Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran

Transkript

1 Afprøvning af svampemidler til forebyggelse af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran Iben Margrete Thomsen Skov & Landskab (KU) Paul Christensen PC-Consult PAF Projekt nr

2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund Ædelgran-gederamsrust Livscyklus Symptomer Varsling Klimaanalyse Den første klimaanalyse De afgørende vejrforhold Sporekast Poseforsøg Fastsættelse af smittedato Juletræsdyrkerens varsling for egne kulturer Smitteforsøg Materiale og metode Smitteforsøg resultater Angreb i forhold til udspring Angreb i forhold til dato og skudtype Angreb i forhold til genetik Fungicidforsøg Materiale og metode Fungicidforsøg resultater Skader Angreb af ædelgran-gederamsrust Andre forhold Konklusion Litteratur Resume Angreb af ædelgran-gederamsrust kan forudses ud fra vejrforhold og udspringsgrad. Sporekast finder sted ved første større regnvejr, dvs. mere end 1 mm nedbør, efter 1. maj eller efter en temperatursum på 5 C. Infektion finder kun sted på brudte knopper og specielt fra det penselformede stadie og frem. Tidligt udspringende nordmannsgran har større risiko for angreb, mens der tilsyneladende ikke er andre sammenhænge med træernes genetik. Der er fundet en svag indikation for, at svampemidlerne Amistar og Bumper 25 EC forebygger angreb af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran. Svampeangrebet i forsøgene var dog for beskedent til, at der kan siges noget sikkert om evt. forskelle mellem midler eller doseringer. Der blev fundet sikre sprøjteskader på nålene efter oversprøjtning med Bumper 25 EC. Skaderne optrådte ved alle doseringer på nogle få træer i hver parcel. Der blev ikke observeret skader efter sprøjtning med Amistar, bortset fra forsøget med kunstig smitte i poser. Der er med resultaterne fra dette projekt skabt forudsætninger for afprøvning af andre fungicider mod angreb af ædelgran-gederamsrust i nordmannsgran. Vi kan nu forudse det præcise angrebstidspunkt, og vi kender det mest modtagelige stadie af udspringet, så nu mangler der at finde, teste og få godkendt et eller flere velegnede midler. 2

3 1 Baggrund Dette projekt opstod på baggrund af en bacheloropgave (Drachmann 24), som viste, at det var muligt at forudsige sporekast af ædelgran-gederamsrust ud fra vejrmæssige forhold ((Drachmann & Thomsen 25). Formålet med pilotprojektet var dels at afklare, om de forudsagte betingelser holdt stik, og dels at afprøve svampemidler med henblik på både risikoen for svidningskader på nordmannsgran og effekten overfor ædelgran-gederamsrust. I løbet af projektet blev det klart, at det var nødvendigt og muligt at få følgende forhold afprøvet: I hvilket stadie af nordmannsgranens udspring var nålene mest modtagelige for smitte. En metode til kunstig smitte af nåle, således at effektivitetsforsøg med fungicider kunne udføres uafhængigt af forekomst af naturlig smitte på forsøgsarealerne Om modtageligheden af ædelgran-gederamsrust var genetisk betinget. Risiko for svidning af nåle ved fungicid behandling under udspring, herunder forskel betinget af udspringsgrad. Tendenser mht. effektivitet af fungicider (dog kun i mindre grad da sporekast fandt sted inden forsøgstræernes udspring). Denne rapport beskriver den nuværende viden om ædelgran-gederamsrust, de anlagte forsøg og resultaterne af projektet. Projektresultaterne er desuden formidlet på PAF temadage i foråret, i en artikel i Nåledrys samt videnblade i Skov & Landskabs Videntjeneste for Pyntegrønt. Desuden vil de blive fremlagt på Langesømessen, på den internationale CTRE juletræskonference, som afholdes i Danmark i august 27, samt for svampedelens vedkommende i en international artikel (i samarbejde med Ulrik Bräuner Nielsen). 2 Ædelgran-gederamsrust Ædelgran-gederamsrust (Pucciniastrum epilobii) er en rustsvamp, som værtskifter mellem visse Abies arter og urter. De kraftigste angreb af svampen ses typisk efter stormfald og kvasafbrænding, idet de urteagtige værter begunstiges af en stor frigørelse af kvælstof. Denne type rustsvampe kræver tilstedeværelse af begge værter for at fuldføre sin livscyklus. De normale værter for rustsvampen er almindelig ædelgran (Abies alba) og gederams (Chamaenerion angustifolium), typisk i kulturer af ædelgran. Arter af dueurt (Epilobium sp.) kan i teorien også være værter, men i Danmark er gederams den væsentligste kilde til smitte. Ædelgran-gederamsrust kan også angribe nordmannsgran (A. nordmanniana) og bornmüllergran (A. bornmuelleriana), mens nobilis (A. procera) synes resistent. Af de øvrige nordamerikanske ædelgranarter angives A. balsamea og A. lasiocarpa som modtagelige, men også A. amabilis og A. grandis nævnes som værter. Ædelgran-gederamsrust har normalt ingen særlig betydning for dyrkning af alm. ædelgran, da planterne ikke dør, men blot sættes tilbage i vækst. I visse år optræder der imidlertid angreb i nordmannsgran. Svampen inficerer årsskuddets nåle, som bliver misfarvede, deforme og senere falder af. Omfattende nåletab i salgsklare juletræer af nordmannsgran og bornmüllergran kan medføre alvorlige økonomiske tab, da træerne kan være uanvendelige som juletræer de følgende to år eller mere. 2.1 Livscyklus Værtskiftende rustsvampe har en kompliceret livscyklus med 5 forskellige sporetyper og to værtskifter (figur 1). Ædelgran-gederamsrust starter sin livscyklus i maj med at inficere nålene på de nyudsprungne skud hos ædelgran eller nordmannsgran. Bemærk at kun nåle på de nye årsskud angribes. Smitten kommer fra gamle, visne gederamsblade i nærheden. Sporekast udløses af regn (se nedenfor). 3

4 værtskifte til ædelgran basidiesporer på visne blade infektion af nåle spermatier på nåle maj maj skålrustsporer på nåle juni juli værtskifte til gederams/dueurt august infektion af blade sommersporer på blade (opformering på gederams) infektion af blade vintersporer (overvintring) vinter efterår begyndende vintersporedannelse på blade Figur 1 Livscyklus for en værtskiftende rustsvamp som ædelgran-gederamsrust. De fem sporetyper er: spermatier, skålrustsporer i æcidier, sommersporer i uredier og telier med vintersporer, som spirer med basidiesporer. De to skråstreger angiver tidspunktet for værtskifte. Basidiesporene, som smitter nålene, kan ikke flyve ret langt. Derfor udgør gederams i spor og mellem træerne i kulturen den største smittefare (figur 2). Større bestande af gederams helt op til 5 meter fra kulturen kan dog også give anledning til angreb. 1-2 uger efter infektionen danner svampen sin første sporetype (spermatier), som ikke kan smitte. Spermatierne ses som en glinsende dråbe på nålenes underside. De dannes i en sukkerholdig væske, som med sin duft tiltrækker insekter. Herved bliver sporerne spredt, hvilket sikrer befrugtningen af svampen. Herefter kan svampen udvikle sin næste sporetype, som er det karakteristiske skålruststadium. Det ses som to iøjnefaldende rækker af hvide, rørformede, millimeterlange sporehuse (æcidier) på nålenes underside (figur 3). Fra midten af juni frigøres store mængder orangegule sporer fra de hvide æcidier (figur 4). Disse sporer kan ikke smitte ædelgran, men kun gederamsblade. Svampen har hermed afsluttet sin aktivitet på ædelgran eller nordmannsgran. De misfarvede, skæve nåle med svampens hvide sporehuse falder af i sensommeren. Kort tid efter infektionen af gederams dannes de karakteristiske gule sporelejer (uredier) på bladene (figur 5). De såkaldte sommersporer vil geninficere gederams, hvilket betyder, at svampen opformeres i stort omfang hele sommeren. I sensommeren (aug.-sept.) starter dannelsen af vintersporerne, idet uredierne omdannes til en ny type sporelejer kaldet telier. Disse ses om efteråret som rødbrune puder på de visne blade af gederams. Dette stadie udgør svampens overvintring. Næste forår, i maj, dannes den sidste type sporer som et fint lysegråt lag ovenpå telierne. Basidiesporerne spredes med vinden fra de visne gederamsblade på jorden eller grenene (figur 6) til de nyudsprungne skud af ædelgran. Hermed er rustsvampens livcyklus gennemført. 4

5 2.2 Symptomer Hos ædelgran er de første symptomer små, gulgrønne pletter på angrebne nåle, sammen med den sødlige duft fra spermatierne. Hver plet svarer til én infektion. Ofte bemærkes disse tidlige kendetegn ikke. Først når nålene bliver tydeligt gule og røde (figur 7), og de hvide rør ses på undersiden (figur 3), opdager de fleste dyrkere angrebet. Efterfølgende falder nåle med mange æcidier af, og det eneste spor efter svampen er tyndnålede skud. På gederams er de gule sporelejer på bladenes underside tydelige hele sommeren. På bladoversiden ses angrebet som lyse misfarvninger. Derimod kræver det en lup samt kendskab til svampens udseende at erkende angrebet uden for vækstsæsonen. Angreb af ædelgran-gederamsrust kan ikke forveksles med andre skader, hvis æcidierne er til stede. I sensommeren, når nålene er faldet af, kan skaden forveksles med røde nåle. Figur 2 Gederams mellem nordmannsgran er en kilde til smitte med ædelgran-gederamsrust. Jo tættere på træerne des større risiko for angreb. Foto: 15. juli 25. I.M. Thomsen. Figur 3 Skålruststadium på undersiden af nåle i juni. De gule æcidiesporer ses tydeligt overalt på nåle og skudakser. Æcidiesporerne kan ikke smitte ædelgran men kun gederams. Foto J. Koch. Figur 4 Den grønne gren (pil) fik pose bundet på den 15. maj, hvor alle knopper var i fuldt udspring, dvs. knopskæl var kastet, skuddet penselagtigt og nålene let spredte. Smitten skete d. 19. maj 26 efter en front med regn passerede landet. Hele træet blev stærkt angrebet og var totalt gulfarvet midt i juni undtagen de skud, som var beskyttet af posen. Fungicidbehandling af træet d. 19. maj ville svare til en pose. Bemærk de nye gederamsplanter ude til venstre, deres blade smittes nu af de gule sporer fra nålene. Foto: 16. juni 26. I.M. Thomsen. 5

6 Figur 5 Sommersporer dannes i små, gule sporelejer på undersiden af gederamsblade. Foto J. Koch. Figur 6 Visne stilke og blade af gederams i det tidlige forår. Ædelgran-gederamsrust sporer herfra har ikke langt hen til de nyudsprungne nordmannsgranskud. Foto I.M. Thomsen. Figur 7 Angrebne nåle bliver efterhånden røde og falder af. Foto P. Christensen. 3 Varsling En rustsvamp har en meget specifik livscyklus ofte tilpasset to værter samt nødvendigt værtsskifte for svampens overlevelse (se afsnit 2.1). Et værtsskifte sker ved sporekast. En rustvamps sporulering skal derfor være tilpasset præcist det tidspunkt, hvor værtsplanten er mest modtagelig for en infektion. I Danmark er det erfaringsmæssigt under knopbrydning, at ædelgran og nordmannsgran er mest modtagelige for angreb af ædelgran-gederamsrust (Koch, 1989). Det har indtil nu ikke været klart, hvor tidligt i udspringet, nordmannsgran er sårbar overfor angreb, og hvor langt hen i skudstrækningen nålene kan inficeres (se afsnit 4). 6

7 Sammenfald mellem angreb af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran og klimatiske betingelser, i form af temperatur og nedbør, blev undersøgt for danske forhold i et bachelorprojekt (Drachmann, 24). Resultaterne af projektet og efterfølgende analyser gav basis for en teori om, hvornår der kan forventes angreb (Drachmann & Thomsen, 24). Hypotesen blev bekræftet i indeværende projekt. Eneste mulige bekæmpelse af ædelgran-gederamsrust er i øjeblikket at fjerne gederams på arealet året før. Hvis man kan varsle angreb, vil det være muligt at bruge forebyggende sprøjtning med et fungicid (se afsnit 5). 3.1 Klimaanalyse Klimaanalysens formål var at finde klimaforskelle på år med stor udbredelse af ædelgrangederamsrust på nordmannsgran sammenlignet med år, hvor symptomerne ikke er indberettet (tabel 1). Klimaanalysen blev baseret på temperatur- og nedbørsdata fra DMIs stationer i København, samt på oplysninger om angreb i arkivmateriale på Institut for Plantebiologi (KVL) fra , fra tidligere KVL lektor Jørgen Kochs optegnelser om forespørgsler , fra Paul Christensens observationer af angreb (198-26) og egne optegnelser om forespørgsler om ædelgran-gederamsrust ( ). I data fra KVL var der i 195 erne og 196 erne hovedsageligt forespørgsler om angreb af ædelgran-gederamsrust på alm. ædelgran. Fra var der henvendelser om både alm. ædelgran og nordmannsgran, specielt i Efter 1982 var der næsten udelukkende indberetninger om angreb i nordmannsgran. Dette afspejler formentlig den øgede økonomiske betydning af nordmannsgran. Tabel 1 Angreb af ædelgran-gederamsrust i nordmannsgran blev vurderet ud fra forespørgsler og observationer, og årene fra kan opdeles i tre grupper. År med udbredte angreb 1971, 1972, 1973, 1984, 1987, 1988, 1991, 1993, 1994, 2, 23 År med lokale angreb 1974, 1976, 1977, 1979, 1981, 1985, 1995, 1996, 21, 22, 24, 25, 26 År uden angreb 197, 1975, 1978, 198, 1982, 1983, 1986, 1989, 199, 1992, 1997, 1998, Den første klimaanalyse Temperaturen har indflydelse på mange organismers livscyklus, hvilket er mest kendt for insekter. Det blev antaget, at temperatur også er en væsentlig faktor for nordmannsgrans udspring og ædelgran-gederamsrusts sporekast. Der blev valgt en varmesum på ca. 5 ºC, regnet fra 1. marts. Denne grænse nås typisk mellem d. 12. maj og d. 4. juni, hvilket passer rimeligt med nordmannsgrans skudstrækning. Ved sammenligning med en modelberegning baseret på klimadata fra et andet af Skov & Landskabs forsøg, var der en glimrende overensstemmelse med deres forudsigelse af nordmannsgrans udspring ud fra en varmesum på 585 ºC, regnet fra 1. februar og baseret på temperaturer over 4,6 ºC (Pedersen & Christensen 27). I denne model blev den gennemsnitlige udspringsdato beregnet til d. 7. juni, og forskellen mellem tidligst og senest udspringende træ var ca. 25 dage. I 26 var nordmannsgranernes gennemsnitlige udspring på forsøgsarealet d. 6. juni, dvs. længe efter svampens sporekast d. 19. maj. Tidligere proveniensforsøg med nordmannsgran har også vist, at der er knap 3 ugers forskel på udspringstidspunktet mellem de tidligst og senest udspringende provenienser (Christensen & Madsen 1995, Nielsen & Madsen 1998). Der er tillige meget stor variation inden for provenienserne. Det betyder, at ædelgran-gederamsrust måske angriber tidligt udspringende træer eller provenienser det ene år og andre år dem med et senere udspring. Der var ingen forskel i absolutte temperaturer eller akkumulerede temperaturer (varmesum) for år Angrebsåret 1993 er et af de få år, hvor vi har information om nordmannsgrans udspring. Knop- 7

8 brydning i et proveniensforsøg skete omkring d. 11. maj, idet knopbrydning sættes som 3 på Langlets skala, og den gennemsnitlige Langlet score d var på 2.47, med variation fra 1.3 til 3.71 (Madsen & Christensen 1994). Varmesum = 5º C blev passeret d. 16. maj. Første nedbør af en vis størrelse faldt 7 dage efter (23. maj). Maj måned var generelt tør specielt i Nordsjælland, men der faldt mere regn i Jylland og på Fyn, hvorfra indberetninger om angreb kom. Klimaanalysen endte med følgende teori (figur 8): Nedbør inden 8 dage, efter at en varmesum på 5 ºC er nået, fører til angreb af ædelgrangederamsrust på nordmannsgran. Antallet af arealer med angreb synes klart størst, hvor nedbøren falder indenfor de første 2 dage efter varmesum = 5 ºC. Nogle år uden registrerede angreb falder indenfor grænsen på 8 dage (1975, 1981 og 1986). Dette kan skyldes, at der tilfældigvis ikke har været forespørgsler eller observationer. For 1975 og 1981 er der dog indberetninger om angreb i alm. ædelgran, hvilket tyder på, at sporekast skete før nordmannsgrans udspring Dage til nedbør År Lokale angreb Udbredte angreb Ingen registrerede angreb Figur 8 Antal dage fra varmesum =5 til den første nedbør faldt. I alle år med større eller mindre angreb regnede det senest 8 dage efter, at varmesummen var opnået. For år med mange indberetninger om angreb af ædelgran-gederamsrust (f.eks og 1988), faldt regnen inden for 2 dage efter varmesum = er udenfor skalaen på y-aksen (51 dage) De afgørende vejrforhold Den første hypotese var ikke tilfredsstillende, og derfor blev der arbejdet videre med sagen. Vi kom frem til, at det tilsyneladende er kraftig nedbør efter en periode med tørke, som er mest afgørende. Hvis man sammenligner angrebsår med ikke-angrebsår, er det tydeligt, at næsten alle angrebsår har en tør periode i de første to uger af maj. Omfattende regn (> 1 mm) optræder tidligst omkring d. 15. maj, men oftest ca. en uge senere (figur 9). I ikke-angrebsår falder de store regnmængder i de første 14 dage af maj, altså før nordmannsgrans udspring. I nogle år regner det slet ikke i hele maj (199, 1992), eller i hvert fald under 1 mm (1978, 198). 8

9 7-jun 4-jun 1-jun Sandsynlig dato for sporekast 29-maj 26-maj 23-maj 2-maj 17-maj 14-maj 11-maj 8-maj 5-maj 2-maj 29-apr 26-apr Kraftige angreb Ingen angreb Få eller lokale angreb 1987 Figur 9 Tidspunktet for, hvornår ædelgran-gederamsrust kaster sine sporer, er valgt ud fra den første kraftige nedbør efter 1. maj. Datoen er baseret på regn i de foregående 24 timer opgjort kl. 8 morgen. I forår, som er meget lune (199) eller tørre (1992), kan den afgørende regn også være i slutningen af april. I de fleste af årene med udbredt angreb i nordmannsgran falder dato for første kraftige nedbør i sidste halvdel af maj, mens regn inden 15. maj er typisk for år uden angreb i nordmannsgran. I de tre år markeret med en cirkel er tidspunktet for sporekast bekræftet eksperimentelt. Dato for 27 er indsat, selvom angrebets omfang endnu ikke er kendt. I Nord- og Vestjylland faldt regnen mere spredt i første halvdel af maj 27, mens de øvrige regioner fik mm regn i de 24 timer før d. 16. maj kl. 8. For ædelgran-gederamsrust i Danmark kan det konkluderes, at hvis der kommer kraftig regn i første halvdel af maj, ses angreb fortrinsvis i alm. ædelgran. Hvis regnen falder i midten af maj, ses angreb også i Abies bornmuelleriana og meget tidligt udspringende nordmannsgran. Udebliver regnen indtil sidst i maj, kommer stadig flere nordmannsgraner i farezonen. Omfattende smitte af nordmannsgran udløses således af: Tørke i første halvdel af maj. Kraftige regnvejr (>1 mm) efter ca. 15. maj (forudsat udsprungne skud). Jo længere periode uden regn i maj måned, des større risiko er der for, at nordmannsgran er udsprunget, når sporekast finder sted. Forsøg med at beskytte udsprungne skud med poser eller sprøjtemidler har bekræftet hypotesen (afsnit 3.2 og tabel 2). Konklusionen blev, at angreb af ædelgran-gederamsrust på nordmannsgran kun optræder de år, hvor svampens sporekast finder sted i sidste halvdel af maj. Det nøjagtige tidspunkt for smitte kan udpeges med stor sikkerhed. Resultaterne danner udgangspunkt for, at juletræsdyrkeren ret præcist kan forudsige risikoen for angreb af ædelgran-gederamsrust i sine nordmannsgrankulturer (afsnit 3.3 og tabel 3)

10 3.2 Sporekast Rustsvampene P. goeppertianum og Uredinopsis americana er fra samme familie som ædelgrangederamsrust. Amerikanske forsøg har for disse svampe vist klare sammenfald mellem udspringstidspunkt for Abies-arten og angrebets omfang (Van Sickle 1975, 1977; Mazzola & Bergdahl 1989). Omkring tidspunktet for svampens sporekast (og dermed infektion af nålene) var der klar sammenhæng mellem nedbør og antal af kastede sporer. Jo mere regn, des flere sporer i luften bagefter. Dette skyldes formentlig, at der nok skal en vis regnmængde til, før ædelgrangederamsrust kaster sporer. For det første skal de visne gederamsblade med svampen blive fugtige, så regnen skal altså nå ned til jordbunden. For det andet skal der formentlig være en vis luftfugtighed i 1-2 dage efter regnen. Forsøgene viste desuden, at næsten alle sporerne blev kastet på én gang. Tidspunktet for kraftige infektioner kunne variere fra år til år og sted til sted. Det tyder altså på, at infektion typisk finder sted som én samlet begivenhed i løbet af ganske få døgn eller endda timer. Tidligere lektor ved KVL, J. Koch udførte i 1972 og 1973 nogle forsøg med ædelgran-gederamsrust på ædelgran (upublicerede data). Smittetidspunktet blev fastlagt ved at binde poser om skud på træerne. Det samme forsøg blev gentaget i dette projekt Poseforsøg Fastsættelse af smittetidspunkt med poseforsøg blev udført på et areal ved Statsskovenes Planteavlsstation i Humlebæk, hvor der er et areal med nordmannsgran og en stor bestand af gederams. Der var tidligere set angreb af ædelgran-gederamsrust på arealet (figur 2). Et antal træer blev udvalgt og 4 skud i 3. eller 4. grenkrans blev mærket af. Fra starten af maj blev der hver uge bundet en pose omkring et skud og samtidig blev udspringsgraden noteret (se tabel 5 i afsnit 4). Lige inden det forventede sporekast fandt sted, blev der udvalgt nogle ekstra træer, som var sprunget ud, idet kun få af de på forhånd udvalgte træer var brudt. På de ekstra træer blev to skud udvalgt, som var lige langt fremme i udspringet. Begge skud blev afmærket med sløjfeetiket, og det ene fik pose på. Poserne var venligst udlånt af Arboretet, som bruger dem til kontrolleret bestøvning. De hvide poser har en lille rude på undersiden af posen, så man kan følge udspringets forløb (figur 12). Knopper i poser fik accelereret deres udspring, fordi der kommer højere luftfugtighed og temperatur inde i posen. Ofte blev skuddene bugtede eller deforme, fordi der ikke var plads nok. I midten af juni blev poserne pillet af, og skuddene blev scoret for angreb af ædelgran-gederamsrust ud fra tilstedeværelse af svampens æcidier Fastsættelse af smittedato Princippet for fastsættelse af datoen for sporekast og dermed smitte er, at skud, som har fået poser på inden sporekast, ikke er blevet inficeret, mens der vil være æcidier på skud, som har fået poser på efter sporekast. Figur 1 viser forløbet i forsøget i Humlebæk i relation til nedbør og posepåsætning. Skud, som ikke var sprunget ud d. 19. maj 27, fik ingen æcidier. Skud, der var sprunget ud, men havde fået pose på inden 19. maj 27, fik heller ingen æcidier. Skud, som var sprunget ud d. 19. maj 27 og ikke fik pose på, havde angreb af ædelgran-gederamsrust (figur 4). 1

11 12 Sporekast 1 pose mm regn inden kl pose pose pose pose 2 1. maj 2. maj 3. maj 4. maj 5. maj 6. maj 7. maj 8. maj 9. maj 1. maj 11. maj 12. maj 13. maj 14. maj 15. maj 16. maj 17. maj 18. maj 19. maj 2. maj 21. maj 22. maj 23. maj 24. maj 25. maj 26. maj 27. maj 28. maj 29. maj 3. maj 31. maj Figur 1 I Nordsjælland, hvor forsøget fandt sted, faldt den første kraftige nedbør efter 1. maj d , idet nedbørtal hos DMI viser regn i de foregående 24 timer opgjort kl. 8 morgen. Smitten fandt derfor sted d. 19. maj. Kun kviste, som var udsprungne d. 15. maj, fik angreb, medmindre der var sat pose om grenen senest d. 15. maj (se figur 4). I 1972 blev alm. ædelgran kraftigt angrebet, og smitten skete mellem 15. og 23. maj. Tidligt udspringende nordmannsgran blev også angrebet, dvs. hvis nålene var blottede. Det var lunt, tørt og solrigt de første 14 dage af maj. D. 17. maj 1972 var der en temperatursum på 435ºC, og det regnede hele dagen (3 mm). Koch udførte forebyggende sprøjtning af alm. ædelgran d. 18. maj, hvilket gav gode resultater. Smitten må altså være sket d. 18. maj pga. regnen dagen før. I 1973 skete smitten efter d. 23. maj ud fra Kochs poseforsøg, og nordmannsgran blev angrebet i større omfang. Omkring d. 24. maj 1973 regnede det over 15 mm. Indtil da var der kun kommet begrænset nedbør siden d. 9. maj (under 3 mm). Varmesummen var 499ºC d. 25. maj, og hele maj var varm. Smitten er formentlig sket d. 25. maj (tabel 2). Tabel 2 Ved at binde poser om udsprungne skud på bestemte datoer og se på hvilket skud, som blev angrebet af ædelgran-gederamsrust, kan smittetidspunktet fastlægges ret præcist. Forebyggende sprøjtning af alm. ædelgran d. 18. maj 1972 hindrede angreb, hvilket fastlagde datoen helt entydigt til dagen efter den første kraftige nedbør. Forsøg i blev udført af J. Koch (upubl. data), og i disse to år var der også angreb i nordmannsgran (se figur 9). Forsøgsår Træart Smitteperiode Nedbør Mængde Smittedato 1972 Ædelgran maj 17. maj 3 mm 18. maj 1973 Ædelgran maj 24. maj 15 mm 25. maj 26 Nordmannsgran maj 18. maj 11 mm 19. maj Forsøgene i dette projekt bekræftede de amerikanske observationer. Omkring ædelgrangederamsrusts sporekast kan følgende konklusioner opstilles : Tidspunktet for smitte varierer fra år til år. Kraftig nedbør er den udløsende faktor for sporekast (og dermed smitte). Jo mere regn, des flere sporer i luften det følgende døgn. 11

12 Under optimale betingelser bliver næsten alle sporerne kastet på én gang, men mindre sporekast kan forekomme efterfølgende. 3.3 Juletræsdyrkerens varsling for egne kulturer Vil man afgøre risikoen for angreb af ædelgran-gederamsrust i en nordmannsgrankultur i et givet år, går man ud til arealet på dagen for det første kraftige regnvejr i maj og svarer på spørgsmålene i tabel 2. Der er altså tre forudsætninger, som skal være opfyldt, før nordmannsgran angribes: gederams i kulturen, kraftig regn og udsprungne træer. Hvis blot én af disse faktorer ikke er til stede, behøver man ikke bekymre sig om ædelgrangederamsrust i sine juletræer. Bekæmpelse af gederams fjerner den ene af faktorerne, mens sent udsprungne nordmannsgran mindsker risikoen. Skemaet kan bruges ved behovsbestemt forebyggelse med fungicider på nålene, hvis der fremover er godkendte midler til rådighed. Tabel 3 Afklaring af risiko for angreb af ædelgran-gederamsrust i nordmannsgran. Svaret på, om forudsigelsen var rigtig, kommer i juli, når de hvide rør ses på nålene. Gederams på NEJ Ingen angreb kulturarealet eller tæt ved? JA Jo senere i maj regnen kommer, des større risiko for at nordmannsgran er i det modtagelige stadie. Over 1 mm regn inden 15. maj? Det er nemmest at svare på dette om sommeren (året før), men de visne stilke af gederams kan ses hele vinteren. JA NEJ Ved første kraftige regn efter 15. maj : Ingen angreb Er nordmannsgran sprunget ud? NEJ Ingen angreb JA ANGREB 4 Smitteforsøg Forsøg med kunstig smitte af nordmannsgran blev udført med tre formål. For det første for at teste om der var en sammenhæng mellem udspringsgrad og angrebsgrad, herunder at fastlægge hvilket stadie af udspringet der var mest modtageligt. For det andet for at afprøve om kunstig infektion overhovedet var muligt i stor skala, idet der ikke fandtes en afprøvet, publiceret metode. Hvis kunstig smitte var en succes, kan metoden bruges ved fungicidforsøg. Endelig var der mulighed for at teste om modtagelighed for angreb var afhængig af træernes genetik, idet forsøget blev udført i et plustræ-afkom forsøg (Hansen & Nielsen 2, Nielsen & Hansen 22). 4.1 Materiale og metode I plustræ-afkom forsøget på Arboretet i Hørsholm blev udvalgt 9 familier med 28 træer i hver familie. De udvalgte familier repræsenterede både tidligt og sent udspringende afkom. Som reference blev der valgt 28 Ambrolauri nordmannsgraner. Der var 7 blokke i forsøget, og de 28 træer var fordelt med 4 træer i hver blok. Træerne var mellem,5 og 3 meter høje. Hvert af de 28 træer fik sit eget nummer. På hvert træ blev der afmærket grene i 4. grenkrans, på meget små træer dog i 2. eller 3. grenkrans. Hver gren blev afmærket med en juletræsetiket i en bestemt farve svarende til en behandlingsdato. Der blev sat poser på 4 gange. Næsten alle træer fik sat poser på første gang og sidste gang, mens de fleste træer fik sat poser på ved enten 2. eller 3. behandling, alt efter hvor langt fremme de var i udspringet (tabel 4). Mange træer var nemlig uventet langsomme i udspringet, og det var mere tidskrævende at sætte poser på end forudset. Dette betød, at de to midterste behandlingsdatoer blev slået sammen til en enkelt behandling, sådan forstået at de træer, som ikke fik pose på ved 2. behandling fik pose på ved 3. behandling, forudsat at de var længere fremme end ved 1. behandling. 12

13 Tabel 4 Oversigt over påsætning af poser i smitteforsøg i plustræafkom forsøget på Arboretet. Behandling nr Etiket farve Dato Træer som fik poser på 1 hvid 2 rød 15. maj nr 1-73 nr 8-88 nr maj nr nr nr maj nr maj nr nr nr maj nr nr 232 nr blå 3. juni IKKE nr 1-12 visse nr fra orange 6. juni nr 1-28 undtagen nr 4, 17, 94, 19, 248, 275 Gederamsblade blev indsamlet i marts måned og opbevaret i kølerum ved 5 C. Alle indsamlede blade blev sorteret under mikroskop, så der med sikkerhed var teliosporehobe af ædelgrangederamsrust på. Dagen før de skulle bruges, blev bladene taget ud af kølerum og lagt i petriskåle med fugtigt filtrerpapir og sprayet med vand. Større blade blev delt i flere stykker. Petriskålene stod ved stuetemperatur i 3-4 timer. Hvert bladstykke blev sat fast med malertape inde i posen på den side, som skulle vende opad ved påsætning. På undersiden af posen er der en flap og et stykke plast, så man kan se ind i posen udefra. Efter påklæbning af bladstykke blev det sprayet med vand inden i og uden på posen. Poserne blev bundtet med 25 stk i hvert bundt og lå natten over ved stuetemperatur. På lange og kraftige skud blev kun et hold knopper eller nyudsprungne skud omsluttet. På små og korte grene kunne op til 3 skudsystemer komme ind i posen, dvs. endeskud og to sidekviste. Knopper / skud blev sprayet med vand. Skudaksen inde bag de knopper eller skud, som skulle omsluttes af posen, blev omviklet med vat. Posen blev åbnet og forsigtigt trukket ind over skuddet, så bladstykket med gederamsrust sad lige over knopper / nyudsprungne skud (figur 11). Før påsætning af pose på et skud blev knoppernes udspringsgrad noteret efter skalaen i tabel 5. Hvis der var forskel på de enkelte knoppers udspring, blev de noteret hver for sig. Vurdering af udspringsgrad (UG) tog udgangspunkt i Langlet skalaen, men da denne ikke havde nok niveauer, specielt i de sene stadier af udspringet, blev der lavet en mere detaljeret skala, hvor udspringsgrad 3 faktisk svarer til Langlet 5. 13

14 Figur 11 Skud med poser, hvori der sad gederamsblade med ædelgran-gederamsrust. Tabel 5 Skala for opgørelse af udspringsgrad i forsøg med kunstig smitte, samt i poseforsøg i Humlebæk. 1 Knopper svulmer men intet grønt 1,5 Svag farveændring hos knopper 2 Grønlig knopfarve men hinde ubrudt 2,5 knop lige brudt, knopskæl på, men grøn ring Knop penselagtig, grøn men ikke strakt ret meget, nåle ikke eller svagt udfoldede, 3 knopskæl kastet, men ofte sidder rester af knopskæl som en lille kalot 3,5 Knop penselagtig og 1-2 cm lang, nåle let udfoldede 4 Knop i strækning og nåle foldet ud, skud under 5 cm langt 4,5 Knop i strækning og nåle foldet ud, skud omkring 5 cm langt 5 Strækning i gang, skud over 5 cm langt, nåle fuld udfoldede Poserne blev siddende omkring skuddene i hele forsøgsperioden. Fordelen ved dette var, at der ikke var risiko for naturlig smitte fra omgivelserne, og det var mindre arbejdskrævende. Ulempen var, at der var risiko for, at svampen kastede sporer på et senere tidspunkt og ikke kun lige efter påsætning af posen. Dette problem viste sig ved, at der kom angreb på knopper, som slet ikke var udsprungne, da poserne blev sat på. Poserne blev fjernet d. 29. juni, hvor de første æcidier var kommet frem. Alle skud blev scoret for tilstedeværelse af æcidier efter skalaen i tabel 6. Hvert skud blev scoret for sig, idet der typisk var forskel på antal angrebne nåle. Alle skud havde en endeknop og højre og venstre sideknop, bortset fra nogle få tilfælde, hvor knoppen ikke var brudt, eller skuddet var knækket. Ofte var der også en tungeknop, og i nogle tilfælde blev sidegrene længere inde på 26 årsskuddet vurderet, da de ofte var længere fremme i udspringet. Der blev udregnet en gennemsnitlig udspringsgrad og en gennemsnitlig angrebsgrad for de 3 eller 4 skud (endeknop, sideknopper og evt. tungknop) i hvert skud. Statistisk analyse af data blev udført af seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, som også har hjulpet fortolkningen af resultaterne i de næst afsnit. 14

15 Tabel 6 Skala for opgørelse af angrebsgrad (AG) i forsøg med kunstig smitte, samt i poseforsøg i Humlebæk. Kun angrebsgrad 4 vil formentlig være økonomisk betydende, dvs. give synlige skader som kan deklassere juletræet. Ingen æcidier 1 1 nål med æcidier 2 Æcidier på få nåle (2-5) 3 Æcidier på flere nåle (5-1) 4 Æcidier på mange nåle (> 1 nåle) 4.2 Smitteforsøg resultater Forsøget viste, at metoden med kunstig smitte med gederamsblade i poser var brugbar, idet der var en høj succesrate mht. at få gederamsbladene til at sporulere og fremkalde infektion. Der er dog stadig brug for en vis finpudsning af metoden, og det må anses som optimalt at fjerne posen 2-3 dage efter påsætning (se også afsnit 5.2.1). De optimale forhold for svampen i posen kan nemlig give risiko for, at der kommer flere sporekast, eller at sporene fra først sporulering overlever i posen, indtil knopperne er sprunget ud. Resultaterne fra dette forsøg giver endvidere god mulighed for at optimere smitten til det stadie, hvor nålene er mest modtagelige. Dette vil være til nytte i fremtidige fungicidforsøg Angreb i forhold til udspring Smitteforsøget viste klart, at jo mere udsprungne knopperne er, des kraftigere bliver angrebet (figur 12). Dette er logisk nok, idet nålene skal være blottede, for at rustsvampens sporer kan lande på den og inficere dem. Modtageligheden for infektion stiger med udspringsgrad, indtil strækningsvæksten begynder. Herefter synes modtageligheden at være den samme. Dog må det påpeges, at der ikke var ret mange skud, som nåede at strække sig, så UG 4 og UG 5 er svagere repræsenteret end de tidligere stadier. Således var der knap 1.7 knopper, som blev bedømt til UG 1-1,5, 1.25 knopper i UG 2-3,5, men kun lidt under 4 knopper, som kom i kategori 4-5. Når der kan forekomme smitte på knopper i stadium 1-2, hvor nålene stadig er beskyttede af hinden under knopskæl, skyldes det formentlig, at infektionen har fundet sted flere dage efter påsætning af posen. Denne blev nemlig som nævnt ovenfor siddende i hele forsøgsperioden, og udspringet blev accelereret inde i poserne. Så hvis der stadig har været spiredygtige sporer tilbage, når knoppen brød, eller svampen har smidt lidt sporer på et senere tidspunkt, har angrebet fundet sted der. Maksimum infektion finder sted på skud, hvor knopskæl er kastet, skuddet er penselagtigt og nålene let spredte (figur 13). Det vil altså være skud på dette og senere stadier, hvor der vil være mest at vinde ved en forebyggende fungicidbehandling. Desværre er det også dette stadie, hvor skuddene er mest følsomme overfor en fungicidsprøjtning (se afsnit 5.2.1). Omfanget af angreb i forsøget var i gennemsnit ganske beskedent. Ud af 3.3 bedømte skud (sidegrene ikke medtaget) var der kun 174 ende-, tunge- eller sideskud, som fik bedømmelsen 4 (mange angrebne nåle). Dvs. ca. 5% af skuddene var angrebne af ædelgran-gederamsrust i et omgang, som gav betydende skader. 15

16 1,4 1,2 Gennemsnitlig angrebsgrad 1,,8,6,4,2,,5 1, 1,5 2, 2,5 3, 3,5 4, 4,5 5, 5,5 Gennemsnitlig udspringsgrad Figur 12 Sammenhæng mellem udspringsgrad (UG) og smittegrad i forsøg med kunstigt smitte af skud. Jo mere udsprungne knopperne var, des kraftigere bliver smitten, opgjort som antal nåle med æcidier. UG 1 er inaktive knopper, UG 2,5 svarer til knopbrud, UG 3 er brudte knopper, hvor knopskæl er kastet, UG 5 er skud, som er mere end 5 cm lange og med fuldt udfoldede nåle. Skud skal være længere fremme end UG 3 for at være mest modtagelig for smitte (se figur 13). Figur 13 Skud i det mest modtagelige stadium mht. angreb af ædelgran-gederamsrust, nemlig hvor knopskæl er kastet, skuddet er penselagtigt og nålene let spredte. Dette svarer til udspringsgrad 3,5 i figur 12. Hvis hovedparten af skuddene i en nordmannsgrankultur ser sådan ud, første gang det regner kraftigt i maj, er der en høj risiko for skader. Desværre er det også dette stadie, hvor skuddene er mest følsomme overfor en fungicidsprøjtning. 16

17 4.2.2 Angreb i forhold til dato og skudtype Der blev udført forskellige statistiske analyser for at afklare betydning af f.eks. dato og blok. Der blev faktisk påvist en effekt af blok, dvs. der var en forskel i angrebsgrad mellem blokkene. Det var ikke muligt at finde en forklaring på dette, trods forsøg med at korrelere med terræn, træhøjde og andre faktorer. Der var ikke nogen effekt af dato, udover at træerne selvfølgelig var mere udsprungne og dermed angrebne, på den sidste dato (figur 14). Testen af dato blev især gjort for at afsløre om en af behandlingsgangene adskilte sig, hvilket kunne tyde på en mislykket smitte. Opdeling af resultater på skudtype gav ikke nogen væsentlig forskel i forhold til gennemsnitlig udspringsgrad og angrebsgrad (figur 15). Dog afviger tungeknop lidt, fordi der ses en nedgang i angreb på de helt udsprungne skud. Dette skyldes formentlig, at endeskuddet dækkede over det underliggende skud og dermed skærmede det mod rustsporer fra gederamsbladet. 5, 1, 4,5,9 4,,8 3,5,7 Udspringsgrad 3, 2,5 2,,6,5,4 Angrebsgrad 1,5,3 1,,2,5,1, Behandling nummer Udspring Angreb, Figur 14 Udvikling i gennemsnitlig udspringsgrad og angrebsgrad hos nordmannsgranerne i smitteforsøget. Som ventet er der en fin lineær sammenhæng. Se tabel 4 for datoerne for de forskellige behandlinger. 17

18 2,5 2, Angrebsgrad 1,5 1,,5,, 1, 2, 3, 4, 5, 6, Udspringsgrad Endeknop Tungeknop V sideknop H sideknop Figur 15 Udvikling i gennemsnitlig udspringsgrad og angrebsgrad hos nordmannsgranerne i smitteforsøget, opdelt på knoptyper. V og H sideknop står for venstre og højre sideknop set med front mod endeknop. Bemærk at udviklingen er den samme som i figur 12, bortset fra tungeknop Angreb i forhold til genetik Normalt slipper nordmannsgran (Abies nordmanniana) for angreb, fordi den springer senere ud end almindelig ædelgran (A. alba). Dette fænomen kaldes disease escape, modsat resistens, som betyder, at træet angribes mindre eller slet ikke. Det genetiske ophav på træerne i det kunstige smitteforsøg var kendt, og det var derfor muligt at teste, om der var en forskel i modtagelighed. Hvis man ser på antallet af angrebne træer, er der tilsyneladende en tydelig rangorden (figur 16). Dette er imidlertid en afspejling af forskellene i udspringstidspunkt og ikke en forskel i resistens. En statistisk test, som indrager udspring som faktor, viser nemlig, at der så ikke er en signifikant forskel på angrebsgraden. Forskellen mellem de forskellige plustræ-afkom er derfor en effekt af deres udspringstidspunkt. Jo tidligere de sprang ud, jo mere udsprungne var de, da den kunstige smitte fandt sted, og des mere angrebet blev de. Ved samme udspringsgrad synes alle træerne lige modtagelige uanset genetisk udgangspunkt. Der synes således ikke at være er en genetisk baseret forskel i modtagelighed for ædelgran-gederamsrust i det anvendte materiale. Dette forsøg tyder derfor på, at det ikke er muligt at selektere og forædle efter resistens mod ædelgran-gederamsrust. 18

19 ,8 3, Gennemsnitlig angrebsgrad,7,6,5,4,3,2,1 2,5 2, 1,5 1,,5 Gennemsnitlig udspringsgrad, amb Plustræafkom, Angreb Udspring Figur 16 Udvikling i gennemsnitlig udspringsgrad og angrebsgrad hos nordmannsgranerne i smitteforsøget, opdelt på plustræafkom og Ambro lauri (amb). Den tilsyneladende rangorden i angrebsgrad er en effekt af udspringstidspunkt, idet der ikke er signifikant forskel på de enkelte afkom, når udspringsgrad inddrages. Plustræ afkom 271 og 256 er klart de tidligst udspringende. 5 Fungicidforsøg For at teste fungiciders effekt overfor ædelgran-gederamsrust er det nødvendigt at have træer, som smittes med svampen. Dette kan enten ske naturligt ved, at der er gederams på de valgte forsøgsarealer, eller kunstigt ved at påføre smitten under kontrollerede forhold. Den sidste metode er mest arbejdskrævende, men også den sikreste. Den første metode er afhængig af træernes udspring i forhold til sporekast. Hvis vejrbetingelserne ikke er gunstige for naturlig smitte af nordmannsgran, kan projektet mislykkes. På den anden side er det vigtigt at teste svampemidlerne under realistiske forhold, hvilket ikke kan siges at være til stede, når man sætter poser om skuddene. 5.1 Materiale og metode I dette forsøg blev der valgt to nordmannsgrankulturer med en bestand af gederams. Her blev anlagt det typiske forsøgsdesign med fuldstændig randomiserede blokforsøg med afprøvning af to fungicider i fire doseringer pr. fungicid. Hver fungicidbehandling blev gentaget i fire blokke. Da sporekast fandt sted d. 19. maj, var ingen af træerne udsprungne. Først i sidste halvdel af juni var udspringet langt nok fremme til, at sprøjteforsøgene kunne finde sted. Derfor blev der udover toleranceforsøgene lavet et mindre forsøg med kunstig infektion. Alle forsøgstræer blev på sprøjtetidspunktet scoret for udspring, enten dagen før (FUN 1 og 2, Christensen 27a og b) eller samtidig med påsætning af poser (FUN 3, Christensen 27c). Ved posepåsætningen var de fleste træer ret langt fremme i udspringet, og der var allerede synlige æcidier på nabotræer, som var sprunget tidligere ud. Poserne blev sat på efter samme princip som i smitteforsøget, men de blev fjernet efter 4 dage. 19

20 Ved udvælgelse af midler til afprøvning blev der lagt vægt på, om midlerne allerede var godkendte på andre afgrøder i Danmark, og om de i landbrugsforsøg har en dokumenteret virkning på rustsvampe. Tabel 7 Oversigt over forsøg med svampemidler. Udover de angivne doseringer, var der selvfølgelig også ubehandlede kontrolparceller med i alt 12 (FUN 2), 58 (FUN 1) og 19 (FUN 3) træer. Areal Forsøgstype Fungicid Konc. l/ha Antal træer Behandling Vallø Tolerance Amistar,25,5 1, 2, juni FUN 2 / 6 Bumper EC,125,25,5 1, juni Svenstrup Tolerance Amistar,25,5 1, 2, juni FUN 1 / 6 Bumper EC,125,25,5 1, juni Svenstrup Kunstig smitte, Amistar 2, juni FUN 3 / 6 Bumper EC 1, juni Skaden på træerne blev opgjort d. 27. juli og 29. september. Virkningen af svampemidlerne blev opgjort d. 27. juli for hver enkelt forsøgsplante, som blev givet en karakter for omfanget af ædelgrangederamsrustangreb på basis af forekomst af æcidier (tabel 8). De træer, der havde vist sig at være angrebet allerede inden sprøjtningerne, blev ikke medtaget i denne opgørelse af angreb. Tabel 8 Skala for opgørelse af omfanget af ædelgran-gederamsrustangreb i forsøg med fungicidbehandling. Ingen æcidier 1 få angrebne nåle (2-2 nåle pr. træ) 2 en del angrebne nåle (21-5 nåle pr. træ) 3 mange angrebne nåle (over 5 nåle pr. træ) 5.2 Fungicidforsøg resultater Generelt var angrebet af ædelgran-gederamsrust i forsøgene svage i 26, også på de ubehandlede træer, hvilket skyldes det manglende sammenfald mellem sporekast og udspring. I det kunstige smitteforsøg var det mere angreb, men her var der kun få træer. Resultaterne giver derfor ikke mulighed for med nogen særlig stor udsagnskraft at vurdere, om der var forskel i effektivitet mellem midler eller doseringer. Derimod var der klare resultater mht. risiko for svidningsskader. Ved kovariansanalyser blev det undersøgt, om blok eller udspringsgrad var signifikante variationsårsager for angreb eller skader. Det viste sig, at blok ikke havde betydning toleranceforsøget på Vallø (FUN 2) eller i smitteforsøget på Svenstrup (FUN 3). I toleranceforsøget på Svenstrup (FUN 1) havde blok en betydende indflydelse på både udspringsgraden i juni, på angrebet af gederamsrust og på skaderne i september. Træerne var gennemsnitligt udsprunget lidt mindre i blok 2 og 3 end i blok 1 og 4. Samtidig var der lidt mindre angreb i blok 3 end i de øvrige tre blokke i forsøget, og endelig var skaderne i september (men ikke i juli) lidt værre i blok 2 og 3 end i blok 1 og 4. Alt i alt må det siges, at ligge inden for den naturlige variation, der er ved denne type biologiske resultater, og det har ingen betydning for konklusionerne fra forsøget. 2

21 Tabel 9 Resultater af forsøg med fungicidbehandling på Vallø (FUN 2). Led nr. Behandling 1. Ubehandlet Antal planter Udspringsgrad 1-5; 5 = skud helt brudt Angreb af rust -3; 3 = mange angrebne nåle Skadekarakter -1; 1 = død l/ha 2/ / / / ,, Amistar - - -,25,5 1, 2, ,9 5, 5, 5,,1,1,1, Bumper - - -,125,25,5 1, LSD 95 incl. ubehandlet LSD 95 excl. ubehandlet , 4,9 5, 5,,8,9,5,5,2**,1,2***,5***,11,12 Sikkerhed for forskel fra ubehandlet: * = over 95%, ** = over 99%, *** = over 99,9%,3,3,2,5***,2,2 Tabel 1 Resultater af forsøg med fungicidbehandling på Svenstrup (FUN 1). Led nr. Behandling 1. Ubehandlet Antal planter Udspringsgrad 1-5; 5 = skud helt brudt Angreb af rust -3; 3 = mange angrebne nåle Skadekarakter -1; 1 = død l/ha 19/ / / / ,8,3, Amistar - - -,25,5 1, 2, ,9 4,9 4,9 4,9,1,2,1,,1,,2, Bumper - - -,125,25,5 1, LSD 95 incl. ubehandlet LSD 95 excl. ubehandlet ,9 4,8 4,8 4,9,12,13,2,3,2,1,3,29,1,6*,6*,6*,56,59 Sikkerhed for forskel fra ubehandlet: * = over 95%, ** = over 99%, *** = over 99,9%,2,9*,7,8,59,59 21

22 Tabel 11 Resultater af forsøg med kunstig smitte og fungicidbehandling på Svenstrup (FUN 3). Led nr. Behandling 1. Ubehandlet Antal planter Udspringsgrad 1-5; 5 = skud helt brudt Angreb af rust -3; 3 = mange angrebne nåle Skadekarakter -1; 1 = død l/ha 16/ / / / ,1,9,1 2. Amistar 2, 19 4,5,2**,9** 3. Bumper 1, LSD 95 incl. ubehandlet LSD 95 excl. ubehandlet ,3,37,37,34,31,2***,1,9,12 Sikkerhed for forskel fra ubehandlet: * = over 95%, ** = over 99%, *** = over 99,9% 1,5***,49, Skader Det viste sig som illustreret af figur 17, at Bumper gav anledning til markante sprøjteskader i begge toleranceforsøg i form af nålesvidninger på nogle få (1-2) træer i hver parcel. Skaderne optrådte ved de tre højeste doseringer af midlet på Svenstrup, men på Vallø var der også større skader end for ubehandlet ved den laveste dosering af midlet (,125 l/ha). Der optrådte slet ikke skader af denne type efter behandling med Amistar i toleranceforsøgene, kun i smitteforsøget (se nedenfor). 1,5 1,25 Vallø juli Vallø september Svenstrup juli Svenstrup september Smitteforsøg juli Smitteforsøg september 1 Skadesgrad,75,5,25,25,5 1 2,,125,25,5 1, Amistar Fungicid dosering l/ha Bumper Figur 17 Gennemsnitligt omfang af skader på nordmannsgranskud i fungicidforsøgene ved opgørelse i hhv. juli og september. Skalaen går fra 1-1, hvor er sund og 1 helt død. Se også figur 18. Bemærk at der er kraftigere skader, hvor der har været bundet poser om skuddene. Nålesvidningen viste sig på Svenstrup som røde, krumme, helt visne nåle på de fleste årsskud på de ramte træer (figur 18). Der kom også skudkrumning og nekroser på topskuddene. På Vallø sås nålesvidningen som en brunfarvning af basis af nålene. Brunfarvningen kunne også omfatte større 22

23 dele af eller hele nålen på de fleste årsskud på de ramte træer. På dette grundlag opgives det at arbejde videre med Bumper på nyudsprungne nordmannsgraner. For toleranceforsøget på Vallø viste det sig, at træernes udspringsgrad i juni måned havde en signifikant indflydelse på størrelsen af de skader, der senere blev observeret i juli og september måned. Det var tydeligt, at de sprøjteskader, der senere fremkom, var værst, når sprøjtningen skete i den tidligste del af udspringet med små, grønne, penselformede skud fremme. Hvis skuddene var mindre udsprunget, var de selvsagt meget lidt følsomme for sprøjtemidlet, og var de mere udsprunget, var de noget mindre følsomme end i "pensel-stadiet". Figur 18 Eksempler på skader ved behandling med Bumper EC. Nogle få træer fik voldsomme nålesvidninger på årsskuddenes nåle ved alle doseringer af Bumper EC. I smitteforsøget (FUN 3) kunne der sidst på sommeren ses sikre sprøjteskader både efter Amistar og Bumper. Skaderne viste sig som lyse nålespidser på nålene på de skud, der var blevet sprøjtet med et af de to midler. Misfarvningerne fandtes slet ikke på de usprøjtede skud. Sprøjteskaderne var helt anderledes end de sprøjteskader, der blev observeret i "frilandsforsøgene" med egentlige nålesvidninger efter brug af Bumper. Det må derfor antages, at skaderne skyldes en meget uheldig vekselvirkning mellem nåle, der er fugtige af et svampemiddel og så opbevaring af skuddene inde i poser, der markant ændrer mikroklimaet. Påsætning af poser har kunnet give skader selv med Amistar, der i "frilandsforsøgene" slet ikke gav nogen form for skader. Dette illustrerer, at man ikke kan afgøre risikoen for sprøjteskader ved denne type forsøg med kunstig smitte. Træernes udspringsgrad i juni måned havde også her en signifikant indflydelse på størrelsen af de skader, der senere blev observeret i september måned. Sprøjteskaderne var værst, når sprøjtningen skete i den seneste del af udspringet med udstrakte skud med udspærrede nåle. Hvis skuddene var mindre udsprunget og kun havde små, grønne, penselformede skud fremme, var de i dette forsøg 23

24 mindre følsomme. Dette er ikke i overensstemmelse med resultaterne fra et af "frilandsforsøgene" fra 26. Det må formodes, at denne forskel også skyldes en effekt af posen Angreb af ædelgran-gederamsrust I de to store fungicidforsøg var angrebets størrelse som forventet ganske lavt. Der var slet ingen angreb på Vallø og kun lidt på Svenstrup (tabel 9 og 1). Selvom der tilsyneladende var mindre angreb i nogle af behandlingerne, var der ikke signifikant forskel i forhold til ubehandlet. I forsøget med kunstig infektion var angrebet af ædelgran-gederamsrust faktisk også overraskende lille, men dog langt større end i "frilandsforsøgene" i 26 (tabel 11). Angrebet ramte slet ikke alle ubehandlede skud inde i poserne, hvad årsagen så end kan være. Man kan tænke sig, at sporerne ikke har nået at blive rigtig udviklet og spredt, inden poserne blev taget af igen. En anden mulighed er, at skuddene var for langt fremme i udspringet. Både Amistar og Bumper viste i dette forsøg en sikker virkning over for ædelgran-gederamsrust i forhold til ubehandlet (tabel 11 og figur 19). Men da der kun er få træer med, svækker det resultaternes udsagnskraft. 1,9,8 Toleranceforsøg Smitteforsøg,7 Omfang af angreb,6,5,4,3,2,1,25,5 1, 2,,125,25,5 1, Amistar Fungicid dosering l/ha Bumper EC Figur 19 Gennemsnitligt omfanget af angreb på nordmannsgranskud i fungicidforsøgene ved Svenstrup, opgjort d. 27. juli. Skalaen går fra -3, hvor er sund og 3 er mange angrebne nåle. Bemærk at der er langt kraftigere angreb, hvor der har været udført kunstig smitte i poser på skuddene. I Svenstrupforsøget ses ved korrelationsanalysen en sikker tendens til mere angreb på nyudsprungne skud end på længere skud, især ved de tre laveste doseringer af Bumper. Denne tendens genfindes ikke ved Amistar. Af tabel 1 og figur 18 ses også, at der i toleranceforsøget på Svenstrup er tendens til, at angrebet er lidt større efter sprøjtning med Bumper end med Amistar. Men forskellen er ikke signifikant, og i smitteforsøget er den gennemsnitlige effekt den samme af begge midler. For både toleranceforsøget og smitteforsøget på Svenstrup viste det sig, at træernes udspringsgrad i juni måned havde en signifikant indflydelse på det angreb af gederamsrust, der blev registreret en måned senere i slutningen af juli. Det viste sig meget tydeligt, at jo mindre granerne var udsprunget, eller rettere jo kortere skud de havde nået at få, jo mere blev de angrebet af ædelgran-gederamsrust. 24