Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
|
|
- Bo Kristensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 H. M Fig. 1. Sundby. Ydre, set fra Nordøst. SUNDBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Solbjærg, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men blev uden Kaldsret ved kgl. Skøde af 24. Februar 1721 afhændet til Anders Christensen og»interesserede samtlige Sognemænd«2, og Tienden var siden i Privateje 3. Kirken overgik til Selveje 1. Januar Kirken ligger nordøstligt i Byen paa en Bakkeknude i det store Højdedrag ved Vilsund, det gamle Færgested til Midt-Ty. Den i øst-vestlig Retning meget langstrakte Kirkegaard hegnes hovedsagelig af Kampestensdiger, flere Steder dannende Terrasse og kun mod Syd og Sydvest erstattet af moderne Mur af kløvet Kamp. Bortset fra, at Syddiget i 1890 erne flyttedes et kort Stykke ud, ved hvilken Lejlighed en Oldtidshøj, der før stod indenfor Diget, udjævnedes, er Kirkegaarden næppe udvidet. Af Indgange er der i Vest en Køreog Fodgængerlaage med Piller af smaa, røde Sten, og i Øst en mindre Trælaage mellem Kløvstensstolper var Kirkeloftet udlejet for en Slettedaler aarlig, sandsynligvis til Kornmagasin (Rgsk.). Bygningen bestaar af romansk Apsis, Kor og Skib samt nyere Vaabenhus. Orienteringen har ganske svag, sydlig Afvigelse. Den romanske Granitkvaderkirke har Skraakantsokkel, hvorover det omsatte Murværk har mistet sin oprindelige Karakter; i de nu lige gennemløbende Skifter ses adskillige falsede Kvadre. I Korets Sydmur er der mange for
2 976 MORSØ NØRRE-HERRED bavsende store Kvadre. Lige over en o. 2,36 m lang Sokkelsten ses her to, hvis Længde er henholdsvis 1,78 og 1,79 m, og i Skiftet derover den største Kvader af dem alle, o. 2,50 m lang. Flere Kvadre i Kor og Skib har desuden Længder varierende fra o. 1,50 til o. 1,70 m. Af oprindelige Vinduer er to bevaret, Apsidens skævt mod Syd siddende, indvendig lidt ændrede Østvindue ( cm, 184 over Sokkelen), og Korets Nordvindue 5 ( cm, 195 over Sokkelen), begge med Monolit-Saalbænke og -Overliggere, de sidste falsede. Korets Sydvindue er i Nutiden genfremstillet i Lighed med Nordvinduet, maaske med Benyttelse af den gamle Overligger og delvis med gamle Smigsten. Saalbænken er ny, en gammel af tilsvarende Størrelse (Vinduesbredde o. 72 cm) ses i Muren lidt længere mod Vest. Da Skibets Langmure, hvis Højde over Sokkelen er o. 4,33 cm, er fuldstændig ombyggede ogsaa indvendig, er alle Spor af oprindelige Enkeltheder forsvundne her. Udvendig markeres Norddørens gamle Plads dog stadig af en retkantet Blænding, som bryder Sokkelen, der løber om dens Karmsider. I en af Apsisvinduets søndre Smigsten ses et rektangulært Stenhuggerfelt (24 10 cm), et andet (10 17 cm) er placeret i Underkanten af en Kvader tæt Vest for Norddøren. I det Indre har Apsiden Halvkuppelhvælv, i hvert Fald delvis ombygget af Munkesten 6. Apsisbuens Kragsten, som ikke helt skjules af den sengotiske Indskudsmur, er skraakantede. Korbuen er omsat og Bueslaget fornyet, tilsyneladende med Stenbrudsgranit. Vangerne, hvis Sten er gamle, har forskelligt profilerede Sokler og Kragsten. Af de første har den søndre attisk, den nordre dobbelt Rundstavprofil (S. 916, Fig ), af de sidste, hvis Profil er omløbende, har den søndre Hulkant over lille, flad Rundstav, og derover mod Vest og Nord en Frise af omvendte Trekanter i Planrelief (S. 915, Fig. 9 10), den nordre attisk Profil, mod Syd kronet af en Række uregelmæssige Ruder mellem Siksakbaand, mod Øst af Ruder alene (Fig. 5). Triumfmurens Taggavl er helt nedbrudt, men Korets Taggavl, af raa og kløvet Kamp med smaa Skærver i Fugerne, har en vistnok oprindelig, kvadersat Loftsdør og derover paa Østsiden en uprofileret Kragsten, som bærer Apsis- tagets Egetræskonge. Tilføjelser og Ændringer. Endnu o. Midten af 1700 erne havde Kirken et formodentlig sengotisk Taarn, hvis Arkadebues Kontur stadig ses paa Vestgavlens Inderside 7. Sengotisk er ogsaa den Skillemur, hvormed Apsiden er afdelt til Sakristi. Muren, der er af Munkesten, har Nord for Alteret en fladbuet, mod Øst falset Dør; i nordre Dørfals gamle Jernstabler. Vaabenhuset foran Syddøren er nymodens, af smaa Mursten over lav Sokkel af Granitkvadre. En teglhængt Forgænger af Mur og Bindingsværk repareredes 1693 (Rgsk.); 1803 var Vaabenhuset»for faa Aar siden af ny opbygt«af samme Materiale 8.
3 SUNDBY KIRKE 977 Fig. 2. Sundby. Plan. 1:300. Maalt af G. G. Schultz blev der brudt en Dør, sikkert en Prædikestolsopgang, gennem Muren mellem Alteret og Kirken (Rgsk.) bestemtes det, at Kirken, der var meget brøstfældig paa Tag, Loft og Mure, indtil videre maatte oppebære Kronens Part af Kirketienden af Sundby Sogn maatte der indlægges Ankerbjælker, eftersom Langmurene var revnet fra Kor- og Triumfgavl 10, og 1719 opmuredes et Stykke Mur, som var nedfalden mellem Lillekirken og Højkirken, samt Prædikestolsopgangen (Rgsk.) omsattes Skibets Sydmur 11, hvis indvendige Murværk helt fornyedes 1890, samtidig med Nordmurens fuldstændige Ombygning 12, ved hvilken Lejlighed der er blevet anvendt mange nye Kvadre af Stenbrudsgranit. Skibet har nu ny-romanske Granitvinduer i Langmurene og i Vestgavlen et højtsiddende Rundvindue, hvorover der i den moderne Kvaderstensgavl findes en rundbuet, udvendig smiget Bueaabning, hvori Klokken hænger 13. Med Undtagelse af den frie Del af Korgavlen samt Vaabenhuset, der er hvidkalket, staar hele Kirken med blanke Kvadre. Apsis, Kor og Skib, hvis Tagværker bortset fra den førnævnte Apsiskonge er moderne, er tækket med Bly, Vaabenhuset med Skifer. Det Indre har Bjælkelofter. INVENTAR Alterbord, dækket af Panel fra 1934, ifølge mundtlig Meddelse af Munkesten med Granitplade fornyede Jens Jensen Snedker Alterbordspanel. Sidealterbord (Fig. 4), romansk, af Granit, i den udskilte Apsides Sydside, med Front mod Nord og Vestsiden mod den gotiske Skillemur. Monolitpladen, cm, med bred Rille over nedre Skraakant og uden Helgengrav, hviler paa en firsidet, paa de tre Sider glathugget Fod, skraakantprofileret 62
4 978 MORSØ NØRRE-HERRED Fig. 3. Sundby. Font (S. 979). M. M Fig. 4. Sundby. Sidealterbord (S. 977). V. H foroven paa de to synlige Sider, 60 cm høj, 50 bred og 30 tyk. Efter Kalksporene paa Pladens Underside synes Foden ikke oprindelig at have hørt til Bordet, men er snarere en Hjørnesokkelsten. Altertavle, fra 1893, af Form som en Tempelgavl; i den rundbuede Portal staar en Kallipastafigur, Kopi efter Thorvaldsens Kristus. Paa Konsollen er fastgjort en Sølvplade med graveret Kursiv:»Skjænket af Gaardejer Poul Kristian Jensen og Hustru Ane Cecilie Knudsen Aar 1893«. Istandsat Af en lutheransk Fløjaltertavle er bevaret to *Søjler med lyreagtige Volutkapitæler, Skedeblade og tilhørende Postamenter samt to *Fløje med Malerier fra 1715, da der udbetaltes 15 Sldlr. til Kontrafejeren for Altertavlens Staffering (Rgsk.). Kontrafejeren har sikkert været Jens Jensen Thrane, idet Malerierne, Kristus paa Korset og Opstandelsen, nøje svarer til Fløjbillederne paa Nørhaa Altertavle (S. 465), sml. ogsaa Galtrup Altertavle (S. 935). Rammeværket er rødt marmoreret, Søjlerne brogede. Altersølv. Kalk fra 1656, nu 22 cm høj. Foden har otte fladrunde Tunger, der er drevet op i tre Aftrapninger over Fodpladen. Nyere, rundt Skaft, fladtrykt Knop, hvis otte Rudebosser og mellemfaldende Spidsblade er karrerede. Bæger fra Paa Foden graveret: HKIS (Hr. Knud Jensen Soelberg, Sognepræst) 1656 SC SF; paa Fodpladen Viborg Bymærke (et sammenskrevet WB) og Mestermærke C, sandsynligvis for Bernt Clausen 16. Disk med ombøjet Kant og graveret Cirkelkors. Under Bunden ridset:»ianu rettet og forgyldt af N. K. Larsen«. Alterstager fra 1624, 36 cm høje, med ret flad Fod, slankt Skaft med Re-
5 SUNDBY KIRKE 979 H. M Fig. 5. Sundby. Korbuens nordre Kragbaand (S. 976). V. H Fig. 6. Sundby. Prædikestol (S. 980). naissancebaluster og rige Ringprofiler. Paa Foden graverede Versaler (svarende til Indskriften paa Stagerne i Solbjærg S. 970):»Hafver denne erlig Mand Lares Anders Søn forert dese tvende Lysstager tel Sundby Kierck«; herefter Kartoucheskjold med sammenskrevet L A samt Aarstallet var Kirken saa fattig, at den manglede baade Messehageler og andre Alterklæder (sml. S. 977 med Note 9). Alterskranke blev Sprinkelet i Altergulvet fornyet af Jens Jensen Snedker. Font (Fig. 3), romansk, af Granit, fra samme Værksted som Frøslev (S. 803) og Erslev (S. 929) og nær beslægtet med Alterbordet i Blistrup 17 (S. 875). Kummen, 70 cm i Tvm., har under Mundingsprofilen, en ret spinkel Rundstav, 13 fladbuede Felter, der adskilles af korte Søjler med Terningbaser og kugleagtige Kapitæler, et enkelt, tomt Felt dog flankeret af glatte Lisener; de andre tolv er optaget af forskellige, grovt huggede Motiver i Relief: 1) Menneskehoved, 2) Rundbuefelt med rund Midtskive, 3) Menneskehoved, 4) Rundbuefelt, 5) Menneskehoved med langt Haar, 6) Trekløverbue, hvorover lille Fladbue, 7) Hoved omtrent som 5, men med længere Hals, 8) rundbuet Plade med en indristet Stjerne eller h-rune, 9) lodret kløftet Figur, dannet af en Flad- 62*
6 980 MORSØ NØRRE-HERRED bue over en spids Trekant, 10 12) Menneskehoveder, de to skæggede (for Felterne 7 10, se Fig. 3). Under Kummen, der har Midtafløb, danner en Tovstav Overgang til den cylinderformede Hals. Fra denne Tovstav hænger 1) et Menneskehoved, 2) to lodrette Rundstave, 3) et Menneskehoved, 4) en Rundstav med Midtvulst samt 5) en lille Tovstav. Foden er en firkantet Klods med ret lang Cylinderhals og med Hjørner udhugget som Menneskehoveder, der har store, runde Øjne og kraftige, vædderhornsagtige Haarlokker (svarende til Hovederne paa Blistrup Alterbord). Fad af Messing, fra Det tidligere Fad af Tin, kun 34 cm i Tvm., har konkav Bund og graveret Skriveskrift paa Kanten:»Sundbye Kierches Døbe Fad 1760«. Et afslaaet Stykke ligger i Fonten leverede Kirkeværgerne 1 Sldlr. 2 Mk. til et nyt Fad. Endnu 1697 var det ikke lavet, da Frantz Hagedorn, der skulde støbe det og havde modtaget Pengene, var afgaaet ved Døden (Rgsk.). Kande af Tin, stemplet: Hans Høy. Prædikestol (Fig. 6) i landlig Renaissance, fra o De fem Fag har i Storfelterne Arkader med profileret Bue og Listekapitæler over Pilastre med Fylding. Paa Buernes Toppe er fastgjort smaa Mandshoveder, Buevinklerne fyldes af smalle Treblade. Paa Hjørnerne staar der tykke Søjler, som har korintiske Kapitæler og Prydbælter med baandsmykkede Frugtklaser. Paa Frisefremspringene to Kerubhoveder og to Kvindehoveder, paa Postamentfremspringene tre Løvemasker og et lille Mandshoved, der næppe har sin oprindelige Plads her. Nye Voluthængestykker, ny Fodstolpe og ny Opgang. Himmelen, fra , er formet som en ottekantet Polygon med skraatstillede Sider. Paa Undersiden stjernedannet Fyldingsfelt med Midtroset og Helligaandsdue. I Storfelterne er der naive Malerier, staaende Figurer med ledsagende Navne, Kristus med Verdenskuglen (»Salvator mundi«) mellem Evangelisterne. 1 Frise- og Postamentfelter gul Fraktur, i Frisen: 1)»Mat. 4, 2) Marcus 4, 3) Esa. 63, 4) Esa. 50, 5) Joh. 4«(med ny Skrift), i Postamentfelterne: 1)»Mateus 6, 2) Til denne Prædickstoel at staffere haffuer S. Suend Christensen T (?) forærit 10 Slet Dlr. oc hans tuende Brødere 2 Dlr., det andet lagde Sogne Folcket til A 1669, 3) Luc. 21, 4) Luc. Salig ere di, som høre Guds Ord etc., 5) Istandsat under Nationalmuseet Povl Jensen«. Ved Istandsættelsen rensedes og repareredes Malerier og Indskrifter; Johannesbilledet var næsten ødelagt af Solen. Rammeværket er brunt, Søjlerne hvidt marmoreret, med forgyldte Kapitæler og blaa Bund i Prydbælterne. Stoleværket er nyt gjorde Jens Jensen Snedker 18 Stole paa Sydsiden for 29 Sldlr. 1 Mk.; næste Aar leverede han 20 Kvindestole for 32 Sldlr. 2 Mk. samt en Degnestol. Ogsaa den Stol, Overgaards Ejere plejede at bruge, erstattedes (Rgsk.).
7 SUNDBY KIRKE 981 Pengeblok som i Solbjærg (S. 972). Fløjdøre mellem Vaabenhus og Skib, fra Beg. af 1800 erne. *Pengetavle, enkel, fra 1800 erne, af Fyr, med to Rum; ingen Opstander, langt Skaft. Paa Dueholm. Klokke fra 1400 erne, svarende til Dragstrup (S. 956); foroven mellem de to øvre, ophøjede Kantbaand tre Aftryk af udslidte Mønter. Tvm. 74 cm. (Uldall 132). GRAVMINDER Gravsten 18, romansk, af Granit, cm. Oversiden optages af et reliefhugget Georgskors paa lang Processionsstang, der foroven ender i en Kugle, forneden i en halvmaaneformet Høj. Langs Siderne løber en Majuskelindskrift, der har endt i en Bue over Korset, men Slutningen af Indskriften, der vistnok har dannet to Hexametre, er helt bortforvitret:»quisquis ades si morte... des sta p(er)lege plora: Sum quod eris, quod es, ipse fui... s«(»hvo du end er, som er her til Stede, hvis du... Døden, staa stille, læs dette igennem, græd: Jeg er, hvad du vil blive, hvad du er, har jeg selv været...«) blev Stenen paa Nationalmuseets Foranledning anbragt i Hjørnet mellem Skib og Vaabenhus, efter at den 1903 var blevet udtaget af Vestmuren, hvor den maa være blevet indmuret efter Taarnets Nedbrydning. KILDER OG HENVISNINGER Regnskaber (RA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen 1873, E. Moltke og C. G. Schultz Revideret af C. A. Jensen Aug. F. Schmidt i AarbMors S S. Abildgaard: Notebog XIII [1767] Bl. 51 v (NM). R. H. Kruse: Nørrejyllands Mærkværdigheder II S. 7 f. (NM). F. Uldall: Optegnelser om de danske Landsbykirker III S. 60 (NM). 1 Sml. Fortegnelser over Danmarks Kirker o og 1666 (RA). 2 Specifikationer over Konge- og Kirketiender (RA), sml. Efterretninger om Ejerne af Kirker i Henh. til Forordn. 8. Nov (RA) ejedes den af»hr. Wandborg til Jylbyegaard«, Fortegnelse over Kirker og disses Ejere 1809 (RA) ophuggede Tømmermanden Søren Michelsen Stetterne af ny og forbedrede Kirkeporten (Rgsk.). 5 Tilmuret endnu 1889 (Uldall). 6 Det er ikke muligt at afgøre, om Munkestensmurværket stammer fra en Lapning, da Hvælvets Overside for største Delen dækkes af nymodens Forstærkninger af smaa Sten. 7 Taarnet, der skal have været meget højt, huskedes endnu o af Folk i Sognet, og er maaske nedbrudt o. 1769, idet dette Aarstal tidligere stod indskaaret i Tømmeret i Kirkens Vestende (AarbMors S. 47) var det ogsaa udvendig kendeligt, at Kirken havde haft Taarn,»hvoraf det øverste var nedtaget og gjort lige med Højkirken«(Kirkesyn). 8 Kirkesyn Kancelliets Brevbøger. 15. Jan Korets Sydvæg hælder den Dag i Dag stærkt udad. 11 Kaldsbog ved Embedet. 12 Trap 4. Udg. V, fik Tømmermanden
8 982 MORSØ NØRRE-HERRED Peder Christensen 20 Slettedaler for at ophugge Klokkehuset (Rgsk.), og 1803 havde Kirken Klanghus af Eg med nyt Skur over (Kirkesyn). 14 Af Povl Jensen. 15 Aarb Mors S Meddelt af Lektor Chr. A. Bøje. 17 M. Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte S. 186 f. 18 Abildgaard Bl. 51 v, E. Pontoppidan: Marmora Danica II, 265. Indberetning af Eigil Rothe 1904 (med rigtig Læsning af det første Hexameter). Fig. 7. Sundby 1782.
Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rested. Ydre, set fra Sydvest. E. Horskjær 1939 RESTED KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der var Anneks til Karby indtil 18. April 1903 1, da Rested blev et eget Pastorat, ejedes o. 1630 og 1666
Læs mereKirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra ELSØ KIRKE
Fig. 1. Elsø. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 ELSØ KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var 1555 og siden sammen med Lødderup annekteret til Nykøbing 1 og er fra 1939 Anneks til Lødderup. Tienden tilskødedes
Læs mereKirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Skallerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 SKALLERUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Dragstrup, kom efter Reformationen under Kronen 1. 1674 afstod Frantz Hansen Hagendorn i
Læs mereFig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 VEJERSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken var vistnok i katolsk Tid viet til S. Peter (sml. Klokke S. 868). Efter Reformationen tilhørte den Kronen,
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereFig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Bjærgby. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1935 BJÆRGBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der fra Reformationen og til 1885 var annekteret Alsted, er nu Anneks til Flade. Den tilhørte Kronen 1, indtil
Læs mereFig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Rakkeby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 RAKKEBY KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1. 1688 nævner Regnskabet, at Korntienden var
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereFig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. GRURUP KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Grurup. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1935 GRURUP KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Bested. 23. Juni 1721 blev Kirketienden med
Læs mereKirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sønder-Draaby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SØNDER-DRAABY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen har været Anneks først til Flade 1 og siden 1885 til Alsted, blev ved kgl.
Læs mereTil Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o og Jus patronatus, HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED
Fig. 1. Hansted. Ydre, set fra Sydvest. V. H.1935 HANSTED KIRKE HILLERSLEV HERRED Til Kirken, der er Anneks til Ræer, havde Kongen o. 1630 og 1666 1 Jus patronatus, men 11. Nov. 1720 blev den med Reservation
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereKirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Erslev. Ydre, set fra Sydvest. ERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Tødsø, kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 3. Juni 1720 blev Tienden uden
Læs mereØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED. sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik til Selveje 1. April
Fig. 1. Ørding. Ydre, set fra Nordost. H. M. 1936 ØRDING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken er Anneks til Ljørslev 1. Dens Ejendomsforhold efter Reformationen falder sammen med Hovedkirkens, indtil den overgik
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereKirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1930 Fig. 1. Ø.-Jølby. Ydre, set fra Nordøst. ØSTER-JØLBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der er Anneks til Galtrup, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men Tienden blev ved kgl. Skøde af 29.
Læs mereFig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. HURUP KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Hurup. Ydre, set fra Syd. E. M. 1939 HURUP KIRKE REVS HERRED Kirken var Fjerdingskirke 1 ; i Sognet ligger Revs By, hvor Herredstinget holdtes. Kirken ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 30. Juni
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. BOGØ KIRKE MØNBO HERRED
Fig. 1. Bogø. Ydre, set fra Sydøst. Hude 1904 BOGØ KIRKE MØNBO HERRED Øen, der i Kong Valdemars Jordebog nævnes som Krongods, blev 1689 lagt til Møns Amt og ved Salget af det mønske Krongods 1769 afhændet
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereV. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1930 Fig. 1. Kastrup. Ydre, set fra Nordøst. KASTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der efter Altertavlens Midtfigur antagelig har været viet til S. Clemens, var 1555 1856 Anneks til Vordingborg. Ved
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden HASSING KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Hassing. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 HASSING KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret til Kirken 1, 3. Juni 1720 blev Kirketienden med Reservation af Jus vocandi
Læs mereFig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Villerslev. Ydre, set fra Nord. V. H. 1935 VILLERSLEV KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Patronatsret 1 til Kirken, der er Anneks til Hassing. Kirketienden tilskødedes Herredsfoged
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o og 1666 af Kronen nævnes LYNGS KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Lyngs. Ydre, set fra Nordvest. H. M. 1936 LYNGS KIRKE REVS HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1. 1726 nævnes første Gang en privat Tiendeejer, P. C. Isager
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereFig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED
Fig. 1. Rødovre. Ydre, set fra Syd. RØDOVRE KIRKE SOKKELUNDS HERRED Rødovre (tidligere Aworthæ ofræ) Kirke tilhørte 1313 Københavns Kapitel 1. Ved Reformationen overgik Jus patronatus til Kongen 2, men
Læs mereTÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Tæbring. Ydre, set fra Sydøst. TÆBRING KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED irkens Tiende blev 16. August 1723 med Reservation af Jus vocandi afhændet til K Anders Kjærulf 1, Ørndrup Hovedgaard i Karby Sogn.
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. BODUM KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Bodum. Ydre, set fra Syd. E. M. 1941 BODUM KIRKE REVS HERRED Kongen havde o. 1630 og 1666 Jus patronatus til Kirken 1, men 30. Juni 1749 beretter Niels Sommer, Ejer af Bodum Bisgaard, at have købt
Læs mereV. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Mogenstrup. Ydre, set fra Sydøst. MOGENSTRUP KIRKE HAMMER HERRED Kirken, der er Anneks til Nestelsø, har samme Ejerhistorie som Hovedsognets. Den overgik til Selveje 1. Okt. 1916. Kirken
Læs mereFig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED
Fig. 1. Gadstrup. Ydre, set fra Sydøst. M. M.1902 GADSTRUP KIRKE RAMSØ HERRED Kirken, der tidligere og indtil 1752 var Anneks til Roskilde Domkirke 1, blev 1176 af Absalon skænket til Vor Frue Kloster
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereKirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger
134 ROSKILDES FORSVUNDNE KIRKER S. OLAI KIRKE Kirken nævnes første Gang 12981; senere middelalderlige Kilder giver kun Oplysninger om Gaver, Testamenter m. m., om Bygningshistorien tier de. 12. Juli 1570
Læs mereFig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Haldagerlille. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1930 HALDAGERLILLE KIRKE ØSTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Tystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med rigeligt een Plovs
Læs mereFig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg
1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede
Læs mereARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Arup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 193 8 ARUP KIRKE VESTER-HAN HERRED irken, der ifølge Indskriften paa Alterkalken fra 1505 (S. 212) var indviet til S. Morten, er Anneks til Østløs. 0.1630 og 1666
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Fensmark. Ydre, set fra Syd. FENSMARK KIRKE TYBJERG HERRED Kirken var efter et i 1486 udstedt Bispeafladsbrev indviet til Vor Frue 1. Jus patronatus tilskødedes 5. Marts 1687 Otte Krabbe
Læs mereKirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev LIDEMARK KIRKE
P. N. 1914 Fig. 1. Lidemark. Ydre, set fra Syd. LIDEMARK KIRKE BJEVERSKOV HERRED Kirken ydede Gæsteri til Lensmanden paa Tryggevælde 1595 96 1. Fra Kronen blev Kirken overdraget 2 til Caspar Schøller til
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Ovtrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 OVTRUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Tæbring, ejedes efter Reformationen af Kronen 1, men tilskødedes 3. Februar 1721 Mathias Rosenørn
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereV. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED
V. H. 1931 Fig. 1. Havnelev. Ydre, set fra Sydøst. HAVNELEV KIRKE STEVNS HERRED Kirken, der fra 1678 har været Anneks til Lillehedinge, blev 27. Febr. 1689 overdraget til Dronning Charlotte Amalie, som
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED
V. H. 1929 Fig. 1. Alslev. Ydre, set fra Øst. ALSLEV KIRKE FAKSE HERRED Umiddelbart vest for Kirken ligger Voldstedet af Alslevgaard, som fra Begyndelsen af 1300 erne til 1600 tilhørte Grubbeslægten. Kirken,
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereKirken, der efter Reformationen kom under Kronen 1, blev ved kgl. Skøde af 8. Oktober SEJERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Sejerslev. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 SEJERSLEV KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen kom under Kronen 1, blev ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 tilskødet Ole Abild i
Læs mereKirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Flade. Ydre, set fra Sydvest. V. H. 1986 FLADE KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der i katolsk Tid maaske har været viet til S. Margrethe (sml. nedenfor), kom efter Reformationen under Kronen 1.
Læs mereFig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. ODBY KIRKE REVS HERRED
Fig. 1. Odby. Ydre, set fra Nordøst. H. M. 1936 ODBY KIRKE REVS HERRED Kirken, der var indviet til S. Mauritius 1, er Anneks til Søndbjerg og tilhørte o. 1630 og 1666 Kronen 2. 1809 3 og senere ejedes
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereKirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; ØRUM KIRKE
Fig. 1. Ørum. Ydre, set fra Nordøst. V. H. 1935 ØRUM KIRKE HASSING HERRED Kirken, der er Anneks til Hvidbjerg vesten Aa, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1 ; men det har ikke efterladt sig synlige Spor
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Lild. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1929 LILD KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der første Gang nævnes 1363 1 som»lillækyrky«, var allerede 1455, ligesom nu, annekteret til Tømmerby. Skønt Præstegaarden
Læs mereFig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED
Fig. 1. Ishøj. Ydre, set fra Nordøst. ISHØJ KIRKE SMØRUM HERRED Kirken, som er Stiftslandsbykirke, ejedes efter Reformationen af Kongen 1. Dens Ejendomsforhold falder iøvrigt sammen med Torslundes (S.
Læs mereOmkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED
Fig. 1. Snedsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SNEDSTED KIRKE HASSING HERRED Omkring 1630 og 1666 havde Kongen Jus patronatus 1, men efter Resolution og Skøde af 29. Juni og 28. September 1722 blev
Læs mereFig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, GREVE KIRKE TUNE HERRED
Fig. 1. Greve. Ydre, set fra Syd, E. M.1946 GREVE KIRKE TUNE HERRED Kirken synes i 1500 rne og i saa Tilfælde vel allerede i katolsk Tid at have hørt under Roskilde Kapitel 1. I 1600 rne laa den under
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereGALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
H. M. 1936 Fig. 1. Galtrup. Ydre, set fra Sydøst. GALTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED irken, der efter Reformationen kom under Kronen, blev ved kgl. Skøde af 29. September 1721, uden Kaldsret, afhændet til
Læs mereFig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Kallerup. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1940 KALLERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Skjoldborg, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 1, men 16. December 1720 blev Kirketienden med Reservation
Læs mereFig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Torsted. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 TORSTED KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks til Sjørrind,»skal i forrige Tider have været et Asylum eller Barfred med sær Privilegio«1, og endnu
Læs mereFig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Nordrup Kirke. Ydre, set fra Nordøst. C. A. J. 1913 NORDRUP KIRKE RINGSTED HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 10 Øre 1. 1687 fik Kancelli-,
Læs mereFig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED
Fig. 1. Rønnebæk. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 RØNNEBÆK KIRKE HAMMER HERRED Kirken har muligvis været indviet til S. Benedict; en Kilde paa Skraaningen nord for Vejen fra Kirkebyen til Rønnebæksholm
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereKirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Dragstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 DRAGSTRUP KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der efter Reformationen ejedes af Kronen 1, blev uden Kaldsret skødet til Ole Mortensen Quist i Nykøbing 3.
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. ROSKILDE S. IBS KIRKE
Fig. 1. Roskilde S. Ib. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1943 ROSKILDE S. IBS KIRKE Kirken, der ikke mere er i Brug, er ifølge sit Navn viet til Pilgrimsapostelen Jacob (sml. Alterstager). Den nævnes 1592 som
Læs mereFig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Lødderup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1936 LØDDERUP KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Lødderup var vistnok et eget Sognekald 1499 1, men 1555 Anneks til Nykøbing sammen med Elsø; nævnte Aar vidste ingen,
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereFig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Frøslev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1936 FRØSLEV KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken ejedes efter Reformationen af Kronen; 16. November 1722 blev den uden Kaldsret skødet til Peder Wandborg, Borger
Læs mereKirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED
Fig. 1. Vester-Assels. Ydre, set fra Sydøst. E. M. 1939 VESTER-ASSELS KIRKE MORSØ SØNDER-HERRED Kirken, der er Anneks til Øster-Assels, har ifølge Traditionen været viet til Ærkeengelen Mikael 1 (sml.
Læs mereFig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED
Fig. 1. Skinnerup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1935 SKINNERUP KIRKE HUNDBORG HERRED Kirken, der er Anneks 1 til det residerende Kapellani i Tisted, ejedes o. 1630 og 1666 af Kronen 2. 29. September 1721
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereBtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED
r' r-i æ Y7 Fig. 1. 13ested. Ydre, set fra S1-d. BtrSTED KIRKE H.\SSING HERRED mkring 1630 og 1666 havde Iiongen Patronatsret til Iiirkenr; 23. Juni 1721 blev Kirketienden, med Reservation af Iialdsretten,
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund
Læs mereRapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.
Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
Fig. 1. Tødsø. Ydre, set fra Sydøst. TØDSØ KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen. Ved kgl. Skøde af 8. Oktober 1721 blev Tienden afhændet til Peder Smeedgaard og medinteresserede
Læs mere