INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... IX

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... IX"

Transkript

1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... IX 1. AIDS/HIV Diagnose Forløb Klinisk sygdom Udredning Behandling AK-BEHANDLING Patient, som skal indlede AK-behandling Algoritme til indledning af Marevanbehandling Velreguleret patient i AK-behandling. INR stabil og i niveau..2-2 Dysreguleret patient. INR ikke i niveau Interaktioner Præparatbeskrivelse AK-behandling perioperativt Elektiv kirurgi Uopsættelig akut kirurgi INR-måling og dosisjustering Nota bene AKUT ANTIHYPERTENSIV BEHANDLING Hyperakut nedsættelse af BT Antihypertensiv behandling i løbet af få timer Ved ukompliceret svær hypertension AKUT EXACERBATION I OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anamnese Objektivt Paraklinik Akut behandling Bronkodilatation Non Invasiv mekanisk Ventilation Intensiv terapi Stationært afsnit Videre forløb I

2 Initial behandling af akut astma/kol ANAFYLAKSI Differentialdiagnoser (psykogene reaktioner) Behandling af anafylaktisk shock ANSVAR OG KOMPETENCE FOR LÆGESTUDERENDE I LÆGEVIKARIATER Stuegangsfunktion Vagtfunktion ANTIBAKTERIEL KEMOTERAPI Antibiotisk behandling af udvalgte infektionssygdomme Doser sv. t. voksen patient med normal nyre- leverfunktion Perorale antibiotika anbefalet til anvendelse til voksne Parenterale antibiotika anbefalet til anvendelse til voksne Nyrefunktionsnedsættelse Aminoglykosid-dosering ARTHRITIS URICA Behandling af akut arthritis urica (anfald) Behandling af kronisk, recidiverende arthritis urica Non farmakologisk behandling ASTMA, AMBULANT EFTERKONTROL Ved udskrivelse fra stationær sengeafdeling Ved hjemsendelse fra skadestuen eller C ATRIEFLAGREN Diagnose Behandling ATRIEFLIMREN Diagnose AKUT BEHANDLING IKKE AKUT BEHANDLING Nyopdaget atrieflimren Kronisk atrieflimren Paroxystisk atrieflimren BI/HVEPSE ALLERGI Generelt Beredskabsmappen Reaktionstyper ved insektstik Behandling efter reaktionstype II

3 Anafylaksi Spørgeskema ved generaliseret reaktion Før udskrivelsen DELIRIUM Udredning Behandling DEN FEBRILE PATIENT Patientens kliniske tilstand Undersøgelser i øvrigt Sepsis Alvorlig sepsis Septisk shock DISCUSPROLAPS Lumbalt rodtryk Visitation af patienter Behandling Cervikalt rodtryk Visitation af patienter Behandling DVT DYB VENETROMBOSE Behandling Kontrol Behandlingsvarighed Når diagnosen ikke kan bekræftes Opfølgning ENCEPHALITIS ACUTA Definition og årsager Diagnose Udredning Behandling Efterbehandling ENDOCARDITIS, INFEKTIØS Ætiologi Diagnose Visitation Udredning Behandling af endocarditis på native klapper III

4 Behandling af proteseklap-endocarditis Behandling efter operation på native klapper Antibiotikadoser, voksen FUGLEINFLUENZA INSTRUKS Instruksen omfatter: Introduktion Trinvis vurdering Oversigt over trin i vurdering og visitationsprocessen TRIN 1. Algoritme for telefonvisitation udført vagth.læger TRIN Tabel 2 Sandsynlighed for fugleinfluenza Tabel 3 Initiale undersøgelser HJERTEINSUFFICIENS, AKUT Definition Behandling HYPERCALCÆMI Patofysiologi Undersøgelser Behandling Hypercalcæmisk krise Behandling Monitorering HYPOTHERME PERSONER I SKADESTUEN INFLUENZA INSTRUKS Klassisk influenza Isolationsprocedure Behandling INHALATIONSBEHANDLING Forstøverbehandling LIGSYN OG UDFÆRDIGELSE AF DØDSATTEST I SKADESTUEN Ikke-retslægeligt ligsyn kræver (blandt andet): A. Patienter uden sikre dødstegn ved ankomst til Skadestuen25-1 B. Patienter med sikre dødstegn ved ankomst til Skadestuen C. Ligsyn i kapellet LUMBALPUNKTUR Indikation IV

5 Udførelse LUNGEEMBOLI Symptomatologi Undersøgelser Behandling MALARIA Malariaformer Indikationer for malariaparasitundersøgelse Diagnostik Præparater Behandling P. falciparum eller uklassificerbar malaria Livstruende Ikke-livstruende falciparum malaria Benign malaria (V.M.O. formerne) Malaria og graviditet Monitorering af malariapatienter Udskrivelse MENINGITIS PURULENTA a. Akut bakteriel meningitis (Purulent meningitis) b. Virus meningitis (serøs meningitis) Visitation Isolation Udredning Lumbalpunktur Øvrige undersøgelser Behandling af purulent meningitis Øvrig terapi Observation Komplikationer Overførsel til intensiv afdeling Profylaktisk behandling af kontakter (Se Epi-nyt 15/2005) Anmeldelse Udskrivning og kontrol MISTANKE OM MALIGN LUNGESYGDOM Hvad du gør i følgende 5 almindelige situationer: OSTEOPOROSE V

6 Primær osteoporose Sekundær osteoporose pga Differentialdiagnoser Anamnese Behandling Profylakse under steroid behandling Behandling af fraktur Kontrol dexa scanning Ansøgning om medicintilskud PATIENTSIKKERHEDSINSTRUKS, UTILSIGTEDE HÆNDELSER Love og bekendtgørelser: PENICILLINALLERGI Definition Udredning Kontraindikation Henvisning PNEUMONI Diagnose: Baseres på klinik og paraklinik Mikrobiologisk udredning Svær pneumoni Antibiotisk behandling Antibiotika-skift Skift til peroral antibiotika behandling Kontrol Udskrivningskriterier Efterkontrol Anmeldelse POLYMYALGIA RHEUMATICA/ARTERITIS TEMPORALIS Polymyalgia rheumatica Kæmpecelle arteritis SAMARBEJDE MELLEM SOMATISK OG PSYKIATRISK SKADESTUE Primær visitation Sekundær visitation SEPSIS VI

7 Inddeling og definitioner Udløsende årsager til sepsis Undersøgelser Visitation Initial antibiotisk behandling Specielle situationer Skift i antibiotika og varighed af behandling: Udskrivningskriterier SEPTISK SHOCK Behandling af patienter med svær sepsis og septisk shock Initial antibiotisk behandling Monitorering Væsketerapi Effektmål Iltterapi Insulinbehandling CVK Ulcus profylakse Trombose profylakse DIC behandling SMERTEBEHANDLING Smertetyper Primære analgetika Sekundære analgetika Behandling af cancersmerter STIKSKADE, INSTRUKS AFDELING C Målgruppe Henvendelse ved stikskade Procedurer Ved risiko for hiv smitte Ved første kontrol (en uge efter opstart af PEP): STIKSKADE, PROCEDURER Smitteveje Risiko Procedure ved uheld Den skadesramte medarbejder Vagthavende læge på stamafdelingen VII

8 Medicinsk Afdeling C TRANSFUSIONSKOMPLIKATIONER, AKUTTE TROMBOSEPROFYLAKSE I FYNS AMT Generelle retningslinier for trombocythæmmende behandling ved aterotrombotisk hjerte-kar-sygdom Anbefalinger Kommentarer vedrørende ansøgning om tilskud fra Lægemiddelstyrelsen: TUBERKULOSE Udredning Visitation Akut diagnostik Behandling Patientinformation ved behandlingsstart Undersøgelser ved behandlingsstart (gult forløbsskema) Formalia Smitte- og personaleforhold VEJLEDNING FOR ANLÆGGELSE AF NASO- GASTRISK SONDE Definition Ordination Kontrolprocedurer Kontrol af sondens beliggenhed foregår ved: VISITATION AF SYNKOPE-PATIENTER I SKADESTUEN Definition VISITATION TIL SEMIINTENSIVE PLADSER Hvad tilbydes aktuelt i det semiintensive afsnit? Hvilke patienter modtages? Hvilke patienter modtages ikke? Hvem visiterer? FORGIFTNINGSINSTRUKS VIII

9 FORORD Denne bog i kittellommeformat indeholder hovedparten af de instrukser, som især bruges i det akutte arbejde. Det er den sjette gennemreviderede udgave af afdelingens "Den lille akutte", som udkom første gang i Afdelingens overlæger er ansvarlige for det faglige indhold. "Den lille akutte" beskriver den praksis, som ønskes fulgt i standardsituationer. Instrukserne supplerer, men træder ikke i stedet for sund fornuft og fagets litteratur. Den afspejler dels lokale forhold dels bevidste valg mellem flere ligeværdige muligheder med henblik på at opretholde en ensartet praksis. Bogens forskrifter kan og skal fraviges, når omstændighederne kræver det, men det forudsætter en specifik argumentation i den pågældende journal. "Den lille akutte" revideres og suppleres årligt. Nyt i årets udgave er afsnit om Ansvar og kompetence for lægestuderende, Delirium, Fugleinfluenza, Influenza og Tromboseprofylakse i Fyns Amt. Enhver kommentar eller korrektion er velkommen og kan rettes til én af afdelingens overlæger eller til sekretær Susan Jørgensen (lokal 2651). Instruksen er ydermere tilgængelig i elektronisk form via Afdelings C's hjemmeside. Afdelingsledelsen takker alle bidragyderne for deres revision og redigering af det faglige indhold. Formattering af bidragene samt løsning af de praktiske problemer i processen frem mod det flotte resultat er løst af Susan Jørgensen. Odense, juni 2006 Birte Hansen ledende overlæge Lilian Møllegård oversygeplejerske IX

10

11 1. AIDS/HIV Udarbejdet af: Hanne Madsen. Redigeret og revideret af Court Pedersen Maj AIDS/HIV Diagnose Påvisning af hiv antistoffer (testen påviser antistoffer mod både hiv-1 og hiv-2). Hos nysmittede (primær hiv infektion) går der uger (max. 3 måneder) før antistoffer med sikkerhed kan påvises i blodet. I denne tidlige fase kan diagnosen stilles ved påvisning af hiv-antigen (KIA) ellert hiv-rna (KMA) i plasma. Hiv-QUICK-test (antistoftest med svar samme dag) kan rekvireres efter aftale med vagthavende læge, KIA. Det er en forudsætning, at svaret vil have umiddelbare kliniske konsekvenser. Forløb Klinisk benytter man ikke længere stadieinddelinger. Hiv infektionen betragtes som en samlet sygdomsenhed, hvor der kan være forskellige grader af immundefekt og klinisk sygdom. Immundefekt Immunforsvarets funktion vurderes bedst ved antallet af CD4- celler i blodet. CD4-tallet hos raske: > 0,5 x 10 9 /l. Ved CD4 celletal < 0,2 x 10 9 /l risiko for alvorlige opportunistiske infektioner. Hiv-RNA målt i plasma udtrykker hos patienter i antiretroviral behandling, hvor godt hiv-infektionen er bekæmpet. Jo lavere tal jo bedre. Der stiles mod hiv-rna < 20 kopier/ml plasma Klinisk sygdom Primær hiv infektion: feber, generaliseret lymfeknudesvulst, synkesmerter med rødme, mundhuleulcerationer, hovedpine, muskel/ledsmerter, eksantem. Herefter optræder en kortere eller længere symptomfri periode med generaliseret lymfeknudesvulst. 1-1

12 1. AIDS/HIV Udarbejdet af: Hanne Madsen. Redigeret og revideret af Court Pedersen Maj 2005 I takt med, at immunforsvaret svækkes kan følgende hivrelaterede sygdomme optræde (vejledende) CD4 < 0,5x109/l Bakteriel pneumoni Tuberkulose Kaposis sarkom - blålige svulster i hud og slimhinder Herpes zoster CD4 < 0,3x10 9 /l Candidiasis i mundhule og oesophagus CD4 < 0,2x10 9 /l Pneumocystis carinii pneumoni (PCP) - hypoxi, dyspnø Toxoplasmose - typisk fokale cerebrale symptomer, kramper Kryptokokkose meningitis, feber, hovedpine Kryptosporidiose - diaré Mikrosporidiose - diaré Generaliseret sygdom med atypiske mykobakterier - feber, vægttab, mavesmerter, diaré Invasiv sygdom med CMV - pneumonitis, adrenalitis, chorioretinitis, colitis med diaré, abdominalsmerter og eventuel blødning per rectum Kronisk herpes simplex virus sygdom Progressiv multifokal leukoencephalopati Non Hodgkin lymfom HIV encephalopati HIV wasting - vægttab >10 %, feber eller diaré uden påvist ætiologi >30 dage Udredning 1. Kendte hiv-positive, der ikke er i antiviral behandling Leukocytter + diff., Hb, thrombocytter, S-Natrium, S-Kalium, S-creatinin, ALAT, LDH, BASP, S-bilirubin, CD4-celletal, plasma hiv-rna 1-2

13 1. AIDS/HIV Udarbejdet af: Hanne Madsen. Redigeret og revideret af Court Pedersen Maj Nykonstaterede hiv-positive Som ovenfor + WR, HBsAg og anti-hbs, HCV-antistof, CMVantistof og toxoplasma-antistof. 3. Hiv-positive i antiretroviral behandling Som ved 1. + S-CK, S-pancreas amylase og lipidprofil: S- cholesterol, HDL, LDL, triglycerid og p-laktat. Afhængigt af patientens symptomer og behandlingsregimet kan andre undersøgelser være indicerede. Ved febrilia: Røntgen af thorax (kan ved PCP være normalt) Dyrkning af blod, urin og luftvejssekret. Ved febrilia overvej altid PCP, som er den hyppigste alvorlige infektion. Ved diaré Fæces til dyrkning for patogene tarmbakterier og mikroskopi for parasitter: Kryptosporidier (anføres specifikt på rekvisitionsseddel) Mikrosporidier (anføres specifikt på rekvisitionsseddel) CMV kan også give diaré. Diagnosen stilles ved rektoskopi med biopsi. Dette er ikke rutineundersøgelse. Hoste Pneumocystis carinii pneumoni Hypoxi (A-punktur) efter anstrengelse f.eks. trappegang, BAL, induceret sputum til PCR for P. carinii (KMA) Tuberkulose Urin og induceret sputum til dyrkning x 3 1-3

14 1. AIDS/HIV Udarbejdet af: Hanne Madsen. Redigeret og revideret af Court Pedersen Maj 2005 Meningit Kryptokokker, kryptokokantigen i blod og spinalvæske (se nedenfor) Lumbalpunktur Glas 1: D+R inkl. direkte mikroskopi for kryptokokker og mykobakterier (KMA) - 25 dråber Glas 2: Glukose, protein, leukocytter (KKA) - 40 dråber Glas 3: Cryptococcus-antigen (SSI) - 40 dråber Glas 4: Ekstra glas til køleskab - 25 dråber. Ved fokale cerebrale symptomer (hemiparese/kramper) og/eller påvirket bevidsthedsniveau, må cerebral infektion med Toxoplasma mistænkes. Så bør der ikke initielt laves lumbalpunktur, i stedet foretages akut CT-scanning af kraniet. Behandling Se - eller udskrift herfra i infektionsmappe på C3 og C7. Antiviral behandling er indiceret, hvis der er 1. kliniske symptomer på immundefekt, 2. CD4-tallet < 0,2-0,3 x 10 9 /l, 3. graviditet (fra 2. trimester) Vigtigste (og sjældne) akutte eller subakutte bivirkninger er: 1) Hypersensitivitet (abacavir): feber, hududslæt, muskel- og ledsmerter, slmhindeforandinger, mv. Patienten er syg. Ved hududslæt alene forsøges at holde patienten i behandling. 1-4

15 1. AIDS/HIV Udarbejdet af: Hanne Madsen. Redigeret og revideret af Court Pedersen Maj 2005 Abacavir må ikke genoptages, hvis det en gang er seponeret på mistanke om hypersensitivitet. 2) Laktatacidose 3) Hepatitis (nevirapin) 4) Nyreinsufficiens (tenofovir) 1-5

16

17 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni AK-behandling Denne instruks beskriver praktisk håndtering af peroral AKbehandling, hvor en sådan er fundet indiceret. Vedrørende indikationer, varighed og tilstræbt INR henvises til andre afsnit. Instruksen beskriver 4 situationer: patient som skal indlede AKbehandling, patient i stabil AK-behandling, patient med dysreguleret AK-behandling og patienter, der skal opereres og som er i AK-behandling.. Patient, som skal indlede AK-behandling Formålet med doseringsskemaet beskrevet på næste side er at danne sig et skøn overvedligeholdelsesdosis så hurtigt som muligt, så patienten kan udskrives betryggende til ambulant opfølgning, frem for blot at bringe INR i terapeutisk interval så hurtigt som muligt. Algoritmen bør bruges hos de fleste, men kan fraviges efter skøn hos komplicerede patienter, f.eks. med svært nedsat leverfunktion eller brug af interagerende lægemidler. Det gule AK-skema kan anvendes ved indledning af AKbehandling, men bør ikke andvendes ud over 1-2 uger. Herefter skal der doseres efter gennemsnitsdoser og med INR-måling højest én gang ugentlig. Algoritme til indledning af Marevanbehandling Alle patienter får 2 tabletter Marevan á 2,5 mg de første fire dage. Herefter måles INR, og Marevandosis justeres efter tabel 1. På 8. dag måles INR igen, og afhængigt af INR på dag 5 og dag 8 fastlægges vedligeholdelsesdosis efter tabel 2. Næste INR afhænger af patientens placering i tabel 2, idet grå baggrundsfarve indicerer ustabilt forløb og snarlig ny INR. 2-1

18 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 Tabl./dag: dag 1-4: 2 Tabel 1: INR, dag 5 <1,8 1,8-2,4 2,5-3,0 3,1-3,5 >3,5 Tabl./dag: dag ,5 1 0,5 0 Tabel 2: Vedligeholdelsesdosis, tabletter Marevan á 2,5 mg pr. uge. Tal i parentes angiver gennemsnitsdosis udtrykt som mg/dag (se Trin i de gennemsnitlige daglige doseringer af Marevan ). INR, dag 5 INR, dag 8 <1,8 1,8-2,4 2,5-3,0 3,1-3,5 >3,5 <1,8 16 (5,71) 13 (4,64) 10 (3,57) 6 (2,14) 4 (1,43) 1,8-2,4 14 (5,0) 11 (3,93) 8 (2,86) 5 (1,79) 3 (1,07) 2,5-3,0 12 (4,29) 9 (3,21) 7 (2,50) 4 (1,43) 2 (0,71) 3,1-3,5 10 (3,57) 7 (2,50) 5 (1,79) 3 (1,07) 1 (0,14) >3,5 8 (2,86) 6 (2,14) 4 (1,43) 2 (0,71) 0 (0) Næste INR: Dag 12 Dag 15 Velreguleret patient i AK-behandling. INR stabil og i niveau - Ordiner patientens sædvanlige dosis - INR kontrolleres med ugers interval - Doser fremad (uger) efter gennemsnitsdoser. Brug dosisoversigter. - Gule AK-skemaer bør ikke bruges. Dysreguleret patient. INR ikke i niveau - Optag anamnese m.h.t. compliance, kost og interaktioner. - Optegn INR værdier i gult skema - Reguler behandling efter INR-værdi 2-2

19 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 Ved lave INR værdi - Opjuster dosis og bestil ny INR-måling med rimeligt interval afhængig af graden af dysregulering og efter ligevægtstider. Ved overdosering uden blødning INR mellem 3 og 4,5 - Ny gennemsnitsdosis reduceret 5-10 % - Ny INR-værdi efter en uge eller mere - Ingen indlæggelsesindikation INR mellem 4,5 og 7,6 - Eventuelt 1-2 mg fytomenadion per os dråber - Pause i 1-2 døgn - Reducer dosis - Ny INR snarligt efter - Indlæggelse efter skøn INR>7,6 - Akut indlæggelse mg fytomenadion per os - Pause i 2 døgn - Reducer dosis - Ny INR dagen efter - Gentag evt. fytomenadion, forventet INR i terapeutisk interval efter timer Ved overdosering med sværere blødning - Akut indlæggelse mg fytomenadion per os (evt. parenteralt) - evt. + friskfrosset plasma blod 2-3

20 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 Interaktioner Vigtigste lægemidler som øger INR: Acetylsalicylsyre, paracetamol (fast dosering), tramadol, erythromycin, sulfamethizol, cimetidin, omeprazol, quinoloner, statiner Vigtigste lægemidler som nedsætter INR: Carbamazepin, rifampicin, phenobarbital Kost med højt K-vitaminindhold: Kål, spinat (1/4 tallerkenfuld pr. dag), sojaprodukter og grøntsagsjuice. Præparatbeskrivelse Marevan (warfarin): Halveringstid: 1-2 dage. Ligevægtstid: ca. en uge Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 1,25-10 mg dagligt Marcoumar (phenprocoumon): Halveringstid: 6-8 dage. Ligevægtstid: ca. en måned Sædvanlig vedligeholdelsesdosis 0,75-6 mg dagligt AK-behandling perioperativt (Udarbejdet af Hans B. RAhr, Afd. A. Godkendt af ovl. i B, C, KKA, T og V) Mange patienter får i dag peroral antikoagulationsbehandling med K-vitamin-antagonister (Marevan, Marcoumar ) og håndteringen af denne behandling i forbindelse med operative indgreb og andre invasive procedurer sigter mod et kompromis med mindst mulig risiko for såvel blødning som tromboemboliske komplikationer. Der findes ingen kontrollerede undersø- 2-4

21 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 gelser af de forskellige regimer, hvorfor nærværende vejledning ikke rummer den evidesbaserede sandhed, men et pragmatisk sammendrag af en række danske og udenlandske rekommandationer. Generelt Invasive prodedurer kan normalt gennemføres ved INR< 1.5. INR i intervallet giver en let øget blødningstendens, men indgreb med let adgang til kirurgisk hæmostase (f.eks. åben abdominalkirurgi) vil normalt kunne gennemføres. Risikoen ved at pausere med AK-behandlingen eller revertere den afhænger af indikationen for AK-behandlingen (Tabel) Erfaringsgrundlaget for warfaring (Marevan ) er større end for phenprocoumon (Marcoumar ), og phenprocoumonbehandlingen kan være svær at styre i de perioperative forløb pga. stoffets meget lange halveringstid. Elektiv kirurgi Patienter i lavere tromboembolirisiko i.h.t. Tabel pauserer med Marevan i 4 dage (med Marcoumar i 14 dage) forud for operationen. Dagen før operationen måles INR. Hvis den er over 1.5(-2.0), gives K-vitamin (0,5-)1 mg p.o. (evt. i.v.), og INR kontrolleres igen om morgenen på operationsdagen. Der må ikke gives større doser af K-vitamin, da det ødelægger patientens anti-koagulation i flere dage. Marevan (eller Marcoumar ) i patientens vanlige dosering genoptages om aftenen på operationsdagen*. Der skal ikke gives støddosis. Der gives tromboseprofylakse med Klexane og TED strømper i.h.t. vanlige principper. Patienter i højere tromboembolirisiko i.h.t. Tabel håndteres forskelligt afhængigt af, om de får Marevan eller Mar- 2-5

22 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 coumar. Generelt bør INR i denne patientgruppe så vidt muligt holdes omkring 2.0 i forbindelse med kirurgiske indgreb. o Patienter, der får Marevan, holder pause dermed 4 dage før operationen. Indlægges fra morgenstunden to dage før og får taget INR for at kontrollere, at den nærmer sig det ønskede niveau. Pt. påbegynder straks behandling med Klexane 1 mg/kg x 2 dgl. s.c. Sidste dosis gives 24 timer før operationen. Om aftenen på operationsdagen genoptages Marevan i patientens vanlige dosering*. Op operationsdagen gives Klexane 40 mg s.c.vesp.*, dagen efter gives 40 mg x 2*, og på anden postoperative dag genoptages fuld dosering (1 mg/kg x 2 s.c.)*. Klexane seponeres, når INR er i terapeutisk niveau. TED -strømper tilrådes. o Patienter, der får Marcoumar udgør et særligt problem, fordi stoffets halveringstid er meget lang. Strategien må individualiseres med udgangspunkt i den kliniske problemstilling. A-patienter kan konfereres med konst. overlæge Hans B. Rahr, telefon Evt. kan der konfereres med vagthavende på Afd. KKA. *) med mindre der er særlig blødningsrisiko efter operatørens vurdering, eller ved f.eks. neurokirurgi, indgreb på blære eller protasta, CABG, stor karkururgi, stor cancerkururgi. Uopsættelig akut kirurgi Pause med AK-behandlingen, som kortvarigt reverteres med frisk frosset plasma. Normal hæmostase kan opnås med 15 ml/kg legemsvægt. I praksis kan man til en voksen patient bestille 4 portioner plasma. De to gives præoperativt, INR kontrolleres, og der kan suppleres med de sidste to portioner præeller intraoperativt. I.ø. som ved elektiv kirurgi. 2-6

23 2. AK-behandling Udarbejdet af: E.B. Pedersen og Jesper Hallas. Revideret af Jesper Hallas og Karen Kjær Juni 2006 INR-måling og dosisjustering På fjerde postoperative dag måles INR m.h.p. seponering af Klexane. Ved udskrivelsen måles INR m.h.p. besked til egen læge om evt. kontrol. Ud over dette og det ovenfor nævnte bør INR ikke måles i det perioperative forløb, med mindre der er særlige grunde hertil (klinisk mistanke om blødning eller hæmorragisk diatese). Dels er der ingen grund til det, dels afføde disse målinger ofte dosisjusteringer, der i bedste fald fald er unødvendige og i værste fald livsfarlige. Nota bene Optagelse af K-vitamin fra tarmen forudsætter tilstedeværelse af galde. Patienter med nyreinsufficiens kræver særlige forholdsregler vedr. dosering af Klexane. Tabel: Tromboembolisiriko i perioperativt forløb Højere risiko Lavere risiko Mekanisk hjerteklap Atrieflimren uden multiple Atrieflimren plus tidligere risikofaktorer stroke eller mutiple risikofaktorer 1 i > 1 måned Dyb venetrombose behandlet Dyb venetrombose inden for den sidste måned (Kongenit) trombofili plus nylig trombose eller tidligere livstruende trombose 1) F.eks. mitralstenose, klapprotese, tidl. stroke eller TCI, hjerteinsufficiens, alder > 65 år, hypertension, diabetes, thyreotoksikose 2-7

24

25 3. Akut antihypertensiv behandling Udarbejdet og rev. af: Ib Abildgaard Jacobsen Juni Akut antihypertensiv behandling Højt BT per se er sjældent eller aldrig indikation for akut, endsige parenteral antihypertensiv behandling. Risikoen for uhensigtsmæssigt blodtryksfald og deraf følgende hypoperfusion af vitale/vigtige organer som hjerne, hjerte og øjne er langt større end en meget usikker gevinst med hensyn til reduktion af akut hypertensiv organpåvirkning. Dette gælder i særlig grad ved langvarig hypertension og hos ældre. Ved cerebral apoplexi vil BT ofte være reflektorisk forhøjet som en hensigtsmæssig kompensation. BT vil oftest falde i løbet af få timer/døgn, og skal som hovedregel ikke nedsættes akut. Hyperakut nedsættelse af BT Er indiceret i en række kliniske situationer, hvor det stærkt forhøjede BT (diastolisk >120 og systolisk >220 mmhg) er kombineret med akut, livstruende organpåvirkning. I sådanne tilfælde, hvor BT sænkes i løbet af minutter, bør behandlingen foregå i intensivt regi og under kontinuerlig, intraarteriel BT-monitorering. Som hovedregel bør BT ikke nedsættes til under 110 mmhg diastolisk i løbet af det første døgn 3-1

26 3. Akut antihypertensiv behandling Udarbejdet og rev. af: Ib Abildgaard Jacobsen Juni 2006 Akut, oftest parenteral, antihypertensiv behandling er indiceret ved svær hypertension og: 1. encefalopati (hovedpine, sløret syn, konfusion, kramper, koma) 2. svær hjerteinsufficiens med lungeødem 3. dissekerende aortaaneurisme 4. adrenerg krise (forgiftninger, fæokromocytom) 5. akut myokardie infarkt Ad 1, 3 og 4: Behandles med labetalol (Trandate) i refrakte doser mg i.v. gentaget med 10 minutters interval p.n. (max. 200 mg/døgn) eller ved intravenøs infusion af 1-2 mg/min (max. 200 mg/døgn). Ved manglende effekt heraf forsøges behandling med intravenøs infusion af natrium nitroprussid (Nipride) 0,2 mikrogram/kg/min. eller intravenøs infusion af isradipin (Lomir) 0,3 mikrogram/kg/min. Dosis titreres efter effekt på BT. Ad 2 og 5: Behandles med intravenøst furosemid i refrakte doser på 80 mg i kombination med nitroglycerin som intravenøs infusion af 1-3 mg/time mhp. reduktion af pre- og afterload samt det myokardielle iltforbrug. Antihypertensiv behandling i løbet af få timer Er efter kort observation indiceret ved malign hypertension, som er karakteriseret ved svært forhøjet blodtryk kompliceret med FH III-IV (papilødem er altså ikke nødvendig for diagnosen). Tilstanden er ofte kombineret med tegn på encefalopati, moderat nyreinsufficiens og mikroangiopatisk hæmolytisk anæmi. Er oftest forudgået af essentiel hypertension, nefrogeneller renovaskulær hypertension. 3-2

27 3. Akut antihypertensiv behandling Udarbejdet og rev. af: Ib Abildgaard Jacobsen Juni 2006 Tilstanden kan behandles på C6 under intermitterende, indirekte BT-monitorering. Hvis tilstanden iøvrigt tillader det, gives labetalol (Trandate) peroralt i doser på mg med 6 timers interval. Maximal virkning efter 3-4 timer. Hvis peroral behandling ikke er mulig, gives labetalol mg i.v. gentaget efter behov med minutters interval. Behandlingsmålet er i første døgn 110 mmhg diastolisk, hvorefter antihypertensiv behandling efter samme retningslinier som for mild til moderat hypertension påbegyndes. Ved ukompliceret svær hypertension påbegyndes antihypertensiv behandling efter få timers observation og efter samme retningslinier som ved mild til moderat hypertension. Ved akut, svær hypertension som komplikation til sklerodermi med sekundær glomerulonephritis er akut behandling med ACE-hæmmer indiceret. Gives som captopril 25 mg per os og fortsættes efter vanlige retningslinier. OBS! Nifedipin som brudte Adalat-kapsler anvendes ikke mere pga. den uhensigtsmæssige, reflektoriske takykardi som stoffet udløser og pga. intracerebral vasodilatation med risiko for cerebralt ødem. Intravenøst furosemid er ikke hensigtsmæssigt ved svær hypertension, idet tilstanden ofte er karakteriseret ved volumenkontraktion pga. tryknatriurese. Undtagelser herfor er svær hypertension kombineret med hjerte- og/eller nyreinsufficiens. 3-3

28

29 4. Akut exacerbation i obstruktiv lungesygdom Udarbejdet af: H. C. Siersted/H. A. Andersen. Rev.: H.C.Siersted Juni Akut exacerbation i obstruktiv lungesygdom Akut forværring af KOL kendetegnes ved øget dyspnø, tiltagende ekspektoratmængde og påvirket almentilstand hos en patient med kronisk obstruktivt nedsat lungefunktion. Akut svær astma kendetegnes ved dyspnø og umiddelbart behandlingsresistente bronkospasmer hos en patient med habituelt tilnærmelsesvis normal lungefunktion. Blandingstilstande forekommer (KOL med betydeligt bronkospastisk element og reversibilitet). Den akutte fase omfatter sædvanligvis de første 1-2 indlæggelsesdøgn. Den initiale behandling (de første to timer) findes skematiseret i flowchartet Initial behandling af akut astma/kol (fig. 1), der er en del af nærværende vejledning. Anamnese Må ikke forsinke livsvigtig behandling. Kort, målrettet sygehistorie: Differentialdiagnose KOL (vedvarende nedsat lungefunktion) vs. astma (anfaldsvis nedsat lungefunktion) Habituelt funktionsniveau, evt. holdning til respiratorbeh. (KOL) Tidligere akutte indlæggelser, respirator-beh., prednisolonbeh. Komplicerende sygdomme (lunger, hjerte, lever) Medikamentel behandling v. indlæggelsen (husk hjemmeilt, teofyllin, prednisolon) Mulige årsager til aktuel forværring (luftvejsinfektion, inh.- eksposition inkl. tobak og allergener, pneumoni, pneumothorax, hjerteproblemer) 4-1

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S

NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug

patient vejledningen I 10. udgave I www.patient vejledningen.dk 138 opdaterede patientvejledninger - klar til brug patient vejledningen I 10. udgave I 2009 138 opdaterede patientvejledninger nd Fi www.patient vejledningen.dk på din in ad g ba der an gs sid gs i d e n ko en af de - klar til brug PRODUKTRESUMÉ PRODUKTRESUMÉ,

Læs mere

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA

Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Dansk Apopleksiregister Landsdækkende REGISTRERINGSSKEMA Apopleksi; Side 1 af 7 På hvilke patienter skal dette skema udfyldes? Alle patienter (alder 18+) med akut apopleksi med følgende diagnosekoder:

Læs mere

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter

Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Information for Kodimagnyl Ikke-stoppende DAK filmovertrukne tabletter Denne information findes i 2 udgaver. Hvis du har købt en pakning med op til 20 tabletter, skal du læse den information, der starter

Læs mere

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber.

Du kan tage Panodil mod svage smerter, f.eks. hovedpine, menstruationssmerter, tandpine, muskelog ledsmerter samt for at nedsætte feber. Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Du kan få Panodil uden recept. For at

Læs mere

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.

FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:

Læs mere

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning

ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning ELEKTROCONVULSIV TERAPI (ECT-BEHANDLING) OG DØDSFALD - en udredning 2010 Elektroconvulsiv terapi (ECT-behandling) og dødsfald - en udredning Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen

Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Lattergas i Ortopædkirurgisk Ambulatorium Instruks Forfattere: Overlæge Per Rasmussen, Afd.spl. Pernille Greisen, UKK er Anne Pontoppidan, klinisk sygeplejerskespecialist Louise Andersen Steen Formål:

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral

- om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral Patientinformation - om behandling af kronisk leddegigt med Sandimmun Neoral - Ciclosporin Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Sandimmun Neoral (Ciclosporin) Sandimmun Neoral

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 -

BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - BILAG PRODUKTRESUMÉ - 4 - 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mizollen 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Mizolastin 10 mg 3. LÆGEMIDDELFORM Tabletter med modificeret udløsning 4. KLINISKE OPLYSNINGER 4.1. Terapeutiske

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM)

REKOMMANDATION FOR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) REMMANDATIN FR ANÆSTESI 2012 Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin (DASAIM) De enkelte anæstesiologiske afdelinger skal beskrive, hvorledes de opfylder denne standard med hensyn til anæstesiologiske

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan?

Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Infek'oner i centralnervesystemet et overblik Hvem, hvad, hvorfor og hvordan? Jesper Damsgaard, projektlæge ved Forskningsenheden, Infek:onsmedicinsk afd. Q, AUH, Skejby 19/03-2014 Disposi'on (lærebogsstof)

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA

Bilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af produktresumé, etikettering og indlægsseddel fremlagt af EMA 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Clostridium difficile - CD

Clostridium difficile - CD Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00

Sygeplejerskeuddannelsen, Aalborg. Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 Intern prøve i farmakologi Den 3. februar 2006 Kl. 9.00-11.00 1 Case: Bente Andersen er 35 år. Hun har reumatoid artritis og behandles derfor med Voltaren. Hun har tidligere haft ulcus ventriculi. Ved

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH

Kunsten at seponere. Hvornår og hvordan -værktøjer. Store Praksisdag 2014 Region H. Overlæge, Lene Reuther, Klinisk Farmakologisk Afdeling BBH Kunsten at seponere Store Praksisdag 2014 Region H Hvornår og hvordan -værktøjer 08-01-2014 Farmakologisk Afdeling BBH 1 8. januar 2014 2 Kunsten at seponere Kunsten at seponere mest presserende -og udfordrende-

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Buventol Easyhaler, inhalationspulver 19. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Buventol Easyhaler, inhalationspulver 0. D.SP.NR. 9297 1. LÆGEMIDLETS NAVN Buventol Easyhaler 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Salbutamolsulfat svarende til 100

Læs mere

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig

Obstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse

Læs mere

Gruppe A Diabetesmidler

Gruppe A Diabetesmidler Vibeke Rønnebech Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe

Læs mere

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med.

Myter og Fakta om Børneastma. Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Myter og Fakta om Børneastma Klaus Bønnelykke, læge Hans Bisgaard, professor, overlæge, dr. med. Litteratur Global Initiative for Asthma (GINA). Global strategy for the diagnosis and management of asthma

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård Udarbejdet af:vst dato: Marts 2011 dato: Revideret af:vst dato: Febr. 2014 Godkendt af:lan,san dato: Febr. 2014 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25

Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Procedurevejledning Side 1 af 4 Radiojodbehandling Dato: 2004-03-25 Formål Behandling af patienter med thyreotoksikose og struma 131 J-natrium optages overvejende i glandula thyreoidea. Isotopen henfalder

Læs mere

Behandling med Enbrel

Behandling med Enbrel Gentofte Hospital Medicinsk Afdeling C Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Behandling med Enbrel Hvad er Enbrel? Enbrel indeholder stoffet Etanercept og er et af de såkaldte biologiske

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling

Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Lægemiddelrekommandation for systemisk antimykotisk behandling Målgruppe Udarbejdet af Afdelinger som behandler patienter med systemisk mykose Lægemiddelkomitéer Sygehusapoteker RADS Fagudvalg for Systemisk

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

Information, til læger og andet sundhedspersonale

Information, til læger og andet sundhedspersonale Dansk Geriatrisk Selskab v. Søren Jacobsen 13. maj 2013 Information, til læger og andet sundhedspersonale Vigtige, nye begrænsninger for anvendelse af Protelos/Osseor (strontiumranelat) efter at nye data

Læs mere

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk

Sygehistorie. 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der. betydelige pruritus. Angiv: manan.dk Sygehistorie 14 årigt barn, har været sygt siden 2. levemåned. Aktuelt er der forværring i sygdommen, med betydelige pruritus. Angiv: Diagnose-forslag? Behandlings-forslag? Diagnose: Atopisk dermatit

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l

PRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 5 %, infusionsvæske, opløsning 50 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 5 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring

Læs mere

Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning

Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Infektioner i almen praksis Undersøgelse og behandling en kort vejledning Forord Denne vejledning er udarbejdet i regi af Kvalitets- og Efteruddannelsesudvalget i Region Sjælland. Formålet er at støtte

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek

Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tina Jobling, apotekspraksiskonsulent, og farmaceut på Aalborghus Apotek Tilskudsregler Dosisdispensering Pille-pas Gamle recepter og UTH Ernærings recept Kaos af ernæringsdrikke m.m Afbryd Spørg Eksempler

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 7. januar 2013 PRODUKTRESUMÉ for Panodil Zapp, filmovertrukne tabletter 0. D.SP.NR. 20501 1. LÆGEMIDLETS NAVN Panodil Zapp 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver tablet indeholder 500 mg paracetamol.

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut

BØRNEVACCINATIONER DE ENKELTE VACCINER. Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut 1 BØRNEVACCINATIONER Nils Strandberg Pedersen Direktør, dr.med. Statens Serum Institut De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio,

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område

1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område Notat vedr. radiologi j.nr. 7-207-01-26/1/HRA 1. Baggrunden for denne præcisering af sundhedslovgivningen på det radiologiske/billeddiagnostiske område skal følge sundhedsforholdene og holde sig orienteret

Læs mere

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig

Præterm fødsel. Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 28. marts 2007 PRODUKTRESUMÉ for Rhesonativ, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 23170 1. LÆGEMIDLETS NAVN Rhesonativ 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Humant anti-d immunglobulin 1 ml indeholder:

Læs mere

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin

Sundhedsfagligt råd. Stress test med adenosin Instruks Side 1 af 5 Formål At undersøge regionale forskelle i hjertemuskulaturens gennemblødning under farmakologisk udvidelse af koronarkarrene. Målgruppe og anvendelsesområde Denne instruks gælder for

Læs mere

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler

Vejledning nr. 9079 af 12/02/15 om ordination og håndtering af lægemidler 1. RET OG PLIGT 2. FMK (FÆLLES MEDICIN KORT) 3. INDBERETNING AF BIVIRKNINGER 4. ORDINATION AF AFHÆNGIGHEDSSKABENDE LÆGEMIDLER 5. SMERTEBEHANDLING A. PARACETAMOL B. NSAID C. OPIOIDER D. BENZODIAZEPINER

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation

Patientvejledning. Medicin. i forbindelse med operation Patientvejledning Medicin i forbindelse med operation Denne folder beskriver kort den hyppigst brugte medicin i forbindelse med operation på Aleris-Hamlet. Personalet vil vejlede dig angående den medicin,

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab

Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Rekommandationer Væsketab skal erstattes med en væske som i mængde og elektrolytsammensætning ligner tabet. Dette gælder såvel normale som patologiske væsketab Elektive kirurgiske patienter kan spise indtil

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER

TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER TIL LÆGER OG SUNDHEDSPLEJERSKER Børnevaccinationer De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at børn vaccineres mod difteri, tetanus (stivkrampe), kighoste, polio, invasiv Hæmophilus influenzae type b (Hib)-infektion,

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere