Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling"

Transkript

1 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse

2 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2011 Udgiver: Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N URL: Udarbejdet af: Inge Wittrup, antropolog, ph.d., programleder Redaktion: Inge Wittrup, Doris Nørgård, Birthe Thoft Knudsen, Kristine Lindeneg Drejø Emneord: læring, mestring, kronisk sygdom, erfarne patienter, deltagerinvolvering, praksisfællesskab Kategori: Patientuddannelse; Sundhedspædagogik Oplag: 500 Grafisk tilrettelæggelse og korrektur: Gerd Nielsen Sats: Weitemeyer Design & Communication Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S Publikationen citeres således: Wittrup I. Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser kvalitativ evaluering. Aarhus: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. ISBN: (trykt version) ISBN: (elektronisk version) Bestilling: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Regionshuset Holstebro Tlf Pris: 150 kr. ekskl. porto Rapporten kan downloades fra under udgivelser. 2

3 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering November 2011

4 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser

5 Forord Forord Siden 2007 har der i Region Midtjylland været særligt fokus på at forbedre indsatsen for mennesker med en kronisk sygdom. En del af dette arbejde er at udvikle patientuddannelsestilbud til mennesker med kroniske sygdomme, som skal understøtte deres muligheder for at kunne mestre livet med en kronisk sygdom. Den enkelte borgers viden og kompetencer er i samarbejde med pårørende og sundhedsvæsenet den vigtigste ressource i at fremme sundheden i eget liv. Sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til egen sundhed og sygdom. Sundhedsvæsenet skal derfor kunne understøtte borgernes muligheder for egen indsats ved at stille den nødvendige viden til rådighed og tilrettelægge tilbud, der understøtter borgernes udvikling af kompetencer og færdigheder i forhold til at udøve god egenomsorg. Med lærings- og mestringsprojektet er der, med udgangspunkt i en norsk model for patientuddannelse, udviklet et patientuddannelseskoncept, hvor mestring af livet med en kronisk sygdom er omdrejningspunktet. Uddannelsernes særkende er for det første, at sundhedsfagligt personale planlægger, gennemfører og evaluerer forløbene sammen med erfarne patienter sundhedsfaglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelserne. For det andet, at der anvendes en sundhedspædagogisk tilgang, der sikrer en høj grad af deltagerinvolvering og sikrer, at den formidling, som sker i løbet af uddannelsen, nøje er afstemt med de behov for viden, holdningsudvikling og erfaringsudveksling, som deltagerne giver udtryk for. Evalueringen viser bl.a., at lærings- og mestringsuddannelsen styrker menneskers evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Den hjælper deltagerne til at fokusere på egne ressourcer og fremmer deres tro på, at de selv kan skabe forandringer i hverdagen. Samtidig styrker deltagelse i uddannelsen egenomsorgen, udvikler sociale relationer, fremmer lysten til at deltage i lokale netværk og forbedrer dialogen med sundhedsvæsenet. Med denne kvalitative evaluering af lærings- og mestringsuddannelserne får vi et godt bud på, hvad der skal til for at styrke menneskers evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Bent Hansen Regionsrådsformand 3

6 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Symbolet forestiller en solsikke, som spirer og gror. Solsikkens hoved har symbolsk form som solen, hvilket skal illustrere det faktum, at solsikken altid følger solens gang på himlen. Solen er varm, positiv og livgivende, og idet solsikken altid vender sig mod solen, er solsikken et godt vartegn for altid at fokusere på det positive. Endvidere er solsikken et godt symbol på sundhed og styrke! IDÉ & GRAFIK: Solomet, Mette Rumpelthiin Bligaard Læring og mestring 4

7 Indhold Indhold Forord 3 Taksigelser 5 1 Indledning Evaluering af implementeringen af Lærings- & mestringskonceptet Rapportens opbygning 12 2 Baggrund Patientuddannelser 16 3 Metode og teoretisk inspiration Kronisk lidelse fra et illness-perspektiv Biomedicinsk viden og hverdagserfaringer Analytiske tilgange til kroniske lidelser Narrativet som analytisk tilgang Dataindsamling Felten Situationer og aktiviteter Roller og etiske overvejelser 27 4 Læring og mestring som ideologi og metode Det norske lærings- og mestringskoncept Den norske model ideologi Den norske model metode L&M i Region Midtjylland Projektets lærings- og mestringsteori Projektets teori om læring Læring og erfaring Mestring og mestringsstrategier Opsummering 37 5 L&M-konceptet omsat til kompetenceudvikling og patientuddannelse Den afklarende samtale Mødet med de erfarne patienter Narrativet i teori Narrativet i praksis Efteruddannelsesmodul Opsummering 50 6 Samarbejde og ligeværd mellem sundhedsprofessionelle og erfarne patienter Fra novice til erfaren patient De sundhedsprofessionelles oplevelse af Læring og mestring Nye organisatoriske opgaver De erfarne patienters oplevelse af Lærings- og mestringskonceptet Det ligeværdige samarbejde 64 5

8 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 7 Den afklarende samtale Samtaler om andet og mere end sygdom Prioritering af komplekse og sammenhængende problemer Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelse og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? om at balancere sociale relationer Forventninger om en sammenhængende fortælling De fælles temaer Den afklarende samtale deltagernes perspektiv Den afklarende samtale sundhedsprofessionelles perspektiv Opsummering 89 8 Patientuddannelsesforløb som praksisfællesskaber L&M som praksisfællesskab Udfordringer i planlægningen af patientuddannelsesforløb Ligeværdighed i praksisfællesskabet Perifer tilstedeværelse Repræsenteret tilstedeværelse Integreret tilstedeværelse Værdsatte egenskaber Værdsatte egenskaber hos de sundhedsprofessionelle Værdsatte egenskaber hos de erfarne patienter Værdsatte egenskaber hos deltagerne Værdsatte egenskaber i praksisfællesskabet Opsummering Fortællinger i praksisfællesskabet Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelser og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? at balancere sociale relationer Nye fællesskaber i L&M Kønsspecifikke temaer i patientuddannelsesforløbene Opsummering Opfølgning, mestring og det levede liv Den opfølgende samtale Holdsammensætning Opfølgende uddannelsesforløb Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelser og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? at balancere sociale relationer Netværk Opsummering Opsamling og konklusion Aktørperspektivet Organisationsperspektivet Hverdagslivets ting og sager Et bidrag til at menneskeliggøre sundhedsvæsenet Resumé 131 Referencer 135 6

9 Taksigelser Taksigelser De overvejelser, vurderinger og resultater vi præsenterer her, er blevet til over længere tid og er et resultat af mange menneskers velvillige interesse i at udvikle et patientuddannelsesforløb, som ikke kun gør en forskel for mennesker med kroniske lidelser, men også ændrer sundhedsvæsenets måde at samarbejde med hinanden og med mennesker med kroniske lidelser på. Vi takker Regionen og Regionalt Sundhedssamarbejde (nu: Nære Sundhedstilbud) for at være med på ideen og sætte midler af til i en periode at planlægge, udvikle og evaluere projektet. Kristine Lindeneg Drejø har været den faste ankerkvinde, som i hele forløbet har sikret sammenhæng mellem projektet og regionens øvrige indsats over for mennesker med kroniske sygdomme. Det daglige udviklings- og implementeringsarbejde har de overladt til arbejdsgruppen, bestående af projektets nøglepersoner. Det har været uvurderligt for projektets fremdrift, at de har deltaget med ildhu og entusiasme i den omfattende manøvre det er, at iværksætte forandringsprocesser både organisatorisk og tankemæssigt. Vi kan kun karakterisere dette samarbejde som garanteret grænseoverskridende og tværsektorielt, i den allerbedste betydning af disse gloser. Den grundlæggende idé i projektet har rod i begrebet ligeværdighed. Det har været en stor oplevelse at samarbejde med de erfarne patienter, som med overskud og velvilje har bibragt projektet utallige og mangfoldige fortællinger, om hvordan de har erfaret livet med en kronisk lidelse. De er gået ind i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle med krum hals, og i patientuddannelsesforløbene har de kunnet sikre, at den enkelte deltager er blevet mødt med åbenhed. De har desuden tilført uddannelsesseancerne den nødvendige humor, som er en vigtig faktor i ethvert menneskeligt samvær. Nogle erfarne patienter er blevet rekrutteret fra patientforeningerne, som velvilligt har deltaget, men de fleste har selv via deltagelse på et patientuddannelsesforløb fået lyst til og mod på at videregive egne erfaringer. Desuden har de erfarne patienter bidraget klogt og eftertænksomt til den kvalitative evaluering af projektet, hvilket vi er meget taknemmelige for. Men først og fremmest skal vi takke patientuddannelsesforløbets mange deltagere, som har haft tillid til, at det at indgå i projektet kunne hjælpe dem på vej i deres videre liv med en nyopdaget eller længe kendt kronisk sygdom. I har frem for alt lært os alle rigtig meget. Især har vi bidt mærke i den livskraft og livsduelighed mange har med sig, og som velvilligt og åbenhjertigt er blevet inddraget i samtalerne. Vi takker jer alle, og vi håber, at jeres deltagelse har understøttet jer i troen på, at man kan leve et godt liv med en kronisk sygdom. Denne rapport er blevet til med input fra alle og tak for det. Vi har nedsat en sparringsgruppe til at læse med undervejs: Birthe Thoft Knudsen, Doris Nørgaard, Pia Løvschall-Nielsen, Else Rose Hjortbak, Susanne Rystok, Kristine Lindeneg Drejø og Lucette Meillier. Jeres kommentarer og interesse har betydet rigtig meget undervejs og i den overordnede evaluering. Herudover vil vi gerne takke Stina Lou Fleron for at hjælpe med at forme rapporten i en læseværdig version og Gerd Nielsen for endelig version og grafisk tilrettelæggelse. Doris Nørgård Inge Wittrup 7

10 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Organisation Styregruppe Projektledelse Arbejdsgruppe Kommuner Hospitalsenheden Vest Patientforeninger Almen praksis STYREGRUPPE Birgitte Haahr (fra foråret 2009), kontorchef Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Birgitte Holm Andersen (til foråret 2009), tidl. kontorchef Regionalt Sundhedssamarbejde, Region Midtjylland Ida Gøtke, chefsygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Ulla Rasmussen, specialkonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Vivi Altenburg (til foråret 2011), afdelingsleder Herning Kommune Anne Ramsgaard (fra foråret 2011), afdelingsleder Herning Kommune Ellen Greve, sundhedschef Holstebro Kommune Dorthe Jepsen, ældrechef Ikast-Brande Kommune Grethe Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune Ulla Svendsen, sundhedscenterleder Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune Aase Nielsen, afdelingsleder Struer Kommune Jørgen Ulrik Jensen Patientinformationen PI-Vest Gurli Hansen (til efteråret 2009), kontorchef Primær Sundhed, Region Midtjylland ARBEJDSGRUPPE Kristine Lindeneg Drejø, fuldmægtig Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Inge Wittrup, programleder Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ulla Rasmussen, specialkonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Else Hjortbak, kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Henny Færge, afdelingssygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Bente Vig, afdelingssygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Deirdre Marguire Toft (til foråret 2008), ledende terapeut Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Birgit Møller (fra foråret 2008), ledende terapeut Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Rikke Gormsen (til foråret 2009), sundhedsfremmekonsulent Herning Kommune Eva Klose Jensen (til efteråret 2011), ledende terapeut Herning Kommune Louise Theilgaard Nikolajsen (fra efteråret 2011), sundhedskonsulent Herning Kommune Inga Bøge, sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulent Holstebro Kommune Margit Andersen, udviklingskonsulent Ikast-Brande Kommune Pia Møller, sundhedsfremme- og forebyggelseskoordinator Lemvig Kommune Susanne Rystok, sundhedskonsulent Ringkøbing-Skjern Kommune Henriette Fischer, sundhedskonsulent Struer Kommune Helle Nykjær, hjertepatient Eva Spelling, diabetespatient Ole Klitgaard, praktiserende læge, Klovborg Karen Jepsen, praktiserende læge, Herning 8

11 Indledning 1 Lærings- og mestringsuddannelser til mennesker med kroniske lidelser er et udviklings- og implementeringsprojekt. Det består af et patientuddannelsesforløb og et kompetenceudviklingsforløb for sundhedsprofessionelle. Projektet er forankret i bestemte sundhedspædagogiske principper med brugerinddragelse, erfaringsudveksling og lokal tilpasning som centrale omdrejningspunkter. 9

12 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Lærings- og mestringsuddannelser til mennesker med kroniske lidelser er et udviklings- og implementeringsprojekt, der består af et patientuddannelsesforløb og et kompetenceudviklingsforløb for sundhedsprofessionelle. Projektet er forankret i bestemte sundhedspædagogiske principper, hvor brugerinddragelse, erfaringsudveksling og lokal tilpasning er centrale omdrejningspunkter. Herved adskiller det sig fra mange andre patientuddannelser, som i højere grad er baseret på sundhedsfaglig vidensformidling. Deltagerne i Lærings- og mestringsuddannelsen tilbydes et forløb, hvor egne erfaringer, andres erfaringer og sundhedsfaglig viden tilsammen skal bidrage til at styrke deltagernes mestring af livet med en kronisk lidelse. Undervisningen varetages af sundhedsprofessionelle og erfarne patienter, som sammen to og to planlægger, gennemfører og evaluerer lokale Lærings- og mestringsuddannelser. De sundhedsprofessionelle gennemgår et sundhedspædagogisk kompetenceudviklingsforløb i L&M-konceptet, som ruster dem til at åbne op for og arbejde med de muligheder og barrierer, som deltagerne oplever i deres hverdagsliv med en kronisk sygdom. I dette kompetenceudviklingsforløb deltager også erfarne patienter, som lærer at arbejde struktureret med erfaringsudveksling samt med, hvordan de kan bidrage til andre i samme situation. De lokale patientuddannelsesforløb består af en individuel afklarende samtale, et gruppeforløb af 6-8 ugers varighed samt en opfølgende samtale ca. tre måneder efter gruppeforløbets afslutning. Lærings- og mestringskonceptet (herefter L&M) er både udviklet og udbredt i Norge og dækker her over en tilgang til sundhedsfremmende arbejde på mange forskellige områder inden for både social- og sundhedsvæsenet. Det er herfra den primære inspiration til søsterprojektet i Vestjylland er hentet. Her har man i det gamle Ringkøbing Amt tradition for et godt og tæt samarbejde med de vestjyske kommuner omkring sundhedsfremme og sundhedspædagogik med særlig inspiration fra Antonovskys tanker om sense of coherence (Antonovsky 1987). L&M-projektet er en mulighed for at samle og afprøve denne viden og disse erfaringer ind i den nye virkelighed i det danske sundhedsvæsen, som med strukturreformen i 2007 har set dagens lys. Det er nu kommunernes opgave at varetage den primære forebyggelse og i samarbejde med regionerne at varetage den patientrettede forebyggelse. I de seneste år er der set et paradigmeskift i den måde, samfundet håndterer sygdom og sundhed på med et nyt og øget fokus på kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2005). Der tales i litteraturen ligefrem om en global health transition, som i de kommende år vil ændre sygdomspanoramaet væsentligt med et øget behov for ressourcer, et behov for at omstille sundhedsvæsenet til at varetage kronisk sygdom og en erkendelse af, at kronisk sygdom kræver en anden tilgang i forhold til planlægning, organisering og evaluering (Wind & Vedsted 2008). 10

13 Indledning 1 Det at blive ramt af en kronisk sygdom kan være en livsforandrende oplevelse mærket af overgange og nødvendige ændringer i genskabelsen af et nyt liv. Det er for patienterne et liminalt sted at være af eksistentiel karakter, og det er en opgave, der ikke kan løses inden for et udelukkende biomedicinsk perspektiv (Turner 1967). Det særlige ved L&M-konceptet er tilgangen til patientuddannelse og til organiseringen, som især vedrører samarbejde og snitflader mellem region, kommuner og almen praksis. Tilgangen er vigtig. Grundholdningen bygger på, at mennesker er kompetente i eget liv, også i et liv med kronisk sygdom (www. mestring.dk). L&M-konceptet tilbyder ud fra en sundhedsfremmende tankegang, at de terapeutiske veje (Meinert & Paarup 2007) mod et nyt liv for mennesker med kroniske lidelser understøttes ved at styrke sundhedsprofessionelles kompetencer til at involvere deltagernes erfaringer i den sundhedspædagogiske praksis. Projektet har derfor fokus på at udvikle en dækkende videreuddannelse til underviserne, på at inkludere erfaringsviden på lige fod med sundhedsfaglig viden samt at inddrage borgernes perspektiv i patientuddannelsen. Formålet med patientuddannelse er ifølge Sundhedsstyrelsen dobbelt: På den ene side at forbedre livskvaliteten og på den anden at nedsætte afhængigheden af ydelser fra sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2005b), men der findes ikke nogen entydig definition (Sundhedsstyrelsen 2005a). Fra at være karakteriseret som næsten udelukkende vidensoverførende patientskoler kendt fra eksempelvis diabetesskoler bliver patienten nu i højere grad sat i centrum, og nye vigtige begreber er blevet introduceret: egenomsorg, selvmonitorering, selvbehandling. 1.1 Evaluering af implementeringen af Lærings- & mestringskonceptet Evalueringen af implementeringen af Lærings- og mestringskonceptet, som præsenteres i denne rapport, tager afsæt i en antropologisk metodisk-teoretisk tilgang. Der er fokus på, hvordan de pædagogiske principper er blevet udviklet, og hvordan de i praksis er blevet udfoldet og forankret i de deltagende kommuner og på de deltagende hospitaler. Der er fokus på, hvordan de sundhedsprofessionelle har håndteret en ny pædagogisk praksis, som bl.a. fordrer, at deres sundhedsfaglige baggrundsviden ligestilles med lægmands-erfaringsviden, og at undervisningen bygger på inddragelse af deltagernes oplevelser af og erfaringer med at leve med en kronisk sygdom. Det centrale er, hvilken betydning aktørerne deltagerne 1, de erfarne patienter og de sundhedsprofessionelle tillægger L&M-konceptet, hvordan de hver især håndterer konceptet i de fælles rum, samt hvordan deltagerne efterfølgende oplever, at uddannelsen har haft betydning for deres hverdag og mestring af livet med en kronisk sygdom. Evalueringen tager afsæt i følgende spørgsmål: 1 Deltagerne anvendes i denne rapport som betegnelse for de borgere med kronisk sygdom, som deltager i L&Mpatientuddannelsesforløbene i de deltagende kommuner. 11

14 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Mennesker med kroniske lidelser (deltagerne): Bidrager L&M-konceptet til, at deltagerne oplever øget mestringsevne, ændret sundhedsadfærd og bedre netværk? I hvilken udstrækning opleves uddannelsen som meningsfuld og brugbar i hverdagen? Hvordan opleves balancen mellem faglig viden og erfaringsviden? Erfarne patienter: Hvordan tilfører erfarne patienter værdi i patientuddannelsen? Hvordan er teamsamarbejdet med fagpersoner? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i ligeværdsprincippet? Sundhedsprofessionelle: Opleves L&M som relevant og anvendeligt i praksis? Hvad betyder den afklarende samtale for praktiseringen af L&M-konceptet? Hvordan opleves samarbejdet med erfarne patienter? Evalueringens formål er at frembringe viden, der kan fremme og optimere patientuddannelsesforløb for mennesker med kroniske lidelser. Det er en evaluering, der sigter på læring og udvikling, og som har særligt fokus på, hvad der betyder noget for mennesker og på, hvordan de fortolker deres egen situation. Evalueringens resultater er løbende drøftet med projektledelsen og er brugt til at foretage ændringer og justeringer i projektet og implementeringen undervejs. Formålet med denne rapport er i lige så høj grad at beskrive implementeringsprocessen, som at vurdere konceptets styrker og svagheder som sundhedspædagogisk afsæt for patientuddannelse. 1.2 Rapportens opbygning Evalueringen henvender sig bredt til politikere, planlæggere, sundhedsprofessionelle og forskere med interesse for patientuddannelsesområdet og for sundhedsfremme og forebyggelse i forbindelse med kroniske lidelser. Det er selvfølgelig en meget bred målgruppe, og der vil være kapitler og afsnit, som er mere relevante for nogle end for andre. Det er håbet, at evalueringens indholdsfortegnelse samt resuméet kan hjælpe læseren med at finde frem til lige netop det, der kan give inspiration til det videre arbejde. Det er især håbet, at rigtig mange praktikere vil finde fornøjelse i at læse evalueringen, da tilgangen er overvejende empirisk og indeholder rigtig mange empiriske eksempler, der går helt ned i maskinrummet og kigger på, hvad der sker der, med hvem det sker, og hvordan man nu kan tænke om det. De mange øjebliksbilleder vil være genkendelige for rigtig mange, som har deres daglige virke i nærkontakt med mennesker med kroniske lidelser. 12

15 Indledning 1 I kapitel 2 og 3 præsenteres baggrunden for nødvendigheden af patientuddannelsesforløb i forbindelse med kroniske sygdomme mere generelt, ligesom Lærings- og mestringskonceptet placeres i denne kontekst. Det er også her, der redegøres for evalueringens metode, teoretiske afsæt og dataindsamling med inspiration fra både antropologien og sundhedsantropologien. I kapitel 4 og 5 belyses Lærings- og mestringskonceptets inspirationskilder, som et møde mellem en i Norge fuldt udviklet og implementeret sundhedspædagogisk indsats i forbindelse med mennesker med kroniske lidelser og så et nyt satsningsområde i Region Midtjylland. Det fremlægges detaljeret, hvor den teoretiske inspiration til konceptets Lærings- og mestringsideologi stammer fra. Men der kigges ikke kun på teori og ideologi uden også at redegøre for, hvordan de sundhedspædagogiske principper foldes ud til kompetenceudvikling for de sundhedsprofessionelle, som i kommuner og på hospitaler skal arbejde med konceptet. I disse kapitler introduceres også de erfarne patienter, som sammen med sundhedsprofessionelle skal planlægge, gennemføre og evaluere de konkrete patientuddannelsesforløb. I dette samarbejde inddrages fortællinger som pædagogisk redskab. Ifølge konceptet skal samarbejdet baseres på ligeværd, som gøres til genstand for nærmere analyse i kapitel 6. Her introduceres endvidere, hvordan bevægelsen fra novice til erfaren patient kan understøttes, samtidig med at det undersøges, hvordan både sundhedsprofessionelle og erfarne patienter oplever arbejdet med Lærings- og mestringskonceptet. I kapitel 7 beskrives inddragelsen af projektets tredje aktør, nemlig deltagerne. Evalueringen går helt tæt på deltagerne i den afklarende samtale, som er rammen om det første møde mellem sundhedsprofessionelle og deltagere. Fokus er på at uddrage centrale temaer i samtalen med henblik på at følge deltagerperspektivet frem til projektets afslutning temaer som vil blive fulgt gennem hele patientuddannelsesforløbet. Kapitlet afsluttes med, hvordan parterne oplever at deltage i den afklarende samtale. I kapitel 8 og 9 er det projektets konkrete patientuddannelsesforløb, der evalueres. I kapitel 8 tilføres projektets læringsbegreb en ny dimension, hvorved definitionen et praksisfællesskab dukker frem. Patientuddannelsesforløb som praksisfællesskab kigger i kapitel 9 på læring og mestring i forbindelse med deltagernes mest centrale temaer. I kapitel 10 fokuseres der i evalueringen på forløbets både kollektive og individuelle resultater, og der peges på, hvordan læring bedst kan konverteres til mestring for mennesker med kroniske lidelser. I kapitel 11 fremlægges evalueringens konklusioner og perspektiver med henblik på, hvordan Lærings- og mestringskonceptet kan anvendes i det videre arbejde med patientuddannelser for mennesker med kroniske lidelser. Rapporten afsluttes med et resumé i kapitel

16 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 14

17 Xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxx xx X Baggrund 2 Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af den voksne befolkning i Danmark med en eller flere kroniske sygdomme. Tilsammen lægger disse beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer. Det er derfor nødvendigt at se kritisk på, hvordan ressourceanvendelsen kan optimeres og behandlingen af kronisk sygdom tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. 15

18 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af den voksne befolkning i Danmark med en eller flere kroniske sygdomme. Tilsammen lægger disse beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer (Sundhedsstyrelsen 2005a). Det er derfor nødvendigt at se kritisk på, hvordan ressourceanvendelsen kan optimeres og behandlingen af kronisk sygdom tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Fra sundhedspolitisk side er der fokus på, at personer med kronisk sygdom bør inddrages i egen sygdomsbehandling. Endvidere peger forskningen på, at det er i egen interesse for personer med kronisk sygdom at opbygge kompetencer til håndtering af deres sygdom. Patientuddannelse er ét blandt flere tiltag, og formålet er, at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre. I sundhedsvæsenet er denne interesse især blevet næret af det, der på dansk er blevet kaldt Kronikermodellen efter den amerikanske The Chronic Care Model (Sundhedsstyrelsen 2005). Modellen peger især på to forhold. For det første må sundhedsvæsenet blive bedre til at tage sig af de sammenhængende og komplicerede problematikker, der ofte går på tværs af sektorer og fagligheder. For det andet er det nødvendigt i langt højere grad at involvere mennesker med kronisk sygdom i deres behandling. I Danmark har denne erkendelse udmøntet sig i en stigende interesse for patientuddannelser, og bl.a. har Sundhedsstyrelsen købt licens til programmet Chronic Disease Self-Management Program, som også er udviklet i USA, og som på dansk har fået betegnelsen Lær at leve med kronisk sygdom (Winding 2006). Alle regioner, herunder også Region Midtjylland (Hjulman & Mortensen 2007), har implementeret kronikermodellen. Som et alternativ og/eller supplement hertil kommer Læring & Mestring ind i billedet. Patientuddannelser baseret på Lærings- og mestringskonceptet adresserer i tråd med kronikermodellen både organiseringen af forebyggelsesområdet og involvering af patienter. L&M kan organiseres på hospitaler, i kommuner og almen praksis. 2 Tilgangen kan benyttes både i forbindelse med diagnosespecifikke og tvær-diagnoseforløb, hvor det centrale altid er, at der tages udgangspunkt i deltagernes ressourcer og behov, som de kommer til udtryk i den indledende afklarende samtale og undervejs i forløbet. 2.1 Patientuddannelser Formålet med patientuddannelsen er, at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre. Det er imidlertid stadig i vid udstrækning uafklaret, hvilken effekt der er af patientuddannelser, samt uafklaret med hvilke metoder man mest hensigtsmæssigt måler effekten. Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2005 en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter, og her blev det tydeligt, at den eksisterende viden om patientskoler er ufuldstændig. På en række sygdomsområder ses positive effekter af undervisningen, men rapporten konkluderer, at der mangler sikker dokumentation for en række effektmål. Der opfordres derfor til en kontinuerlig udvikling på området med yderligere dokumentation, evaluering og forskning (Willaing et al. 2005) Der er dog ikke organiseret patientuddannelse i almen praksis i projektperioden.

19 Baggrund 2 I 2009 foretog Sundhedsstyrelsen en medicinsk teknologivurdering (MTV) 3 af patientuddannelser. Her efterlyses mere og bedre forskning på området, og det påpeges, at effekten af patientuddannelse ikke er entydig, hvilket betragtes som den væsentligste udfordring (Sundhedsstyrelsen 2009). De effekter, som findes i studierne (med forbehold for det relativt lave evidensniveau), omfatter bl.a. øget viden, empowerment, forbedret helbredsstatus, kontrol af sygdommen samt reduktion i forbrug af sundhedsydelser. Udover at efterspørge større undersøgelser og mere præcise sundhedsfaglige effektmål, efterlyses der også i rapporten undersøgelser af patientuddannelsernes teoretiske grundlag og pædagogiske metoder. Det er netop det udgangspunkt og den vinkel, der ligger til grund for denne evaluering. Der efterlyses i den medicinske teknologivurdering en kombination af kvantitative effektstudier med kvalitative metoder (op.cit.). I Lærings- og mestringsprojektet er det kvantitative studie lagt ind i et af Region Midtjylland udviklet evalueringsværktøj, der indeholder spørgsmål til patienterne om livsstil, trivsel, håndtering af kronisk sygdom og baggrundsoplysninger. Med data herfra bliver det muligt at se på, hvem der har deltaget, hvilken social og uddannelsesmæssig profil deltagerne har, samt at foretage før- og eftermålinger. Det kvantitative studie vil blive udgivet som en selvstændig rapport, mens nærværende kvalitative evaluering bidrager med en beskrivelse af de teorier, metoder, konkrete pædagogiske redskaber og læringspraksis, som er centrale i L&M-konceptet. Når en ny patientuddannelse rulles ud, sker det ikke i et tomrum. Der foregår i forvejen noget i de seks kommuner og i Hospitalsenhed Vest, ligesom deltagerne indgår i forskellige projekter og mangeartede sammenhænge i deres liv. De henter desuden viden og erfaringer fra både lokale, nationale og globale sammenhænge. I en sundhedsantropologisk optik bør vi forstå, at der ikke findes én helhed og én enkelt kilde til, hvordan nye sundhedssystemer implementeres, konstrueres og forandres. Vi kan ikke forudsætte en fast og ufravigelig skabelon, som på en og samme måde foldes ud på de forskellige arenaer og blandt de forskellige aktører, der befolker disse. Vejen til forståelse også af sundhedssystemer skabes i en proces af handling og forhandling mellem mennesker og deres omgivelser (Barth 1989). Forståelse og mening konstrueres i grænsefelter, netop der hvor mennesker mødes og skaber nye perspektiver. 3 En MVT er en systematisk og kritisk vurdering af den foreliggende viden ud fra de fire MTV-perspektiver: teknologi, patient, organisation og økonomi med henblik på at tilvejebringe evidensbaseret beslutningsgrundlag. 17

20 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 18

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012

Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 Velkommen til uddannelsen i sundhedspædagogik Region Sjælland 2012 En detaljeret beskrivelse af uddannelsen i sundhedspædagogik. Denne beskrivelsen er et supplement til informationsmaterialet om uddannelsen

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Tværfaglig konference Egenomsorg og

Tværfaglig konference Egenomsorg og Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING

DEN SUNDHEDSFAGLIGE COACHUDDANNELSE UDDANNELSESORDNING UDDANNELSESORDNING Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsenet og øgede krav fra patienter til informationer omkring deres sygdomsforløb stiller et større og større krav til sundhedspersonalets kommunikative

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv

Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Hvorfor er kroniske smerter så komplekse? Hverdagslivet med kroniske smerter Patientperspektiv Danske Fysioterapeuters Fagkongres marts 2015 MSA, DipMDT, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi Sundhedsantropologi

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Er der andre måder at tænke fysioterapi på?

Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Er der andre måder at tænke fysioterapi på? Mini-fagfestival Region Sjælland -fra forskning til klinisk praksis 26. oktober 2013 Eva Hauge, Master i Sundhedsantropologi, specialist i muskuloskeletal fysioterapi,

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen

SundhedsPÆDAGOGIK. i i sundhedsfremme. (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen SundhedsPÆDAGOGIK i i sundhedsfremme (red.) (red.) Venka SimoVSka Jeanette magne JenSen G G a a d d s s F F o o r r lll a a G G SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme SundhedsPÆDAGOGIK i sundhedsfremme Venka

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT

TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. Dialog. en vej til sundhedsfremme NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT TINE MARK JENSEN, journalist. CHRISTOFFER REGILD, foto. NR.03:MARTS:2007 TANDLÆGERNES NYE TIDSSKRIFT Dialog en vej til sundhedsfremme 4 Man skal væk fra forsagelsesideologien og i stedet undersøge og udfolde

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis

Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft. Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström Kristine Jensen de López Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis Stig Broström, Kristine Jensen de López og Jette Løntoft Dialogisk læsning i teori og praksis 1. udgave, 2. oplag,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012 SOCIALFORVALTNINGEN Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Indledning Som en del af den fortsatte faglige udvikling i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

En narrativ tilgang til sundhed

En narrativ tilgang til sundhed En narrativ tilgang til sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Aarhus Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse En narrativ tilgang til sundhed En narrativ tilgang til sundhed Publikationen

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere

Tillidsbaseret Lean. Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere Tillidsbaseret Lean Hvordan du med udgangspunkt i tillid på én gang kan skabe effektivitet, kundetilfredshed og motiverede medarbejdere 2014 Lean Akademiet & Living Lean - Danmark Hvordan du med udgangspunkt

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik.

ARBEJDSFELTER PÅ KONFERENCEN REDSKABER LOKALT UDVIKLINGSARBEJDE I DEN ENKELTE KIRKE MELLEM KONFERENCERNE. Helikopterblik. 1. konference Kirkens væren: Lytte og forstå På den første netværkskonference introduceres den 3-årige arbejdsproces. Vi tager udgangspunkt i et helikopterblik på kirken og os selv. Herigennem tegner vi

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver

Formål. Sundhedspædagogik Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010. Bliver viden til handling? 12-05-2010. At skærpe forskellige perspektiver Formål Temadag forebyggende hjemmebesøg d.10. maj 2010 Lektor og Master i sundhedspædagogik Fysioterapeutuddannelsen PH Metropol alvr@phmetropol.dk At skærpe forskellige perspektiver Din egen Din kollega

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken og hjælp til vejledning Målene for praktikken 2 Det er vejlederens opgave i samarbejde med eleven at lave en handleplan for opfyldelse af praktikmålene. Refleksionsspørgsmålene, der

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere