REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES"

Transkript

1 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Lars Andersen - Direkte telefon: Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange analyser viser, at indkomstniveauet i hovedstadsområdet er en del højere end i resten af landet. Således opgjorde Indenrigsministeriet indkomstniveauet i hovedstadsregionen til at være 13 procent over landsgennemsnittet i deres seneste Regionalpolitisk redegørelse. Dette er også billedet, når man sammenligner lønningerne i regionerne. Men selvom lønningerne er en del højere i specielt hovedstadsområdet, end de er i resten af landet, er billedet et andet, hvis man ser på rådighedsbeløbet efter indkomstskatten samt udgifter til bolig og daginstitution for familier i ejerbolig. Boligpriserne er væsentlig højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, og når rådighedsbeløbet efter udgifter til bolig sammenlignes, får man et andet billede end det, lønniveauerne umiddelbart giver indtryk af. Papiret præsenterer beregninger af rådighedsbeløbet for tre forskellige familier i ejerbolig. For alle tre familier gælder det, at forskellene i lønningerne i høj grad bliver udlignet af forskellene i huspriserne. Da det er nybagte boligejere forskellige steder i landet, der sammenlignes, kan man ikke ud fra denne analyse konkludere, at indkomsterne generelt bliver udlignet på grund af boligudgifterne. For det første, er de geografiske forskelle i huslejerne ikke så stor som i huspriserne. For det andet er boligens påvirkning af forbrugsmulighederne i høj grad generationsbestemt eller rettere årgangsbestemt. Det skyldes, at ejerboligen også er et formuegode, som via stigende huspriser giver et afkast, som øger forbrugsmulighederne. En boligejer i f.eks. hovedstadsområdet, som købte sin bolig for 10 år siden, har således opnået væsentligt større formuegevinster end en boligejer på f.eks. Bornholm. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\regional-a doc

2 2 REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES I Indenrigsministeriet rapport Regionalpolitisk redegørelse 2001 opgøres de skattepligtige indkomster i hovedstadsregionen som 13 procent højere end landsgennemsnittet. Det samme billede får man, hvis man ser på lønniveauerne i regionerne. De gennemsnitlige private lønninger i hovedstadsområdet er ifølge DA s lønstatistik væsentlig højere end landsgennemsnittet. Således er lønningerne i København og Frederiksberg kommuner 9,2 procent over landsgennemsnittet, mens lønniveauet er 17,4 procent over landsgennemsnittet i Københavns amt. Disse regionale forskelle er dog ikke alene et udtryk for et højere lønniveau i hovedstadsområdet. En del af variationen kan forklares ved regionale forskelle i personsammensætningen. Således udgør andelen af personer med topstillinger en større del af de beskæftigede i hovedstadsområdet end i resten af landet. Derudover er der en større andel af højtuddannede personer i byområderne, hvilket også trækker det gennemsnitlige lønniveau op. I dette notat ses der ikke på disse personsammensætningsforskelle, men derimod på, hvorledes de regionale lønforskelle bliver udlignet, når man ser på den enkelte families rådighedsbeløb. Beregningerne viser, at de store regionale lønforskelle i høj grad bliver udlignet, hvis man tager højde for forskellene i boligpriserne. I beregningerne defineres rådighedsbeløbet som den indkomst, familien har efter indkomstskatter samt boligudgiften og udgifter til daginstitutionen. Rådighedsbeløbet skal derfor tolkes som det beløb, den enkelte husstand har til forbrug efter, udgiften til boligen og daginstitutionen er betalt. Lønindkomsten er derimod den løn, som familien får før skat, og altså ikke det beløb de får udbetalt efter skat. I tabel 1 er et beregningseksempel vist. Tabellen viser, hvorledes resultatet for en familie med to voksne og to børn, der har en gennemsnitlig lønindkomst, fremkommer. Familien bor i egen bolig, og deres to børn går i henholdsvis dagpleje og børnehave. I eksemplet er landsgennemsnittet samt amtet med den højeste og amtet med den laveste lønindkomst medtaget. Som det fremgår af tabellen, er indeks 100 i hvert tilfælde landsgennemsnittet for den givne variabel. En nærmere uddybning af beregningsmetoden findes i bilag A, og resultaterne for alle områderne er præsenteret i bilag B.

3 3 Tabel 1. Beregningseksempel for gennemsnitsfamilien i ejerbolig Landsgennemsnit Københavns Bornholms amt amt Kroner Indeks Kroner Indeks Kroner Indeks Husstandens lønindkomst AM-bidrag (bruttoskat)+ SP-bidrag Personskatter Ejendomsværdiskat Lønindkomst efter skat Børneydelser mv Fagforeninger og ATP Boligudgifter Institutionsudgifter RÅDIGHEDSBELØB Anm: Indeks 100 er et simpelt gennemsnit af de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommune. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. Som det fremgår af tabel 1, er der i beregningerne dels fratrukket indkomstskatter og dels er der fratrukket boligudgifter og institutionsudgifter. Herudover indgår også børneydelser og børnebidrag samt udgifter til ATP og fagforening i beregningerne. Udgifter til forsikring og transport er ikke medtaget, og skal derfor betales ud af rådighedsbeløbet. 1. Familien med en amtsgennemsnitlig lønindkomst I figur 1 ses det, at for en familie med en amtsgennemsnitlig lønindkomst, der bor i eget hus, bliver forskellene i lønindkomsterne væsentligt udlignet af de store regionale forskelle i boligpriserne. Seks af de amter, der har en gennemsnitlig lønindkomst under landsgennemsnittet, har et rådighedsbeløb over landsgennemsnittet. Derimod går både Frederiksborg amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune fra en lønindkomst over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. Dog ligger tre amter (Københavns, Århus og Vejle amt) over landsgennemsnittet i både lønindkomst og rådighedsbeløb, mens fire amter (Roskilde, Viborg, Storstrøms og Bornholms amt) ligger under landsgennemsnittet i begge indkomstbegreber. Københavns amt har som nævnt den højeste lønindkomst, mens Bornholms amt har den laveste lønindkomst. Lønindkomsten for familien i Bornholms amt udgør kun knap 70 procent af lønindkomsten for familien i Københavns amt. Ser man i stedet på rådighedsbeløbet, er forskellen mellem disse to

4 4 amter mindre. Her udgør rådighedsbeløbet for familien i Bornholms amt næsten 85 procent af det tilsvarende beløb for familien i Københavns amt. De regionale forskelle er altså i høj grad blevet udjævnet af korrektionen for huspriser, skattetryk og daginstitutionstakster. Figur 1. Gennemsnitsindkomst-familien med egen bolig 125 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Århus Frederiksborg Vejle Fyn Vestsjælland Roskilde Sønderjylland Nordjylland Ribe Ringkøbing Viborg Storstrøm Bornholm Anm: Områderne er sorteret efter størrelsen af lønindkomsten. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger vist i bilag A. Den store geografiske variation i priserne på ejerboliger kan forklares af flere ting. Man kan f.eks. pege på forskelle i attraktiviteten af at bosætte sig i forskellige dele af landet. For mange kan det virke mere attraktivt at bo i København end i andre dele af landet, f.eks. på grund af det større kulturudbud og flere jobmuligheder. Mange større selskabers hovedkontorer er placeret i København, ligesom Centraladministrationen er det. I forlængelse her af, kan man pege på, at koncentrationen af mange topstillinger i hovedstadsområdet gør, at flere er villige til at betale mere for at bo tæt på København, hvorved boligpriserne stiger. Deres lønniveau bliver nedvæltet i boligpriserne. De høje boligpriser i hovedstadsområdet kan altså delvist tilskrives den høje koncentration af vellønnede stillinger. Beregningerne for gennemsnitsfamilien tager ikke højde for regionale forskelle i personsammensætningen. For at give et lidt mere klart billede af de regionale forskelle inden for de samme jobtyper, er der lavet beregninger for tre forskellige jobtyper: højindkomstfamilien, mellemindkomstfamilien og

5 5 arbejderfamilien. En skematisk oversigt over de enkelte familier kan ses i bilag A. Beregningerne indenfor disse familietyper korrigerer dog kun for en del af forskellene i personsammensætningen, da jobtyperne er forholdsvist bredt definerede. Der kan f.eks. stadig være en vis regional variation i sammensætningen af gruppen faglærte arbejdere eller høj funktionær, således at andelen af de helt specifikke stillingsbetegnelser varierer fra område til område. Ved at se på de bestemte jobtyper, fjernes noget af den regionale variation, der skyldes forskelle i personsammensætningen altså, men den fjernes ikke fuldstændigt. 2. Resultater for funktionær-familierne i ejerbolig Specielt for de højere funktionærer er de regionale forskelle i lønniveauerne store. For mellem- og øvrige funktionærer er de regionale lønforskelle lidt mindre, og ses der på rådighedsbeløbet efter udgifter til ejerboligen, bliver disse forskelle helt udlignet. For højindkomst familien har Københavns amt den højeste lønindkomst, der ligger 19 procent over landsgennemsnittet, mens Bornholms amt har den laveste med et niveau ti procent under landsgennemsnittet. Ser man på rådighedsbeløbet, har familien bosat i Københavns amt stadig det højeste beløb, men ligger nu kun seks procent over landsgennemsnittet. Det laveste rådighedsbeløb har familien i Roskilde amt, der ligger ti procent under landsgennemsnittet. De regionale lønforskelle bliver altså for højindkomst familien i nogen grad udjævnet af forskellene i boligpriserne. Resultaterne for denne familie er præsenteret i bilag B. Resultaterne for mellemindkomst familien er afbilledet i figur 3. For denne familie bliver billedet af de højere lønniveauer i hovedstadsområdet helt vendt rundt, når man i stedet ser på rådighedsbeløbene. De fem områder, der har den højeste lønindkomst, har alle et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. De går således fra en lønindkomst på omkring ti procent over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb, der ligger lidt under landsgennemsnittet. Derimod går de amter, der ligger under landsgennemsnittet i lønindkomst, op, og ligger over landsgennemsnittet i rådighedsbeløb, bortset fra Bornholm. Det gælder således for otte amter, der alle har en lønindkomst under

6 6 landsgennemsnittet. Det amt, der når det højeste niveau for rådighedsbeløbet, er Viborg amt, der går fra en lønindkomst tre procent under landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb fire procent over landsgennemsnittet. Figur 3. Mellemindkomst familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Århus Vestsjælland Vejle Fyn Storstrøm Viborg Nordjylland Ringkøbing Sønderjylland Ribe Bornholm Anm. og kilde som figur 1. 3 Arbejderfamilien For arbejderfamilien har København og Frederiksberg kommuner de højeste lønindkomster, der ligger ti procent over landsgennemsnittet. Bornholms amt har den laveste lønindkomst, der er 11 procent under landsgennemsnittet. Billedet er et andet, når der ses på rådighedsbeløbet. Her er det Vejle amt, der har det højeste rådighedsbeløb med seks procent over landsgennemsnittet, mens Frederiksborg og Bornholms amt begge har det laveste rådighedsbeløb med seks procent under landsgennemsnittet. Forskellene for denne familietype er ikke specielt store mellem regionerne, efter at der er taget hensyn til forskellene i boligpriserne.

7 7 Figur 4. Arbejder familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks København Frederiksberg Kbh. amt Vejle Roskilde Århus Frederiksborg Vestsjælland Fyn Ribe Nordjylland Storstrøm Sønderjylland Ringkøbing Viborg Bornholm Kilder: som figur 1 og 2.

8 8 Bilag A. Familietyper og variabelbeskrivelser Familietyper: Familie 1: Højindkomst familien Familie 2: Mellemindkomst familien M: Høj funktionær M: Mellem funktionær K: Mellem funktionær K: Øvrig funktionær Bolig: Ejere, parcelhus på 180 m2 Bolig: Ejere, parcelhus på 140 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Familie 3: Arbejderfamilien M: Faglært K: Ufaglært Bolig: Ejere, parcelhus på 100 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Lønindkomster: Lønindkomsterne er for hver jobtype taget fra DA s lønstatistik. Disse lønindkomster korrigeres derefter for nationale skatter samt amtskommunale og kommunale skatter. Derudover korrigeres der for udgifter til daginstitutionspladser for de familier, der har børn. Endeligt korrigeres der for udgifter til bolig. Boligpriser: For husejere er kvadratmeterboligprisen hentet fra Realkreditrådet. For at aggregere disse tal fra kommune til amtsniveau, er kommune boligpriserne vægtet med antallet af boligkvadratmeter i den pågældende kommune. Grundværdier: Som tilnærmet værdi til grundværdien er der brugt 15 procent af prisen på boligen. Renteudgifter af lån for boligejeren: Er beregnet som 1. års købers betaling ved et 7 procents lån på 80 procent af boligens værdi. Alle beregninger er udført på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel.

9 Bilag B: Resultater Familie 1 København Kbh. amt Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 2 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 3 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedsassistentuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedsassistentuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene

Læs mere

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING

STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING 15. april 2003 Af Thomas V. Pedersen og Agnethe Christensen Resumé: STORE REGIONALE FORSKELLE PÅ SKATTESTOPPETS VIRKNING De regionale konsekvenser af skattestoppet specielt vedrørende ejendomsværdiskatten

Læs mere

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN

KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN 14. Oktober juni 2006 2001 Journal 0203 Af Thomas V. Pedersen ad pkt. Resumé: KONSEKVENSERNE AF AT SÆNKE EJENDOMSVÆRDISKATTEN De konservative forslag om at nedsætte ejendomsværdiskatten må betegnes som

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE

REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE i:\september-99\6-a-mh.doc Af Martin Hornstrup September 1999 RESUMÈ REALINDKOMSTUDVIKLINGEN FOR DAGPENGE- OG KONTANTHJÆLPSMODTA- GERE I medierne er det blevet fremført, at dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER

FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER i:\november-2000\olie-nov.doc Af Martin Hornstrup 28. november 2000 RESUMÉ FEJLBEHÆFTET BEREGNING AF DE HØJERE OLIE- OG BENZINPRISER Revisions- og konsulentfirmaet Deloitte & Touche har beregnet konsekvenserne

Læs mere

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459

SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 SkatteministerietJ.nr 2004-318-0287 DenSpørgsmål Fejl! Intet bogmærkenavn opgivet.456-459456-459 456-459 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.456-459 af 28. september 2004.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd Monitorering af danskernes rygevaner, 2003 - Mænd Side 1 5. Ryger du? 5. Ryger du? Ja, hver dag Ja, mindst en gang om ugen Ja, men sjældnere end hver

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ

VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin. Journal 0203/MW RESUMÈ i:\december 99\regional oek-mw.doc VELFÆRDSPOLITIK 06.01.2000 Af Martin Windelin Journal 0203/MW Direkte telefon: 33 31 23 23-248 RESUMÈ REGIONAL ØKONOMI OG UDDANNELSE Regionalpolitik har en tendens til

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Hjemmeservice-ordningen

Hjemmeservice-ordningen Hjemmeservice-ordningen Rapport over hjemmeserviceordningen 1997 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Marts 1998 Indhold Side 1 Tilskudsudbetalingerne 3 2 Virksomhederne i hjemmeservice-ordningen 4 3 Tilskuddets

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Nr. 1.05 April 1997 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1994-1996 Folketallet i Århus Kommune steg fra 1. januar 1996 til 31. december 1996 med 1.637 personer. Dette er en fremgang på 0,6 %. Tilvæksten i Århus har

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

StrukturStatistik 2003

StrukturStatistik 2003 17. maj 2004 StrukturStatistik 2003 Detaljeret lønstatistik for året 2003 Population Statistikken er baseret på lønoplysninger for ca. 569.000 lønmodtagere på DAområdet. Af de 569.000 lønmodtagere udgør

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997 Kontaktperson: Peter Kystol Sørensen, lokal 6207 I Sundhedsstyrelsen findes data fra Det fælleskommunale Sygesikringsregister for perioden 1990-1998.

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR

BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR 10. januar 2005 Af Anita Vium, direkte tlf. 33557724 Resumé: BØRNEFAMILIERNES ØKONOMISKE VILKÅR Selvom børnefamilierne har haft fremgang i deres disponible indkomst de senere år, er de fra 2001 til 2004

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB)

Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og høringssvar fra DSB) Uddannelsesudvalget L 186 - Bilag 6 Offentligt Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte SU-kontoret NOTAT Satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode (Trafikselskabernes endelige struktur og

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Legalt provokerede aborter 1996

Legalt provokerede aborter 1996 Legalt provokerede aborter 1996 Kontaktperson: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Abortregisteret Data, der indgår i Sundhedsstyrelsens Abortregister,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 31. marts 2006. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 273 Offentligt J.nr. 2006-318-0508 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273-278 af 31. marts 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003 Statistik for social- og sundhedshjælperuddannelsen 1993-2004 Følgende oversigt viser ansøgere, dimensionering og optag baseret på social- og sundhedshjælperuddannelsen i perioden 1993-2004. Tallene er

Læs mere

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard

Dødsårsager Aldersstandardiserede rater pr indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Dødsårsager 2005. Aldersstandardiserede rater pr. 100.000 indbyggere med befolkningen i 2000 som standard Københavns Kommune Frederiksberg Kommune Københavns Frederiksborg Roskilde Vestsjællands Storstrøms

Læs mere

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet

Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet 1 Lønudvikling vs. Prisudvikling på boligmarkedet Et ureguleret boligmarked, har skævvredet Danmark efter krisen. Der er mere at vinde på en boligprisstigning hvis du vel at mærke bor i de store byer,

Læs mere

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP 28. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP Skattestoppet på ejerboliger koster over ti mia. kr. i 2008. Heraf har Hovedstadsregionen fået over fire mia.

Læs mere

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark

Aldersgruppe 20,00 18,00 16,00 14,00 12,00 10,00 8,00 6,00 4,00 2,00 0,00. PA København K PA Denmark F KøFenhavn K F Denmark Procent 2 18,00 16,00 14,00 1 1 8,00 6,00 4,00 Procentvis fordeling af alle kvinder med provokeret abort (PA) eller med mindst et barn (F) ved alder for indgreb eller fødsel 1990-2001 København K og Danmark

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7.

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren. til Regionsrådets møde den 7. Region Midtjylland Orientering om landsdækkende produktivitetsmåling på sygehussektoren Bilag til Regionsrådets møde den 7. februar 2007 Punkt nr. 0 # $% & ' # # ( % % % ' ( ' % $ ) * + $,--./ /( &0 2

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

Kontakter til speciallæger 1996

Kontakter til speciallæger 1996 Kontakter til speciallæger 1996 Kontaktperson: Fuldmægtig Heidi Ebdrup, lokal 6202 Med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens kopi af Det fælleskommunale Sygesikringsregister er det muligt at beskrive befolkningens

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2006 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 8 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN

EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN 9. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: EJENDOMSPRISERNE I HOVEDSTADSREGIONEN Der har været kraftige merstigninger i hovedstadens boligpriser igennem de sidste fem år. Hvor (f.eks.) kvadratmeterprisen

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Regional boligprisprognose prisfald til alle

Regional boligprisprognose prisfald til alle 13. november 28 Regional boligprisprognose prisfald til alle Boligmarkedet er i ubalance. Udbudet af boliger til salg er steget kraftigt, samtidig med at antallet af handler er faldet markant. Udviklingen

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

FOLKETALLETS BEVÆGELSER,

FOLKETALLETS BEVÆGELSER, Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.05 Marts 2002 FOLKETALLETS BEVÆGELSER, 1992-2002 x Pr. 1. januar 2002 er indbyggertallet i Århus Kommune på 288.837. På 10 år er kommunens befolkning

Læs mere

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION April 2012 Lægepopulationen og lægepraksispopulationen 1977-2012 Nøgletal fra medlemsregisteret (Populationspyramide - 1993 og 2012) Resume Denne statistik vedrører den

Læs mere

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse)

LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) LEGALT PROVOKEREDE ABORTER 2005 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 5 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne

Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Grundskyldspromillen bliver 3 gange så høj i udkanten som i storbyerne Med fastfrysningen af grundskylden og fastlåsning af kommunale grundskyldsprovenuer, som er en del af VLAK s forslag til et nyt boligskattesystem,

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Hver sjette ledig står ikke til rådighed

Hver sjette ledig står ikke til rådighed 3. oktober 2013 ANALYSE Af Lone Hougaard & Jonas Zielke Schaarup Hver sjette ledig står ikke til rådighed Omkring 30 pct. af jobklare kontanthjælpsmodtagere står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år

Regionale indkomstforskelle gennem 20 år 15. juni 2016 Nr. 6 Regionale indkomstforskelle gennem 20 år Af Anne Kaag Andersen, Jarl Quitzau og Ulla Ryder Jørgensen 1 Trods Danmarks beskedne størrelse er der væsentlige regionale forskelle i danskernes

Læs mere

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005

IKT i Nordjylland. Allan Næs Gjerding. NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Nordjylland Allan Næs Gjerding NIF Bestyrelsesmøde 31. maj 2005 IKT i Status på IKT Arbejdssteder, jobs og lønsum inden for IKT Arbejdsstyrkens IT kompetencer IT-stillinger IT-uddannelser Hvordan

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder

De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder De rigeste områder slår rekord, mens de fattiges indkomst falder Der er en stigende geografisk indkomstforskel i Danmark. Udviklingen er specielt gået stærkt efter finanskrisen, hvor vi har oplevet en

Læs mere

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse)

Løn i Sygehusvæsenet (foreløbig opgørelse) Løn i Sygehusvæsenet 2000-2003 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 1 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Boligmarkedet nu og fremover

Boligmarkedet nu og fremover Boligmarkedet nu og fremover V. cheføkonom Jens Christian Nielsen BRFkredit e-mail: chr@brf.dk 25. november 2004 Vi vil forsøge at besvare følgende spørgsmål: Kan vi forklare de seneste års prisstigninger

Læs mere

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015

BL Danmarks Almene Boliger. Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 BL Danmarks Almene Boliger Lønstatistik for administrative ansatte, september måned 2015 AE januar 2016 1 Indhold 1. Undersøgelsens metode... 5 2. Lønbegreberne i tabellerne... 7 3. Alle administrative

Læs mere