SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK"

Transkript

1 SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme

2 SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen; Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S sundhedsstyrelsen.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet ved Esben Meulengracht Flachs, Louise Eriksen, Mette Bjerrum Koch, Julie Thorning Ryd, Emily Dibba, Lise Skov-Ettrup og Knud Juel. Emneord Sygdomsbyrde, folkesundhed, Danmark, prævalens, incidens, dødelighed, dødsfald, leveår, middellevetid, indlæggelser, ambulant, skadestue, primærsektor, førtidspension, sygedage, sundhedsøkonomi, medicin, hjemmehjælp, produktionstab, social ulighed Sprog Dansk Version 1.0 Versionsdato Oplag 1500 Tryk Rosendahls - Schultz Grafisk ISBN Elektronisk ISBN Trykt Udgivet af Sundhedsstyrelsen, september 2015.

3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE FAGLIG FØLGEGRUPPE REVIEWERE FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER SAMMENFATNING Byrdemål Social ulighed BAGGRUND Formål De udvalgte sygdomme De udvalgte sygdomsbyrdemål Referencer DATAKILDER Det Centrale Personregister Landspatientregisteret Dødsårsagsregisteret Sygesikringsregisteret Cancerregisteret Det Nationale Diabetesregister Lægemiddelstatistikregisteret Førtidspensionsstatistikken Sygedagpengeregisteret Ældredokumentation Den Nationale Sundhedsprofil Uddannelsesregistret Indkomststatistikregistret Andre datakilder Referencer METODE Udvalgte sygdomme Periode og befolkning Sygdomsbyrdemål Social ulighed Referencer LUNGEKRÆFT Indledning Forekomst af lungekræft Lungekræft og dødelighed Lungekræft og indlæggelser Lungekræft og ambulante hospitalsbesøg

4 Indholdsfortegnelse 5.6 Lungekræft og primærsektor Lungekræft og førtidspensioner Lungekræft og sygedage Lungekræft og sundhedsøkonomi Lungekræft og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer TYK- OG ENDETARMSKRÆFT Indledning Forekomst af tyk- og endetarmskræft Tyk- og endetarmskræft og dødelighed Tyk- og endetarmskræft og indlæggelser Tyk- og endetarmskræft og ambulante hospitalsbesøg Tyk- og endetarmskræft og primærsektor Tyk- og endetarmskræft og førtidspensioner Tyk- og endetarmskræft og sygedage Tyk- og endetarmskræft og sundhedsøkonomi Tyk- og endetarmskræft og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer BRYSTKRÆFT Indledning Forekomst af brystkræft Brystkræft og dødelighed Brystkræft og indlæggelser Brystkræft og ambulante hospitalsbesøg Brystkræft og primærsektor Brystkræft og førtidspensioner Brystkræft og sygedage Brystkræft og sundhedsøkonomi Brystkræft og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer PROSTATAKRÆFT Indledning Forekomst af prostatakræft Prostatakræft og dødelighed Prostatakræft og indlæggelser Prostatakræft og ambulante hospitalsbesøg Prostatakræft og primærsektor Prostatakræft og førtidspensioner Prostatakræft og sygedage Prostatakræft og sundhedsøkonomi Prostatakræft og produktionstab Kommentarer til resultater

5 Indholdsfortegnelse 8.12 Metode Referencer DIABETES Indledning Forekomst af diabetes Diabetes og dødelighed Diabetes og indlæggelser Diabetes og ambulante hospitalsbesøg Diabetes og skadestuebesøg Diabetes og primærsektor Diabetes og førtidspensioner Diabetes og sygedage Diabetes og sundhedsøkonomi Diabetes og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer MISBRUG Indledning Forekomst af misbrug Misbrug og dødelighed Misbrug og indlæggelser Misbrug og ambulante hospitalsbesøg Misbrug og skadestuebesøg Misbrug og primærsektor Misbrug og førtidspensioner Misbrug og sygedage Misbrug og sundhedsøkonomi Misbrug og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer DEPRESSION Indledning Forekomst af depression Depression og indlæggelser Depression og ambulante hospitalsbesøg Depression og skadestuebesøg Depression og primærsektor Depression og førtidspensioner Depression og sygedage Depression og sundhedsøkonomi Depression og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer

6 Indholdsfortegnelse 12 ALZHEIMERS OG ANDEN DEMENSSYGDOM Indledning Forekomst af Alzheimers og anden demenssygdom Alzheimers og anden demenssygdom og dødelighed Alzheimers og anden demenssygdom og indlæggelser Alzheimers og anden demenssygdom og ambulante hospitalsbesøg Alzheimers og anden demenssygdom og skadestuebesøg Alzheimers og anden demenssygdom og primærsektor Alzheimers og anden demenssygdom og førtidspensioner Alzheimers og anden demenssygdom og sygedage Alzheimers og anden demenssygdom og sundhedsøkonomi Alzheimers og anden demenssygdom og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer ANGST Indledning Forekomst af angst Angst og indlæggelser Angst og ambulante hospitalsbesøg Angst og skadestuebesøg Angst og primærsektor Angst og førtidspensioner Angst og sygedage Angst og sundhedsøkonomi Angst og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer SKIZOFRENI Indledning Forekomst af skizofreni Skizofreni og indlæggelser Skizofreni og ambulante hospitalsbesøg Skizofreni og skadestuebesøg Skizofreni og primærsektor Skizofreni og førtidspensioner Skizofreni og sygedage Skizofreni og sundhedsøkonomi Skizofreni og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer MIGRÆNE Indledning Forekomst af migræne Migræne og indlæggelser

7 Indholdsfortegnelse 15.4 Migræne og ambulante hospitalsbesøg Migræne og skadestuebesøg Migræne og primærsektor Migræne og førtidspensioner Migræne og sygedage Migræne og sundhedsøkonomi Migræne og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer ISKÆMISK HJERTESYGDOM Indledning Forekomst af iskæmisk hjertesygdom Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed Iskæmisk hjertesygdom og indlæggelser Iskæmisk hjertesygdom og ambulante hospitalsbesøg Iskæmisk hjertesygdom og skadestuebesøg Iskæmisk hjertesygdom og primærsektor Iskæmisk hjertesygdom og førtidspensioner Iskæmisk hjertesygdom og sygedage Iskæmisk hjertesygdom og sundhedsøkonomi Iskæmisk hjertesygdom og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer APOPLEKSI Indledning Forekomst af apopleksi Apopleksi og dødelighed Apopleksi og indlæggelser Apopleksi og ambulante hospitalsbesøg Apopleksi og skadestuebesøg Apopleksi og primærsektor Apopleksi og førtidspensioner Apopleksi og sygedage Apopleksi og sundhedsøkonomi Apopleksi og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer KOL Indledning Forekomst af KOL KOL og dødelighed KOL og indlæggelser KOL og ambulante hospitalsbesøg KOL og skadestuebesøg KOL og primærsektor

8 Indholdsfortegnelse 18.8 KOL og førtidspensioner KOL og sygedage KOL og sundhedsøkonomi KOL og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer NEDRE LUFTVEJSINFEKTIONER Indledning Nedre luftvejsinfektioner og dødelighed Nedre luftvejsinfektioner og indlæggelser Nedre luftvejsinfektioner og ambulante hospitalsbesøg Nedre luftvejsinfektioner og skadestuebesøg Nedre luftvejsinfektioner og sundhedsøkonomi Nedre luftvejsinfektioner og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer ASTMA Indledning Forekomst af astma Astma og dødelighed Astma og indlæggelser Astma og ambulante hospitalsbesøg Astma og skadestuebesøg Astma og primærsektor Astma og førtidspensioner Astma og sygedage Astma og sundhedsøkonomi Astma og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer KRONISK LEVERSYGDOM Indledning Forekomst af kronisk leversygdom Kronisk leversygdom og dødelighed Kronisk leversygdom og indlæggelser Kronisk leversygdom og ambulante hospitalsbesøg Kronisk leversygdom og skadestuebesøg Kronisk leversygdom og primærsektor Kronisk leversygdom og førtidspensioner Kronisk leversygdom og sygedage Kronisk leversygdom og sundhedsøkonomi Kronisk leversygdom og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer

9 Indholdsfortegnelse 22 LÆNDERYGSMERTER Indledning Forekomst af lænderygsmerter Lænderygsmerter og indlæggelser Lænderygsmerter og ambulante hospitalsbesøg Lænderygsmerter og skadestuebesøg Lænderygsmerter og primærsektor Lænderygsmerter og førtidspensioner Lænderygsmerter og sygedage Lænderygsmerter og sundhedsøkonomi Lænderygsmerter og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer NAKKESMERTER Indledning Forekomst af nakkesmerter Nakkesmerter og indlæggelser Nakkesmerter og ambulante hospitalsbesøg Nakkesmerter og skadestuebesøg Nakkesmerter og primærsektor Nakkesmerter og førtidspensioner Nakkesmerter og sygedage Nakkesmerter og sundhedsøkonomi Nakkesmerter og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer ARTROSE Indledning Forekomst af artrose Artrose og indlæggelser Artrose og ambulante hospitalsbesøg Artrose og skadestuebesøg Artrose og primærsektor Artrose og førtidspensioner Artrose og sygedage Artrose og sundhedsøkonomi Artrose og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer OSTEOPOROSE Indledning Forekomst af osteoporose Osteoporose og dødelighed Osteoporose og primærsektor

10 Indholdsfortegnelse 25.5 Osteoporose og førtidspensioner Osteoporose og sygedage Osteoporose og sundhedsøkonomi Osteoporose og produktionstab Kommentarer til resultater Metode Referencer DALYs Global Burden of Disease Study: Sygdomsbyrdeestimater for Danmark Disability-Adjusted Life Years (DALYs) Referencer

11 Faglig følgegruppe FAGLIG FØLGEGRUPPE Allan Krasnik Professor, centerleder, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Elsa Bach Forskningschef, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Finn Diderichsen Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Inge Tetens Professor, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Jan Sørensen Professor, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE), Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Jes Søgaard Afdelingschef, Kræftens Bekæmpelse, adjungeret professor, Health, Aarhus Universitet Janus Laust Thomsen Direktør, Dansk Almenmedicinsk Kvalitetsenhed, lektor, ph.d., Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet. Lars Iversen Professor emeritus, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Merete Nordentoft Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Morten Grønbæk Direktør, professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Steffen Loft Professor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 11

12 Reviewere REVIEWERE Ann-Dorthe Zwisler Professor, overlæge, Videncenter for Rehabilitering og Palliation, Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Ewa M. Roos Professor, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Jan Hartvigsen Professor, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Jes Olesen Klinisk professor, Neurologisk Afdeling, Region Hovedstaden Jørgen Vestbo Professor, Manchester Academic Health Science Centre, University Hospital South Manchester Karen Søgaard Professor, Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i Arbejdslivet, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Marit Eika Jørgensen Forskningsleder, overlæge, Steno Diabetes Center, adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Merete Nordentoft Professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet Pernille Hermann Specialeansvarlig overlæge, lektor, Endokrinologisk afdeling, Odense Universitetshospital Thomas Benfield Professor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital/Købehavns Universitet Ulrik Becker Professor, overlæge, dr.med., Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Gastroenheden, Hvidovre Hospital Vibeke Backer Klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Bispebjerg Hospital 12

13 Forkortelser og ordforklaringer FORKORTELSER OG ORDFORKLARINGER Forkortelser ATC BMI CCI COI DAGS DALY DANCOS DRG Anatomical Therapeutic Chemical (Classification System) Body Mass Index Charlson Comorbidity Index Cost-of-illness Dansk Ambulant Grupperingssystem Disability-Adjusted Life Year Danish National Cohort Study Diagnosis Related Groups GBD 2010 Global Burden of Disease Study 2010 ICD-10 IHME KOL WHO YLD YLL International Classification of Disease (10. udgave) Institute for Health Metrics and Evaluation Kronisk obstruktiv lungesygdom World Health Organization Years Lived with Disability Years of Life Lost Ordforklaringer Incidens Prævalens Social ulighed Nye tilfælde af en sygdom i løbet af en periode. For eksempel antallet af personer, der i løbet af et år får lungekræft, blandt personer, der ikke allerede har sygdommen i forvejen. I nærværende rapport opgøres incidens både som det absolutte antal nye personer, der får lungekræft i løbet af et år, og som en rate i forhold til antallet af personår i befolkningen i løbet af et år. Personer, der på et givent tidspunkt har en given sygdom, for eksempel personer med lungekræft d. 1. januar Opgøres enten som et absolut antal eller som en rate i forhold til befolkningsstørrelsen. I nærværende rapport tales om social ulighed, når der for et givent sygdomsbyrdemål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i grupperne grundskoleuddannelse og kort uddannelse i forhold til gruppen med mellemlang/lang uddannelse. 13

14 Forkortelser og ordforklaringer Omvendt social ulighed Gradient Somatisk Komorbiditet I nærværende rapport tales om omvendt social ulighed, når der for et givent sygdomsbyrdemål er en forholdsvis stor sygdomsbyrde i gruppen med mellemlang/lang uddannelse i forhold til grupperne med grundskoleuddannelse og kort uddannelse. I nærværende rapport tales om gradient, når den sociale ulighed for et givent sygdomsbyrdemål stiger gradvist i takt med, at den sociale position, målt ved uddannelsesniveau, falder eller stiger. Det, som tilhører kroppen (i modsætning til psykisk- det, der tilhører sindet). I nærværende rapport brugt om den del af sygehusvæsenet, der ikke er psykiatriske afdelinger. Opdelingen bruges i forhold til, hvor i sygehusvæsenet en aktivitet foregår, og er foretaget på baggrund af behandlende afdeling. Personer, der har flere sygdomme/tilstande på samme tid. Symptomerne kan ofte være overlappende. 14

15 Kapitel 1 Sammenfatning 1 SAMMENFATNING I rapporten er en lang række sygdomsbyrdemål i form af forekomst, dødsfald, tabte leveår, indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, skadestuebesøg, besøg i primærsektoren, førtidspensioner, sygedage, sundhedsøkonomi og produktionstab belyst for 21 udvalgte sygdomme. Endvidere belyses den sociale ulighed i sygdomsbyrdemålene ved at se på forskelle mellem uddannelsesgrupper. Rapportens resultater vil i det følgende blive sammenfattet dels med udgangspunkt i sygdomsbyrdemålene og dels med udgangspunkt i de 21 sygdomme. Således er det ved en rangordning af sygdommene inden for de enkelte byrdemål muligt at sammenligne sygdommene. Det vil her kunne ses, at betydningen af den enkelte sygdom afhænger af, hvilket byrdemål, der anvendes. For hvert byrdemål illustreres endvidere den sociale ulighed for de enkelte sygdomme. Det vil her kunne ses, hvilke sygdomme der eksempelvis er forbundet med størst eller mindst social ulighed i de enkelte byrdemål, og hvorledes den sociale ulighed i byrdemålene rangerer inden for de enkelte sygdomme. 1.1 Byrdemål Her gives en oversigt over de 21 sygdommes placering på hver af sygdomsbyrdemålene fordelt på mænd og kvinder. Ikke alle sygdomme optræder under alle sygdomsbyrdemål, idet visse sygdomme ikke er relateret til for eksempel dødelighed, eller tallene er så små, at der vil være stor usikkerhed på opgørelserne. Det ses, at placeringen af den enkelte sygdom afhænger af byrdemålet. Således er diabetes den sygdom med flest nye årlige tilfælde og ambulante hospitalsbesøg, mens lænderygsmerter er den mest prævalente sygdom samtidig med, at den er årsag til flest lægebesøg og sygedage. Iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest dødsfald, mens lungekræft tegner sig for flest tabte leveår. Nedre luftvejsinfektioner er årsag til flest indlæggelser, mens misbrug er årsag til flest skadestuebesøg. Angst tegner sig for flest nytilkendelser af førtidspension og de største omkostninger til tabt produktion. Endelig er skizofreni årsag til de største omkostninger til behandling og pleje. 15

16 Kapitel 1 Sammenfatning Incidens Incidensen (antallet af nye tilfælde) af en given sygdom i et givent år er opgjort som antallet af personer, der i løbet af det givne år blev registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende sygdom i Landspatientregisteret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret, eller med den pågældende sygdom som dødsårsag i Dødsårsagsregisteret. Personer som i en forudgående periode allerede var registreret indgår ikke. Det ses af figur 1.1.1, at de sygdomme, der har den højeste incidens, er diabetes, iskæmisk hjertesygdom, angst og apopleksi. Disse sygdomme er årsag til nye tilfælde årligt, når tilfælde for mænd og kvinder lægges sammen. Depression, KOL, misbrug, astma og Alzheimers og anden demenssygdom er årsag til årlige nye tilfælde. De resterende sygdomme er årsag til mindre end nye tilfælde om året. For nogle sygdomme er der betydelige kønsforskelle. Der ses flere nye tilfælde af diabetes, iskæmisk hjertesygdom, misbrug og kronisk leversygdom blandt mænd end blandt kvinder. Derimod ses der blandt kvinder flere nye tilfælde af angst, depression og Alzheimers og anden demenssygdom end blandt mænd. To sygdomme prostataog brystkræft er kønsspecifikke. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdige kønsforskelle. Figur Incidens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Apopleksi Depression KOL Misbrug Astma Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Lungekræft Tyk- og endetarmskræft Prostatakræft Skizofreni Kronisk leversygdom Mænd Kvinder incidente tilfælde 16

17 Kapitel 1 Sammenfatning Prævalens For sygdommene migræne, lænderygsmerter, nakkesmerter, artrose og osteoporose er prævalensen (antallet af personer, der lever med den pågældende sygdom) opgjort ved hjælp af selvrapporterede oplysninger fra Den Nationale Sundhedsprofil Denne inkluderer kun personer fra det fyldte 16. år, hvorfor der ikke er beregnet prævalens for personer under 16 år. Særligt for migræne, lænderygsmerter og nakkesmerter, der også rammer børn, er prævalensen for disse sygdomme derfor underestimeret. For de øvrige sygdomme er prævalensopgørelsen foretaget ved at identificere alle personer, der er registreret med en aktionsdiagnose for den pågældende sygdom over en given periode i Landspatientregisteret, Det Nationale Diabetesregister eller Cancerregisteret. Det ses af figur 1.1.2, at de mest prævalente sygdomme er lænderygsmerter, artrose, migræne og nakkesmerter med tilfælde, når tilfælde for mænd og kvinder lægges sammen. Herefter følger diabetes, iskæmisk hjertesygdom, angst og osteoporose med tilfælde. Astma, misbrug, apopleksi, depression, KOL og skizofreni har en prævalens på Der er mindre end tilfælde af hver af de resterende sygdomme. Der ses betydelige kønsforskelle i prævalensen for en del af de udvalgte sygdomme. Prævalensen af osteoporose er fem gange så høj blandt kvinder som blandt mænd, og prævalensen af migræne, depression og Alzheimers og anden demenssygdom er omtrent dobbelt så høj blandt kvinder som blandt mænd. Også lænderygsmerter, artrose, nakkesmerter og angst er mere prævalente blandt kvinder end blandt mænd. Derimod er der flere mænd end kvinder, som lever med iskæmisk hjertesygdom og misbrug. Blandt de resterende sygdomme er der ingen nævneværdige kønsforskelle. Figur Prævalens af udvalgte sygdomme i Danmark blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Lænderygsmerter Artrose Migræne Nakkesmerter Diabetes Iskæmisk hjertesygdom Angst Osteoporose Astma Misbrug Apopleksi Depression KOL Skizofreni Alzheimers og anden demenssygdom Brystkræft Prostatakræft Tyk- og endetarmskræft Kronisk leversygdom Lungekræft Mænd Kvinder personer som lever med den pågældende sygdom 17

18 Kapitel 1 Sammenfatning Dødsfald Dødsfald er opgjort på baggrund af Dødsårsagsregisteret, hvor den tilgrundliggende dødsårsag er anvendt. Der er omtrent dødsfald om året i Danmark i perioden , og de udvalgte sygdomme i denne rapport er årsag til halvdelen af disse. Det ses af figur 1.1.3, at de fem hyppigste dødsårsager af de inkluderede sygdomme er iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, apopleksi, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom. Disse fem sygdomme er årsag til dødsfald årligt, når dødsfald for mænd og kvinder lægges sammen, eller 6-9 % af alle dødsfald. Tyk- og endetarmskræft, nedre luftvejsinfektioner, diabetes, prostatakræft, brystkræft, kronisk leversygdom og misbrug er årsag til årlige dødsfald. Astma er årligt årsag til 61 dødsfald. I Danmark er der stort set lige mange dødsfald blandt mænd og kvinder, mens kønsfordelingen for de enkelte dødsårsager varierer en del. Blandt kvinder ses dobbelt så mange dødsfald på grund af Alzheimers og anden demenssygdom og astma sammenlignet med mænd. Ydermere er apopleksi og KOL årsag til flere dødsfald blandt kvinder end blandt mænd. Blandt mænd er der tre gange så mange dødsfald på grund af misbrug og dobbelt så mange dødsfald på grund af kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Endvidere er iskæmisk hjertesygdom og diabetes årsag til flere dødsfald blandt mænd sammenlignet med kvinder. Kønsfordelingen for prostata- og brystkræft er selvsagt skæv. Blandt de resterende inkluderede sygdomme er der ingen nævneværdige kønsforskelle. Figur Dødsfald i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Iskæmisk hjertesygdom Lungekræft Apopleksi KOL Alzheimers og anden demenssygdom Tyk- og endetarmskræft Nedre luftvejsinfektioner Diabetes Prostatakræft Brystkræft Mænd Kronisk leversygdom Misbrug Kvinder Astma dødsfald 18

19 Kapitel 1 Sammenfatning Tabte leveår let af tabte leveår for en person beregnes som det antal år, der mistes før alder 75. De inkluderede sygdomme er tilsammen årsag til godt tabte leveår årligt. Det ses af figur 1.1.4, at lungekræft med knap årlige tabte leveår, når tabte leveår for mænd og kvinder lægges sammen, er den sygdom, der resulterer i flest årlige tabte leveår i Danmark både totalt set, og når tallene betragtes kønsopdelt. Blandt mænd efterfølges lungekræft af iskæmisk hjertesygdom som den sygdom, der forårsager flest tabte leveår, og for kvinder er det brystkræft. Iskæmisk hjertesygdom, kronisk leversygdom og misbrug er årligt årsag til tabte leveår, tyk- og endetarmskræft, brystkræft, apopleksi, KOL og diabetes bidrager med tabte leveår årligt. Nedre luftvejsinfektioner, prostatakræft, Alzheimers og anden demenssygdom og skizofreni er årsag til mellem 650 og tabte leveår hvert år. For de inkluderede sygdomme er der totalt set flere tabte leveår blandt mænd (61.000) end blandt kvinder (43.000). Der ses endvidere markante kønsforskelle i antallet af tabte leveår for de enkelte sygdomme. Blandt mænd er der næsten fire gange så mange tabte leveår på grund af misbrug og iskæmisk hjertesygdom og mere end dobbelt så mange på grund af diabetes og kronisk leversygdom sammenlignet med kvinder. Der ses ligeledes flere tabte leveår på grund af tyk- og endetarmskræft og apopleksi blandt mænd end blandt kvinder. let af tabte leveår på grund af lungekræft, KOL og Alzheimers og anden demenssygdom fordeler sig ligeligt blandt mænd og kvinder. Figur Tabte leveår i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Lungekræft Iskæmisk hjertesygdom Kronisk leversygdom Misbrug Tyk- og endetarmskræft Brystkræft Apopleksi KOL Diabetes Nedre luftvejsinfektioner Prostatakræft Alzheimers og anden demenssygdom Mænd Kvinder tabte leveår 19

20 Kapitel 1 Sammenfatning Indlæggelser Indlæggelser er delt op efter, om det er en somatisk eller en psykiatrisk afdeling. Der er opgjort somatiske indlæggelser for alle sygdomme og psykiatriske indlæggelser for fem af de inkluderede sygdomme. Børn i alderen 0-15 år indgår for diabetes, astma, angst, misbrug, depression, skizofreni og nedre luftvejsinfektioner. Opgørelser af indlæggelser er baseret på aktionsdiagnoser specificeret i tabel Der er årligt omtrent 1,1 mio. somatiske og psykiatriske indlæggelser i Danmark, og indlæggelser på grund af de 21 udvalgte sygdomme udgør en femtedel af alle somatiske indlæggelser, mens indlæggelser på grund af de fem psykiske sygdomme udgør tre fjerdedele af alle psykiatriske indlæggelser. Det ses af figur 1.1.5, at nedre luftvejsinfektioner og iskæmisk hjertesygdom er årsag til flest årlige indlæggelser blandt de 21 sygdomme. De bidrager med henholdsvis og årlige indlæggelser, når indlæggelser for mænd og kvinder lægges sammen. Det svarer til henholdsvis 4 % og 3 % af alle somatiske indlæggelser. Artrose, misbrug, KOL, skizofreni og apopleksi er årligt årsag til indlæggelser, mens lænderygsmerter, brystkræft, tyk- og endetarmskræft, depression, diabetes, angst, lungekræft, astma og prostatakræft bidrager med indlæggelser. Kronisk leversygdom, Alzheimers og anden demenssygdom, nakkesmerter og migræne er hver årsag til mindre end indlæggelser hvert år. Skizofreni er den sygdom, der er årsag til flest psykiatriske indlæggelser. I Danmark er der stort set lige mange indlæggelser blandt mænd og kvinder, både hvad angår somatiske og psykiatriske indlæggelser. Fordelt på sygdomme ses der dog flere markante kønsforskelle. Der er omtrent dobbelt så mange indlæggelser blandt mænd sammenlignet med kvinder på grund af iskæmisk hjertesygdom, kronisk leversygdom og misbrug, mens der er betydeligt flere indlæggelser på grund af depression, migræne og artrose blandt kvinder end blandt mænd. Figur Somatiske og psykiatriske indlæggelser i Danmark på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit for Nedre luftvejsinfektioner Iskæmisk hjertesygdom Artrose Misbrug Skizofreni KOL Apopleksi Lænderygsmerter Brystkræft Depression Tyk- og endetarmskræft Diabetes Angst Lungekræft Mænd, somatiske Astma Mænd, psykiatriske Prostatakræft Kronisk leversygdom Kvinder, somatiske Alzheimers og anden demenssygdom Nakkesmerter Kvinder, psykiatriske Migræne indlæggelser 20

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Folkeskoler STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS KNUD JUEL MARTS 2012 UDARBEJDET AF STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen

Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen

FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen FOLKESUNDHED OG RISIKOFAKTORER tal på sundhed til kommunen 2006 Folkesundhed og risikofaktorer Tal på sundhed til kommunen Pjecen bygger på rapporten Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark udarbejdet

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark Risikofaktorer og folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik Brønnum-Hansen Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen Risikofaktorer Risikofaktorer og og folkesundhed folkesundhed Knud Juel Jan Sørensen Henrik

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00

SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 SKODDER SUNDHEDEN Så delt er Danmark, når det handler om sundhed Af Susanne Sayers Mette Trudsø Torsdag den 8. oktober 2015, 05:00 Del: Kortuddannede danskere lever markant kortere og er mere syge end

Læs mere

Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres

Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres Finn Diderichsen Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 100 års politisk og videnskabelig

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale

Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale Rygestop i almen praksis Kursus, internetbaseret program eller samtale en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2009; 9(2) Rygestop i almen praksis

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme?

Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? Artikel fra 'Diætisten' juni 2010 Af Svend Aage Madsen ph.d., Chefpsykolog Rigshospitalet, formand for Selskab for Mænds Sundhed Hvorfor mænds sundhed og sygdomme? En masse paradokser og en lang række

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk

Folkesundheden i København 2014 - i korte træk Folkesundheden i København 2014 - i korte træk KØBENHAVNS KOMMUNE Denne publikation er udpluk fra rapporten Folkesundheden i København 2014, og kildehenvisninger m.m. kan findes i denne. Data og fakta

Læs mere

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune

Folkesundhedsrapport 2005. for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Folkesundhedsrapport 2005 for Københavns Kommune Udarbejdet af: Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet for: Sundhedsstaben, Sundhedsforvaltningen,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA

Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA Førtidspension og psykiske lidelser blandt socialpædagoger og socialrådgivere i PKA - Statistisk analyse Maj 2008 Jørgen Møller Christiansen og Henning Hansen CASA Førtidspension og psykiske lidelser blandt

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Status for alkoholbehandlingen i Danmark

Status for alkoholbehandlingen i Danmark Status for alkoholbehandlingen i Danmark Dansk Selskab for Addiktiv Medicin 120912 Ulrik Becker Adj. Professor, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Overlæge, dr.med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital

Læs mere

Region Sjælland. Lighed i sundhed

Region Sjælland. Lighed i sundhed Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat

Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst. Fra januar 2011 til december 2012. Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Notat Udviklingen i forbruget af lægemidler mod depression og angst Fra januar 2011 til december 2012 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen

Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital. Redigeret af. Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af Ann-Dorthe Zwisler Lone Schou Lotte Vind Sørensen Rationale, arbejdsmetode og erfaringer fra Bispebjerg Hospital Redigeret af

Læs mere

Udkast til Sygedagpengeanalyse.

Udkast til Sygedagpengeanalyse. Dato: 8. oktober Sagsnr.: -8-3 Udkast til Sygedagpengeanalyse. Indledning Analysen er blevet til på baggrund af et ønske om at opnå en bedre forståelse af den gruppe af borgere, der er sygemeldte i Middelfart

Læs mere

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+

Litteraturliste,+Sundhedskonsulent+Del+I+ Emne Tema1 Hvad er sundhed sundhedsadfærd hvilke teoretiske modeller bruges ofte til at forstå sundhedsadfærdsændringer Hvad rør sig i DK lige NU? Tema 2 Dødelighed sygelighed i Danmark De store folkesygdomme

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2015 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2015 > Sæsonprogram for efterår 2015 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 22. september kl. 20.00: Tirsdag den 6. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE

SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE SUNDH SPROFIL 2013 FOR HELSINGØR KOMMUNE Uddrag af Region Hovedstadens Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Center for Sundhed og Omsorg Sundhedsprofil 2013 for Helsingør Kommune er et uddrag af

Læs mere

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2

Narkotikasituationen i Danmark 2013 : https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2013/11nov/narkotikasitdk2013emcdda.pdf 2 Målgruppe DATO: 20.april 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på misbrugsområdet. Analysen er udarbejdet til brug for Psykologkampagnen,

Læs mere

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper:

3. ALKOHOL. På baggrund af ovenstående spørgsmål inddeles forbruget i tre grupper: SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 3. ALKOHOL Sammenlignet med de andre skandinaviske lande er danskernes alkoholforbrug generelt stort, og forbruget har været nogenlunde konstant siden 1970

Læs mere

Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen?

Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen? Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen? Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere