Strategisk energiplanlægning. Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde. Møde nr. 4: Udbygning med biogas. Referat:

Transkript

1 Strategisk energiplanlægning Fokusgruppen Det vestjyske ressourceområde Møde nr. 4: Udbygning med biogas Sted: Herning kommune, Teknik og Miljø, Enghavevej 10, 7400 Herning Lokale E2.40 (indgang Dalgas Allé 11) Tidspunkt: Tirsdag den 16. september 2014, kl Referat: Status, mål og udfordringer for biogasudbygningen Jørgen Olesen, PlanEnergi gennemgik status og muligheder for udbygning med biogas nationalt og regionalt. Med eksisterende og planlagte biogasanlæg vil der være en udnyttelsesprocent på 20-25% af husdyrgødningen i regionen. Der er således langt til det nationale mål på 50% i 2020 og perspektiverne for 50% vedvarende energi i regionen i 2025, hvor der skitseres 75% udnyttelse. Udfordringen kan illustreres ved, at der i regionen skal udbygges/udvides med en biogaskapacitet svarende til 10 anlæg af Maabjerg Bioenergy s størrelse. Hvis man ser på husdyrtætheden i de forskellige dele af regionen, er der områder, hvor der er basis for etablering af biogasanlæg. Per Alex Sørensen, PlanEnergi gennemgik de væsentligste udfordringer for biogasudbygningen. Der er flere udfordringer/barrierer, som kan besværliggøre den ønskede udbygning, herunder i forhold til: Fremskaffelse af biomasse til at supplere husdyrgødningen Afsætning af energien Driftsøkonomien Finansiering Tilladelser og myndighedsbehandling Der er udarbejdet diverse udredninger i nationalt regi og i regi af Grøn Gas Erhvervsklynge, så opgaven for Vestgruppen er at anvise veje til at håndtere disse udfordringer og barrierer. Anbefalinger vedr. ændring af lovgivning og afgifter vil også kunne komme på tale. Kommunernes erfaringer Der var indlæg fra de 6 tilstedeværende kommuner. I det følgende er angivet et kort referat: Holstebro: Etableringen af Maabjerg Bioenergy har for en stor del løst behovet for anlægskapacitet. side 1 af 5

2 Herning: Satser på udvidelse af eksisterende anlæg. Planlægning for nye anlæg vil ske i forbindelse med evt. henvendelse fra investorer. Ringkøbing-Skjern: Der planlægges pt. for 3 nye biogasanlæg. Satser fortsat på decentral løsning. Anlæggene forventes at blive lidt større end tidligere forudsat, idet anlæg forventes at kunne dække behovet. Skive: Et stort gårdanlæg er ved at være færdigbygget, hvor HMN har etableret opgraderingsanlæg. Et gårdanlæg står for at skulle udvides. Derudover arbejdes der fortsat på et fællesanlæg ved Kaastrup i forbindelse med Green Lab Skive projektet. Struer: Areal til biogasanlæg er udpeget. Afsætningsmulighederne for energi kan dog blive et problem ved denne placering. Lisbet har gode erfaringer fra Esbjerg kommune med konstruktiv dialog mellem investorer og kommune. Lemvig: Lemvig Biogas står foran udvidelse med 30%. Der er sikret afsætning til kraftvarmeværker, bl.a. i kraft af fusion mellem 3 fjernvarmeværker. Efter udvidelsen vil kapaciteten af anlægget svare til ca. 20% af husdyrgødningen i kommunen. Planlægning af yderligere kapacitet vil formentlig afvente evt. interesse fra investorer. Hvordan overvindes barrierer for mere biogas? Maabjerg Bioenergy, v. chefkonsulent Alan Lunde, Vestforsyning A/S I den første del af planlægningen af anlægget havde landmændene 51% af aktierne. Bl.a. som følge af finanskrisen, hvor landmændene fik svært ved at låne penge, blev foretaget en opdeling i et driftsselskab med forsyningsvirksomhederne som aktionærer og et leverandørselskab med landmændene som aktionærer. Erfaringerne viser, at etablering af et stort biogasanlæg kræver ekspertise og kapital i et omfang, der gør det uegnet for landmandsgrupper, men kræver et professionelt selskab. HMN Naturgas planer vedr. biogas, v. planlægnings- og udviklingschef Frank Rosager HMN har valgt ikke at investere og drive biogasanlæg, men vil gerne etablere og drive opgraderings- og kompressoranlæg med henblik på tilførsel af gassen til naturgassystemet. HMN har allerede etableret opgraderingsanlæg mv. ved biogasanlæg i Hjørring og flere andre anlæg er på vej. HMN sælger biogascertifikater til kunder, som ønsker en grøn profil. Transportområdet, specielt tunge transporter, forventes at blive et stort forretningsområde. Nogle fyldestationer for naturgas/biogas er etableret og flere er på vej. Til de helt tunge transporter kræves flydende gas. I første omgang satses der på anvendelse til færgedrift. Et anlæg til Samsø færgen er under planlægning. Arla Foods planer om biogas, v. Poul Erik Madsen, Energy Manager Arla har mål om 50% vedvarende energi i 2020 på deres fabrikker. I første omgang satses på energieffektiviseringer og dernæst implementering af vedvarende energi, hvor biogas forventes at komme til at give et stort bidrag. Arla køber allerede biogas fra Vegger Biogas og der forventes indkøb fra andre biogasanlæg. side 2 af 5

3 Organisk affald til biogas, v. Louise Kreilgård, PlanEnergi Der findes allerede flere anlæg i Danmark, som forbehandler kildesorteret organisk husholdningsanlæg og tilsvarende affald fra supermarkeder mv. med henblik på afsætning til biogasanlæg. Regeringens ressourcestrategi vil formentlig føre til krav om genanvendelse af den organiske del af husholdningsaffaldet. Det vil være en fordel, hvis flere kommuner går samme om forbehandlingsanlæg. Den potentielle energimængde er forholdsvis begrænset, men behandling på biogasanlæg og efterfølgende spredning på landbrugsarealer vil sikre genanvendelse af næringsstoffer. Horsens Bioenergi ApS, v. direktør Klaus D. Johansen Biogasanlægget, som er etableret og drives af Bigadan A/S, er netop indviet. Tilhørende opgraderingsanlæg og kompressorstation er etableret og drives af DONG. Der er 24 landmænd som leverandører foruden det nærliggende slagteri m.fl. Gasproduktion er 6-8 mio. m 3 metan pr. år. Workshop: Strategi for biogasudbygning Gruppe 1: Hvilke ressourcer skal vi reservere til biogasanlæg? Organisk husholdningsaffald er energimæssigt set ikke særlig interessant, men kan alligevel være relevant at tilføre biogasanlæg for at sikre genanvendelse af næringsstofferne i affaldet. Tilsvarende er biomasse fra engarealer af begrænset størrelse, men fjernelse fra engområder er positiv for vandmiljøet og restproduktet efter biogasfremstilling kan anvendes til økologisk gødning. Økonomien er dog tvivlsom og det vil formentlig kræve ændringer af tilskudsordninger for landbruget, hvis forretningsmodellen skal komme til at fungere i større omfang. Halm er interessant for biogasanlæg, men er også omkostningskrævende, da der kræves findeling inden tilførsel til biogasanlæg. Desuden er der efterspørgsel på halm til andre formål, herunder til kraftvarmeanlæg og til bioethanol fremstilling. En mulighed for at skaffe større mængder af biomasse til biogasanlæg kunne være efterafgrøder, som landbruget i forvejen er forpligtet til at dyrke, men blot pløjes ned. For at få en tilstrækkelig lang vækstperiode og dermed et tilstrækkeligt stort udbytte, bør den forudgående høst dog ske ca. 3 uger tidligere. Gruppe 2: Hvordan vil vi som myndigheder gøre mere for at fremme biogasprojekter? Kommunerne er pga. lokalkendskabet de rigtige til at gennemføre myndighedsarbejdet, men kan gøre det mere smidigt ved at have mere fokus på at skelne mellem formålene mellem de forskellige myndighedsopgaver (VVM, lokalplan, miljøgodkendelse mv.). Herunder muligheden for at arbejde med en ramme-vvm (worst case) og først afklare tekniske detaljer ifm. miljøgodkendelsen. Der bør være en tidlig dialog med bygherre og borgere, og politikkerne skal kende til de væsentligste elementer i projektet, inden en planlægningsfase med VVM igangsættes. side 3 af 5

4 Kommunen bør i denne forbindelse tage ansvar for en arealudpegning i samarbejde med bygherre. En VVM-redegørelse for projekter bør offentliggøres, inden der tages endelig politisk stilling til projektet, så beslutningen træffes på et oplyst grundlag. Gruppe 3: Hvem skal investere i og drive biogasanlæg i fremtiden? Energiselskaber og andre større aktører bør i fremtiden være dem, som bygger og driver biogasanlæggene. Kommunerne bør anvise placeringsmuligheder, som kan godkendes. Evt. bør kommunerne opkøbe ejendomme for at sikre mod nabogener. Næste møde Den 2. oktober 2014, Agro Business Park, Foulum. Tema: Biomasse. side 4 af 5

5 Deltagerliste Herning Kommune Holstebro Kommune Ikast-Brande Kommune Lemvig Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune Skive Kommune Struer Kommune Lemvig Varmeværk Ringkøbing Fjernvarme Skive Fjernvarme Vestforsyning I/S Aarhus Universitet (Foulum) Aalborg Universitet INBIOM (Agro Business Park) Region Midtjylland PlanEnergi AgroTech Trine Bjørn Olsen Kaare Hjorth Olav Witt Jensen Lis Ravn Sørensen Henning Donslund Karl Krogshede Teresa Rocatis Nielsen Lisbet Mærsk-Møller Alan Lunde Uffe Jørgensen Henning Laursen Jørgen Olesen Per Alex Sørensen Thorkild Qvist Frandsen Indlægsholdere: Maabjerg Bioenergy HMN Naturgas Arla Foods PlanEnergi Horsens Bioenergi Alan Lunde (også nævnt ovenfor) Frank Rosager Martin Therkildsen Poul Erik Madsen Louise Kreilgård Klaus D. Johansen side 5 af 5