DEN GODE PRAKTIK. idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik. Forlaget UCC

Transkript

1 DEN GODE PRAKTIK idéer til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktik Forlaget UCC

2 Den gode praktik 2008 UC2 og Forlaget UCC Forfatter: Tove Rasmussen, Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2 Udgiver: Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, Professionshøjskolen UCC, Titangade 11, 2200 København N Oplag: 1000 stk. Omslag og tilrettelæggelse: Anja Pedersen, Designerweb Tryk: Brunder Tryk ApS ISBN: Kontakt og distribution: forlaget_ucc@ucc.dk Kontakt og distribution: forlaget_ucc@ucc.dk.

3 Indhold Forord Indledning Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Formel og uformel læring Sproglig afklaring Viden Mobilisering af selvstændighed Fokus på læring Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Praktikbogen Praktikaftale Besøg på praktikstedet Den besøgendes rolle Forlagt undervisning Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? Tilbagemeldinger fra praktikstedet Mål SMART-metoden Jeg kan-udsagn GAS-metoden Eksempler på mål Hvordan kommer vi i gang? om at finde de rigtige modeller Overordnet formål Målgruppe Rekruttering Visitation og information Opgavefordeling og koordinering internt Opgavefordeling og koordinering eksternt Kontakt til praktikstedet Sproglig forberedelse Opgaver i praktikken Praktikbesøg Omfang og varighed Efterbehandling Evaluering Små skridt Om forsikring Afsluttende bemærkninger Litteratur og links Bilag Bilag 1: Eksempel på praktikbog Bilag 2: Opgaveeksempler Bilag 3: Eksempler på Jeg kan-udsagn Hvordan gøres sprogpraktik til en integreret del af undervisningen frem mod næste modultest? Om modultest Om organisering

4 Forord Denne publikation er resultatet af en erfaringsopsamling, som er finansieret af puljemidler fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Målgruppen for publikationen er alle, som arbejder med eller skal til at arbejde med sprogpraktik for voksne flygtninge og indvandrere, og som derfor kan have gavn og glæde af at læse om andres erfaringer. Den første del af erfaringsopsamlingen fandt sted gennem et udviklingsprojekt, hvor tre sprogcentre afprøvede forskellige modeller for sprogpraktikforløb. De involverede medarbejdere mødtes nogle gange for at videndele og udveksle erfaringer undervejs i projektet, og via fælles projektledelse blev der foretaget en løbende erfaringsopsamling. Siden er der bygget yderligere erfaringsopsamling ovenpå. Sprogcentre, som har modtaget midler fra ministeriets pulje Sprogpraktik i 2006 og 2007, er kontaktet og inviteret til at bidrage med erfaringer enten skriftligt eller via deltagelse i erfaringsudvekslingsmøder. Hertil kommer drøftelser i kursus- og projektsammenhænge med andre gode folk, som synes, at sprogpraktik er en vigtig og vægtig ting at beskæftige sig med. Som projektleder og forfatter til publikationen vil jeg gerne rette en varm tak til alle, som har bidraget på forskellig vis. Min opgave har i høj grad været at almengøre jeres erfaringer, så de lettere kan overføres til andre sammenhænge og give inspiration til nye tanker og flere idéer. Derfor er der kun i enkelte tilfælde sat navn på den, som har videregivet en god erfaring. Men mange af jer vil kunne finde sig selv i citater, i konstruktive forslag eller mere generelt i publikationens grundlæggende tanker om den gode praktik. 4 DEN GODE PRAKTIK

5 Indledning Den nye lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m.fl., som trådte i kraft 1. januar 2004, indebar en omfattende omstillingsproces for sprogcentrene i forhold til daglig pædagogisk praksis, organisering og finansiering af aktiviteterne. Sprogpraktikforløb blev derfor mange steder stillet i bero og afvikles endnu i relativt begrænset omfang. Rundt om i landet lægges der dog fortsat kræfter i at udvikle og videreudvikle modeller for gode, gedigne praktikforløb, og der indhøstes erfaringer, som andre med fordel kan lade sig inspirere af. Sprogpraktik giver fokus på produktiv frem for receptiv sprogbrug og dermed på kursisten som udøvende og aktiv bruger af det danske sprog. Sprogpraktik giver øgede kommunikative kompetencer, øget selvtillid og større fokus på værdien af at beherske sproget. Sprogpraktik er en væsentlig del af en nødvendig kompetenceafklaring for den enkelte. En øget bevidsthed om, hvad kompetencer er, og hvilke man selv besidder, giver motivation for fortsat læring og udvikling. Et velforberedt skift fra det formelle læringsrum i undervisningen til det uformelle læringsrum i praktikken giver nye perspektiver for både kursisten og underviseren. Begge parter får styrket bevidstheden om kursistens dansksproglige kompetence og progression, hvilket giver god energi til den fortsatte undervisning og læring for begge parter. At forberede, gennemføre og efterbehandle praktikforløb er en opgave, der involverer flere aktører med vidt forskellige udgangspunkter og forudsætninger. En særlig omhu i koordinering og samarbejde er derfor påkrævet. Udfordringen er hermed ikke mindst at skabe en struktur, som kan understøtte, synliggøre og konkretisere processen for alle involverede. I publikationen er der forslag til, hvordan en sådan struktur kan opbygges på forskellige områder. Nogle forslag er mere udførlige end andre, og nogle kan overføres direkte, mens andre kræver tilpasning til den aktuelle kontekst. Det skal understreges, at emnet for denne publikation er sprogpraktikforløb med et helt tydeligt sprogligt fokus. Intentionen er her at give inspiration til at styrke det sproglige aspekt i praktikforløb og at gøre praktik til en integreret del af undervisningen. Publikationen behandler således ikke de mange interessante problemstillinger og løsningsforslag, der er knyttet til praktikforløb med et mere arbejdsmarkedsrettet og beskæftigelsesfremmende formål 1. 1 Praktikforløb som del af sprogcentrenes beskæftigelsesrettede indsats behandles i publikationen At kunne give nogen en chance.., som udgives af Videncenter for tosprogethed og interkulturalitet, UC2, januar DEN GODE PRKTIK 5

6 Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af sprogpraktikforløb som integreret del af den ordinære danskundervisning er et stort felt med mange forskellige problemstillinger. Ud fra et ønske om på den ene side at anerkende kompleksiteten og på den anden side at gøre fremstillingen så klar og overskuelig som mulig har jeg forsøgt i de forskellige kapitler at lægge forskellige perspektiver på det grundlæggende spørgsmål: Hvordan skabes den gode praktik? Men det er klart, at dette er en teoretisk og formidlingsteknisk opdeling. I hverdagens helt konkrete og praktiske arbejde vil alle de forskellige problemstillinger og løsningsmodeller være forbundne og påvirke hinanden på kryds og tværs, hvilket også afspejler sig i fremstillingen. Hvordan gøres sprogpraktik til en effektiv kobling mellem formel og uformel læring? Jeg synes, det er rigtig godt at lære dansk ved at gå i skole og arbejde. Det er bedst at gøre begge dele. Jeg tror, at man skal arbejde for at lære godt dansk. Har opdaget at skole og arbejde er meget forskellige med hensyn til sprog. I skolen snakker de langsomt og tydeligt, så det er nemt, men på arbejde er det anderledes. Jeg vil gerne have et deltidsarbejde. To kursister fra Århus. At tilegne sig et andetsprog som voksen er en kompliceret proces, der omfatter alle aspekter af det brede læringsbegreb, det vil sige: at opsamle viden, udvikle kunnen, tillægge sig praksisser, se sammenhænge og udvikle nye erkendelser. Ofte glemmer vi de to sidste aspekter, at se sammenhænge og at udvikle nye erkendelser, uagtet at netop disse har en særlig betydning for voksnes læringsproces og en særligt afgørende betydning, når den lærende er flygtning eller indvandrer. Derfor mister vi måske blikket for, at ikke alle aspekter dækkes bedst i det formelle læringsrum i selve undervisningen og vi mister derved blikket for, at der er brug for at udnytte alle muligheder for supplerende læring i arbejdslivets og hverdagslivets uformelle læringsrum. 6 DEN GODE PRAKTIK

7 En del af sprogcentrenes kursister formår af sig selv at inddrage de supplerende muligheder for læring; de går så at sige på opdagelse i sproget, som de nu møder det i naturlige sammenhænge og gennem kontakt med dansktalende. Men langt den største del af kursisterne har brug for at blive rustet til at udnytte mulighederne for uformel læring. Den sproglige bevidsthed og forståelsen for egen læringsproces må styrkes, og kursisterne skal have mulighed for at gøre sig deres egne sproglige erfaringer i autentiske kommunikationssituationer. En systematisk kobling mellem indøvning af sproget i undervisningen og afprøvning af sproget uden for undervisningen giver kursisterne en sikker fornemmelse af sammenhængen mellem den formelle og den uformelle læring, og de lærer dermed, hvordan de hver især skal skabe deres egne læringsrum i deres individuelle anvendelsesrum 2 Især for de kursister, som har vanskeligt ved at tilegne sig det danske sprog, er sprogpraktik et godt redskab, fordi det giver anledning til at bruge sproget konkret og i forhold til noget praktisk. Det kræver ikke, at man skal forestille e sig en situation, hvor man skal bruge sproget. I undervisningen er det svært at skabe en egentlig tosidet autenticitet i kommunikationen, hvor både modtager og afsender oplever emnet som relevant og meningsfuldt. Men når modparten i en autentisk samtale på et praktiksted bliver optaget af at forstå indholdet og derfor fokuserer på kursistens kunnen - uden underviserens skarpe øre for sproglige mangler - styrker det kursistens selvtillid og mod på at bruge sproget i praksis. Jo længere man kan komme væk fra det konstruerede, og jo nærmere man kan komme et helt naturligt ærligt behov for at kommunikere sine meninger, følelser eller oplevelser, jo tættere kommer man på sprogets egentlige væsen, og jo mere motiverede bliver learnerne for at komme i besiddelse af de midler, der skal til for at få kommunikationen til at lykkes. 3 Formel og uformel læring Den ganske korte og dermed noget forenklede definition på forskellen mellem formel og uformel læring er: Formel læring sker i forbindelse med aktiviteter, som har det definerede formål at føre til læring, og hvor læringen sættes i fokus. Uformel læring 2 Undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse, af Tove Rasmussen med konsulentbistand ved Karen Lund, 3 Morten Borring, speciale ifm. Uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne og unge. DEN GODE PRKTIK 7

8 sker derimod i forbindelse med aktiviteter, som ikke har det definerede formål atføre til læring, og hvor læringen ikke sættes i fokus. Den læring, som sker i de uformelle læringsrum, er kendetegnet ved en høj grad af flygtighed: Det manglende fokus på selve læringen gør det vanskeligt for den lærende (og også for de øvrige deltagere i den kommunikation, der danner det uformelle læringsrum) at holde fast i, hvad der er genstanden for læring, hvordan læringen foregår, hvor meget der bliver lært, hvor hurtigt indlæringen sker mv. Det er vanskeligt at arbejde målrettet, hvad enten man er i den lærendes rolle, eller man har rollen som én, der støtter læringen. Der er behov for struktur til både at understøtte læringsprocessen og til at synliggøre læringsprocessen, hvorved flygtigheden bliver mindre udtalt. Nogle af fordelene ved den strukturerede og fokuserede undervisning i det formelle læringsrum overføres så at sige til det uformelle læringsrum. I forbindelse med sprogpraktikforløb ligger det lige for at lade sig inspirere af og bygge videre på erfaringer fra den beskæftigelsesrettede indsats, hvor strukturen ofte sikres ved en overordnet målsætning, der forholder sig til tre forskellige dele af indsatsen á la: For at bringe kursisterne tættere målet (arbejdsmarkedsparathed), arbejdes frem mod en større individuel afklaring (i forhold til egne muligheder på arbejdsmarkedet), en viden om relevante dele (af arbejdsmarkedet) og endelig at gøre kursisterne mere aktive (i forhold til at skaffe sig viden og at påbegynde en jobsøgning). Parallelt hermed kan der i forbindelse med sprogpraktikker arbejdes systematisk med En sproglig afklaring før praktikken Viden om praktikstedet og de sproglige krav og muligheder, praktikopholdet vil indebære Mobilisering af kursisternes selvstændighed i forhold til at bruge sproget i praksis og udnytte praktikkens muligheder for læring i uformelle læringsrum Sproglig afklaring Den sproglige afklaring er en præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger for at kunne indgå (delvist) i den almindelige daglige kommunikation på praktikstedet. Både kursist og praktikansvarlig medarbejder på sprogcentret har brug for denne afklaring, ikke alene til deres fælles forberedelse af praktikopholdet, men også for at kunne give klare udmeldinger til praktikstedet. Afklaringen kan foretages på vidt forskellige måder, som stiller meget forskellige krav til den, der skal udføre afklaringen. Modellen for afklaringen må derfor vælges under hensyntagen til en række aspekter i den aktuelle kontekst, så som: Hvor godt kender den praktikansvarlige den kommende praktikant og dennes kommunikative evner i 8 DEN GODE PRAKTIK

9 bredere forstand? Hvor fortrolig er den praktikansvarlige med afvikling af praktik med et præcist sprogligt formål? Har praktikstedet tidligere haft praktikanter fra sprogcentret? Hvor høj grad af klarhed er der over de arbejdsopgaver og dermed kommunikationssituationer, som praktikanten vil indgå i? Hvor meget er der mulighed for at arbejde med en målrettet sproglig forberedelse forud for praktikken? En måde at foretage afklaringen, som ikke er tidsmæssigt ressourcekrævende, men som på anden vis kan være udfordrende de første gange, man prøver, er at opstille præcise og meget konkrete mål sammen med den enkelte praktikant. (Læs mere om opstilling af mål i kapitlet Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? ) En ganske anden måde at foretage afklaringen på er en systematisk sproglig afdækning. I ét projekt har man særligt fokuseret på udtaleproblemer og andre problemer med mundtlig kommunikation. En del af det praktikforberedende forløb var derfor særligt tilrettelagt udtaleundervisning, og forud for praktikken blev der foretaget en sproglig afdækning via en optagelse på computerprogrammet Audacity 4 samt en analyse af deltagerens kommunikative kompetence generelt og af udtalen specifikt. Grundlaget for afdækningen var en fast opgave (fortæl om et billede), således at de samme ord og vendinger for en stor dels vedkommende dukkede op igen, når kursisten atter blev optaget efter praktikforløbet. Herved lettes den ellers ikke helt nemme opgave at dokumentere, hvorvidt der er sket en bedring af udtalen og af den generelle mundtlige kompetence efter relativt kort tid. En sådan afdækning er ressourcekrævende, men i det pågældende projekt hersker ingen tvivl om, at ressourcerne er givet godt ud. Den grundige, sproglige afdækning giver undervisningen frem mod praktikforløbet et mere kvalificeret grundlag, og den skærper lærernes opmærksomhed på udtale og mundtlig kommunikation, hvilket også styrker den almindelige undervisning. Optagelsen indgår i indholdsmæssig sammenhæng med kursistens forventningsafstemning forud for praktikken og igen i kursistens (selv-)evaluering efter praktikken. Desuden fungerer den som dokumentation for den bevidste strategi, der ligger i projektet. Det er en styrke for projektet i sig selv, men signalerer også seriøsitet, hvilket fremmer motivationen og ansvarligheden hos såvel undervisere som kursister. 4 Kan downloades på DEN GODE PRKTIK 9

10 I et andet projekt er den systematiske sproglige afdækning foretaget på baggrund af et interview med kursisten på cirka 5 minutter. Interviewet, som var en relativt fri samtale med praktikrelateret indhold, blev optaget på bånd og grundigt analyseret, hvorefter der blev indkredset fokuspunkter og sproglige mål for praktikforløbet. Oplæg til 5 minutters båndoptagelse: Fortæl om dit arbejde i en tøjbutik i Thailand. Vurdering af sproget: Helhedsvurd: nogenlunde vellykket kommunikation + deltager meget aktivt i samtalen og tør lade fortællingen styre over sproget for at få sit budskab igennem: mimer og gestikulerer + Hvis hun ikke forstår et spørgsmål, gentager hun det med et spørgende udtryk og opnår, at samtalepartneren omformulerer, til forståelsen er sikret. +/- Selvom samtalen er nogenlunde flydende, er der mange pauser, øh er, gentagelser, fyldord ( eller ), og samtalen er meget afhængig af støtte fra samtalepartneren. Der er enkelte fraser og chuncks på plads, f.eks. Det kan jeg ikke huske selvom de også kan bruges skævt, f.eks.: Var det godt eller dårligt? svar: Har det godt. + Retter sig selv og gentager ord og vendinger korrekt, hvis samtalepartneren foreslår præcisering. Ordforråd: +/- Har stadig kun et meget basalt ordforråd, men finder flere ord, der er relevante for den kommende praktik: hænger tøj på bøjler, pakker af eller op, sture (=stryge), bluse, boks (= bukser), prøve, de fint for du Syntaks +/- Bruger alle ordklasser og har enkelte rigtige sætninger (lært udenad?), men ellers ret usystematisk og mangelfuld endnu. Udtale: - Meget præget af modersmål. Forståelse kræver indsats fra samtalepartner. Fokusfelter: 1. Gloser fra butiksområdet 2. Beskrivelse af arbejdsopgaver 3. Samtale- og omgangsformer på arbejdspladsen 10 DEN GODE PRAKTIK

11 Sproglige mål: 1. Gloser: Udvidelse af ordforråd, særligt med gloser fra butiksområdet (fokus på udtale) 2. Sætninger og sproghandlinger: Begyndende automatisering af sætninger og sproghandlinger fra butiksområdet (fokus på hele sætninger) 3. Beskrivende sprog: sammenhængende mundtlig fremlæggelse af emnet (fokus på hele sætninger/korte ytringer og ikke kun betydningstunge enkeltord) Den sproglige afdækng indgik i dette projekt i en nøje overvejet systematik i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling og var desuden et konkret udtryk for en grundtanke om, at sprogpraktikkerne, så vidt muligt, skulle afvikles efter én model, som så skulle tilpasses de enkelte kursisters sproglige niveau og individuelle behov og ønsker. 5 Systematikken er skitseret nedenfor: 1. gennem samtale at spore sig ind på de enkelte kursisters behov og ønsker 2. udvikling af afklaringsskema med henblik på at kunne fastholde fokus på sproglige mål 3. interview med kursisterne, max 5 minutter optaget på bånd 4. analyse af interviews ved hjælp af bedømmelsesskema fra modultestvejledningen 5. indkredsning af sproglige mål for den enkelte kursist 6. udvikling af praktikbogen (fleksibel model, som tilpasses den enkelte kursists forudsætninger) 6 7. praktikafvikling med lærerbesøg og fotooptagelser 8. indholdsmæssig efterbearbejdning på holdet (bl.a. ved hjælp af fotos fra forløbene) 9. individuelt arbejde med den sproglige side af fremlæggelserne 10. fremlæggelse på morgensamling for hele DU1 11. videre arbejde i klassen med praktik-ordbog (fotosamling fra det enkelte praktikophold, hvortil kursisten skriver beskrivende sætninger, sproghandlinger, gloser mv.) 12. brug af praktikoplevelsen til modultest En grundig sproglig forberedelse til den enkelte kursists møde med den autentiske kommunikation i praktikforløbet kan udgøre et væsentligt element i den præcisering af kursistens dansksproglige forudsætninger, som en sproglig afklaring har til formål at tilvejebringe. 5 Citat fra intern evalueringsrapport. 6 Læs mere om praktikbogen i kapitlet Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant?. DEN GODE PRKTIK 11

12 Viden Kursisten og kursistens lærer og/eller vejleder - har brug for Viden om virksomheden Viden om arbejdsopgaver Viden om relevante sproghandlinger og gloser På de højere niveauer kan kursisterne naturligvis arbejde selvstændigt med informationssøgning mv., mens videngenereringen på de mere basale niveauer sker dels gennem meget konkrete aftaler og dels gennem opgaver, som i deres opbygning så vidt muligt ligner modultestopgaver. Jeg en børnesang for børnene. Jeg tøj på børnene, hvis det er vådt. Vi kage en gang om ugen. Jeg de små børn på toilettet. Børnene, når jeg fortæller sjove historier. bager skifter griner synger hjælper (Se enkelte eksempler på opgaver i Bilag 2.) På det meget konkrete niveau er der brug for et sprogligt beredskab af handlemuligheder i form af helt basalt relevant ordforråd og indøvede relevante sproghandlinger, men der er også brug for øvelse i forskellige sproglige strategier. Praktikanten har brug for at kende (de mest basale og elementære af ) sine muligheder for at optræde som kompetent sprogbruger, når kommunikationen af den ene eller anden grund bryder sammen. Den kompetente sprogbruger er ikke perfekt i betydningen: siger altid det rigtige eller det rigtigste, den kompetente sprogbruger er snarere karakteriseret ved at være fleksibel og opmærksom på, hvordan den pågældende selv kan diagnosticere og løbende reparere problemer i samtalen. 12 DEN GODE PRAKTIK

13 I undervisningen (før praktikforløb ) arbejdede kursisterne med d arbejdsområde, de havde valgt, og her bl.a. med relevant fagsprog. D uden blev der arbejd intensivt med dialogøvelser og roll pil med udgangspunkt i konkr e situationer, der kunne opstå i praktikken. Der blev bl.a. arbejd med forskellige sproghandlinger, som kunne hjælpe kursisterne med at gøre mød med praktiksted så positivt som muligt. (Fx: Hvad siger du når du møder den første morgen? Hvilke spørgsmål kan du stille for at udtrykke inter e? Hvordan kan du tilbyde hjælp? Hvordan kan du spørge, hvis du ikke forstår?). Med roll pil og disku ioner på hold blev der ligeled arbejd med skrevne og uskrevne regler på arbejdspladsen. Der var stor inter e for denne del af undervisningen. D var tydeligt, at kursisterne var meg motiverede for at forberede sig grundigt til praktikken, og efterhånden som praktikken nærmede sig, kom kursisterne med flere og flere situationer, de gerne ville øve sprogligt eller tale om inden praktikken. Ønsk om sproglig korrekthed var mærkbart større end i den almindelige undervisning. Klip fra evalueringsrapport. Mobilisering af selvstændighed Der er en indbyrdes og gensidig sammenhæng mellem det at blive mødt som kompetent og det at kunne fremtræde som kompetent i dette tilfælde kompetent sprogbruger. Den, der mødes som kompetent sprogbruger, kan også fremtræde som kompetent, og den, der fremtræder som kompetent, vil oftest blive mødt og opfattet som sådan. At være kompetent betyder at kunne (både i betydningen at formå og i betydningen at få lov til at ) bringe sin viden og færdigheder i spil på en måde, som er hensigtsmæssig i den givne sammenhæng. For at kunne (formå at) bruge viden og færdigheder på hensigtsmæssig måde har man ) behov for dels en forforståelse af sammenhængen og dels en afklaring af sin egen rolle. DEN GODE PRKTIK 13

14 Forberedelsen indebærer dermed at bibringe kursisten viden om og forståelse af formål og rammer for praktikforløb indholdet i det planlagte forløb: hvilke arbejdsopgaver må kursisten forventes at skulle løse, hvem på arbejdsstedet instruerer og kontrollerer arbejdsopgavernes udførelse? muligheder for dansksproglig interaktion: i hvilke situationer er der mulighed for/forventes det, at kursisten som praktikant kommunikerer med kolleger, ledelse, kunder, beboere mv.? Der er brug for en forventningsafstemning, som i sin enkleste form er kursistens svar på: Hvad tror du, at du skal lave i praktikken? Hvad tror du, at du vil lære? Hvem tror du, at du skal arbejde sammen med? Hvad er vigtigt at kunne i jobbet? Hvem tror du, at du skal tale med i praktikken? Hvad skal I tale om? Nogle kursister kan desuden have brug for at blive guidet gennem en overvejelse om: Hvordan ser mit dagsprogram ud nu? Hvordan vil det se ud, når jeg er i praktik? Skal jeg tidligere hjemmefra om morgenen? Har det betydning for, hvordan børnene kommer i daginstitution? Hvornår kan jeg købe ind? Kan jeg nå at hente børnene, før institutionerne lukker? osv. Kursistens forståelse af sammenhængen og af sin egen rolle i denne sammenhæng styrkes ved, at kursisten inddrages så meget som muligt i selve praktikpladssøgningen og i indgåelsen af praktikaftalen. Nogle kursister kan selv søge praktik enten skriftligt, telefonisk eller personligt og de, som ikke har det sproglige beredskab hertil, kan med fordel være til stede, når den praktikansvarlige fra sprogcentret er i telefonisk kontakt med praktikstedet. Alle kan (mere eller mindre selvstændigt) finde adresser og telefonnumre på relevante steder, og alle kan (være med til at) udarbejde en præsentation af sig selv. Nogle kan på egen hånd opsøge praktikstedet, efter at aftalen er indgået, og før praktikken starter eventuelt med den konkrete opgave personligt at aflevere den skriftlige aftale mellem sprogcenteret og praktikstedet. Og måske med den sekundære opgave at afprøve transporten fra bopæl til praktikplads. 14 DEN GODE PRAKTIK

15 Kursisterne skulle selv løse de praktiske problemer i forhold til praktikken. De fik praktikpladsens navn udlever, men skulle selv finde frem til adr e og telefonnummer samt finde ud af, hvordan de kom derhen, hvor lang transporttid de skulle beregne c. De fl te vidste ikke, hvordan de skulle finde de nødvendige informationer, hvilk gav anledning til at arbejde med intern -søgning, opslag i telefonbøger, køreplaner, vejkort c. Alt dette indgår i en normal undervisning på DU 2, men d fik en helt and relevans, i og med at d var nødvendige forudsætninger for at kunne gennemføre praktikken og på længere sigt fungere selvstændigt på arbejdsmarked. Klip fra evalueringsrapport For at praktikanten kan (få lov til at) bruge viden og færdigheder er det nødvendigt, at de øvrige deltagere i interaktionen giver plads til og har en helt basal forståelse for praktikantens rolle og forudsætninger. Det er afgørende, at kolleger på arbejdspladsen er klar over, at den nye praktikant kun har begrænset dansksproglig kompetence, og at det helt overordnede formål med praktikforløbet netop er at afprøve det spinkle sprog i praksis. Det kan altså være en god idé, at den praktikansvarlige fra sprogcentret giver forslag til, hvordan praktikanten introduceres for de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. En kortfattet skriftlig præsentation af praktikanten, som afspejler det dansksproglige niveau og samtidig sætter fokus på det levende menneske bag, kan eventuelt hænges op på en opslagstavle. Et lille navneskilt med tydelig angivelse af Praktikant præciserer rollen og hindrer ubehagelige misforståelser. Fatima Praktikant DEN GODE PRKTIK 15

16 Fokus på læring I det uformelle læringsrum har både den lærende og den, der støtter læringen og lærer fra sig, brug for, at læringsaspektet gøres mindre flygtigt og kommer mere klart i fokus. Langt de fleste sprogpraktikforløb (men dog ikke alle) foregår på en arbejdsplads, og derfor kommer der uvægerligt et fokus på, at kursisten skal tilegne sig viden om, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer. Når fokus vælges til, er der fokus der vælges fra. Og ofte bliver et arbejdsmarkedsfokus ensbetydende med, at fokus på sprog enten er uklart eller måske slet ikke er der. Men i et sprogpraktikforløb må der være et reelt og klart fokus på sprog og sprogtilegnelse. I et projekt, som tilbyder sprogpraktikforløb for selvforsørgende kursister, opereres der specifikt og udtrykkeligt med tre former for praktikforløb: sprogpraktik, snusepraktik og erhvervspraktik. Den enkelte kursist vælger i samarbejde med den praktikansvarlige, hvilken af de tre former det aktuelle forløb skal have. Optimalt kan de tre praktikformer udgøre tre faser af et længere forløb, så der kommer en form for progression og stigende krav til kursisten i forløbet. Og i et andet projekt, ligeledes med individuelle praktikforløb for selvforsørgende kursister, ligger det indbygget i arbejdsgangen, at kursisten i den indledende fase sammen med vejlederen beslutter, om forløbet overvejende skal være sprogpraktik eller erhvervspraktik. I begge tilfælde kan det således fremgå af aftalen mellem sprogcentret og praktikvirksomheden, hvis forløbet har et sprogtilegnelsesrettet formål. Hvis der derudover formuleres konkrete, sproglige mål for praktikken, tydeliggøres kursistens behov for sproglig støtte. Behovet gøres konkret via målene, og praktikværten får en reel chance for at yde den fornødne støtte. I kapitlet om, hvordan sprogpraktikforløb kan styrke den enkeltes motivation og progression, udfoldes anbefalingen om opstilling af ganske konkrete, sproglige mål. Fokus på læring (hvilket i denne sammenhæng er lig med fokus på sprogtilegnelse) indebærer desuden, at et væsentligt element i praktikpladssøgningen er at sikre, at praktikstedet er et godt læringsrum. Der er brug for i de indledende samtaler med praktikstedet at få afklaret, hvor meget praktikanten reelt får mulighed for at bruge sproget i praksis, og hvor meget der er mulighed for, at mentor, kontaktperson eller andre kolleger på arbejdspladsen kan støtte praktikanten dansksprogligt. Denne afklaring af praktikstedets anvendelighed som læringsrum indebærer i et vist omfang at stille krav til praktikstedet, hvilket en del praktikansvarlige af flere 16 DEN GODE PRAKTIK

17 grunde viger tilbage for. Erfaringerne viser imidlertid, at udfordringen snarere ligger i at foretage en yderst grundig forventningsafstemning, som sikrer, at det er de rette krav, der stilles til praktikstedet. Rette krav er præcise og konkrete krav, som gør det muligt for virksomheden at leve op til praktikantens og sprogcentrets forventninger. Samtidig er rette krav realistiske og afspejler dermed både respekt for, at praktikstedet har en hverdag, der skal fungere (praktikant eller ej), og anerkendelse af, at praktikstedet investerer tid, energi og god vilje i forløbet uden nødvendigvis at få noget til gengæld. Rette krav til praktikstedet modsvares af tilsvarende præcise, konkrete og realistiske krav til praktikanten samt af ansvarlighed og grundig information fra sprogcentrets side. Når praktikforløb er (eller er på vej til at blive) en del af sprogcentrets daglige praksis, bliver det muligt at tænke i hyttefadsmodellens baner: Kursister med ganske begrænset sprog og kursister som af forskellige årsager har særlige behov, tilbydes udelukkende (det første) praktikforløb på en virksomhed, som sprogcentrets praktikansvarlige tidligere har brugt som praktiksted, således at den praktikansvarlige har en særlig høj grad af vished for, at matchet mellem praktikant og praktiksted er rigtigt. Efter det første praktikforløb i hyttefadets trygge omgivelser kan eventuelt følge et praktikforløb i lidt mindre trygge og dermed mere udfordrende rammer på en anden virksomhed. 7 Hvordan sikres samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant? Forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af det gode praktikforløb involverer flere aktører med hver sit meget forskellige udgangspunkt. Overskuelighed er en forudsætning for, at der på tværs af disse meget forskellige udgangspunkter kan etableres et fælles ejerskab. Et lærerteam har formuleret det som, at praktisk taget alle elementer i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikforløb skal være karakteriseret af kernebegreberne: tryghed, konkrethed og fællesskab.. I overensstemmelse hermed udformede teamet forskellige redskaber til at sikre disse kernebegreber i relationerne mellem kursist/ praktikant, lærer/vejleder og praktikvært. Særlig opmærksomhed fortjener praktikbogen, som omtales nedenfor. 7 Hyttefadsmodellen betegner oprindeligt et virksomhedsforlagt aktiveringsforløb, hvor den ledige gennem et trænings- og uddannelsesforløb i autentiske, men dog relativt trygge rammer, opkvalificeres til at søge job i andre virksomheder. DEN GODE PRKTIK 17

18 Kursisten har brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikant og en kompetent sprogbruger og praktikværten har tilsvarende brug for støtte til og grundlæggende forudsætninger for at kunne optræde som en kompetent praktikvært og en kompetent sprogstøtte. F har hele tiden ønsk at få arbejde i en butik. Men hun har aldrig gå i skole i sit hjemland endsige haft job, så der var en erfarings- og kulturkløft i vejen. Der var også sprogligt problem, da hun var meg længe om at vove sig ud uden tolk. Men hun fik en aktivering i en genbrugsbutik, der bliver drev af mange frivillige. Her havde hun vær i næsten halvt år, før vi prøvede at læ e en sproglig vinkel henover. Først interviewede vi F og bad hende beskrive sine jobfunktioner mm. Hend ordforråd viste sig temmelig begræns, men hun har alligevel få mod til at tale på egen hånd, mens hun har vær i aktivering. Da jeg mødte op i butikken for at tage billeder til sprogtræning og for at aflevere praktikbogen til hende, var dagens frivillige meg begejstrede: Hvorfor kommer du først nu? Hvis vi havde haft d her hele tiden, ville d have vær meg nemmere at hjælpe F. Vi vidste jo ikke, hvad vi skulle gøre. Mens jeg gik rundt og fotograferede, arbejdede F videre. Hensigten med billederne var flere ting: Nogle skulle laminer og brug som inspiration for de frivillige til sprogtræning De skulle brug til fremstilling af F s private billedordbog F skulle bruge dem til fremlæ else i lenum på vor ugentlige morgenmøde. I ba runden hørte jeg F sige: Jeg læ er sko på vindue. Hun går med par sko i hånden og stiller dem i udstillingsvindu. Ingen kommenterer hend udtalelse, og jeg kan ikke lade være med at tage skoene og prøve at læ e dem på vindu, hvor de selvfølgelig falder ned. Hvad laver du? spørger F. Jeg læ er sko på vindu, siger jeg. Hun ki er forbløff og lidt uforstående. Så tager jeg skoene og stiller dem i udstillingsvindu og siger: Jeg stiller skoene i vindu. Ahh, siger F, og ki er lidt fortørn på de andre frivillige: Jeg siger forkert - hvorfor I ikke hjælpe mig? Klip fra intern evalueringsrapport 18 DEN GODE PRAKTIK

19 Som repræsentant for virksomheden og sin egen arbejdsplads er praktikværten naturligvis ekspert i alt, hvad der vedrører hverdagen på arbejdspladsen, men en stor del af denne ekspertise har form som tavs eller ikke-italesat viden, især når det drejer sig om det dansksproglige perspektiv. Sprogcentrets praktikansvarlige har derfor til opgave via sine spørgsmål at give stemme til praktikværtens tavse viden om de sproglige aspekter af praktikforløbet. Ved at stille spørgsmål om hverdagen på arbejdspladsen og hvilke muligheder, praktikanten vil få for at indgå i den daglige kommunikation, foretager den praktikansvarlige lærer eller vejleder en forventningsafstemning, som - hvis den gives tilstrækkeligt konkret udtryk - netop skaber tryghed, konkrethed og fællesskab mellem de involverede parter. Praktikbogen Praktikbogen er udviklet som et redskab, der sikrer overskueligheden mellem de forskellige aktører, og som samtidig sikrer struktur og fokus på sprog og læring. Praktikbogen er en fysisk bog i et nemt format (fx A5) udarbejdet på PC over en enkel skabelon, men gerne med lamineret omslag og et billede på forsiden. Kursistens navn fremgår under alle omstændigheder helt tydeligt, praktikbogen er først og fremmest praktikantens bog og som sådan et redskab for praktikanten til at tage ejerskab og medansvar for eget praktikophold. Bogens meget konkrete indhold gør den desuden til et hjælperedskab for praktikvært på virksomheden og praktikansvarlig fra sprogcentret til at tage deres ejerskab og medansvar. I bogen noteres de væsentligste pointer fra praktikopholdets forberedelse, gennemførelse og efterbehandling. Bogen har et standardiseret udseende i det enkelte forløb, men er indholdsmæssigt tilpasset såvel den konkrete praktikant som det konkrete praktiksted. Bogen kan fx indeholde: Præsentation af kursist/praktikant Informationer om praktikstedet Praktikaftale Praktikantens forventninger Skabelon til dagbog/logbog Skabelon til interview med Spørgsmål til praktikantens efterbehandling Praktikstedets tilbagemelding til praktikanten Se et eksempel på, hvordan praktikbogen kan udformes, i Bilag 1. DEN GODE PRKTIK 19

20 Praktikaftale Praktikaftalen mellem sprogcentret og praktikpladsen bør altid være skriftlig og må som minimum indeholde: Kursistens navn og telefonnummer Praktikstedets navn, adresse og telefonnummer Kontaktpersonens navn og mobilnummer Stillingsbetegnelse / praktikantens funktion Praktikperiode Arbejdstid Mødetid den første dag Hvem praktikanten skal give besked til i tilfælde af sygdom Forsikringsforhold Mobilnummer til sprogcentrets praktikansvarlige (som kan rykke ud ved pludseligt opståede problemer) Praktikaftalen kan desuden indeholde: Formål med praktikken Konkrete sproglige mål Arbejdsopgaver Dato og tidspunkt for praktikbesøg Ansvarlig for praktikaftalen (hvis det ikke er kontaktpersonen) Bemærkning om, at kursisten er gjort bekendt med, at praktikken er ulønnet Praktikaftalen kan med fordel helt eller delvist indarbejdes i praktikbogen. Besøg på praktikstedet Jeg var ude og besøge hende, og altså: det var en helt anden person! Lærer Der er ikke i forbindelse med alle praktikforløb afsat ressourcer til, at kursistens lærer eller vejleder kan komme på besøg. Men det kan ikke understreges nok, at sådanne ressourcer ikke kun er givet godt ud. Besøgene sikrer samarbejdet mellem praktikplads, sprogcenter og praktikant og kan som sådan udgøre den afgørende forskel mellem succes og fiasko. Og to besøg (i praktikforløb af mere end én uges varighed) er mere end dobbelt så 20 DEN GODE PRAKTIK

21 godt som ét; den af læreren observerede forskel mellem første og andet besøg er i høj grad det, som kan konkretisere og synliggøre praktikantens læreproces. Lærerens oplevelse af praktikantens læreproces kan formuleres ganske konkret, fordi læreren netop kan tage udgangspunkt i sine observationer og give meget konkrete eksempler på, hvordan udviklingen mellem første og andet besøg viste sig. Og en sådan tilbagemelding fra læreren giver praktikanten mulighed for selv at reflektere tilsvarende konkret over sin oplevelse af egen læringsproces og at udtrykke sine refleksioner, selv om sproget ikke rækker til de finere nuancer. En ordveksling som den nedenfor gengivne har fundet sted ved mange praktikforløb og illustrerer, hvordan besøget uden forberedelse, målsætning og struktur kan blive indholdstomt for alle parter. Lærer/vejleder: Hvordan går det? Praktikant: Godt. Lærer/vejleder: Har du lært noget? Praktikant: Palleløfter. Vi spørger ikke: Hvad har du brug for at kunne? Hvad har du brug for at lære? Karin Sandwall, PhD ved Göteborgs Universitet, oplæg på Køge Sprogcenter, november Det eksplicitte formål med praktikbesøg er at give både praktikant og praktikvært: Tryghed Sprogstøtte I praksis vil praktikbesøg ofte tjene begge formål, men det kan anbefales, at det som led i forventningsafstemningen præciseres, om besøgets primære formål er det ene eller det andet. Det tryghedsskabende besøg fokuserer på, hvordan praktikken forløber generelt, om praktikanten føler sig godt tilpas og om virksomhedens og praktikantens forventninger er blevet indfriet mv. Hvis der er opstillet klare sproglige mål, indgår det sproglige element som en naturlig del. Det tryghedsskabende besøg har også en kulturformidlende dimension: at åbne og løse latente konflikter, inden de bryder ud, fx ved at stille opklarende spørgsmål til praktikantens arbejdsopgaver: Hvilke opgaver ligger der helt præcist i at gøre køkkenet rent? Ofte giver besøget naturlig anledning til, at den ene af parterne bringer et kommunikationsbrud på bane, som det er vanskeligt for vedkommende selv at tage op og DEN GODE PRKTIK 21

22 rede ud. Sådanne kommunikationsbrud er misforståelser, hvor begge parter fornemmer, at der er gået noget galt, men ingen af parterne har en tilstrækkeligt sikker fornemmelse af, hvad der gik galt, til at kunne løse situationen op. Den besøgende lærer eller vejleder vil i langt de fleste tilfælde med blot enkelte opklarende spørgsmål kunne udrede, hvori misforståelsen bestod, og dermed genskabe trygheden i relationen mellem praktikant og praktikvært. I øvrigt er misforståelser og deraf følgende kommunikationsbrud yderst lærerige for både praktikant, praktikvært og praktikansvarlig fra sprogcentret, og eksempler kan med fordel samles og bruges som dilemma- eller caseopgaver, som kursisterne diskuterer i forberedelsesfasen. Når praktikbesøget har som sit primære formål at give sprogstøtte, styrkes koblingen mellem sprogtilegnelsen i praktikken og i den daglige undervisning. Som i det tryghedsskabende besøg spørges der til, hvordan praktikken forløber, men med et helt entydigt fokus på den sproglige dimension. Spørgsmålet Hvad laver du? følges umiddelbart op af spørgsmål som Hvem taler du med?, Hvad taler I om? osv. I det omfang, arbejdspladsens indretning tillader det, viser praktikanten rundt og sætter alt relevant sprog i spil, forklarer efter bedste evne og med tilbørlig støtte - den besøgende lærer/vejleder, hvordan genstande og arbejdsopgaver betegnes på dansk, hvilke særlige ytringer og sproghandlinger praktikanten har mødt på praktikstedet mv. Besøget skaber en kortvarig formel ramme om sprogindlæringen og giver derved praktikanten mulighed for at reflektere over egen indlæring. Når kursisten giver læreren en introduktion til sin egen praktikplads, opstår den tosidede autenticitet, kursisten er for en gangs skyld ekspert og læreren novice, hvilket er sundt for begge parter, og kursistens kompetencer stilles i et nyt lys. Som det kan siges om stort set alle elementer i forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af den gode praktik gælder det for praktikbesøget, at det må forberedes og struktureres, at formål og rammer må være fastlagt på forhånd og aftalt med praktiksted og kursist - men at der også må være en parathed til at improvisere, når situationen kræver det. Den besøgendes rolle Praktikbesøget er ikke kun et besøg hos praktikanten, men også i høj grad et besøg hos de mennesker, der har deres daglige gang på stedet. En større eller mindre del af disse mennesker har ikke været involveret i beslutningen om at tage imod en praktikant og kan dermed heller ikke forventes på forhånd at være indforstået med 22 DEN GODE PRAKTIK

23 besøget. Parathed til at improvisere omfatter således både strategier for at forstyrre mindst muligt og parathed til at gribe uforudsete problemstillinger. Som praktikansvarlig vejleder og/eller lærer vil den besøgende ofte blive opfattet som en mellemmand, der kan bringe budskaber frem og tilbage mellem parterne. Det er en overvejelse værd, om denne rolle er den mest hensigtsmæssige, eller om den besøgende hellere skal fremtræde i rollen som facilitator. For kursister, som endnu er i den begyndende fase af sprogtilegnelsen, kan det være et rigtigt valg, at lærer/vejleder er mellemmand og filter for alt, hvad der måtte opstå af konflikt eller uklarhed mellem praktikant og praktikvært, således at forløbet bliver den gode og trygge oplevelse for begge parter. Men der kan også være en pointe i at definere rollen som en facilitator,, der har til opgave at understøtte processen og relationen mellem de to parter, men som samtidig understreger og synliggør, at interaktionen udspiller sig mellem de to, og at facilitatoren kun skal træde til, hvor de to parter kommer til kort. Hvis praktikværten roser praktikanten, uden at praktikanten selv er til stede, er det for facilitatoren en god refleks at spørge: Har du selv sagt det til hende? Og hvis praktikvært udtrykker kritik af praktikanten, er det hensigtsmæssigt at foreslå, at praktikværten selv overbringer kritikken eventuelt mens facilitator er til stede. Forlagt undervisning I nogle projekter har der i forbindelse med længerevarende praktikforløb været mulighed for at lade praktikbesøgene have decideret karakter af forlagt danskundervisning. Dette er naturligvis ressourcekrævende og er derfor oftest ikke muligt, når praktikforløbet som en del af den ordinære undervisning udelukkende finansieres af modultaksten. Men hvor der er særlige ressourcer at trække på, anbefales modellen til de længere praktikforløb, fordi den forlagte undervisning gør sprogtilegnelsesaspektet særlig tydeligt for alle parter. Forlagt undervisning indebærer, at praktikant og lærer sammen bevæger sig rundt på arbejdspladsen, mens praktikanten viser og forklarer arbejdsopgaver og arbejdsgange. På denne baggrund undervises i sprog knyttet til arbejdspladsrelevante genstande, handlinger og sproghandlinger. Mindre skrive- eller læseopgaver kan indgå, hvis der er et sted, hvor lærer og praktikant kan sidde relativt uforstyrret (og uforstyrrende), og hvis der er afsat tilstrækkeligt tid. Som afrunding giver læreren tilbagemeldinger til både kursist og praktikvært om, hvad hun har observeret under besøget, og der indgås aftaler om, hvad der i den følgende periode fokuseres på sprogligt. DEN GODE PRKTIK 23

24 Egentlig forlagt danskundervisning er ikke alene tidskrævende, men stiller også en del krav til arbejdspladsens faciliteter og indretning samt ikke mindst til velvilje fra såvel ansatte som kunder eller beboere mv. Nogle lærere finder det derfor grænseoverskridende at yde den form for undervisning, og der er ingen tvivl om, at det stiller helt ekstraordinære krav til underviseren. Der er dog også en helt klar tendens til, at lærere som har afprøvet denne form for undervisning mere end én gang, ser det øgede læringsudbytte som en fordel, der kan opveje ulemperne - i det omfang vilkårene på praktikstedet kan gøres tilfredsstillende. Hvordan kan sprogpraktikforløb styrke den enkeltes motivation og progression? Før ville jeg arbejde på fabrik, fordi jeg ikke turde tale dansk men nu vil jeg gerne have et arbejde, hvor jeg kan tale dansk. Kursist fra Randers. At have motivation er ikke nødvendigvis det samme som at kunne handle på sin motivation. I sin PhD-afhandling Medborger eller modborger? Dansksomalieres kamp for at opbygge en meningsfuld tilværelse i det danske samfund gennem et arbejde 8 har Christina Bækkelund Jagd beskrevet, hvordan der tegner sig visse mønstre i paradokset mellem udtalt motivation og manglende handling hos et større antal herboende somaliere (i forhold til jobsøgning, som er PhD-afhandlingens fokus). Kendetegnende for den gruppe, som ikke er i stand til at handle på egen motivation, er: Adfærden er ureflekteret og uimodsagt Adfærden er styret af såkaldte umulighedstilsagn, som tilskrives uimodsigelige autoriteter 9 Helt basale redskaber for handling mangler 8 9 Institut for Antropologi, Københavns Universitet, januar Herunder er der forstemmende eksempler på, at både dansklærere og sagsbehandlere i borgerens opfattelse (og naturligvis helt uforvarende og utilsigtet) har givet sådanne umulighedsudsagn som at der er ikke plads til mig på det danske arbejdsmarked. 24 DEN GODE PRAKTIK

25 Forskellen mellem at have motivation og at kunne handle på sin motivation er også en relevant skelnen i forhold til sprogcentrenes kursister, både når det drejer sig om aktiv deltagelse i den ordinære undervisning, og når det drejer sig om at udnytte de muligheder for læring, som et sprogpraktikforløb giver. Der ligger en opgave for sprogcentrenes medarbejdere i at give kursisterne anledning til refleksion og i at understøtte refleksionen, så det bliver bevidst og italesat, hvad motivationen er rettet mod og hvad den er rettet væk fra. Den ureflekterede og uimodsagte adfærd hos den ikke-handlende del af Christina Bækkelund Jagds informanter bundede i høj grad i, at gruppen ikke havde personlig kontakt hverken til danskere eller til somaliere, som var på arbejdsmarkedet. Netværket bestod således udelukkende af landsmænd, som også var udelukket fra arbejdsmarkedet, og som derfor primært kunne bekræfte den enkelte i, hvor vanskeligt for ikke at sige umuligt det er som somalier at få fodfæste på det danske arbejdsmarked. En tilsvarende problematik kendes fra sprogcentrenes kursister, hvoraf en for stor gruppe (om end den ser ud til at have et mindre omfang end tidligere) kun har kontakt med landsmænd, som ikke bruger det danske sprog uden for sprogcentret, og hvis primære erfaringer med sprogtilegnelse er, at det er yderst vanskeligt. Også her findes umulighedsudsagn, som må modsiges af nogen med passende autoritet, før de kan udsættes for refleksion. En grundig forberedelse (jf. tidligere afsnit) giver kursisten de nødvendige forudsætninger for at kunne handle på sin motivation, altså aktivt benytte praktikkens muligheder for sprogindlæring. Refleksion opnås blandt andet gennem: Formulering af egne forventninger, sproglig afklaring og opstilling af mål, inddragelse i aftale om arbejdsopgaver og dertil knyttede muligheder for at bruge sproget. Det indiskutable gøres diskutabelt blandt andet gennem: Præsentation af egne forudsætninger og ønsker til fremtiden, diskussioner af caseopgaver eller dilemmaspørgsmål, konkrete tilbagemeldinger fra praktikvært og fra lærer eller vejleder under praktikbesøg, besvarelse af spørgsmål som stilles under praktikbesøgene, opfølgning på mål samt evaluering og efterbehandling af praktikforløbet. De basale redskaber gives blandt andet gennem: Viden om virksomheden, forståelse af rammer for praktikforløbet, afklaring af egen rolle som praktikant, opstilling af konkrete mål, indlæring af relevant ordforråd, sproghandlinger og strategier. DEN GODE PRKTIK 25

26 Erfaringsmæssigt har sprogpraktikforløb i sig selv en motiverende effekt i relation til at arbejde videre med sprogtilegnelsen. Den tosidede autenticitet i en kommunikation, hvor begge parter er mere optaget af indholdets mening og relevans end af det sproglige udtryks eventuelle mangelfuldhed, giver et klarere billede af egne kompetencer, både i forhold til hvad man kan, og i forhold til hvad man med fordel også kunne lære. At opleve og erfare, at ens danske er brugbart, og at man faktisk kan bruge sproget til meningsfuld kommunikation, styrker naturligt lyst og vilje til fortsat læring. Den første dag spurgte en kunde mig, hvor noget stod henne, og jeg forstod det. Det var dejligt. Kursist fra Århus Tilbagemeldinger fra praktikstedet Jeg lærte at bage chokoladekage, og min kontaktperson siger, at hun synes, jeg er god til dansk. Det er første gang, en dansker har sagt det til mig. Kursist fra Århus Praktikstedernes tilbagemeldinger til praktikanten har naturligvis en væsentlig betydning for motivationen. Det kan ikke forventes, at praktikværten altid har de nødvendige forudsætninger for på egen hånd at kunne gøre disse tilbagemeldinger konkrete og brugbare i en fortsat læring. Det er den praktikansvarlige lærer eller vejleder fra sprogcentret, som har ansvaret for at gøre formålet med og aftalen omkring sprogpraktikforløbet så præcist og formuleret med et så klart sprogligt fokus, at praktikværten har reel mulighed for at give en anvendelig tilbagemelding. Redskaber hertil er blandt andet: En praktikaftale med klare og konkrete, sproglige mål Praktikbog med sproglige opgaver, som synliggør praktikantens sproglige forudsætninger En realistisk præsentation af praktikanten, som understreger, at vedkom- 26 DEN GODE PRAKTIK