Den gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på erhvervs- og produktionsskoler
|
|
- Hanne Davidsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på erhvervs- og produktionsskoler
2 Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad det bringer af muligheder og ud fordringer og med ny energi og lyst til at give sig i kast med opgaverne. Samtidig bringer den nyansatte ny viden og erfaring med sig ind i jobbet, som kolleger og arbejdspladsen kan drage nytte af. Denne guide handler om, hvordan I sikrer, at den nye medarbejder bliver integreret både fagligt og socialt, så vedkommende trives og har optimale betingelser for at yde en god indsats. Arbejdsmiljøgruppen har en rolle Det er en fælles opgave for alle på arbejdspladsen at medvirke til, at den nye kollega kommer godt fra start. Både ledelsen og mange andre spiller vigtige, formelle og uformelle roller. Guiden er rettet mod arbejdsmiljøgruppen og andre fora eller personer på arbejdspladsen, der spiller en rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø og en god modtagelse af den nyansatte. Ikke alt, hvad vi beskriver, er arbejdsmiljøgruppens opgave at udføre, men vi har valgt at samle de væsentligste opgaver under modtagelsen i denne guide for at skabe overblik. Det er nemlig centralt, at arbejdet med at modtage den nyansatte er koordineret og hænger sammen uanset hvem der spiller hvilken rolle undervejs. En guide for erhvervsog produktionsskoler På de fleste produktionsskoler er det lederen, arbejdsmiljø- og eventuelt tillidsrepræsentanten, der har en opgave med at sikre en god modtagelse. Eksemplerne i guiden er fra større erhvervsskoler, men guidens anbefalinger er også henvendt til produktionsskoler. Med venlig hilsen BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning Indhold Kan I blive bedre til at modtage nye medarbejdere?... Side 3 Jeres nye kollega skal integreres fagligt og socialt...side 4 Organisatoriske og praktiske behov...side 6 Sådan skaber I en god modtagekultur...side 8 Tidslinje for den gode modtagelse... Side 10 Hvem gør hvad?...side 12 Tjekliste...Side 13 Den gode modtagelse Udgivet i oktober 2016 af BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning Arbejdsmiljøsekretariatet, Studiestræde 3, 3. sal, 1455 København K Projektledelse: Mads Kristoffer Lund Tekst: Søren Svith og Tune Nyborg Fotos: Thomas Søndergaard Layout: KROSCH ISBN:
3 Kan I blive bedre til at modtage nye medarbejdere? Mange arbejdspladser bruger god tid og energi på at rekruttere de rigtige medarbejdere. Tilsvarende er det en stor opgave at integrere medarbejderne efterfølgende, hvor der er markante gevinster at hente ved en god og systematisk tilgang til modtagelse. I denne guide er der hjælp og inspiration at hente, og selv med en relativt beskeden indsats kan der være mange gevinster. En god introduktion af nye medarbejdere kan have en positiv indvirkning på flere forhold: Bedre trivsel for den nyansatte. Større kvalitet i opgaveløsningen. Færre sygedage. Bedre fastholdelse af medarbejdere. Forskning og sund fornuft Det er egentlig sund fornuft, at der er et stort forbedringspotentiale ved en god modtagelse af nye medarbejdere, men det er også dokumenteret af forskning på området. Bl.a. er disse resultater fra en nyere, norsk forskningsrapport 1 værd at bemærke: Ansatte, som får et velstruktureret introduktionsprogram, har 70% større sandsynlighed for fortsat at være på arbejdspladsen efter tre år. Den vigtigste bestemmende faktor for, hvor velfungerende den nyansatte bliver, er, om arbejdssituationen og arbejdsmiljøet opleves som positivt eller negativt i starten. De første 90 dage i ansættelsen er afgørende for, om den nyansatte finde sig tilrette i organisationen. Oplæring og instruktion er lovpligtig Arbejdspladsen har en lovmæssig forpligtelse, når det kommer til at sikre, at den nyansattes arbejde er sikkert og sundt. I Arbejdstilsynets vejledning om oplæring og tilsyn med arbejdet hedder det bl.a.: Arbejdsgiveren skal sørge for, at den ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Arbejdsgiveren skal herudover sørge for at føre effektivt tilsyn med, at den ansatte rent faktisk udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og følger instruktionerne. ( ) I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation er det en af arbejdsmiljøorganisationens opgaver at opstille principper for oplæring og instruktion af de ansatte. Principperne skal være tilpasset Spørgsmål til overvejelse Hvordan oplever de nyansatte kvaliteten af modtagelsen hos jer? Er der noget, jeres nyansatte typisk efterspørger eller savner? Hvilke områder af jeres arbejde er præget af risici, og hvordan klæder I den nyansatte på til at håndtere dem? 1 Jon Rogstad og Erika Braanen Sterri. Fafo-rapport 2015:44 3
4 Jeres nye kollega skal integreres fagligt og socialt FAGLIG INTEGRATION Styr på arbejdsindhold, faglige standarder og metoder opbygning af faglig identitet. SOCIAL INTEGRATION Opleve tryghed, tillid, anerkendelse - føle sig som en del af gruppen. Nye ansatte skal i løbet af kort tid både tilegne sig de faglige krav på uddannelsesinstitutionen og lære at agere i de uformelle og sociale normer, som er en forudsætning for at blive en del af holdet. I kan sikre de nye medarbejderes trivsel ved at integrere dem med fokus på indflydelse, mening, forudsigelighed, social støtte, belønning og krav i arbejdet. Faglig integration Faglig integration er at tilegne sig de faglige krav og standarder, som gælder på arbejdspladsen. I forhold til den nyansattes trivsel handler det især om at skabe mest mulig mening og forudsigelighed for den nyansatte. Det handler også om at finde et passende niveau for kravene i starten af ansættelsen. Og selv om det ikke altid er en belønning at få tydelige tilbagemeldinger, vil det i længden øge den nyansattes evne til at præstere på egen hånd, og derved øge oplevelsen af, at arbejdet giver mening.» Vores nyansatte er ofte erfarne håndværkere, som gerne vil lære fra sig. De er stærke i faget men mindre stærke i pædagogikken. Overgangen til lærerrollen kan godt være svær.«leder på erhvervsskole. Og selv om det ikke altid er en belønning at få tydelige tilbagemeldinger, vil det i længden øge den nyansattes kendskab til standarderne på den nye arbejdsplads. Der er især fire faktorer, som kan fremme en god integration: Klare forventninger til løsningen af opgaverne Tydelige tilbagemeldinger Et passende ansvar Adgang til information Social integration Den sociale integration handler om at sikre, at den nyansatte føler sig accepteret og anerkendt som en del af arbejdspladsens fællesskab og bidrage til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø fra starten. Det sker fx ved frokosten og sociale arrangementer, hvor den nyansatte får sat ansigt på de nye kolleger og får lejlighed til at opleve omgangsformen og arbejdspladsens kultur. At blive hilst på om morgenen og blive spurgt til, hvordan det går, opleves af mange nyansatte som vigtige tegn på at blive accepteret og anerkendt. En god relation til teamet og lederen har stor betydning for den nyansattes identifikation med arbejdspladsen. 4
5 Lær af de nye medarbejdere Den faglige og sociale introduktion går begge veje. Den nye kollega bringer viden, erfaring og nye idéer med sig ude fra branchen, som skolen og kollegerne kan lære af. Overvej, hvordan I kan være åbne for de nye input og sammensætte modtagelsen på en måde, så I bedst muligt udnytter dem. 5
6 Organisatoriske og praktiske behov PRAKTISKE BEHOV Alt fra nøgler og IT til kaffeordningen oplevelse af at kunne begå sig i hverdagen. ORGANISATORISKE BEHOV Styr på beslutningsgange, viden om samarbejdsfora og medarbejderrepræsentanter identifikation med arbejdspladsen. En vigtig forudsætning for den gode integration er, at to centrale behov bliver opfyldt: Praktiske behov Det praktiske er nemt at overse, men er afgørende at have på plads fra starten. Det er et vigtigt signal til den nyansatte, at vedkommende er både ventet og velkommen. At fx nøglen og computeren er på plads, at en, brugernavn og password er oprettet, og at IT i øvrigt kører fra starten. Husk også at fortælle, hvem den nyansatte kan gå til, når der opstår bøvl med det praktiske. Organisatoriske behov Hvordan ser jeres årshjul ud, hvilke typer af møder holder I hvornår og hvordan, hvem kan beslutte hvad, i hvilke fora, og hvordan kan hhv. ledelsen og de ansatte gøre deres indflydelse gældende? Det handler også om at introducere til nøglepersoner i organisationen: ledere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, nærmeste teamkolleger og det tekniske servicepersonale og skabe indblik i, hvornår den nyansatte kan gå til dem. På den måde understøtter I det gode psykiske arbejdsmiljø ved at skabe forudsigelighed i arbejdet og klarhed over indflydelsesmulighederne.» Det bløde felt er meget afgørende for den motivation, man har som ny medarbejder. Hvis man føler sig godt behandlet, skal man nok selv finde toilettet.«leder på erhvervsskole Spørgsmål til overvejelse Er der nyansatte, som kan opleve særlige barrierer i forbindelse med at blive integreret på arbejdspladsen, fx fordi de arbejder fysisk adskilt fra de øvrige medarbejdere eller er ene om at repræsentere deres faggruppe? Hvordan vil I vægte de forskellige behov for integration på jeres arbejdsplads? Hvad kan I gøre for at lette overgangen fra erhvervsliv til rollen som underviser? 6
7 Overgangen til lærerrollen En stor del af underviserne på erhvervs- og produktionsskoler har en uddannelse som håndværkere, teknikere eller inden for handel og kontor, og i starten vil de derfor mangle pædagogisk og didaktisk erfaring. Overgangen til lærerrollen kan derfor være vanskelig. Mange har haft lærlinge eller praktikanter, men det er noget andet at have ansvar for en hel klasse og have primært ansvar for elevernes læring. Hvornår er nok nok? Nyansatte kan have svært ved at vurdere, hvornår deres arbejde er udført godt nok : Hvad er vores grundforståelse af god læring? Hvordan vil vi ses og opleves af eleverne? Og hvordan gør vi tingene hos os? Det gælder ikke mindst nyuddannede. Her er dialogen med lederen central, men også kollegerne spiller en vigtig rolle i forhold til at afstemme normerne for kvaliteten i arbejdet fx i teamsamarbejdet.» Hos os går man føl, tager notater, forbereder sig, får materialer. Når man starter undervisningen, får man feedback fra den pædagogiske vejleder og fra teamet. Feedback er en del af kulturen.«tillidsrepræsentant på erhvervsskole 7
8 Sådan skaber I grundlaget for en god modtagekultur Systematik er nøgleordet i en god modtagekultur. Det er en god idé med en klar plan for, hvordan I modtager de nye kolleger, og hvem der udfylder de forskellige roller i modtagelsen. Det er ledelsen, der har det overordnede ansvar, men arbejdsmiljøgruppen kan være med til at sikre de gode rammer. Introduktionen fungerer bedst, hvis den er sat i system. Derfor er det en fordel at have en skabelon, som I på arbejdspladsen har diskuteret, og som derfor afspejler jeres ønsker og behov. Når det bliver aktuelt, kan arbejdspladsen med fordel uddelegere opgaver og roller med udgangspunkt i en tjekliste, som den på side 13. I kan tilpasse skabelonen og variere den ud fra den konkrete situation, og behovet hos den nye medarbejder. Det kan fx være forskel på indholdet i introduktionen alt efter om den nyansatte har en pædagogisk eller en erhvervsmæssig baggrund. Det kan også være en fordel at inddrage den nye kollega i detaljerne, så introduktionsprogrammet afspejler vedkommendes egne spørgsmål og behov. En kontaktperson og måske en faglig sparringspartner I kan overveje at udpege en kontaktperson, som er ansvarlig for introduktionsforløbet. Det kan eventuelt suppleres med en faglig sparringspartner eller en følordning fx ved ansættelse af helt nyuddannede, eller hvis overgangen til rolle som underviser er særligt krævende. Husk, at det er kontaktpersonens/sparringspartnerens ansvar at skabe en god relation, uanset personlige sympatier eller antipatier. Kontaktpersonen har ansvaret for den formelle introduktion: Opgaven kan være at tilrettelægge introduktionsprogrammet i samarbejde med lederen, sørge for de praktiske detaljer og formidle konkret viden, metoder og faglige standarder i den første tid i ansættelsen. Kontaktpersonen er den, som den nyansatte henvender sig til med de konkrete praktiske og faglige spørgsmål. Sparringspartneren fokuserer på at afklare faglige spørgsmål, håndtering af dilemmaer, værdier, normer og de bredere spørgsmål, som typisk opstår for den nye medarbejder hen ad vejen. Sparringspartneren er det sted, den nye kollega kan få sparring og råd om indhold i undervisningen, faglige udfordringer og hverdagens kultur. Kontaktpersonen og sparringspartneren kan godt være den samme person, men vedkommende skal være opmærksom på rolleskiftet mellem at være den praktisk orienterede vejleder til at være den reflekterende dialogpartner. Udvælgelse af kontaktperson og sparringspartner Det er lederens ansvar at udvælge kontaktperson og sparringspartner, men det kan være en fordel at inddrage arbejdsmiljøgruppen eller andre fora i overvejelsen af kriterierne for udvælgelsen. Efter tid, lyst eller egnethed? Er det en kan- eller skal-opgave? Kan det være en fordel, at sparringspartneren kommer fra et andet team end den nyansatte? En god kontaktperson er typisk fysisk tæt på den nyansatte, fx i samme team. Det giver mulighed for let og effektiv kontakt. Sparringspartneren er typisk en erfaren kollega med sans for at skabe et rum for refleksion og at koble teori og praksis. Sparringspartneren behøver ikke være fysisk tæt på den nyansatte. 8
9 Hvad med den uformelle viden? For at blive godt integreret skal den nyansatte også forstå de uformelle aspekter ved jobbet. Det bliver ofte overset i introduktionsforløbet, og arbejdspladsens kultur, værdier og normer fremgår ikke nødvendigvis af intranettet eller af ansættelsessamtalen med lederen. Mange steder har hver afdeling og team også en forskellig kultur, som bl.a. kan afspejle det pågældende fagområde eller branche. Derfor kan der være behov for andre kanaler, som sikrer den nye kollega adgang til den uudtalte viden. Overvej, hvordan I bedst gør det på jeres arbejdsplads. Fælles diskussion af introduktionsforløbet I bliver bedre rustet til at modtage nye kolleger, hvis I diskuterer mål og indhold af introduktionsforløbet i fællesskab, fx på et personalemøde: Hvad forstår vi ved en god modtagelse? Hvad har den nye kollega især brug for? Hvad forventer vi af den nye kollega? Hvad kan vedkommende forvente af os? Hvordan kan kollegerne støtte kontaktpersonen, sparringspartneren og den nyansatte? Hvad er den rigtige balance mellem den faglige og den sociale introduktion? Hvordan kan vi på en god måde introducere den nye kollega til skolens kultur og uformelle værdier? Spørgsmål til overvejelse» Vi har etableret et kolleganetværk på personer, som dækker hele organisationen også geografisk. Her kan de nyansatte få sparring og udveksle erfaringer.«arbejdsmiljørepræsentant på erhvervsskole Hvordan sikrer I, at jeres nye kollega får mulighed for at lære jeres kultur, værdier og normer at kende? Hvad vil det kræve at være en god kontaktperson (eller sparringspartner) hos jer? Hvordan kan det faglige team blive en integreret del af modtagelsen? 9
10 Tidslinje for den gode modtagelse Introduktionsforløbet kan opdeles i faser, som hver har sine opgaver og overvejelser. En systematisk tilgang er med til at sikre, at man får det hele med, også efter den første tid, når det er blevet hverdag. Fire faser i introduktionsforløbet Forberedelsen Den første uge De første tre måneder Det første år Tænk over timingen Den nye kollega skal møde rigtig mange nye mennesker i det nye job: De daglige kolleger, kolleger i andre funktioner, måske samarbejdspartnere uden for skolen og selvfølgelig eleverne. Samtidig skal den nyansatte ofte introduceres til en omfattende liste af praktiske informationer og forhold på arbejdspladsen. Der er en risiko for, at den nyansatte drukner i information og nye ansigter, som er svære at huske og skelne bagefter. Det kan derfor være en god idé at knytte mødet med fx folk i andre afdelinger op på konkrete opgaver i hverdagen, og tage mødet, når det er fagligt aktuelt, eller når den nye kollega selv har behovet. På den måde knytter introduktionen an til det faktiske indhold i jobbet og kerneopgaven - og bliver lettere at huske. Spørgsmål til overvejelse Hvilke dele af introforløbet kan den nyansatte inddrages i? Hvordan sikrer I den nyansattes fortsatte læring efter at modtagelsesforløbet er ovre? 10
11 Forberedelsen Den første uge De første tre måneder Det første år Kontaktpersonen forbereder forløbet og den praktiske modtagelse af den nye kollega. Velkomst den første dag. Faglig og praktisk introduktion til arbejdet og de nye kolleger. Den nyansatte kommer dybere ind i jobbet og den praktiske hverdag. Status på de første tre måneder med fokus på læring. Den nyansatte, lederen, kontaktpersonen og evt. sparringspartneren evaluerer introduktionsforløbet. 11
12 Hvem gør hvad i den gode modtagelse? Hele arbejdspladsen spiller en rolle i forbindelse med modtagelsen af nye medarbejdere. Ledelsens opgaver Ledelsen har det overordnede ansvar for at sikre et godt introduktionsforløb. Det indebærer bl.a. at fastlægge de overordnede rammer for introduktion og udpege de ansvarlige personer, gerne i samarbejde med arbejdsmiljøgruppen eller andre relevante fora. Det er også lederens ansvar at sikre tilstrækkelige ressourcer til introduktionsforløbet. Mange erfaringer og en nyere norsk forskningsrapport (se boks) viser, at relationen til lederen har stor betydning for, om den nyansatte føler sig godt modtaget og forbliver i jobbet. Arbejdsmiljøgruppens opgaver Arbejdsmiljøgruppen kan tage initiativ til, at modtagelse og introduktion bliver sat i system. Arbejdsmiljøgruppen skal også påse, at der sker passende oplæring og instruktion, så den nyansatte kan udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, som der står i arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljøgruppen kan være med til at skabe gode rammer for, at de nyansatte oplever et sammenhængende forløb fra stillingsopslag over ansættelsessamtale til modtagelse og introduktion. Konkret skal Arbejdsmiljøgruppen sikre, at den nye kollega får en god instruktion til nødberedskab, maskiner, værksteder, omgang med farlige stoffer, værnemidler osv. på skolen. Kollegerne og teamet Kollegerne spiller en afgørende rolle i den gode modtagelse, både ved at tage godt imod den nye kollega i al almindelighed og ved at introducere kulturen og de uformelle værdier og normer på arbejdspladsen. Samtidig bidrager kollegerne til introduktionsforløbet som kontaktpersoner og sparringspartnere for den nyansatte - se side 6. Det team, som den nye kollega indgår i, spiller selvsagt en særlig rolle i introduktionen til såvel faglige som sociale aspekter af arbejdspladsen. Den nyansatte selv Som nyansat har man også selv et ansvar for at komme godt i gang med arbejdet og at integrere sig på den nye arbejdsplads. Det indebærer på den ene side, at man skal være fleksibel og parat til at indrette sig efter forventninger og normer på den nye arbejdsplads. Men på den anden side skal man også være kritisk nysgerrig, holde fast i sin egen viden og faglighed og ikke altid indrette sig efter, at sådan gør vi her. Links og litteratur Passe inn og passe til. Oppfølging og mestring blant nyansatte arbeidstakere. Jon Rogstad og Erika Braanen Sterri. Fafo-rapport 2015:44. Fra studie til arbejdsliv. Line Palle Andersen og Helle Bach Riis. Frydenlund Arbejdstilsynets vejledning om Oplæring, instruktion og tilsyn med arbejdet. 12
13 Tjekliste til inspiration: God modtagelse Ikke alle punkter vil være relevante eller ønskelige på jeres arbejdsplads, og I vil sikkert have brug for at tilføje flere. Det er ikke nødvendigvis arbejdsmiljøgruppen, der skal udforme tjeklisten, men den kan indgå som et element i rammen for den gode modtagelse, som arbejdsmiljøgruppen bidrager til. Inden den nye medarbejder starter Ansvarlig Udført(x) Informer uddannelsesinstitutionens ansatte om den nye medarbejders opstart og opgaver. Udpeg kontaktperson. Udpeg eventuelt sparringspartner. Gør arbejdsplads klar (Ryd kontorplads/forberedelsesplads? Skabe, reoler? Opret mailadresse, telefonnummer, logins, præsentation på hjemmeside. Aftaler med interne videnspersoner om oplæring. Aftale møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Udarbejd endeligt introduktionsprogram. Den første arbejdsdag Fælles velkomst (kan eksempelvis være morgenkaffe). Præsentation for ledere og nærmeste kolleger. Rundvisning på skolen eller afdelingen. Introduktion til arbejdspladsens andre faggrupper. Gennemgang af introduktionsprogram og forventningsafstemning. Udlevering af nøgler, koder, telefon, passwords osv. Den første arbejdsuge Præsentation af arbejdsopgaver på kort og længere sigt. Rundvisning i hele institutionen. Præsentation for arbejdsmiljørepræsentant og tillidsrepræsentant, intro til samarbejdssystemet. Introduktion til særlige sikkerhedsforskrifter fx i faglokaler og værksteder. Introduktion til procedurer ved brand og evakuering af elever/studerende. Den første måned Gennemgang af personalepolitik, arbejdstidsregler mm. Introduktionsforløb, følordning eller sparring. Møder med interne og eksterne samarbejdspartnere. Netværk med andre nyansatte og tillidsrepræsentant/arbejdsmiljørepræsentant. De første tre måneder Instruktion, følordning, sidemandsoplæring eller sparring. Opfølgningssamtale med lederen. Mulig ordning med sparringspartner starter. Det første år Evaluering af introduktionsforløb med leder, sparringspartner, kontaktperson og den nyansatte. Fortsat kompetenceudvikling. MUS. 13
14 Den gode modtagelse Denne guide handler om, hvordan I tilrettelægger en god modtagelse, og derved sikrer at den nyansatte bliver integreret både fagligt og socialt og oplever et godt arbejdsmiljø. Det er en fælles opgave for alle på arbejdspladsen at medvirke til, at den nye kollega kommer godt fra start. Guiden er rettet mod ledelsen, arbejdsmiljøgruppen og andre fora eller personer på arbejdspladsen, der spiller en rolle i forhold til at sikre et godt arbejdsmiljø og en god modtagelse af den nyansatte. I BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning samarbejder arbejdsgivere og arbejdstagere inden for undervisnings- og forskningsområdet om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning. BrancheArbejdsmiljøRådet bistår arbejdspladserne med at skabe et godt arbejdsmiljø ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale. I BrancheArbejdsmiljøRådet Undervisning & Forskning deltager repræsentanter for KL, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Akademikerne, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Handelsskolernes Lærerforening, Uddannelsesforbundet og FOA Fag og Arbejde. Hent en opdateret pdf-version på arbejdsmiljoweb.dk/ modtagelseerhvervogproduktion Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på arbejdsmiljøweb.dk. 14
Den gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på voksenuddannelserne
Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på voksenuddannelserne Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad det bringer
Læs mereDen gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på de gymnasiale uddannelser
Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på de gymnasiale uddannelser Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad
Læs mereDen gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på grundskoleområdet
Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på grundskoleområdet Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad det bringer
Læs mereDen gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere på de videregående uddannelser
Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere på de videregående uddannelser Tillykke med jeres nye kollega Den nye medarbejder kommer til sit nye job med glæde og interesse for, hvad
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs mereDen gode modtagekultur. 21. marts Arbejdsmiljødagene 2018 Hjørring, Brønderslev & Frederikshavn Kommuner
Den gode modtagekultur 21. marts Arbejdsmiljødagene 2018 Hjørring, Brønderslev & Frederikshavn Kommuner Hvem er vi? Rasmus Monnerup Jensen Kommunikationskonsulen BFA Velfærd Mads Kristoffer Lund Udviklingskonsulent
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereVelkommen til den nye socialrådgiver i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunerne 1 Velkommen til den nye socialrådgiver i kommunen Gode råd til nyuddannede socialrådgivere 0 2 Indledning Tillykke med din nyligt færdiggjorte
Læs mereModtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden
Modtagelse af ny medarbejder i BUF - guiden Indledning En god modtagelse øger motivationen og engagementet i arbejdet og har betydning i forhold til fastholdelse. Modtagelse begynder allerede når medarbejderen
Læs mereDet der giver os energi
TEMA Stress Værktøj 1 Det der giver os energi - Og det der dræner os for energi Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereværktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6
værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6
Læs mereDen gode modtagelse. En guide til introduktion af nye medarbejdere
Den gode modtagelse En guide til introduktion af nye medarbejdere Den nye medarbejder er en vigtig ressource Når en ny medarbejder skal starte på sit nye job, er han eller hun optændt af engagement og
Læs mereProduktudvikling og formgivning
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Produktudvikling og formgivning Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om produktudvikling og formgivning er en
Læs mereLederens guide til introduktion af nye medarbejdere
Lederens guide til introduktion af nye medarbejdere Juni 2016 Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Ansvar... 3 Mentorrollen... 3 Introduktionens faser... 3 Før tiltrædelse... 3 Første arbejdsdag... 4
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereAt dele stjernestunder
TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Byggeværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Byggeværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om byggeværksted er en del af branchevejledningen»når klokken
Læs mereTRIO. få samarbejdet på sporet. Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant
TRIO få samarbejdet på sporet Inspiration og vejledning til at styrke samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 Forord: Få TRIO-samarbejdet på sporet Fem typiske
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereTrivsel og Psykisk arbejdsmiljø
Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:
Læs mereDet pædagogiske køkken. Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner
Det pædagogiske køkken Guide til godt arbejdsmiljø og samarbejde i køkkenet i daginstitutioner Godt arbejdsmiljø i Det pædagogiske køkken De fleste køkkenmedarbejdere er glade for deres arbejde. Men nogle
Læs merePolitikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI
Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen
Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Du skal vejlede og påvirke holdninger Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereGuide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer
Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side
Læs mereEn tryg og sikker jobstart
Fik du instrueret ham i hvordan kranen virker? En tryg og sikker jobstart En tryg og sikker jobstart Nyansatte er mest udsat for ulykker i de første måneder af deres ansættelse. Det viser ulykkesstatistikken
Læs mereNy på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer
Dansk Psykolog Forening 2012 Ny på job - Hvordan tager man godt imod nyuddannede psykologer Mange nyuddannede står usikre over for at skulle begynde i deres første job som psykolog og har behov for svar
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre hvis der er tid og overskud værktøj 2 1 Indhold 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Prioritering af tiden 4 Kerneydelserne og det ekstra 4 Kerneydelserne
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereGOD MODTAGELSE AF NYE KOLLEGAER - Koncept for modtagelse af nye ledere og medarbejdere
GOD MODTAGELSE AF NYE KOLLEGAER - Koncept for modtagelse af nye ledere og medarbejdere 2 - God modtagelse af nye kollegaer Indhold Indledningen Principper for den gode modtagelse De tre programmer Kontrakt-
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereProduktudvikling og formgivning. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1
Produktudvikling og formgivning Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX PRODUKTUDVIKLING OG FORMNING 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereByggeværksted. Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED
Byggeværksted Faktaark fra branchevejledning Når klokken ringer til grundskolen og STX BYGGEVÆRKSTED 1 Indhold Indhold 4 Arbejdsmiljø 4 Førstehjælp Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3. sal 1455
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 Det er billigere at viske ud end at flytte mure Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereGuide til en god introduktion
Guide til en god introduktion www.randers.dk Oktober 2013 - til alle arbejdspladser i Randers Kommune A5_8s_tryk_farve.indd 1 26-09-2013 13:35:52 Man skal føle sig velkommen i Randers Kommune. Derfor bestræber
Læs mereUdkast En plads i fællesskabet En af os Din fremtid i fælleskabet
Udkast En plads i fællesskabet En af os Din fremtid i fælleskabet - Koncept for onboarding af nye ledere og medarbejdere Dato 22. maj 2018 Sagsnr.: 81.00.00-A26-2-17 Din reference Pernille Bang Tlf: +4587947119
Læs mereKom godt i gang med social kapital
Kom godt i gang med social kapital Kom godt i gang med social kapital Overvejelser og afklaringer inden I går i gang og undervejs i en indsats for at opbygge arbejdspladsens sociale kapital. Anvendelse
Læs mereGUIDE TIL NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER
GUIDE TIL NYE ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER Som nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant kan du blive stillet overfor nogle udfordringer og spørgsmål, som du måske ikke altid er lige parat til at kunne svare på,
Læs mereHer vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver, hvordan kan du få støtte fra konsulenter, hvordan kan du bruge ledelse og kolleger
G U I D E T I L M E N TO R E N G U I D E T I L D I G, S O M S K A L S TA R T E M E D AT VÆ R E M E N T O R, E L L E R A L L E R E D E E R I G A N G Her vil vi give nogle bud på bl.a. din rolle, dine arbejdsopgaver,
Læs mereDet der giver os energi
værktøj 1 Det der giver os energi - og det der dræner os for energi værktøj 1 1 Indhold 3 Introduktion 4 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 5 Processen trin for trin Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereIndividuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser
Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mereAnsættelse & velkomst
Ansættelse & velkomst Ansættelse I Møllehuset prioriterer vi stor tværfaglighed, som tidligere beskrevet. Vi ser det som en ressource og en nødvendighed, at der i organisationen er mange faglige indgangsvinkler
Læs mereVærktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening. September 2012.
Værktøjer til forebygge stress og skabe mere trivsel Uddannelsesforbundet & Handelsskolernes Lærerforening September 2012 Maj 2012 Dagens program kl. 13.30-17.00 13:30: Åbning af workshop Introduktion
Læs mereTEMA Fysisk arbejdsmiljø. Teknologiværksted. Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX
TEMA Fysisk arbejdsmiljø Teknologiværksted Faktablad fra branchevejledningen»når klokken ringer«til grundskolen og STX Om faktabladet Faktabladet om teknologiværksted er en del af branchevejledningen»når
Læs mereVærktøj 9 Pauser. Pauser. Pauser hvor vi lader op. Værktøj 9. NY_9_Pauser_tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59
hvor vi lader op Værktøj 9 1 NY_9 tryk.indd 1 01-07-2015 21:22:59 Indhold 3 Introduktion 4 Oplæg til drøftelse af pausepraksis 5 Pausekultur som et godt værn mod stress 6 Instruktion til et lille pusterum
Læs mereInspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører. Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen
Inspirationskatalog til arbejdsmiljøaktører Et godt psykisk arbejdsmiljø når kollegaer skal inkluderes på arbejdspladsen Baggrunden for inspirationskataloget Som led i den politiske aftale fra marts 2011
Læs mereARBEJDSMILJØPOLITIK FSL'S ARBEJDSMILJØPOLITIK
FSL'S Som lærere og børnehaveklasseledere (fremover samlet lærerne) bruger vi en væsentlig del af vores tid og vores liv på arbejdet. Arbejdet bør derfor være sundt, udviklende og motiverende. Det giver
Læs mereSom ny underviser på Asmildkloster Landbrugsskole er der mange nye informationer, systemer og procedurer som du skal være bekendte med.
Kære nye underviser, Viborg den 4. januar 2015, Velkommen på Asmildkloster Landbrugsskole! Som ny underviser på Asmildkloster Landbrugsskole er der mange nye informationer, systemer og procedurer som du
Læs mereSpørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.
VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel
Læs mereSådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereGENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK
GENTOFTE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK ARBEJDS- MILJØPOLITIK GENTOFTE KOMMUNES ARBEJDSMILJØPOLITIK SIDE 1 / 6 Tre fokusområder i arbejdsmiljøet: INDLEDNING For at kunne løfte de opgaver, der er omtalt her
Læs mereTEMA Stress. Værktøj 9. Pauser! Pauser hvor vi lader op
TEMA Stress Værktøj 9 Pauser! Pauser hvor vi lader op 1 Indhold Introduktion 1. Oplæg til drøftelse af pausepraksis Pausekultur som et godt værn mod stress 3 3 5 2. Instruktion til et lille pusterum i
Læs merePolitik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune
Politik for den attraktive arbejdsplads i Gentofte Kommune Indhold personalepolitik 1. Indledning: Gentofte Kommune, landets mest attraktive kommunale arbejdsplads 4 1.1. Forankring i MED-systemet 5 1.2.
Læs mereSygdomspolitik. Lønpolitik. Emnekort. 15 personalepolitiske områder
1 Sygdomspolitik Sygdomspolitikken skal være med til at afdække arbejdsrelateret sygdom. Desuden skal sygdomspolitikken angive, hvordan institutionen håndterer konkret sygefravær. Dermed får man mulighed
Læs mereEtablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen
Nøglen til en god start for nye socialrådgivere i kommunen Etablering af introduktionsog mentor ordninger for nye socialrådgivere i kommunen Guide til beslutningstagere og tovholdere om introduktionsog
Læs mereKøbenhavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.
TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2015 Indhold Indledning 3 Fase 1: Før Forberedelse af undersøgelsen 5 Fase 2: Under Gennemførelse af undersøgelsen 8 Fase 3: Efter Analyse og dialog om undersøgelsen 11 Indledning
Læs mereOplæring, instruktion og tilsyn BAR Industri 26. oktober 2016
Holger Delfs Arbejdstilsynet Oplæring, instruktion og tilsyn BAR Industri 26. oktober 2016 IDRÆT OG FRILUFTLIV DE TRE ELEMENTER I SIKKERHED GODE GRUNDE TIL AT PRIORITERE OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision værktøj 5 1 Indhold 3 Introduktion 3 Processen 3 Lav et oplæg til at indlede processen 4 Mening og
Læs merePERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereVold, mobning og chikane
Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng
Læs mereEn tryg og sikker jobstart?
En tryg og sikker jobstart? 1 Brug temakortene til at skabe en tryg og sikker jobstart for nye lærlinge på værkstedet. Temakortene er tænkt som inspiration til, hvordan I forebygger ulykker blandt lærlinge,
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereSystematisk Arbejdsmiljøarbejde
Systematisk Arbejdsmiljøarbejde Arbejdsmiljøet et fælles ansvar I socialforvaltningen har vi hver især et ansvar for at tage vare på egen trivsel og arbejdsmiljø. Derudover er det et fælles ansvar for
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereArbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012
5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSTYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD
STYR UDEN OM TRUSLER OG VOLD Inspiration til den private praksis TRUSLER OG VOLD ER EN FAGLIG UDFORDRING Lidt firkantet sagt er der to syn på, hvad man skal stille op med trusler og vold på arbejdet. Det
Læs mereNår lyd bliver til støj
Når lyd bliver til støj En vejledning til undervisere på erhvervsskolerne 1 Når lyd bliver til støj NY_Når lyd bliver til støj_layout.indd 1 2014-10-24 10:30:40 Indhold 3 Vent ikke til skaden er sket 5
Læs mereDet er billigere at viske ud end at flytte mure. - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen
Det er billigere at viske ud end at flytte mure - en vejledning i at inddrage medarbejderne i byggeprocessen 1 DET ER BILLIGERE AT VISKE UD END AT FLYTTE MURE Arbejdsmiljøsekretariatet Studiestræde 3,3.
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereTallerkenen rundt. En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer
Tallerkenen rundt En praktikordning, hvor produktionskøkken, plejecenter og hjemmepleje får indsigt i de tværfaglige måltidssituationer SERVICESTYRELSEN SOCIAL VIDEN TIL GAVN Guide Tallerkenen rundt En
Læs mereTil alle nye undervisere
Til alle nye undervisere Velkommen på Mercantec. Som ny underviser på Mercantec er der mange nye informationer, systemer og procedurer, som du skal være bekendt med. For at give dig en god og kvalitetsmæssig
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet
Læs merePERSONALEPOLITIK. Skanderborg Kommune
PERSONALEPOLITIK Skanderborg Kommune FORORD Vi bestræber os hver dag på, at alle medarbejdere og ledere trives og er engagerede i at skabe værdifulde resultater til fælles bedste i samspil med hinanden,
Læs mereGuide til en god trivselsundersøgelse
Guide til en god trivselsundersøgelse Udarbejdet af Arbejdsmiljø København November 2016 Indhold Indledning... 2 Trivselsundersøgelsen... 3 Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1)... 5 Sørg for at
Læs mereFælles personalepolitik om kompetenceudvikling
Fælles personalepolitik om kompetenceudvikling 2 Alsidig og vedvarende kompetenceudvikling er vigtig for alle og kræver opmærksomhed hele tiden fordi arbejdsopgaverne i kommunen kræver dygtige medarbejdere
Læs mereOplæring, instruktion og tilsyn
P r æ s e n t a t i Muralee Bala Flemming Lindegaard 03. maj 2018 Oplæring, instruktion og tilsyn med udgangspunkt i AT-vejledning 1.7.1-1 Oplæg i ExForum den 3. maj 2018 Hvorfor er instruktion, oplæring
Læs mereSamarbejde. Skab arbejdsglæde. En drejebog til mødelederen. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Skab arbejdsglæde Forbedringsafdelingen En drejebog til mødelederen Fakta om metoden Mål: Varighed: Deltagere: Mødeleder: Mødets form: Mødelokale: At fokusere på, hvad der skaber arbejdsglæde
Læs mereKend din stress tæm din stress
TEMA Stress Værktøj 7 Kend din stress tæm din stress Om at se din stress udefra 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Individuel refleksion Fælles refleksion 4 Udgivet af Arbejdsmiljøsekretariatet
Læs mereMedarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten
Medarbejderudviklingssamtale i Landsskatteretten Introduktion basisemner og tilvalg Medarbejderudviklingssamtalen kan tage udgangspunkt i 4 basisemner: tilbageblik på det seneste år se fremad det kommende
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereFOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole
FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø
Læs mereAktiviteter 2013-2014
Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt
Læs mereDigitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet
Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet 1 DIGITALISERINGEN STILLER NYE KRAV Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm.
Læs mereRegion Hovedstaden R egion Ho veds taden Musa Ornata. Botanisk Have København
Arbejdsmiljøpolitik Maj 2008 Arbejdsmiljøpolitik for Musa Ornata. Botanisk Have København Arbejdsmiljøpolitik i s arbejdsmiljøpolitik beskriver regionens fælles holdninger, værdier og handlinger på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereRegler om ansættelse
Regler om ansættelse 2010 Holdning Det er holdningen i Ringsted Kommune, at der skal arbejdes professionelt med rekruttering Rekrutteringsprocessen afspejler, at der i Ringsted Kommune arbejdes efter værdierne
Læs mereArbejdslivskonferencen Samarbejde mellem AMR og TR
Arbejdslivskonferencen 2016 Samarbejde mellem AMR og TR Hvad er samarbejde? Samarbejde er når den enkelte via egen motivation bidrager med relevant viden, holdninger og færdigheder (sine kompetencer) til
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mere