HUD, KNOGLER & MUSKULATUR

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE December 2008 HUD, KNOGLER & MUSKULATUR Skru ned for parfumen! Pelle Hvenegaard er frontfigur i Miljøstyrelsens kampagne der skal rette fokus på, at vi bruger alt for meget parfume, og flere og flere udvikler hudallergi. Miljøstyrelsens kampagne vil lære unge om faren ved parfumen og hårfarve og forhindre, at de udvikler farlig allergi eller får udslæt. Drop solariet Skadestue for alle Leddegigt skal behandles Private sundhedsforsikringer Den dødelige modermærkekræft er i eksplosiv fremgang og er nu den mest almindelige form for kræft blandt unge kvinder. Sygdommen har dermed overhalet både livmoderhals- og brystkræft. Læs mere på side 4 Private behandlingstilbud skyder op i hele landet. På Frederiksberg i København har borgerne nu mulighed for at betale sig fra en hurtig behandling af benbrud, forstuvninger eller forkølelser. Læs mere på side 8 Leddegigt er en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal leve med smerter resten af livet. Men med hurtig diagnosticering og ny biologisk medicin kan patienterne få mange gode år at leve i og ofte også beholde deres arbejde i længere tid. Læs mere på side 10 Flere og flere virksomheder vælger at sikre deres ansatte via en privat sundhedsforsikring. Det betyder, at de ansatte kan gå ud af køen og komme hurtigere i behandling på et privathospital. Læs mere på side 20 Computerstyret motor forlænger benene? Læs mere side 22. ANNONCE ANNONCE Privathospitalet Hamlet Så er du i sikre hænder Døgnhospital vi er her for dig døgnet rundt Intensiv overvågning din tryghed som nyopereret patient Speciallæge i døgnvagt på hospitalet optimal sikkerhed dag og nat Besøg os på og bestil vores profilbrochure eller ring på PRIVATHOSPITALET HAMLET INDSTIK I BERLINGSKE TIDENDE JYLLANDS-POSTEN2008

2 December 2008 Den dødelige modermærkekræft er i eksplosiv fremgang og er nu den mest almindelige form for kræft blandt unge kvinder. Sygdommen har dermed overhalet både livmoderhals- og brystkræft. Læs mere på side 4 ANNONCE Private behandlingstilbud skyder op i hele landet. På Frederiksberg i København har borgerne nu mulighed for at betale sig fra en hurtig behandling af benbrud, forstuvninger eller forkølelser. Læs mere på side 8 Leddegigt er en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal leve med smerter resten af livet. Men med hurtig diagnosticering og ny biologisk medicin kan patienterne få mange gode år at leve i og ofte også beholde deres arbejde i længere tid. Læs mere på side 10 Døgnhospital vi er her for dig døgnet rundt Intensiv overvågning din tryghed som nyopereret patient Speciallæge i døgnvagt på hospitalet optimal sikkerhed dag og nat Besøg os på og bestil vores profilbrochure eller ring på INDSTIK I BERLINGSKE TIDENDE JYLLANDS-POSTEN2008 Flere og flere virksomheder vælger at sikre deres ansatte via en privat sundhedsforsikring. Det betyder, at de ansatte kan gå ud af køen og komme hurtigere i behandling på et privathospital. Læs mere på side 20 ANNONCE PRIVATHOSPITALET HAMLET 2 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Indledning Alt med måde! Ofte rummer de gode gamle ordsprog stadigvæk megen visdom. Her er i hvert fald ét, vi roligt kan læne os op ad, hvis vi vil fremme vores egen sundhed. Vi får mere og mere viden om vores egen krop og det sunde liv. Forskningsresultater og ny teknologi giver os unik information. Men de bringer os også så detaljeret viden, at billedet af vores krop og sundhed ind imellem bliver så pixeleret, at vi ikke kan skabe et overblik over, hvad vi egentlig skal gøre og ikke gøre for at gavne vores egen sundhed. Billedet forplumres også af, at vi mennesker (heldigvis) er forskellige, så hvad der virker for - og påvirker den ene, ikke nødvendigvis gælder for den anden. Derfor er det selvfølgelig både forvirrende og frustrerende, når vi den ene dag får at vide at det eneste saglig gørende, er omlægning af fx. vores kost eller motionsvaner i den ene eller den anden retning og den næste bliver advaret om, at lige præcis dén adfærd kan give følgesygdomme og mangelsymptomer. Hvad skal vi så stille op, hvis vi vil sikre vores egen sundhed, og hvorfor kan vi ikke få klare og entydige anbefalinger, der holder i længden? Alkohol er et godt eksempel. Her havde vi lige lært, at alkohol skulle forsages til gavn for vores hjerneceller, og for at undgå overvægt og sukkersyge. Så kom nyheden om, at rødvin formodentlig er gavnligt, hvis vi vil forebygge hjerte-karsygdomme en viden, der hurtigt kunne blive til en god undskyldning for alt for mange ekstra glas. Sammenhængen mellem rødvin og hjerte- karsygdomme er jo kun én ud af et større kompleks. Ihukommende det gode ordsprog - alt med måde burde svaret være evident: at begrænse sig til et enkelt glas uanset ugedagen eller et par glas til festen eller søndagsmiddagen. En balancegang, der forhåbentlig både tilgodeser hjertekarsygdommene og psyken og ikke giver uhelbredelig skade på hverken hjernecellerne eller for store fedtdepoter på sidebenene. Motion er jo godt for vores krop! Ja, ½ times daglig motion, der får pulsen i vejret. Det er altså godt at cykle på arbejde eller bruge trappen i stedet for elevatoren, tage en løbetur eller gå en rask tur med hunden. Men den hårde motion, som maratonløbet eller hård, daglig fysisk træning går for vidt og giver skader på muskler, led og knogler. Når vi taler om hud og knogler, er D-vitamin debatten et godt eksempel på, at vi skal finde balancen. D-vitamin er godt for mangt og meget: D-vitamin skal bruges til opbygning af knoglerne og kan efter alt at dømme modvirke udvikling af forskellige sygdomme fx kræft i bryst og prostata. D-vitamin dannes af huden, når den rammes af UV-stråling fra solen. Men UV-stråling er også den direkte årsag til kræft, og danskernes adfærd i sol og solarium har været så uhensigtsmæssig i så mange år, at kræft i huden er blevet vores hyppigste kræftform. Kan behovet for D-vitamin så gå hånd i hånd med kræftforebyggelse? Svaret er ja: En sund adfærd i solen, hvor vi undgår skoldninger og skader og ikke ligger og steger, giver rigeligt med D-vitamin til gavn for knogler og forebyggelse af sygdom. Det er beklageligt, at fronterne i debatten ofte bliver trukket så hårdt op, at det bliver et enten eller, og ikke et alt med måde. Vi skal hverken være solfanatikere eller solforagtere for at få balance i vores D-vitamin regnskab. Og sådan står det såmænd nok til med næsten alt andet af det vi kan og bør gøre for at få en velfungerende krop og skabe et sundt liv: Alt med måde! Anja Philip Projektchef, Kræftens Bekæmpelse Vi lever i et velfærdssamfund i et af verdens rigeste lande. På trods af denne konstatering lever vi iblandt mere end danskere, der dagligt kæmper med muskel- og knoglesmerter. Forekomsten af kroniske smerter og sygdomme er hastigt stigende, og behovet for oplysning og information er mere aktuelt end nogensinde. God fornøjelse med læsningen. Drop solariet HUD, KNOGLER & MUSKULATUR Skadestue for alle Computerstyret motor forlænger benene? Læs mere side 22. Skru ned for parfumen! Pelle Hvenegaard er frontfigur i Miljøstyrelsens kampagne der skal rette fokus på, at vi bruger alt for meget parfume, og flere og flere udvikler hudallergi. Miljøstyrelsens kampagne vil lære unge om faren ved parfumen og hårfarve og forhindre, at de udvikler farlig allergi eller får udslæt. Leddegigt skal behandles Private sundhedsforsikringer Privathospitalet Hamlet Så er du i sikre hænder Indhold Drop solariet hvis du vil undgå kræft side 4 Knogleskørhed overses af læger side 6 Unge skal have gode parfumevaner side 8 Den private skadestue er for alle side 8 Leddegigt skal behandles hurtigt side 10 Svært at leve med psoriasis side 10 Det er ikke synd for mig side 11 Knoglerne har brug for D-vitamin side 12 Mangel på speciallæger i reumatologi - behov for nye løsninger og politisk vilje side 16 Behandling af leddegigt - visioner og indsatser side 17 Skær ti år af alderen med motion side 18 Knogleskørhed opdages først for sent side 19 Hjælp mod uren hud side 19 Sundhedsforsikringer supplerer den offentlige behandling side 20 Computerstyret motor forlænger benene side 22 Alle kender en med lændeproblemer side 24 Blodet kan kurere kroniske seneskader side 25 Lyt til børnenes signaler side 26 Omtanke og behandling forebygger idrætsskader side 27 MED DAGBLADETS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Mikkel Nielsen Kontakt mikkel.nielsen@mediaplanet.com Amsterdam Berlin Bratislava Brussels Copenhagen Dublin Geneva Helsinki Hong Kong London Madrid Malmö Milan New York Oslo Riga Stockholm Tallinn Warsaw Zurich HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Mikkel Nielsen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Anders Bjørk, Mediaplanet ApS Layout & repro: Cathrine Kongslev, Mediaplanet ApS Tekster: InPublic Distribueres med Jyllands-Posten. Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Et samarbejdssygehus - for dig der venter DAMP SUNDHEDSCENTER TØNDER DAMP Sundhedscenter Tønder er et af de førende privathospitaler, der har specialiseret sig i behandling af lidelser i bevægeapparatet og intensivt genoptræningsforløb. Vi har status som samarbejdssygehus på en række behandlinger. Således har man også fremover sikret sig et hurtigt og effektivt behandlingsforløb. Gør brug af dine patientrettigheder Efter suspenderingen af det udvidede frie sygehusvalg har alle regioner defineret garantier, der giver patienter efter en lægelig vurdering mulighed for en behandling inden for en eller tre måneder. Gennem samarbejdsaftaler med de enkelte regioner har DAMP Sundhedscenter Tønder sikret at enkelte patientgrupper stadig kan henvises direkte til behandling på privathospitalet i Tønder. Gør brug af din sundhedsforsikring Mange har mulighed for en hurtig behandling gennem deres sundhedsforsikring. DAMP Sundhedscenter Tønder samarbejder med alle forsikringsselskaber, der ønsker at tilbyde deres medlemmer tryghed, effektivitet og høj kvalitet i patientforløbet. Du er altid velkommen til at kontakte vores patientkontor på eller finde yderligere informationer på En del af Damp koncernen

3 .... Ogilvy Healthworld Lad ikke smerterne og trætheden vinde over livskvaliteten Det rigtige behandlingsvalg mod leddegigt kan gøre hele forskellen. Roche er en innovativ, forskningsbaseret virksomhed, der bl.a. udvikler biologiske lægemidler til behandling af leddegigt.

4 4 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Modermærkekræft Drop solariet hvis du vil undgå kræft Modermærkekræft rammer flere og flere unge piger. Overdrevet solariebrug er en af de vigtigste årsager til den dødelige sygdom, men der findes sunde alternativer til at opnå kulør. Af Mette Søndergård, InPublic Cancergrill, kræftkuvøse og cancersandwich. Der findes mange ubehagelige navne for et solarium, men det er heller ikke uden grund. Der er nemlig direkte forbindelse mellem den meget dødelige modermærkekræft og brug af solarium. Hvis du er under 30 år og går i solarium bare en gang om måneden, er din risiko for at blive ramt tre gange så stor, viser en undersøgelse af over kvinder. Ifølge Kræftens Bekæmpelse er hyppigheden af modermærkekræft eksploderet især blandt unge piger. Modermærkekræft er nu den mest almindelige form for kræft blandt kvinder i alderen 15 til 34 år og har dermed overhalet både livmoderhalskræft og brystkræft. Over 30 år er det en stigning på 125 procent, så mere end hvert tredje tilfælde af kræft i den aldersgruppe er modermærkekræft, og det skyldes UVstråler fra solen og fra solarier. Det handler om antallet af skoldninger og mængden af UVstråling, som kroppen får. Dels får man mere stråling i løbet af livet ved at gå i solarium, og dels får man skoldninger, forbrændinger og hudskader i et solarium, og det er farligt. Vi ved, at over halvdelen af dem, der går i solarium, får skader, forklarer Anja Philip, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelses forebyggelsesafdeling. Hun påpeger, at UV-indekset i den kunstige sol er unaturligt højt. På en god sommerdag i Danmark er UV-indekset højest syv. Men i en kraftig kunstig sol, kan det være 15 eller mere. Det svarer til, hvordan solen er ved ækvator i middagssolen, og så ligger man altså der helt nøgen og ubeskyttet og tager imod, siger Anja Philip. Høj dødelighed Er man først ramt af den aggressive modermærkekræft er udsigterne dystre. Modsat hudkræft, som har en høj overlevelse, dør mange på grund af modermærkekræft. Modermærkekræft er en meget aggressiv sygdom. Den vokser og udvikler sig hurtigt. Knap en fjerdedel dør, når de er ramt af modermærkekræft. Man taler om, at det er to helt forskellige typer af kræft i huden. I grove træk skyldes almindelig hudkræft en for stor dosis af solen

5 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR 5 Fornuft Faktaboks Hvem har øget risiko for modermærkekræft? Personer med lys hud, som har svært ved at blive brune Personer med fregner eller blå øjne Personer med blondt eller rødt hår Personer med mange modermærker Patienter, der tidligere har haft modermærkekræft Patienter med visse sjældne sygdomme, f. eks. Xeroderma pigmentosum Personer med arvelige genforandringer Det er vigtigt, at man søger læge hvis: et modermærke ændrer størrelse, form eller farve et modermærke danner skorpe eller bløder et modermærke klør, føles ændret eller at et sår ikke vil hele. hele livet igennem, mens modermærkekræft skyldes skoldninger og hudskader, som man typisk får ved solbadning, forklarer Anja Philip og opfordrer til, at man straks søger læge, hvis man har modermærker, der ændrer form, størrelse eller farve, sår der væsker eller ikke vil hele, forandringer eller kløe i huden. Kun toppen af isbjerget I Australien var kræft i modermærker og hud et tema for årtier tilbage, men det er først efter 25 år med kampagner og målrettet oplysningsarbejde, at kurven er blevet udlignet for antallet af ramte personer. Men i Danmark Kilde: er kurven stærkt opadgående. Kræftens Bekæmpelse frygter derfor, at det kun er toppen af isbjerget, vi har set. Modermærkekræft tager 7-10 år om at udvikles, og derfor kan det først for alvor ses i statistikkerne om nogle år. Når vi ser unge piger helt ned i års alderen dyrke solariet flere gange ugentligt, vil hyppigheden af modermærkekræft blive voldsom i fremtiden, forklarer Anja Philip. Hun mener, at den ældre del af befolkningen efterhånden har forstået budskabet med at skrue ned for solen og slukke for solariet, mens mange unge ikke har taget advarslerne til sig. For de unge betyder det meget at være brun og se godt ud. De kender konsekvenserne, men gør det alligevel. Mange siger selv, at for dem er det vigtigst at se godt ud og så hellere dø ung. Sol giver hud som indianere Solariet øger risikoen for hud- og modermærkekræft betydeligt, men solen ødelægger også hudens friske udseende. Derfor anbefaler både kræftens bekæmpelse samt stylisten Dennis Knudsen, at man tyr til sundere alternativer til den skadelige kunstige sol, hvis man vil have en gylden kulør. Jeg har set alt for mange hudskader ved overforbrug af solen. Folk på 30 år, som har benyttet solarium i måske ti år har ofte en hud som indianere. Den bliver som læder, tyk og rynket. Jeg vil ikke råde nogen til at gå i solarium, siger Dennis Knudsen, som selv bruger selvbruner for at opnå en sommerlig farve året rundt. En gylden hud er forbundet med sundhed, og jeg går ind for kulør bare på den rigtig måde, og det er hverken sydens sol eller solarium men selvbruner, som jeg også selv bruger. Den rigtige selvbruner lugter ikke, giver ikke skjolder og fungerer fint som alternativ til solen, forklarer den kendte stylist, som anbefaler, at man lægger et håndklæde over ansigtet, hvis man absolut vil i solarium. Bente Mortensen er salgschef ved selvbruner-firmaet Sunspa. Hun har selv dyrket solen, og fortryder i dag bitterligt, at hun gik i solarium med jævne mellemrum gennem år. Smør huden med sukker Man kan sagtens se det på min hud i dag. Min mor, som aldrig har ligget i solarium, har ikke en hud som mig. I dag kunne jeg ikke drømme om at gå i et solarium, forklarer Bente Mortensen, som tilbyder behandlinger, hvor selvbruneren bliver sprayet på. Selvbruner er på ingen måde skadeligt. Det er et sukkerstof, der farver de døde hudceller i de tre yderste hudlag, og det giver en brun farve. Det trænger ikke ned i huden og rører ved kroppens pigment, ligesom solens stråler gør, forklarer Bente Mortensen. Også ved firmaet Tanbetter, der producerer selvbruner-kabiner til fitnesscentre, wellnesshoteller og lignende, går man ind for at slukke for den kunstige sol. Indehaver Mads Jaegerum forklarer: Modsat solarium er der intet skadeligt ved selvbruner, og det er godkendt af sundhedsstyrelsen. Der er ingen parabener i, og den er lugtfri. Fordelen er også, at farven tilpasser sig hudtypen, så den kommer til at se naturligt ud. Den eneste ulempe ved selvbruner er, at man bliver afhængig af den. Jeg har set alt for mange hudskader ved overforbrug af solen. Folk på 30 år, som har benyttet solarium i måske ti år har ofte en hud som indianere. Den bliver som læder, tyk og rynket. Jeg vil ikke råde nogen til at gå i solarium, siger Dennis Knudsen BLIV BRUN MED GOD SAMVITTIGHED... Risikoen for at få hudkræft stiger med 98 procent, hvis man går i solarium, før man bliver 35 år. (Undersøgelsen er fra Radiation Protection and Nuclear Safety Agency) Sunspa er førende inden for selvbrunings feltet. SunSpa tilbyder dig den sundeste måde at få en flot kulør, uden at gå på kompromis med resultaterne. Du undgår den farlige UV stråling der er ved solbadning eller solarier. Anbefales af: De eneste selvbrunere, der virker perfekt for mig EMAZE.DK

6 6 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Osteoporose Knogleskørhed overses af læger Ny medicin har gjort det lettere at behandle patienter med knogleskørhed, men der mangler stadig fokus på sygdommen fra lægernes side. Eksperten udtaler Speciallæge Jørgen Axel Nielsen, redaktør på Af Mette Gert, InPublic Ifølge WHO lider op mod danskere af osteoropose, også kaldet knogleskørhed. Men kun mellem procent er ifølge osteoroporoseforeningen i medicinsk behandling. Knogleskørhed opstår, når der er for lidt kalk i knoglerne; det betyder, at selv et beskedent fald kan føre til en brækket arm eller håndled. Men ofte kan mennesker i 50-års alderen ifølge landsformanden i osteoporoseforeningen komme på skadestuen flere gange med brud på knoglerne, uden at det bliver opdaget, at personen har knogleskørhed. Vi savner faste retningslinier på Osteoporose Osteoporose er en knoglesygdom, som skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er væsentlig nedsat. Osteoporose betyder porøse knogler. Knoglebrud på grund af osteoporose rammer hyppigst håndled, ryghvirvler og lårbenshalsen. Men en person, der har osteoporose, får også lettere brud andre steder. Man kan få osteoropose hvis man: Er arveligt disponeret Er i overgangsalderen før 45 år Får for lidt kalcium og D- vitamin Ryger Drikker meget alle skadestuer for, hvordan man håndterer patienter over 50 år, som kommer ind med et brækket håndled. Lægerne bør spørge ind til, hvordan de brækkede håndleddet eller armen. Hvis de blot gled og tog fra, er der god grund til at sende personen til skanning, forklarer Ulla Knappe, landsformand for Osteoporoseforeningen. Tænk i forebyggelse Overlæge dr. med på Aarhus Sygehus Bente Langdahl, der behandler mange osteoroposepatienter, er enig i, at læger på de ortopædkirurgiske afdelinger er gode til at sætte patienter med knoglebrud sammen, men de er ikke trænede i at tænke i forebyggelse. I virkeligheden er det en systemfejl. Det burde være automatisk, at patienter over 50 år med knoglebrud henvises til skanning for osteoropose, siger Bente Langdahl og tilføjer, at det er en skam, at der ikke er flere, der opdages, da den medicinske behandling for sygdommen er blevet meget mere effektiv. Bedre behandling Der er sket to store landvindinger indenfor behandlingen af osteoropose. Dels har vi gennem fem år haft mulighed for at give en knogleopbyggende behandling til de sygeste, som mellem og patienter får, det gør en stor forskel. Dels har vi fået en ny mulighed til de patienter, som har været for svage til at tage medicinen eller har haft ubehagelige bivirkninger. Det er en indsprøjtning, som gives en gang Foto: istockphoto om året, på den måde er det blevet muligt også at behandle de gamle og skrøbelige," forklarer Bente Langdahl og tilføjer: "Blandt andet knoglebrud i ryggen kan for mange give en kronisk smertetilstand og en indskrænkning i det sociale liv. Det er forfærdeligt at se hvordan livskvaliteten kan blive taget fra dem, ved noget som kan forebygges, hvis det opdages i tide." Hvordan sikres det, at læger i almen praksis kan møde de forventninger, som stilles f.eks. i forhold til patienters bevægeapparat? Med udgangspunkt i ændrede forventninger til sundhedsvæsenet er der inden for de seneste år sket et bemærkelsesværdigt og markant paradigmeskift, hvad angår den praktiserende læges funktionsområder. Med den øgede specialisering inden for hospitalssektoren er kravene til den praktiserende læges evne til rettidig diagnosticering og visitation blevet altafgørende, både af hensyn til patientens rette vej gennem systemet, men også af hensyn til sundhedsvæsenets effektivitet. De rette ressourcer på rette sted. Hvor den praktiserende læges funktioner altovervejende, indtil for nogle få år siden, var rettet mod egentlig sygdomsbehandling, er fokus nu i stigende grad også rettet mod en mere holistisk, personorienteret forebyggelse. Trenden i dag er den, at raske patienter benytter den praktiserende læge i et udredningsforløb (forebyggelse) med henblik på at afdække mulige fysiske, psykiske eller biokemiske forandringer som, i samspil med eksterne faktorer som livsstil og miljø, kan indebære risiko for udvikling af specifikke lidelser ( livsstilssygdomme ). For at imødekomme behovet for den specifikke visitation samt det øgede behov for forebyggelse, er der gennem de senere år, inden for almen praksis, implementeret nye arbejdsmetoder (standarder) til håndtering af disse behov. Adskillige lægegrupper benytter evidensbaserede kliniske standarder som grundlag for deres daglige arbejde. På bl.a. findes der en række nemt tilgængelige og overskuelige standarder primært til almen praksis, eksempelvis om bevægeapparatet, reumatologi, osteoporose og dermatologi. Knoglerne skal holde hele livet kan dine det? Knogleskørhed - en folkesygdom Iflg. WHO lider danskere af osteoporose/knogleskørhed. Hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år vil på et tidspunkt blive ramt af et knoglebrud som følge af osteoporose. Du kan støtte mennesker med osteoporose og den forskning, som skal begrænse sygdommen i fremtiden ved at melde dig ind i foreningen på tlf eller indsætte et beløb på giro nr Osteoporoseforeningen udbreder kendskabet til sygdommen og forebyggelse heraf. Dette sker via landssekretariatet, afdelingerne, hjemmesiden, lægetelefonen, diætisttelefonen, vores medlemsblad, pjecer, opskriftsbog, foredrag samt aktiviteter over hele landet.

7 Et par rynker dør man ikke af Men solarium kan også give dødelig modermærkekræft Der findes ingen sikker bruning. Så kort kan det egentlig siges. Uanset hvor sikkert et solarium kalder sig, er det ifølge alle studier en sikker vej til modermærkekræft også selvom du kun bruger det ganske sjældent. Hvis du er under 30 år og går i solarium bare én gang om måneden, øger du din risiko for at blive ramt med 200%. Ja, et sølle månedligt besøg. Moder mær kekræft er en alvorlig og livstruende syg dom, og den er nu blevet den mest udbredte kræftform blandt årige kvinder. Undgå at blive del af en sørgelig statistik: Sluk Solariet. sluksolariet.dk

8 8 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Kemiske stoffer Unge skal have gode parfumevaner Vi bruger alt for meget parfume i dagligdagen, og flere og flere danskere får hudallergi på grund af de kemiske stoffer. Nu forsøger miljøstyrelsen at forhindre unge i at udvikle farlige vaner og dermed undgå at få hudallergi. Af Stinne Kaasgaard Poulsen, InPublic Alvorlige udslæt i ansigtet, svien og kløen i hovedbunden og livslang hudallergi. Det kan blive konsekvenserne, hvis vi ikke tænker os om, når vi vasker tøj, smører os ind i creme eller sætter håret i den rette frisure. Flere hundrede tusinde danskere lider af parfume- eller hårfarveallergi, og derfor har Miljøstyrelsen startet en kampagne, der skal lære de unge at skrue ned for parfumen, før de bliver en del af den kedelige statistik. Vi har målrettet kampagnen mod unge i teenagealderen, fordi det er i den alder, de prøver forskellige ting af og tillægger sig vaner for resten af livet, forklarer Elisabeth Paludan, der er specialkonsulent og cand. Pharm. i Miljøstyrelsen. Man skal starte tidligt Kampagnen foregår blandt andet på hjemmesiden, der til forveksling minder om andre hjemmesider til unge med historier om kendte, konkurrencer og erfaringer fra andre unge. Vi forsøger at fange de unges opmærksomhed gennem kanaler, de kender, da de ikke normalt søger information på Miljøstyrelsens hjemmeside eller lignende, siger Elisabeth Paludan. Kampagnens overordnede budskab er, at vi bruger alt for meget parfume. De unge er som sådan ikke mere udsatte for hudallergi end voksne, men hvis de ikke får gode vaner tidligt, risikerer de at døje med en allergi, der varer resten af livet. Vi anbefaler, at de unge bruger så lidt parfume som muligt. Jo mindre man bruger, jo mindre er risikoen for at udvikle hudallergi. Og så er det en god idé at købe svanemærkede produkter, fordi de også tager hensyn til det ydre miljø, siger Elisabeth Paludan. Forældrene påvirker de unge Unge er i højere rad blevet forbrugere, påpeger Charlotte Schuldt, som er marketingschef Foto: istockphoto i lægemiddelvirksomheden Orion Pharma. Problemet er, at mange unge starter i en meget tidligere alder i dag med at bruge parfumerede produkter, og reklamerne henvender sig direkte til de unge, siger hun. Forældrenes vaner har også en indflydelse på de unges brug af parfume. Hvis de unge er vant til, at der er økologisk mælk i køleskabet, tager de det med sig, når de flytter hjemmefra. Det samme gælder vaskemiddel uden parfume, hvor de unge har lært hjemmefra, at parfumen belaster huden og miljøet, siger Charlotte Schuldt. Den private skadestue er for alle Kortere ventetid, hurtig behandling og betaling ved kasse et. Privat skadestue tilbyder et alternativ til de offentlige skadestuers ofte lange ventetider. Af Mette Gert, InPublic Skadestuerne nedlægges over hele landet, men på Frederiksberg i København blev der i august i år åbnet en ny skadestue. Skadestuen nu er privat, og det betyder, at der på skadestuen er kortere ventetid, hurtig behandling og betaling ved kasse et. Ifølge klinikchef på skadestuen er det netop den korte ventetid, der lokker patienterne ind på den private skadestue. Patienterne bliver tilset indenfor tyve minutter og nogle gange hurtigere. På skadestuerne er det oftest de yngre nyuddannede læger, der modtager patienterne, de skal hele tiden spørge i baglandet om, hvad de skal gøre. Vi tilbyder erfarne læger, som har set det hele før. Vi har røntgen og operationsstue og kan derfor hurtigt behandle. Vi havde en patient, som skulle opereres for en sprunget akillessene. På Bispebjerg Hospital havde han fået at vide, at der gik mindst fem timer inden han kunne blive set af en læge, forklarer Morten Hougaard, og tilføjer, at det er alt fra forretningsfolk til pensionister, som indtil videre har benyttet sig af skadestuen. Det er forretningsfolk, turister, børnefamilier eller virksomheder, som sender deres personale ind i tilfælde af en arbejdsskade for at sikre, at de kommer hurtigere tilbage på arbejde, forklarer Morten Hougaard. Til gengæld er det ikke gratis, patienterne betaler, når de forlader skadestuen. Man betaler, når man går. Det koster 500 kroner at blive tilset af en læge, 550 kroner for røntgen og 450 kroner for gips. Det bliver altså rundt regnet 1500 kroner for en brækket arm eller ben. Ved forkølelse eller snue ender det ofte med 500 kroner for en lægekonsultation, siger Morten Hougaard. Indtil videre er det kun mellem 10 og 15 patienter, der dagligt benytter sig af tilbuddet, men Morten Hougaard så gerne, at det tal kom op på 30 eller 50. Men kurven stiger langsomt. Vi kommer ikke til at slå de offentlige skadestuer. Vi er et supplement til de offentlige skadestuer, jeg synes, vi er bedre på nogle punkter, men der er nogle ting, vi ikke kan klare. Har man for eksempel brystsmerter, kan vi fastslå, hvorvidt der er tale om en blodprop eller ej. Er der tale om en blodprop sender vi patienten videre til en hjerteafdeling på et offentligt hospital, fastslår Morten Hougaard. TESTFAMILIER SØGES... Parfumefri hår- og hudplejeprodukter Vi søger testfamiler til at afprøve vores parfumefri og allergivenlige produkter. Vi sender dig en pakke med vores produkter, som du og din familie tester. Det eneste vi beder om er, at du til gengæld fortæller os din mening om produkterne. makes sense for you and nature Ingen parfume Ingen farvestoffer Ingen parabener Ingen æteriske olier Nordic Sense er en dansk produktserie udviklet med en helt unik kvalitet, der gør produkterne idéelle for personer med følsom hud og/eller med allergi. Alle produkter bærer Svanemærket og er deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Forbundet

9

10 10 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Kronisk sygdom Leddegigt skal behandles hurtigt Leddegigt er en meget ubehagelig sygdom, hvor man skal leve med smerter resten af livet. Men med hurtig diagnosticering og ny biologisk medicin kan patienterne få mange gode år at leve i og ofte også beholde deres arbejde i længere tid. Af Stinne Kaasgaard Poulsen, InPublic Konstante og kroniske smerter i hele kroppen er virkeligheden for mange tusinde danskere. De lider af leddegigt. En sygdom, der ved første øjekast måske ikke er synlig, men ikke desto mindre meget ubehagelig. Op mod danskere lider af leddegigt, og selvom sygdommen ikke er direkte dødelig, bør den tages meget alvorlig, mener eksperter. Leddegigt er en sygdom, man har resten af livet. Den er rædselsfuld, fordi hovedsymptomerne er konstante smerter, fortæller Bente Danneskiold-Samsøe, professor, dr.med., forskningschef på den reumatologiske forskningsenhed Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital. Svært at diagnosticere leddegigt Leddegigt viser sig ikke ens hos mennesker, og derfor kan sygdommen være svær at diagnosticere. Leddegigt er en lumsk sygdom, fordi den kan debutere på forskellig vis. For nogle opstår den akut, så det føles som om, man har forstuvede led i hele kroppen, mens andre til at begynde med kun har smerter og ikke hævede led. Ledsmerterne og ledhævelserne kan også flytte sig rundt i kroppen, og det gør, at det i mange tilfælde kan være vanskeligt at stille diagnosen, siger Bente Danneskiold-Samsøe og tilføjer, at det kan være svært at finde ud af, om en patient lider af leddegigt, fordi kriterierne for diagnosen ikke er så specifikke. Det er nemmere at stille diagnosen på for eksempel sukkersyge med en urinprøve eller en blodprøve. Sådan er det ikke med leddegigt. Leddegigt diagnosen beror på opfyldelse af en række kriterier, hvoraf et antal skal være til stede for at diagnosen kan stilles. Det drejer sig om morgenstivhed, hævede led i mindst tre ledområder, der skal omfatte et håndled, mellemled eller grundled. Desuden skal der være en vis symmetri, det vil sige involvering af samme led på højre og venstre side. De sidste tre kriterier er tilstedeværelse af gigtknuder, positiv gigtfaktor og typiske røntgenforandringer i påvirkede led. Selve ledundersøgelsen foretages af reumatologen, som har erfaring i at føle på hævede led. I dag er det muligt at undersøge led med ultralydskanning, og på denne måde kan man få et objektivt billede af ledhævelsen og selve betændelsen i ledhinden. Sammen med magnetskanninger udgør disse undersøgelser et nyt diagnostisk redskab, som er i en rivende udvikling. Tidlig diagnose er afgørende Men selv om sygdommen kan være svær at diagnosticere, er det ikke desto mindre vigtigt, at den opdages så tidligt som overhovedet muligt. Det betyder meget, at patienterne hurtigt får en diagnose og kommer i behandling. Det giver en afklaring, som er vigtig. Desuden risikerer man, at leddene bliver ødelagt permanent, hvis sygdommen opdages for sent, fortæller Gina Kollerup, reumatolog og afdelingslæge på Bispebjerg Hospital. Og konsekvenserne er til at få øje på, forklarer Bente Danneskiold- Samsøe: Når man først har fået brusken og knoglevævet i leddet ødelagt, er bevægeligheden ophørt og man står med et stift led. Der er mange ting, man ikke længere kan gøre, når man ikke kan strække eller bøje en albue, som man plejer. Man kan ikke spise, tage tøj på eller selv klare toiletbesøg. Hvis det er knæ eller ankler, som rammes af leddegigt, bliver patienternes gangfunktion nedsat eller de kan ikke gå, bliver isolerede og skal måske have indopererede kunstige knæ i en tidlig alder. Bente Danneskiold-Samsøe, professor, dr.med., forskningschef på den reumatologiske forskningsenhed Parker Instituttet ved Frederiksberg Hospital Sygdommen skal tages mere alvorligt Mange opfatter ikke leddegigt som dødelig, men det er kun delvist sandt, mener lægerne. Det er meget vigtigt at være bevidst om, at leddegigt er en alvorlig, kronisk og systemisk sygdom, der rammer hele kroppen og forkorter ens liv med mange år, siger Gina Kollerup. Bente Danneskiold-Samsøe er enig og understreger, at det også kan gavne samfundet at tage sygdommen mere alvorlig. Mange leddegigtpatienter går nemlig på pension år før tid. Heldigvis er der sket, hvad Bente Danneskiold-Samsøe kalder et kvantespring inden for forskningen. Blandt andet på grund af en ny type biologisk medicin, som afhjælper smerterne meget bedre ved at dæmpe inflammationen (led betændelsen ) tilsyneladende uden de svære bivirkninger vi kender ved høje doser af binyrebarkhormon. Der er jo sket kæmpe fremskridt. De nye biologiske midler i kombination med den traditionelle medicin gør, at vi i dag kan behandle patienter, som vi ikke kunne gøre noget for tidligere, siger Gina Kollerup. Fakta Ca danskere lider af leddegigt, som er en betændelsestilstand også kaldet inflammation i leddene. Der kommer 1700 nye tilfælde hvert år. Leddegigt rammer begge køn i alle aldre, men hovedsageligt kvinder i alderen år. Leddegigt nedsætter levealderen med omkring 8-10 år. De fleste holder op med at arbejde før tid. Ny medicin gør i dag, at mange leddegigtpatienter kan blive på arbejdsmarkedet flere år end tidligere. Årsagen til leddegigt er ikke klarlagt, men en kombination af gener og dårlig livsstil herunder rygning kan have betydning. Kilder: www. leddegigtportalen.dk, www. kvinder-leddegigt.dk, www. gigtforeningen.dk Svært at leve med psoriasis Mennesker med psoriasis oplever ud over de fysiske gener ofte også psykiske konsekvenser af deres situation. Erkendelse af sygdommen og behandling er første skridt mod en normal tilværelse. Det er et par nye bøger med til at sætte fokus på Af Jens Kisker Rødlige tørre pletter eller plamager, der skaller i flager, er hverdagen for mange med psoriasis. I de milde tilfælde kan det dækkes af tøj, men sådan er det langt fra for alle, og den psykiske belastning kan være med til at nedsætte livskvaliteten betydeligt. Mange psoriasispatienter er plaget af omfattende udslæt over store dele af kroppen og føler derfor ubehag ved at være i sociale sammenhænge både på arbejde og privat. Den rette behandling og støtte Psoriasis kan ikke helbredes, men det kan behandles, så generne mindskes. Patientens besøg hos den praktiserende læge eller en specialist kræver dog noget af begge parter, da det helst ikke skulle resultere i, at patienten går derfra med en tube creme uden at have fået svar på sine mange spørgsmål, eller er blevet henvist til det rette forum. Lægen må til gengæld også stille krav til patienten om at følge behandlingen for at opnå de ønskede resultater en lindring af symptomerne. Det viser flere undersøgelser nemlig, at der er mange, der ikke gør. Alt dette kan man blandt andet læse om i bogen Psoriasis en håndbog for børn og voksne, der indeholder en lang række praktiske og lægefaglige råd om hverdagen og livet med psoriasis. Et af rådene lyder blandt andet: Alt i alt er det lægens opgave at finde den behandling, som egner sig bedst til den enkelte patient. Det er imidlertid vigtigt, at behandlingen er baseret på et samarbejde imellem lægen og patienten. Desuden er det vigtigt, at man er åben omkring, hvad man gør i forhold til sin psoriasis også hvis man søger anden hjælp end den lægevidenskabelige. For at få det bedste udbytte af konsultationen er det fornuftigt at forberede sig grundigt, inden man møder op hos lægen. Man kan for eksempel skrive sine spørgsmål og kommentarer ned på en seddel og aflevere den til lægen med det samme. Læger bliver glade, når de kan hjælpe deres patienter godt. Livet med psoriasis Én af dem, der lever med psoriasis, og har gjort det siden hun var 23 år, er Susanne Jepsen, som i dag er 41 år og har lært at leve med det. Men vejen har været lang og belagt med ubehagelige oplevelser, hvilket hun blandt andet fortæller om i pjecen Jeg har har du? Hverdagsfortællinger om psoriasis, der er udgivet af Danmarks Psoriasis Forening, hvor Susanne Jepsen selv er aktivt medlem. Det begyndte, da jeg var 23 år og fik nogle pletter på skinnebenene, der viste sig at være psoriasis. I løbet af 12 måneder havde det spredt sig til det meste af kroppen, undtagen ansigtet og Foto: istockphoto den øverste del af torsoen, fortæller Susanne Jepsen. Livet blev hurtigt meget anderledes, idet folk begyndte at kigge, hvis hun for eksempel ville have et bad ved stranden: Jeg kunne jo ikke gå i vandet med tøj på, men jeg forstår sådan set godt, at folk kigger og vil have svar. Jeg kigger jo også selv, når noget afviger fra det normale. Det værste var følelsen af, at min krop ikke længere var den, jeg kendte fra tidligere. Og så er der selvfølgelig besværet med, at tøjet kan hænge fast, og det gør ondt, når man tager tøjet af. I dag er Susanne Jepsen kommet overens med psoriasissen og har for eksempel lært at gøre den indsmøring, der er nødvendig, til en hyggestund med en kop kaffe eller et glas rødvin. Jeg tænker ikke så meget over det hele længere, for jeg har accepteret, at jeg ikke kan gøre så meget ved det, men nu er det mig, der sidder ved rattet og bestemmer, om sygdommen skal have lov til at dominere, siger Susanne Jepsen og råder andre til at søge information og samvær med andre i samme situation, hvilket hun selv har haft stor glæde af i sit forløb. Jeg har har du? Kan bestilles gratis på Psoriasis en håndbog for børn og voksne er skrevet af Solveig Esmann og Gregor B. E. Jemec og udgivet på forlaget Munksgaard.

11 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR 11 Leddegigt Det er ikke synd for mig Charlotte Nilsson har haft leddegigt, siden hun var blot otte år gammel. Det betød en barndom ind og ud af hospitalet og en kamp for ikke at føle sig anderledes. I dag gør moderne medicin livet lettere for Charlotte, som også har fået en lille datter. Af Stinne Kaasgaard Poulsen, InPublic Det er ikke umiddelbart til at se, at Charlotte Nilsson er syg, som hun går rundt i sin stue med sit barn på armen og laver kaffe. Hun ligner en ganske almindelig ung kvinde, og sådan ser hun også sig selv. Jeg tænker ikke på mig selv som Charlotte med leddegigt. Det er jo bare mig, og jeg kan jo nærmest ikke huske, hvordan det var, før jeg fik leddegigt, siger Charlotte. Livet er større end leddegigten Charlotte er i dag 29 år, og hun fik leddegigt allerede som otteårig. Det begyndte med en hævet finger, men i dag har hun betændelse i stort set samtlige af kroppens led. Jeg har smerter hele tiden og hver dag. Men det tænker jeg ikke over, for jeg har lært at skubbe det i baghovedet. Man kan sagtens sætte sig ned og sige, det her kan jeg ikke, og det er også synd for mig, men sådan kan man jo ikke leve, siger Charlotte. Smerterne er dog langt fra så stærke som tidligere, fordi Charlotte i dag er velbehandlet og får en meget mere effektiv medicin. Charlotte har altid nægtet at få særbehandling og vil ikke have, at folk har medlidenhed med hende. Jeg har aldrig bedt nogen om hjælp. Hverken økonomisk eller praktisk. Jeg vil helst klare alting selv, siger Charlotte, der i dag bor i et hus i Brønshøj med sin kæreste og datteren Maloua på seks måneder. Sygdommen har formet mig Charlottes viljestyrke og stædighed har ikke ligefrem mindsket de daglige smerter. Smerterne kommer nemlig særlig, når hun anstrenger sig. Charlotte elsker blandt andet at rejse, og selvom der skal tages ekstra forholdsregler i form at adgang til kørestole og medicin, rejser Charlotte hvert år med en flok venner. Hun har været på skiture, rejst i Bolivia, Toscana og været på krævende storbyrejser. Men efter et par dage på ski kan Charlotte til gengæld slet ikke komme op af sengen i flere dage. Jeg vil hellere gøre, hvad jeg har lyst til og så tage skraldet bagefter. Jeg tror, at når man har en sygdom, der forhindrer en i mange ting, er man meget mere fokuseret på det, man vil, og jeg tror egentlig, jeg kæmper hårdere, end jeg ville gøre, hvis jeg ikke var syg. Leddegigten har helt klart formet mig til den, jeg er, siger Charlotte og nævner sin uddannelse i Filosofi på Københavns Universitet som en af de ting, hun vil færdiggøre uanset sygdommens tilstand. Smertefuld graviditet i kørestol Kulminationen af kraftanstrengelserne for Charlotte begyndte i efteråret Charlotte blev gravid og måtte af hensyn til barnet droppe alt medicin i de ni måneder. Det betød en graviditet, hvor hun skulle fragtes rundt i kørestol, var sengeliggende det meste af tiden og ikke selv kunne gå i bad. Jeg fik sindssyge smerter, som jeg ikke havde haft, siden jeg var barn. Leddegigten var fuldstændig ulidelig uden medicin. Det var virkelig en ambivalent tid, fordi jeg var så lykkelig for at skulle have et barn, men den glæde blev bare mast helt i jorden, fordi jeg hvert minut skulle tage stilling til, om jeg kunne løfte armen for at drikke et glas vand, fortæller Charlotte. Hun var dog på intet tidspunkt det mindste i tvivl om, at graviditeten var alle smerterne værd. Jeg tænkte, at jeg nu skulle igennem helvede, men jeg ofrede mig gerne for at få et barn. Jeg vidste jo, at det ville slutte efter de ni måneder. Det var det hele værd, og jeg gør det gerne igen, siger Charlotte. De små ting bliver vigtigere Datteren Maloua er nu et halvt år gammel, og Charlotte kom straks efter graviditeten på den nye og meget effektive biologiske medicin, fordi hun havde fået bivirkninger ved den første biologiske medicin, hun tog inden graviditeten. Det betyder, at hun i dag kan klare at være alene med datteren, og den nye medicin skal Charlotte samtidig kun tage 1-2 gange om året, hvilket passer bedre med at skulle passe et lille barn. Jeg gik fra noget helt ondt og sort og mørkt til en stor lettelse, så jeg føler mig jo nærmest helt befriet nu, siger Charlotte og tilføjer, at Maloua har vænnet sig til, at hendes mor skifter ble på en lidt kejtet måde og løfter hende en smule anderledes end andre mødre ville gøre. Man bliver mere ydmyg over for en masse ting, når man har en sygdom, der begrænser en så meget, for så er jeg jo bare så glad for de små ting, jeg trods alt kan. Da Charlotte blev gravid og af hensyn til barnet måtte droppe alt medicin i de ni måneder, betød det en graviditet, hvor hun skulle fragtes rundt i kørestol, var sengeliggende det meste af tiden og ikke selv kunne gå i bad. Lad os give hinanden hånd på, at vi er til for dig. Meld dig ind i Danmarks Psoriasis Forening! - Lad os sammen blive et stærkt forum til glæde for utroligt mange mennesker. Vi ses på Mere end danskere har psoriasis Kender du nogen? Livskvalitetsundersøgelser viser, at dårlige livsvilkår for ubehandlet psoriasis reducerer levealderen med 10 år. Hos 80% af unge med svær psoriasis lurer tanken om selvmord. Det er derfor vigtigt, at vi får oprettet et stærkt netværk. Psoriasispatienter er forskellige. Deres sygdom udvikler sig forskelligt og der findes mange måder at behandle den på. De har derfor heller ikke de samme ønsker til, hvilken behandling de skal have simpelthen fordi den samme behandling ikke er lige god til alle. Men ét ønske er fælles for alle med psoriasis og psoriasisgigt: De vil gerne have medindflydelse på, hvilken behandling de skal have. Mere end danskere lider af psoriasis og der kommer 10 nye tilfælde om ugen. Danmarks Psoriasis Forening er din garant for at psoriasis ikke bliver en glemt sygdom i det danske samfund. Hjælp os med at blive en stærk organisation - på den måde kan vi være med til at præge den politiske dagsorden. Danmarks Psoriasis Forening er en patientforening med cirka medlemmer. Foreningen har som hovedformål at udbrede kendskabet til psoriasis og psoriasisgigt samt at støtte patienterne og deres pårørende. Foreningens formål opnås blandt andet ved: at påvirke politikere og myndigheder til en øget indsats for forskning, behandling og pleje af psoriasis at have oprettet en selvstændig fond, der yder legater til forskning i psoriasis, et legat kan udløse op til en kvart million at have en hjemmeside og udgive bladet Psoriasis Nyt, der bringer ny viden og debat om psoriasis og psoriasisgigt samt at bladet fungerer som bindeled mellem psoriasispatienter at deltage i messer og arrangere kampagner, hvor foreningens mange budskaber kommer ud at afholde årlige ugekurser i sommerferien for børn og unge og deres forældre, hvor familien kan være sammen og lære hvordan sygdommen tackles bedst at være garant for at børn, når de bliver sendt på klimabehandling i udlandet får et godt og trygt ophold ledsaget af pædagoger at lokalkredsene arrangerer lægeforedrag, seminarer, studiekredse, udflugter og aktiviteter af mere social karakter for alle medlemmerne af Danmarks Psoriasis Forening, og alle der føler interesse for foreningen arbejde at sørge for, at der sker en meningsudveksling mellem medicinalfirmaerne, behandlerne og politikerne. Vi kan ikke behandle din psoriasis, men vi kan give dig et trygt netværk og en levende forening, som vil arbejde ihærdigt for, at du bliver behandlet bedst muligt og selv får indflydelse på din behandling. Du er velkommen til at kontakt os på: Danmarks Psoriasis Forening, Kløverprisvej 10 B, 1. sal, 2650 Hvidovre, Telefon , LK@psoriasis.dk, eller kig forbi vores spændende hjemmeside:

12 12 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Tilskud Knoglerne har brug for D-vitamin Det er ikke kun kalk, der giver os stærke knogler. Også D-vitamin er nødvendig for at forhindre knogleskørhed. Men mange danskere får slet ikke nok af det vigtige vitamin. Af Stinne Kaasgaard Poulsen, InPublic Det er børnelærdom, at vi skal drikke mælk for at styrke vores knogler. Men faktisk får vi ikke ret meget ud af den daglige, halve liter mælk, hvis ikke vi samtidig får D-vitamin. Kroppens evne til at optage kalk er afhængig af D-vitamin. Hvis man mangler D-vitamin, udnytter man derfor kalken meget dårligt. Modsat kan tilstrækkeligt med D-vitamin nedsætte risikoen for hoftebrud med 20 procent, forklarer overlæge Lars Hyldstrup fra Medicinsk-Endokrinologisk afdeling på Hvidovre Hospital. Han tilføjer, at D-vitamin også har en anden vigtig virkning. Hvis man mangler D-vitamin, så får man ømme, svage og smertende muskler og har derfor større risiko for at falde og brække noget, siger Lars Hyldstrup. Vi mangler D-vitamin om vinteren Men mange danskere får slet ikke nok D-vitamin. Om foråret er huden meget effektiv til at danne D-vitamin, men vi har et problem i vinterhalvåret. Det er som om, persiennerne bliver trukket for, og kroppen forsøger at beskytte os mod for meget D-vitamin, men det er i praksis næsten umuligt at få for meget, siger Lars Hyldstrup. Tværtimod får de fleste af os langt mindre end de daglige 800 enheder, som det hedder på fagsprog. D-vitamin optages nemlig primært gennem huden fra solens stråler. Men netop sol har vi ikke nok af på den nordlige halvkugle i om vinteren. Uden sol er det meget svært at dække behovet for D-vitamin. Mange vil have gavn af en tablet med D-vitamin om vinteren, og nogle har behov for tabletter hele året, siger Lars Hyldstrup. Det er ifølge Lars Hyldstrup især ældre mennesker, der har svært ved at få behovet for D-vitamin dækket, fordi huden hos ældre ikke optager så meget af vitaminet fra solen. D-vitamin findes dog også i nogle fødevarer, men det er begrænset, hvor meget vi kan få fra kosten. D-vitamin findes først og fremmest i fede fisk, men mange danskere har et alt for lavt niveau, selvom de spiser masser af fisk. Det skyldes blandt andet, at vi ikke længere spiser vildlaks, som ellers er dem, der indeholder mest D-vitamin, forklarer ars Hyldstrup. Mangler du D-vitamin? En anden mulighed for at få opfyldt behovet for D-vitamin om vinteren, kunne måske oplagt være de kunstige solstråler i form af en omgang let til moderat solarium. Men det fraråder overlæge i Kræftens Bekæmpelse, Anne Tjønneland. Hun er enig i, at D-vitamin er vigtigt også i forhold til nogle kræftsygdomme men siger: Vi anbefaler endnu ikke, at man skal bruge solariet som D- vitamin-kilde. For det første øger solariet risikoen for hudkræft, og for det andet er der ingen garanti for effekten i forhold til D-vitamin. Anne Tjønneland er desuden ikke helt enig med Lars Hyldstrup i, at man uden videre kan spise alt det D-vitamin, man vil. Hun henviser til undersøgelser, der viser, at et for højt indtag af D-vitamin kan øge risikoen for blandt andet tyktarms- og prostatakræft. Hun mener, at så længe der mangler viden på området og der findes undersøgelser, som peger i forskellige retninger, er det bedste råd, at få målt sit niveau af D-vitamin. Vi anbefaler, at man går til lægen og finder ud af, om man mangler D-vitamin og dermed har brug for tilskud, for selvom nogle har et for lavt niveau D- vitamin, er der også nogle, der kan få for meget, siger Anne Tjønneland. LÆSØ KUR Det gamle kirketårn i Vesterø byder dig velkommen til Læsø Kur. I tårnet har vi skabt omgivelserne som giver dig ro og harmoni i krop og sjæl, mens du kan nyde udsigten direkte over klit og hav. Centerets faciliteter er velegnede til velværebehandlinger og til behandling af psoriasis og andre hudlidelser. Lider du af PSORIASIS Lider du af psoriasis i let eller mellemsvær grad vil du kunne opnå lindring allerede ved få dages behandling og synlig bedring ved daglige behandlinger i 1-2 uger. Blandt vore tilbud er saltbadning, tørsaltbehandling, lysbehandling, sprayning med restlage og smøring med creme. Vores sygeplejersker hjælper dig med at sammensætte et behandlingsforløb, der er optimalt for dig. Giv et JULEGAVEKORT Giv dine kære, dine venner eller ansatte en julegave der kan mærkes... giv et gavekort til Læsø Kur. Gavekortet kan indeholde en kurpakke, enkeltbehandlinger eller adgang til centret. Du er velkommen til at kontakte os for yderligere informationer. Du kan bestille gavekortet på Vi garanterer gavekortet giver glæder... Vi tilbyder en bred vifte af muligheder. Fra korte kurophold med gastronomiske oplevelser til flere ugers behandlingsophold eller du kan kigge ind i nogle få timer og få et afbræk fra hverdagen. Rekvirer brochure på: info@saltkur.dk / tlf

13 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR 13 hårbundspsoriasis Tænk hvis millioner af mennesker kunne få et bedre liv? Psoriasis er en alvorlig, kronisk hudsygdom, som er psykisk og socialt belastende for de mennesker, som har sygdommen. Uden behandling kan psoriasis føre til isolation, følelsesmæssige problemer og i værste fald et kortere liv. Mere end 120 millioner mennesker verden over har psoriasis. Kun halvdelen af disse patienter får korrekt behandling, og det er ikke acceptabelt. Derfor ser vi disse menneskers udfordring som vores udfordring. UDFORDRING PSORIASIS Læs mere om psoriasis og livskvalitet besøg LEO LEO NOV 08 DIX CVR.nr ALLE LEO VAREMÆRKER SOM ER NÆVNT, EJES AF LEO GROUP

14 Se Vidste du... at der er en samme Crohns sygdom og

15 nhæng mellem psoriasis, flere gigtsygdomme? og læs mere på

16 16 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Reumatologi Mangel på speciallæger i reumatologi - behov for nye løsninger og politisk vilje Antallet af speciallæger i reumatologi er allerede i dag en flaskehals og vil om få år være truende for behandlingen. Men flere enkle tiltag kan afhjælpe manglen på læger til gavn for patienterne og samfundet Af Claus Rasmussen, ledende overlæge, Reumatologisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring. Der bliver færre og færre reumatologer i Danmark, mens antallet af opgaver stiger. I dag er der brug for 250 speciallæger i reumatologi, men kun 180 er i job. Det giver allerede i dag lange ventelister. I 2015 vil der være knap 100 reumatologer på landsplan til at behandle flere patienter end i dag. Tusindvis af danskere med førlighedstruende sygdomme ender som tabere, og mange ellers arbejdsduelige mennesker risikerer at ryge ud af arbejdsmarkedet. Det er dårlig samfundsøkonomi. Den lange ventetid skyldes blandt andet, at reumatologer sjældent er synlige i den sundhedspolitiske debat. Reumatologiske patienter er svære at sætte i én bås, og det er svært at måle indsatsen på en enkel måde, f.eks. i antal operationer. Det er betydeligt nemmere i den offentlige debat at forholde sig til livstruende kræft- og hjertesygdomme. Det medfører bl.a. en høj politisk prioritering af ressourcer til behandlinger, som giver meget begrænset effekt på patientens levetid. Fokus på reumatologi Reumatologiske patienter er ikke på samme måde truede på livet, men deres sygdomme er hyppige, invaliderende og smertefulde med en betydelig overdødelighed til følge. Det kan være patienter, der lider af leddegigt, psoriasisgigt, urinsyregigt eller Bechterews sygdom (rygsøjlegigt). Fælles for dem er, at de kan være svære at diagnosticere. Men til gengæld har vi i dag en bred vifte af effektive behandlinger, der kan give patienterne et næsten normalt liv, herunder arbejdsliv. Manglende eller sen behandling af patienter med f.eks. leddegigt vil typisk medføre store udgifter til sygedagpenge, førtidspension, indlæggelser, operationer mv. Men effektiv, hurtig behandling kræver ressourcer og tid til undersøgelse, diagnosticering og valg af behandling. Vi har ressourcer til effektiv gigtmedicin, men vi mangler hænder til undersøgelser og opstart af behandlingerne. Manglen på reumatologer er kun en del af forklaringen på ventelisterne. Mange reumatologer bruger en stor del af deres arbejdstid med bogholderi, sekretærarbejde, ufærdige it-systemer, kvantitetskontrol, ligegyldige administrative redegørelser og lignende. Samtidig bruger vi mange ressourcer på patienter, der er henvist af kommuner, forsikringsselskaber, fagforeninger mv. i jagten på en diagnose. Det tager tid fra de reumatologiske kernepatienter. Behov for nytænkning Den truende mangel på reumatologer kræver større fokus på reumatologien. Og det kræver Claus Rasmussen, ledende overlæge. nytænkning. Reumatologerne bør have en kernegruppe af patienter med leddegigt, psoriasisgigt, urinsyregigt, Bechterews sygdom samt nyopståede og vedvarende rygsmerter. Det kan betale sig at fokusere på de patienter. Det er der masser af gode eksempler på. Samtidig skal vi målrette reumatologernes arbejdstid. Her er det oplagt, at sygeplejersker og fysioterapeuter samt læger under uddannelse overtager nogle af opgaverne. Men det forudsætter politisk vilje og ressourcer til videreuddannelse. Til gengæld vil det lette byrderne hos reumatologerne og frigøre tid til flere patienter. Mange læger under uddannelse til almen praksis kan og vil også hjælpe til ved ansættelser på reumatologiske afdelinger. Det vil løfte deres uddannelse og styrke behandlingen af de reumatologiske patienter i almen praksis. Endelig skal vi kigge det nuværende takstsystem efter i sømmene. Målet må være et system, der belønner forebyggelse, gode behandlingsresultater samt tager hensyn til patienter med komplicerede sygdomme. Samtidig bør ikke-patientrelaterede opgaver varetages af andre personalegrupper. Resultatet af sådanne tiltag vil være kortere ventelister, øget livskvalitet for patienterne og fastholdelse af mennesker i job. Udgifterne vil være minimale i forhold til de sociale omkostninger ved sygdom, tabte arbejdsdage, førtidspension mv. Både stat, regioner og kommuner bør kunne se forebyggelsespotentialet og samfundsgevinsten ved en reumatologisk indsats af høj kvalitet. Og de bør kunne finde ressourcerne til det. Akupunktur Alloplastikoperation Diætist Fysioterapi Idrætsenhed Hovedpineklinik Håndkirurgi Kardiologi Kiropraktik MR skanning Neurokirurgi Neurologi Ortopædkirurgi Psykologi Reumatologi Rygkirurgi Røntgen Smerteenhed Sundhedstjek Ultralydskanning S P E C I A L I S T E R I B E V Æ G E L S E Præcis og hurtig diagnose, tværfaglig vurdering og behandling... Privathospitalet Valdemar er den direkte vej til specialister inden for lidelser i muskler, led og ryg. Under samme tag finder du ekspertisen til både diagnostik herunder lav- og højfelt MR skanning, behandling, genoptræning og forebyggelse. Vi dækker specialerne fysioterapi, kiropraktik, medicinsk behandling, kardiologi herunder belastnings-ekg og ekkografiundersøgelser samt kirurgi i et nyt højteknologisk operationsafsnit med tilhørende helt nye behagelige sengestuer. Vi kan desuden tilbyde en række støttefunktioner. Aftale med sundhedsforsikringsselskaber samt sygeforsikringen Danmark. Sct. Knudsgade Ringsted Telefon bureaulist.dk

17 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR 17 Konsekvens Behandling af leddegigt - visioner og indsatser danskere lider af leddegigt med betydelige konsekvenser for livskvalitet og job. Hurtig opsporing, systematisk udredning, effektiv behandling og bedre udnyttelse af ressourcerne kan forbedre patienternes liv til stor gavn for samfundet Af Karin Dubin, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og viceborgmester i Frederiksberg Kommune Gigtforeningen vurderer, at der i dag er danskerne med leddegigt. Nogle eksperter siger, at det er flere. Lægerne ser årligt nye tilfælde af leddegigt, der er en såkaldt inflammatorisk sygdom. Det betyder, at der går betændelse i leddene, så de gradvist nedbrydes. Leddegigt kan ramme alle, men de fleste får sygdommen, når de er mellem 40 og 60 år, hvor mange fortsat er erhvervsaktive. Hurtig udredning og effektiv behandling er derfor af stor betydning for den enkeltes livskvalitet og en massiv gevinst for samfundsøkonomien. Mere fokus på gigtbehandling Danske Regioner er i gang med at implementere et rammeprogram Karin Dubin, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden og viceborgmester i Frederiksberg Kommune. for almen praksis. Som led heri er der i dag mere fokus på det kroniske område, der udgør hovedparten af henvendelserne i almen praksis. Der har hidtil været fokus på diabetes, men fremover bør der også satses på gigt, herunder opsporing og henvisning af patienter med leddegigt. Nogle praktiserende læger har været gennem reumatologisk efteruddannelse. Det bør være et tilbud til alle læger i almen praksis. I den nye aftale om regionernes økonomi er der frem til 2011 afsat 565 mio. kr. til udvikling og gennemførelse af forløbsprogrammer, patientuddannelse og programmer til egenbehandling for kronisk syge. Som et led heri bør vi satse målrettet på forløbsprogrammer til leddegigt. Og vi bør overveje ændringer i lægeuddannelsen, som kan modvirke den truende mangel på speciallæger i bl.a. reumatologi, eksempelvis gennem incitamenter til at vælge bestemte specialer. På kort sigt må vi arbejde politisk for, at andre faggrupper kan overtage nogle opgaver på de reumatologiske afdelinger gennem øget opgaveglidning. Endelig må vi prioritere de reumatologiske afdelinger højere, bl.a. sikre det nødvendige udstyr og personale til at betjene det. Flere patienter på biologisk medicin Nye biologiske lægemidler er et stort gennembrud i behandlingen af leddegigt, psoriasisgigt og andre gigtsygdomme. De biologiske lægemidler er kostbare, men vi er nødt til at finde ressourcer til at få flere patienter i biologisk behandling. Der er evidens for værdien af den biologiske behandling både for patienternes livskvalitet og jobsituation. En ny undersøgelse viser, at en leddegigtpatient i gennemsnit koster samfundet kr. årligt i tabt arbejdsproduktion, sygdom mv. Lange ventelister er ikke blot spild af livskvalitet. Det er også spild af arbejdskraft og spild af penge. Jeg har fulgt debatten om biologiske lægemidler, herunder omkostninger til forskellige behandlinger. Biologiske lægemidler til gigtbehandling er ikke ens. Alligevel er lægerne nogle steder pålagt at indlede behandlingen med det præparat, der umiddelbart skulle være billigst. Her skal patienten være indlagt for at få det via drop. Andre midler kan patienten selv tage i hjemmet på linje med diabetespatienter. Nye opgørelser viser, at der ikke er nævneværdig prisforskel på de biologiske behandlinger. Jeg er lodret imod, at andre end reumatologen sammen med patienten skal vælge behandlingen, når der ikke er tale om helt ensvirkende lægemiddel. Målet må være det bedst egnede præparat til hver patient. Og her skal patientens behov og præferencer medregnes. Eksempelvis viser en undersøgelse blandt 230 patienter med moderat til svær leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt, at 93 pct. af patienterne fortrækker behandling i eget hjem. Patienter, ikke mindst erhvervsaktive patienter, fortrækker naturligt behandling i eget hjem frem for indlæggelse. Herved spares tillige personaleressourcer i et trængt sundhedsvæsen. Hvor sjælen finder ro På Hotel Skansen får du mulighed for at finde ind til dig selv. Med havets bølger på den ene side og Båstads charmerende bykvarter på den anden, har du det bedste af to verdener. I vores generøse SPA henter du næring til både krop og sjæl. Bliv forkælet i vores SPA afdeling. Flyd stille rundt i vores kløverformede pool. Fra vinduerne ses lyset over Laholm-bugtens blå. Indenfor høres en stille rislen fra vandet, mens du slapper af i hvilestolen. Lad smagen opfylde sanserne i den skønne Restaurant Sand. Vores SPA-pakker giver adgang til SPA & Helseafdelingen, vores veludrustede gym, samt de aktuelle Body & Mind-aktiviteter. Badekåber og badetøfler forefindes til lån på alle værelser. Eksklusive konferencefaciliteter og kongressal med panoramudsigt over Kattegat giver plads for inspirerende seminarer og arrangementer. Båstad ligger cirka 40 minutters kørsel fra Helsingborg. SPA tilbud fra SEK pp. For mere information se Kyrkogatan 2, Båstad, Sverige, tel +46(0) ,

18 18 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Sund krop Kræftmedicin effektiv mod sclerose Lægemidlet alemtuzumab har i årevis været brugt til at behandle kræftformen leukæmi, men nye forskningsresultater viser, at medicinen efter alt at dømme også har andre gode egenskaber. Ifølge den norske netavis VG Nett kan lægemidlet nemlig stoppe udviklingen af Multipel Sclerose (MS) og reparere skader hos patienter, der har sygdommen i et tidligt stadie. Modemagasin dropper solbrune modeller Det er yt at være overdreven solbrun og in at holde huden naturligt sund. Det mener i hvert fald månedsmagasinet Cosmopolitan. Bladet går bevidst uden om modeller, der har dyrket for meget sol, fordi det signalerer usundhed, og det vil bladet ikke identificeres med. Således afviste Cosmopolitan en model under modeugen i København, fordi denne lige var hjemvendt fra en solferie, oplyser bladets mode- og skønhedsredaktør, Anna Møntsted, til metroxpress. Tegn på ADHD viser sig tidligt Allerede som 2-årig kan der være tegn på ADHD. Ifølge ny forskning kan småbørn, der får skader i hovedet eller brandsår have større risiko for senere i livet at få ADHD. En britisk-amerikansk forskergruppe har i British Medical Journal påvist, at børn under to år, som har fået hovedskader eller brandsår, har dobbelt så stor risiko for at få stillet diagnosen ADHD senere i livet. Det kan blandt andet hænge sammen med, at børn, som senere i livet udvikler ADHD har en mere risikobetonet adfærd en andre børn, og derfor også har større sandsynlighed for at komme til skade tidligt. Skær ti år af alderen med motion På tre måneder kan du træne ti år af fødselsdatoen, smide krykkerne eller slippe rollatoren. En høj alder er ingen hindring for at snøre kondiskoene og komme i gang. Træningen kan forlænge livet. Af Mette Søndergård, InPublic Vær 70 år og hav en krop som en 20-årig. Det lyder som noget, der kræver et operativt indgreb. Men med regelmæssig motion hele livet igennem er det ikke nødvendigt at lægge sig under kniven for at have en ung krop. En trænet 70-årig være i lige så god fysisk form som en utrænet 20-årig. Det vil sige, at man faktisk kan trække 50 år fra alderen med motion, forklarer Michael Kjær, professor i idrætsmedicin ved Sundhedsvidenskabeligt Fakultet på Københavns Universitet. Ifølge ham er det aldrig for sent at komme i gang med motion. Selvom man starter i en høj alder, er det aldrig for sent. På tre til fire måneder kan man træne sig op til at være i lige så god form, som en der ti år yngre og trænet. Der er lavet undersøgelser, hvor 90-årige, der tidligere har haft brug for hjælpemidler eller været afhængige af andre, pludselig kan blive selvhjulpne og smide krykker eller rollator, forklarer Michael Kjær. Modsat unge mennesker, som skal presse hjertet og have pulsen op mindst en gang ugentligt ved siden af regelmæssig motion minimum 30 minutter om dagen, skal ældre mennesker fokusere på styrketræningen. Det, der er vigtigt, når man er blevet gammel, er, at man har styrken til at kunne gå op af trapper, rejse sig fra en stol og bare generelt at kunne bevæge sig. Det kan man få ved et styrketræne i et hvilket som helst motionscenter, forklarer idrætsprofessoren. Ældre dør i stolen Han bliver bakket op af Jesper Løvind Andersen, laboratoriechef og ph.d. på samme fakultet under Københavns Universitet. Styrketræning for ældre kan være både livsforlængende, men også give en bedre livskvalitet som gammel, fordi man kan meget mere. Det, der typisk slår ældre ud, er, når der er ting, de ikke kan gøre mere. Når man ikke selv kan klare sine indkøb for eksempel. Og når man ikke kan det, så sætter man sig ned i en stol, og så dør man. Styrketræning er et forsømt emne i træningen af ældre, fordi det kan give dem musklernes styrke tilbage, forklarer han. Og netop derfor mener Jesper Løvind Andersen, at både de ældre, lægerne og plejehjem burde få øjnene op for vigtigheden af styrketræning. Mange ældre dyrker gymnastik, svømning og går lange ture, fordi det har deres læge anbefalet dem, og det er også rigtig fint, for al form for motion hjælper, men styrketræningen er så vigtig, at det burde være obligatorisk på alle plejehjem, siger Jesper Løvind Andersen. Han mener, at styrketræning, kan forlænge livet med måske fem til ti år. Træningen forlænger livet ud fra den betragtning, at når man kan noget, så gør man det også. I dette tilfælde er det evnen til at bevæge sig rundt. Styrketræning kan være med til at opretholde et aktivt liv, og dermed er det livsforlængende, forklarer Jesper Løvind Andersen. Skader giver øget styrke Alle kan komme i gang med styrketræningen, hvis man vil. Det vigtigste er, at man starter stille og roligt, når man er lidt oppe i årene. Man skal acceptere, at man skal være forsigtig i starten. Kropp e n skal have en vis tilvænning for at undgå overbelastning. Når man så kender øvelserne, kan man langsomt passe træningen til, siger Michael Kjær. Han mener ikke, at de sygdomme, mange ældre kan være plaget af, er nogen hindring for at få sved på panden. Hvis man har en skavank med hjertet eller lungerne, kan man få et tjek ved lægen, inden man går i gang, men alle kan komme til at træne med god effekt alligevel, siger han. De fleste vil opleve at få ømme muskler i dagene efter en træning. Men så længe det ikke er decideret smerte, er ømhed et sundt tegn. Det, der sker, når man træner, er, at man nedbryder en lille smule bindevæv, som derefter bliver genopbygget til noget stærkere. Det vil sige, at man gør en lille smule skade på sig selv for derefter at blive stærkere bagefter. Så ømhed er et godt signal, forklarer Michael Kjær. Blot skal man være opmærksom på, at jo ældre man er, desto længere tid skal kroppen have til at restituere. Man heler dårligere, når man er blevet lidt ældre. Muskler, sener, led og knogler skal have lidt længere tids hvile. Derfor skal man heller ikke træne helt så hyppigt, som unge mennesker, siger Michael Kjær. Mere pleje - mindre tilsætning svanemærket hudpleje Har du tør, sart eller udsat hud, der trænger til ekstra pleje og beskyttelse, eller vil du bare pleje din krop med milde og rene produkter, så er Danatekt creme, lotion og shampoo noget for dig! UDEN parfume- og farvestoffer Shampooen er helt UDEN konserveringsmidler Creme og lotion er konserveret UDEN parabener Serien kan bruges af hele familien over hele kroppen Købes på apoteket

19 ANNONCEINDSTIK HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR 19 Osteoporose Hjælp mod uren hud I dag er der flere effektive midler på markedet til at behandle både mild og svær grad af akne. De fleste midler er dog baseret på antibiotika, hvilket kan give problemer med resistente bakterier Af Jens Kisker De fleste teenagere kender fænomenet akne - eller bumser, som det kaldes. Kun de færreste går fri, og nogle oplever sågar, at den urene hud forfølger dem langt op i årene. For de fleste forsvinder bumserne af sig selv igen eller med en let behandling med creme, men for nogle er det så alvorligt, at der må andre behandlingsmidler i brug. Ifølge hudlæge Niels Veien er der behandlingsformer til alle de tre hovedgrupper, der skelnes imellem let, middel og svær grad af akne. De fleste midler er receptpligtige og findes som tabletter eller creme. Begge typer kan indeholde antibiotika og bør derfor anvendes med omtanke, så risikoen for resistens reduceres, men da der i disse tilfælde oftest er tale om raske unge mennesker, der normalt ikke er i kontakt med eksempelvis sygehusene, er problemet ikke så stort. Knogleskørhed opdages først for sent Knogleskørhed opdages som regel først, når skaden er sket. Af Gregers Lohse, InPublic Et pludseligt brud på rygsøjlen eller hoften fordi man falder uheldigt er det typiske tegn på for lidt kalk i knoglerne, eller osteoporose som knogleskørhed også kaldes. Men en gradvis reducering af kalken i knoglerne er faktisk noget, alle mennesker er udsat for. Fra man er 35 år begynder man nemlig langsomt at miste mellem en halv til en hel procent af kalken i knoglerne om året. For mange er det intet problem, men nogle er mere disponeret for at få knogleskørhed end andre. 50 procent af dem, som får knogleskørhed, har arvet det fra en slægtning i familien. Hvis det er tilfældet, har man ret til en scanning på hospitalet, hvor man kan undersøge hvor meget kalk, der er tilbage i knoglerne. Det er en god idé, for sygdommen kan rent faktisk forebygges, fortæller Ulla Knappe, som er landsformand i Osteoporoseforeningen. Mange behandles ikke Forebyggelsen af sygdommen har som mange andre ting at gøre med livsstil. Men de færreste mennesker ved, om de er disponeret for at få knogleskørhed. Derfor er de heller ikke opmærksomme på at leve derefter. Det er derfor, vi ser den store forskel på, hvor mange der rent faktisk har knogleskørhed, og antallet af patienter, som er i behandling for det. Når folk får ondt i ryggen, tror de, det går over. Men mange gange er der tale om sammenfald i ryggen. Det kan tage op til tre måneder, før smerterne går væk, men har man én gang haft et brud på rygsøjlen, er der stor risiko for at man får nye brud, siger Ulla Knappe. Har man først fået stillet diagnosen knogleskørhed, er der dog god mulighed for behandling. Medicin, som stopper nedbrydningen af kalken i knoglerne, har vist sig særdeles effektiv, hvis patienterne vel at mærke bliver ved med at tage den. For de patienter der har fået konstateret osteoporotiske brud eller større sammenfald i ryghvirvlerne, findes der i dag knogleopbyggende medicin. Udredning og behandling finder sted på osteoporoseklinikker på sygehusene. Det er mange gange her, der er et problem. De seneste 10 år har vi haft en meget effektiv behandling, men det er svært at få folk til at blive ved med at tage deres medicin. For man mærker ikke umiddelbart, at man får det bedre, og det får mange mennesker til at opgive behandlingen, siger Bente Langdahl, som er overlæge ved medicinsk endokrinologisk afdeling ved Århus Sygehus. Men også de praktiserende læger har andel i, at mange tilfælde af knogleskørhed aldrig bliver opdaget, fordi de ikke er opmærksomme på problemet ved normale helbredsundersøgelser. Derfor er det vigtigt, man selv er opmærksom på uforklarlige rygsmerter, siger Bente Langdahl. Har man uforklarlige rygsmerter, Det er den gradvise reducering af kalken i knoglerne der skyldes knogleskørhed. Knogleskørhed Et brud på rygsøjlen betyder i praksis, at ryggen er brækket. Har man først fået et brud i ryggen på grund af knogleskørhed, er der 50 procent risiko for, at man får et nyt inden for et år. Derfor er forebyggelse af sygdommen vigtig Det er aldrig for sent at komme i behandling for knogleskørhed. Der er i dag mulighed for, at patienter med frakturer kan få en knogleopbyggende behandling. Den knogleopbyggende behandling med PTH, er en kur på 18 mdr. og tilbydes kun patienter der har svær knogleskørhed med fraktur. Behandling kræver henvisning til specialist Danmark, Norge og Sverige har den største andel af knogleskørhed i Verden som varer i over tre uger, skal man have taget et røntgenbillede. Det er ikke sikkert, det er knogleskørhed, men kun ved hjælp af undersøgelsen kan man afklare, om der er tale om osteoporose. Hvis røntgenbilledet påviser brud på grund af osteoporose, anbefales det at patienten tilbydes en behandling, som mindsker risikoen for fl ere brud, siger Bente Langdahl. Utålmodig efter resultater Nogle af de største udfordringer ligger i at få de unge mennesker til at følge de relativt effektive behandlinger, for de unge år er ofte lig med utålmodighed efter resultater. Undersøgelser viser, at akneproblemer forringer livskvaliteten væsentligt og får mange til at blive hjemme fra både skole og arbejde. Derfor har vi også en stor opgave i, at fortælle dem, at vi ved, hvad det handler om og forklare, at vi kan hjælpe dem. Vi skal være gode til at vælge den mest effektive behandling. De fleste unge har prøvet forskellige kosmetiske produkter til at behandle deres akne, og de er utålmodige og vil se resultater, fortæller Niels Veien og påpeger, at det er vigtigt for måden at gribe behandlingen an på. Man kan hjælpe, men man kan ikke love pletfrihed. Derfor er det, ifølge Niels Veien meget vigtigt at følge op på behandlingen med aftaler om kontrol efter de første måneder: Vi kan love dem en forbedring og derefter må vi mødes og se på, hvad vi så kan gøre fremover. Nye effektive behandlinger Niels Veien fremhæver, at de nye midler har gjort behandlingen mere effektiv de seneste år, både når det gælder smørebehandlingen af de lettere tilfælde og tabletbehandlingen af de sværeste tilfælde. Det er væsentligt at understrege, at vi kan ikke ændre på de fysiologiske processer, men de nye midler indeholder flere substanser samtidig, så man kan angribe flere af de processer, der foregår i huden og udvikler akne. Hurtig kombinationsbehandling Torben Klitgaard, der er produktchef hos LEO Pharma, som står bag et af de nye produkter, påpeger, at med de nyeste kombinationsbehandlinger af midler med og uden antibiotika, reduceres risikoen for at udvikle resistente bakterier: Behandlingen går hurtigere med en kombination af stoffer end med enkeltstofbehandling med hvert af de indgående stoffer. Det ene af stofferne kan for eksempel opløse tilstopningen af hudporerne, så det indespærrede hudfedt kan løbe ud, og dræbe de hudbakterier, der findes på hudoverfladen. Det andet stof kan for eksempel trænge ned i hudporen, gøre det af med de dybereliggende bakterier og have en irritations- og betændelsesdæmpende effekt. Normalt vil man forvente, at hvis man lægger to virkninger sammen, lægger man også bivirkningerne og andre uønskede virkninger sammen. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Kunsten er at kombinere stoffer, der øger hinandens virkning og samtidig udligner eller dæmper hinandens uønskede virkninger. Det er lykkedes at finde en sådan kombination, der også tager hensyn til, at en antibiotikakomponent, hvis den udvikler resistente bakterier, i et kombinationsprodukt bliver modvirket af den anden komponent ved en brintoverilte lignende effekt, som antibiotikaresistente bakterier ikke kan overleve, forklarer Torben Klitgaard. Foto: istockphoto

20 20 HUD, KNOGLER OG MUSKULATUR ANNONCEINDSTIK Udvikling Ulykker sker mest i hjem med lav indkomst Ifølge en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed er børn i familier med lav indkomst mest udsatte for ulykker i hjemmet. Børn i familier med lav indkomst har cirka 50 procent flere skadestuekontakter og cirka 60 procent flere indlæggelser efter en ulykke. Forskellen på ulykker for bøn i hjem med lav indkomst og børn fra hjem med en høj indkomst er størst for forbrænding og forgiftning, som sker næsten dobbelt så ofte for børn fra hjem med lav indkomst. På de specifikke ulykkestyper er der særlig stor forskel på ulykker med skoldninger samt forbrænding på komfurer. Her har børn fra familier med en lav indkomst 140 procent flere skadestuebesøg. Danskerne er vilde med plastikkirurgi Hver tyvende dansker får ifølge Netdoktor foretaget en eller flere kosmetiske operationer og cirka lige så mange overvejer at få lavet kosmetiske forbedringer. Danskerne er især vilde med at få lavet opstramninger af maveskindet, løft af øjenlåg, brystforstørrelser, fedtsugninger, ansigtsløftninger og næseoperationer, skriver Netdoktor. Sundhedsforsikringer supplerer den offentlige behandling Flere og flere virksomheder vælger at sikre deres ansatte via en privat sundhedsforsikring. Det betyder, at de ansatte kan gå ud af køen og komme hurtigere i behandling på et privathospital Af Mette Gert, InPublic I 2007 havde over danskere en sundhedsforsikring. En ny skatteregel indført i 2002 har gjort det fordelagtigt for virksomheder at tegne forsikringer til alle de ansatte lige fra direktion til rengøring. Det betyder hurtigere behandling for eksempelvis museskader og knæoperationer eller hurtig psykologhjælp. Ifølge produktchef i Codan Forsikring Ivan Christensen er fordelen ved sundhedsforsikringen, dels at patienten undgår ventetiden, dels at arbejdsgiveren får sin medarbejder hurtigt tilbage på arbejde. For det første dækker en sundhedsforsikring ydelser, som ikke er dækket af det offentlige. Det vil sige fysioterapi, kiropraktor, psykolog, etc. For det andet giver den mulighed for hurtig behandling. Det vil sige, at har man for eksempel opdaget en knude i brystet, skal man ikke vente i tre til fire uger for at komme til en mammografi, man kan blive undersøgt i løbet af to til tre dage. Man slipper altså for at være unødigt bekymret i en lang ventetid. Folks fantasi fejler sjældent noget, mens de går og venter på at finde ud af, hvad de fejler, siger Ivan Christensen og tilføjer, at det ikke er hans fornemmelse, at lægerne i det private behandlingssystem nødvendigvis er bedre, men at organisationen gør, at de kan undersøge og give behandlinger hurtigere end i det offentlige system. Betalt af arbejdsgiverne I 95 procent af tilfældene er sundhedsforsikringen ifølge Ivan Christensen betalt af arbejdsgiverne. I 2002 blev der indført en skatteregel på området for sundhedsforsikring, som betyder, at skal det være skattefrit for den ansatte at få tegnet en forsikring, skal virksomheden tegne forsikringer for alle fra direktion Fakta Lovgivning for sundhedsforsikringer Lovgivningen for sundhedsforsikringer er fra 2002 En ændring i ligningslovens 30 betød at sundhedsforsikringer kan betragtes som et skattefrit personalegode for ansatte i en virksomhed, hvis en række betingelser er opfyldt Betingelser for skattefritagelsen er blandt andet at alle medarbejdere i virksomheden skal tilbydes ordningen og at behandlingerne skal være lægefagligt begrundet eller beregnet til forebyggelse af en arbejdsbetinget skade. Før ændringen i 2002 var det hovedsagligt behandling i forbindelse med alkoholafvænninger, der var skattefri for modtageren. Udviklingen i sundhedsforsikringer Siden lovændringen i 2002 har der været en kraftig vækst i sundhedsforsikringer, både i antal og i omsætning. Sundhedsforsikringer er gået fra et meget beskedent niveau før lovændringen til, at over har en sundhedsforsikring i KILDE: Rapport fra Forsikring og pension til rengøring. Hvis alle i virksomheden ikke er dækket, skal medarbejderen selv betale skatten. Skattereglen fra 2002 er væsentlig, for debatten om hvorvidt sundhedsforsikringer skaber a og b-hold. Hvis du tjener kroner om måneden, betyder det ikke så meget om der er skattepligt. Men hvis du sidder ved kassen i et supermarked, gør det en forskel, om du skal betale skat. Skattefriheden er til gunst for de lavtlønnede, siger Ivan Christensen. Ifølge ham er det vigtigt, at det offentlige har et godt tilbud til alle. Det offentliges behandlingsgaranti på fire uger har været med til at sikre, at alle har et godt tilbud. Der, hvor jeg mener, sundhedsforsikringerne har en berettigelse, er at har man symptomer på noget, kan man hurtigt få eira PRIVATHOSPITALET SKEJBY i de bedste hænder viden & åbenhed