvæsenet, for disse personers problemer i deres levede liv, der ganske naturligt er under konstant forandring. En kronisk whiplash-ramt person har en kronisk tilstand, der medfører flere sociale, interaktionelle og eksistentielle problemer end en akut opstået sygdom, netop fordi den kroniske tilstand formodentligt vil være til stede resten af personens liv. Den kroniske sygerolle medfører, at den ramte person må danne sig en ny identitet. Identitetsdannelsen vanskeliggøres af, at whiplash er en usynlig lidelse. Således kan der opstå tvivl hos befolkningen og sundhedsprofessionelle om rigtigheden af sygdommen. Følgelig oplever den ramte person hyppigt en stigmatisering, der kan medfører lavt selvværd og negativ social identifikation. Det kan være med til at undergrave følelsen af at være en fuldgyldig samfundsborger. Derfor må den kronisk whiplash-ramte person hyppigt kæmpe alene for at skabe ændringer i samfundet, i omgivelserne og hos sig selv også for at sætningen: Du ser jo ikke syg ud ikke forbliver en fast del af samtalen om whiplash. Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark 19. årgang nr. 2 maj 2005 KLINISK SYGEPLEJE Anæstesisygeplejerske, SD, MSA-studerende Jette Lauritzen Høegh Guldbergsgade 6A, Århus C LITTERATUR 01. Sundhedsstyrelsen. Redegørelse om whiplash Publ2000/whiplash/clean.html 02. Lupton D. Medicine as culture. Illness, disease and the body in Western societies. London: Sage Publications; Kasch H. Pain, tenderness and mobility in neck and head following whiplash injury. A one-year prospective study. Århus: University of Aarhus; Nielsen HM. Piskesmæld, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi en biopsykosocial analyse af de nye medicinsk uforklarlige lidelser. Århus: Aarhus Universitet; Barnsley L, Lord SM, Wallis BJ, Bogduk N. The prevalence of chronic cervical zygapophyseal joint pain after whiplash. Spine 1995; 20 (1): Andersen S. Sundhed sidder mellem ørerne. Det at leve med en kronisk sygdom. Hornslet: Hornslet Bogtrykkeri; Ware N. Toward a model of social course in chronic illness: The example of chronic fatigue syndrome. Culture, Medicine and Psychiatry 1999; 23 (3): Elverdam B. Det er min mands drøm, så hvorfor fa en skal han opgive det på grund af mig? Et blik på hverdagslivet med de nye sygdomme. I: Andersen JH, Elverdam B, Hilden J, Nielsen CV, eds. De nye sygdomme en debatbog. København: Den Almindelige Danske Lægeforening; Pedersen P. A case of identity: Multiple personality disorder. I: Driessen H, Otto T, eds. Medical anthropology. Contremporary theory and method. New York: Praeger; Skovron ML. Epidemiology of whiplash. I: Gunzberg R, Szpalski M, eds. Whiplash injuries: Current concepts in prevention, diagnosis and treatment of the cervical whiplash syndrome. Philadelphia: Lippincott-Raven Publisher; Larsen LB, Holm R. Længerevarende nakkesmerter efter færdselsuheld i bil. Ugeskr Læger 2000; 162 (2):

8 12. Hastrup K. Patientoplevelser. En beretning om mødet med den hvidkitlede teknologi. I: Elsass P, Hastrup K, (eds.) Sygdomsbilleder. Medicinsk antropologi og psykologi. København: Nordisk Forlag; PTU Landsforeningen for Polio-, Trafikog Ulykkesskadede. Whiplash/piskesmæld doc20.html 14. Whiplashforeningen. Whiplash guiden for dig med piskesmæld udgave whiplashguide.htm 15. Ramhøj P. Medicinske systemer i en antropologisk forståelsesramme. I: Ramhøj P, (ed.) Kultur sygdom og sundhed. København: DISS; Kleinman A. Patients and healers in the context of culture. London: University of California Press; Hounsgaard L. Potentiel sygdom sætter spor. Århus: Aarhus Universitet; Steffen V, Samuelsen H. Fra sygdom til sundhed anvendt medicinsk antropologi i Danmark. Socialmedicinsk Tidskrift 1992; 69 (9-10): Hahn R. Sickness and healing. London: Yale University Press; Kleinman A. The personal and social meanings of illness. I: Kleinman A, (ed.) The illness narratives. Suffering, healing and the human condition. New York: The Perseus Books Group; Sachs L. Sygdom som ubalance. Mennesket og samfundet i grænselandet mellem sundhed og sygdom. København: Forlaget Fremad; Zachariae B. Evnen til selvregulering: Sundhed i et bio-psyko-socialt perspektiv. I: Hansen HP, Ramhøj P, eds. Tværvidenskabelige perspektiver på sundhed og sygdom. København: Akademisk Forlag; Janzen J. The social fabric of health: An introduction to medical anthropology. Boston: McGracHill; Goffman E. Stigma. København: Nordisk Forlag; Ingstad B, Whyte SR. Disability and culture. London: University of California Press; WHO World Health Organization. International classification of impairments, disabilities and handicaps. Geneva: World Health Organization; Jenkins R. Disability and social stratification. Brit J Sociology 1991; 42 (4): Turner B. Disability and the sociology of the body. I: Albrecht G, Seelman KD, Bury M. Handbook of disability studies. London: Sage Publications; KLINISK SYGEPLEJE 19. årgang nr. 2 maj 2005 Kopiering ikke tilladt Munksgaard Danmark

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS-OG FOREBYGGELSESUDVALG - høring om funktionelle lidelser 19. marts 2014 EMNER Diagnosen placering

Læs mere

værd at vide om whiplash

værd at vide om whiplash værd at vide om whiplash 2 værd at vide om whiplash Hvad er whiplash? Begrebet whiplash eller piskesmæld, som det også kaldes, har to vigtige betydninger. Det henviser både til den konkrete ulykkesmekanisme,

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Nedenstående undersøgelse, der er mere aktuel end nogensinde, blev lavet for nogle år siden af den engelske forening Action for M.E. Den er nu udgivet som pjece og forholdene, som er beskrevet i pjecen,

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1

Alkoholisme. www.soberspace.dk 1 Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Alkohol er et organisk

Læs mere

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom

Alkoholisme. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel. Alkoholisme opfattet som sygdom Alkoholisme Man har et problem med alkohol, når drikkeriet koster andet end penge Alkoholisme påvirker ikke kun den der drikker; men i høj grad også omgivelserne www.soberspace.dk 1 Det opløser også familier

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi

Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi Om forsikringsmedicin og speciallægeerklæring Bent Mathiesen Cheflæge Speciallæge i ortopædisk kirurgi 26. august 2015 Bent Mathiesen - Forsikringsmedicin 1 Hvad er forsikringsmedicin? Jura Forsikring

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. juni 2008 Poul Frost, overlæge, PhD Århus Universitetshospital Århus Sygehus Arbejdsmedicinsk Klinik

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje 1 11. VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Modul 6 E13 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Modulet retter sig mod folkesygdomme, patienter/borgere med kroniske sygdomme og kliniske

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende

PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende PÅRØRENDE Konsekvenser og hjælpe til pårørende Indhold: Introduktion......side 3 Baggrund.....side 3 Udvikling.....side 4 Hvor mange?.side 5 Konsekvenser for pårørende.. side 5 Behandling..side 6 2 Introduktion:

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk

- et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende. Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk - et tilbud til kroniske smerteramte og deres pårørende Smertetacklingskurser Støttende samtaler Netværk Hvem er vi? Foreningen Smertetærskel er en frivillig social forening. Vores forening består af en

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed

Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed Piskesmæld, fibromyalgi, kronisk træthed En strategi for behandling af de nye sygdomme 17 De senere år er der kommet en EN STRATEGI FOR BEHANDLING række nye sygdomme, der mistænkes for at AF SYGDOMME være

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH

Anden etnisk baggrund og smertebehandling. Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Anden etnisk baggrund og smertebehandling Charlotte Rehling, overlæge indvandrermedicinsk klinik OUH Kroniske sygdom? Hjerte-kar sygdom Sukkersyge, overvægt og metabolisk syndrom (hyperlipidæmi og hypertension)

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014

Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv

Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Notat vedrørende analyse af balance mellem arbejds- og familieliv Hvorfor er det så svært for den moderne medarbejder at skabe balance mellem arbejds- og familieliv? Der nedsættes Familie- og Arbejdsmarkedskommissioner

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL

SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL SUNDHEDSFREMME NÅR STANDARDISERING AF ARBEJDET FØRER TIL MISTRIVSEL Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHEDSFREMME KOM SOM EN KRITIK Et

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte

Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Forskning. Gåden om den uforklarlige smerte Smerter i nakke og hoved. Svimmelhed, kvalme og synsforstyrrelser. Hvert år rammes omkring 15.000 danskere af piskesmæld. De fleste bliver raske, men nogle af

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Post-traumatisk Stressforstyrrelse (PTSD): Diagnose Ask Elklit, Denmark 2 Kort oversigt over traumets historie Railway

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Psykiske problemer har mange ansigter

Psykiske problemer har mange ansigter Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her DANSKE PATIENTER Psykiske problemer har mange ansigter mød nogle af dem her Danske Patienter, maj 2011 Kan downloades fra: www.danskepatienter.dk

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

PATIENTER SOM UNDERVISERE

PATIENTER SOM UNDERVISERE PATIENTER SOM UNDERVISERE - i praksis Anne Marie Rieffestahl, konceptansvarlig Judit Vibe Madsen, konceptansvarlig CEKU den 27.5.2015 Netværksarrangement ViBIS Konceptet: Patienter som undervisere Baggrund:

Læs mere

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende

Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende Sundhedsstyrelsen 2002 Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt dialog og samarbejde med patienters pårørende 1. Formålet med vejledningen Vejledningen redegør for de muligheder og begrænsninger,

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på:

Landsforeningen Voksenmobning Nej Tak! betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: betegner TERM-modellen som SYSTEMMOBNING, som man kan læse mere om på vores hjemmeside under Download på: www.voksenmobningnejtak.dk Migrænikerforbundet har venligst givet os lov til at videreformidle

Læs mere

BORGER VS FORVALTNING

BORGER VS FORVALTNING BORGER VS FORVALTNING 8 ADVOKATEN 01 10 / 2 0 1 45 T E M A E T E R S K R E V E T AF HANNE HAUERSLEV FOTO: SIF MEINCKE FORVALT- NINGENS SKØN TIL SERVICE- EFTERSYN Forvaltningens afgørelse om hjemmehjælp,

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret

Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Lægeerklæring til brug ved Justitsministeriets behandling af ansøgninger om dansk indfødsret Erklæringen udfyldes af lægen og skal udfærdiges på dansk. I det omfang, der anvendes latinske betegnelser,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet

ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet ICF, epidemiologi og folkesundhed lektor og centerleder Ejgil Jespersen, ejjespersen@health.sdu.dk Syddansk Universitet MarselisborgCentret 2014-05-19 Functioning Funktionsevne Normalitet Disability Health

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere