UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
|
|
- Aksel Winther
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 LOKAL STATUSRAPPORT, MAJ 2016 DRAGØR KOMMUNE DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI LOKAL STATUSRAPPORT 2016
2 Lokal Statusrapport Side 2 Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat gengiver den dokumenterede udvikling i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede oplysninger fra 2014 (baselinemåling), 2015 (statusmåling) og 2016 (statusmåling) med den nationale udvikling. Har I spørgsmål til indhold i notatet eller er der yderligere oplysninger, som I ønsker fremsendt, så er I altid velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi, KL Om statusmålingen Statusmålingen har til formål at dokumentere status på udbredelsen af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler i kommunerne. Ud af 98 kommuner har 87 kommuner bidraget med data til statusrapporten svarende til en svarprocent på 89 pct. af kommunerne og 93 pct. af den samlede befolkning i Danmark. Ved de tilsvarende målinger i 2014 og 2015 har hhv. 85 og 90 kommuner bidraget med data. DOKUMENTATION AF ØKONOMISKE GEVINSTER 434 mio. kr. 411 mio. kr mio. kr Figur 1 Akkumulerede varige økonomiske gevinster dokumenteret inden for det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne. Angivet i mio. kr. Af statusmålingen fremgår en dokumentation af varige økonomiske gevinster på hhv. 111 mio. kr. i 2014, 300 mio. kr. i 2015 og 23 mio. kr. i På de fire indsatsområder har kommunerne samlet set dokumenteret effektiviseringsgevinster for 434 mio. kr. I henhold til økonomiaftalen for 2014 er målsætning en samlet effektivisering på minimum 500 mio. kr. ved fuld indfasning i Effektiviseringen dokumenteres for de fire indsatsområder under ét samt alle 98 kommuner under ét. Effektiviseringsgevinsterne bliver i kommunerne.
3 Lokal Statusrapport Side 3 De deltagende kommuner har i stort omfang endvidere angivet, at der er kvalitative gevinster, som en effekt af arbejdet med de fire indsatsområder. Gevinsterne kommer overordnet til udtryk i øget selvhjulpenhed, tryghed og værdighed for borgerne samt en aflastning af borgerens ægtefælle eller pårørende. For medarbejderne drejer det sig primært om muligheden for bedre arbejdsstillinger og en større fleksibilitet i opgaveløsningen. Statusrapporten er tilgængelig på Nedenstående oplysninger vedrør indrapporterede økonomiske gevinster, kvalitative gevinster og udviklingen i antal teknologier inden for programårene 2014, 2015 og 2016 i, separat for de fire indsatsområder. Fremgår der tomme felter i de følgende tabeller betyder det, at ikke har indrapporteret de pågældende oplysninger.
4 Mio.kr. Lokal Statusrapport Side 4 Forflytningsteknologi fra 2 til Økonomiske gevinster ved forflytningsteknologi - fra 2 til Mio.kr Figur 2 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet forflytningsteknologi fra 2 til 1. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 265 mio.kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2016: Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på ældreområdet? Planlagt aktivitet Ved ikke Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på handicapområdet? Ved ikke Samtlige varige gevinster før Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Tabel 1 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for forflytningsteknologi fra 2 til 1. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Data er hentet fra målingerne i 2014, 2015 og Angivne kvalitative gevinster i Ældreområdet Handicapområdet Bedre arbejdsmiljø med et større fokus på medarbejderens ergonomi. En øget tilfredshed fra borgerne ved en mere behagelig og stabil forflytning Reduktion af flytbare lifte, hvilket betyder mere rum og gulvplads i boligerne og fællesarealer Tabel 2 Lokale svar på spørgsmål de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet.
5 Lokal Statusrapport Side 5 GEVINSTER FOR BORGERNE Større tryghed og kvalitet for borgeren, gennem komfort og skånsomhed 47 Bedre borgerinddragelse og selvstændighed ved personlig pleje 27 Mere kontakt med medarbejderen 23 Større sikkerhed og værdighed 20 Pct Figur 3: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR MEDARBEJDERE Bedre arbejdsmiljø 56 Kan selv tilrettelægge arbejdet, hvilket giver mindre stress, øget fleksibilitet, undgår ventetid 41 Bedre arbejdsstillinger 23 Pct Figur 4: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af forflytningsteknologi - fra 2 til kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af forflytningsteknologi Indkøbte loftlifte pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Opsatte loftlifte pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Indkøbte elektriske bade/toiletstole pr. 1. januar
6 Lokal Statusrapport Side 6 Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Ibrugtagne elektriske bade/toiletstole pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Tabel 3: Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne forflytningsteknologier i 2014, 2015 og 2016, fordelt på landstal og egne tal.
7 Mio.kr. Lokal Statusrapport Side 7 Vasketoiletter Figur 5 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014, 2015 og 2016 på indsatsområdet vasketoiletter. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 104 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2016: Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på ældreområdet? Økonomiske gevinster Vasketoiletter Mio.kr Nej Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på handicapområdet? Nej Samtlige varige gevinster før Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Tabel 4 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for vasketoiletter. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Ældreområdet Handicapområdet Tabel 5 Lokale svar på spørgsmål de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet.
8 Lokal Statusrapport Side 8 GEVINSTER FOR BORGERNE Borgeren bliver mere selvhjulpen, herunder aflastning af ægtefælle /pårørende, 83 Højere livskvalitet, herunder øget værdighed, bedre etik, øget velvære og komfort 74 Bedre hygiejne og forbedret sundhed 40 Mindre risiko for urinvejsinfektioner og hudproblemer 33 Pct Figur 6: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 70 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR MEDARBEJDERE Bedre arbejdsmiljø 37 Bedre udnyttelse af medarbejderressourcer gennem frigivelse af tid. Undgår belastende arbejdsstillinger Færre konflikter med borgere (primært borgere med demens og kognitive handicaps) 1 Pct Figur 7: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af vasketoiletter. 70 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af vasketoiletter Indkøbte vasketoiletter pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Opsatte vasketoiletter pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Indkøbte toiletsædeløftere pr. 1. januar
9 Lokal Statusrapport Side 9 Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Ibrugtagne toiletsædeløftere pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Tabel 6: Antallet af indkøbte og opsatte/ibrugtagne vasketoiletter i 2014, 2015 og 2016, fordelt på landstal og egne tal.
10 Lokal Statusrapport Side 10 Spiserobotter De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt under 1 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2016: Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på ældreområdet? Er der opnået økonomiske gevinster i 2015 på handicapområdet? Samtlige varige gevinster før Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Varige gevinster i Tabel 7 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for spiserobotter. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Ældreområdet Handicapområdet Tabel 8 Lokale svar på spørgsmål de tre vigtigste kvalitative gevinster. Fordelt på ældre- og handicapområdet. GEVINSTER FOR BORGERNE Øget værdighed og livskvalitet 74 Selvbestemmelse og mestring 71 Kan spise i eget tempo med større appetit 15 Pct Figur 8: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved brug af spiserobotter. 34 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. Mængden af vasketoiletter Indkøbte spiserobotter pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling
11 Lokal Statusrapport Side 11 Statusmåling Ibrugtagne spiserobotter pr. 1. januar Baselinemåling Statusmåling Statusmåling Tabel 9: Antallet af indkøbte og ibrugtagne spiserobotter i 2014, 2015 og 2016, fordelt på landstal og egne tal.
12 Mio. kr. Lokal Statusrapport Side 12 Bedre brug af hjælpemidler Indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler var ikke en del af baselinemålingen i De indrapporterede oplysninger i 2015 danner derfor grundlag for indsatsområdets baseline inden for programperioden Økonomiske gevinster Bedre brug af hjælpemidler Mio.kr Figur 9 Fordeling af varige økonomiske gevinster i 2014 og 2015 på indsatsområdet Bedre brug af hjælpemidler. De samlede økonomiske gevinster i perioden udgør nationalt 65 mio. kr. Status for udbredelse og økonomi i Status på implementering i 2016: Er der opnået økonomiske gevinster i 2015? Samtlige varige gevinster før Varige gevinster i Varige gevinster i Tabel 10 Lokale svar på spørgsmål om implementeringsgrad og økonomi for Bedre brug af hjælpemidler. Varige gevinster er angivet samlet for ældre- og handicapområdet. Angivne kvalitative gevinster i Tabel 11 Lokale svar på spørgsmål de tre vigtigste kvalitative gevinster.
13 Lokal Statusrapport Side 13 GEVINSTER FOR BORGERNE Øget livskvalitet 76 Styrkelse af mestring 31 Øget selvtillid Rehabilitering gennem aktiv medvirken Uafhængighed og fleksibilitet Medvirker til øget aktivitetsdeltagelse Større borgertilfredshed 8 Bedre oplevet sammenhæng i indsatsen 5 Pct Figur 10 Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 59 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent. GEVINSTER FOR PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE Bedre arbejdsmiljø for medarbejdere 41 Mere fleksibel udnyttelse af medarbejdernes tid, så ressourcerne rækker til flere med særligt fokus på de svageste 32 Øget livskvalitet for pårørende 3 Pct Figur 11: Andelen af kommuner der oplever kvalitative forbedringer ved Bedre brug af hjælpemidler. 59 kommuner har angivet op til tre kvalitative gevinster. Angivet i procent.
14 Lokal Statusrapport Side 14 Fremgangsmåde Den 2. november 2015 modtog kommunerne via hovedpostkasserne et varslingsbrev. Formålet var at gøre opmærksom på, at der fra d. 16. november 2015 til d. 12. februar 2016 ville blive igangsat en dataindsamling for statusmåling på udbredelse af forflytningsteknologi fra 2 til 1, vasketoiletter, spiserobotter og Bedre brug af hjælpemidler. Den 16. november 2015 modtog alle 98 kommuner selve dataundersøgelsen via mail. Både varslingsbrevet og dataundersøgelsen var stilet til ledere på ældre og handicapområdet med ansvar for velfærdsteknologi. For at imødekomme udfordringerne ved at isolere den økonomiske effekt af enkeltindsatser/teknologier fremgik der af dataundersøgelsens vejledning en række estimeringsmodeller til at synliggøre den effektivisering implementerede teknologier har bidraget med. Estimeringsmodellerne var forskellige da de skulle tage hensyn til kommunernes forskellighed og uensartede organisering af indsatserne. De indberettede oplysninger fra kommunerne bygger således i flere tilfælde på forskellige estimeringsmetoder til bedst muligt at isolere de økonomiske effekter. Databehandling Efter dataindsamlingens afslutning er de kvantitative data (spørgsmål om teknologi og økonomi) gennemgået manuelt for at sikre validitet og konsistens. Konkret er det gennemført ved kontakt til de angivne kontaktpersoner i kommunerne. De kvalitative data (kvalitative gevinster ved brug af teknologierne), som kommunerne har oplyst, har vist sig forholdsvis sammenfaldende, hvorfor det har været muligt at samle besvarelserne i en række centrale gevinster. I arbejdet for at kvalificere de økonomiske gevinster er de deltagende kommuner desuden blevet opdelt i hhv. de kommuner, som har tilkendegivet at have opnået økonomiske gevinster på et af indsatsområderne forflytningsteknologi fra 2 til 1 eller vasketoiletter, og de kommuner som har tilkendegivet endnu ikke at have opnået en økonomisk gevinst eller som har svaret ved ikke på de to indsatsområder. Sidstnævnte gruppe er herefter blevet opdelt i de kommuner, der har investeret i og implementeret teknologien, og de kommuner der ikke har. Omfanget af ibrugtaget teknologi er herefter blevet sammenstillet med den gennemsnitlige dokumenteret værdi af teknologien hos de kommuner, som i forbindelse med statusmålingen har dokumenteret økonomiske gevinster på indsatsområderne forflytningsteknologi fra 2 til 1 og vasketoiletter. Sammenstillingen er foretaget for at estimere kommunernes økonomiske gevinster som en effekt deres arbejde med de to indsatsområder. Estimeringerne vil i 2017 blive opdateret på baggrund af slutmålingen for det fælleskommunale program.
Udbredelse af velfærdsteknologi i Aabenraa Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
Udbredelse af velfærdsteknologi i Stevns Kommune
Udbredelse af velfærdsteknologi i Dette notat har det overordnede formål at dokumentere udviklingen i afvendelsen af velfærdsteknologi inden for det fælleskommunale program i. Notatet sammenstiller indrapporterede
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2017 SLUTMÅLING DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2014-2016 2 Slutmåling 2016 SLUTMÅLING Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
STATUSMÅLING, JUNI 2015. Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
STATUSMÅLING, JUNI 2015 Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Forord De fleste borgere ønsker at bestemme over eget liv. At gøre de ting de ønsker, når de ønsker det, uden at
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi
Det fælleskommunale program for udbredelse af velfærdsteknologi Vejledning til Statusmåling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen til statusmålingen for udbredelse
Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015
I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.
NOTAT. Velfærdsteknologi
NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:
TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud
BILAG 1 BUSINESS CASE Effektiviseringsstrategi 2017 Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: TV01 Bedre brug af hjælpemidler på botilbud Forslaget indeholder
Erfaringer med velfærdsteknologi. Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk
Erfaringer med velfærdsteknologi Rikke Sølvsten Sørensen Projektleder for velfærdsteknologiprogrammet rss@servicestyrelsen.dk Vores Grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold
3.1a Initiativbeskrivelse
KL Social-, Børne- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet 3.1a Initiativbeskrivelse Hjælp til løft Målsætning Tunge løft, som fører til fysisk nedslidning af de ansatte,
Vejledning til dataindsamling 2017
Vejledning til dataindsamling 2017 Denne vejledning er udarbejdet for at lette og kvalificere dataindsamlingen vedrørende velfærdsteknologi, som løber fra d. 14. september 2017 til d. 26. oktober 2017.
Kontraktbilag N Status på velfærdsteknologiske projekter maj 2015
Kontraktbilag N på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Tolstrup & Hvilsted ApS Myntevej 3 8920 Randers NV www.tolstruphvilsted.dk CVR: 33957203 1 på velfærdsteknologiske projekter maj 2015 Forflytning
Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017
Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv
Kontraktbilag G. Status på velfærdsteknologiske projekter
Kontraktbilag G på velfærdsteknologiske projekter 1 over velfærdsteknologiske projekter 2015 Forflytning Forflytningsprojektets sigte er at forbedre arbejdet med forflytning ved anvendelse velfærdsteknologi
KL MAJ 2016 VELFÆRDSTEKNOLOGI STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI
VELFÆRDSTEKNOLOGI KL MAJ 2016 STATUSMÅLING 2016 DET FÆLLESKOMMUNALE PROGRAM FOR UDBREDELSE AF VELFÆRDSTEKNOLOGI 2 Indhold 3 INDHOLD: 1 Resume... 4 2 Baggrund... 6 2.1 Økonomiaftalens målsætninger... 6
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter
Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi
Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune
Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Resume af business case for ABT-projekt om forflytning
Resume af business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Resume af business case for ABT-projekt om forflytning Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.:
Tabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Udbredelse af velfærdsteknologi
Center for Velfærdsteknologi Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 København den 7. maj 2014 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 2 Resumé... 4 3 Baggrund... 6 3.1 KL
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune
Velfærdsteknologisk Enhed Aarhus kommune Birgitte Halle Projektleder Baggrund Aarhus Byråd 2010: At udnytte teknologiens muligheder for at alle borgere kan forblive i eget hjem så længe som muligt Skab
Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Strategi for demensområdet
Velfærd og Sundhed Sagsnr. 27.00.00-P05-6-14 Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato:03.09.2015 Strategi for demensområdet 2015-2019 Håndterbarhed Begribelighed Meningsfuldhed Oplevelse af sammenhæng 1 Formål Horsens Kommune
Business case for ABT-projekt om forflytning
Business case for ABT-projekt om forflytning Maj 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre
Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Parathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015
Succesfuld implementering af digitale og velfærdsteknologiske løsninger Velfærdens Innovationsdag 22. januar 2015 Hanne Engholm Hansen, Frederikshavn Kommune Gitte Duelund Jensen, KL 2 Hvad er det vi skal?
Status på velfærdsteknologi
Status på velfærdsteknologi Social, Arbejdsmarked og Sundhed april 2016 1. Organisatoriske indsatser I Syddanmark er arbejdet med indsatspunkterne fra de 22 syddanske kommuners fælleskommunale strategi
Forflytningsteknologi - fra 2 til 1
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Forflytningsteknologi - fra 2 til 1 Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion
MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER
MERE VELFÆRDSTEKNOLOGI I AARHUSIANSKE PLEJEBOLIGER Center for Frihedsteknologi, Sundhed og Omsorg Mere velfærdsteknologi til flere aarhusianere For at flere aarhusianere skal have gavn af velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi. Sundhed, Ældre og Handicap
Velfærdsteknologi Sundhed, Ældre og Handicap VELFÆRDSTEKNOLOGI I HJØRRING KOMMUNE I Hjørring Kommune vil vi i samarbejde mellem borgere og medarbejdere skabe rammerne for et godt liv for vores borgere.
Program for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Juli 2014. Center for Velfærdsteknologi. Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger
Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Bedre brug af hjælpemidler Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune
Strategi for velfærdsteknologi indenfor handicap- og ældreområdet i Faxe Kommune Baggrund: Det danske samfund er et samfund, hvor befolkningen bliver ældre, samtidig med at der opleves øgede krav om livskvalitet
2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet
2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering
Strategisk plan for velfærdsteknologi og digitalisering 2017-2020 Indledning Om 20 år vil antallet af 80-årige være fordoblet i Danmark. Bag den gode nyhed forventes også en stigning i antallet af år med
Indhold. Indledning Baggrund for og formål med Projekt Loftlifte på plejehjem Baggrund for projektet... 3
1 Indhold Indledning... 3 Baggrund for og formål med Projekt Loftlifte på plejehjem... 3 Baggrund for projektet... 3 Projektets formål... 4 Evalueringens metodiske fundament... 6 Fakta-afsnit... 7 Evalueringens
Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.
3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat
1. Understøtte udbredelsen og implementering af 4 udvalgte indsatsområder:
NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Velfærdsteknologi 2017 Dato: 25. april 2017 Udviklingen på Ældre- og
Velfærdsteknologivurdering. Skærmbesøg i hjemmeplejen
BALLERUP KOMMUNE 2017 Velfærdsteknologivurdering Skærmbesøg i hjemmeplejen Niels Kisku Velfærdsteknologi koordinator Center for Social og Sundhed 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål... 3 2. Hvad
VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN
VELFÆRDSTEKNOLOGI PÅ PLEJECENTRE - MULIGHEDER OG UDFORDRINGER ERGO15 12. NOVEMBER V. ERGOTERAPEUT OG SPECIALKONSULENT RIKKE FALGREEN MORTENSEN OMDREJNINGSPUNKT Velfærdsteknologi på plejecentre - muligheder,
Ishøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
En værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Vurdering af Sara Stedy
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af Sara Stedy Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet Sara
Strategi for velfærdsteknologi
Strategi for velfærdsteknologi 1. Baggrund Hørsholm Kommune ønsker, også i fremtiden, at levere den samme kvalitet i de forskellige indsatser på sundheds- og omsorgsområdet. Samtidig vil kommunen give
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden
Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed
BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING
Til Servicestyrelsen Dokumenttype Business case Dato Maj 2011 BUSINESS CASE FOR ABT- PROJEKT OM FORFLYTNING BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere
Center for Velfærdsteknologi. Spiserobotter Værktøjer og vejledninger
Center for Velfærdsteknologi Spiserobotter Værktøjer og vejledninger Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger...
Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Velfærdsteknologipolitik
Velfærdsteknologipolitik I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes politik for anvendelsen af velfærdsteknologi. Politikken indeholder bl.a. en vision og en målgruppeafgrænsning for teknologianvendelsen.
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune
Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom
Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning
Velfærdsteknologi og kompetencer der virker i praksis - oplæg med afsæt i ALTAS 170817 Velfærdsteknologi i praksisnær undervisning Den brændende platform Den demografiske udvikling: Prognosen viser, at
Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN
Omsorg og Sundhed VÆRDIGHEDSPOLITIK FOR ÆLDREPLEJEN INDLEDNING Folketinget vedtog i februar 2016 lov en tilføjelse ( 81 a) til gældende lov om social service, som betyder, at hver kommune skal udarbejde
VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE
Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet
Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ældreområdet Indledning Ældrepolitikken er fundamentet for arbejdet på ældreområdet. Den sætter rammerne for indsatsen på ældreområdet i Norddjurs Kommune og afspejler
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den
- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik
Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål
Værdighedspolitik. Faxe Kommune
Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal
VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)
VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,
Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen
NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats
Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap
Resume ABT-projekt Spiserobot til borgere med fysisk handicap Kort om indhold: I perioden januar 2011 til maj 2012 har Socialstyrelsen gennemført afprøvning af spisemaskine til personer med fysisk funktionstab,
Der blev i forbindelse med Aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til løft af indsatsen på det kommunale ældreområde.
Notat Center for Sundhed og Omsorg Staben Stengade 59 000 Helsingør Tlf. - Mob. 25264 krb04@helsingor.dk Dato 28.08. Sagsbeh. Katrine Rosholt Bremholm Ældremilliarden Der blev i forbindelse med Aftale
ERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Endvidere indgår udmøntningen af råderumskataloget og bortfald af ældrepuljen i det omfang disse aktiviteter fortsættes.
1 Udvalget for Social og Sundhed Oversigt over udmøntning af nye ønsker til driftsbudgettet for 2016 Ved Byrådets budgetforlig blev der blandt andet truffet beslutning om at budgettet for Udvalget for
10-09-2015. Sagsnr. 2015-0201510. Dokumentnr. 2015-021510-3
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT 10-09-2015 Status og kort beskrivelse af de enkelte teknologier Sundheds- og Omsorgsudvalget og Borgerrepræsentationen godkendte
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport
Temadag om velfærdsteknologi Afslutningsrapport Velfærdsteknologi Vejen kommune drømme og forventninger! Den 13.11 afholdt Vejen Kommune temadag omkring velfærdsteknologi. Dagens overskrift lød: Drømme
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012
Pårørendeundersøgelse Familieplejen 2012 Aarhus Kommune CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Sammenfatning 3. Spørgeskemaet 4. Overordnede resultater
Business case for ABT-projekt om forflytning
Business case for ABT-projekt om forflytning April 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk
Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter
Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...
Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden
Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi
Område Vest. Drifts- og udviklingsaftale Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:
Område Vest Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Charlotte Fønss Gjørup Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Kommunikationskanal. Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages. 5 Inddrages. Lokal projektleder 5 Inddrages. 4 (MED udvalg) 5 (MED grupper)
Kommunikationsplan Modtager Medarbejdere (SOSU) Forflytningsvejledere Forflytningskoordinatorer Kommunikationskanal Indflydelse (1 til 5) Center/Teamleder 5 Inddrages Lokal projektleder/ Forflytningskoordinator
Bedre rammer for demens
Bedre rammer for demens DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 I Danmark skal mennesker med demens have et godt liv. Selvom man får en demenssygdom, skal man kunne bevare sin livskvalitet og selvbestemmelse. Vores
Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016
Procent Den landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP somatik 2016 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 2016. Resultaterne fra LUP somatik 2016 er offentliggjort i uge 11,
Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig
Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen. Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner
Evaluering af digitalt understøttet tidlig opsporing Bilag til business casen Gentofte, Greve, Silkeborg, Slagelse & Aalborg kommuner April 2017 Indhold 1 Indledning... 2 2 Gevinster... 2 2.1 Sparet tid
Den Sociale Virksomhed. når der er behov for en højt specialiseret indsats
Den Sociale Virksomhed når der er behov for en højt specialiseret indsats Den Sociale Virksomhed 2 DEN SOCIALE VIRKSOMHED NÅR DER ER BEHOV FOR EN HØJT SPECIALISERET INDSATS RAMMER OG RETNING 2016-2018
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER
VTV OPERATIONEL INDSAMLINGSREDSKAB ELEKTRONISKE NØGLER INSPIRATION TIL MULIGE FOKUSPUNKTER BORGER ORGANISATION TEKNOLOGI ØKONOMI Målgruppe Personale Funktion Implementering Behov Ønsker Motivation Funktionsevne
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen
Velfærdsteknologi med Servicestyrelsen Hvad er vores Grundlag? Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn, unge og voksne, mennesker med handicap samt ældre Det
Mål 1 Bedre livskvalitet for borgerne 2 Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne 3 Bedre udnyttelse af ressourcerne
Mål 1 Bedre livskvalitet for borgerne 2 Bedre arbejdsmiljø for medarbejderne 3 Bedre udnyttelse af ressourcerne ] Hvad er velfærdsteknologi? Ved velfærdsteknologi forstås teknologiske løsninger, der bidrager
Aktiv hele livet. Indledning. Beskrivelse af omstillingens indhold. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18. Motivation og hovedbudskab
Indledning Motivation og hovedbudskab Aktiv hele livet Fremtidens velfærd er ikke blot et spørgsmål om de indsatser, vi som kommune leverer til vores borgere. Fremtidens velfærd skabes i fællesskabet mellem
Notat. Evaluering af et projekt
Notat Nov. 2011 Evaluering af et projekt Formål Ved afslutning af projekter i regi af Fonden for Velfærdsteknologi, skal der udarbejdes en evalueringsrapport som blandt andet beskriver de i projektet opnåede
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune
Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med
OMSORG FOR ET BEDRE LIV. Den Omsorgsfulde By
OMSORG FOR ET BEDRE LIV Den Omsorgsfulde By 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................................. 3 Målgruppe...............................................................................
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016
Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk
Værdighedspolitik 2016
Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitik 2016 Værdighedspolitikken 2016 er en politik, der samler Ishøj Kommunes overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje. Politikken har fokus på,
Årsrapport 2014. For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam
Årsrapport 2014 For Køge Kommunes Rehabiliteringsteam 0 Indhold Forord: Vi hjælper med at kunne selv... 2 1. Køge Kommune og hverdagsrehabilitering... 3 Formål... 3 Målgruppe... 3 2. Rehabteamet... 4 Rehabteamets
MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse
MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion
Formålet med indsatsen De planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe
Oversigt over mulige indsatser under puljen til løft af det kommunale ældreområde Hovedområde 1: Bedre forhold for de svageste ældre (prædefineret) Bemærk at udgiftsposter markeret med * kan op- eller
Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser
Den gode organisering af velfærdsteknologiske indsatser Oplæg på KLs Velfærdsteknologiske netværksmøde Maj. 2017 Oplægget handler om SUF, og arbejdet med velfærdsteknologi Implementeringsmodellen Langgadehus