Det Centrale Handicapråds

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Centrale Handicapråds"

Transkript

1 Det Centrale Handicapråds Årsberetning

2 Indhold DCH s årsberetning Forord af Tue Byskov Bøtkjær side 3 2. Forord af social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen side 6 3. Resumé for alle side 9 4. Bidrag til regeringens handlingsplan side Medborgerskab side Stemmeret og stemmeafgivelse side Brugerindflydelse side Borgerens retsstilling side Inklusion i folkeskolen side Handicap i medierne side Teknologi, velfærd og digitalisering side Diskrimination side Hvad har vi ellers gjort side Hvordan arbejder Det Centrale Handicapråd side Inspiration og samarbejde side 74 Side 2

3 1. Forord af Tue Byskov Bøtkjær

4 1. Forord af Tue Byskov Bøtkjær Velkommen til Det Centrale Handicapråds årsberetning Det seneste år har været aktivt og spændende, og vi har haft en særlig lejlighed til at udfylde vores rolle som regeringens rådgiver i forbindelse med arbejdet med regeringens kommende handlingsplan på handicapområdet. Handlingsplanen er længe ventet, for det er vigtigt at få sat retning og mål på den samlede indsats, så vi får et samfund, hvor et handicap ikke står i vejen for at deltage på lige fod. Vi har givet vores input både på møder og med et samlet, skriftligt bidrag til arbejdet. Medborgerskab har været en hovedoverskrift for en stor del af vores aktiviteter i år og sidste år. Det kulminerede med en samlende konference i Odense i maj måned. Temaet har vist sig at være velvalgt og vigtigt. Vi har konstateret, at der er udfordringer for retssikkerheden, mangler i brugerindflydelsen og en tillidskløft mellem mennesker med handicap og myndighederne. Men vi har også oplevet lydhørhed og positive initiativer. Vores konference var velbesøgt, og vi måtte desværre skuffe rigtig mange, da pladserne hurtigt blev besat. Vi lancerede vores charter om brugerindflydelse på konferencen. Det er blevet godt modtaget og tiltrådt af både en socialminister og kommunernes og regionernes organisationer. Og vi har været med til at lægge grunden for forbedringer i både retten til og muligheden for at stemme for mennesker med handicap. Side 4

5 I forsommeren offentliggjorde vi den undersøgelse af handicap i medierne, som vi har taget initiativ til. Undersøgelsen bekræfter, at mennesker med handicap er stærkt underrepræsenterede og ofte henvises til bestemte roller i nyhedsdækningen. Undersøgelsen er et vigtigt skridt i retning af at synliggøre mangfoldigheden. Synliggørelsen er vigtig for, at omgivelserne husker at tage højde for vores forskellighed. Endelig er vores samarbejdsprojekt med Skole og Forældre om inklusion i folkeskolen nu på vej ud over rampen. Projektet rækker ud til alle kommuner og skoler, hvor skolebestyrelser og forældre får redskaber til at skabe vellykket inklusion. Inklusion kan være svært, når man har været vant til det modsatte. Og det er vigtigt at alle parter spiller med. Til gengæld er perspektivet at lægge et solidt fundament for et mere inkluderende samfund i det hele taget. Det er da værd at gå efter, ikke? Tue Byskov Bøtkjær Tue Byskov Bøtkjær Formand for Det Centrale Handicapråd Personligt udpeget af socialministeren En de væsentligste opgaver for rådet er at sætte forholdene for mennesker med handicap på dagsordenen - både i medierne, hos politikerne og i den brede befolkning. Når vi øger bevidstheden om og forståelsen for vilkårene for mennesker med handicap, medfører det forhåbentligt, at folk begynder at se mennesker med fysiske og psykiske udfordringer som muligheder, aktiver og gevinster for samfundet. Læs mere om Tue Byskov Bøtkjærs arbejde i rådet Side 5

6 2. Forord af social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen

7 2. Forord af social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Regeringen har et klart mål om, at alle mennesker skal have de samme muligheder for at deltage i og bidrage til samfundets mange fællesskaber. Og en af mine vigtigste opgaver som socialminister er at arbejde for, at de lige muligheder gælder for alle også de mennesker med handicap, hvor mødet med omverdenen byder på større eller mindre udfordringer i hverdagen. Et af de områder, jeg selv vil sætte ekstra fokus på, er de tidlige, forebyggende og rehabiliterende indsatser i det sociale arbejde også på handicapområdet. For jo før, vi identificerer problemerne, jo bedre kan vi tilrette den hjælp og støtte, der er brug for. Og når vi støtter den enkelte i at fastholde og bruge sine kompetencer og i at mestre sin egen hverdag, skaber vi også et godt afsæt for inklusion og deltagelse i samfundets mange fællesskaber. Handlingsplan. Det Centrale Handicapråd bliver en vigtig partner, når den nye handlingsplan skal føres ud i livet, mener Annette Vilhelmsen. Det Centrale Handicapråd er en vigtig medspiller i arbejdet med at nå dette mål. Rådet er min, regeringens og Folketingets rådgiver i handicapspørgsmål og er med til at kvalificere vores arbejde på det handicappolitiske område senest ikke mindst i form af et inspirerende bidrag til arbejdet med regeringens nye handicappolitiske handlingsplan. Side 7

8 Men mindst lige så vigtigt er det, at rådets medlemmer løbende arbejder for at skabe bred inklusion og lige muligheder for mennesker med handicap, også uafhængigt af det politiske arbejde på Christiansborg. Rådets unikke styrke er, at det skaber dialog på tværs af mennesker og organisationer med meget forskellige udgangspunkter og bruger dialogen til at finde holdbare løsninger. For os som beslutningstagere er det vigtigt at få inspiration til, hvordan vi kan skabe resultater på nye måder. Vi har et ansvar for både at skabe kvalitet og nytænkning på handicapområdet, og for at sikre den bedst mulige udnyttelse af de midler, vi bruger på området. Vi skal kort sagt levere en indsats, der gør en reel forskel for mennesker med handicap, og som tager afsæt i ressourcer og muligheder frem for begrænsninger. Jeg er derfor også glad for, at DCH på folkeskoleområdet støtter op om inklusionsmålsætningen, eksempelvis gennem en kampagne i samarbejde med Skole og Forældre. Målsætningen om inklusion i folkeskolen omfatter både at færre elever skal gå i specialskoler og specialklasser, at fagligheden skal styrkes, og at elevernes trivsel skal fastholdes. Og her kan ressourcerne anvendes bedre, når de bruges til at styrke den almindelige undervisning til gavn for alle elever. DCH har også samlet en række centrale aktører bag et charter om brugerindflydelse så mennesker med handicap kan få indflydelse på deres egne sager og få gode og målrettede tilbud, der passer til dem. Det er et vigtigt og rigtigt initiativ, som jeg glæder mig til at følge. Jeg glæder mig til et godt samarbejde både med det nuværende råd og det nye, der skal udpeges til nytår. Det Centrale Handicapråd bliver en vigtig partner for mig og regeringen, også i de kommende år når den nye handlingsplan skal føres ud i livet. God læselyst med Det Centrale Handicapråds årsberetning. Annette Vilhelmsen Social-, børne- og integrationsminister Side 8

9 3. Resumé for alle

10 3. Resumé for alle Her kan du læse om Det Centrale Handicapråd. Formanden for rådet, Tue Byskov Bøtkjær, har skrevet et forord om året, der gik. Socialminister Annette Vilhelmsen har også skrevet et forord. Her kan du læse forordet af Tue Byskov Bøtkjær. Her kan du læse forordet af Annette Vilhelmsen. 2. Om Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd skal give gode råd til regeringen, Folketinget og andre om emner, som kan være vigtige for mennesker med handicap. Her kan du læse mere om os. 3. Resume for alle Her fortæller vi kort om, hvad årsberetningen indeholder og hvad vi arbejder med, så alle kan forstå det. 4. Bidrag til regeringens handlingsplan Regeringen laver en samlet plan for handicapområdet. Vi er kommet med mange forslag til, hvad handlingsplanen skal indeholde. Det vigtigste er, at mennesker med handicap skal være med i samfundet og bestemme over deres eget liv. Her er nogle af vores forslag: Flere unge med handicap skal have en ungdomsuddannelse. Det skal der være mål for. Når man bygger huse, skal alle kunne bruge dem. Hjemmesider skal også kunne bruges af alle. Mange mennesker med handicap bor stadig på institutioner, langt fra resten af samfundet. Vi har bestemt, at det ikke skal være sådan, for mange år siden. Vi vil gerne se den beslutning blive til virkelighed. Side 10

11 Vi skal finde ud af, hvordan vi bruger pengene på handicapområdet bedst. Vi mener, at vi skal hjælpe mennesker med handicap til at kunne flere ting selv. Så koster det heller ikke penge at hjælpe dem med de ting. 5. Medborgerskab Medborgerskab betyder, at borgerne får indflydelse på deres eget liv. Vi har spurgt mennesker med handicap om deres medborgerskab. Vi har spurgt dem, om de bliver inddraget i deres egne sager i kommunen. Vi har også spurgt, om de tror, kommunerne gør det, de skal. Mange svarer desværre, at de ikke har indflydelse. De har heller ikke tillid til, at kommunen gør det rigtige. Vi har holdt en konference for at få ideer til, hvordan mennesker med handicap kan få mere indflydelse. Vi har også holdt møder for borgere flere steder i landet. Her hørte vi om deres oplevelser. Vi fik gode råd til vores arbejde. 6. Stemmeret og stemmeafgivelse Demokratiet bygger på, at alle kan stemme ved valg. Det kan være svært for nogle mennesker med handicap. Hvis man ikke kan stemme selv, kan man få hjælp på valgstedet. Man kan selv udpege en hjælper, men det kræver, at en valgtilforordnet er til stede. En valgtilforordnet er en person der arbejder på valgstedet og sørger for, at der ikke er nogen der for eksempel stemmer to gange. Vi arbejder for, at alle skal kunne stemme hemmeligt, uden at skulle fortælle andre, hvem man stemmer på. Hvis man har fået en værge, kan man miste sin stemmeret. Vi arbejder for, at man ikke kan miste stemmeretten. Side 11

12 7. Brugerindflydelse Det er vigtigt for alle mennesker at bestemme over deres eget liv. Brugerindflydelse er, når man selv bestemmer eller bliver spurgt om ting, der påvirker ens liv. Vi arbejder for, at der bliver mere brugerindflydelse. Derfor har vi lavet et charter for brugerindflydelse. Chartret er et papir med forslag til, hvordan du kan få indflydelse. For eksempel hvordan du kommer med i behandlingen af din sag. Vi vil prøve at få politikere og andre der træffer beslutninger, der påvirker livet for mennesker med handicap, til at bruge forslagene i chartret. 8. Borgerens retsstilling Retssikkerhed er, når borgerne får de rettigheder, som loven siger de skal have. Det er vigtigt for alle. Nogle mennesker med handicap har ikke tillid til, at kommunen behandler deres sag korrekt. Det viser vores undersøgelse om medborgerskab. Vi vil gerne være med til at gøre retssikkerheden bedre. Derfor holder vi møder med kommuner og fagfolk, der arbejder med retssikkerhed. På møderne laver vi anbefalinger til, hvordan retssikkerheden kan blive bedre. 9. Inklusion i folkeskolen Folketinget og regeringen har bestemt, at flere børn med handicap skal gå i skole med børn uden handicap. Det hedder inklusion. Det synes vi er en god ide. Det er vigtigt at gøre det på en god måde, så det er godt for alle at gå i skole. I efteråret 2013 gør vi en indsats sammen med foreningen Skole og Forældre. Vi vil gerne hjælpe skolebestyrelserne med inklusion. Vi vil også gerne vise alle forældre, at det er vigtigt, at de bakker op. 10. Handicap i medierne Vi har undersøgt, hvor meget mennesker med handicap vises i tv-nyhederne på Danmarks Radio. Undersøgelsen viser, at mennesker med handicap næsten ikke er med. Når mennesker med handicap ikke er på tv, så tror mange, at mennesker med handicap ikke kan være med i samfundet. Derfor arbejder vi for, at mennesker med handicap kommer mere med i medierne. Vi holder møder med journalister om vores undersøgelse. Her kommer vi med forslag til, hvad de kan gøre. Side 12

13 11. Teknologi, velfærd og digitalisering Regeringen ønsker, at kontakten mellem borgerne og det offentlige skal digitaliseres. Digitalisering betyder for eksempel, at man kontakter kommunen gennem en computer. Det betyder også, at man udfylder blanketter på computeren og ikke hos sagsbehandleren. Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan bruge de digitale muligheder fuldt ud. Det gør vi ved at arbejde sammen med politikere og myndigheder, som har med digitalisering at gøre. 12. Diskrimination Vi har talt om, hvordan man kan bekæmpe diskrimination af mennesker med handicap i Danmark. Diskrimination betyder, at man bliver behandlet ringere end andre af en bestemt grund. Det kan være, hvis man har et handicap, eller hvis man har en bestemt religion. Vi opfordrer regeringen til at undersøge, om mennesker med handicap bliver diskrimineret i Danmark. 13. Hvad har vi ellers gjort Socialstyrelsen har lavet kampagnen Det er ikke et handicap. Kampagnen viser befolkningen, at mennesker med handicap også kan bidrage til samfundet. Vi sidder i styregruppen for kampagnen. Her kommer vi med gode råd til kampagnen. Vi har også været med i en arbejdsgruppe om mennesker med handicap, som kun kan kommunikere når de bruger hjælpemidler. De får tit problemer, hvis folk omkring dem ikke ved, hvordan man kommunikerer med dem. Arbejdsgruppen er kommet med gode råd til, hvordan det bliver bedre. Mange børn og voksne har været anbragt uden for hjemmet på et tidspunkt i deres liv. For eksempel på børnehjem eller institutioner. En gruppe skal undersøge nærmere, hvad der er foregået. Gruppen hedder Anbragt i historien. Vi sidder i følgegruppen for projektet. Her bidrager vi med vores viden til projektet. Rådets formand har overværet De Paralympiske Lege i London i Her dyster sportsfolk med handicap om sportsmedaljer ligesom ved de Olympiske Lege. Side 13

14 14. Hvordan arbejder Det Centrale Handicapråd Vi arbejder for, at medierne skriver om ting, der har betydning for mennesker med handicap. Vi kommer også selv med historier eller debatindlæg om forholdene for mennesker med handicap. Fra august 2012 til juli 2013 var vi i medierne 245 gange. Vi lægger nyheder på vores hjemmeside om det, vi arbejder med. Vores formand Tue Byskov Bøtkjær har en blog på vores hjemmeside. Her kan du læse om hans holdninger. Læs formandens blog her. Du kan høre mere om vores arbejde i vores nyhedsbrev. Tilmeld dig vores nyhedsbrev her. Vi er på Facebook. Du kan finde os på Vi er også på Twitter. Du kan finde os 15. Inspiration og samarbejde Det er vigtigt at vide, hvordan mennesker med handicap oplever verden. Derfor har vi holdt møder for borgerne flere steder i landet. Her hørte vi om de udfordringer, de oplever. Vi har også holdt forskellige møder om, hvordan man kan skabe bedre forhold for mennesker med handicap. Side 14

15 4. Bidrag til regeringens handlingsplan

16 4. Bidrag til regeringens handlingsplan For første gang i ti år har regeringen iværksat en handlingsplan for handicapområdet. Vi har deltaget aktivt i processen og givet arbejdsgruppen bag planen en række anbefalinger, så handlingsplanen kommer til at styrke inklusionen og give mennesker med handicap flere muligheder. Regeringen har iværksat den første samlede handlingsplan for handicapområdet siden Det er en vigtig beslutning at lave en plan og føre den ud i livet. Det giver mulighed for langsigtede løsninger og for at følge op på fremdriften mod et samfund, hvor mennesker med handicap har lige muligheder i overensstemmelse med FN s handicapkonvention. Første plan i ti år. Regeringen har formuleret den første handlingsplan på handicapområdet i 10 år. Vi har deltaget aktivt i processen med at formulere planen. Vi har deltaget aktivt i processen for at give den tværministerielle arbejdsgruppe det bedste grundlag for at formulere planen. Arbejdsgruppen inviterede mange handicaporganisationer, eksperter og andre aktører til at bidrage til handlingsplanen på tre dialogmøder i foråret. Vores formand, Tue Byskov Bøtkjær og en række af rådets medlemmer deltog på dialogmøderne, og vi har brugt rådsmøderne i foråret på at diskutere, hvilke initiativer, vi gerne vil have med i planen. Side 16

17 20 forslag fra DCH. Vores formand, Tue Byskov Bøtkjær, afleverede 20 konkrete forslag til handicaphandlingsplanen til daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup, som også deltog på vores konference om medborgerskab. Det resulterede i en række anbefalinger og 20 konkrete forslag til initiativer til handicaphandlingsplanen, som vores formand, Tue Byskov Bøtkjær, afleverede til daværende social- og integrationsminister Karen Hækkerup på et møde 23. maj. Her kan du læse lidt om, hvad vi anbefaler: Det allervigtigste er, at handlingsplanen styrker inklusionen og giver mennesker med handicap mulighed for selv at bestemme over deres eget liv. Det skal være en hjørnesten i handlingsplanen. Stig Langvad Formand for Danske Handicaporganisationer Indstillet af Danske Handicaporganisationer Et mere inkluderende samfund er en af forudsætningerne for, at mennesker med handicap kan deltage i samfundslivet, og derfor skal Det Centrale Handicapråd vedholdende arbejde for at skabe synlighed i forhold de ressourcer og potentialer, som mennesker med handicap har. For der er langt endnu, før man kan sige, at alle personer med handicap har lige muligheder for deltagelse i samfundslivet. Læs mere om Stig Langvads arbejde i rådet Side 17

18 Næsten lige så vigtigt er, at den danske handicappolitik på trods af sine mange, gode intentioner mangler klare mål. Det gælder for eksempel på uddannelsesområdet, hvor der er en klar uddannelsespolitisk målsætning om, at 95 procent af alle unge på en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, men der mangler et mål for unge med handicap, der halter lang efter. Plan uden mål. Handicaphandlingsplanen mangler desværre mål. For eksempel er der ingen mål for, hvor mange med handicap, der skal tage en ungdomsuddannelse. VIDSTE DU... Inklusion er et af de grundlæggende principper i FN s handicapkonvention Deltagerstaterne anerkender, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre, og skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet og deltage i samfundet, FN s konvention om rettigheder for personer med handicap, artikel 19 Side 18

19 Derfor er vores klare opfordring til regeringen at sætte mål for handicappolitikken i de kommende år. Hvor mange ønsker man tager en uddannelse eller kommer i job? Der skal handles, hvis målene ikke nås. Vi foretrækker realistiske mål, frem for luftige intentioner. Regler skal overholdes. De regler, der findes, bliver ikke overholdt. Det er en udfordring for mennesker med handicap og det vil DCH gøre noget ved. På samme måde vil vi gerne have, at de regler der findes, rent faktisk bliver overholdt. Der findes regler om tilgængeligt byggeri. De bliver sjældent overholdt, og det har ingen konsekvens. Vi har regler om tilgængelighed til hjemmesider. Alt for mange offentlige myndigheder følger dem ikke. Mennesker med handicap bor isoleret i institutioner, selv om vi afskaffede institutionskonceptet for mange år siden. Det er områder, der har en enorm betydning for mennesker med handicaps mulighed for at være del af samfundet. Vi vil gerne se konsekvens og opfølgning, så beslutningerne bliver til virkelighed. Mogens Wiederholt Direktør for Spastikerforeningen Indstillet af Danske Handicaporganisationer Kun gennem dialog og gensidigt kendskab til hinanden og hinandens positioner er det muligt at skabe blivende positive holdninger til mennesker med funktionsnedsættelser. Rådet er den vigtigste platform for den dialog. Læs mere om Mogens Wiederholts arbejde i rådet Side 19

20 Samfundsøkonomien ændrer sig. Der kommer ikke flere penge til handicapområdet, så vi skal bruge de penge, der er, smartere. Vi vil gerne være med til at finde løsninger. Vi mener, at en af de oplagte løsninger er at styrke mennesker med handicaps selvbestemmelse og uafhængighed af andre og indregne gevinsterne ved, at mennesker bliver mere selvhjulpne. Vi skal ikke lade os begrænse af, at der ikke er nye penge til forbedringer for mennesker med handicap. For hele samfundet ændrer sig og hvis vi griber de forandringer og tænker dem ind i en langsigtet plan som handicaphandlingsplanen, så har vi muligheden for at tænke helt nyt. De løsninger, vi fandt på i går, er måske ikke de løsninger, vi skal bruge i morgen. Hvis vi tænker os om, kan vi måske få bedre løsninger for de samme penge. Du kan læse alle vores anbefalingerne og hele vores bidrag til handicaphandlingsplanen på Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen offentliggjorde handicaphandlingsplanen 4. oktober. Læs mere på: Handicappolitisk%20handlingsplan%202013_ACC.pdf Lige muligheder for alle. Et samfund med muligheder for alle. Store som små, handicap eller ej. Det er dét DCH arbejder for. Blandt andet i forslagene til regeringens handlingsplan. Side 20

21 5. Medborgerskab

22 5. Medborgerskab Medborgerskab er at være med til at bestemme, hvor samfundet skal hen. Vi arbejder for, at mennesker med handicap kan bruge deres medborgerskab fuldt ud hvad enten det drejer sig om retssikkerhed, brugerindflydelse eller deltagelse ved valg. Hvad betyder medborgerskab, spurgte en folketingspolitiker på twitter, mens Det Centrale Handicapråd holdt konference om emnet. Der er kun 140 tegn på twitter, så vi svarede, at medborgerskab er selv at vælge og tage ansvar i personlig sammenhæng og bidrage til samfundet demokratisk. Vi kunne også have svaret, at medborgerskab handler om at have indflydelse på sit eget liv og tage ansvar for det efter bedste evne. Eller at det er at kende sine rettigheder og vide, hvordan og hvornår man kan bruge dem, så man kan være med til at ændre ting, som man ikke er tilfreds med. Eller at det er muligheden for selv at vælge og tage ansvar både i hverdagen og ved folkeafstemninger, så man er med til at bestemme, hvor samfundet skal hen. En stor del af vores arbejde har stået i medborgerskabets tegn. Andre steder i årsberetningen kan du læse, hvordan vi specifikt har arbejdet med brugerindflydelse, retssikkerhed, ikke-diskrimination og deltagelse i valg alt sammen vigtige elementer i det at være medborger. Her kan du læse om vores undersøgelse af medborgerskab, og hvad der kom ud af de borgermøder og den konference, vi holdt om emnet. DCH på Folkemødet. Mennesker med handicap kom til orde, da vi offentliggjorde vores undersøgelse om handicap i medierne på Folkemødet 2013 sammen med TV-Glad. Side 22

23 Undersøgelser om medborgerskab Mange mennesker med handicap mangler desværre tillid til myndighederne og føler heller ikke, at det offentlige stoler på dem. Det viste vores store undersøgelse om medborgerskab, som blev offentliggjort i forbindelse med konferencen. Vi tog temperaturen på medborgerskabet for mennesker med og uden handicap sammen med Epinions Danmarkspanel. Mangel på tillid. Vi har målt tilliden mellem mennesker med handicap og myndighederne. Der er desværre en tillidskløft. Thorkild Olesen Formand for Dansk Blindesamfund Indstillet af Danske Handicaporganisationer På længere sigt er det min ambition, at rådets arbejde skal åbne øjnene hos beslutningstagere og borgere generelt for de muligheder, som vi som mennesker med handicap også er for samfundet, både som arbejdskraft, som samfundsborger og som en del af den mangfoldighed, et samfund jo også er. Læs mere om Thorkild Olesens arbejde i rådet Side 23

24 Valgdeltagelse Det Centrale Handicapråd undersøgte adgangen til demokrati i foråret. Vi spurgte deltagere med og uden handicap, hvor tit de stemmer ved valg. 90 % 85 % 90 % Hvor mange stemmer til folketingsvalg? 90 % med fysisk handicap 85 % med psykisk handicap 90 % uden handicap Hvor mange stemmer til kommunalvalg? 85 % med fysisk handicap 73 % med psykisk handicap 81 % uden handicap 85 % 73 % 81 % 71 % 60 % 69 % Hvor mange stemmer til Europa-Parlamentet? 71 % med fysisk handicap 60 % med psykisk handicap 69 % uden handicap Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd Umiddelbart viste tallene en flot valgdeltagelse fra mennesker med handicap, men det skal tages med det forbehold, at grupper, der har svært ved at deltage ved et valg ikke er repræsenteret i panelundersøgelser. Det store demokratiske engagement understreger vigtigheden af, at alle, der vil, kan afgive deres stemme på en enkel og værdig måde. Hvor mange drejer det sig om? Der er cirka stemmeberettigede blinde og stærkt svagsynede personer i Danmark. Der er stemmeberettigede med bevægehandicap som muskelsvind, sklerose, gigt eller Parkinsons sygdom i Danmark. Omkring personer i alderen år har svært ved at forstå og anvende tekster i hverdagen, viser en ny OECD-undersøgelse. Kilde: Socialstyrelsen og OECD

25 Undersøgelsen fokuserer på forskellige aspekter af medborgerskab for mennesker med handicap. Blandt andet valgdeltagelse, brugerindflydelse og retssikkerhed. Vi spurgte de deltagere, hvor tit de stemmer ved valg. Så vidt vi ved, har man ikke tidligere lavet en undersøgelse af, hvor tit mennesker med handicap stemmer. Umiddelbart viste tallene en flot valgdeltagelse fra mennesker med handicap, men det skal tages med det forbehold, at sådan en panelundersøgelse i høj grad vil underrepræsentere grupper, der kan have vanskeligheder ved at deltage i valg. Det store demokratiske engagement understreger vigtigheden af, at vi sikrer, at alle, der vil, kan afgive deres stemme på en enkel og værdig måde Du kan læse mere om valg i afsnit om stemmeret og stemmeafgivelse. Undersøgelsen viste også, at mange mennesker med handicap ikke har tillid til sagsbehandlingen, og at de oplever, at myndighederne ikke stoler på dem. 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt. Mange mente heller ikke, at myndighederne har tillid til, at de selv lever op til deres forpligtelser. Her var der tale om 23 procent med fysisk handicap og 30 procent med psykisk handicap. 47 procent af de adspurgte med handicap fortalte, at kommunerne kun i ringe grad eller slet ikke inddrager dem i behandlingen af personlige sager. Du kan læse mere om undersøgelsen på Vi mener, at det er bekymrende at der er så stor mistillid, men har også fået positive tilbagemeldinger fra mange kommuner på vores charter om brugerindflydelse, som rummer konkrete forslag til, hvordan borgeren får konkret indflydelse på sin egen sag. Tillidskløft. 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres sager bliver behandlet korrekt, fortalte de i vores undersøgelse. Læs mere om vores charter i afsnittet om Brugerindflydelse Side 25

26 Borgermøder I efteråret afholdt vi fire borgermøder om medborgerskab i Vordingborg, Esbjerg, Odense og Vrå. Her satte vi fokus på fire aspekter af medborgerskab nemlig diskrimination, borgerens retsstilling, stemmeret og brugerindflydelse. Borgermøder. Der var levende engagement på vores fire borgermøder i november Her diskuteres borgernes retsstilling. Lise Beha Erichsen Direktør for Hjernesagen Indstillet af Danske Handicaporganisationer Rådet skal arbejde fremadrettet og tage fat på områder, der er i sin vorden for eksempel hele digitaliseringsprocessen og velfærdsteknologien, hvor det skal sikres, at de særlige behov, som mennesker med handicap har, tænkes ind i løsningerne, således at vi ikke ender med, at grupper af handicappede sættes uden for udviklingen for eksempel på grund af kognitive problemer. Læs mere om Lise Beha Erichsens arbejde i rådet Side 26

27 Tillidskløft Det Centrale Handicapråd har taget temperaturen på tilliden mellem mennesker med handicap og myndighederne. Undersøgelsen viste, at der er en stor tillidskløft mellem mennesker med handicap og myndighederne. Mange mennesker med handicap har ikke tillid til sagsbehandlingen, og de oplever heller ikke, at myndighederne stoler på dem. 43 % 37 % 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt. Mange mente heller ikke, at myndighederne har tillid til, at de selv lever op til deres forpligtelser. Her var der tale om 23 procent med fysisk handicap og 30 procent med psykisk handicap. 47 procent af de adspurgte med handicap fortalte, at kommunerne kun i ringe grad eller slet ikke inddrager dem i behandlingen af personlige sager. Kilde: Epinion for Det Centrale Handicapråd

28 Efter en kort præsentation fra af os i Det Centrale Handicapråd og aftenens emne, gik deltagerne i grupper og diskuterede udfordringer og løsninger på de fire aspekter af medborgerskab. Grupperne diskuterede ivrigt, delte deres egne erfaringer og fremlagde til sidst deres anbefalinger. Møderne gav en masse inspiration til det videre arbejde med medborgerskab. Her blot nogle få eksempler: En deltager på mødet i Vordingborg kunne berette, at brugerne tit kan komme med løsninger, der er billigere end dem som arkitekter og teknisk forvaltning har udtænkt. På borgermødet i Esbjerg blev der stillet forslag om at alle kommuner burde have en tilgængelighedsrevisor eller konsulent, som godkender alle kommunale byggeprojekter. På borgermødet i Odense var der ønsker om tilgængelige valglokaler og valgmateriale. For eksempel hæve-sænkeborde til kørestolsbrugere, længere snor til blyanten og billeder eller logoer på stemmesedlen til hjælp for blandt andet mennesker med hjerneskade. På borgermødet i Vrå havde en borger oplevet, at tilgængeligheden gik fløjten i en byggesag. Omklædningsrummene i den nye svømmehal var store nok på tegningerne, men da arkitekterne skulle spare, blev rummene for små. Læs mere om møderne på Med. Socialminister Karen Hækkerup og rådsmedlem Thorkild Olesen fra Dansk Blindesamfund deltog begge på vores konference om medborgerskab. Side 28

29 Jeg er enig. Mange tilsluttede sig Charter for Brugerindflydelse på vores konference i maj Konference Den 13. maj 2013 afholdt vi konference om mere medborgerskab for mennesker med handicap. Konferencen havde fokus på brugerindflydelse, demokrati og retssikkerhed. Dagens tre temaer blev behandlet via oplæg, interviews og debat mellem deltagere, oplægsholdere og politikere. Vi fik mange interessante perspektiver i løbet af dagen og kvalificerede input til, hvordan medborgerskabet kan styrkes. Det var ikke mindst inspirerende at høre personlige bidrag fra forskellige personer med handicap, som med hver deres udgangspunkt fortalte, hvordan man kan få indflydelse, men som også møder udfordringer for at komme til orde og blive hørt. Vi lancerede Charter for Brugerindflydelse på konferencen. Mange af konferencedeltagerne valgte at tilslutte sig allerede på dagen, men man kan også gøre det på Jette Myglegaard Formand for ADHD-foreningen Indstillet af Danske Handicaporganisationer Tænk, hvis dét at forholde sig til, hvad det vil sige at være handicappet, var en naturlig del af alles bevidsthed og en del af hverdagen og ikke kun et anliggende for de, der er direkte berørte eller indgår i nærtstående netværk. Den virkelighed vil jeg gerne arbejde for. Læs mere om Jette Myglegaards arbejde i rådet Side 29

30 Læs mere om konferencen på På konferencen udgav vi et inspirationshæfte om blandt andet brugerindflydelse, adgang til demokrati, retssikkerhed og gode eksempler, som deltagerne kunne bruge til at arbejde videre med medborgerskab. Du kan læse mere om konferencen og finde pjecen på Oplægsholdere: Karen Hækkerup, koordinerende minister på handicapområdet og Social- og Integrationsminister Marianne Thyrring, Økonomi- og Indenrigsministerens personlige udsending i det lokale demokrati Morten Engberg, Chef for tilsynsenheden hos Folketingets Ombudsmand Knud Aarup, direktør for Socialstyrelsen Per Holm, direktør for Socialt Udviklingscenter SUS Erik Kaastrup-Hansen, direktør for Socialforhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune Maria Ventegodt Liisberg, leder af handicapteamet i Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Med i livet. Politikere, eksperter og mennesker med handicap diskuterede ivrigt, hvordan vi fremmer medborgerskabet for mennesker med handicap på DCH s konference. Side 30

31 Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd Susanne Olsen, formand for Dansk Handicapforbund Thorkild Olesen, formand for Dansk Blindesamfund og medlem af Det Centrale Handicapråd Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund ULF Søren P. Rasmussen, borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune og medlem af Det Centrale Handicapråd Kristian Hegaard, medlem af byrådet i Fredensborg Kommune Anders J. Andersen, formand for handicaprådet i Vordingborg Kommune Journalist Johannes Langkilde var dagens ordstyrer. Søren P. Rasmussen Borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Indstillet af Kommunernes Landsforening (KL) Min ambition er, at vi i Det Centrale Handicapråd skal tænke nye løsninger. Vi skal få projekter og løsninger til at spire og gro og ikke tænke i snævre rammer. Eksempelvis kan velfærdsteknologi fremadrettet være med til at skabe helt nye rammer for handicappede borgeres selvhjulpenhed og dermed både deres hverdag, muligheder og livskvalitet. Her kan jeg som repræsentant fra en kommune, hvor vi arbejder både strategisk og praktisk med udvikling og brug af velfærdsteknologiske løsninger, inspirere med erfaringer, ideer og perspektiver. Læs mere om Søren P. Rasmussens arbejde i rådet Side 31

32 6. Stemmeret og stemmeafgivelse

33 6. Stemmeret og stemmeafgivelse Vi arbejder for, at mennesker med handicap får bedre adgang til at stemme. Derfor har vi arbejdet for e-valg og for tilgængeligt materiale og bedre formidling af demokratiet til mennesker med udviklingshæmning og til læsesvage. Deltagelsen i folkeafstemninger er en af de grundsten, som vores demokrati bygger på. Umyndiggjorte har ingen stemme. Hvis man er blevet umyndiggjort, så mister man retten til at stemme. Det er ikke fair, mener DCH. Stemmeretten er løbende udbredt til flere og flere. Men der er en beklagelig undtagelse: Er man blevet umyndiggjort eller har mistet sin retlige handleevne, mister man også retten til at afgive stemme. Institut for Menneskerettigheder har vurderet, at det er i strid med FN s Handicapkonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at fratage en person stemmeretten med den begrundelse, at vedkommende har fået begrænset sin retlige handleevne ved at være sat under værgemål. Den samme vurdering er fremført af FN s Handicapkomite. DCH s formand Tue Byskov Bøtkjær har ved flere lejligheder påpeget det problematiske i, at man som en selvfølge fratages stemmeretten, når man umyndiggøres efter reglerne i værgemålslovens paragraf 6. VIDSTE DU... FN s handicapkonvention, artikel 29, forpligter deltagerlandene til at sikre, at personer med handicap kan deltage i det politiske og offentlige liv, bl.a. ved [ ] at sikre, at stemmeprocedurer, afstemningsfaciliteter og valgmateriale er passende, tilgængelig og lette at forstå og anvende. Side 33

34 Ingen stemmehemmelighed. Kan man ikke selv sætte krydset, kan man vælge en hjælper, der sætter krydset for en. Men så skal der også en valgtilforordnet med ind i stemmeboksen. For at afgive sin stemme, skal man kunne læse og forstå stemmesedlen og selv kunne sætte krydset. Hvis det ikke er muligt, kan man selv vælge en hjælper, der sætter krydset for en. Men det kræver også, at der er en valgtilforordnet i stemmeboksen, som overvåger at alt går rigtigt til. Det betyder, at man inde i stemmeboksen skal sige højt hvilken kandidat eller parti, man vil stemme på. Selvom det ikke bør gå ud over valghemmeligheden, vil mange have den oplevelse, at stemmeafgivelsen ikke er helt så hemmelig, når man over for den valgtilforordnede skal give udtryk for, hvem man vil stemme på, og der er også en reel risiko for, at folk uden for stemmeboksen kan høre det. Jorun Bech Regionsrådsmedlem, Region Sjælland Indstillet af Danske Regioner Jeg håber, at rådet drøfter og kommer med forslag til løsninger på de mange udfordringer og problemer, det giver at være handicappet. Det Centrale Handicapråd skal være med til at sætte dagsorden i disse vigtige spørgsmål. Læs mere om Jorun Bechs arbejde i rådet Side 34

35 I Det Centrale Handicapråd arbejder vi for, at den formelle og reelle adgang til at stemme bliver styrket for mennesker med handicap. Derfor har vi interesseret fulgt og deltaget i debatten om forsøg med e-valg, det vil sige brug af ny teknologi i valglokalet til afgivelse og optælling af stemmer. For nogle mennesker med handicap har stadig forskellige udfordringer ved at deltage i folkeafstemninger. Socialstyrelsen anslår således, at omkring blinde eller stærkt svagsynede personer, der har svært ved at sætte deres kryds på papirstemmesedlen, formentlig vil kunne afgive stemme uden hjælp fra andre ved e-valg. Det samme gælder mellem og personer med bevægelseshandicap. Vi har fremført vores synspunkter på møder med eksperter og politikere, blandt andet Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager, som stod bag et forslag om forsøg med e-valg, som dog ikke kunne samle flertal. E-valg for alle. E-valg skal være ens for alle. mener DCH. Mennesker med handicap skal ikke gennem en særlig valgprocedure. På en høring om forsøg med e-valg, arrangeret af Folketingets kommunaludvalg, præsenterede vores formand de problemstillinger og perspektiver der er ved den nuværende måde at afgive stemme på, og de muligheder, der åbnes op ved at indføre digitale afstemningsmuligheder. Budskabet var, at det er ikke værdigt at skulle igennem en særlig procedure, bare fordi man har et handicap. Med de teknologiske muligheder, der findes i dag, kan vi udforme valghandlingen, så den tilgodeser alle vælgere. VIDSTE DU procent af danskerne synes, at der bør udarbejdes valgmateriale til mennesker med udviklingshæmning, der gør det muligt at stemme på et oplyst grundlag. Kilde: TNS Gallup for LEV, Side 35

36 Folketingets Kommunaludvalg er positive overfor, at der skal ske forbedringer i forhold til personer med handicaps muligheder for at deltage i demokratiet. Det fremgår af en beretning fra udvalget. Det fremgår også, at man er positiv over for at se på de teknologiske muligheder for at forbedre personer med handicaps selvstændige deltagelse i valghandlingen. I beretningen opfordres kommunernes til at sikre tilgængeligheden til afstemningssteder, og de politiske partier opfordres til at få udformet tilgængeligt valgmateriale, hjemmesider og tilgængelighed i forhold til at afholde vælgermøder. Vi forfølger de spor, som udvalget har lagt ud, blandt andet om udvikling af teknologiske hjælpemidler. Hjælp til valg. De cirka borgere med udviklingshæmning i Danmark ville få nemmere ved at stemme, hvis der var fotos af kandidaterne eller partiernes logoer på stemmesedlerne. Nogle borgere kan have svært ved at læse eller forstå både valgmaterialet og selve stemmesedlen. Det gør sig blandt andet gældende for en del borgere med udviklingshæmning, som der findes cirka i Danmark ifølge et skøn fra Landsforeningen LEV. Her kunne fotos af kandidaterne eller partiernes logoer på stemmesedlerne være en hjælp, hvilket ikke er en mulighed i dag. Men stemmeafgivelsen kræver også en viden om, hvad de politiske partier står for. Derfor har vi skrevet til de politiske partier med en opfordring til at udarbejde letforståeligt og tilgængeligt materiale om partiernes mærkesager. Vi har også henvist til vores hjemmeside Demokrati for alle - sådan gør du, hvor vi har samlet links om, hvordan man udarbejder letlæst og tilgængeligt materiale. I et fælles indlæg i pressen har Lisbeth Jensen, formand for Udviklingshæmmedes Landsforbund, Sytter Kristensen, formand for Landsforeningen LEV og Tue Byskov Bøtkjær opfordret ikke blot partierne og kandidaterne til at skrive deres mærkesager på letlæst dansk. De påpegede også pressens rolle i at sikre, at så mange som muligt forstår, hvad der debatteres og selv får mulighed for at deltage i debatterne. Side 36

37 7. Brugerindflydelse

38 7. Brugerindflydelse Mennesker med handicap skal have reel indflydelse på deres liv. Derfor har vi taget initiativ til et charter for brugerindflydelse, som både er et sæt principper og en konkret tjekliste til, hvordan man arbejder med brugerindflydelse. Indflydelse på eget liv. Mennesker med handicap skal inddrages i spørgsmål, der har direkte betydning for deres liv. Derfor har DCH lavet Charter for Brugerindflydelse. Det er vigtigt for alle mennesker at have indflydelse på eget liv og på hverdagen, og for de fleste er det også en selvfølgelighed at afgøre både store og små spørgsmål, som har direkte betydning for vores liv. At have et handicap kan betyde, at man oftere end andre har kontakt til det offentlige system eller er afhængig af andres hjælp. Derfor bliver spørgsmålet om brugerindflydelse særlig vigtigt i en række sammenhænge. For når man ikke bliver inddraget i spørgsmål, der har direkte betydning for ens liv eller hverdag, er man heller ikke herre i eget hus. VIDSTE DU... Læs og tilslut dig Charter for Brugerindflydelse på Side 38

39 Det Centrale Handicapråd arbejder for, at mennesker med handicap får reel indflydelse på beslutninger, som har betydning for, hvordan livet og hverdagen udformer sig for den enkelte. Derfor har vi taget initiativ til et charter for brugerindflydelse, som både er et sæt principper og en konkret tjekliste til, hvordan man kan arbejde med brugerindflydelse i praksis. Det kræver plads. Hvis borgere med handicap skal have indflydelse på deres eget liv, så skal systemet give plads til det. Principperne for brugerindflydelse handler blandt andet om tillid, respekt og lydhørhed fra de professionelles side. Men at sikre brugerindflydelse er også et fælles ansvar, hvor den professionelle skal kende og anvende reglerne for brugerindflydelse, og hvor man som borger skal give sin mening til kende og have mulighed for indflydelse i hele forløbet. Og så handler det om systematisk opfølgning i det forløb, som er iværksat. Lone Sigbrand Rådgiver i Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet Indstillet af Statens Byggeforskningsinstitut Mit håb og ambition er, at rådet gennem dets arbejde bliver en part, der inddrages og lyttes til i beslutningsprocesser på mange niveauer i samfundet. Rådets brede sammensætning gør, at problemstillinger kan belyses fra mange vinkler allerede i indledende fase. Og idet vores kontaktflade favner bredt, kan vi let brede rådets overvejelser og beslutninger ud til mange dele af det danske samfund. Læs mere om Lone Sigbrands arbejde i rådet Side 39

40 50 procent bliver ikke inddraget. Mange med handicap bliver ikke inddraget i deres egne sager, viser DCH undersøgelse. Det skal blive bedre, mener DCH. Chartret for brugerindflydelse har fået tilslutning fra blandt andet Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, en række kommuner, kommunale handicapråd og privatpersoner. Chartret er udarbejdet af blandt andre brugerorganisationer og myndigheder i fællesskab i en arbejdsgruppe, nedsat af Det Centrale Handicapråd. I arbejdsgruppen deltog Coloplast, Dansk Blindesamfund, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Landsforeningen LEV, Socialstyrelsen, Socialpædagogernes Landsforening, Socialt Udviklingscenter SUS samt Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet. Der er stadig et stykke vej, før brugerindflydelse bliver et gennemgående princip i alle praksisser, som har betydning for mennesker med handicap. Det bekræfter en undersøgelse fra Epinion for Det Centrale Handicapråd, gennemført i april Her svarer 50 procent af mennesker med fysisk handicap og 40 procent med psykisk handicap, at kommunen kun inddrager dem eller deres pårørende i ringe grad eller slet ikke i deres egne sager. 47 procent af de adspurgte med handicap mener, at kommunerne i ringe grad eller slet ikke inddrager dem i behandlingen af personlige sager. 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt. VIDSTE DU... Brugerindflydelse er også en rød tråd gennem FN s konvention om rettigheder for mennesker med handicap. Af præamblen fremgår det, at personer med handicap bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, som vedrører dem direkte. Side 40

41 Vi præsenterede charteret for første gang på Det Centrale Handicapråds konference om medborgerskab den 13. maj 2013 og arbejder nu løbende for at styrke brugerindflydelse på grundlag af chartret. Næste skridt er at tage kontakt til kommunale handicapråd, forvaltninger og uddannelsesinstitutioner for at udbrede kendskabet til chartret og dermed styrke brugerindflydelsen for mennesker med handicap i vigtige sammenhænge. Hør nu her. Charter for brugerindflydelse blev præsenteret på vores konference om medborgerskab. Nu arbejder vi på at få budskaberne udbredt. Side 41

42 8. Borgernes retsstilling

43 8. Borgerens retsstilling Der skal være retssikkerhed for mennesker med handicap. Derfor er vi i dialog med praktikere og eksperter indenfor retssikkerhed for at udpege de områder, hvor der er mest brug for at styrke retssikkerheden. Retssikkerhed er et grundlæggende element i et retssamfund. At der er lighed for loven, og at vi som borgere har mulighed for at kende vores rettigheder og pligter. Det er også et grundlæggende element i et retssamfund, at borgerne er beskyttet mod vilkårlige indgreb og ændringer fra myndighedernes side, og at vi som borgere har klageadgang over afgørelser, som vi finder forkerte. Har vi som borgere en oplevelse af, at restsikkerheden overholdes, har vi også tillid til myndighederne. En undersøgelse fra Epinion for Det Centrale Handicapråd om medborgerskab, gennemført i april 2013, har dog vist, at 43 procent af mennesker med psykiske handicap og 37 procent med fysisk handicap har ringe eller slet ingen tillid til, at deres egne eller deres pårørendes sager bliver behandlet korrekt. Bedre retssikkerhed til alle. DCH bekæmper vilkårlige indgreb og manglende klagemuligheder. Vi arbejder på at forbedre retssikkerheden for mennesker med handicap. Det Centrale Handicapråd vil gerne bidrage til at der er retssikkerhed for mennesker med handicap. Derfor har vi været i dialog med praktikere og eksperter i retssikkerhed for at udpege de områder, hvor der er mest brug for at styrke retssikkerheden. Vi har ikke lavet en kortlægning eller samlet vurdering af retssikkerheden, men identificeret de områder, hvor der kan ske forbedringer. Side 43

44 I efteråret 2012 har vi holdt en række møder med socialrådgivere fra forskellige handicaporganisationer, en repræsentant fra Københavns Kommunes borgerrådgiver, Faggruppen Handicap i Dansk Socialrådgiverforening og HK-Kommunal s socialudvalg. På baggrund af møderne, og med afsæt i nye og kommende regelændringer og sagsbehandlingsmetoder, har vi formuleret nogle bud på initiativer, der kan virke fremmende for personer med handicaps retssikkerhed. Retfærdighed. DCH har mødtes med en række eksperter i retssikkerhed for at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap. Bent Madsen Direktør i Boligselskabernes Landsforening Indstillet af Boligselskabernes Landsforening Mit håb er helt overordnet, at Det Centrale Handicapråd bidrager til at bedre livskvaliteten for handicappede. Det er et ambitiøst håb, som skal nås gennem, at rådet sætter centrale problemstillinger til debat. Her er temaer om samspillet mellem velfærdssamfundet og civilsamfundet oplagte. Hvordan kan civilsamfundet medvirke til at styrke effekten af de forpligtelser og indsatser, som velfærdssamfundet står for? Hvordan kan der skabes rammer, så det fremmer nye innovative løsninger? Mit håb er, at rådet kan medvirke til at løfte denne spændende og komplicerede debat. Læs mere om Bent Madsens arbejde i rådet Side 44

45 I den forbindelse har vi også haft en dialog med myndigheder og instanser, der har overvågnings-, klagesagsbehandlings- eller ombudsmandsfunktioner, samt øvrige eksperter i retssikkerhed. Dialogen har handlet om de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, og hvilke initiativer, der kan være med til at styrke retssikkerheden for mennesker med handicap, for eksempel ved at sikre bedre koordination og inddragelse af borgeren. I dette efterår holder vi møder med forskellige kommuner for at få deres bud på de retssikkerhedsmæssige problemstillinger og vurdering af vores forslag til initiativer. Dermed tror vi på, at det samlede materiale kan udgøre et kvalificeret bidrag til inspiration for det løbende arbejde med at sikre en god retssikkerhed for borgerne. Retfærdighedens vægtskåle. Hvis borgerne bliver inddraget og der sker en bedre koordination, så tror vi på, at det kan forbedre retssikkerheden. Side 45

46 9. Inklusion i folkeskolen

47 9. Inklusion i folkeskolen Mangfoldighed er en styrke. Men kun, hvis vi inkluderer børn med omtanke og alle voksne tager ansvaret på sig. Derfor lancerer vi kampagnen Forældre fremmer fællesskabet om inklusion i folkeskolen sammen med Skole og Forældre. Da skolerne slog dørene op efter sommerferien, var der kommet nye kammerater i klasserne. Nemlig de nye elever med særlige behov. Det Centrale Handicapråd mener, mangfoldighed er en styrke, fordi det giver flere muligheden for at deltage aktivt i fællesskabet. Derfor bakker vi op om en mere inkluderende folkeskole. DCH s formand Tue Byskov Bøtkjær skrev i et indlæg på Altinget.dk i juni 2013, at en inkluderende skole er i alle børns interesse. Den læring, der følger i takt med at skolen bliver mere inkluderende, er guld værd. For den viser børnene den mangfoldighed, som omgiver os som samfund. Og man lærer at begå sig blandt børn med vilkår og ressourcer, som er forskellige fra ens egne. Men det kræver, at vi som voksne tager ansvaret på os. Vi skal skabe de rette rammer og støtte hvert enkelt barn ud fra dets vilkår og ressourcer. Hvis vi tænker os grundigt om og inkluderer med omtanke, kan vi få den faglige og sociale læring til at gå hånd i hånd, så alle børn får noget ud af det. En skole for alle børn. En inkluderende skole er i alle børns interesse. Den lærer børn, at samfundet er mangfoldigt så de kan begå sig blandt børn med andre vilkår og ressourcer. Side 47

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd

Kommunal handicappolitik. Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Kommunal handicappolitik Rådskoordinator Claus Wendelboe Det Centrale Handicapråd Det Centrale Handicapråd Vores opgaver er: Rådgive regeringen, Folketinget, myndigheder og andre aktører om, hvordan de

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Marts 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om handicapindsatsen

Læs mere

MEDBORGERSKAB & HANDICAP

MEDBORGERSKAB & HANDICAP Konference 13. maj 2013 MEDBORGERSKAB & HANDICAP Fra vilje til virkelighed Udgiver: Det Centrale Handicapråd Pjecen kan rekvireres gratis hos: Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 København

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

Relationer. høringsudgave. rykker

Relationer. høringsudgave. rykker Relationer høringsudgave rykker Nogen er der for dig Du er der for nogen Et liv i samspil... I Aalborg Kommune står vi for en professionel indsats, og det indebærer helt oplagt tæt samarbejde om den situation,

Læs mere

Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd.

Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet. Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. Mødet mellem borgeren og den kommunale forvaltning på handicapområdet Andreas Jull Sørensen, sekretariatschef Det Centrale Handicapråd. DET CENTRALE HANDICAPRÅD Opgave: rådgive om handicapspørgsmål Bredt

Læs mere

Udkast til ny handicappolitik

Udkast til ny handicappolitik Udkast til ny handicappolitik Forord Med den nye handicappolitik Lige muligheder i livet sætter vi endnu en ambitiøs kurs for handicapområdet i Rødovre. Handicapområdet er et fælles ansvar, som indebærer,

Læs mere

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018

INDHOLD. Nyttige links. Vedtaget i Horsens Byråd den. 23. april 2018 Handicappolitik 2018 INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken i Horsens Kommune Målgrupper Handicapbegrebet Handicapkonventionen fra De Forenede Nationer Vision, værdier og menneskesyn Fokus o Børn,

Læs mere

Kampen for det sidste F... 3. Demokratiske rettigheder i Danmark... 7. Holdninger til handicap. Hvad ved vi?... 13. Flere veje til forandring...

Kampen for det sidste F... 3. Demokratiske rettigheder i Danmark... 7. Holdninger til handicap. Hvad ved vi?... 13. Flere veje til forandring... Indholdsfortegnelse Kampen for det sidste F... 3 Af Tue Byskov Bøtkjær, formand for Det Centrale Handicapråd Demokratiske rettigheder i Danmark... 7 Holdninger til handicap. Hvad ved vi?... 13 Flere veje

Læs mere

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen

Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen Handicappolitik 2018 Forside og illustration: Helle Poulsen Sol, måne og stjerner bøjer sig for Josef, akvarel og tusch på papir, 2009, Kunstnergruppen Snurretoppen INDHOLD Forord Formålet med handicappolitikken

Læs mere

Retssikkerhed for personer med handicap

Retssikkerhed for personer med handicap Notat Retssikkerhed for personer med handicap I 2012-2013 har Det Centrale Handicapråd sat sig for at identificere de områder, hvor det er mest påtrængende at arbejde på at styrke retssikkerhed for mennesker

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 Den 24. august 2011 1216 København K D.nr. 1424-001 Sagsbeh. Hans Andersen Vedr.: Brev til Indenrigsministeriet om forslag til billeder og logos på

Læs mere

Information om lokale udsatteråd

Information om lokale udsatteråd Information om lokale udsatteråd I denne pakke finder du information om lokale udsatteråd. Pakken kan bruges som generel oplysning og/eller som inspiration til selv at oprette et lokalt udsatteråd. Indhold

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune

Handicappolitik for Fanø Kommune Handicappolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Vedtaget i Fanø Byråd den 15.12.2014 Handicappolitik for Fanø Kommune 2014-2017 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Begrebsafklaring... 4 Formål / målgruppe... 4

Læs mere

Handicappolitik Med plads til alle

Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Handicappolitik Med plads til alle Denne politik retter sig mod borgere, der har varige begrænsninger af fysisk eller psykisk karakter. Udgangspunktet for Hedensted Kommunes

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3

Forord. Vejle Kommune, april Leif Skov Borgmester. Foto: Handicapkonferencen, februar Fotograf: Nils Rosenvold 3 Handicappolitik 2 Forord Vejle Kommunes handicappolitik bygger på og handler om værdier - om at sikre respekt, ligeværd og lige muligheder for alle. Det er Vejle Kommunes ønske, at alle væsentlige beslutninger

Læs mere

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier...

Indhold. Vision for handicappolitikken Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... handicap politik Indhold Forord... 3 Vision for handicappolitikken... 4 Holdninger og værdier... 5 Handicappolitikkens målgruppe... 5 Holdninger og værdier... 5 Målsætninger... 7 Forord Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer

Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Handicapkonventionen nye krav nye muligheder nye udfordringer Socialt Lederforum 29. marts 2012 Delforedrag - Salon 22 Birgitte Kofod Olsen Menneskerettighedsrådgiver, PhD Før man har rettigheder, kan

Læs mere

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG

Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til Samarbejde og kommunikation E T A R B E J DSMØDE PÅ VEJ MOD E F T E R Å R ETS T E MADAG Velkommen til at tage med en tur op og se på vores DH arbejde lidt i helikopterperspektiv Dagens program

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast

Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast Handicappolitik 270208 Furesø Kommunes Handicappolitik Udkast - 1 - Forord Handicappolitikken er forankret politisk i Økonomiudvalget, godkendt af Byrådet, og politikken er dækkende for hele Furesø Kommune.

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

NORDFYNSLISTENS SVAR:

NORDFYNSLISTENS SVAR: DH-Nordfyn valgmødet d. 15. oktober 2013 kl 19.00 21.00, Tingstedet på Søndersø Rådhus. www.nordfynslisten.dk NORDFYNSLISTENS SVAR: Generelt i forhold til handicappolitik Føler I som politikere arbejdet

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

August Natur og Udvikling

August Natur og Udvikling Brugerinddragelse og indflydelse på voksenområdet August 2017 Natur og Udvikling Indledning Ifølge servicelovens 16 skal kommunalbestyrelsen sørge for at brugerne af tilbud efter serviceloven får mulighed

Læs mere

gladsaxe.dk Handicappolitik

gladsaxe.dk Handicappolitik gladsaxe.dk 2019-2022 Handicappolitik 1 Forord gruppen for Gladsaxes handicappolitik er meget bred. Hvor tilgængelighed og fysiske rammer er afgørende for nogen, har andre behov for støtte og træning gennem

Læs mere

Temadag Handicaprådet. Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten

Temadag Handicaprådet. Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten Temadag Handicaprådet Revision af Handicappolitik 20. Marts 2019, Gatten Program 12:00 12:45 Frokost 12:45 13:00 Vesthimmerlands kommunes Plan og Bæredygtighedsstrategi. Ved. Britta Bruun- Schmidt 13.00

Læs mere

Handicap- og psykiatripolitik

Handicap- og psykiatripolitik Handicap- og psykiatripolitik 2019-2022 Foto: 2/10 Indholdsfortegnelse Handicap- og psykiatripolitik... 4 Forord... 4 Hvem handler handicap- og psykiatripolitikken om?... 5 Værdigrundlag... 5 Vision...

Læs mere

Retningslinjer for brugerindflydelse

Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse Retningslinjer for brugerindflydelse 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet retningslinjer for brugerindflydelse inden for. Retningslinjerne er udformet

Læs mere

Handicappolitik Fanø Kommune

Handicappolitik Fanø Kommune Handicappolitik 2019-2023 Fanø Kommune Introduktion Fanø Kommunes Handicappolitik 2019-2023 er en visionær politik. Med politikken sikrer vi et fælles fundament, og et fælles udgangspunkt når vi drøfter

Læs mere

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard

Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention. 4. februar 2012 Signe Stensgaard Oplæg ved Landsforeningen SIND s Konference om FN s Handicapkonvention 4. februar 2012 Signe Stensgaard Dagsorden Hvad er Institut for Menneskerettigheder? Hvad laver Institut for Menneskerettigheder?

Læs mere

Handicappolitik - udkast

Handicappolitik - udkast Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt Personer med handicap*(5) skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed

Læs mere

Glostrup Kommunes Handicappolitik

Glostrup Kommunes Handicappolitik Glostrup Kommunes Handicappolitik 1 Indhold Forord 3 Indledning 4 Centrale udgangspunkter og principper 5 - Mestring og udfoldelse 5 - Borgerinddragelse 5 - FN Handicapkonvention 6 - Ligebehandling, Solidaritet,

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

'REVE Handicappolitik Handicappolitik

'REVE Handicappolitik Handicappolitik Handicappolitik Et fælles udgangspunkt giver højere kvalitet, derfor har Greve Kommune en handicappolitik. Behovet for en politik blev ekstra aktuelt med kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog

Læs mere

Notat om borgerinddragelse

Notat om borgerinddragelse 13. maj Sagsbeh.:PS J.nr.: 00.15.10-G01-11-17 Vej Park og Miljø Notat om borgerinddragelse Som en del af arbejdet med at udforme en handlingsplan for, hvordan Frederiksberg skal integrere FNs verdensmål

Læs mere

Handicappolitik - udkast

Handicappolitik - udkast Handicappolitik - udkast 2019-2022 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap

Læs mere

Hillerød Handicapråd Årsberetning 2017

Hillerød Handicapråd Årsberetning 2017 Hillerød Handicapråd Årsberetning 2017 Handicaprådet den 20. februar 2018 Byrådet den 21. marts 2018 2 Formanden skriver til beretningen Så er det tid til at gøre status for Hillerød Handicapråd 2017.

Læs mere

Handicaprådenes stemme

Handicaprådenes stemme Det Centrale Handicapråd Handicaprådenes stemme Fortællinger fra kommunale handicapråd 1 Handicaprådenes Stemme Her på årsmødet tager vi temperaturen på de handicappolitiske forhold. Alle formænd for handicaprådene

Læs mere

Handicappolitik. Lige muligheder for alle

Handicappolitik. Lige muligheder for alle Handicappolitik Lige muligheder for alle Forord Dette er den 3. udgave af Frederikshavn Kommunes Handicappolitik siden kommunesammenlægningen i 2007. Handicappolitikken er blevet til i en fælles indsats,

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

HANDICAP- POLITIK 2019

HANDICAP- POLITIK 2019 HANDICAP- POLITIK 2019 FÆLLESSKAB OG LIGEVÆRD 2019 2 GENTOFTE KOMMUNES HANDICAPRÅD 2018-2021 FORORD Handicappolitik 2019 bygger videre på visionen fra kommunens tidligere handicappolitikker 2008-2012 og

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2019-2022 1 Indledning Personer med handicap* skal føle sig inkluderet i vores samfund, derfor er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et handicap kan give. Derfor skal

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2019-2027 2 INDHOLD Selvom ingen mennesker er født ens, har alle ret til lige muligheder...4 Tema Arbejde og uddannelse...5 Tema Inklusion...6 Tema Teknologi...7 Tema Sundhed...8 Sådan

Læs mere

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015

Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011-2015 Vedtaget i Fanø Byråd den 21. januar 2008 revideret udgave vedtaget den 11. april 2011 Handicappolitik for Fanø Kommune 2011 2015 Indholdsfortegnelse Forord/Indledning...

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: 2014-3821

Læs mere

ÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,

Læs mere

Behov for alles ressourcer

Behov for alles ressourcer Behov for alles ressourcer Rå-udkast til Handicappolitik for Hedensted Kommune. 2016 1. Forord (½ side) Om processen, involvering, arbejdsgruppe o.l. 2. Vision og bærende principper (½ side) Visionen for

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

Frivillighedspolitik

Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015

BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER. Den danske banekonference 5. maj 2015 BEVÆGELSESHÆMMEDE OG LETBANER Den danske banekonference 5. maj 2015 DET CENTRALE HANDICAPRÅD Formål Skal rådgive regeringen, Folketinget og andre om handicapspørgsmål og er forum for dialog mellem centrale

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Maj 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om handicapindsatsen på uddannelses- og beskæftigelsesområdet Maj 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M.

HUSK BØRNS STEMMER. Vi håber, at du vil hjælpe os med at huske børnenes stemmer. God valgkamp! Med venlig hilsen. Steen M. HUSK BØRNS STEMMER KÆRE BYRÅDSKANDIDAT Ved det forestående kommunalvalg er børn og unge en stor gruppe i samfundet, som står uden en stemme. Det betyder, at de ikke har nogen indflydelse på de politiske

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2020-2024 Indledning Nyborg Kommunes handicappolitik 2020-2024 er en visionær politik, som vil række udover 2024. Handicappolitikken omfatter alle afdelinger i kommunen og tager afsæt i

Læs mere

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier

Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 215 Offentligt Socialpædagogernes tale om anbringelser og anbragte børn i plejefamilier Af Verne Pedersen, næstformand i Socialpædagogerne

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

Handicappolitik - Udkast

Handicappolitik - Udkast Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de udfordringer et

Læs mere

Notat. Erfaringsopsamling handicappolitik

Notat. Erfaringsopsamling handicappolitik Notat 31. januar 2018 Sagsbeh.:KNM J.nr.: 00.15.10-G01-9-17 Plan og Projektstab Erfaringsopsamling handicappolitik 2015-2018 Baggrund og formål Formålet med erfaringsopsamlingen er at få viden, der kan

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde

Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Notat Sagsnr.: 2017/0003326 Dato: 1. marts 2017 Titel: Rammer for brugerindflydelse og inddragelse, det specialiserede voksenområde Sagsbehandler: Lise Møller Jensen Specialkonsulent Indledning Ifølge

Læs mere

Handicappolitik - Udkast

Handicappolitik - Udkast Handicappolitik - Udkast 2019-2022 1 2 HANDICAPPOLITIK Indledning Hvis borgere med et handicap fysisk som mentalt skal føle sig inkluderet i vores samfund, er det vigtigt, at der er synlighed omkring de

Læs mere

DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER

DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER DANSKE PATIENTER ANBEFALINGER til national indsats for børn med sygefravær Anbefalinger til national indsats for børn med sygefravær 30 procent af danskerne vurderede i 2013, at de lever med enten sygdom

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord Alle borgere har ressourcer og evner, som kan bruges til at skabe et godt liv for sig selv, for andre og sammen med andre.

Læs mere

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015

Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Kommissorium for Egedal Kommunes handicappolitik 2012-2015 Dette kommissorium erstatter kommissorium udarbejdet i efteråret 2011. Formål Vi ønsker med udarbejdelse af denne handicappolitik at skabe øget

Læs mere

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?

HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Frivillighedspolitik UDKAST

Frivillighedspolitik UDKAST Frivillighedspolitik 2 Forord 3 4 Frivillighedspolitik Vi vil udbrede frivilligheden på Frederiksberg Frivilligheden skal spire på Frederiksberg. Som kommune vil vi derfor styrke og udvikle vores relationer

Læs mere

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002.

HANDICAPPOLITIK. Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. HANDICAPPOLITIK Indledning. Forord: Den foreliggende handikappolitik er godkendt i foråret 2018 og afløser Hørsholms handikappolitik fra 2002. Det er med den nye politik vigtigt at afspejle de intentioner,

Læs mere

GF Østjylland. Verne. Jeg skal fortælle jer lidt om arbejdet i

GF Østjylland. Verne. Jeg skal fortælle jer lidt om arbejdet i GF Østjylland Verne Tak for invitationen! Jeg er glad for at komme til Aarhus og møde jer alle og mine gamle kollegaer og fagfæller. Det er dejligt at være her sammen med jer og i de her lokaler. De erjo

Læs mere

En tilværelse tæt på det normale

En tilværelse tæt på det normale En tilværelse tæt på det normale Af Morten Gjerskov, Formand for Forebyggelses- og Socialudvalget Det skal være muligt for alle børn, unge og voksne med handicap, at få en tilværelse så tæt på det normale

Læs mere