REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES"

Transkript

1 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: Lars Andersen - Direkte telefon: Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: Resumé: REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES Mange analyser viser, at indkomstniveauet i hovedstadsområdet er en del højere end i resten af landet. Således opgjorde Indenrigsministeriet indkomstniveauet i hovedstadsregionen til at være 13 procent over landsgennemsnittet i deres seneste Regionalpolitisk redegørelse. Dette er også billedet, når man sammenligner lønningerne i regionerne. Men selvom lønningerne er en del højere i specielt hovedstadsområdet, end de er i resten af landet, er billedet et andet, hvis man ser på rådighedsbeløbet efter indkomstskatten samt udgifter til bolig og daginstitution for familier i ejerbolig. Boligpriserne er væsentlig højere i hovedstadsområdet end i resten af landet, og når rådighedsbeløbet efter udgifter til bolig sammenlignes, får man et andet billede end det, lønniveauerne umiddelbart giver indtryk af. Papiret præsenterer beregninger af rådighedsbeløbet for tre forskellige familier i ejerbolig. For alle tre familier gælder det, at forskellene i lønningerne i høj grad bliver udlignet af forskellene i huspriserne. Da det er nybagte boligejere forskellige steder i landet, der sammenlignes, kan man ikke ud fra denne analyse konkludere, at indkomsterne generelt bliver udlignet på grund af boligudgifterne. For det første, er de geografiske forskelle i huslejerne ikke så stor som i huspriserne. For det andet er boligens påvirkning af forbrugsmulighederne i høj grad generationsbestemt eller rettere årgangsbestemt. Det skyldes, at ejerboligen også er et formuegode, som via stigende huspriser giver et afkast, som øger forbrugsmulighederne. En boligejer i f.eks. hovedstadsområdet, som købte sin bolig for 10 år siden, har således opnået væsentligt større formuegevinster end en boligejer på f.eks. Bornholm. P:\GS\06-til ny hjemmeside\velfærd\2001\regional-a doc

2 2 REGIONAL ULIGHED OVERVURDERES I Indenrigsministeriet rapport Regionalpolitisk redegørelse 2001 opgøres de skattepligtige indkomster i hovedstadsregionen som 13 procent højere end landsgennemsnittet. Det samme billede får man, hvis man ser på lønniveauerne i regionerne. De gennemsnitlige private lønninger i hovedstadsområdet er ifølge DA s lønstatistik væsentlig højere end landsgennemsnittet. Således er lønningerne i København og Frederiksberg kommuner 9,2 procent over landsgennemsnittet, mens lønniveauet er 17,4 procent over landsgennemsnittet i Københavns amt. Disse regionale forskelle er dog ikke alene et udtryk for et højere lønniveau i hovedstadsområdet. En del af variationen kan forklares ved regionale forskelle i personsammensætningen. Således udgør andelen af personer med topstillinger en større del af de beskæftigede i hovedstadsområdet end i resten af landet. Derudover er der en større andel af højtuddannede personer i byområderne, hvilket også trækker det gennemsnitlige lønniveau op. I dette notat ses der ikke på disse personsammensætningsforskelle, men derimod på, hvorledes de regionale lønforskelle bliver udlignet, når man ser på den enkelte families rådighedsbeløb. Beregningerne viser, at de store regionale lønforskelle i høj grad bliver udlignet, hvis man tager højde for forskellene i boligpriserne. I beregningerne defineres rådighedsbeløbet som den indkomst, familien har efter indkomstskatter samt boligudgiften og udgifter til daginstitutionen. Rådighedsbeløbet skal derfor tolkes som det beløb, den enkelte husstand har til forbrug efter, udgiften til boligen og daginstitutionen er betalt. Lønindkomsten er derimod den løn, som familien får før skat, og altså ikke det beløb de får udbetalt efter skat. I tabel 1 er et beregningseksempel vist. Tabellen viser, hvorledes resultatet for en familie med to voksne og to børn, der har en gennemsnitlig lønindkomst, fremkommer. Familien bor i egen bolig, og deres to børn går i henholdsvis dagpleje og børnehave. I eksemplet er landsgennemsnittet samt amtet med den højeste og amtet med den laveste lønindkomst medtaget. Som det fremgår af tabellen, er indeks 100 i hvert tilfælde landsgennemsnittet for den givne variabel. En nærmere uddybning af beregningsmetoden findes i bilag A, og resultaterne for alle områderne er præsenteret i bilag B.

3 3 Tabel 1. Beregningseksempel for gennemsnitsfamilien i ejerbolig Landsgennemsnit Københavns Bornholms amt amt Kroner Indeks Kroner Indeks Kroner Indeks Husstandens lønindkomst AM-bidrag (bruttoskat)+ SP-bidrag Personskatter Ejendomsværdiskat Lønindkomst efter skat Børneydelser mv Fagforeninger og ATP Boligudgifter Institutionsudgifter RÅDIGHEDSBELØB Anm: Indeks 100 er et simpelt gennemsnit af de 14 amter samt Københavns og Frederiksberg kommune. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger er vist i bilag A. Som det fremgår af tabel 1, er der i beregningerne dels fratrukket indkomstskatter og dels er der fratrukket boligudgifter og institutionsudgifter. Herudover indgår også børneydelser og børnebidrag samt udgifter til ATP og fagforening i beregningerne. Udgifter til forsikring og transport er ikke medtaget, og skal derfor betales ud af rådighedsbeløbet. 1. Familien med en amtsgennemsnitlig lønindkomst I figur 1 ses det, at for en familie med en amtsgennemsnitlig lønindkomst, der bor i eget hus, bliver forskellene i lønindkomsterne væsentligt udlignet af de store regionale forskelle i boligpriserne. Seks af de amter, der har en gennemsnitlig lønindkomst under landsgennemsnittet, har et rådighedsbeløb over landsgennemsnittet. Derimod går både Frederiksborg amt, Københavns kommune og Frederiksberg kommune fra en lønindkomst over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. Dog ligger tre amter (Københavns, Århus og Vejle amt) over landsgennemsnittet i både lønindkomst og rådighedsbeløb, mens fire amter (Roskilde, Viborg, Storstrøms og Bornholms amt) ligger under landsgennemsnittet i begge indkomstbegreber. Københavns amt har som nævnt den højeste lønindkomst, mens Bornholms amt har den laveste lønindkomst. Lønindkomsten for familien i Bornholms amt udgør kun knap 70 procent af lønindkomsten for familien i Københavns amt. Ser man i stedet på rådighedsbeløbet, er forskellen mellem disse to

4 4 amter mindre. Her udgør rådighedsbeløbet for familien i Bornholms amt næsten 85 procent af det tilsvarende beløb for familien i Københavns amt. De regionale forskelle er altså i høj grad blevet udjævnet af korrektionen for huspriser, skattetryk og daginstitutionstakster. Figur 1. Gennemsnitsindkomst-familien med egen bolig 125 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Århus Frederiksborg Vejle Fyn Vestsjælland Roskilde Sønderjylland Nordjylland Ribe Ringkøbing Viborg Storstrøm Bornholm Anm: Områderne er sorteret efter størrelsen af lønindkomsten. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Beregningsforudsætninger vist i bilag A. Den store geografiske variation i priserne på ejerboliger kan forklares af flere ting. Man kan f.eks. pege på forskelle i attraktiviteten af at bosætte sig i forskellige dele af landet. For mange kan det virke mere attraktivt at bo i København end i andre dele af landet, f.eks. på grund af det større kulturudbud og flere jobmuligheder. Mange større selskabers hovedkontorer er placeret i København, ligesom Centraladministrationen er det. I forlængelse her af, kan man pege på, at koncentrationen af mange topstillinger i hovedstadsområdet gør, at flere er villige til at betale mere for at bo tæt på København, hvorved boligpriserne stiger. Deres lønniveau bliver nedvæltet i boligpriserne. De høje boligpriser i hovedstadsområdet kan altså delvist tilskrives den høje koncentration af vellønnede stillinger. Beregningerne for gennemsnitsfamilien tager ikke højde for regionale forskelle i personsammensætningen. For at give et lidt mere klart billede af de regionale forskelle inden for de samme jobtyper, er der lavet beregninger for tre forskellige jobtyper: højindkomstfamilien, mellemindkomstfamilien og

5 5 arbejderfamilien. En skematisk oversigt over de enkelte familier kan ses i bilag A. Beregningerne indenfor disse familietyper korrigerer dog kun for en del af forskellene i personsammensætningen, da jobtyperne er forholdsvist bredt definerede. Der kan f.eks. stadig være en vis regional variation i sammensætningen af gruppen faglærte arbejdere eller høj funktionær, således at andelen af de helt specifikke stillingsbetegnelser varierer fra område til område. Ved at se på de bestemte jobtyper, fjernes noget af den regionale variation, der skyldes forskelle i personsammensætningen altså, men den fjernes ikke fuldstændigt. 2. Resultater for funktionær-familierne i ejerbolig Specielt for de højere funktionærer er de regionale forskelle i lønniveauerne store. For mellem- og øvrige funktionærer er de regionale lønforskelle lidt mindre, og ses der på rådighedsbeløbet efter udgifter til ejerboligen, bliver disse forskelle helt udlignet. For højindkomst familien har Københavns amt den højeste lønindkomst, der ligger 19 procent over landsgennemsnittet, mens Bornholms amt har den laveste med et niveau ti procent under landsgennemsnittet. Ser man på rådighedsbeløbet, har familien bosat i Københavns amt stadig det højeste beløb, men ligger nu kun seks procent over landsgennemsnittet. Det laveste rådighedsbeløb har familien i Roskilde amt, der ligger ti procent under landsgennemsnittet. De regionale lønforskelle bliver altså for højindkomst familien i nogen grad udjævnet af forskellene i boligpriserne. Resultaterne for denne familie er præsenteret i bilag B. Resultaterne for mellemindkomst familien er afbilledet i figur 3. For denne familie bliver billedet af de højere lønniveauer i hovedstadsområdet helt vendt rundt, når man i stedet ser på rådighedsbeløbene. De fem områder, der har den højeste lønindkomst, har alle et rådighedsbeløb under landsgennemsnittet. De går således fra en lønindkomst på omkring ti procent over landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb, der ligger lidt under landsgennemsnittet. Derimod går de amter, der ligger under landsgennemsnittet i lønindkomst, op, og ligger over landsgennemsnittet i rådighedsbeløb, bortset fra Bornholm. Det gælder således for otte amter, der alle har en lønindkomst under

6 6 landsgennemsnittet. Det amt, der når det højeste niveau for rådighedsbeløbet, er Viborg amt, der går fra en lønindkomst tre procent under landsgennemsnittet til et rådighedsbeløb fire procent over landsgennemsnittet. Figur 3. Mellemindkomst familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks Kbh. amt København Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Århus Vestsjælland Vejle Fyn Storstrøm Viborg Nordjylland Ringkøbing Sønderjylland Ribe Bornholm Anm. og kilde som figur 1. 3 Arbejderfamilien For arbejderfamilien har København og Frederiksberg kommuner de højeste lønindkomster, der ligger ti procent over landsgennemsnittet. Bornholms amt har den laveste lønindkomst, der er 11 procent under landsgennemsnittet. Billedet er et andet, når der ses på rådighedsbeløbet. Her er det Vejle amt, der har det højeste rådighedsbeløb med seks procent over landsgennemsnittet, mens Frederiksborg og Bornholms amt begge har det laveste rådighedsbeløb med seks procent under landsgennemsnittet. Forskellene for denne familietype er ikke specielt store mellem regionerne, efter at der er taget hensyn til forskellene i boligpriserne.

7 7 Figur 4. Arbejder familien i ejerbolig 115 Lønindkomst Rådighedsbeløb Indeks København Frederiksberg Kbh. amt Vejle Roskilde Århus Frederiksborg Vestsjælland Fyn Ribe Nordjylland Storstrøm Sønderjylland Ringkøbing Viborg Bornholm Kilder: som figur 1 og 2.

8 8 Bilag A. Familietyper og variabelbeskrivelser Familietyper: Familie 1: Højindkomst familien Familie 2: Mellemindkomst familien M: Høj funktionær M: Mellem funktionær K: Mellem funktionær K: Øvrig funktionær Bolig: Ejere, parcelhus på 180 m2 Bolig: Ejere, parcelhus på 140 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Familie 3: Arbejderfamilien M: Faglært K: Ufaglært Bolig: Ejere, parcelhus på 100 m2 Børn: 2, en i dagpleje, en i børnehave Lønindkomster: Lønindkomsterne er for hver jobtype taget fra DA s lønstatistik. Disse lønindkomster korrigeres derefter for nationale skatter samt amtskommunale og kommunale skatter. Derudover korrigeres der for udgifter til daginstitutionspladser for de familier, der har børn. Endeligt korrigeres der for udgifter til bolig. Boligpriser: For husejere er kvadratmeterboligprisen hentet fra Realkreditrådet. For at aggregere disse tal fra kommune til amtsniveau, er kommune boligpriserne vægtet med antallet af boligkvadratmeter i den pågældende kommune. Grundværdier: Som tilnærmet værdi til grundværdien er der brugt 15 procent af prisen på boligen. Renteudgifter af lån for boligejeren: Er beregnet som 1. års købers betaling ved et 7 procents lån på 80 procent af boligens værdi. Alle beregninger er udført på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel. Kilder: Lønninger: DA s lønstatistik. Skattesatser mm.: Danmarks Statistik. Huspriser: Realkreditrådet. Daginstitutionstakster: Indenrigsministeriet. Samt beregninger på Arbejderbevægelsens Erhvervsråds husstandsmodel.

9 Bilag B: Resultater Familie 1 København Kbh. amt Frederiksberg Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 2 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb Familie 3 Husst. Lønindkomst Lønindkomst efter skat Rådighedsbeløb

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE

INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE 9. august 2001 Af Martin Hornstrup Resumé: INDKOMSTSKATTEN FOR FULDTIDSBESKÆFTIGEDE Gennemsnitsskatten er steget for de fuldt beskæftigede til trods for et markant fald i marginalskatten siden 1993. Denne

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp

Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp Pæn forskel på lavtlønsindkomster og kontanthjælp I debatten om, hvorvidt det betaler sig at arbejde, har det været fremhævet, at det for visse grupper ikke kan betale sig at tage et arbejde frem for at

Læs mere

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006

BG Indsigt. De gode tider fortsætter modelfamilien får næsten seks pct. mere til forbrug i 2007. Familieanalyse. 18 december, 2006 18 december, 2006 BG Indsigt Familieanalyse Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt +45 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Christian Hilligsøe Heinig +45 33 44 05 73 chei@bgbank.dk

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004

NYHED S BREV. Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2003. Nr. 1 marts 2004 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Resume Pr. 1.1. 24 var der over 5. indbyggere i Odense Kommune Folketallets bevægelser i Odense Kommune i 2. Nr. 1

Læs mere

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse. Famil. 21. marts 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 21. marts 2015 Beregningsantagelser gevinst ved beskæftigelse Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Dette notat beskriver de antagelser, som ligger til grund for beregninger

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud

Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud 4. juni 2011 Boligejernes rådighedsbeløb ser solidt ud Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk De danske boligejeres privatøkonomi har ofte været i mediernes søgelys gennem de seneste

Læs mere

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2

0,4 1,1 9,4 6,9 13,8 12,6 7,6 3,0 6,1 3,9 2,5 3,3 8,9 2,6 3,8 14,2 Gazellevirksomheder i Danmark Det er nu 1. gang, at dagbladet Børsen i samarbejde med Greens Analyseinstitut og D&B Danmark sætter fokus på de hurtigst voksende virksomheder i Danmark, de såkaldte gazeller.

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt

Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Stigende skatter og benzinpriser koster danske familier dyrt Mens de danske familier i 2010 oplevede stigende rådighedsbeløb, udhules familiernes indkomstfremgang i 2011 af stigende skatter og forbrugspriser.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Beskæftigelsen ved sygehuse 2000-2002 (foreløbig opgørelse) 2003:11 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Studerendes økonomi afhænger af studieby

Studerendes økonomi afhænger af studieby 23. august 2010 Studerendes økonomi afhænger af studieby I den kommende tid starter titusinder af unge på en videregående uddannelse. For mange betyder det også, at de unge flytter hjemmefra og til en

Læs mere

Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning

Danske Regioner. Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning Baggrund og forudsætninger for den nuværende områdetillægsordning 1 Indholdsfortegnelse Side 2 Kapitel 1: Indledning... 3 1.1 Kommissorium og arbejdsgruppens medlemmer...3 1.2 Arbejdsgruppens opsamling

Læs mere

Indkomstskat i Danmark

Indkomstskat i Danmark - 1 - Indkomstskat i Danmark Introduktion Materialet her er muligt at anvende som supplerende materiale til bogens del 2: Procent og rente (s. 41-66). Materialet kan anvendes som et forløb, eller det kan

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015

Analyse. Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. 29. maj 2015 Analyse 29. maj 2015 Ændring i rådighedsbeløb ved at overgå fra kontanthjælp til beskæftigelse med en månedsløn på 22.300 kr. Af Andreas Mølgaard og Kristian Thor Jakobsen Ændringen i rådighedsbeløbet

Læs mere

Prisudviklingen m.v. for ejerboliger i perioden 1992-2005. samt. særlige forhold vedr. ejerboliger i perioden 1980-1992

Prisudviklingen m.v. for ejerboliger i perioden 1992-2005. samt. særlige forhold vedr. ejerboliger i perioden 1980-1992 Det Politisk-Økonomiske Udvalg PØU alm. del - Bilag 120 Offentligt EU-SEKRETARIATET Til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg ØKONOMIEN M I N I A N A I LY EUROPA S E Prisudviklingen m.v. for ejerboliger

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen?

2. Hvilke energikrav mv. har Københavns Kommune besluttet, at almene boliger skal være omfattet af og hvad betyder dette for huslejen? KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 2 Besvarelse på spørgsmål om billige boliger, finansieringsmuligheder Baggrund På ØU-møde d. 2. oktober drøftedes billige boliger

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder

Mange kommuner sænker afgift på virksomheder Ny opgørelse fra Dansk Byggeri viser, at rekordmange kommuner sænker dækningsafgiften i år, mens ingen kommuner sætter den op. Holbæk Kommune har valgt helt at afskaffe afgiften i år, mens 18 andre kommuner

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Famil. 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Famil Analyse 12. juni 2015 Gevinst ved beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler.

Juni 2007. fjernet, fordi sælger har valgt opgive salget eller sælge hos en anden ejendomsformidler. Juni 2007 Fortsat mange ejerboliger til salg Der er 30.381 parcel- og rækkehuse, 15.493 ejerlejligheder og 8.512 fritidshuse i alt 54.386 boliger til salg på internettet. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik,

Læs mere

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport

NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM. Beskæftigelsesrapport NORDJYSK MUSIK KONSERVATORIUM ACADEMY OF MUSIC Beskæftigelsesrapport 2004 Indholdsfortegnelse: 1.0 Indledning... 3 Tabel 1.1 Kandidater fordelt på årgang og uddannelsesretning... 3 2.0 Konservatoriets

Læs mere

Ledigheden i Odense Kommune november 2001

Ledigheden i Odense Kommune november 2001 NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforvaltningen Erhvervs- og Planlægningskontoret Nr. 1 januar 2002 Resume Ledigheden i Odense Kommune november I november var der registreret.802 ledige i Odense Kommune.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne

Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN

KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN KVINDER OG MÆNDS LØN I FINANSSEKTOREN 30. NOVEMBER 2009 Finanssektoren er et udpræget funktionærområde. Blandt de knap 53.000 lønmodtagere og ledere, der indgår i FA s lønstatistik er der næsten 52.000

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån

Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån 18. juli 2011 Danskerne er glade for deres afdragsfrie lån Redaktion Cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Realkredit Danmark sætter i øjeblikket fokus på danskernes tvivl i forbindelse med

Læs mere