Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering. Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling"

Transkript

1 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse

2 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2011 Udgiver: Region Midtjylland Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Aarhus N URL: Udarbejdet af: Inge Wittrup, antropolog, ph.d., programleder Redaktion: Inge Wittrup, Doris Nørgård, Birthe Thoft Knudsen, Kristine Lindeneg Drejø Emneord: læring, mestring, kronisk sygdom, erfarne patienter, deltagerinvolvering, praksisfællesskab Kategori: Patientuddannelse; Sundhedspædagogik Oplag: 500 Grafisk tilrettelæggelse og korrektur: Gerd Nielsen Sats: Weitemeyer Design & Communication Tryk: WERKs Grafiske Hus A/S Publikationen citeres således: Wittrup I. Læring og mestring. Patientuddannelse på deltagernes præmisser kvalitativ evaluering. Aarhus: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. ISBN: (trykt version) ISBN: (elektronisk version) Bestilling: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Regionshuset Holstebro Tlf Pris: 150 kr. ekskl. porto Rapporten kan downloades fra under udgivelser. 2

3 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Kvalitativ evaluering November 2011

4 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser

5 Forord Forord Siden 2007 har der i Region Midtjylland været særligt fokus på at forbedre indsatsen for mennesker med en kronisk sygdom. En del af dette arbejde er at udvikle patientuddannelsestilbud til mennesker med kroniske sygdomme, som skal understøtte deres muligheder for at kunne mestre livet med en kronisk sygdom. Den enkelte borgers viden og kompetencer er i samarbejde med pårørende og sundhedsvæsenet den vigtigste ressource i at fremme sundheden i eget liv. Sundhedsvæsenet spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe de rammer og samarbejdsrelationer med borgerne, som gør det muligt for dem at handle hensigtsmæssigt i relation til egen sundhed og sygdom. Sundhedsvæsenet skal derfor kunne understøtte borgernes muligheder for egen indsats ved at stille den nødvendige viden til rådighed og tilrettelægge tilbud, der understøtter borgernes udvikling af kompetencer og færdigheder i forhold til at udøve god egenomsorg. Med lærings- og mestringsprojektet er der, med udgangspunkt i en norsk model for patientuddannelse, udviklet et patientuddannelseskoncept, hvor mestring af livet med en kronisk sygdom er omdrejningspunktet. Uddannelsernes særkende er for det første, at sundhedsfagligt personale planlægger, gennemfører og evaluerer forløbene sammen med erfarne patienter sundhedsfaglig viden og erfaringsviden fra det levede liv med en kronisk sygdom indgår således på lige fod i uddannelserne. For det andet, at der anvendes en sundhedspædagogisk tilgang, der sikrer en høj grad af deltagerinvolvering og sikrer, at den formidling, som sker i løbet af uddannelsen, nøje er afstemt med de behov for viden, holdningsudvikling og erfaringsudveksling, som deltagerne giver udtryk for. Evalueringen viser bl.a., at lærings- og mestringsuddannelsen styrker menneskers evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Den hjælper deltagerne til at fokusere på egne ressourcer og fremmer deres tro på, at de selv kan skabe forandringer i hverdagen. Samtidig styrker deltagelse i uddannelsen egenomsorgen, udvikler sociale relationer, fremmer lysten til at deltage i lokale netværk og forbedrer dialogen med sundhedsvæsenet. Med denne kvalitative evaluering af lærings- og mestringsuddannelserne får vi et godt bud på, hvad der skal til for at styrke menneskers evne til at mestre livet med en kronisk sygdom. Bent Hansen Regionsrådsformand 3

6 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Symbolet forestiller en solsikke, som spirer og gror. Solsikkens hoved har symbolsk form som solen, hvilket skal illustrere det faktum, at solsikken altid følger solens gang på himlen. Solen er varm, positiv og livgivende, og idet solsikken altid vender sig mod solen, er solsikken et godt vartegn for altid at fokusere på det positive. Endvidere er solsikken et godt symbol på sundhed og styrke! IDÉ & GRAFIK: Solomet, Mette Rumpelthiin Bligaard Læring og mestring 4

7 Indhold Indhold Forord 3 Taksigelser 5 1 Indledning Evaluering af implementeringen af Lærings- & mestringskonceptet Rapportens opbygning 12 2 Baggrund Patientuddannelser 16 3 Metode og teoretisk inspiration Kronisk lidelse fra et illness-perspektiv Biomedicinsk viden og hverdagserfaringer Analytiske tilgange til kroniske lidelser Narrativet som analytisk tilgang Dataindsamling Felten Situationer og aktiviteter Roller og etiske overvejelser 27 4 Læring og mestring som ideologi og metode Det norske lærings- og mestringskoncept Den norske model ideologi Den norske model metode L&M i Region Midtjylland Projektets lærings- og mestringsteori Projektets teori om læring Læring og erfaring Mestring og mestringsstrategier Opsummering 37 5 L&M-konceptet omsat til kompetenceudvikling og patientuddannelse Den afklarende samtale Mødet med de erfarne patienter Narrativet i teori Narrativet i praksis Efteruddannelsesmodul Opsummering 50 6 Samarbejde og ligeværd mellem sundhedsprofessionelle og erfarne patienter Fra novice til erfaren patient De sundhedsprofessionelles oplevelse af Læring og mestring Nye organisatoriske opgaver De erfarne patienters oplevelse af Lærings- og mestringskonceptet Det ligeværdige samarbejde 64 5

8 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 7 Den afklarende samtale Samtaler om andet og mere end sygdom Prioritering af komplekse og sammenhængende problemer Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelse og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? om at balancere sociale relationer Forventninger om en sammenhængende fortælling De fælles temaer Den afklarende samtale deltagernes perspektiv Den afklarende samtale sundhedsprofessionelles perspektiv Opsummering 89 8 Patientuddannelsesforløb som praksisfællesskaber L&M som praksisfællesskab Udfordringer i planlægningen af patientuddannelsesforløb Ligeværdighed i praksisfællesskabet Perifer tilstedeværelse Repræsenteret tilstedeværelse Integreret tilstedeværelse Værdsatte egenskaber Værdsatte egenskaber hos de sundhedsprofessionelle Værdsatte egenskaber hos de erfarne patienter Værdsatte egenskaber hos deltagerne Værdsatte egenskaber i praksisfællesskabet Opsummering Fortællinger i praksisfællesskabet Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelser og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? at balancere sociale relationer Nye fællesskaber i L&M Kønsspecifikke temaer i patientuddannelsesforløbene Opsummering Opfølgning, mestring og det levede liv Den opfølgende samtale Holdsammensætning Opfølgende uddannelsesforløb Det her er jo en skyggesygdom om omverdenens manglende forståelse Jeg er sukkernarkoman om selvbebrejdelser og selverkendelse Hvem svigter jeg dem eller mig? at balancere sociale relationer Netværk Opsummering Opsamling og konklusion Aktørperspektivet Organisationsperspektivet Hverdagslivets ting og sager Et bidrag til at menneskeliggøre sundhedsvæsenet Resumé 131 Referencer 135 6

9 Taksigelser Taksigelser De overvejelser, vurderinger og resultater vi præsenterer her, er blevet til over længere tid og er et resultat af mange menneskers velvillige interesse i at udvikle et patientuddannelsesforløb, som ikke kun gør en forskel for mennesker med kroniske lidelser, men også ændrer sundhedsvæsenets måde at samarbejde med hinanden og med mennesker med kroniske lidelser på. Vi takker Regionen og Regionalt Sundhedssamarbejde (nu: Nære Sundhedstilbud) for at være med på ideen og sætte midler af til i en periode at planlægge, udvikle og evaluere projektet. Kristine Lindeneg Drejø har været den faste ankerkvinde, som i hele forløbet har sikret sammenhæng mellem projektet og regionens øvrige indsats over for mennesker med kroniske sygdomme. Det daglige udviklings- og implementeringsarbejde har de overladt til arbejdsgruppen, bestående af projektets nøglepersoner. Det har været uvurderligt for projektets fremdrift, at de har deltaget med ildhu og entusiasme i den omfattende manøvre det er, at iværksætte forandringsprocesser både organisatorisk og tankemæssigt. Vi kan kun karakterisere dette samarbejde som garanteret grænseoverskridende og tværsektorielt, i den allerbedste betydning af disse gloser. Den grundlæggende idé i projektet har rod i begrebet ligeværdighed. Det har været en stor oplevelse at samarbejde med de erfarne patienter, som med overskud og velvilje har bibragt projektet utallige og mangfoldige fortællinger, om hvordan de har erfaret livet med en kronisk lidelse. De er gået ind i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle med krum hals, og i patientuddannelsesforløbene har de kunnet sikre, at den enkelte deltager er blevet mødt med åbenhed. De har desuden tilført uddannelsesseancerne den nødvendige humor, som er en vigtig faktor i ethvert menneskeligt samvær. Nogle erfarne patienter er blevet rekrutteret fra patientforeningerne, som velvilligt har deltaget, men de fleste har selv via deltagelse på et patientuddannelsesforløb fået lyst til og mod på at videregive egne erfaringer. Desuden har de erfarne patienter bidraget klogt og eftertænksomt til den kvalitative evaluering af projektet, hvilket vi er meget taknemmelige for. Men først og fremmest skal vi takke patientuddannelsesforløbets mange deltagere, som har haft tillid til, at det at indgå i projektet kunne hjælpe dem på vej i deres videre liv med en nyopdaget eller længe kendt kronisk sygdom. I har frem for alt lært os alle rigtig meget. Især har vi bidt mærke i den livskraft og livsduelighed mange har med sig, og som velvilligt og åbenhjertigt er blevet inddraget i samtalerne. Vi takker jer alle, og vi håber, at jeres deltagelse har understøttet jer i troen på, at man kan leve et godt liv med en kronisk sygdom. Denne rapport er blevet til med input fra alle og tak for det. Vi har nedsat en sparringsgruppe til at læse med undervejs: Birthe Thoft Knudsen, Doris Nørgaard, Pia Løvschall-Nielsen, Else Rose Hjortbak, Susanne Rystok, Kristine Lindeneg Drejø og Lucette Meillier. Jeres kommentarer og interesse har betydet rigtig meget undervejs og i den overordnede evaluering. Herudover vil vi gerne takke Stina Lou Fleron for at hjælpe med at forme rapporten i en læseværdig version og Gerd Nielsen for endelig version og grafisk tilrettelæggelse. Doris Nørgård Inge Wittrup 7

10 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Organisation Styregruppe Projektledelse Arbejdsgruppe Kommuner Hospitalsenheden Vest Patientforeninger Almen praksis STYREGRUPPE Birgitte Haahr (fra foråret 2009), kontorchef Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Birgitte Holm Andersen (til foråret 2009), tidl. kontorchef Regionalt Sundhedssamarbejde, Region Midtjylland Ida Gøtke, chefsygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Ulla Rasmussen, specialkonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Vivi Altenburg (til foråret 2011), afdelingsleder Herning Kommune Anne Ramsgaard (fra foråret 2011), afdelingsleder Herning Kommune Ellen Greve, sundhedschef Holstebro Kommune Dorthe Jepsen, ældrechef Ikast-Brande Kommune Grethe Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune Ulla Svendsen, sundhedscenterleder Sundhedscenter Vest, Ringkøbing-Skjern Kommune Aase Nielsen, afdelingsleder Struer Kommune Jørgen Ulrik Jensen Patientinformationen PI-Vest Gurli Hansen (til efteråret 2009), kontorchef Primær Sundhed, Region Midtjylland ARBEJDSGRUPPE Kristine Lindeneg Drejø, fuldmægtig Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland Inge Wittrup, programleder Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Ulla Rasmussen, specialkonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Else Hjortbak, kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Henny Færge, afdelingssygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Bente Vig, afdelingssygeplejerske Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Deirdre Marguire Toft (til foråret 2008), ledende terapeut Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Birgit Møller (fra foråret 2008), ledende terapeut Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland Rikke Gormsen (til foråret 2009), sundhedsfremmekonsulent Herning Kommune Eva Klose Jensen (til efteråret 2011), ledende terapeut Herning Kommune Louise Theilgaard Nikolajsen (fra efteråret 2011), sundhedskonsulent Herning Kommune Inga Bøge, sundhedsfremme- og forebyggelseskonsulent Holstebro Kommune Margit Andersen, udviklingskonsulent Ikast-Brande Kommune Pia Møller, sundhedsfremme- og forebyggelseskoordinator Lemvig Kommune Susanne Rystok, sundhedskonsulent Ringkøbing-Skjern Kommune Henriette Fischer, sundhedskonsulent Struer Kommune Helle Nykjær, hjertepatient Eva Spelling, diabetespatient Ole Klitgaard, praktiserende læge, Klovborg Karen Jepsen, praktiserende læge, Herning 8

11 Indledning 1 Lærings- og mestringsuddannelser til mennesker med kroniske lidelser er et udviklings- og implementeringsprojekt. Det består af et patientuddannelsesforløb og et kompetenceudviklingsforløb for sundhedsprofessionelle. Projektet er forankret i bestemte sundhedspædagogiske principper med brugerinddragelse, erfaringsudveksling og lokal tilpasning som centrale omdrejningspunkter. 9

12 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Lærings- og mestringsuddannelser til mennesker med kroniske lidelser er et udviklings- og implementeringsprojekt, der består af et patientuddannelsesforløb og et kompetenceudviklingsforløb for sundhedsprofessionelle. Projektet er forankret i bestemte sundhedspædagogiske principper, hvor brugerinddragelse, erfaringsudveksling og lokal tilpasning er centrale omdrejningspunkter. Herved adskiller det sig fra mange andre patientuddannelser, som i højere grad er baseret på sundhedsfaglig vidensformidling. Deltagerne i Lærings- og mestringsuddannelsen tilbydes et forløb, hvor egne erfaringer, andres erfaringer og sundhedsfaglig viden tilsammen skal bidrage til at styrke deltagernes mestring af livet med en kronisk lidelse. Undervisningen varetages af sundhedsprofessionelle og erfarne patienter, som sammen to og to planlægger, gennemfører og evaluerer lokale Lærings- og mestringsuddannelser. De sundhedsprofessionelle gennemgår et sundhedspædagogisk kompetenceudviklingsforløb i L&M-konceptet, som ruster dem til at åbne op for og arbejde med de muligheder og barrierer, som deltagerne oplever i deres hverdagsliv med en kronisk sygdom. I dette kompetenceudviklingsforløb deltager også erfarne patienter, som lærer at arbejde struktureret med erfaringsudveksling samt med, hvordan de kan bidrage til andre i samme situation. De lokale patientuddannelsesforløb består af en individuel afklarende samtale, et gruppeforløb af 6-8 ugers varighed samt en opfølgende samtale ca. tre måneder efter gruppeforløbets afslutning. Lærings- og mestringskonceptet (herefter L&M) er både udviklet og udbredt i Norge og dækker her over en tilgang til sundhedsfremmende arbejde på mange forskellige områder inden for både social- og sundhedsvæsenet. Det er herfra den primære inspiration til søsterprojektet i Vestjylland er hentet. Her har man i det gamle Ringkøbing Amt tradition for et godt og tæt samarbejde med de vestjyske kommuner omkring sundhedsfremme og sundhedspædagogik med særlig inspiration fra Antonovskys tanker om sense of coherence (Antonovsky 1987). L&M-projektet er en mulighed for at samle og afprøve denne viden og disse erfaringer ind i den nye virkelighed i det danske sundhedsvæsen, som med strukturreformen i 2007 har set dagens lys. Det er nu kommunernes opgave at varetage den primære forebyggelse og i samarbejde med regionerne at varetage den patientrettede forebyggelse. I de seneste år er der set et paradigmeskift i den måde, samfundet håndterer sygdom og sundhed på med et nyt og øget fokus på kronisk sygdom (Sundhedsstyrelsen 2005). Der tales i litteraturen ligefrem om en global health transition, som i de kommende år vil ændre sygdomspanoramaet væsentligt med et øget behov for ressourcer, et behov for at omstille sundhedsvæsenet til at varetage kronisk sygdom og en erkendelse af, at kronisk sygdom kræver en anden tilgang i forhold til planlægning, organisering og evaluering (Wind & Vedsted 2008). 10

13 Indledning 1 Det at blive ramt af en kronisk sygdom kan være en livsforandrende oplevelse mærket af overgange og nødvendige ændringer i genskabelsen af et nyt liv. Det er for patienterne et liminalt sted at være af eksistentiel karakter, og det er en opgave, der ikke kan løses inden for et udelukkende biomedicinsk perspektiv (Turner 1967). Det særlige ved L&M-konceptet er tilgangen til patientuddannelse og til organiseringen, som især vedrører samarbejde og snitflader mellem region, kommuner og almen praksis. Tilgangen er vigtig. Grundholdningen bygger på, at mennesker er kompetente i eget liv, også i et liv med kronisk sygdom (www. mestring.dk). L&M-konceptet tilbyder ud fra en sundhedsfremmende tankegang, at de terapeutiske veje (Meinert & Paarup 2007) mod et nyt liv for mennesker med kroniske lidelser understøttes ved at styrke sundhedsprofessionelles kompetencer til at involvere deltagernes erfaringer i den sundhedspædagogiske praksis. Projektet har derfor fokus på at udvikle en dækkende videreuddannelse til underviserne, på at inkludere erfaringsviden på lige fod med sundhedsfaglig viden samt at inddrage borgernes perspektiv i patientuddannelsen. Formålet med patientuddannelse er ifølge Sundhedsstyrelsen dobbelt: På den ene side at forbedre livskvaliteten og på den anden at nedsætte afhængigheden af ydelser fra sundhedsvæsenet (Sundhedsstyrelsen 2005b), men der findes ikke nogen entydig definition (Sundhedsstyrelsen 2005a). Fra at være karakteriseret som næsten udelukkende vidensoverførende patientskoler kendt fra eksempelvis diabetesskoler bliver patienten nu i højere grad sat i centrum, og nye vigtige begreber er blevet introduceret: egenomsorg, selvmonitorering, selvbehandling. 1.1 Evaluering af implementeringen af Lærings- & mestringskonceptet Evalueringen af implementeringen af Lærings- og mestringskonceptet, som præsenteres i denne rapport, tager afsæt i en antropologisk metodisk-teoretisk tilgang. Der er fokus på, hvordan de pædagogiske principper er blevet udviklet, og hvordan de i praksis er blevet udfoldet og forankret i de deltagende kommuner og på de deltagende hospitaler. Der er fokus på, hvordan de sundhedsprofessionelle har håndteret en ny pædagogisk praksis, som bl.a. fordrer, at deres sundhedsfaglige baggrundsviden ligestilles med lægmands-erfaringsviden, og at undervisningen bygger på inddragelse af deltagernes oplevelser af og erfaringer med at leve med en kronisk sygdom. Det centrale er, hvilken betydning aktørerne deltagerne 1, de erfarne patienter og de sundhedsprofessionelle tillægger L&M-konceptet, hvordan de hver især håndterer konceptet i de fælles rum, samt hvordan deltagerne efterfølgende oplever, at uddannelsen har haft betydning for deres hverdag og mestring af livet med en kronisk sygdom. Evalueringen tager afsæt i følgende spørgsmål: 1 Deltagerne anvendes i denne rapport som betegnelse for de borgere med kronisk sygdom, som deltager i L&Mpatientuddannelsesforløbene i de deltagende kommuner. 11

14 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Mennesker med kroniske lidelser (deltagerne): Bidrager L&M-konceptet til, at deltagerne oplever øget mestringsevne, ændret sundhedsadfærd og bedre netværk? I hvilken udstrækning opleves uddannelsen som meningsfuld og brugbar i hverdagen? Hvordan opleves balancen mellem faglig viden og erfaringsviden? Erfarne patienter: Hvordan tilfører erfarne patienter værdi i patientuddannelsen? Hvordan er teamsamarbejdet med fagpersoner? Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i ligeværdsprincippet? Sundhedsprofessionelle: Opleves L&M som relevant og anvendeligt i praksis? Hvad betyder den afklarende samtale for praktiseringen af L&M-konceptet? Hvordan opleves samarbejdet med erfarne patienter? Evalueringens formål er at frembringe viden, der kan fremme og optimere patientuddannelsesforløb for mennesker med kroniske lidelser. Det er en evaluering, der sigter på læring og udvikling, og som har særligt fokus på, hvad der betyder noget for mennesker og på, hvordan de fortolker deres egen situation. Evalueringens resultater er løbende drøftet med projektledelsen og er brugt til at foretage ændringer og justeringer i projektet og implementeringen undervejs. Formålet med denne rapport er i lige så høj grad at beskrive implementeringsprocessen, som at vurdere konceptets styrker og svagheder som sundhedspædagogisk afsæt for patientuddannelse. 1.2 Rapportens opbygning Evalueringen henvender sig bredt til politikere, planlæggere, sundhedsprofessionelle og forskere med interesse for patientuddannelsesområdet og for sundhedsfremme og forebyggelse i forbindelse med kroniske lidelser. Det er selvfølgelig en meget bred målgruppe, og der vil være kapitler og afsnit, som er mere relevante for nogle end for andre. Det er håbet, at evalueringens indholdsfortegnelse samt resuméet kan hjælpe læseren med at finde frem til lige netop det, der kan give inspiration til det videre arbejde. Det er især håbet, at rigtig mange praktikere vil finde fornøjelse i at læse evalueringen, da tilgangen er overvejende empirisk og indeholder rigtig mange empiriske eksempler, der går helt ned i maskinrummet og kigger på, hvad der sker der, med hvem det sker, og hvordan man nu kan tænke om det. De mange øjebliksbilleder vil være genkendelige for rigtig mange, som har deres daglige virke i nærkontakt med mennesker med kroniske lidelser. 12

15 Indledning 1 I kapitel 2 og 3 præsenteres baggrunden for nødvendigheden af patientuddannelsesforløb i forbindelse med kroniske sygdomme mere generelt, ligesom Lærings- og mestringskonceptet placeres i denne kontekst. Det er også her, der redegøres for evalueringens metode, teoretiske afsæt og dataindsamling med inspiration fra både antropologien og sundhedsantropologien. I kapitel 4 og 5 belyses Lærings- og mestringskonceptets inspirationskilder, som et møde mellem en i Norge fuldt udviklet og implementeret sundhedspædagogisk indsats i forbindelse med mennesker med kroniske lidelser og så et nyt satsningsområde i Region Midtjylland. Det fremlægges detaljeret, hvor den teoretiske inspiration til konceptets Lærings- og mestringsideologi stammer fra. Men der kigges ikke kun på teori og ideologi uden også at redegøre for, hvordan de sundhedspædagogiske principper foldes ud til kompetenceudvikling for de sundhedsprofessionelle, som i kommuner og på hospitaler skal arbejde med konceptet. I disse kapitler introduceres også de erfarne patienter, som sammen med sundhedsprofessionelle skal planlægge, gennemføre og evaluere de konkrete patientuddannelsesforløb. I dette samarbejde inddrages fortællinger som pædagogisk redskab. Ifølge konceptet skal samarbejdet baseres på ligeværd, som gøres til genstand for nærmere analyse i kapitel 6. Her introduceres endvidere, hvordan bevægelsen fra novice til erfaren patient kan understøttes, samtidig med at det undersøges, hvordan både sundhedsprofessionelle og erfarne patienter oplever arbejdet med Lærings- og mestringskonceptet. I kapitel 7 beskrives inddragelsen af projektets tredje aktør, nemlig deltagerne. Evalueringen går helt tæt på deltagerne i den afklarende samtale, som er rammen om det første møde mellem sundhedsprofessionelle og deltagere. Fokus er på at uddrage centrale temaer i samtalen med henblik på at følge deltagerperspektivet frem til projektets afslutning temaer som vil blive fulgt gennem hele patientuddannelsesforløbet. Kapitlet afsluttes med, hvordan parterne oplever at deltage i den afklarende samtale. I kapitel 8 og 9 er det projektets konkrete patientuddannelsesforløb, der evalueres. I kapitel 8 tilføres projektets læringsbegreb en ny dimension, hvorved definitionen et praksisfællesskab dukker frem. Patientuddannelsesforløb som praksisfællesskab kigger i kapitel 9 på læring og mestring i forbindelse med deltagernes mest centrale temaer. I kapitel 10 fokuseres der i evalueringen på forløbets både kollektive og individuelle resultater, og der peges på, hvordan læring bedst kan konverteres til mestring for mennesker med kroniske lidelser. I kapitel 11 fremlægges evalueringens konklusioner og perspektiver med henblik på, hvordan Lærings- og mestringskonceptet kan anvendes i det videre arbejde med patientuddannelser for mennesker med kroniske lidelser. Rapporten afsluttes med et resumé i kapitel

16 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 14

17 Xxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxx xxxxxxx xx X Baggrund 2 Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af den voksne befolkning i Danmark med en eller flere kroniske sygdomme. Tilsammen lægger disse beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer. Det er derfor nødvendigt at se kritisk på, hvordan ressourceanvendelsen kan optimeres og behandlingen af kronisk sygdom tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. 15

18 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser Ifølge Sundhedsstyrelsen lever ca. en tredjedel af den voksne befolkning i Danmark med en eller flere kroniske sygdomme. Tilsammen lægger disse beslag på 70-80% af sundhedsvæsenets ressourcer (Sundhedsstyrelsen 2005a). Det er derfor nødvendigt at se kritisk på, hvordan ressourceanvendelsen kan optimeres og behandlingen af kronisk sygdom tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Fra sundhedspolitisk side er der fokus på, at personer med kronisk sygdom bør inddrages i egen sygdomsbehandling. Endvidere peger forskningen på, at det er i egen interesse for personer med kronisk sygdom at opbygge kompetencer til håndtering af deres sygdom. Patientuddannelse er ét blandt flere tiltag, og formålet er, at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre. I sundhedsvæsenet er denne interesse især blevet næret af det, der på dansk er blevet kaldt Kronikermodellen efter den amerikanske The Chronic Care Model (Sundhedsstyrelsen 2005). Modellen peger især på to forhold. For det første må sundhedsvæsenet blive bedre til at tage sig af de sammenhængende og komplicerede problematikker, der ofte går på tværs af sektorer og fagligheder. For det andet er det nødvendigt i langt højere grad at involvere mennesker med kronisk sygdom i deres behandling. I Danmark har denne erkendelse udmøntet sig i en stigende interesse for patientuddannelser, og bl.a. har Sundhedsstyrelsen købt licens til programmet Chronic Disease Self-Management Program, som også er udviklet i USA, og som på dansk har fået betegnelsen Lær at leve med kronisk sygdom (Winding 2006). Alle regioner, herunder også Region Midtjylland (Hjulman & Mortensen 2007), har implementeret kronikermodellen. Som et alternativ og/eller supplement hertil kommer Læring & Mestring ind i billedet. Patientuddannelser baseret på Lærings- og mestringskonceptet adresserer i tråd med kronikermodellen både organiseringen af forebyggelsesområdet og involvering af patienter. L&M kan organiseres på hospitaler, i kommuner og almen praksis. 2 Tilgangen kan benyttes både i forbindelse med diagnosespecifikke og tvær-diagnoseforløb, hvor det centrale altid er, at der tages udgangspunkt i deltagernes ressourcer og behov, som de kommer til udtryk i den indledende afklarende samtale og undervejs i forløbet. 2.1 Patientuddannelser Formålet med patientuddannelsen er, at personer med kronisk sygdom tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at håndtere deres kroniske sygdom bedre. Det er imidlertid stadig i vid udstrækning uafklaret, hvilken effekt der er af patientuddannelser, samt uafklaret med hvilke metoder man mest hensigtsmæssigt måler effekten. Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2005 en litteraturgennemgang med fokus på metoder og effekter, og her blev det tydeligt, at den eksisterende viden om patientskoler er ufuldstændig. På en række sygdomsområder ses positive effekter af undervisningen, men rapporten konkluderer, at der mangler sikker dokumentation for en række effektmål. Der opfordres derfor til en kontinuerlig udvikling på området med yderligere dokumentation, evaluering og forskning (Willaing et al. 2005) Der er dog ikke organiseret patientuddannelse i almen praksis i projektperioden.

19 Baggrund 2 I 2009 foretog Sundhedsstyrelsen en medicinsk teknologivurdering (MTV) 3 af patientuddannelser. Her efterlyses mere og bedre forskning på området, og det påpeges, at effekten af patientuddannelse ikke er entydig, hvilket betragtes som den væsentligste udfordring (Sundhedsstyrelsen 2009). De effekter, som findes i studierne (med forbehold for det relativt lave evidensniveau), omfatter bl.a. øget viden, empowerment, forbedret helbredsstatus, kontrol af sygdommen samt reduktion i forbrug af sundhedsydelser. Udover at efterspørge større undersøgelser og mere præcise sundhedsfaglige effektmål, efterlyses der også i rapporten undersøgelser af patientuddannelsernes teoretiske grundlag og pædagogiske metoder. Det er netop det udgangspunkt og den vinkel, der ligger til grund for denne evaluering. Der efterlyses i den medicinske teknologivurdering en kombination af kvantitative effektstudier med kvalitative metoder (op.cit.). I Lærings- og mestringsprojektet er det kvantitative studie lagt ind i et af Region Midtjylland udviklet evalueringsværktøj, der indeholder spørgsmål til patienterne om livsstil, trivsel, håndtering af kronisk sygdom og baggrundsoplysninger. Med data herfra bliver det muligt at se på, hvem der har deltaget, hvilken social og uddannelsesmæssig profil deltagerne har, samt at foretage før- og eftermålinger. Det kvantitative studie vil blive udgivet som en selvstændig rapport, mens nærværende kvalitative evaluering bidrager med en beskrivelse af de teorier, metoder, konkrete pædagogiske redskaber og læringspraksis, som er centrale i L&M-konceptet. Når en ny patientuddannelse rulles ud, sker det ikke i et tomrum. Der foregår i forvejen noget i de seks kommuner og i Hospitalsenhed Vest, ligesom deltagerne indgår i forskellige projekter og mangeartede sammenhænge i deres liv. De henter desuden viden og erfaringer fra både lokale, nationale og globale sammenhænge. I en sundhedsantropologisk optik bør vi forstå, at der ikke findes én helhed og én enkelt kilde til, hvordan nye sundhedssystemer implementeres, konstrueres og forandres. Vi kan ikke forudsætte en fast og ufravigelig skabelon, som på en og samme måde foldes ud på de forskellige arenaer og blandt de forskellige aktører, der befolker disse. Vejen til forståelse også af sundhedssystemer skabes i en proces af handling og forhandling mellem mennesker og deres omgivelser (Barth 1989). Forståelse og mening konstrueres i grænsefelter, netop der hvor mennesker mødes og skaber nye perspektiver. 3 En MVT er en systematisk og kritisk vurdering af den foreliggende viden ud fra de fire MTV-perspektiver: teknologi, patient, organisation og økonomi med henblik på at tilvejebringe evidensbaseret beslutningsgrundlag. 17

20 Læring og mestring Patientuddannelse på deltagernes præmisser 18

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011

Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Konference Hjerteforeningen Den 17. november 2011 Antropolog Inge Wittrup Læring og mestring patientuddannelse på deltagernes præmisser Oversigt Formål med evalueringen Kerneværdier i L&M De sundhedsprofessionelle

Læs mere

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet

Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Forskning og Udvikling Sundhedsfremme og Forebyggelse Kompetenceudvikling Lærings- og mestringsprincippet Vest Klyngen Kompetenceudvikling for fagpersoner og Baggrund

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd

Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom. erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Lærings- og mestringsuddannelser - til mennesker med kronisk sygdom erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Når kronisk sygdom opstår, ændres livet i særlig grad får omsig-gribende betydning Sygdommen

Læs mere

Lærings- og mestringsuddannelse

Lærings- og mestringsuddannelse Center for Kompetenceudvikling Olof Palmes Allé 26 8200 Aarhus N Lærings- og mestringsuddannelse patientuddannelse på deltagernes præmisser Kompetenceudvikling Fagpersoner og erfarne patienter Kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedspædagogisk uddannelse

Sundhedspædagogisk uddannelse Sundhedspædagogisk uddannelse Doris Nørgård Center for Baggrund Region Midtjyllands strategi Forløbsprogrammer Patientuddannelse styrke egenomsorgen Styrke de pædagogiske kompetencer MTV-rapport Undervise

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering

Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Praktikant til projektet vedrørende Organisatorisk Design af Akutfunktionen: Policy Evaluering Sundhedsøkonomi er et fagligt fællesskab i Folkesundhed og Sundhedstjenesteforskning i CFK. Vi søger aktuelt

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden

Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Erfaringer fra udvikling og implementering af metoden Læring og mestring i forskningsprojektet Kompetenceudvikling og samarbejde mellem erfaren patient / bruger og fagperson Implementering i organisationen

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges?

Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? Sundhedspædagogik i sygeplejen - hvordan kan det bruges? SKA 04.03.2015 Marie Lavesen, Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital Samarbejde med sundhedsprofessionelle (akut) Generelt

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud

Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud Brug af hverdagsfortællinger i Lærings- og mestringstilbud -erfaringsviden og faglig viden hånd i hånd Käte Filsøe, erfaren patient, Holstebro Ellen Kastberg Hinrichsen, Sundheds- og udviklingskonsulent,

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom

Den kroniske patient. Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Den kroniske patient Nærbilleder af livet med kronisk sygdom Lone Grøn Signe Vang Mette Kellberg Herholdt Mertz DSI rapport 2009.04 ISBN 978-87-7488-631-0

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sundhedspædagogik i et

Sundhedspædagogik i et Sundhedspædagogik i et kommunalt patientuddannelseskoncept 1 Oplæg på erfa-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse den 1. februar 2011 v. Charlotte Nyborg Kristensen, Region Syddanmark Baggrund Kronikerindsatsen

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008

Ph.d 10 l ergo terapeuten l januar 2008 Ph.d 10 l ergoterapeuten l januar 2008 Giv tidlig social støtte Mennesker med mild Alzheimers sygdom (AD) har mange ressourcer, men de overses ofte, mener ergoterapeut Lisbeth Villemoes Sørensen, som har

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn

Tidlig opsporing af sygdomstegn Et kompetenceudviklingsforløb der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn Indledning Har du prøvet at komme hjem fra et kursus med rygsækken fuld af ny viden og lyst til at komme tilbage

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013

Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Ledelse i processer LU kursusdag d. 28.2.2013 Sløjfemodellen og kvalificeret selvbestemmelse gradbøjet til praksis Kvalificeret selvbestemmelse som et praksisanvendeligt ledelsesredskab Erfaringer fra

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Region Midtjylland. Etablering af lærings- og mestringskonceptet. Bilag. til Regionsrådets møde den 23. maj Punkt nr. 12

Region Midtjylland. Etablering af lærings- og mestringskonceptet. Bilag. til Regionsrådets møde den 23. maj Punkt nr. 12 Region Midtjylland Etablering af lærings- og mestringskonceptet Bilag til Regionsrådets møde den 23. maj 2007 Punkt nr. 12 Projektbeskrivelse for lærings- og mestringskoncept i den vestlige del af Region

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

SMOF symposium 29. november 2013

SMOF symposium 29. november 2013 SMOF symposium 29. november Den Bio-Psyko-Sociale model i et sundhedsantropologisk perspektiv Placebo & Kommunikation Eva Hauge, DipMDT, Master i Sundhedsantropologi (MSA) Specialist i muskuloskeletal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne

Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Ledelse af det tværsektorielle samarbejde omkring den psykiatriske patient / Reportage fra ledernetværksmøderne Indholdsfortegnelse: 1) Ledernetværksmøde 1, kick-off: at styrke et allerede velfungerende

Læs mere

Brugerstyret psykiatri

Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri Hvad betyder det i praksis? Til ledere og medarbejdere i Psykiatrien »Brugeren af Psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb...«brugerstyret psykiatri

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE

SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Karen Wistoft 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK LEDELSE Lederudvikling Silkeborg 10. marts 2014 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU),

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente?

Den faglige vejleder. Hvad kan du nu forvente? Den faglige vejleder Hvem er jeg? Hvor bor jeg? Hvem bestemmer over mig? Hvad kan du nu forvente? Konteksten. Vigtigheden af den, mulighederne i den. At vejlede. Hvad indebærer det? Vejlederens rolle i

Læs mere

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde

Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde Sundhed og sundhedsfremme - i det pædagogiske arbejde EPOS KONFERENCE FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG 26.10.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT, INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE (DPU) AU Disposition I. Hvad

Læs mere