Indholdsfortegnelse. Årsrapport 2

Transkript

1

2 Årsrapport 2 Indholdsfortegnelse Teamet...3 Personale...3 Data...4 Henvisninger...4 Status på patienter indvisiteret pr Ydelser...10 Afsluttede...10 Patientforløb...11 Compliancesamtaler...12 Social udredning...12 Social færdighedstræning/kommunikationstræning...12 Selvværdsgruppe...12 Pårørendegruppe...12 Netværksgruppe...13 Familiesamarbejde...13 Skizofreniskole...13 TITs hjemmeside...14 Dokumentation...14 Kommentarer...14 Fokusområde i

3 Årsrapport 3 Årsrapport for 2013 Af overlæge Sonja Rasmussen Dette er årsrapporten over s (TIT) aktiviteter i perioden 1. januar december Det er den 8. årsrapport. Teamet TIT blev etableret i 2005 som følge af en beslutning i psykiatriplanen I løbet af sommeren 2005 blev teamet beskrevet, og der blev udarbejdet informationsfoldere til samarbejdspartnere og patienter (se også psykiatriens hjemmeside) direkte link til TIT I forhold til beskrivelsen i 2005 er der i 2009 foretaget ændringer i forhold til teamet. Det er besluttet, at patienter, som henvises før det fyldte 18. år, fremover vil kunne behandles i teamet i 3 år fra det fyldte 18. år. Desuden har teamet udvidet tilbuddet således, at patienter, som er i medicinsk behandling og afsluttes til egen læge, vil blive indkaldt 1 gang årligt til vurdering af den medicinske behandling, kontrol af metaboliske faktorer og undersøgelse af bivirkninger. Personale Teamets normering er: 2 lægesekretærer, 3 sygeplejersker, 1 psykolog, 3 socialrådgivere, 2 ergoterapeuter og 1 overlæge. I løbet af 2011 blev teamets overlæge ledende overlæge for Psykiatrisk Afdeling Odense, og der blev tilknyttet en afdelingslæge til teamet. I 2012 og 2013 modtog teamet mange henvisninger og personalets caseload blev øget betydeligt, men på trods af dette blev ventetiden på indvisitering lang. Derfor blev teamet i efteråret 2013 opnormeret med 1 socialrådgiver. Ergoterapeuterne og socialrådgiverne er ansat på nedsat tid og sygeplejerskernes tid i teamet er reduceret, idet de hver 5. weekend arbejder fredag søndag på sengeafsnittene. Caseload pr. medarbejder er, på trods af opnormeringen, og samtidig er kun en enkelt af medarbejderne på fuldtid. Caseload er således betydeligt højere end anbefalet i Koncept for Lokalpsykiatri. Personalet arbejder meget selvstændigt som primærbehandlere for patienterne. Der afholdes konference 1 gang ugentligt, hvor patienterne drøftes i tværfagligt forum. Ved konference vurderes patienterne på GAF skala. Dette er indført for at sikre en ensartet brug af skalaen. Derudover tilstræbes at der 2 gange årligt afholdes fællesrating, hvor patienter interviewes og alle behandlere rater på SANS- og SAPS-skalaerne. Der afholdes 1 times kollegial supervision 3 timer pr. måned og supervision 6 gange årligt ved ekstern kognitiv supervisor. I løbet af 2013 er indført Etisk refleksion 1 time pr. måned, dette ledes af teamets afdelingslæge, som er formand for Klinisk Etisk Komite i regionen. Der er igen i år arrangeret en national temadag for OPUS og andre, som arbejder med tidlig intervention.

4 Årsrapport 4 2 medarbejdere i teamet har afsluttet en 1-årig videreuddannelse i kognitiv terapi, og 1 medarbejder er i gang med en 4-årig kognitiv uddannelse, 1 medarbejder er i gang med 2-årig uddannelse inden for Åben dialog og teamets afdelingslæge har en videreuddannelse inden for kognitiv terapi. Data Henvisninger I perioden er i alt 49 patienter henvist til teamet (Fig.1), hvilket er 5 mindre end i 2012, hvor det største antal nogensinde blev henvist, nemlig 54. I 2011 blev henvist 45. Fig. 1: Antal henviste og henvisende instans i Som det ses er der i år et øget antal henvisninger fra Svendborg, mens der er sket et fald i henvisningerne fra Middelfart og Udredningsteamet i Odense. Af de 49 henviste har 9 patienter tid til forsamtale i I løbet af året har der været en længere venteliste, dette på trods af, at caseload for de enkelte medarbejdere var 18 19, mod en caseload på 10 som er beskrevet i koncept for Lokalpsykiatri. Teamet blev opnormeret pr. okt og ventelisten er under afvikling. Aldersfordeling på henviste patienter Teamet behandler patienter i alderen år. Som det ses af Fig. 2 er, uændret fra tidligere år, størstedelen af de henviste patienter mellem 20 og 23 år. I 2013 er det knap 50% af de henviste, som er i denne aldersgruppe. I 2013 er der ikke henvist patienter under 18 år til teamet.

5 Årsrapport 5 Fig. 2. Aldersfordeling af henviste patienter Bopælskommune Henvisningerne fordeler sig på 8 af de 10 kommuner i det tidligere Fyns Amt, som er TITs optageområde. Fordelingen fremgår af Fig. 3. På henvisningstidspunktet er 41% af patienterne bosiddende i Odense. Dette er et fald i forhold til de sidste år. Tilsvarende stigning ses i antallet af henvisninger fra Svendborg Kommune, hvorfra 18% af henvisningerne kommer i 2013 mod 5% i Teamet har et tæt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere og de socialpsykiatriske tilbud i bopælskommunerne, hvilket giver mange samarbejdspartnere spredt over hele Fyn. Fig. 3: Bopælskommune ved henvisning

6 Årsrapport 6 Status på patienter indvisiteret pr Pr er 128 patienter indvisiteret i teamet, hvilket er 19 flere patienter end pr , og teamet har nu det største antal patienter indvisiteret nogensinde. Forsørgelsesgrundlag Fig. 4 viser en status over forsørgelsesgrundlaget for de 128 patienter, der er indvisiteret pr Heraf ses at 70% modtager kontanthjælp, dermed er andelen af kontanthjælpsmodtagere det samme som i 2012, men steget med 11% i forhold til Patienterne modtager ofte kontanthjælp, når de indvisiteres i teamet. De modtager også kontanthjælp i den periode, hvor de afklares funktionsmæssigt, og der tages stilling til fremtidigt forsørgelsesgrundlag. Efter afklaring af funktionsevnen tilkendes nogle fleksjob, andre har fået tilkendt pension og andre tilknyttes uddannelsessystemet. 4% af de patienter, der er indvisiteret pr modtager pension, dette er på niveau med 2012, men andelen af pensionister er faldet siden I forhold til tidligere år modtager flere af teamets patienter SU, det samme gælder for andelen, som er selvforsørgende. Andet omfatter 2 patienter, som får elevløn, 1 forsørges af forældrene og 1 modtager revalidering. Teamet bruger den første tid i kontakten til at arbejde med afklaring. Når patienterne har været i teamet i de 3 år, det er muligt at være tilknyttet, skulle afklaringen gerne være afsluttet og forsørgelsesgrundlaget afklaret. I forbindelse med reform af kontanthjælpssystemet 1. januar 2014 må forventes at en langt større andel af patienterne, også ved afslutning fra teamet, vil modtage kontanthjælp. Fra november 2012 har det været muligt for de patienter, der er bosiddende i Odense at blive tilknyttet IPS (Individuel job placering med støtte) projektet. IPS er et randomiseret studie, så patienterne enten modtager behandling som vanligt eller bliver tilknyttet en mentorordning. Fig. 4: Forsørgelsesgrundlag 128 patienter pr

7 Årsrapport 7 Boligstatus Teamets målgruppe er unge mellem 15 og 30 år, og som det ses af nedenstående figur er det en fjerdedel af patienterne, som fortsat er hjemmeboende hos forældre. I forhold til de foregående år er der flere, som bor i egen bolig. Flere af de patienter, som bor i egen bolig bor sammen med samlever eller venner. De fleste har, på trods af at de er flyttet i egen bolig, en tæt kontakt til forældrene og en vigtig del af teamets arbejde er at inddrage netværket i behandlingen. Patienter, som bor på botilbud med støtte, hvor der ikke er tilknyttet speciallægekonsulent, følges fortsat i teamet i de 3 år teamets tilbud om behandling gælder. For første gang er der 2 patienter, som er boligløse. Fig. 5: Boligstatus 128 patienter i behandling pr Kønsfordeling Pr er der 128 patienter indvisiteret i teamet. Heraf er 46% kvinder, dette er en større andel end sidste år, hvor 36% var kvinder. Dobbeltdiagnoser 12% af de patienter, der er indvisiteret pr har dobbeltdiagnose i form af skizofreni og misbrug. Dette er uændret i forhold de sidste 2 år. Misbruget er hovedsagligt cannabis og alkohol. Etnicitet I alt 17 af de 128 indvisiterede patienter har anden etnisk baggrund end dansk (svarende til 13%). Heraf har flere patienter brug for tolk i alle kontakter. I flere forløb er der behov for tolk i alle pårørendesamtaler. Erfaringen er dog, at det ofte er sværere at få kontakt til de pårørende hos patienter med anden etnisk baggrund end dansk. I 2013 er teamet med succes begyndt at bruge videotolkning.

8 Årsrapport 8 Medicin Der er i teamet meget opmærksomhed på medicinsk compliance. De patienter, som ikke ønsker at modtage medicinsk behandling, forsøges kontinuerligt motiveret hertil. Pr er 108 af de indvisiterede patienter i medicinsk behandling (84%), hvilket er samme andel som sidste år. Af de 20 patienter, som ikke modtager medicinsk behandling har flere diagnosen simpel skizofreni og har ikke haft effekt af medicinsk behandling, andre forsøges fortløbende motiveret til opstart med medicinsk behandling. 4 patienter er i behandling med Trilafon. To har graviditetsønske, en anden har ønsket at fortsætte behandlingen efter graviditet og en enkelt har forsøgt behandling med flere anden generations antipsykotika, som gav bivirkninger. De øvrige patienter er i behandling med 2. generations antipsykotika. Der er i alt 5 patienter, som er i behandling med Leponex. 17 patienter er i depotbehandling. Teamet vil gerne undgå polyfarmaci (dvs. 2 eller flere antipsykotika i antipsykotiske doser). Der er pr to patienter, som er i behandling med flere antipsykotika, begge i forbindelse med skift fra det ene præparat til det andet. I løbet af det 3-årige behandlingsforløb skal patienterne have 2 compliancesamtaler med en sygeplejerske. Ved denne samtale interviewes patienterne om deres parathed til at tage medicin, tiltro til egen formåen, tilfredshed med medicinen, praktiske overvejelser omkring medicineringen, compliance og bivirkninger. Derudover undersøges der for bivirkninger. Interview og undersøgelse varer ca. en halv time. Graviditet Flere kvindelige patienter har, i den tid teamet har eksisteret, gennemført graviditeter og født velskabte børn. I 2013 har 1 kvindelig patient født et velskabt barn, som bor hos patienten. Derudover har 8 patienter 12 børn, heraf bor 7 patienter sammen med deres børn. En patient er fraskilt og bor ikke sammen med sit barn. Sengedage Forbruget af sengedage er hvert år beskrevet som det forbrug, de patienter, der er indvisiteret pr , har haft i det forløbne år. I 2013 har i alt 20 patienter af de 128 indvisiterede patienter været indlagt på Psykiatrisk Afdeling i hhv. Odense, Svendborg og Middelfart. Dette svarer til, at 16% af de indvisiterede patienter har været indlagt. I 2012 havde 13% af de indvisiterede været indlagt. I 2013 har ingen af de patienter, som er indvisiteret pr brugt mere end 75 sengedage på psykiatrisk afdeling. De fleste patienter har forbrugt under 25 sengedage i I alt har de 128 indvisiterede patienter forbrugt 524 sengedage i Fælles for alle forløb er, at teamet samarbejder med afdelingerne, mens patienten er indlagt og primærbehandleren besøger fortsat patienten under indlæggelsen.

9 Årsrapport 9 Fig. 6: Forbruget af sengedage i I nedenstående tabel ses hvorledes sengedagsforbruget har været gennem de sidste par år. Igen henledes opmærksomheden på, at det er en opgørelse over, hvilket forbrug af sengedage de patienter, der er indvisiteret pr det givne år, har haft. Tabel 1: Sengedagsforbrug År Antal patienter Sengedagsforbrug indvisiteret pr Det ses at der har været et faldende forbrug af sengedage de sidste år, set i forhold til det stigende antal indvisiterede patienter.

10 Årsrapport 10 Ydelser Der er i registreret følgende ydelser: Ydelse Ambulante besøg Hjemmebesøg Udebesøg Patienten udeblevet uden afbud Ved årets opgørelse trak vi ydelser for hhv og 2012 og fandt en diskrepans i de tal vi kunne trække og de tal, der var angivet i Årsrapporten. De angivne ydelser i Årsrapporten er de aktuelt trukne ydelser og det ses, at der gennem de sidste 3 år har været en stigning i antallet af ydelser. Stigningen i 2013 skyldes til dels, at teamet blev opnormeret med 1 behandler. Det ses, at godt 50% af al kontakt til patienterne foregår udenfor teamets lokaler, oftest i patienternes hjem. Optageområdet er hele Fyn og øerne, så personalet bruger en del tid på landevejen. Tiden, der bruges på transport er øget de sidste år, hvor andelen af henviste patienter fra Odense er faldet, mens der er henvist flere fra især Nordfyn og Svendborg. Teamet afholder ofte netværksmøder, disse registreres enten som ambulante besøg eller udebesøg. Der bruges megen tid på kontakt til pårørende og afholdelse af samtaler med pårørende, hvor patienten ikke deltager. Dette kan imidlertid ikke registreres som en ydelse. Afsluttede I efteråret 2008 havde teamet eksisteret i 3 år og 2012 er således det femte år, hvor vi løbende har udvisiteret patienter, som har været i behandling i 3 år. I 2013 blev 34 patienter afsluttet, dette er 12 færre end i af de 34 patienter blev afsluttet, før de havde været tilknyttet teamet i 3 år. 1 patient blev afdiagnosticeret, idet forløbet viste, at hun ikke led af skizofreni, hun blev henvist til Psykoterapeutisk Team. Derudover blev 1 patient afsluttet til egen læge, da han ikke ønskede kontakt til det psykiatriske system. 3 blev afsluttet til socialpsykiatrien og speciallægekonsulent, 2 blev henvist til Speciallæge i Psykiatri og de resterende til forskellige regionale behandlingstilbud på Fyn eller i det øvrige Danmark i forbindelse med eks. flytning. I alt 20 blev afsluttet efter at de havde gennemført 3 års behandling. Af disse havde 5 (25%) ikke brug for den regionale behandlingspsykiatri, de blev afsluttet til egen læge. Dette er færre end i 2011, hvor 35% blev afsluttet til egen læge eller speciallæge i psykiatri. Tabel 2 Behandlingsinstans, hvortil patienter, der har været i behandling i 3 år, er afsluttet i Antal pt. Egen læge 5 Almenpsykiatrisk Team 11 Opsøgende Psykoseteam 2 Retspsykiatrisk distriktspsykiatri 1 Socialpsykiatrisk Boinstitution 1

11 Årsrapport 11 Forsørgelse efter 3 års behandling Ved afslutning efter 3 år modtager 11 af de 20 patienter fortsat kontanthjælp, og 5 modtager ved afslutning pension. 1 patient modtager dagpenge, 1 er på revalidering og 2 modtager SU. Der er således godt 50% af patienterne, som efter 3 års behandling ikke er afklaret i forhold til forsørgelse og derfor fortsat modtager kontanthjælp. Dette er en stor stigning i forhold til tidligere år og samtidig er antallet af patienter, som ved afslutning modtager pension reduceret fra godt 50% til 25%. Denne ændring afspejler kommunernes ændrede praksis omkring pension og forsørgelse. Genindkaldelse til vurderingssamtaler Udover de 49 nyhenviste patienter til teamet blev 7 patienter indkaldt til vurdering af deres medicinske behandling, heraf har 1 haft sidste opfølgende samtale (3 år efter afslutning fra teamet). Det er besluttet, at de patienter, der afsluttes til egen læge, vil blive indkaldt til vurdering af effekt og bivirkninger ved den medicinske behandling med 1 års interval. Teamet vil efterfølgende komme med anbefaling om den fortsatte behandling. Dette tilbud gælder max 3 år efter afslutning. Patientforløb Teamet modtager skriftlig henvisning, og derefter indkaldes patienten til samtale. I brevet opfordres til, at patientens pårørende deltager i samtalen. Fra teamet deltager læge samt kommende primærbehandler. Efter samtalen planlægges fortsat kontakt til primærbehandler. Kontakten varieres efter behov, men er oftest i starten af forløbet 1 gang om ugen. Ved første samtale vurderes patientens medicinske behandling, som løbende justeres under behandlingsforløbet. Såfremt patienten ikke er i medicinsk behandling motiveres løbende til dette. Såfremt de pårørende ikke deltager i første samtale aftales det med patienten, at de pårørende indkaldes til samtale i løbet af de første 3 måneder. Det tilstræbes, at der medgives tid til denne samtale. Ved denne første pårørendesamtale informeres om teamet, der gives oplysninger om sygdommen skizofreni, og der spørges ind til, hvordan de pårørende har oplevet sygdomsforløbet. Ved samtalen aftales fortsatte samtaler, oftest med 3-6 måneders interval, afhængigt af de pårørendes behov. Primærbehandler arbejder ud fra forskellige faser i sygdommen, som beskrevet i introduktionsmappen (se hjemmesiden). Der arbejdes på kognitiv basis med patientens problemer. I den løbende kontakt med patienten har primærbehandleren ansvaret for at koordinere behandlingstiltagene og de sociale tiltag omkring patienten. Den kognitive undersøgelse, der skal foreligge ved henvisning, vurderes af teamets psykolog mhp. om der, pga. kognitive deficit, skal tages specielle hensyn til patienten. Ved indvisitering og med faste intervaller i forløbet foretager primærbehandler, ved hjælp af ratingscales, vurdering af patientens psykopatologi og funktionsevne (SANS, SAPS og GAF). Ligeledes får patienten ved indvisitering taget blodprøver mhp. en screening af lipider, kolesterol og fasteglukose samt ekg. Vægt, BMI, livvidde og blodtryk måles. Hvis patienten er i behandling med antipsykotika foretages løbende kontrol af metaboliske faktorer som vægt, BMI, livvidde, blodtryk, lipider, kolesterol og fasteglukose, derudover kontrolleres ekg. Før opstart af antipsykotisk behandling, subsidiært ved indvisitering, foretages ved hjælp af UKUskalaen bedømmelse af bivirkninger. Dette gentages årligt under forløbet.

12 Årsrapport 12 Compliancesamtaler Primærbehandler taler løbende med patienten om den medicinske behandling, og ved lægesamtaler er der fokus på denne del af behandlingen. Derudover er patienten 2 gange i forløbet til compliancesamtale ved en af teamets sygeplejersker. Her spørges systematisk ind til, hvorledes medicinen tages, hvor vigtig patienten synes medicinen er samt til evt. bivirkninger. Derudover undersøges objektivt for evt. bivirkninger. Social udredning Patienten skal tale med en socialrådgiver fra teamet inden 6 mdr. efter opstart mhp. en social udredning, medmindre det skønnes irrelevant. Efterfølgende kan der være socialrådgiversamtale ad hoc, og via teamets tværfaglighed vil socialrådgiverne kunne rådgive og vejlede primærbehandleren. Erfaringen er, at der i de tilfælde, hvor der er flere instanser involveret, med fordel kan afholdes et netværksmøde for at koordinere indsatsen tidligt i forløbet. Ved gennemgang af første behandlingsplan tages stilling til, hvorvidt dette er relevant. Derudover indkaldes til netværksmøder ad hoc i forløbet. Øvrige behandlingstilbud De forskellige aktiviteters indhold er beskrevet i teamets introduktionsmappe (se hjemmesiden). Social færdighedstræning/kommunikationstræning Kurset forløber over 10 lektioner á 1 ½ times varighed. Der afholdes forsamtaler mhp. motivation og drøftelse af forventninger og mål med kurset. Der arbejdes ud fra Bellacks metode, beskrevet i bogen Social Skills Training for Schizophrenia. Konkret arbejdes der med 4 færdighedsområder: At lytte til andre, at bede om noget, at give udtryk for positive følelser samt at give udtryk for uenighed/ubehagelige følelser. Metoden er fokuseret på, at man lærer via rollespil og gentagelser. Der er således især fokus på kommunikative kompetencer. Pga. stort caseload og travlhed med individuelle samtaler har der ikke været afviklet et kursus i Selvværdsgruppe I efteråret 2008 etablerede teamet en selvværdsgruppe, hvor der arbejdes ud fra kognitive principper. Der arbejdes primært ud fra 5-kolonneskemaer samt med fokus på ressourcer. Det er primærbehandleren, som henviser til gruppen og deltagelse drøftes på konference. Derefter indkaldes deltagerne til forsamtale, hvor der foretages vurdering af bestemte parametre ved interview og enkelte items fra COPM-undersøgelsen. Selve forløbet er planlagt til 12 gange, og efter forløbet evalueres ud fra de samme parametre som ved forsamtalen. Selvværdsgruppen startede ultimo 2013 og fortsætter i 2014 der er 6 deltagere på holdet. Pårørendegruppe Pårørende henvises til undervisning i pårørendegruppe lokalt i Middelfart, Svendborg og Odense. I Odense foretager TIT undervisningen for de pårørende, der er henvist og indvisiteret i teamet. Dette giver en meget homogen gruppe. Pga. det store arbejdspres i teamet, blev det besluttet kun at afvikle ét forløb hvert halve år, dette på trods af at grupperne blev store. Der har i 2013 været afviklet 2 forløb med i alt 37 deltagere.

13 Årsrapport 13 Netværksgruppe Der har været afholdt 1 undervisningsaften for søskende, samlevere og andre netværkspersoner. Aftenen startede kl. 17 og sluttede kl Der blev undervist i symptomer, årsager samt behandling, og der var en god diskussion. Der var i alt 25 deltagere, som var søskende eller på anden måde tæt relateret til patienten. Familiesamarbejde I indkaldelsesbrevet som patienterne modtager, inviteres de til at tage pårørende med til første samtale. Hvis de pårørende ikke deltager i denne samtale, indkaldes de, som tidligere nævnt, til en samtale. Pårørendesamtaler afholdes løbende ved primærbehandler og læge. I flere forløb har der også været afholdt samtaler med søskende. Derudover har vi siden 2006 kunnet tilbyde enkelte familier familiesamarbejde. På konference foretages en vurdering af, hvilke familier tilbuddet er relevant for. Pga. travlhed i teamet er det kun få familier, der i 2013 har fået tilbuddet om familiesamarbejde. I løbet af 2013 har således kun i alt 4 familier deltaget i familiesamarbejde. Ved årets afslutning deltager 1 enkelt familie i tilbuddet. Der er flere familier på venteliste, men pga. travlhed har det ikke været muligt at opstarte nye familier. De teammedlemmer, der arbejder med familiesamarbejdet, mødes med medarbejdere fra Almenpsykiatrisk Team i Odense mhp. erfaringsudveksling og supervision. Skizofreniskole Alle patienter tilbydes deltagelse i skizofreniskole i det lokalområde, hvor de bor. Der er samarbejde med Psykiatrisk Afdeling Svendborg, Middelfart og Odense omkring undervisningen. I Odense afholder TIT 2 undervisningsforløb om året: et hold hhv. forår og efterår. I 2012 gennemførte i alt 16 patienter. Livskvalitet og skizofreni Der har længe været brug for en gruppe, hvor patienterne kunne mødes om emnerne: Stigmatisering, uddannelse, job, kærester, familie, venner og selvstændighed. Vi startede derfor i 2011 gruppen Livskvalitet og Skizofreni. I gruppen arbejdes med psykoedukation, og behandlerne holder et lille oplæg om dagens tema, men ellers er det gruppens medlemmer, som er aktive i gruppen. Der er 8 møder, som hver varer 2 timer. Dette gruppeforløb har ikke været afviklet i Kost og motion I foråret 2010 startede teamet en kost og motionsgruppe med det formål at give deltagerne indsigt i betydningen af sund kost og motion og give inspiration til overkommelige ændringer i forhold til kost og motion. Derudover var der i kurset et tilbud om motion sammen med andre og erfaringsudveksling. Gruppen mødtes 8 gange af 1 1/2 times varighed, og hver lektion indledtes med et oplæg om vaner, ernæringslære, sundhed, velvære, indkøbsvejledning, måltider og motion. Herefter var der fælles fysisk aktivitet. Der var hjemmearbejde til hver gang. Ved forsamtale og afslutning udfyldes COPM for at måle effekten. I 2013 har der ikke været afviklet et gruppeforløb.

14 Årsrapport 14 Netværksmøde med Åben dialog I 2013 har teamet fået et tilbud, hvor Åben dialog bruges til afholdelse af netværksmøder. Patientens professionelle og private netværk deltager i møderne. Det er patienten, som udvælger hvem der skal deltage i møderne. Ved mødet er der ikke fast dagsorden. Mødelederen, som ikke på forhånd kender patienten eller netværket, er ansvarlig for samtalen og for at alle bliver hørt. På mødet vil et reflekterende team efterfølgende, i anerkendende vendinger, indbyrdes tale om det, de har hørt under samtalen. Der har været afholdt 6 netværksmøder med Åben dialog. Temaaften Teamet afholder 2 gange om året Temaaften for patienter og pårørende. I 2013 er der afholdt 2 møder i hhv. maj og november. I maj deltog 41 i et møde med titlen: Når kroppen helbreder sindet med Mads Fabricius. I november var temaet Ny kontanthjælpsreform og gældende regler for førtidspension - hvad ved vi på nuværende tidspunkt? med socialrådgivere og jurister fra Odense Kommune, der var 51 deltagere. TITs hjemmeside er beskrevet under Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion på psykiatriens adresse i regionen direkte link til Her findes oplysninger om teamet samt pjecer om skizofreni og nogle af de tilbud, der er i teamet. Siderne opdateres hver 3. måned. Dokumentation I forbindelse med indvisitering udarbejdes en midlertidig behandlingsplan, som udbygges i løbet af de første 6 måneder efter indvisitering ud fra skabelon, se hjemmesiden. Behandlingsplanen revideres løbende og udsendes til praktiserende læger. Patienten deltager i udfyldelse af behandlingsplaner og godkender disse. Ved hjælp af ratingscales dokumenteres patientens funktionsniveau og psykopatologi. Mhp. kvalitetsudvikling er arbejdet tilrettelagt ud fra, at standarderne i NIP opfyldes. Der er udarbejdet tjekliste for at sikre, at behandlingsaftaler/standarder overholdes. Kommentarer Teamet har mange samarbejdspartnere spredt over hele Fyn. Samarbejdspartnerne er også andre end de kendte samarbejdspartnere fra Lokalpsykiatrien og Psykiatrisk Afdeling, idet mange af patienterne færdes i normalsystemet frem for det psykiatriske system. Teamet oplever et godt samarbejde med kommunerne, men mærker også, at kommunerne har en stram økonomi. Således kan det være svært at få bevilliget relevant støtte til aktivering og optimale forhold til træning i at kunne bo selvstændigt. Data og erfaringen viser også at der er strammet op omkring førtidspension, således er der sket et fald på 25% i antallet af indvisiterede patienter, som modtager pension. Andelen af patienter som modtager kontanthjælp ved afslutning efter 3 år er i 2013 stærkt stigende i forhold til tidligere år. Dette afspejler, at der ultimo 2012 kom ny lov om førtidspension og det er blevet sværere at få førtidspension. Ultimo 2012 er indgået i IPS (Individuel job placering) projektet. Det er et projekt som Psykiatrisk Afdeling samarbejder med Odense Kommune omkring. Formålet med

15 Årsrapport 15 projektet, som er en randomiseret undersøgelse, er at hjælpe så mange patienter som muligt i gang på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Der er et samarbejde med IPS konsulenterne, som deltager kort på teamets konference. En stor del af 2013 var der lang ventetid på forsamtaler, ventetiden blev reduceret betydeligt sidst på året da teamet blev opnormeret. Personalet har haft et stort caseload, og i perioder har det ikke altid været muligt at vurdere og behandle patienterne så akut og intensivt som ønskeligt i de perioder, hvor de har det dårligere. Pga. weekendvagter og nedsat tid er primærbehandleren ikke som tidligere kontinuerligt til stede i teamet. Dette betyder, at patienterne ikke altid kan få kontakt til deres primærbehandler som tidligere. Desuden har det været nødvendigt at sætte fokus på at øge tiden mellem samtalerne, således at den periode, hvor patienten tilbydes kontakt 1 gang ugentligt er reduceret. Ved indlæggelse samarbejder teamet med de psykiatriske afdelinger i Svendborg, Odense og Middelfart og det opleves, at dette samarbejde fungerer godt. Patienter tilknyttet TIT har et godt netværk, såvel familiært som socialt, og derfor er inddragelsen af netværket af stor betydning. Samarbejdet med de pårørende er tidskrævende, men skønnes uundværligt, da de pårørende er en stor støtte for patienterne og gode samarbejdspartnere for teamet. På trods af at pårørendekontakten, uden patientens deltagelse, ikke er defineret som en ydelse fastholder teamet derfor fortsat at have fokus på at inddrage de pårørende i behandlingen. I 2013 har der været fokus på forventningsafklaring om, hvilke tilbud patienter og pårørende kan forvente af teamet og hvilke opgaver samarbejdspartnere kan overtage. Det har været nødvendigt løbende at have opmærksomhed mod disse punkter,p da der har været lang ventetid og stort pres på personalet. Det er 2 områder, som der også fremover skal være fokus på. Fokusområde i 2014 Da personalenormeringen i teamet er bedret og patientvolumen er øget, vil det være relevant at rette fokus mod: 1. Øgning i antallet af ydelser 2. Etablering af gruppeforløb