Kør Smart Kør Sammen

Transkript

1 Kør Smart Kør Sammen 1 af 10

2 Projektbeskrivelsen er revideret i henhold til meddelelsesbrev fra Trafikstyrelsen dateret 21. marts. 1. Projekttitel Kør Smart Kør Sammen Undertitel: Forprojekt om at accelerere overgangen fra stort potentiale til kritisk masse i antallet af samkørere i bilpendlertrafikken i hovedstadsregionen 2. Resumé Der er et betydeligt potentiale for at begrænse transportens CO 2- udledning og trængsel ved at få flere bilister til at køre sammen. Potentialet er størst og vurderes at være lettest at realisere i pendlingen, der er relativt fast bundet i tid i sted. Projektet vil samle primære aktører med interesse i at promovere samkørsel, om en fælles indsats. Indsatsen vil bygge på organisationernes egne målsætninger, ressourcer og konkrete projekter. Det er ambitionen at accelerere kendskabet og omfanget af samkørsel ved at bygge en fælles platform og udrulningsplan for samkørsel i hovedstadsområdet. Projektets langsigtede målsætning er: at fremme samkørslen i hovedstadsregionen, således at alenebilpendlerne i regionen er reduceret med min. 5% gennem samkørsel i Projektets overordnede mål er: at skabe det organisatoriske og videnmæssige grundlag for inden for fem år at have en bæredygtig samkørselsmodel 1 i hovedstadsregionen. Projektet skaber en platform, hvor primære aktører samles i en fælles indsats med målet om at udstikke rammerne, mulighederne og handlingerne for en markant forøgelse af omfanget af samkørsel. Platformens arbejde vil sætte fokus på de juridiske, økonomiske, teknologiske og organisatoriske muligheder (og mulige barrierer) for samkørsel, samt bidrage til en fælles strategi og forståelse for de enkelte aktørers egen rolle i at fremme samkørsel. Deltagerne i platformen vil komme fra både offentlige og private organisationer samt forskningsmiljøer og vil omfatte repræsentanter fra bl.a. Vejdirektoratet, Region Hovedstaden, hovedstadens kommuner, transportudbydere, repræsentanter for virksomheder (DIeller DE) samt udbydere af samkørseltilbud. Deltagerne vil blive støttet af et sekretariat og forskere fra universiteterne. 1 En bæredygtig samkørselsmodel forstås som en model, der giver tilstrækkelige økonomiske, miljømæssige og brugermæssige fordele til at være selvkørende og brugergenereret. 2 af 10

3 3. Baggrund Stort potentiale for at reducere trængsel og CO 2- udslip fra transporten Teknologien er i dag til stede til, at potentialet for samkørsel kan udnyttes, og den stadige udvikling af mobile applikationer gør, at potentialet kan være endnu større. Med en tilstrækkelig høj masse af brugere og ved anvendelse af intelligent mobil kommunikation forventes det, at samkørsel kan blive et stærkt alternativ til alenekørsel i egen bil (ulempen ved lav fleksibilitet minimeres) og til kollektiv transport i landområder (en øgning af mobiliteten i disse områder). Fordelene er: Mindske CO 2- udslippet fra transport Mindske trængslen Styrke landdistrikters mobilitet Mindske afhængigheden af økonomisk ubæredygtig kollektiv trafik i yderområder Den kritiske masse mangler Samkørselssucces er, som andre brugernetværk, betinget af antallet af brugere. Mange brugere giver flere fordele for brugere og genererer automatisk nye brugere. Med for få brugere, dvs. under den kritiske masse, som det nu er tilfældet med samkørsel i Danmark, er fordelene imidlertid for få til at systemet er selvgenererende. Diverse mindre applikationer til samkørsel og afgrænsede samkørselsordninger findes allerede. De har imidlertid indtil nu haft en meget begrænset synlighed og effekt, og det er meget lidt sandsynligt, at de alene vil kunne drive samkørsel mod en kritisk masse. Tiden er moden i hovedstadsregionen til en fælles indsats Nationalt er der sat fornyet fokus på at mindske trafikken i hovedstadsområdet gennem Trængselskommission. Kommissionen skal inden august 2013 fremlægge et forslag til en samlet strategi til reduktion af CO 2- udledning og trængsel blandt andet ved at vurdere, hvordan der kan skabes øgede incitamenter til at anvende samkørsel. Skal samkørsel opnå et egentligt gennembrud, er der behov for et massivt markedsskub gennem en koordineret fælles indsats blandt offentlige og private aktører. For eksempel gennem samtidige ændringer i incitamenter, information og adfærdskampagner, teknologisk udvikling af IT applikationer, intelligente transportsystemer (ITS) mv. Flere aktører i hovedstadsområdet har sat enkeltstående initiativer i gang. Dette projekt vil tage udgangspunkt i de nuværende aktørers initiativer og sammen med aktørerne skabe en fælles platform, der kan accelerere realiseringen af samkørselspotentialet. De aktører, der samles i den fælles platform og deres projekter, er: Københavns Kommune har i efteråret 2012 vedtaget en Handlingsplan for Grøn Mobilitet hvori der indgår et mål om at øge samkørsel for bilpendlere, og der indgår et initiativ om at øge samkørsel gennem udvikling af en mobilapplikation. Initiativet lægger op til at gennemføre et pilotforsøg i større skala, og det er skønnet, at omkostninger vil være omkring 2 mio. kr. 3 af 10

4 Vejdirektoratet arbejder målrettet med en lang række initiativer, der skal mindske trængslen på statsvejnettet, bl.a. med ITS-løsninger og information målrettet bilister. Interessetilkendegivelse fra VD er vedlagt projektbeskrivelsen. Kommunernes Landsforening har som kommunens videns- og interesseorganisation en vigtig rolle i at formidle viden om kommunernes handlemuligheder i forhold til at reducere transportens klimaeffekter. KL har også indgående indsigt i kommunernes organisatoriske, juridiske og økonomiske handlemuligheder i forhold til at fremme samkørsel. Region Hovedstaden har sammen med regionens kommuner og KKR Hovedstaden i foråret 2012 vedtaget en klimastrategi med et centralt fokus på at reducere CO2-udslippet fra transporten. En indsats for at øge samkørsel er her nævnt som en mulighed, og man opfordrer staten til afprøve forsøg med særlige baner for samkørere (car pool) og elbiler. Region Hovedstaden har tilkendegivet deres interesse for platformen og platformens resultat. DSB og Movia har som transportudbydere mange års erfaring med at tiltrække bilister til den kollektive trafik. Disse erfaringer kan overføres til samkørselinitiativer. Og de har en klar interesse i at mindske alene-bilkørslen, da erfaring fra udlandet viser, at sam- og delebilister bruger kollektiv trafik oftere end alenebilister. Dansk Industri og Dansk Erhverv har som interesseorganisation for danske virksomheder en klar interesse i at bidrage til at mindske trængslen og dermed mindske tidstabet i trafikken (og potentiel omsætning). DI tager konkret fat i virksomhedernes muligheder for at bidrage til at begrænse trængslen gennem en pjece til deres medlemsvirksomheder i Mobility Management tiltag, herunder samkørsel. 4 Hospitaler er under Formel M projektet i gang med at udvikle og implementere en mobilitetsplan for hospitalet for at begrænse trængslen (og efterspørgslen efter parkering) blandt de ansatte og ambulante patienter. Mobilitetsplanen vil indeholde tiltag, der skal få flere til at køre sammen til/fra arbejde og de konkrete erfaringer fra de store organisationer vil være vigtige i platformsarbejdet. Virksomheder som Go-More, Share-leaf, Pendlernet og CoDriver (udviklere og udbydere af samkørselsplatforme) har gjort forskellige erfaringer med teknologiske løsninger, der fremmer samkørsel. De tre virksomheder har teknologiske og organisatoriske erfaringer med at tiltrække forskellige målgrupper til samkørsel. Formel M er et tværkommunalt projekt, der blandt andet er støttet med midler fra Trafikstyrelsen. Formel M tester samkørselsteknologier og potentialer gennem en række forsøg med samkørsel på hospitaler i hovedstadsområdet og i landsbyer i Trekantområdet. Projektet har også etableret virksomhedsnetværk i seks konkrete erhvervsområder, hvor erfaringer med at organisere og praktisere samkørsel bliver testet i virkeligheden. Trængselskommissionen Arbejdsgruppe 4: Tværgående tiltag De ser bl.a. på informationssystem / mobilapp på tværs af kollektiv trafik, cykler, delebiler, samkørsel mv. Arbejdsgrupperne har afrapporteret, men kommissionen skal først komme med endeligt bud i august. Projektet kan evt.trække på den viden, der er indsamlet i forbindelse med kommissionens arbejde. 4. Formål Projektet vil skabe en samlet platform, der mobiliserer offentlige og private aktører til en koordineret indsats for at udbrede samkørsel og mobiltetsplanlægning i 4 af 10

5 hovedstadsregionen. Platformen skal identificere de tiltag, der skal til for at udløse det fulde samkørselspotentiale med henblik på at reducere transportens CO 2- udslip og trængsel fra pendlingen. Projektets langsigtede målsætning er: at fremme samkørslen i hovedstadsregionen, således at alenebilpendlerne i regionen er reduceret med min. 5% gennem samkørsel i Projektets overordnede mål er: inden for fem år at skabe det organisatoriske og videnmæssige grundlag for at udarbejde en bæredygtig samkørselsmodel 2 i hovedstadsregionen. Projektet formål understøttes af to primære delmål: 1. Mobilisering af relevante offentlige og private trafikaktører i hovedstadsregionen til en samlet indsats for samkørsel. 2. En udrulringsplan der baner vejen for, hvordan der skabes incitamenter for samkørsel, og hvordan samkørsel organiseres gennem offentligt-privat samarbejde, markedsføres og opnår kritisk masse i hovedstadsområdet. Der tages højde for at samkørsel er et af virkemidlerne i en strategisk mobilitetsplanlægning for kommunerne. 5. Projektets indhold Hovedresultaterne af projektet er Udrulningsplan for samkørsel der bygger på aktørernes interesser i, muligheder for og ressourcer til at øge samkørsel i hovedstadsregionen. Planen vil afdække juridiske, økonomiske, teknologiske og organisatoriske muligheder og aktiviteter, der kan støtte op om samkørsel. De centrale aktører til udrulning i hovedstadsregionen er mobiliseret Der er skabt en stor fælles opmærksomhed blandt de centrale aktører til at skabe et stærkt organisatorisk og økonomisk fundament for, at det vil lykkes at udrulle en koordineret bæredygtig plan for samkørsel i hovedstadsregionen. Hovedaktiviteterne i projektet er 2 tematiserede roundtables med aktørerne, hvor de skal: analysere potentialer og udfordringer ved at udrulle samkørsel i hovedstadsregionen på både kort og lang sigt analysere fordele og ulemper ved forskellige tiltag, der fremmer samkørsel pege på pakker af tiltag og projekter på tværs af aktørerne til en samlet strategi og mulig finansiering. Til støtte for platformens arbejde søges der om støtte til en sekretariatsfunktion. Sekretariatsfunktionen vil støtte op om platformens arbejde gennem følgende funktioner: Sekretariatsfunktion for platformen 2 En bæredygtig samkørselsmodel forstås som en model, der giver tilstrækkelige økonomiske, miljømæssige og brugermæssige fordele til at være selvkørende og brugergenereret. 5 af 10

6 Arrangere de 2 roundtables: Indkaldelse, afholdelse m.v. Korte faglige input der støtter op platformens arbejde. De konkrete input bestilles af platformens medlemmer som supplement til platformens samlede viden Sammenskrive platformens input til en samlet rapport, der indeholder viden indsamlet af platformen og den konkrete udrulningsplan Støtte op om formidling og distribution af platformens anbefalinger, bl.a. gennem faglige indlæg og artikler. Se formidlingsplanen i pkt. 11. Inkludere og inspirere med faglige input fra forskere fra Roskilde Universitet og Copenhagen Business School. 6. Forventet CO 2 -besparelse Danske og internationale erfaringer med samkørsel viser, at det i forhold til pendlertrafik uden avancerede kommunikationsmidler og udbredt mobilteknologi er muligt at flytte 10% alenekørere til samkørsel. Det svarer også til en reduktion af 10% af pendlertrafikken. Samkørsel forventes med det nuværende teknologiniveau primært at foregå i pendlertrafikken og trafikken mellem landsdele. Med udbredelsen af mere avanceret teknologi hvor samkører og chauffør momentant kan forbindes (dynamisk samkørsel), er det forventningen, at samkørselsgraden vil stige. Med en reduktion i pendlingen i køretøjkilometer i hovedstadsregionen på 5%, jf. projektets målsætning, vil det fossile brændstofforbrug mindskes med ton/år og CO 2 -besparelsen vil være tons/år 3. I denne vurdering af CO 2- reduktionen og brændstofreduktionen tages udelukkende udgangspunkt i bilpendling. 7. Øvrige effekter af projektet Projektets overordnede og langsigtede mål er at skabe varige ændringer blandt alenebilister mod en højere andel, der vælger at køre sammen. Det vil - udover en CO2- effekt af de sparede bilkilometer - have en positiv effekt på trængslen på vejnettet, støj fra vejtrafikken lokalt, såvel som den lokale og globale luftforurening. Det konkrete projekt vil imidlertid ikke have fokus på implementeringen af tiltagene, men at skabe den samlede platform for implementeringen af tiltag i de enkelte organisationer og mellem de deltagende organisationer. Platformen vil potentielt være grundlag for yderligere tvær-institutionelle initiativer til at begrænse trafikkens CO2- belastning. 8. Viden og erfaringer der opnås i projektet Projektet vil bidrage med ny viden om samkørsel og samkørselspotentiale som virkemiddel til at mindske trængsel og transportens-co 2 udslip. Projektet vil primært bidrage med viden og erfaringer om: Samkørsel som virkemiddel til at nedbringe transportsektorens CO 2- udslip. En vurdering af potentialet i samkørsel, primært i pendlingen. Forskellige aktørers rolle, muligheder og interesse i at fremme samkørsel. En strategi for hvordan flere alenebilister kan overbevises til at samkøre, der bygger på en bred indsats fra mange private og offentlige aktører. 3 Det samlede køretøjkilometer fra bilpendling i hovedstadsregionen er Mio. km./år (ref. TU) 6 af 10

7 Platformtilgangen, hvor de enkelte aktører er de egentlige bidragsydere, giver et troværdigt billede af muligheder og barrierer for at få flere til at køre sammen. Triple-helix samarbejde (Offentlig, privat og forskning) som drivkraft i implementering af klimatiltag. Konkret skabes et handlekraftigt beslutningsforum om initiativer, der kan fremme samkørsel. Platformen vil kunne være et varigt samarbejdsforum, der på sigt kan samarbejde om andre transportrelaterede virkemidler. Supplere og bidrage til trængselskommissionens arbejde om muligheder, potentialer og økonomi i samkørsel. Platformarbejdet foregår tidsmæssigt parallelt med Trængselskommissionens arbejde. 9. Projektorganisering Pga. projektets korte løbetid og snævre fokus om en platform og et analysearbejde foreslås en simpel organisation uden styregruppe mv. Gate 21 bestyrelse vil blive brugt som referencegruppe. Gate 21 har ansvaret for projektet som projektleder og sekretariatsfunktion. Projektet forankres fagligt og organisatorisk i Det Grønne Mobilitetskontor i Gate 21. Projektets samarbejdspartnere indgår i platformen for samkørsel og er oplistet i figuren nedenfor. Aktørplatform for samkørsel Københavns Kommune + 3 københavnske omegnskommuner Trafikstyrelsen Center for Grøn Transport Region Hovedstaden? Vejdirektoratet Hospitaler DSB Movia Dansk Industri Samkørselsdatabaser: Go More, Pendlernet og Share Leaf Forskere RUC, CBS Sekretariatsfunktion: Projektledelse og analyser Gate 21 (tilknyttet det Grønne Mobilitetskontor) Gate 21 har sammen med sine 50 kommunale, private og videnpartnere en prioriteret energi- og miljøindsats overfor Transport. Gate 21 er operatør på det kommunale partnerinitiativ Formel M. 4 Projektets øvrige partnere deltager i projektet enten som videnpersoner eller centrale aktører i et kommende samkørselssystem. 4 Formel M er et offentligt-privat innovationsprojekt, hvor 21 private og offentlige partnere samt fem forskningsinstitutioner arbejder med bæredygtige transportvaner. Det Grønne Mobilitetskontor er forankret i Formel M og giver faglig og praktisk bistand til demonstrationsprojekter i Formel M, samt fungerer som videncenter for mobilitets-planlægning i Danmark. 7 af 10

8 8 af 10

9 10. Tidsplan Projektperiode: 4 måneder, ultimo maj ultimo september 2013 Aktivitet Periode Succeskriterium Round table møde 1: Workshop Round table møde 2: Workshop Uge Uge Platformensførste drøftelse af væsenligste udfordringer og muligheder. Vidensoplæg fra intressenterne Bearbejdning af kortlægningen. Udarbejdelse af koncept og udrulningsplan Udarbejdelse af rapport Fremlæggelse for Bestyrelsen/referencegruppen Præsentation på Ålborg Trafikdage Ultimo august 2013 August 2013 Ultimo august 2013 Udrulningsplan for samkørsel i hovedstadsregionen Bred forankring Udbredelse af konceptidé Ekstern skriftlig formidling Gate 21 PU nyhedsbreve og Insight Ultimo september 2013 Udbredelse af konceptidé 11. Videndeling og formidling af projektet Projektets omdrejningspunkt er videndeling og udvikling gennem en aktørplatform, hvor Trafikstyrelsen foreslås som medlem. Projektets resultater vil blive formidlet gennem Gate 21s almindelige formidlingskanaler og vil blive omtalt i forbindelse med Formel M netværket og det faglige formidlingsarbejde, der foregår i det projekt. Formidlingsplan: Formålet med formidlingen er at informere bredt om resultatet af platformens arbejde. Strategien er at bruge eksisterende formidlingskanaler, der er opbygget med Formrl M og Gate 21. Samt kommunikerer via Trafikstyrelelsens kanaler. Og endelig bruge eksisterende transportkonferencer til at fomidle arbejdet. Målgruppen er faglige aktører på trafikområdet, herunder også kommuner, regioner og styrelser. Produkt Kanal Samarbejde med Trafikstyrelsen Artikel om start af forprojektet Gate 21 web, Formel M web, partnernes web. Artikel med anbefalinger Insight avisen - Gate 21 9 af 10

10 Præsentation på Ålborg Trafikdage Analyserapport PU nyt Gate 21 (2 elektroniske) Formel M nyhedsmail Trafik og Veje (Dansk Vejtidsskrift), som uddeles på Trafikdage. Konference Center for Grøn Transport Fælles pressemeddelelse Dagspressen Ja Bilag vedlagt separat: 1. Budget 2. Interessetilkendegivelse fra Københavns Kommune 3. Interessetilkendegivelse fra Vejdirektoratet 4. CV Gate af 10