TRAFIKSIKKERHEDSPLAN UDKAST

Transkript

1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN UDKAST Juli 2008

2 1

3 Forord Vi færdes alle på vejnettet som trafikant nogle gange som bilist og andre gange som let trafikant enten til fods eller på cykel. Muligheden for at transportere os hurtigt fra sted til sted har stor betydning for os alle som enkelt individ og for samfundet som helhed. Transporten skal helst foregå sikkert og trygt, hvilket stiller krav til både vejsystemet og trafikanterne. Der er i dag mulighed for forbedring. I 2007 skete der 76 uheld på vejnettet i Nordfyns Kommune. Disse uheld medførte, at 44 personer blev skadet, heraf blev 3 dræbt og 14 alvorligt skadet. Gyldne regler for bilisternes adfærd i trafikken Overhold hastighedsgrænserne Brug altid sikkerhedssele Kør aldrig spirituskørsel Hvis disse 3 regler blev overholdt kunne vi med ét slag reducere antallet af dræbte med mindst 40% Kilde: Hver ulykke er én for meget Trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Trafikuheld forårsager sorg og smerter hos de mennesker som berøres af uheldene. Trafikuheldene koster også både kommunen og samfundet penge. Trafikuheldene på vejnettet i Nordfyns Kommune kostede i 2007 samfundet knap 55 mio. kr, mens kommunens direkte omkostninger var knap 9 mio. kr. et beløb, der som følge af den ændrede omkostningsfordeling skønnes at være fordoblet i forbindelse med kommunalreformen. En lang række af kommunens borgere føler sig utrygge, når de færdes i trafikken især når de færdes til fods eller på cykel. Det kan få nogle til at vælge bilen i stedet for at gå eller cykle og dermed være med til at forstærke utrygheden og fjerne muligheden for at få god motion. Der er i Nordfyns Kommunes sundhedspolitik stort fokus på motion. For at gøre det mere sikkert og trygt at færdes som trafikant har Nordfyns Kommune udarbejdet denne trafiksikkerhedsplan, som skal danne baggrund for en målrettet indsats for at forbedre forholdene. Visionen er, at ingen på sigt skal dræbes eller skades alvorligt på vejnettet i Nordfyns Kommune. Frem til 2012 er målet, at antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40%. Kommunen vil arbejde for at sikre vejene, men den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld. Den oplevede utryghed skyldes også ofte en uhensigtsmæssig adfærd fra medtrafikanterne. Kommunen vil derfor også målrettet forsøge at påvirke trafikanternes adfærd og vil opfordre til at trafikanterne også gør en indsats for den fælles sag.

4 3

5 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Den trafikale struktur... 6 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer... 9 Uheldsbelastede lokaliteter...15 Tryghedsmæssige hovedproblemer...17 De mest utrygge lokaliteter...21 Vision og mål...23 Indsatsområder...25 Virkemidler...26 Investeringsplan...34

6 Indledning Søndersø og Otterup kommuner udarbejdede i 2004 trafiksikkerhedsplaner. Trafiksikkerhedsplanen for Otterup Kommune blev vedtaget i december 2004, mens planen for Søndersø blev endeligt vedtaget i december Begge planer indeholdt analyser af trafikuheld og utryghed. Nordfyns Kommune har igangsat arbejdet med denne trafiksikkerhedsplan for at skabe det bedste grundlag for de fremtidige investeringer på det trafikale område for hele Nordfyns Kommune. Investeringerne vil omfatte såvel ombygninger/udvidelser af det eksisterende vej- og stinet som adfærdsregulerende tiltag såsom kampagner eller undervisning. Planen erstatter de tidligere trafiksikkerhedsplaner for Otterup og Søndersø kommuner. Hvor det har været muligt og relevant er data fra de tidligere planer anvendt. Trafiksikkerhedsplanen omfatter: en problemanalyse en visions- og målsætningsdel en løsningsdel en investeringsplan Planen tager udgangspunkt i analyser af: trafikale problemer (bla. uhensigtsmæssige rutevalg, som medfører gener for beboere langs vejene) trafikuheld (som koster dyrt både for de involverede og samfundet) utryghed (som bl.a. medfører, at forældre ikke lader deres børn cykle) Analyserne omfatter de sidste 5½ års politiregistrerede uheld (1. juli 2003 til 31. december 2007), borgerhenvendelser modtaget i 2007 og 2008 samt internetbaserede utryghedsanalyser blandt alle kommunens skoleelever og borgere foretaget i marts/april Planen er udarbejdet i et samarbejde mellem Nordfyns Kommune og Rambøll Nyvig. 5

7 Den trafikale struktur Nordfyns Kommune har indbyggere og et areal på 452 km 2. Kommunens 3 hovedbyer er Bogense, Otterup og Søndersø. Disse suppleres af en række mindre bysamfund. 27% af kommunens befolkning pendler til arbejde i andre kommuner. Kommunen har 54 km varieret kyst- og strandlinie med sommerhuse og en 5 stjernet campingplads. Klinteskolen Krogsbølle skole Bogense Bogense Skole Kongslundskolen Hårslev Skole Særslev Skole Løkkemarkskolen Horsebækskolen Skamby Friskole Otterup Nordvestskolen Otterup Realskole Otterup Skolen Skovløkkeskolen Søndersø skolen Søndersø Veflinge skole Havrehedskolen km Kommunens hovedstruktur samt folkeskoler og friskoler I Nordfyns Kommune er der 14 folkeskoler og 2 friskoler. 8 af skolerne er underbygningsskoler med klassetrin til og med 6. klasse, hvor efter eleverne fortsætter på en nærliggende større skole. Alle kommunens 10. klasser bliver samlet i Søndersø efter sommerferien Kommunen har en veludbygget skolebus-/lokalbusordning, som betjener alle skoler. 6

8 Kommunen bestyrer 800 km vej Kommunen har et vejnet på knap 800 km excl. private fælles veje. I forbindelse med kommunalreformen overtog kommunen 123 km vej fra Fyns Amt. Kommunen har ingen statsveje. De mest trafikerede veje er landevej 162 fra Odense til Otterup og videre til Hasmark samt landevej 311 fra Odense til Søndersø og videre mod Bogense. Desuden har landevej 335 fra motorvejen mod Morud også en stor trafikmængde. Nørreby Bogense Særslev Skamby Uggerslev Kappendrup Otterup Gamby Hårslev Veflinge Søndersø Lunde Østrup Klintebjerg Morud Trafik/døgn Trafikmængden pr. døgn (ÅDT) på vejnettet i Nordfyns Kommune Kommunens stinet er primært beliggende i byerne. 4 regionale stiruter løber gennem kommunen. Det er følgende: Rute 30 mellem Middelfart og Bogense Rute 31 mellem Bogense og Hasmark Strand Rute 32 mellem Odense og Drejet samt Rute 35 mellem Odense og Bogense Disse stier forløbet primært ad mindre lokalveje km

9 Klinteskolen Krogsbølle skole Bogense Bogense Skole Kongslundskolen Løkkemarkskolen Særslev Skole Skamby Friskole Horsebækskolen Nordvestskolen Otterup Skolen Otterup Otterup Realskole Skovløkkeskolen Hårslev Skole Søndersø skolen Søndersø Veflinge skole Havrehedskolen Regionale cykelruter Cykelsti eller kantbaner Stier i eget trace Km Stier i Nordfyns Kommune Trafikken i kommunen forårsager ikke egentlige kapacitetsproblemer på vejnettet. Der er dog enkelte steder, hvor en større lastbiltrafik forårsager gener i lokalområdet. Sikkerhedsmæssige og tryghedsmæssige problemer bliver analyseret i det efterfølgende. 8

10 Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer Færdselsikkerhedskommissionen I maj 2007 udgav Færdselssikkerhedskommissionen en revision af den nationale handlingsplan fra år 2000 Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig. Færdselssikkerhedskommissionen er sammensat af repræsentanter for partierne i Folketinget og af fagfolk. Deres opgave er at rådgive Justitsministeren om færdselssikkerhed. Kommissionen udarbejder en national handlingsplan og udstikker de nationale mål for færdselssikkerheden. Hvert år sker der en række trafikuheld på vejene i Nordfyns Kommune. For at kunne målrette arbejdet med at begrænse antallet af uheld er det vigtigt at vide, hvilke slags uheld der sker, og hvor de sker. Varierende tendens i antal personskadeuheld Siden 1997 er der sket mellem 58 og 85 uheld årligt på vejnettet i Nordfyns Kommune flest i 1997 og færrest i Personskadeuheld Materielskadeuheld Udvikling i antal uheld på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Nordfyns Kommune I perioden fra 1997 til 2005 har der været en nedadgående tendens i antallet af uheld især i antallet af personskadeuheld. Fra 2005 til 2006 er der konstateret en stigning i antallet af personskadeuheld, mens antallet af materielskadeuheld har været konstant. Fra 2006 til 2007 faldt antallet af personskadeuheld igen, mens antallet af materielskadeuheld steg. Færdselssikkerhedskommissionens mål for trafiksikkerheden nået de seneste år med undtagelse af 2006 I år 2000 fastsatte Færdselssikkerhedskommissionen et mål om at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012 med udgangspunkt i 1998-tallene. Udviklingen i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i Nordfyns Kommune har i år 2000, 2004, 2005 og 2007 levet op til denne målsætning, men i 2006 lå uheldstallet en del over målsætningen. 9

11 Dræbte og alvorligt tilskadekomne Færdselssikkerhedskommissionens målsætning fra 2000 Udvikling i antal dræbte og alvorligt tilskadekomne på det vejnet, som nu udgør kommunevejnettet i Nordfyns Kommune. I årene fra 1997 til 2003 er der korrigeret for politiets fejlregistrering af alvorligt tilskadekomne 230 er kommet til skade i trafikken på 5 år For at analysere hvor uheldene er sket og hvem der er involveret, er alle de politiregistrerede uheld for en 5-årig periode fra 1. juli 2003 til 30. juni 2007 analyseret. Politiets registreringer omfatter dog ikke alle trafikuheld. Ofte tilkaldes politiet ikke, hvis der f.eks. sker et eneuheld med en cyklist. Her er det alene skadestuen, som får kendskab til uheldet. Analyser har vist, at politiet kun får kendskab til omkring 15% af de personskader, som skadestuerne får kendskab til. Jo alvorligere uheldene er, jo oftere får politiet kendskab til dem. Politiet har kendskab til alle trafikdrab og omkring 40-50% af alle de alvorlige personskader. Politiregistrerede uheld: Alle uheld som politiet indberetter. Personskadeuheld: Uheld hvor personer dræbes eller påføres skader, som kræver lægelig behandling eller observation. Materielskadeuheld: Uheld hvor der er kun er sket materielskade som skønnes at overstige kr. for hvert motorkøretøj eller kr for anden skade. Personskader: Som tilskadekomst betragtes en tilstand, der normalt kræver egentlig behandling hos læge, tandlæge eller har medført hospitalsindlæggelse, herunder også til observation. Ekstra uheld: Materielskadeuheld hvor politiet ikke optager rapport, men alligevel indberetter uheldet til Danmarks Statistik. I øjeblikket er politiets registreringer det bedst tilgængelige materiale til brug for uheldsanalyser, men landets sygehuse og Vejdirektoratet arbejder på at opbygge et landsdækkende system i løbet af 2008, hvor også skadestueregistrerede uheld anvendes. Der er i alt registreret 344 uheld på vejnettet i Nordfyns Kommune i den 5-årige periode, hvoraf 164 eller 44% er personskadeuheld. Disse medførte 14 dræbte, 106 alvorligt tilskadekomne og 110 lettere tilskadekomne. Mere end 2/3 kommer til skade i det åbne land 61% af alle uheldene og 71% af de tilskadekomne er registeret i det åbne land, hvor bilisternes hastighed er væsentlig højere end i byområderne. 10

12 Alle uheld Byzone Landzone I alt Personskadeuheld Materielskadeuheld I alt Personskader Antal Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne I alt Politiregistrerede uheld på kommunens veje fra 1. juli 2003 til 31. juni 2007 opdelt på by og land Især bilister kommer til skade i trafikken 59% af de tilskadekomne er bilister i personbiler, mens 26% er lette trafikanter, og 5% er motorcyklister. Betragtes alene de dræbte og alvorligt tilskadekomne er andelen af lette trafikanter og motorcyklister lidt højere hhv. 37 og 8%. En meget høj andel af de tilskadekomne motorcyklister og fodgængere kommer alvorligt til skade Lettere Alvorligt Dræbte Personbil Vare-/lastbiler og bus MC Knallert 45 Knallert 30 Cykel Fodgænger Politiregistrerede personskader fra 1. juli 2002 til 30. juni 2007 opdelt på trafikanttyper På landsplan er uheld med cyklister udpeget til et indsatsområde, og i 2005 var 19% af de dræbte og tilskadekomne på landsplan cyklister. I Nordfyns Kommune kom 22 cyklister til skade i den 5 årige periode svarende til 10% - altså et væsentlig lavere tal end landsgennemsnittet 11

13 I byerne er mere end halvdelen af de tilskadekomne lette trafikanter på landet kommer mere end 40% til skade i eneuheld I byområderne er 38 af de 67 tilskadekomne lette trafikanter, og 27 af de lette trafikanter er kommet til skade i uheld med personbiler eller varebiler. I landområderne er 143 af de 163 tilskadekomne bilister. 70 kommer til skade i eneuheld og her er 21 kommet til skade ved påkørsel af træer og 6 ved påkørsel af faste genstande. Træer og andre faste genstande i landzone bør være et indsatsområde i trafiksikkerhedsarbejdet Personskader Byzone Landzone I alt Eneuheld bil (incl. dyr, træer, faste genstande) Bil-bil uheld Bil-let uheld Let-let uheld Eneuheld let I alt Politiregistrerede personskader på kommunens veje fra 1. juli 2003 til 31. juni 2007 opdelt på by og land og involverede parter bil omfatter busser, lastbiler, varebiler, personbiler, mc, og knallert 45. Mange uheld på lige vej, i kryds og i kurver Både i by- og landzone sker godt en 1/3 af personskadeuheldene på lige vej, hvor en af hovedårsagerne sandsynligvis er en hastighed, som er højere end forholdene tillader det. I byerne sker 40% af personskadeuheldene i kryds, mens 16% sker i kurver. I landzone sker 32% af personskadeuheldene i kurver, mens 26% er sket i kryds. Uheld i kurver i landzone bør være et indsatsområde i trafiksikkerhedsarbejdet I byzone er 43% af eneuheldene sket på lige vej og 36% i kurver. I landzone er 47% af eneuheldene sket i kurver og 44% er sket på lige vej. 12

14 Personskadeuheld Personskadeuheld Vej lige 34% Cykelsti 2% Vejudformning anden 2% Kryds 4 ben 19% Kryds 3 ben 19% Cykelsti selvstændig 3% Vejudformning anden 1% Vej lige 38% Kryds 4 ben 8% Kryds 3 ben 16% Kryds mellem vej og selvstændig sti 1% Ud- indkørsel 1% Kryds i øvrigt 0% Kurve 16% Rundkørsel 3% Ud- indkørsel 5% Kurve 32% Politiregistrerede personskadeuheld på kommunens vejnet opdelt på vejudformning i by- og landzone Kun få tilskadekomne cyklister bruger cykelhjelm Kun 3 af de 22 tilskadekomne cyklister har helt sikkert brugt hjelm, mens 9 ikke har benyttet hjem, mens 10 ikke har oplyst om hjelmen er anvendt. 11 af de 20 knallertkørere har brugt hjelm, mens kun 4 ikke har benyttet hjelm. Ved de øvrige 5 vides det ikke om de har brugt hjelm. Unge førere af personbiler er involveret i knap ¼ af uheldene Unge førere af personbiler mellem 18 og 24 år er involveret i 23% af uheldene i kommunen og i 26% af personskadeuheldene. Ved disse uheld kom 71 til skade, hvoraf 4 blev dræbt og 27 alvorligt kvæstet. Unge bilister har størst risiko for at komme til skade En analyse af aldersfordelingen i forhold til antallet af personskader for de enkelte trafikantgrupper viser, at især bilister i personbiler mellem år har stor risiko for at komme til skade i trafikken. Unge bilister bør være et indsatsområde i trafiksikkerhedsarbejdet 33 unge bilister mellem år er kommet til skade indenfor de 5 år. Hvis det sammenholdes med antallet af indbyggere i denne aldersklasse, så svarer det til 20,6 tilskadekomne pr indbyggere, mens der kun er 4,0 tilskadekomne bilister mellem år pr indbyggere. Skadesgraden for unge bilister mellem år pr indbyggere var også høj i perioden nemlig 11,3. Det kan skyldes, at denne aldersgruppe 13

15 måske ofte er passager hos de lidt ældre bilister. Blandt de lette trafikanter er det især knallertkørere mellem år, som har haft en høj skadesgrad. 7,6 knallertkørere mellem år pr indbygger er kommet til skade. Det omfatter dog kun 6 tilskadekomne i de 5 år. Spiritus er involveret i ¼ af alle personskadeuheld Ved 27% af alle uheldene og i 24% af alle personskadeuheldene har spiritus været involveret. På landsplan var spiritus i 2006 involveret i 16% af alle personskadeuheldene, hvilket vil sige, at Nordfyns Kommune ligger en del over landsgennemsnittet. I alt er der registreret 92 uheld med en spirituspåvirket fører. 40 af uheldene var personskadeuheld, hvor der er registreret 5 dræbte, 31 alvorligt tilskadekomne og 23 lettere tilskadekomne. 80 af uheldene havde en spirituspåvirket bilist involveret, hvoraf 23 ikke havde kørekort til køretøjet. 23 var desuden bilister mellem 18 og 24 år. Spirituspåvirkede trafikanter bør være et indsatsområde i trafiksikkerhedsarbejdet 14

16 Uheldsbelastede lokaliteter På baggrund af de sidste 5 års politiregistrerede uheld er der udpeget ét kryds og 12 strækninger, som har en koncentration af uheld, hvilket ses af nedenstående kort og tabel. Nørreby Bogense Uggerslev Kappendrup Særslev Skamby Otterup Hårslev Lunde Østrup Gamby Veflinge Søndersø Klintebjerg Morud Uheldsbelastede kryds Uheldsbelastede strækninger km Lokaliteter med koncentrationer af uheld baseret på politiregistrerede uheld fra til

17 Antal Personskadeuhelskadeuheld Materiel- Kryds Uheld Ulkensdrupvej/Bladstrupvej Ekstrauheld Antal Personskadeuhelskadeuheluheld Materiel- Ekstra- Strækninger Uheld Middelfartvej omkring kurven ved Nørrelykke Søndergade mellem Klintebjergvej og Østergade (Otterup) Rugårdsvej mellem Assensvej og Rødegårdsvej Slettens Landevej omkring kurven før Vester Egense Uggerslevvej mellem Petersmindevej og Svinget Nørregade mellem Jernbanegade og Plantagevej (Otterup) Adelgade mellem Østre Engvej og Østergade (Bogense) Assensvej omkring Middelfartvej Østergade mellem Kirkevej og Klaus Berntsensvej (Særselv) 4 4 Slettensvej nord for Mosegyden Slettensvej mellem Mosegyden og HC Lumbyes Vej Slettensvej mellem Tokkendrup og Lundegyden Ekstrauheld er materielskadeuheld hvor politiet ikke optager rapport, men alligevel indberetter uheldet til Danmarks Statistik. Lokaliteter med koncentrationer af uheld baseret på politiregistrerede uheld fra til Disse 13 lokaliteter er analyseret nærmere og der er udarbejdet forslag til forbedringer af uheldsbilledet, som en del af arbejdet med en konkret investeringsplan for forbedring af sikkerhed og tryghed i kommunen. En nærmere beskrivelse af de uheldsbelastede lokaliteter findes i et separat bilagsnotat 16

18 Tryghedsmæssige hovedproblemer Borgerhenvendelser Der er indkommet 48 henvendelser fra borgerne. 20 er henvendelser på vegne af en større gruppe af borgere eller en forening. 28 er henvendelser fra enkelte borgere. Henvendelserne er listet og meget kort opsummeret i en bilagstabel. Trafikken skaber både sikkerhedsmæssige problemer og tryghedsmæssige problemer på vejnettet og problemstederne behøver ikke at være de samme. Hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken er meget individuelt og kan både afhænge af personens alder og transportmiddel. Borgerne henvender sig løbende til kommunen Kommunen modtager løbende henvendelser fra borgerne omkring problemområder i trafikken. I løbet af 2007 og de første 5 måneder af 2008 har kommunen modtaget 48 henvendelser, og disse er alle anvendt i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. En del af disse henvendelser omhandler konkrete kryds eller strækninger, mens andre omhandler mere generelle problemstillinger som f.eks. buskørslen. Utrygheden er kortlagt via internetbaserede analyser For yderligere at undersøge hvor borgerne føler sig utrygge i trafikken er der foretaget 2 utryghedsanalyser via internettet. Den ene er en analyse blandt alle kommunens skoleelever og den anden er en analyse blandt kommunens øvrige borgere. Resultaterne af analyserne Resultaterne af de 2 internetbaserede analyser er nærmere beskrevet i 2 bilagsnotater med tilhørende kort. 361 borgere og 13 foreninger/institutioner har deltaget i analysen I perioden fra den 25. marts til den 22. april havde alle kommunens borgere mulighed for at udfylde et spørgekort over internettet eller hente et papirkort hos kommunen. I spørgeskemaet skulle de angive problematiske steder i trafikken samt en række oplysninger om alder, køn og transportmiddel. Det var desuden muligt at angive om man svarede på vegne af en større gruppe f.eks. en grundejerforening. 361 borgere og 13 foreninger, institutioner og skoler har deltaget i analysen. Disse borgere, foreninger og institutioner har i alt markeret 632 utrygge steder i trafikken rundt i kommunen. En del af disse lokaliteter er imidlertid sammenfaldende. Omkring halvdelen af borgerne har angivet baggrundsoplysninger om dem selv. 48% af disse er mænd og 52% kvinder af disse har 2/3 hjemmeboende børn. 17

19 > 60 år 11% < 18 år 7% år 2% Kollektiv transport 0% Gang 8% Cykel 25% år 32% år 48% Bil 66% Knallert 1% Motorcykel 0% Borgernes aldersfordeling og primære transportmiddel Knap skoleelever har udpeget ruter og utrygge steder Alle kommunens skoleelever blev bedt om at indtegne deres rute fra hjem til skole samt angive, hvor de eventuelt følte sig utrygge i trafikken. Derudover blev eleverne også bedt om at fortælle, hvordan de kommer i skole og om de bruger cykelhjelm og hvis de kører i bil, hvad årsagen er til dette. Knap af kommunens knap skoleelever har deltaget i analysen og angivet utrygge lokaliteter. En del af disse lokaliteter er sammenfaldende. I alt har 42% af kommunens folkeskolelever deltaget i analysen, men svarprocenter har varieret en del fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Skamby Friskole 47% Otterup Realskole Veflinge Skole 24% 60% Søndersøskolen Særslev Skole 38% 59% Skovløkkeskolen Otterup Skole Nordvestskolen Løkkemarkskolen Krogsbølle Skole 1% 5% 40% 63% 79% Kongslundeskolen Klinteskolen Hårslev Skole Horsebækskolen Havrehedskolen Bogense Skole 40% 42% 48% 50% 53% 54% Svarprocenten opdelt på de enkelte skoler Der har været stor forskel på svarprocenten for de enkelte klassetrin. Den har været lavest for børnehaveklasserne til og med 18

20 3. klasse, som har gennemført analysen hjemme sammen med forældrene (omkring 20%) og størst for klasse (omkring 70%), som har gennemført analysen på skolen. Over halvdelen af skoleeleverne går og cykler i skole 54% af kommunens skoleelever går og cykler i skole, mens 44% bliver kørt i bil eller bus til skole. Andelen varierer dog meget fra skole til skole og fra klassetrin til klassetrin. Bus 25% Andet 1% Gang 13% Bil 19% Cykel 41% Knallert 1% Skoleelevernes transportmiddelvalg Andelen af elever, som går og cykler i skole er størst blandt eleverne i klasse (omkring 60%) og lavest blandt eleverne i børnehaveklasse til 2. klasse (omkring 35%9. Forskellen på andelen af lette trafikanter for de enkelte skoler skyldes skolernes placering i forhold til skoledistrikterne. Andelen af lette trafikanter er naturligt størst for de skoler, som ligger i byerne. Den største andel af lette trafikanter findes på Otterup Skole og Veflinge Skole, mens den laveste andel findes på Løkkemarksskolen. 19

21 Skamby Friskole 50% Otterup Realskole 60% Veflinge Skole 76% Søndersøskolen 69% Særslev Skole 48% Skovløkkeskolen 33% Otterup Skole 76% Løkkemarkskolen 13% Krogsbølle Skole 20% Kongslundeskolen 36% Klinteskolen 41% Hårslev Skole 15% Horsebækskolen 20% Havrehedskolen 55% Bogense Skole 63% Andelen af elever, som går og cykler til skole Nordvestskolen er ikke medtaget, da kun 1 elev har svaret Knap 40% af eleverne bruger cykelhjelm Kun 39% af de elever, som cykler i skole har svaret, at de bruger cykelhjelm. Også her varierer andelen meget fra klassetrin til klassetrin. Hele 94% af cyklisterne i 1. klasse bruger cykelhjelm, mens kun 2% af cyklisterne i 9.klasse bruger cykelhjem. Andelen af elever, som anvender cykelhjelm er jævnt faldende fra de yngste klasser til de ældste men især fra 7. klasse er andelen lav. Knap 1/5 af eleverne bliver kørt i skole i bil hvorfor? De elever, som er blevet kørt i skole med bil, er blevet spurgt om årsagen til dette. Det har her været muligt at angive flere årsager. Godt 1/3 af eleverne siger, at de bliver kørt fordi forældrene alligevel kører forbi, mens knap 1/3 bliver kørt, fordi turen er for farlig. Begrundelse for kørsel til skole Andel, som har angivet begrundelse Må ikke gå eller cykle 18% Der er for langt 19% Turen er for farlig 29% Mine forældre kører lige forbi 35% Det er hurtigst 20% Ved ikke 14% Elever, som bliver kørt i skole i bil og begrundelse for kørsel det har været muligt at angive flere svar 20

22 De mest utrygge lokaliteter Der er udpeget utrygge lokaliteter af skoleelever og borgere i internetanalyserne ligesom en række borger løbende har henvendt sig til kommunen om trafikale problemstillinger. På den baggrund er der udpeget rigtig mange kryds og strækninger, som giver anledning til, at borgerne føles sig utrygge, når de færdes i trafikken. Kommunen har desværre ikke økonomisk mulighed for at gennemføre forbedringer alle steder, hvorfor der er sket en udvælgelse af de lokaliteter, som vurderes at være mest problematiske. Disse lokaliteter er analyseret nærmere, og der er udarbejdet forslag til forbedringer af problemerne, som en del af arbejdet med en konkret investeringsplan for forbedring af sikkerhed og tryghed i kommunen. De lokaliteter, som er udvalgt er lokaliteter, som mere end 10 skoleelever har udpeget som utrygge. Kommunen har lovgivningsmæssigt en særlig forpligtigelse til at sikre børnenes skoleveje, hvorfor dette er prioriteret særligt højt. Derudover er der udpeget lokaliteter som mindst 5 borgere samt en forening har udpeget som utrygge eller mindst 5 borgere kombineret med, at der er registreret 3 uheld på lokaliteten. Nørreby Bogense Uggerslev Kappendrup Særslev Skamby Otterup Gamby Hårslev Veflinge Søndersø Lunde Østrup Klintebjerg Morud Udpegede kryds Udpegede strækninger km De mest utrygge lokaliteter 21

23 Kryds Internetanalyse skoleelever Internetanalyse borgere Internetanalyse foreninger Løbende henvendelser borgere og foreninger Klintebjergvej/Togholt 1) 23 2 Klintebjergvej/Grusgyden 1) Vestergade/Søndergade (Otterup) Vestergade/Tværgade (Otterup) 10 2 Klintebjergvej/Søndergade (Otterup) Jernbanegade/Søndergade (Otterup) Jernbanegade/Bredgade (Otterup) 2) Bredgade/Nørregade (Otterup) Nørregade/Horsebækvej (Otterup) 2) 9 9 Nørregade/overfor bibliotek (Otterup) Horsebækvej/Åkandevej (Otterup) 2) Bakkevej/Nørregade (Otterup) 8 6 Lindegårdsvej/Nørregade (Otterup) Horsebækvej/Hjadstrupvej Langebyende/Dallundvej (Søndersø) 2) 5 7 Dallundvej/Odensevej (Søndersø) 11 Søndersøvej/Højagervej (Søndersø) 16 3 Nordmarksvej/Ullerupvænget (Søndersø) 21 Ved Søndersøskole (Søndersø) 13 Mejerivej ved børnehaven (Søndersø) 7 1 Søndersøvej/Tokkerodvej (Morud) Søndersøvej/Farstrupvej (Morud) 14 2 Skovvvej/Bakkevej (Morud) 19 Idrætsvej/Rugårdsvej (Morud) Søndersøvej/Rugårdsvej (Morud) 20 Bystævnet/Lindebjerg (Veflinge) Bogensevej/Ejlskovvej (Hårslev) 11 2 Gyldensteensvej/Skovvej (Bogense) 27 Østre Engvej/Skovvej (Bogense) 35 1 Østre Engvej/Adelgade (Bogense) 15 4 Adelgade/Vestergade (Bogense) Vestergade/Vestre Engvej (Bogense) Østre Engvej/Poppelvej (Bogense) Strækninger Bogensevej fra Hårslev til Hårslev Skole 11 1 til 2 Bogensevej fra Gl. Skolevej til Kirkevej (Nr. Højrup Uggerslev) 9 til 15 1 Hjadstrupvej fra Kappendrup til Horsebækvej Sti fra Østrup til Skovløkkeskolen 1) Langelinie (Otterup) ) Udvalgt bla. pga. henvendelse fra 30 borgere, 2) Udvalgt bla. pga. uheld De mest utrygge lokaliteter med angivelse af hvor mange, som har angivet lokaliteterne som utrygge 22

24 Vision og mål Nordfyns Kommune har besluttet at fastlægge en langsigtet strategi for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden i kommunen. Udarbejdelsen af nærværende trafiksikkerhedsplan skal danne grundlaget for strategien. Kommunen har valgt at tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens nyeste handlingsplan ved fastsættelse af vision og mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Kommunens vision er, at Ingens skal dræbes eller komme alvorligt til skade på kommunens vejnet At blive ramt af en bil, der kører f.eks. 50 km/t svarer til at ramme jorden ved udspring fra 3. sal Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Visionen betyder, at kommunen vil arbejde for, at der på sigt ikke sker alvorlige trafikulykker på vejnettet. Kommunen vil indenfor de økonomiske rammer gøre sit yderste for at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning, udformning og vedligeholdelse af vej- og stinettet. Kommunen vil desuden sammen med andre offentlige myndigheder og institutioner målrettet søge at påvirke trafikanternes adfærd, så trafikreglerne efterleves. Hvis trafikanterne overholdt hastighedsgrænserne, altid brugte sikkerhedssele og aldrig kørte spirituskørsel ville antallet af dræbte mindst blive reduceret med 40%. Gennemsnit for i Nordfyns Kommune 3 dræbte 19 alvorligt tilskadekomne 22 lettere tilskadekomne Opfyldelse af visionen vil kræve en indsats fra alle parter mange år fremover. For at sikre at der løbende arbejdes mod opfyldelse af visionen har kommunen opsat konkrete målsætninger for arbejdet med forbedring af trafiksikkerhed og tryghed. Selvom visionen er, at ingen skal dræbes eller kvæstes alvorligt på vejnettet, så har kommunen valgt at tage udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens målsætning og også sætte fokus på at reducere antallet af lettere tilskadekomne. Antallet af dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne skal reduceres med 40% frem til 2012 med udgangspunkt i gennemsnittet for årene Det vil betyde, at kommunen i 2012 skal have 18 færre dræbte og tilskadekomne i 2012 end gennemsnittet for Målet er ambitiøst, og det forudsætter, at kommunens indsats understøttes af statslige initiativer bl.a. fra Vejcenter Syddanmark og Rådet for Større Færdselssikkerhed. Kommunen vil især gøre en indsats indenfor de områder, hvor risikoen for alvorlige skader er størst. 23

25 Kommunen vil løbende vurdere om udviklingen går i den rigtige retning ved at udarbejde en årlig status for trafikuheldene Dræbte Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Kommunens målsætning frem til 2012 opdelt på dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne Der hersker ikke tvivl om, at der bør være størst fokus på at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken, men det er også vigtigt, at borgerne føler sig trygge, når de færdes i trafikken. Utryghed kan medføre, at flere børn som voksne kører i bil i stedet for at gå og cykle. Det forringer sundheden og kan samtidig være med til at forstærke utrygheden for de lette trafikanter og øge antallet af uheld. Kommunen har derfor også følgende målsætning: Trygheden skal forbedres både gennem adfærdsændringer og konkrete ombygninger, så antallet af lette trafikanter øges. Målet er, at antallet af skoleelever, som går og cykler i skole øges frem til år

26 Indsatsområder Opfyldelse af visionen og målene nås ved en målrettet fokuseret indsats til forbedring af trafiksikkerheden og trygheden. På baggrund af problemanalysen er der udpeget en række områder, hvor indsatsen vil få størst effekt. Analysen af de sidste 5 års uheld viser, at indsatsen bør ske indenfor følgende områder: Tilnærmet sammenhæng mellem uheld og hastighed for bygader Kilde: Håndbog i hastighedsplanlægning i byområder VD 2000 Unge bilister Sprit Hastighed Træer og andre faste genstande i åbent land Kurver i åbent land Forbedring af uheldsbelastede lokaliteter De 3 førstnævnte områder nås bedst gennem kampagner, undervisning og information, mens uheld med faste genstande og i kurver nås bedst gennem en systematisk gennemgang af vejnettet med efterfølgende ændringer. En indsats indenfor ovennævnte områder vil også have en positiv påvirkning på trafikanternes oplevelse af at føle sig trygge i trafikken især indsatser omkring hastighed. Kommunen vil yderligere gøre en indsats for at forbedre trygheden indenfor følgende områder: Påvirkning af borgernes transportmiddelvalg især på korte ture, så flere går og cykler Forbedring af utrygge lokaliteter 25

27 Virkemidler At nå målene for forbedring af sikkerheden og trygheden i kommunen vil kræve en indsats for at forbedre vejenes fysiske udformning, men ikke mindst også en indsats for at forbedre trafikanternes adfærd i trafikken bl.a. i forhold til at efterleve færdselsreglerne. Kommunen vil gennemføre virkemidler opdelt i 3 typer: Ombygning af uheldsbelastede og/eller utrygge lokaliteter Gennemførelse af kampagner og undervisning med fokus på at ændre trafikanternes adfærd - især i forhold til hastighed, spiritus og unge trafikanter Fysiske massetiltag primært målrettet mod faste genstande og kurver i landområder Kommunen vil sikre en koordinering af trafiksikkerheds- og tryghedsprojekterne med f.eks. ledningsarbejder og vedligeholdelse af vejene for at udnytte de økonomiske ressourcer mest optimalt. Ud over fysiske ombygninger og kampagner/undervisning er kontrol et vigtigt element i forbedring af trafiksikkerheden. Kommunen vil gennem samarbejde med politiet søge at understøtte tiltagene med kontrol. Kampagner og undervisning Den menneskelige faktor spiller en rolle i mere end 9 ud af 10 uheld i Danmark, mens vejen og dens omgivelser kun spiller en rolle i godt 1 ud af 4 uheld. Så meget koster personskader samfundet Dræbt: 10,4 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen: 1,1 mio. kr. Lettere tilskadekommen: 0,3 mio. kr. Udgifterne omfatter de personrelaterede omkostninger incl. velfærdstab Kilde: Nøgletalskatalog til brug for samfundsøkonomiske analyser på transportområdet Transport- og Energiministeriet juni 2006 Så meget koster en personskade det offentlige Kommuner kr. Amter kr. Stat kr. 1) Disse tal er baseret på analyser i Kommunens udgifter omfatter genoptræning, hjemmepleje og hjælpemidler. Grove beregninger fra foråret 2007 viser, at de kommunale udgifter til trafiksikkerhed sandsynligvis vil blive fordoblet som følge af den nye opgavefordeling efter kommunalreformen. 2) Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan 7. maj ) Kilde: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed starter med dig Færdselsikkerhedskommissionen ) Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2007 I Nordfyn spiller den menneskelige faktor også ind på en meget stor del af uheldene. Uheld med unge bilister, spiritus samt uheld med høj hastighed er udpeget som indsatsområder, og her vil det primære virkemiddel være indsatser for at ændre adfærden. Kommunen har hidtidigt og vil fortsat gennemføre kampagner i 26

28 et regionalt og nationalt samarbejde med Vejcenter Syddanmark og Rådet for Større Færdselssikkerhed. I 2008 har Vejcentret udpeget følgende indsatsområder: Hastighed Sprit Sele Cyklister Unge/forældreindsats Trafikinformatører Cyklistkurser AMU Skolestart En stor del af disse kampagner udarbejdes i et samarbejde med Rådet for Større Færdselssikkerhed. Vejcentret har desuden planlagt et 3 årigt kampagneforløb omkring fart, sprit, sele, unge og cyklister. Vejcenter Syddanmark Kampagner i 2008 Vare/firmabiler (april) Husk hinanden på selen (april) Spørg en ven og undgå en spritulykke Kan du køre? (maj) Skolestart (august) Ældre trafikanter Unge (september) Fart (september) Ældre trafikanter Aktiviteter i 2008 Trafikinformatørbesøg årgang Besøg af trafikpilot Teamet Ung i trafikken Tilskud til bilistkursus for ældre Cyklistkursus 5. klasse Kommunen vil deltage i fælles kampagner, især med fokus på unge, spiritus og fart. Kommunen vil give fælleskampagner en lokal vinkling f.eks. ved at kombinere dem med forskellige events overfor målgrupperne for at øge fokus og effekt. Unge bilister I 23% af alle uheldene var føreren af personbilen mellem 18 og 24 år. Disse uheld omfattede 31% af alle tilskadekomne i kommunen herunder 4 dræbte. Påvirkning af de unges trafikale adfærd bør ske gennem hele opvæksten både gennem forældrene og gennem skolen og både omkring valg af transportmiddel og korrekt trafikal adfærd. I skolerne sker det gennem færdselsundervisningen bl.a. gåprøver, cyklistprøver, vi cykler til skole-kampagner etc. En del skoler deltager sikkert allerede i disse tiltag, men kommunen vil søge yderligere at sætte fokus på færdselsundervisningen ved at oprette et netværk for skolernes færdselskontaktlærere. Gennem netværket skal færdselslærerne kunne hente inspiration til yderligere at sætte fokus på færdselsundervisningen i folkeskolen til gavn for både sikkerhed og sundhed. De lidt ældre folkeskoleelever vil kommunen sætte fokus på via ungdomsskolerne f.eks. når eleverne tager knallertkørekort. Kommunen planlægger bl.a. en knallertkampagne i efteråret. Derudover vil kommunen også sætte fokus på de unge, som lige har fået eller snart får kørekort - både med fokus på fart, spiritus, selebrug etc. I foråret har kommunen afholdt events med trafikpiloter på produktionsskolerne i Søndersø og Otterup og senere på året afholdes en lignende event i Bogense. Først blev eleverne konfronteret med forskellige facts om fart, hvorefter en pårørende til en trafikdræbt fortalte om, hvordan det havde påvirket de pårørende. Kommunen arbejder desuden på at gennemføre en event Fart med fornuft, hvor unge bl.a. kan komme på køreteknisk anlæg og opleve fartens påvirkning. Spiritusuheld 27

29 Godt ¼ af alle tilskadekomne er kommet til skade i uheld, hvor spiritus har været involveret. 5 ud af 14 dræbte på vejnettet i kommunen de sidste 5 år er dræbt i uheld, hvor spiritus har været involveret. Kommunen vil primært koncentrere indsatsen omkring de statslige og regionale kampagner kombineret med kommunens indsats overfor de unge, som også har fokus på spiritus. Kommunen vil også her understøtte kampagnerne med lokale events. Hastighed Hastighed er årsagen til mange uheld og meget utryghed. Det er dog umiddelbart svært at kortlægge hvor mange uheld, som konkret skyldes for høj hastighed, da dette er meget vanskeligt for politiet at registrere. Kommunen vil også her primært koncentrere indsatsen omkring de statslige og regionale kampagner understøttet at lokale events og kombineret med indsatsen overfor de unge. Kommunen ønsker i den forbindelse endvidere at gennemføre egne lokale kampagner i de mindre bysamfund understøttet af politi og fartmålere, for på denne måde at påvirke adfærden i lokalmiljøet. Kurveuheld i landzone 21% af personskadeuheldene og 22% af personskaderne er sket i kurver i landområder. 4 kurver er udpeget som egentligt uheldsbelastede, og her er 11 af de 34 personskadeuheld registret i kurver i landzone koncentreret. De resterende uheld er spredt ud over vejnettet. Kommunen vil gennemgå kurverne systematisk og opstille et koncept for afmærkning afhængig af kurvernes radius samt bilernes hastighed ved kørsel i kurven. Indsatsen skal tage udgangspunkt i de kurver, hvor uheldsanalysen har vist, at der i dag sker uheld, men gennemgangen bør på sigt omfatte hele vejnettet for at forebygge uheld i andre kurver. 30 cm profileret kantlinie Indsatsen for at reducere uheldene i kurver skal primært ske ved at forbedre afmærkningen af kurverne bl.a. ved rumleriller/profilerede linier, færdselssøm, ekstra kantpæle og baggrundsafmærkning samt evt. opsætning af advarselstavler og tavler med anbefalet hastighed. 28

30 Baggrundsafmærkning Faste genstande og træer i landområderne 10% af alle personskadeuheldene og 18% af de dræbte og alvorligt tilskadekomne har involveret en påkørsel af et træ eller en anden fast genstand. 21 af de i alt 30 tilskadekomne i uheld med faste genstande er sket i uheld, hvor træer er påkørt. Kommunen vil gennemgå vejnettet og registrere, hvor der står faste genstande (især træer) i sikkerhedszonen. Sikkerhedszonens størrelse er hastighedsafhængig. Ved 60 km/t er sikkerhedszonen 4 m i plant terræn åbent land og ved 80 km/t er sikkerhedszonen 6 m. Kommunen vil efterfølgende udarbejde en strategi for, hvordan disse uheld forebygges. Her kan følgende virkemidler indgå: Fjernelse af faste genstande Opsættelse af autoværn Reduktion af hastigheden Og hvis det er træer - etablering af erstatningsbeplantning Ombygning af uheldsbelastede lokaliteter Der er udpeget 13 lokaliteter, som har haft en koncentration af uheld i perioden til På baggrund af en nærmere analyse af uheldene samt en besigtigelse på stedet er det vurderet, at der på de fleste lokaliteter kan ske fysiske ændringer, som kan reducere uheldstallet. Disse ombygninger omfatter større projekter så som etablering af rundkørsel samt mindre forbedringer så som tydeliggørelse af kurver og etablering af rumleriller. Middelfartvej ved kurven ved Nørreløkke Som en del af arbejdet på at forbedre trafiksikkerheden vil kommunen have fokus på at gennemføre trafiksikkerhedsrevisioner på alle nyanlæg. Ombygning af utrygge lokaliteter I utryghedsanalyserne er der udpeget en lang række lokaliteter, som borgerne oplever som utrygge at færdes i. Der er udpeget 31 kryds og 5 strækninger, som især opleves som utrygge. På 29

31 baggrund af en besigtigelse af disse lokaliteter er det vurderet, at der kan ske fysiske forbedringer på de fleste af disse lokaliteter, som kan forbedre trygheden. Disse forbedringer omfatter bl.a. etablering af bump, hævede flader, midterheller og lidt større ombygninger af enkelte kryds. Kommunen modtager løbende henvendelser omkring utryghed pga. høj hastighed gennem kommunens mindre bysamfund. Kommunen vil afsætte et årligt beløb til hastighedstilpasning gennem de mindre bysamfund og prioriteringen af midlerne vil ske på baggrund af trafiktællinger og hastighedsmålinger. Brug af skolepatruljer kan også medvirke til at forbedre trygheden på konkrete lokaliteter. 10 af kommunens 14 folkeskoler har allerede i dag skolepatruljer. Kommunen vil sammen med skolerne og politiet vurdere om en øget brug af skolepatruljer vil kunne være medvirkende til at forbedre trygheden på konkrete steder ved skolerne. Påvirkning af borgernes transportmiddelvalg Mange biler medfører ofte utryghed. Det kommer bl.a. til udtryk i utryghedsanalysen, hvor flere kryds omkring skolerne er udpeget som utrygge pga. de mange biler omkring ringetid. Hvis flere vælger cykel eller gang, vil det være til gavn for både trygheden og ikke mindst sundheden. Kommunen vil gøre en indsats for at påvirke borgernes transportmiddelvalg. Det vil især være på korte ture, hvor der vil være et potentiale for at få folk til at vælge cykel og gang frem for bil. Det kan f.eks. være til skole eller børneinstitution eller til hallen etc. Kilde: Kilde: Kommunen vil bl.a. sætte fokus på de nationale kampagner omkring Vi cykler til arbejde og Alle Børn Cykler ligesom kommunen sammen med skolerne/skolebestyrelserne via undervisning, kampagner og events vil søge at påvirke både forældre og børns transportmiddelvalg. Dette skal gøres i et samarbejde med skole- og sundhedsområderne. Samlet oversigt over virkemidler Nedenstående tabeller viser de projekter, som er foreslået til hhv. forbedring af trafiksikkerheden og trygheden. I tabellerne er angivet et forslag til virkemiddel, et prisoverslag 30

32 baseret på grove enhedspriser og erfaringstal samt en vurdering af effekten. Effekten er vurderet i 3 klasser på basis af antal uheld eller utrygge borgere. Gennemførelse af de foreslåede virkemidler til forbedring af trafiksikkerheden, som ikke er knyttet til en bestemt lokalitet, vurderes at beløbe sig til kr. samt kr. årligt, se nedenstående tabel. Virkemiddel Pris Skønnet effekt på alle uheld Trafiksikkerhedsrevision på anlægsprojekter kr. pr. år *** Gennemgang og koncept for forbedring af afmærkning i kurver kr. *** Forbedring af afmærkningen i kurver ud over de 4 uheldsbelastede kr. pr. år *** Gennemgang og koncept for fjernelse af faste genstande kr. *** Fjernelse af faste genstande kr. pr. år *** Årlig status for kommunens trafikuheld kr. pr. år ** Kampagner og undervisning primært med fokus på uheld med unge, sprit og fart, Etablering af netværk for færdselskontaktlærere med årlig inspirationsdag kr. pr. år *** kr. pr. år ** *=nogen effekt, **=stor effekt, ***=meget stor effekt Generelle virkemidler primært med fokus på at forbedre trafiksikkerheden Forslag til foranstaltninger på de konkrete udpegede uheldsbelastede lokaliteter skønnes at koste 5,1-5,6 mio. kr. Sted Foranstaltning Uheld (alle/personskadeuheld) Pris Skønnet effekt på alle uheld Ulkensdrupvej/Bladstrupvej Etablering af rundkørsel 6/1 4,5-5 mio. kr. *** Middelfartvej omkring kurven ved Nørrelykke Søndergade ml. Klintebjergvej og Østergade Rugårdsvej ml. Assensvej og Rødegårdsvej Slettens Landevej omkring kurven før Vester Egense Uggerslevvej mellem Petersmindevej og Svinget Nørregade mellem Jernbanegade og Plantagevej Adelgade mellem Østre Engvej og Østergade Slettensvej nord for Mosegyden til HC Lumbyesvej Slettensvej mellem Tokkedrup og Lundegyden Tydeliggørelse af kurven 7/ kr. *** Opstramning af udkørsel fra OK Red. af skiltet hastighed og tydeliggørelse af kurven 4/ kr. ** 5/ kr. *** Tydeliggørelse af kurven 4/ kr. *** Forbedring af afmærkning 4/ kr. *** Opstramning af midterareal samt fodgængerfelt Forsøg med ensretning af Adelgade Uklart uheldsbillede og ingen ændringer foreslået 9/ kr. *** 5/2 - *** 10/2 Etablering af rumleriller 4/ kr. * *=nogen effekt, **=stor effekt, ***=meget stor effekt, Effekten er skønnet på baggrund af en vurdering af, hvor mange af de registrerede uheld løsningen påvirker Foreslåede foranstaltninger til forbedring af trafiksikkerheden på de mest uheldsbelastede lokaliteter 31

33 Gennemførelse af de foreslåede generelle virkemidler med fokus på forbedring af trygheden vurderes at beløbe sig til kr. samt kr. pr. år. Virkemiddel Pris Skønnet effekt på tryghed Tiltag til påvirkning af borgernes transportmiddelvalg Vurdering af mulighed for øget brug af skolepatruljer Pulje til reduktion af hastigheden gennem landsbyer og mindre bysamfund *=nogen effekt, **=stor effekt, ***=meget stor effekt Generelle virkemidler primært med fokus på at forbedre utrygheden Etablering af forbedring af trygheden på de mest utrygge steder skønnes at koste 12,1-12,3 mio. kr. Det vurderes desuden, at hovedparten af de foreslåede virkemidler til forbedring af trygheden vil have en positiv effekt på forbedring af trafiksikkerheden og omvendt kr. pr. år ** kr. ** kr. pr. år ** 32

34 Klintebjergvej/Togholdt Klintebjergvej/Grusgyden Vestergade/Søndergade (Otterup) Vestergade/Tværgade (Otterup) Klintebjergvej/Søndergade (Otterup) Jernbanegade/Søndergade (Otterup) Jernbanegade/Bredgade (Otterup) Bredgade/Nørregade (Otterup) Nørregade/Horsebækvej (Otterup) Nørregade/overfor bibliotek (Otterup) Horsebækvej/Åkandevej (Otterup) Bakkevej/Nørregade (Otterup) Lindegårdsvej/Nørregade (Otterup) Horsebækvej/Hjadstrupvej Langebyende/Dallundvej (Søndersø) Dallundvej/Odensevej (Søndersø) Søndersøvej/Højagervej (Søndersø) Nordmarksvej/Ullerupvænget (Søndersø) Ved Søndersøskole (Søndersø) Mejerivej/sti ved børnehave (søndersø) Søndersøvej/Tokkerodvej og Søndersøvej/Farstrupvej Skovvvej/Bakkevej (Morud) Idrætsvej/Rugårdsvej (Morud) Søndersøvej/Rugårdsvej (Morud) Bystævnet/Lindebjerg (Veflinge) Bogensevej/Ejlskovvej (Hårslev) Gyldensteensvej/Skovvej (Bogense) Østre Engvej/Skovvej (Bogense) Østre Engvej/Adelgade (Bogense) Adelgade/Vestergade (Bogense) Vestergade/Vestre Engvej og Vestergade/Enggade (Bogense) Østre Engvej/Poppelvej (Bogense) Bogensevej fra Hårslev til Hårslev Skole Bogensevej fra Gl. Skolevej til Kirkevej Hjadstrupvej fra Kappendrup til Horsebækvej Sti fra Østrup til Skolvløkkeskolen Foranstaltning Ombygning af kryds Ombygning af kryds Etablering af bump Dialog med Otterup Skole Etablering af bump Etablering af blåt cykelfelt Synliggørelse af vigepligt Opstramning af ramper og midterareal Etablering af farvet midterareal og bump Opstramning af ramper og midterareal Opstramning af kryds og stiforbindelser Forbedres pga. etablering af bump Etablering af bump og anden belægning i midterareal Etablering af bump og midterhelle Etablering af farvet belægning og oversigt/alternativt etableres en minirundkørsel Etablering af cykelfelt og overkørbart areal Beskæring af beplantning Ingen foranstaltning Forbedring af skiltning Tælling og etablering af hævet flade Etablering af midterheller Forbedring af afsætningsforhold ved skolen Etablering af midterheller Etablering af fodgængerfelt Etablering af spærreflade Etablering af bump Etablering af cykelbane og stikrydsning Farvet belægning i midterzone Indsnævring af kryds Ingen foranstaltning Etablering af midterzone og midterheller Etablering af hævet flade Etablering af dobbeltrettet sti Etablering af kantbaner Etablering af bump se krydset Horsebækvej/Hjadstrupvej Etablering af sti Utrygge borgere/forening Prisoverslag Skønnet effekt utryghed 23/ kr. *** 12/ kr. ** 14/ kr. ** 10/2 ** 16/ kr. ** 14/ kr. * 16/ kr. *** 1) 20/1 Også udpeget som uheldsbelastet kr. ** 1) 19/1 Også udpeget som uheldsbelastet 13/ kr. *** 1) 14 * 26/ kr. *** 19/ kr. ** kr/ kr. ** 1) kr. * kr. * /1 24/1 og / / /1 7/1 og 11/1 26/ /2 1-2/ kr. * kr. * kr. ** kr. * kr. *** kr. ** kr. ** kr. * kr. ** kr. *** kr. * kr. * kr. *** 2,0 mio. kr. * 4,6 mio. kr. * 1,7 mio. kr. * - Langelinie (Otterup) Etablering af bump 17/ kr. ** utrygge =*, 20-29=**, >30=***, Utryg forening vægtes som 5 utrygge borgere 1) Lokaliteter, som er under observation pga. 3 registrerede uheld. Effekten øges derfor Foreslåede foranstaltninger til forbedring af trygheden på de mest utrygge lokaliteter 33