Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011"

Transkript

1 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22

2 Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udvikling siden 22 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet februar 214 Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk ISBN: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A 1353 København K Rapporten kan downloades på

3 Hjertekarsygdomme i 211 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Materiale og metode Landspatientregistret Dødsårsagsregistret Definition af hjertekarsygdomme Definition af incidens, prævalens og dødelighed Befolkningen Uddannelsesniveau Regioner En kort læsevejledning Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Udviklingen i IHD IHD fordelt på uddannelsesniveau IHD fordelt på regioner Akut myokardieinfarkt (AMI) Udviklingen i AMI AMI fordelt på uddannelsesniveau AMI fordelt på regioner Hjerteklapsygdomme Udviklingen i hjerteklapsygdomme Hjerteklapsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjerteklapsygdomme fordelt på regioner Hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt Hjertesvigt fordelt på uddannelsesniveau Hjertesvigt fordelt på regioner Forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren Forkammerflimren fordelt på uddannelsesniveau Forkammerflimren fordelt på regioner

4 Hjertekarsygdomme i Karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen Karsygdomme i hjernen fordelt på uddannelsesniveau Karsygdomme i hjernen fordelt på regioner Alle hjertekarsygdomme Udviklingen i hjertekarsygdomme Hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjertekarsygdomme fordelt på regioner Metodemæssige overvejelser Bilag

5 Hjertekarsygdomme i 211 Sammenfatning Indledning Denne rapport beskriver incidens, prævalens og dødelighed af en række hjertekarsygdomme i Danmark. De sygdomme, der beskrives, er iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen. Rapporten indeholder dels en status for 211 og dels en beskrivelse af udviklingen i perioden Der er endvidere lavet opgørelser af incidens, prævalens og dødelighed fordelt på uddannelsesniveau og regioner. Materiale og metode Rapporten tager udgangspunkt i registerdata fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor indlæggelser og død grundet hjertekarsygdomme bruges til at afgøre, hvornår en person får et nyt tilfælde af (er incident med eller dør af) en hjertekarsygdom. Et tilfælde tæller som værende nyt/incident, hvis personen i de forudgående 2 år ikke har haft et tilfælde. Tidsperioden sættes til 2 år, idet det er muligt at følge personerne 2 år bagud i registre. Prævalens beregnes med udgangspunkt i incidens, hvor hver person betragtes som værende prævalent i 2 år efter det incidente tilfælde eller til sin død. Opgørelserne er lavet for alle danskere på 35 år eller derover, dog ved opgørelser efter uddannelsesniveau for aldersgruppen år. Incidens, prævalens og dødelighed af hjertekarsygdomme i 211 I 211 blev der registreret knap 46. nye tilfælde af hjertekarsygdom. Den hyppigst diagnosticerede hjertekarsygdom var forkammerflimren med knap 2. nye tilfælde og en incidensrate på 562 per 1. for kvinder og 716 per 1. for mænd. Den næst-hyppigst diagnosticerede hjertekarsygdom var iskæmisk hjertesygdom, der omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris, med mere end 16. nye tilfælde i 211 og en incidensrate på 399 per 1. kvinder og 667 per 1. mænd. Hovedparten af tilfældene af iskæmisk hjertesygdom skyldtes akut myokardieinfarkt med knap 8.6 nye tilfælde og en incidensrate på 196 per 1. for kvinder og 357 per 1. for mænd. Det estimeres, at knap 43. danske mænd og kvinder levede med en hjertekarsygdom i 211, lidt flere mænd end kvinder. 15. personer levede med IHD i 211, hvilket gør iskæmisk hjertesygdom til den hyppigst forekomne hjertekarsygdom. Mere end 9. danske mænd og kvinder levede med forkammerflimren i 211 og godt 87. levede med karsygdomme i hjernen. I 211 døde mere end 13. danske mænd og kvinder af en hjertekarsygdom, hvilket svarede til 25 % af alle dødsfald blandt personer på 35 år eller derover. Den højeste dødelighed sås for iskæmisk hjertesygdom med rater på 121 per 1. kvinder og 157 per 1. mænd. Herefter fulgte karsygdomme i hjernen med dødelighedsrater på 118 per 1. kvinder og 92 per 1. mænd. 4

6 Hjertekarsygdomme i 211 Udviklingen For iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt og karsygdomme i hjernen, var der i perioden et fald i antallet af nye tilfælde og i den aldersstandardiserede incidensrate, samt et næsten uændret antal og prævalensrate. Derudover faldt dødeligheden for de nævnte sygdomme ganske markant. Således var incidensraten ca. 33 % lavere i 211 sammenlignet med 22, mens dødeligheden var halveret. Til gengæld var der for hjerteklapsygdomme (22-211) og forkammerflimren (25-211) både en stigning i antallet af nye tilfælde og incidensraten, samt antal og prævalensrate for personer, der levede med hjerteklapsygdomme og forkammerflimren. Denne stigning udgjorde ca. 2 % for forkammerflimren og noget mere for hjerteklapsygdommene. For hjertesvigt ændrede antallet af nye tilfælde og incidensraten sig ikke mellem 25 og 211, mens antal prævalente personer og raten af hjertesvigt, var uændret for kvinder og steg knap 11 % for mænd. Hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Med undtagelse af hjerteklapsygdomme og forkammerflimren, var der tydelige gradienter i forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme i forhold til uddannelse, således at den højeste forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme fandtes hos personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse, mens den laveste forekomst og dødelighed fandtes hos personer med lang videregående uddannelse. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme var 1,5-3 gange højere hos personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse sammenlignet med personer med lang videregående uddannelse. Hjertekarsygdomme fordelt på regioner For iskæmisk hjertesygdom og akut myokardieinfarkt adskilte incidens og prævalens sig ikke væsentligt mellem de fem regioner, mens dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom og akut myokardieinfarkt var lidt højere i region Nordjylland i forhold til de øvrige regioner. Der var nogen forskel i forekomsten af hjerteklapsygdom mellem regioner, hvor Region Sjælland havde den laveste incidens og prævalens (både mænd og kvinder), mens Region Midtjylland havde den højeste; forskellen udgjorde ca. 35 %. For hjertesvigt var både incidens- og prævalensrate højest i Region Hovedstaden, og der var nærmest en trend i forekomsten med lavere forekomst med stigende afstand til hovedstaden. Således var forekomsten af hjertesvigt næsten dobbelt så høj i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Nordjylland. For forkammerflimren var der ingen regionale forskelle, og for karsygdomme i hjernen skilte Region Nordjylland sig en smule ud ved at have op til 33 % lavere incidensrate end de øvrige regioner. 5

7 Hjertekarsygdomme i Indledning Formålet med denne rapport har været at belyse hjertekarsygdommenes forekomst og dødelighed i Danmark i 211, fordelt på uddannelsesniveau og regioner, samt at beskrive udviklingen fra 22. I efteråret 211 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed rapporten, Hjertekarsygdomme i Danmark Forekomst og udvikling 2-29, til Hjerteforeningen og nærværende rapport er dels en opdatering af det arbejde og dels en udvidelse, da opgørelsen indeholder nye beregninger af dødeligheden og opdeling på regioner. Rapporten beskriver incidens, prævalens og dødelighed af udvalgte hjertekarsygdomme i Danmark. Incidens er et mål for, hvor mange nye tilfælde, der indtræffer årligt, mens prævalens måler, hvor mange personer, der lever med sygdommene på et givent tidspunkt. Dødeligheden er et mål for, hvor mange personer, der dør af hjertekarsygdomme årligt. Forekomsten af hjertekarsygdommene er baseret på individspecifikke oplysninger fra flere registre. Opgørelserne er lavet for 211, opdelt på køn og alder, og for et gennemsnit af perioden , når der opdeles på uddannelsesniveau og regioner. Desuden observeres 1 års udvikling (22-211) af de forskellige hjertekarsygdomme fordelt på køn. 6

8 Hjertekarsygdomme i Materiale og metode I denne rapport er der anvendt registeroplysninger fra nationale registre for sundhed og uddannelse for den danske befolkning på 35 år eller derover i perioden For hvert år tages udgangspunkt i oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) per 1. januar. Der medtages kun personer, der i det givne år på denne dato er fyldt 35 år. Hver person følges individuelt over tid i Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret for at opspore alle sygdomstilfælde og dødsfald af hjertesygdom. Oplysningerne om befolkningen og sygdomstilfælde kobles til Uddannelsesregistret, der indeholder oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Endvidere benyttes oplysninger om bopæl (region) fra CPR. Registrene omtales nedenfor. 2.1 Landspatientregistret I landspatientregistret (LPR) registreres alle indlæggelser, ambulante forløb (kontakter) og skadestuekontakter på de danske hospitaler. Registreringen af indlæggelser startede i 1977, mens registreringen af ambulante forløb først startede i Til alle registreringer tilknyttes en hoveddiagnose (aktionsdiagnose) opgjort ved ICD (International Classification of Diseases) diagnosekoder. Der kan endvidere optræde en eller flere bidiagnoser, ligeledes opgjort ved ICD. Diagnosekoderne gør det muligt at udtrække oplysninger om indlæggelser og behandling af specifikke sygdomme. I perioden før 1994 er diagnoserne klassificeret ved brug af ICD8-koder, og fra 1994 og frem ved ICD1-koder. 2.2 Dødsårsagsregistret Dødsårsagsregistret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark. I registret fremgår dødsårsagen, ligeledes opgjort ved ICD-koder. Der er opgjort både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag. I nærværende analyse betragtes udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag. 7

9 Hjertekarsygdomme i Definition af hjertekarsygdomme Denne analyse er registerbaseret, og hvert individ følges i både Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor hjertekarsygdomsdiagnoserne udtrækkes ved hjælp af ICD-koder. I nedenstående tabel vises definitionen på de hjertekarsygdomme, der benyttes i denne rapport. Tabel 2.1 Registerbaseret definition af incidens og prævalens af hjertekarsygdom Sygdom Diagnose Landpatientregistret Dødsårsagsregistret ICD-8 ICD-1 Indlæggelser Ambulant Bidiagnose Iskæmisk hjertesygdom I2-I25 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt 41 I21-I22 Ja Nej Nej Ja Hjerteklap , 424 I5-I8, I34-I37 Hjertesvigt 427. I11., I13., I13.2, I5 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Forkammerflimren I48 Ja Ja Ja Nej Karsygdomme i hjernen I6-I69 Ja Nej Nej Ja Alle hjertekarsygdomme I-I99 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt er eksempelvis defineret ud fra en indlæggelse med aktionsdiagnose 41 (før 1994) eller I2-I21 (fra 1995 og frem) i enten Landspatientregistret eller Dødsårsagsregistret. I Landspatientregistret bruges der ikke oplysninger fra ambulante forløb, ligesom der heller ikke inddrages oplysninger fra bidiagnoser til opgørelsen af akut myokardieinfarkt. 2.4 Definition af incidens, prævalens og dødelighed En person defineres som havende et nyt tilfælde af hjertekarsygdom (incident tilfælde), hvis personen får en hjertekarsygdom (jf. tabel 2.1 ovenfor) og ikke har haft et tilfælde de sidste 2 år. En person kan altså kun få et nyt tilfælde i f.eks. år 22, hvis personen ikke er registreret med et tilfælde i årene En person betragtes som værende prævalent året efter, at personen har oplevet sit incidente sygdomstilfælde, og betragtes herefter som prævalent i 2 år eller indtil død eller migration. Alle personer betragtes som værende ikke-prævalente 2 år tilbage. Ved hjertesvigt og forkammerflimren, hvor der inkluderes ambulante forløb (jf. tabel 2.1) bruges ikke 2 men 1 år som maksimal tidsperiode, hvilket skyldes, at de ambulante forløb udelukkende er registreret i Landspatientregistret fra 1995 og frem. Ved opgørelse af alle hjertekarsygdomme samlet betragtes udelukkende indlæggelser, hvilket medfører, at nogle af de tilfælde af hjertesvigt og forkammerflimren, som kun er kendt fra ambulante kontakter, ikke vil indgå her. 8

10 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 2.1 er eksempler på incidens og prævalensperiode illustreret. I figuren vises prævalente perioder for fire forskellige personer, der alle har haft et eller flere incidente tilfælde (indlæggelse=i, påbegyndt ambulant forløb=a eller død=d) af en hjertekarsygdom. Figur 2.1 Eksempler på incidens og prævalensperiode I Prævalent D I Prævalent D D I Prævalent A Prævalent Dødeligheden af de forskellige hjertekarsygdomme er opgjort ved brug af den tilgrundliggende dødsårsag fra Dødsårsagsregisteret. Diagnoserne der benyttes svarer til diagnoserne i tabel Befolkningen I analysen benyttes individspecifikke data for alle personer på 35 år eller derover. Personer under 35 år udelades, da forekomsten af hjertekarsygdomme i denne aldersgruppe er meget lav. I tabel 2.2 ses alderssammensætningen for befolkningen på 35 år eller derover for årene 22 og 211. Tabel 2.2 Alderssammensætning i befolkningen på 35 år eller derover i 22 og Aldersgruppe N Procent N Procent % % % % % % % % % % % % I alt % % Kilde: Danmarks statistik tabel BEF5 For at kunne sammenligne udviklingen i incidens, prævalens og dødelighed over tid, er det nødvendigt at tage højde for at eventuelle ændringer i alderssammensætningen i befolkningen. I opgørelserne fremgår derfor aldersstandardiserede rater, som kan sammenlignes på tværs af år, uddannelsesgrupper eller regioner. Til standardiseringen er der brugt WHO s europæiske standard population 1 (se tabel 1 i bilag for specifikke aldersvægte). 1 The European Standard Population 9

11 Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed opgøres både som absolutte tal og som rater, dvs. tilfælde per 1. personer i risikogruppen. Ved opgørelse af incidensrater defineres risikogruppen som hele befolkningen fratrukket alle prævalente personer. Ved opgørelse af prævalens- og dødelighedsrater svarer risikogruppen til alle personer i befolkningen. 2.6 Uddannelsesniveau Sociale forskelle i forekomsten af hjertekarsygdom vil blive belyst ved at benytte oplysninger om højeste fuldførte uddannelse. Grupperingen fremgår af tabel 2.3 nedenfor (se tabel 2 i bilag for specificering af uddannelsesgrupperingen). Ved opgørelse på uddannelsesniveau ses der udelukkende på personer i aldersgruppen år, da der mangler registeroplysninger for uddannelse for personer ældre end 85 år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem er opgørelserne lavet som gennemsnit af perioden Tabel 2.3 Befolkningen på år fordelt på uddannelsesniveau og køn. Gennemsnit af årene Uddannelsesgruppe I alt Procent Grundskoleuddannelse (8.-1. klasse) ,1 % Erhvervsfaglig uddannelse* , % Kort eller mellemlang uddannelse ,8 % Lang videregående uddannelse ,7 % Uoplyst ,4 % *Inkl. Gymnasial uddannelse , % 2.7 Regioner Analyserne vil ligeledes være fordelt på de fem danske regioner. Fordelingen vil tage udgangspunkt i CPR og adresseopgørelser fra 1. januar det pågældende år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem er opgørelserne lavet som gennemsnit af perioden Tabel 2.4 Befolkningen fordelt på regioner og køn. Gennemsnit af årene Region I alt Procent Hovedstaden ,3 % Sjælland ,8 % Syddanmark ,2 % Midtjylland , % Nordjylland ,7 % , % 1

12 Hjertekarsygdomme i En kort læsevejledning I de efterfølgende resultatafsnit beskrives de syv hjertekarsygdomme fra tabel 2.1. Hver sygdom indeholder otte siders opslag. De første to sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighed i 211 fordelt på køn og alder. Der er både opgjort absolutte antal og rater per 1.. De næste tre sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighedens udvikling fra 22 til 211. For hjertesvigt og forkammerflimren dog kun 25 til 211. Resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. Yderligere to sider beskriver incidens, prævalens og dødelighed fordelt på uddannelsesniveau, hvor resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. De sidste to sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighed fordelt på regioner, hvor resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. 11

13 Hjertekarsygdomme i Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Iskæmisk hjertesygdom omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris. I tabel 3.1 og figur 3.1 ses incidensen af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 var der ca. 16. nye tilfælde af IHD, hvoraf ca. 6 % af tilfældene forekom blandt mænd. Incidensraten steg med alderen, og de højeste incidensrater sås blandt personer på 85 år eller derover. Tabel 3.1 Incidens af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.1 Incidens af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt I tabel 3.2 og figur 3.2 ses prævalensen af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 levede ca personer med IHD, hvoraf ca. 63 % var mænd. Prævalensraten steg med alderen, dog sås der blandt mænd ingen forskel mellem aldersgruppen år og 85 år eller ældre. Tabel 3.2 Prævalens af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.2 Prævalens af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

14 Hjertekarsygdomme i 211 I tabel 3.3 og figur 3.3 ses dødeligheden af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 døde ca. 4.5 personer af IHD som primær dødsårsag, hvor 55 % af dødsfaldene forekom blandt mænd. Den alders- og kønsspecifikke dødelighed steg med alderen fra henholdsvis 2 per 1. kvinder og 9 per 1. mænd i aldersgruppen år til henholdsvis per 1. kvinder og per 1. mænd på 85 år eller derover. Tabel 3.3 Dødelighed af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.3 Dødelighed af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

15 Hjertekarsygdomme i Udviklingen i IHD I tabel 3.4 og figur 3.4 ses udviklingen i incidens af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der et fald i antallet af incidente tilfælde blandt både blandt mænd og kvinder, ligesom der var et fald i den aldersstandardiserede incidens af IHD. På 1 år faldt den aldersstandardiserede incidensrate med 28 % for kvinder og 23 % for mænd. Tabel 3.4 Udvikling i incidens af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.4 Udvikling i incidens af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate I tabel 3.5 og figur 3.5 ses udviklingen i prævalens af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der en let stigning i antallet, der levede med IHD (15 % flere kvinder og 18 % flere mænd), mens der ikke var nogen udvikling i den aldersstandardiserede prævalens. Når den aldersstandardiserede prævalens ikke viste en udvikling, skyldes det voksende antal prævalente en ændret befolkningssammensætning med flere ældre. Tabel 3.5 Udvikling i prævalens af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.5 Udvikling i prævalens af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

16 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.6 og tabel 3.6 ses dødeligheden af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der et markant fald i dødeligheden af IHD, svarende til en halvering i det absolutte antal dødsfald af IHD blandt kvinder og en reduktion på 42 % blandt mænd. Tilsvarende sås en halvering i de aldersstandardiserede rater per 1. blandt både mænd og kvinder. Tabel 3.6 Udvikling i dødelighed af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.6 Udvikling i dødelighed af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

17 Hjertekarsygdomme i IHD fordelt på uddannelsesniveau I figur 3.7 ses den aldersstandardiserede incidens af IHD fordelt på uddannelsesniveau. Der var en tydelig gradient i incidensraten af IHD i forhold til uddannelse blandt både mænd og kvinder. Blandt mænd og kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse sås op imod dobbelt så høj aldersstandardiseret incidensrate som blandt mænd og kvinder med lang videregående uddannelse. Figur 3.7 Incidens af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller Lang mellemlang videregående videregående I figur 3.8 ses den aldersstandardiserede prævalens af IHD fordelt på uddannelsesniveau. Der var en tydelig gradient i prævalensen af IHD blandt både mænd og kvinder i forhold til uddannelse, hvor mænd og kvinder med grundskoleuddannelse havde ca. dobbelt så høj aldersstandardiseret prævalens blandt sammenlignet med mænd og kvinder med lang videregående uddannelse. Figur 3.8 Prævalens af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang videregående Lang videregående 16

18 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.9 ses den aldersstandardiserede dødelighed af IHD fordelt på uddannelsesniveau. For dødeligheden af IHD var der en stejl gradient, hvor kvinder og mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde ca. tre gange så høje aldersstandardiserede dødelighedsrater som mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse. Figur 3.9 Dødelighed af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller Lang mellemlang videregående videregående 17

19 Hjertekarsygdomme i IHD fordelt på regioner I figur 3.1 ses den aldersstandardiserede incidens af IHD fordelt på regioner. Der var ingen markante forskelle i den aldersstandardiserede incidens af IHD mellem regioner. De laveste incidensrater sås i Region Syddanmark for både kvinder og mænd (314 per 1. kvinder og 644 per 1. mænd), mens de højeste sås i Region Sjælland (372 per 1. kvinder og 711 per 1. mænd). Figur 3.1 Incidens af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland I figur 3.11 ses den aldersstandardiserede prævalens af IHD fordelt på regioner. Der var ingen markante forskelle i den aldersstandardiserede prævalens af IHD mellem regioner. De laveste prævalenser sås i Region Hovedstaden (2.55 per 1. kvinder og per 1. mænd), mens de højeste sås i Region Sjælland (2.754 per 1. kvinder og per 1. mænd). Figur 3.11 Prævalens af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland 18

20 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.12 ses den aldersstandardiserede dødelighed af IHD fordelt på regioner. Der var små forskelle i den aldersstandardiserede dødelighed af IHD mellem regioner. Den laveste dødelighed sås i Region Hovedstaden (76 per 1. kvinder og 148 per 1. mænd), og den højeste dødelighed sås i Region Nordjylland (12 per 1. kvinder og 181 per 1. mænd). Figur 3.12 Dødelighed af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland 19

21 Hjertekarsygdomme i Akut myokardieinfarkt (AMI) Akut myokardieinfarkt er en del af Iskæmisk hjertesygdom. Da AMI er en akut tilstand, er det meningsløst at tale om at leve med AMI. Når der i dette afsnit omtales AMI-prævalens, menes der personer, som har overlevet et AMI. I tabel 4.1 og figur 4.1 ses incidensen af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 var der således knap 8.6 nye tilfælde af AMI, hvoraf ca. 63 % af tilfældene forekom blandt mænd. Incidensraten af AMI steg med alderen. Tabel 4.1 Incidens af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.1 Incidens af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt I tabel 4.2 og figur 4.2 ses prævalensen af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 levede ca. 73. personer efter at havde haft et AMI, og mere end dobbelt så mange af dem var mænd som kvinder. Prævalensraten steg med alderen. Tabel 4.2 Prævalens af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.2 Prævalens af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

22 Hjertekarsygdomme i 211 I tabel 4.3 og figur 4.3 ses dødeligheden af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 døde næsten 2. personer af AMI som primære dødsårsag, hvor 57 % af alle AMI-dødsfald forekom blandt mænd. Den alders- og kønsspecifikke dødelighed steg med alderen fra henholdsvis 1 per 1. kvinder og 6 per 1. mænd i alderen år til henholdsvis 545 per 1. kvinder og 771 per 1. mænd på 85 år og derover. Tabel 4.3 Dødelighed af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.3 Dødelighed af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

23 Hjertekarsygdomme i Udviklingen i AMI I tabel 4.4 og figur 4.4 ses udviklingen i incidens af AMI fra 22 til 211. I perioden var der et fald i antallet af incidente tilfælde af AMI både blandt mænd og kvinder, samt i den aldersstandardiserede incidens af AMI. Faldet udgjorde knap 3 %. Tabel 4.4 Udvikling i incidens af AMI i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 4.4 Udvikling i incidens af AMI i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate I tabel 4.5 og figur 4.5 ses udviklingen i prævalens af AMI fra 22 til 211. I perioden sås en stigning i antallet, der havde oplevet et AMI og levede med det, men når der blev taget der højde for ændringer i befolkningssammensætningen i denne periode ved aldersstandardisering, var prævalensraterne svagt faldende. Tabel 4.5 Udvikling i prævalens af AMI i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 4.5 Udvikling i prævalens af AMI i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler.

Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- per vores kunder med at nå deres mål. evnen til at lytte, når vores kunder taler. Hjertepatienters brug og oplevelse af rehabilitering 2010 Kolofon Om Incentive Partners Kontakt Forfattere: Analyser med høj faglighed er omdrejningspunktet, når vi hjæl- Incentive Partners Mette Bøgelund,

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet

Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis Socialt udsattes brug af sundhedsvæsenet Knud Juel Michael Davidsen Pia Vivian Pedersen Tine Curtis

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater 214 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Copyright:

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

KVINDER OG HJERTESUNDHED

KVINDER OG HJERTESUNDHED KVINDER OG HJERTESUNDHED - en rapport om sundhedsadfærd og hjertesygdom blandt kvinder UDGIVET AF HJERTEFORENINGEN OG STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kvinder og hjertesundhed - en rapport om sundhedsadfærd

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Sundhedsforholdene på Færøerne

Sundhedsforholdene på Færøerne 1 Sundhedsforholdene på Færøerne (Foredrag holdt på konference 2. og 3. september 2004 på Hotel Tórshavn, Færøerne, vedrørende forskning indenfor social- sundheds- og arbejdsmarkedsforhold i Vestnorden,

Læs mere

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006

DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 DHR DANSK HJERTEREGISTER Å RSBERETNING 2006 ÅRSBERETNING 2013 DANSK HJERTEREGISTER ÅRSBERETNING 2013 Dansk Hjerteregisters bestyrelse og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet Beretningen

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012

Faktaark: Den generelle iværksætter i 2012 11. november 214 /agnela og marrat Sag Faktaark: Den generelle iværksætter i 212 Den generelle iværksætter i Danmark i 212 er en dansk mand på mellem 36-4. Han er gift og har ingen børn. Han kommer fra

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662

Rejsevaner. Rejsevaner. TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV

DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV DET DANSKE SUNDHEDSVÆSEN I INTERNATIONALT PERSPEKTIV 2010 November 2010 Det danske sundhedsvæsen i internationalt perspektiv Sundhedsstyrelsen, 2010 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere