Kliniske retningslinjer. Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kliniske retningslinjer. Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet"

Transkript

1 Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

2 Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

3 Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening, udgave, 1. oplag, 2012 ISBN xxxxxxxx Manuskript Udarbejdet af repræsentanter fra regionernes radiologiske afdelinger samt repræsentanter fra Dansk Kiropraktor Forening: Tue Secher Jensen (formand for arbejdsgruppen), kiropraktor, seniorforsker, Rygcenter Syddanmark Trine Torfing, specialeansvarlig overlæge, klinisk lektor, Radiologisk Afdeling, OUH Henrik Echternach Gregersen, ledende overlæge, Radiologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Erik Lundorf, overlæge, MR-centret, Aarhus Universitetshospital Lone Morsel, overlæge, Radiologisk Afdeling, Glostrup Sygehus Susanne Skov Vendrup, kiropraktor, privatpraksis, Holbæk Peter Kryger Baggesen, kiropraktor, privatpraksis, Roskilde Forlagsredaktion Birgitte Dansgaard, Komiteen for Sundhedsoplysning Grafisk tilrettelæggelse Peter Dyrvig Grafisk Design Trykkeri Scanprint

4 Indhold Definitioner og forkortelser 4 Læsevejledning 7 Overordnet om disse retningslinjer 8 Baggrund 8 Formål 11 Metode 11 Anbefalinger for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet 24 Columna 26 Overekstremiteter 30 Underekstremiteter 34 Bilag 1 Organisation 39 Bilag 2 Radiologiske undersøgelser Bilag 3 Canadiske og engelske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet 45 Litteratur 56

5 Definitioner og forkortelser Anatomiske begreber I disse anbefalinger er der anvendt anatomiske strukturer og regioner. Overordnede anatomiske områder er angivet på dansk (undtaget er thorax og columna). Specifikke led er tilstræbt navngivet med danske betegnelser, mens specifikke anatomiske strukturer, som knogler, landemærker m.m. angives med den latinske betegnelse. De fleste sygdomme og symptomer angives ved deres almindelige (oftest latinske) lægelige betegnelse. Oversigt: definitioner og forkortelser AC-led Aksiale skelet Aksial artrit Artrit Bursitis CT DKF DRS Enthesopati Evidensniveau Klinisk mistanke om fraktur Acromioclavikulærled Ryggen, fra underkanten af kraniet (basis cranii) til og med korsbenet (os sacrum) og bækkenleddene (sacroiliacaleddene) Artrit (se nedenfor), som primært rammer led i rygsøjlen og sacroiliacaled Begreb, der dækker over inflammatoriske forandringer i og omkring et led Irritation af en slimsæk Computer Tomografi anvender ioniserende stråling Dansk Kiropraktor Forening Dansk Radiologisk Selskab Forandring i overgangen mellem sene og knogle Styrke af evidensen for en given anbefaling. Adapteret fra de inkluderede guidelines, se Tabel 1 under afsnittet Metode i hoveddokument Relevant traume med deraf følgende direkte og indirekte ømhed 4

6 Oversigt: definitioner og forkortelser Kræftpakke Sundhedsstyrelsens pakke for udredning af knogle- og bløddelstumorer samt metastaser. Anvendes ved følgende tilstande: Tumorer i bløddele > 5 cm i diameter Tumorer i bløddele på eller under fascien Palpabel tumor i knogle Dybe vedvarende knoglesmerter uden anden oplagt ortopædkirurgisk forklaring Tumorer i bløddele i hurtig vækst (disse patienter skal henvises umiddelbart). Normalt vil man forlange, at der er en kendt malign tumor, der kan metastasere til pågældende organ/region, før man kan mistænke metastaser. Det er dog kendt, at visse tumorformer debuterer ved fund af metastase. Der henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside for yderligere information: Metastasepakke: metast_uorgspec.pdf Sarkompakken: SarkomerKnogleBloeddele3udg.pdf Modalitet MR/MRI OAR OE OKR Teknik eller apparat(er), der indgår i optagelsen eller dannelse af billeder af et bestemt område i kroppen. Kan fx være et røntgenapparat, en UL-, MR- eller CT-scanner Magnetisk Resonans. Anvender ikke ioniserende stråling. Ikke alle patienter kan scannes grundet visse metal- og pacemakertyper samt klaustrofobi og kropsstørrelse Ottawa Ankle Rules Overekstremiteten Ottawa Knee Rules 5

7 Oversigt: definitioner og forkortelser Radikulære smerter RCT Relevant behandling RLTN Røntgen /XR Rygsmerter Røde flag SC-led Scint SI-led Stakeholder Stressfraktur Tendinopati UE UL Smerter, der udgår fra eller opleves langs nervebaner Randomised Controlled Trial (randomiseret kontrolleret forsøg). Et randomiseret klinisk forsøg undersøger effekten af en behandling. Forsøget er kendetegnet ved, at patienter fordeles tilfældigt i to grupper, hvor den ene modtager en eksperimentel behandling, mens den anden modtager en kontrolbehandling Behandling ifølge gældende kliniske retningslinjer inden for det gældende område Regionernes Lønnings- og Takstnævn Røntgenundersøgelse. Undersøgelse med ioniserende stråling. Smerter, der opleves eller kan henføres til strukturer i eller omkring ryggens anatomiske strukturer. Røde flag er kliniske indikatorer for en mulig alvorlig tilstand, som kræver at blive yderligere undersøgt. Røde flag er oprindelig udviklet til brug ved akutte lændesmerter, men konceptet kan anvendes mere bredt i jagten på alvorlig underliggende patologi ved andre smertetilstande Sternoclavikulærled Scintigrafi, en nuklearmedicinsk undersøgelse. Anvender ioniserende stråling Sacroiliacaled Person, gruppe eller organisation, som har interesse i et givent projekt Ved vedvarende eller gentagen belastning kan der forekomme spontane frakturer af en normal knogle uden forudgående traume Forandring i sene. Fællesbetegnelse for overbelastnings- og inflammatoriske forandringer i sener Underekstremiteten Ultralydscanning. Avanceret ekkolod. Anvender ikke ioniserende stråling 6

8 Læsevejledning Disse retningslinjer beskriver anbefalinger til billeddiagnostisk udredning af patienter med smerter og problemer i bevægeapparatet. Anbefalingerne er opdelt i tre overordnede anatomiske regioner: Columna Columna cervicalis (nakkerygsøjle) Columna thoracalis (brystrygsøjle) Columna lumbalis (lænderygsøjle) Overekstremitet (arm) Skulder, inkl. sternoclaviculær- og acromioclaviculærled Albue Håndled, hånd og fingre Underekstremitet (ben) Hofte Knæ Ankel Fod, fodled og tæer Til læsere, som er interesserede i at vide, hvordan anbefalingerne er frembragt, vil arbejdsgruppen henlede opmærksomheden på afsnittet Metode, som sammenfatter søgning og kvalitetsvurdering af litteraturen samt udvikling af de endelige anbefalinger. 7

9 Overordnet om disse retningslinjer Disse retningslinjer er udarbejdet på initiativ af Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening (DKF) på baggrund af overenskomsten fra 2010 mellem de to parter, hvor det blev besluttet, at der skulle udarbejdes kliniske retningslinjer på det billeddiagnostiske område i samarbejde med speciallæger i radiologi, se side 35-36: Praksisoverenskomst_2010.pdf Retningslinjerne er primært målrettet kiropraktorer, men arbejdsgruppen finder, at retningslinjerne også vil kunne være til gavn for andre behandlere i primær- og sekundærsektoren, som henviser til eller anvender billeddiagnostik i forbindelse med udredning af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Dette skal især ses i forhold til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes opdaterede nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet. Information om organiseringen og udarbejdelse af disse retningslinjer er beskrevet i detaljer i afsnittet Metode samt i Bilag 1 Organisation. Baggrund Billeddiagnostik og bevægeapparatet Ved start af udarbejdelsen af disse retningslinjer (ultimo 2011), fandtes der ikke opdaterede nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet. De senest opdaterede retningslinjer på dette område er Vejledninger vedr. radiologiske procedurer (3. udgave) udgivet af Dansk Radiologisk Selskab i , som dækker samtlige radiologiske procedurer samt kiropraktorernes Røntgenundersøgelse i kiropraktorpraksis 2 ligeledes fra Da det billeddiagnostiske område er i konstant udvikling både teknisk og fagligt, er det vigtigt, at der forefindes opdaterede evidensbaserede retningslinjer på området. Patienttilstande for bevægeapparatet Ifølge den nyeste undersøgelse af den voksne befolknings sundhed og sygelighed (SUSY 2010), som er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, SDU (SIF), er relativt mange voksne danskere generet af smerter og ubehag fra bevægeapparatet. Over personer i undersøgelsen svarede bl.a. på spørgsmål om, hvorvidt de inden for de seneste 14 dage havde været generet af smerter og ubehag fra områder og/eller led i kroppen. Andelen af personer, som svarede Ja, meget generet var 8

10 14,9 % for smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led, 14,0 % for smerter eller ubehag i ryg eller lænd og 13,3 % for smerter eller ubehag i skulder eller nakke 3. Forbrug af billeddiagnostik I 2010 blev der på danske sygehuse registreret radiologiske undersøgelser af bevægeapparatet, se bilag 2. Heraf var røntgenundersøgelser af bevægeapparatet (columna, over- og underekstremitet). Til sammenligning blev der i 2010 foretaget i alt røntgenundersøgelser i kiropraktorpraksis 4. Om røntgen Der er knyttet særlige problemstillinger til anvendelsen af de billeddiagnostiske undersøgelser, som omfatter brugen af ioniserende stråling her specielt konventionel røntgenundersøgelse og CT-skanning. Brugen af medicinsk røntgen er reguleret af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 975 af 16. december 1998, Bekendtgørelsen om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter i daglig tale Røntgenbekendtgørelsen 5. Bekendtgørelsen beskæftiger sig den billedskabende proces I Røntgenbekendtgørelsen stilles der krav til såvel anlæggets ansvarlige leder som til de personer, der henviser til røntgenundersøgelse. I bekendtgørelsen præciseres begge parters ansvar for, at undersøgelsen er berettiget og at unødige dobbeltundersøgelser undgås (Røntgenbekendtgørelsen, 66). Selvom der er ret begrænsede sundhedsskadelige effekter af de mængder ioniserende stråling, som benyttes i forbindelse med røntgenundersøgelser, skal de strålehygiejniske forhold tages i betragtning ved henvisning til røntgenundersøgelse. Dette har ikke mindst betydning, da konventionel røntgenundersøgelse fortsat er den mest benyttede billeddiagnostiske undersøgelsesmetode i Danmark. Brugen af røntgenundersøgelse af især columna har påkaldt sig en del opmærksomhed de senere år pga. faglige diskussioner om undersøgelsens anvendelighed. Emnet har bl.a. været belyst i Sundhedsstyrelsens MTV-rapport Røntgenundersøgelse af lænderyggen hos årige henvist fra primærsektoren en medicinsk teknologivurdering fra Emnet har ligeledes været belyst i Lændesmerter og Kiropraktik: Et dansk evidensbaseret kvalitetssikringsprojekt udgivet i 2006 af Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Indikationsgrundlaget for billeddiagnostisk undersøgelse kan i visse tilfælde influeres af den påtænkte behandling. Som eksempel herpå kan nævnes behandlerens overvejelser om kontraindikationer til manipulationsbehandling jvf. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om kiropraktorvirksomhed. 9

11 For at sikre et sammenhængende sundhedsvæsen er det vigtigt, at tidligere undersøgelser er tilgængelige i forbindelse med sektorskift. Det er forventningen, at opbygningen af en landsdækkende digital billeddatabase vil lette tilgængeligheden af tidligere undersøgelser eller undersøgelser foretaget i parallelt regi vil minimere unødige dobbeltundersøgelser. Et eksempel på en landsdækkende digital billeddatabase er de danske kiropraktorers fælles billeddatabase KirPACS. Sygehuse, speciallæger og andre aktører kan på anmodning opkobles til KirPACS ved henvendelse til Nordisk Institut for Kiropraktik og Kliniks Biomekanik. Der er indgået aftale om, at KirPACS skal tilsluttes det fremtidige Nationale Billedindeks. Det var oprindelig arbejdsgruppens intention at udarbejde minimumskrav for billeddiagnostiske undersøgelser. Desværre var dette ikke muligt grundet manglende data i de inkluderede guidelines. Det skal dog nævnes, at der fra EU s side er fremsat minimumskrav vedrørende kvalitet og projektion af røntgenundersøgelser. Både radiologer 6 og kiropraktorer 7 har hver for sig udformet minimumskrav, som er anvendelige i henholdsvis sekundærsektor og i kiropraktorpraksis. Begge sæt anbefalinger overholder EU s minimumskrav. Der synes dog at være et behov for, at radiologer og kiropraktorer opnår konsensus vedrørende projektionsmæssige og optagetekniske forhold, således at billederne er anvendelige i både primær og sekundærsektoren. Målgrupper for retningslinjerne hvem gælder disse retningslinjer for? Patientgruppe Voksne (personer over 18 år) med lidelser i bevægeapparatet, dvs. knogler, muskler, led, sener og ligamenter. Klinikere Retningslinjerne er primært udarbejdet til brug for kiropraktorer i forbindelse med udredning og behandling af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Arbejdsgruppen finder dog, at retningslinjerne også vil være til gavn for andre behandlere i primær- og sekundærsektoren, som henviser til eller anvender billeddiagnostik i forbindelse med udredning af patienter med lidelser i bevægeapparatet. Dette skal især ses i forhold til, at der på nuværende tidspunkt ikke findes opdaterede nationale retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet. 10

12 Formål Disse kliniske retningslinjer er tiltænkt: at være et redskab for alle, der henviser til billeddiagnostiske undersøgelser at medvirke til udførelse af den rigtige undersøgelse til den rigtige patient/tilstand på det rigtige tidspunkt at medvirke til at nedbringe antallet af unødvendige undersøgelser at medvirke til at undgå dobbeltundersøgelser at begrænse anvendelsen af medicinsk ioniserende bestråling at være et redskab for kvalitetssikring og audit. Metode Grundet de tidsmæssige rammer besluttede gruppen, at de nationale retningslinjer skulle baseres på en adoptering og adaptering af eksisterende publicerede retningslinjer. Litteratur Inklusionskriterier for søgning efter eksisterende retningslinjer: Publiceret inden for de seneste 5 år ( ) Dækker hele det muskuloskeletale område (columna samt over- og underekstremitet) Nationale retningslinjer. Søgestrategi Der blev søgt i følgende databaser: MEDLINE, EMBASE, Cochrane, Guidelines International Network (GIN) og National Guideline Clearinghouse. Ved søgning i databaser blev der anvendt en kombination af MeSH-søgeord og nøgleord i fritekst, som dækkede emnerne guidelines, imaging og muskuloskeletal. Litteratursøgningen blev suppleret med litteratur anbefalet af arbejdsgruppens medlemmer og deres netværk. 11

13 Eksempel på søgning fra PubMed (Medline): ( practice guideline [Publication Type] OR practice guidelines as topic [MeSH Terms] OR clinical practice guideline [All Fields]) AND ( diagnostic imaging [MeSH Terms] OR imaging[all Fields]) AND (( Spine [Mesh] OR spine[text Words]) OR Lower Extremity [Mesh] OR Upper Extremity [Mesh]) Resultat af litteratursøgning Søgning og sortering af litteraturen blev foretaget af én person fra arbejdsgruppen (TSJ) i januar Søgning i de angivne databaser gav følgende hits, som blev hentet ned til sortering i referenceprogrammet EndNote: 1. Medline, n= Embase, n= Cochrane, n=31 4. Guidelines International Network, n=22 5. National Guideline Clearinghouse, n=210 Efter sortering på årstal ( ) og dubletter var der 432 titler tilbage. Efter sortering på titel og abstracts blev identificeret et sæt retningslinjer, fordelt på fire publikationer, som opfyldte inklusionskriterierne. De resterende 427 titler blev ekskluderet, fordi de kun dækkede et enkelt anatomisk område og derfor ikke opfyldte alle inklusionskriterierne, som er nævnt ovenfor. Ved en supplerende gennemgang og søgning på tidligere kendte retningslinjer, blev yderligere et sæt retningslinjer identificeret, så det endelige antal kom op på to sæt retningslinjer, fordelt på fem publikationer: Canadiske retningslinjer: Bussieres, A. E., C. Peterson, et al. Diagnostic imaging practice guidelines for musculoskeletal complaints in adults an evidence-based approach: Introduction (2007) J. Manipulative Physiol Ther 30(9): Part 1. Lower extremity disorders (2007) J. Manipulative Physiol Ther 30(9): Part 2: upper extremity disorders (2008). J. Manipulative Physiol Ther 31(1): Part 3: spinal disorders (2008). J. Manipulative Physiol Ther 31(1): Engelske retningslinjer: The Royal College of Radiologists. irefer; seventh edition of imaging referral guidelines from The Royal College of Radiologists,

14 Beskrivelse af inkluderede retningslinjer De canadiske retningslinjer er udgivet i 2007 og 2008 og udarbejdet af kiropraktorer til brug for kiropraktorer og andre primærsektor-behandlere. Anbefalingerne er baseret på litteraturgennemgange, Delphi-undersøgelser samt eksternt review blandt relevante stakeholders, herunder radiologer. De canadiske retningslinjer er forholdsvis detaljerede i forhold til de valgte patienttilstande, og der er en direkte sammenhæng mellem anbefalingerne og den underliggende evidens synliggjort ved referencer til primærlitteraturen. Retningslinjerne er publicerede i et anerkendt peer-reviewed og indekseret tidsskrift og kan findes ved søgning i relevante databaser. De engelske retningslinjer er udarbejdet af radiologer til brug for alment praktiserende læger og andre behandlere i primær sektor. Udgaven, som er udgivet i 2012 er en opdatering af de oprindelige engelske retningslinjer udgivet i De engelske anbefalinger er, ligesom de canadiske, baseret på litteraturgennemgange og Delphi-processer. De engelske retningslinjer er blevet gennemgået og akkrediteret af National Health Service (NHS Evidence) 9, men er ikke publiceret i peer-reviewed tidsskrifter. Anbefalingerne inden for bevægeapparatet er forholdsvis få og organiserede i mere overordnede patienttilstande. Til forskel fra de canadiske retningslinjer er der ikke et direkte link mellem anbefalingerne og den bagvedliggende evidens, hvilket gør det umuligt for læseren at vurdere, på hvilken baggrund anbefalingerne er givet. De engelske retningslinjer er kun tilgængelige mod betaling og kunne ikke findes under litteratursøgningen i forbindelse med disse retningslinjer. Vurdering af kvalitet Til kvalitetsvurdering af de inkluderede guidelines anvendte arbejdsgruppen The Appraisal of Guidelines for Research and Evaluation (AGREE) Instrument II, som er udarbejdet specifikt med henblik på at kvalitetsvurdere retningslinjer 10. AGREE II vurderer kvaliteten af et sæt retningslinjer ud fra 23 spørgsmål fordelt over 6 domæner; Formål og afgrænsning af område (3 spørgsmål) Stakeholder-indragelse (3 spørgsmål) Stringens i udvikling (8 spørgsmål) Overskuelighed i præsentation (3 spørgsmål) 13

15 Anvendelighed (4 spørgsmål) Redaktionel uafhængighed (2 spørgsmål). Ud fra de enkelte spørgsmål udregnes en score fra % for hvert af de 6 domæner. AGREE II anbefaler, at de enkelte brugere fastsætter deres egne kriterier for, hvad der anses for god kvalitet. Der er ikke i AGREE II opsat kriterier for en grænse mellem god og dårlig kvalitet for retningslinjer. Arbejdsgruppen valgte derfor ikke at prædefinere en grænse for god og dårlig kvalitet, men at lægge vægt på anbefalinger og evidensniveau for de retningslinjer, som scorede højest point i kvalitetsvurderingen, se også afsnittene Anbefalinger og Evidensniveauer. Forud for selve kvalitetsvurderingen blev arbejdsgruppen trænet i anvendelsen af AGREE II ud fra det undervisningsmateriale og de træningsretningslinjer, som er tilgængelige på AGREE II s hjemmeside. Resultat af kvalitetsvurdering Kvalitetsvurderingen af de canadiske retningslinjer blev foretaget af tre grupper/ personer fra arbejdsgruppen, mens de engelske retningslinjer blev vurderet af to grupper/personer. For de engelske retningslinjers vedkommende havde 5 ud af 6 domæner en score over 50 % og et domæne blev scoret over 75 %. For de canadiske retningslinjers vedkommende blev alle 6 domæner scoret over 50 % og 4 domæner havde en score over 75 %, se tabel 1, side 15. Den overvejende grund til, at der blev givet lav score inden for enkelte domæner for de engelske guidelines, var, at det ikke var muligt at svare på de stillede spørgsmål grundet manglende information på hjemmesiden for retningslinjerne. Dette gælder primært information om, hvilken primærlitteratur som ligger til grund for anbefalingerne samt forhold omhandlende redaktionel uafhængighed. 14

16 Tabel 1. Resultater af kvalitetsvurderingen opdelt efter de 6 domæner, som anvendes i AGREE II. Domæne Canadiske guidelines Engelske guidelines Formål og afgrænsning af område (3 spørgsmål) Stakeholder-indragelse (3 spørgsmål) Stringens i udvikling (8 spørgsmål) Overskuelighed i præsentation (3 spørgsmål) Anvendelighed (4 spørgsmål) Redaktionel uafhængighed (2 spørgsmål) 94 % 74 % 81 % 72 % 86 % 55 % 78 % 83 % 67 % 64 % 71 % 6 % Anbefalinger I det følgende findes anbefalinger (med angivelse af evidensniveau) for de hyppigste patienttilstande inden for columna, over- og underekstremitet. Der er anvendt én af følgende tre anbefalinger for hver patienttilstand: Indiceret: Disse undersøgelser kan bidrage til udredningen af den givne patienttilstand. Ikke indiceret: Disse undersøgelser bidrager IKKE til udredningen af den givne patienttilstand. Indiceret i specielle tilfælde: Disse undersøgelser kan i specielle tilfælde anvendes i udredningen af patienttilstanden. Dette giver den billeddiagnostiske instans, som er ansvarlig for at udføre undersøgelsen, mulighed for at foretage den givne undersøgelse, hvis det skønnes, at den kan bidrage til udredningen af patienttilstanden. For hver af de enkelte patienttilstande blev de engelske og canadiske retningslinjer gennemgået systematisk og anbefalingerne (inkl. evidensniveau) blev kopieret til et arbejdsdokument. For hver patienttilstand blev de udenlandske anbefalinger diskuteret blandt arbejdsgruppens medlemmer og oversat/adopteret til en af ovenstående danske anbefalinger. 15

17 Grundet at de to udenlandske retningslinjer ikke er ens opbygget i forhold til af anbefalinger for forskellige patienttilstande, var der ofte diskrepans mellem de to. I disse tilfælde valgte arbejdsgruppen at vægte anbefalingerne fra de canadiske retningslinjer højere end de engelske, grundet den højere kvalitetsvurdering af de disse retningslinjer. For patienttilstande, hvor der ikke kunne findes anbefalinger i de udenlandske retningslinjer, valgte arbejdsgruppen at lade disse tilstande udgå. Evidensniveauer For at give et overblik over evidensniveauet for de enkelte anbefalinger blev den foreliggende evidens adapteret fra de inkluderede guidelines og sammenfattet i tre evidensniveauer A, B og C, se tabel 2, side 17. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem evidensniveauerne i de canadiske og engelske retningslinjer, valgte arbejdsgruppen at overføre evidensniveauet fra de canadiske retningslinjer grundet deres højere kvalitetsscore. I tilfælde hvor der var usikkerhed om evidensniveauet i de canadiske og engelske retningslinjer, valgte arbejdsgruppen at tildele evidensniveau C. 16

18 Tabel 2. Oversigt over evidensniveauer anvendt i disse retningslinjer. Arbejdsgruppens retningslinjer [A] Stærk evidens [B] Moderat evidens [C] Svag evidens Canadiske retningslinjer A At least one meta-analysis, systematic review or RCT rated as 1++, and directly applicable to the target population; or a systematic review of RCTs or a body of evidence consisting principally of studies rated as 1+, directly applicable to the target population and demonstrating overall consistency of results B A body of evidence including studies rated as 2++, directly applicable to the target population and demonstrating overall consistency of results; or extrapolated evidence from studies rated as 1++ or 1+ C A body of evidence including studies rated as 2+, directly applicable to the target population and demonstrating overall consistency of results; or extrapolated evidence from studies rated as 2++** D Evidence level 3 or 4; or extrapolated evidence from studies rated as 2+; or evidences from trials classified as (minus) regardless of the level Good practice point (GPP) Recommended best practice based on the clinical experience of the guideline development group, without research evidence Engelske retningslinjer A High-quality diagnostic studies in which a new test is independently and blindly compared with a reference standard in an appropriate spectrum of patients Systematic review and meta-analyses of such high-quality studies B Studies with a blind and independent comparison of the new test with the reference standard in a set of nonconsecutive patients or confined to a narrow spectrum of patients Studies in which the reference standard was not applied to all patients Systematic reviews of such studies C Studies in which the reference standard was not objective Studies in which the comparison of the new test with the reference standard was not blind or independent Studies in which positive and negative test results were verified using different reference standards Expert opinion 17

19 Faglig vurdering af anbefalinger De kliniske retningslinjer blev sendt til ekstern bedømmelse hos to reviewere (medio 2012) med henblik på kritisk vurdering af den valgte metode. Kommentarer fra reviewerne sammenfattes og præsenteres anonymt i de færdige retningslinjer. Høring hos stakeholders De kliniske retningslinjer blev sendt i høring hos relevante stakeholders (august 2012). Disse blev bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål: I hvilket omfang vil der efter jeres vurdering være behov for de fremsendte retningslinjer både generelt og inden for jeres organisation? Hvor anvendelige er disse retningslinjer for medlemmerne af jeres organisation? Hvordan forestiller i jer at disse retningslinjer kan implementeres for medlemmerne af jeres organisation? Indeholder disse retningslinjer væsentlige mangler, som besværliggør implementering? Arbejdsgruppen har foreslået følgende stakeholders (i ikke prioriteret rækkefølge), som kan inddrages i høringsprocessen: Dansk Radiologisk Selskab Dansk Forening for Muskuloskeletal Radiologi Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Ortopædisk Selskab Nuclearmedicinsk Selskab Dansk Reumatologisk Selskab Dansk Neurokirurgisk Selskab Dansk Neurologisk Selskab Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin Dansk Selskab for Muskuloskeletal Medicin Danske Fysioterapeuter Dansk Sygepleje Selskab Radiograf Rådet Danske Patienter Kiropraktik & sundhed Dansk Kiropraktor Forening Danske Regioner Sundhedsstyrelsen 18

20 Kommentarer fra stakeholders blev sammenfattet og præsenteret anonymt (se nedenfor). Formidling og implementering af retningslinjerne Retningslinjerne udgives som en gratis og offentlig tilgængelig web- og mobiludgave samt i en trykt udgave, som distribueres til medlemmer af DKF og DRS. Begge platforme forventes klar ultimo Det vil være muligt at downloade og printe anbefalingerne gratis fra webudgaven. Udgifter i forbindelse med udarbejdelse af webudgaven og trykning er indeholdt i budgettet. Der er ikke afsat midler til formidling ud over det, som er beskrevet i dette afsnit. For at sikre et overordnet kendskab til og forståelse af retningslinjernes anbefalinger for kiropraktorer og radiologer er det planlagt, at de kliniske retningslinjer fremlægges på DKF s faglige kongres november 2012 samt på DRS Årsmøde januar Arbejdsgruppen foreslår derudover. at de kliniske retningslinjer formidles ad følgende kanaler: Artikler/notitser i fagblade (Ugeskrift for Læger, DRS medlemsblad Kiropraktoren, Månedsskrift for Almen Praksis, Radiografen m.fl.) Foredrag/Workshops i forbindelse med: temadage faglige kongresser de respektive faggruppers efteruddannelsesprogrammer Pensum på de relevante uddannelser (medicin, kiropraktor, radiograf m.fl.) Links til webudgaven fra organisationers egne hjemmesider. Arbejdsgruppens medlemmer kan deltage i formidling på alle niveauer efter nærmere aftale om særskilt honorering. Opdatering af retningslinjerne Arbejdsgruppen anbefaler, at de kliniske retningslinjer opdateres løbende i forbindelse med opdateringen af de tilgrundliggende retningslinjer eller i stedet hvert år. For at sikre, at retningslinjerne bygger på den bedst mulige evidens, anbefaler arbejdsgruppen, at der i forbindelse med opdateringen afsættes de nødvendige ressourcer til at kunne foretage en systematisk søgning og granskning af primærlitteraturen på området. 19

21 Evaluering af retningslinjerne Disse retningslinjer har ikke været systematisk afprøvet eller evalueret i praksis. Anbefalingerne er udarbejdet af arbejdsgruppen og diskuteret med fagpersoner inden for både primær- og sekundærsektor, herunder kiropraktor-baggrundsgruppen og radiologer. Anbefalingerne er udført, så de i videst mulige omfang kan anvendes i både primær- og sekundærsektor, og arbejdsgruppen mener derfor, at der er taget højde for retningslinjernes anvendelighed. Der planlægges et evalueringsprojekt, hvis formål er at undersøge kiropraktorers syn på disse retningslinjer samt forbrug af og indikationen for anvendelse af røntgen af columna før og efter implementering af disse retningslinjer. Økonomiske ressourcer til dette projekt er ikke indeholdt i budgettet for disse retningslinjer og må nødvendigvis finansieres eksternt. Risiko for bias Interessenter Disse retningslinjer er udarbejdet af radiologer og kiropraktorer inden for rammerne af overenskomstaftalen mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Det kan argumenteres, at inklusion af andre fag- og patientgrupper i arbejdsgruppen kunne have bidraget yderligere til et mere komplet sæt retningslinjer i forhold til de valgte patienttilstande og anbefalinger. Udarbejdelsen af disse retningslinjer er sket på baggrund af anbefalinger fra to eksisterende sæt retningslinjer, hvoraf de engelske er udarbejdet i samarbejde med et stort antal medicinske specialer og grupper af patienter. Arbejdsgruppen mener derfor at anbefalingerne i dette dokument er dækkende for en bred vifte af faggrupper i forhold til, hvad der kan anses som best practise inden for billeddiagnostisk udredning af problemer med bevægeapparatet. Stringens i metoden Litteratursøgning samt sortering af litteraturen er kun blevet foretaget af én person, hvilket medfører en risiko for selektionsbias i forhold til de inkluderede retningslinjer. Arbejdsgruppen vurderer, at denne risiko er minimeret ved at denne proces blev udført af en person med stor forskningserfaring inden for litteratursøgning. Anbefalingerne i dette dokument er fremkommet på baggrund af en adoptering og adaptering af eksisterende retningslinjer og ikke ved en systematisk granskning af primærlitteraturen. Denne metode medfører en risiko for, at eventuelle fejl i de tilgrundliggende guidelines kan være overført til disse anbefalinger. 20

Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Kliniske retningslinjer Billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor

Læs mere

Dagens program. Kort baggrund. Kort baggrund. Status. Status. Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Dagens program. Kort baggrund. Kort baggrund. Status. Status. Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Dagens program Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Kiropraktor Line Press Sørensen Kiropraktor, røntgenkonsulent Klaus Doktor Kiropraktor, seniorforsker Tue

Læs mere

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Bilag 4 Høringssvar Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet I det følgende er de indkomne høringssvar sat op anonymt og i tilfældig rækkefølge: Š Der gives i disse

Læs mere

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet

Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Kliniske retningslinjer for billeddiagnostiske undersøgelser af bevægeapparatet Kiropraktor, seniorforsker Tue Secher Jensen Kiropraktor, røntgenkonsulent Klaus Doktor Kiropraktor, Carsten Hviid Overenskomst

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland

Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland Svarrapport 27 kiropraktorer 2014 Audit om billeddiagnostik af columna lumbalis i Region Sjælland 2014 Indledning: Denne rapport beskriver

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet. Klinisk radiologi. Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Diagnostiske strategier: Muskuloskeletal radiologi Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd eab@dadlnet.dk yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET

IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET IMPLEMENTERING AF KLINISKE RETNINGSLINJER FOR BILLEDDIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER AF BEVÆGEAPPARATET Tue Secher Jensen NIKKB, Odense Rygcenter Syddanmark, Middelfart SAMARBEJDSPARTNERE OG STØTTE APO-Odense

Læs mere

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB)

FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) FORLØBSBESKRIVELSE FOR PATIENTER MED AKUT LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (PROLAPSFORLØB) Patienter med akutte nerverodssmerter hører til blandt de allermest forpinte patienter, som varetages i kiropraktorpraksis.

Læs mere

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus

Udredningsstrategier. A-kursus i muskuloskeletal radiologi Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus A-kursus i muskuloskeletal radiologi 2016 Arne Lücke Røntgen og Skanning NBG Århus 1 Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægelsesapparatet. Modalitet Visitation Økonomi Strålehygiejne

Læs mere

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB

PROLAPSBEHANDLING OG PAKKEFORLØB KIROPRAKTIK 2014 Hvorfor pakkeforløb for prolaps? Baggrunden Faglige og politiske bevæggrunde Indholdet i en Lite version Faglige bevæggrunde: Uddannelse Billeddiagnostik Landsdækkende netværk Stort antal

Læs mere

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København

Kursus om Prolapsforløb og speciale 64. For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Kursus om Prolapsforløb og speciale 64 For kiropraktorerne i Region Hovedstaden lørdag den 13. september 2014, Bispebjerg Hospital, København Program Kl. 9.00: Ankomst - morgenkaffe Kl. 9.30 12.00 Velkomst

Læs mere

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning

Praksisenheden Århus. Kiropraktorerne i Region Midt. Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed for henvisning til MR-scanning Regionshuset Århus Kiropraktorerne i Region Midt Praksisenheden Århus Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N Tel. +45 8728 4571 Praksisenheden.aarhus@stab.rm.dk www.rm.dk Kære kolleger: Vedrørende: Mulighed

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose

National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Nationale kliniske retningslinjer (NKR) - spot på implementering National Klinisk Retningslinje for Knæartrose Baggrund for retningslinjen og betydningen set fra et ortopædkirurgisk perspektiv Søren Overgaard

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

Arne Lücke og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 12. 15. september 2016 Kursusleder: Arne Lücke og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

Audit på henvisninger

Audit på henvisninger Audit på henvisninger Radiograf Pia Baasch Baggrund Røntgenbekendtgørelse nr. 975, 1998. Tværfaglig temadag i 2003 med fokus på kvalitetsudvikling. Brainstorm som problemidentifikation 3 arbejdsgrupper

Læs mere

Skulderimpingement, udredning og behandling

Skulderimpingement, udredning og behandling Skulderimpingement, udredning og behandling Simon Døssing M.D. PhD Afdelingslæge Artroskopisk sek=on Hvh/ NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PATIENTER MED UDVALGTE SKULDERLIDELSER

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed

MR-skanning. Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed MR-skanning Udgivet af Privathospitalet Valdemar, Billeddiagnostisk Enhed S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E MR-skanning giver en sikker og hurtig udredning af sygdomme i kroppen Privathospitalet

Læs mere

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis:

Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Henvisning til billeddiagnostisk udredning for almen lægepraksis og almen kiropraktorpraksis: Kiropraktor Carsten Hviid Banegårdsplads 4 8000 Århus C Danmark 10-05-2012 E-mail: carsten@kiropraktor-hviid.dk

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 8

Modulbeskrivelse for modul 8 Modulbeskrivelse for modul 8 Undersøgelse og behandling af belastningsskader og degenerative lidelser 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 8 (revideret d. 20.11.14) Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod

Læs mere

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR

HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? KIROPRAKTOR HVORNÅR ER KOMMUNIKATION RELEVANT? LÆGE KIROPRAKTOR HVORNÅR? Kommunikation mellem kiropraktoren og den praktiserende læge er vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats

Læs mere

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014

Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skema til høringssvar Praksisplan for Fysioterapi 2011-2014 Skemaet er inddelt i forhold til hvert afsnit med plads til bemærkninger til indholdet i hvert enkelt afsnit, dvs. de forskrevne tekster med

Læs mere

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck

APO. Faglig kongres 2014 Dansk Kiropraktorforening. Anders Munck APO Faglig kongres 214 Dansk Kiropraktorforening Anders Munck Generelt om APO APO er et selvstændigt projekt ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense APO er et ressourcecenter for kvalitetsudvikling

Læs mere

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR esaote. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR esaote Produktprogram 2011 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk Hvorfor er Scanex... Vi kender vores marked rigtig godt Vi forhandler kun noget vi kan stå inde for En SCAnex serviceaftale sikrer dig

Læs mere

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet

Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet April 2016 Redegørelse fra arbejdsgruppe om ydelses- og tilskudsstrukturen på kiropraktorområdet Baggrund og kommissorium I forbindelse med den seneste ændring af overenskomst om kiropraktik, der trådte

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER

MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER MUSKULOSKELETAL ULTRALYD (MSUS) 6. SEMESTER Michel Bach Hellfritzsch Overlæge Røntgen & Skanning Nørrebrogade 1 Give indblik i anvendelse af MSUS Vise indikationer for MSUS Sætte MSUS i relation til andre

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle

Røntgenhenvisningen Morten Kindt, Røntgenafdelingen, Vejle Røntgenhenvisningen 1 Røntgenhenvisningen Hvilke hensyn skal man tage, når man bestiller en billeddiagnostisk undersøgelse? 2 Fire vigtige hensyn Strålebeskyttelse Godt samarbejde med røntgenafdelingen

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler

Kommunikation kiropraktor-læge. Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Baggrund Aftaler Praktik Eksempler Fordele - Praktiske fordele i patientforløb Kvalitet Service Faglig profilering Økonomi For at styrke kvaliteten i patientbehandlingen er RLTN og DKF enige om at

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal

John Gelineck og Anne Grethe Jurik. Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal A-KURSUS I MUSKULOSKELETAL RADIOLOGI 7. 10. september 2015 Kursusleder: John Gelineck og Anne Grethe Jurik Kursussekretær: Dorthe Siggaard Sørensen Sted:, Nørrebrogade M-Auditoriet, bygning 3, 2. sal Mandag,

Læs mere

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk

MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013. SCANEX Medical Systems www.scanex.dk MR ESAOTE PRODUKTPROGRAM 2013 SCANEX Medical Systems www.scanex.dk HVORFOR ER SCANEX... VI KENDER VORES MARKED RIGTIG GODT VI FORHANDLER KUN NOGET VI KAN STÅ INDE FOR EN SCANEX SERVICEAFTALE SIKRER DIG

Læs mere

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby)

13/09/2015. Merrill s Atlas of Radiographic positioning and Radiologic Procedures (Mosby) 2 Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Når ryggen giver problemer

Når ryggen giver problemer Et fokuseret behandlingskoncept til personer, der oplever problemer i forbindelse med lænderyg eller med gener fra sædemuskulatur eller ben. Et aktivt og fokuseret behandlingskoncept Ryglidelser er et

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter Retningslinjer for visitation og henvisning af degenerative lidelser i columna - udsendes til relevante parter 17-12-2010 Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en høj aktivitet

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%(

I samtlige fem fælles akutmodtagelser i Region Midtjylland vil følgende specialer være repræsenteret. $'!!%( !""# $ % $!&% Der vil som hidtil være én neurokirurgisk afdeling i regionen, som varetager de højt specialiserede funktioner inden for neurokirurgien. Afdelingen er placeret på Århus Universitetshospital,

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

Patientforløbsprogram for rygområdet

Patientforløbsprogram for rygområdet Patientforløbsprogram for rygområdet Målgruppe Patienter med nyopståede lændesmerter med eller uden udstråling til ben. Der kan være tale om en førstegangsepisode, recidiv af tidligere tilfælde eller opblussen/

Læs mere

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital

MTV og 3 D Lise Ludvigsen. Trine Agertoft Lene Tarp. Radiologisk afdeling Odense Universitetshospital MTV og 3 D Lise Ludvigsen Janni Jensen Trine Agertoft Lene Tarp Medicinsk Teknologi Vurdering En alsidig systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende en medicinsk teknologi.

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database

The Joanna Briggs Institute EBP Database The Joanna Briggs Institute EBP Database JBI blev etableret i 1995 og er et verdensomspændende netværk, som søger at skabe videnskabeligt baserede, standardiserede arbejdsmetoder for sygeplejersker i store

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003.

Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003. Indenrigs - og Sundhedsministeriet Att. Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen Slotholmsgade 10-12 1216 København K 23.4.2003 Problemstilling Foreningen af Radiografer i Danmark tillader sig at henvende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Nationale referenceprogrammer og SFI

Nationale referenceprogrammer og SFI Nationale referenceprogrammer og SFI Lisbeth Høeg-Jensen Sekretariatet for Referenceprogrammer, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering www.sst.dk/sfr Sekretariatet for Referenceprogrammer

Læs mere

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge

Handlingsplan. Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 06.08.2011 Handlingsplan Fokusgruppe for kiropraktisk håndtering af børn og unge 1. Formål Fokusgruppen skal skabe et brugbart netværk og en platform for kiropraktorer med interesse eller subspeciale inden

Læs mere

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition

15/09/2016. Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus. Definition Positioning i ortopædisk radiologi Henrik E Gregersen Overlæge Radiologisk afdeling Aalborg Sygehus 1 2 Definition Læren om, hvordan en patient lejres i røntgenapparatet og hvordan røntgenapparatet indstilles,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning

Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen,

Modul 7. Gældende efteråret Katrine Borg-Hansen, Modul 7 Gældende efteråret 2016 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS-point på modulet... 3 4. Fagenes centrale temaer og læringsudbytte...

Læs mere

Patientvejledning. MR-scanning

Patientvejledning. MR-scanning Patientvejledning MR-scanning MR-scanning er den mest nøjagtige billeddiagnostiske metode til at stille diagnoser, og næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben, hofter, knæ,

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17

Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 5 Indhold Forord... 11 Redaktører... 13 Forfattere... 14 Del I Generelle aspekter ved behandling af ortopædkirurgiske patienter... 17 1 Om fagene... 19 Om ortopædkirurgien... 19 Om fysioterapi... 21 Om

Læs mere

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte:

Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Oplysninger for læge og forsikringssøgende/skadelidte: Attesten indgår som en del af aftalen mellem Forsikring & Pension og Lægeforeningen om attester og helbredsoplysninger mv. Til lægen Information til

Læs mere