Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011"

Transkript

1 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22

2 Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udvikling siden 22 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Copyright Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet februar 214 Gengivelse af uddrag, herunder figurer og tabeller, er tilladt mod tydelig gengivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation, bedes sendt til Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Elektronisk ISBN: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5A 1353 København K Rapporten kan downloades på

3 Hjertekarsygdomme i 211 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Indledning Materiale og metode Landspatientregistret Dødsårsagsregistret Definition af hjertekarsygdomme Definition af incidens, prævalens og dødelighed Befolkningen Uddannelsesniveau Regioner En kort læsevejledning Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Udviklingen i IHD IHD fordelt på uddannelsesniveau IHD fordelt på regioner Akut myokardieinfarkt (AMI) Udviklingen i AMI AMI fordelt på uddannelsesniveau AMI fordelt på regioner Hjerteklapsygdomme Udviklingen i hjerteklapsygdomme Hjerteklapsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjerteklapsygdomme fordelt på regioner Hjertesvigt Udviklingen i hjertesvigt Hjertesvigt fordelt på uddannelsesniveau Hjertesvigt fordelt på regioner Forkammerflimren Udviklingen i forkammerflimren Forkammerflimren fordelt på uddannelsesniveau Forkammerflimren fordelt på regioner

4 Hjertekarsygdomme i Karsygdomme i hjernen Udviklingen i karsygdomme i hjernen Karsygdomme i hjernen fordelt på uddannelsesniveau Karsygdomme i hjernen fordelt på regioner Alle hjertekarsygdomme Udviklingen i hjertekarsygdomme Hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Hjertekarsygdomme fordelt på regioner Metodemæssige overvejelser Bilag

5 Hjertekarsygdomme i 211 Sammenfatning Indledning Denne rapport beskriver incidens, prævalens og dødelighed af en række hjertekarsygdomme i Danmark. De sygdomme, der beskrives, er iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt, hjerteklapsygdom, hjertesvigt, forkammerflimren og karsygdomme i hjernen. Rapporten indeholder dels en status for 211 og dels en beskrivelse af udviklingen i perioden Der er endvidere lavet opgørelser af incidens, prævalens og dødelighed fordelt på uddannelsesniveau og regioner. Materiale og metode Rapporten tager udgangspunkt i registerdata fra Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor indlæggelser og død grundet hjertekarsygdomme bruges til at afgøre, hvornår en person får et nyt tilfælde af (er incident med eller dør af) en hjertekarsygdom. Et tilfælde tæller som værende nyt/incident, hvis personen i de forudgående 2 år ikke har haft et tilfælde. Tidsperioden sættes til 2 år, idet det er muligt at følge personerne 2 år bagud i registre. Prævalens beregnes med udgangspunkt i incidens, hvor hver person betragtes som værende prævalent i 2 år efter det incidente tilfælde eller til sin død. Opgørelserne er lavet for alle danskere på 35 år eller derover, dog ved opgørelser efter uddannelsesniveau for aldersgruppen år. Incidens, prævalens og dødelighed af hjertekarsygdomme i 211 I 211 blev der registreret knap 46. nye tilfælde af hjertekarsygdom. Den hyppigst diagnosticerede hjertekarsygdom var forkammerflimren med knap 2. nye tilfælde og en incidensrate på 562 per 1. for kvinder og 716 per 1. for mænd. Den næst-hyppigst diagnosticerede hjertekarsygdom var iskæmisk hjertesygdom, der omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris, med mere end 16. nye tilfælde i 211 og en incidensrate på 399 per 1. kvinder og 667 per 1. mænd. Hovedparten af tilfældene af iskæmisk hjertesygdom skyldtes akut myokardieinfarkt med knap 8.6 nye tilfælde og en incidensrate på 196 per 1. for kvinder og 357 per 1. for mænd. Det estimeres, at knap 43. danske mænd og kvinder levede med en hjertekarsygdom i 211, lidt flere mænd end kvinder. 15. personer levede med IHD i 211, hvilket gør iskæmisk hjertesygdom til den hyppigst forekomne hjertekarsygdom. Mere end 9. danske mænd og kvinder levede med forkammerflimren i 211 og godt 87. levede med karsygdomme i hjernen. I 211 døde mere end 13. danske mænd og kvinder af en hjertekarsygdom, hvilket svarede til 25 % af alle dødsfald blandt personer på 35 år eller derover. Den højeste dødelighed sås for iskæmisk hjertesygdom med rater på 121 per 1. kvinder og 157 per 1. mænd. Herefter fulgte karsygdomme i hjernen med dødelighedsrater på 118 per 1. kvinder og 92 per 1. mænd. 4

6 Hjertekarsygdomme i 211 Udviklingen For iskæmisk hjertesygdom, akut myokardieinfarkt og karsygdomme i hjernen, var der i perioden et fald i antallet af nye tilfælde og i den aldersstandardiserede incidensrate, samt et næsten uændret antal og prævalensrate. Derudover faldt dødeligheden for de nævnte sygdomme ganske markant. Således var incidensraten ca. 33 % lavere i 211 sammenlignet med 22, mens dødeligheden var halveret. Til gengæld var der for hjerteklapsygdomme (22-211) og forkammerflimren (25-211) både en stigning i antallet af nye tilfælde og incidensraten, samt antal og prævalensrate for personer, der levede med hjerteklapsygdomme og forkammerflimren. Denne stigning udgjorde ca. 2 % for forkammerflimren og noget mere for hjerteklapsygdommene. For hjertesvigt ændrede antallet af nye tilfælde og incidensraten sig ikke mellem 25 og 211, mens antal prævalente personer og raten af hjertesvigt, var uændret for kvinder og steg knap 11 % for mænd. Hjertekarsygdomme fordelt på uddannelsesniveau Med undtagelse af hjerteklapsygdomme og forkammerflimren, var der tydelige gradienter i forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme i forhold til uddannelse, således at den højeste forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme fandtes hos personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse, mens den laveste forekomst og dødelighed fandtes hos personer med lang videregående uddannelse. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme var 1,5-3 gange højere hos personer med grundskole som højest gennemførte uddannelse sammenlignet med personer med lang videregående uddannelse. Hjertekarsygdomme fordelt på regioner For iskæmisk hjertesygdom og akut myokardieinfarkt adskilte incidens og prævalens sig ikke væsentligt mellem de fem regioner, mens dødeligheden af iskæmisk hjertesygdom og akut myokardieinfarkt var lidt højere i region Nordjylland i forhold til de øvrige regioner. Der var nogen forskel i forekomsten af hjerteklapsygdom mellem regioner, hvor Region Sjælland havde den laveste incidens og prævalens (både mænd og kvinder), mens Region Midtjylland havde den højeste; forskellen udgjorde ca. 35 %. For hjertesvigt var både incidens- og prævalensrate højest i Region Hovedstaden, og der var nærmest en trend i forekomsten med lavere forekomst med stigende afstand til hovedstaden. Således var forekomsten af hjertesvigt næsten dobbelt så høj i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Nordjylland. For forkammerflimren var der ingen regionale forskelle, og for karsygdomme i hjernen skilte Region Nordjylland sig en smule ud ved at have op til 33 % lavere incidensrate end de øvrige regioner. 5

7 Hjertekarsygdomme i Indledning Formålet med denne rapport har været at belyse hjertekarsygdommenes forekomst og dødelighed i Danmark i 211, fordelt på uddannelsesniveau og regioner, samt at beskrive udviklingen fra 22. I efteråret 211 udarbejdede Statens Institut for Folkesundhed rapporten, Hjertekarsygdomme i Danmark Forekomst og udvikling 2-29, til Hjerteforeningen og nærværende rapport er dels en opdatering af det arbejde og dels en udvidelse, da opgørelsen indeholder nye beregninger af dødeligheden og opdeling på regioner. Rapporten beskriver incidens, prævalens og dødelighed af udvalgte hjertekarsygdomme i Danmark. Incidens er et mål for, hvor mange nye tilfælde, der indtræffer årligt, mens prævalens måler, hvor mange personer, der lever med sygdommene på et givent tidspunkt. Dødeligheden er et mål for, hvor mange personer, der dør af hjertekarsygdomme årligt. Forekomsten af hjertekarsygdommene er baseret på individspecifikke oplysninger fra flere registre. Opgørelserne er lavet for 211, opdelt på køn og alder, og for et gennemsnit af perioden , når der opdeles på uddannelsesniveau og regioner. Desuden observeres 1 års udvikling (22-211) af de forskellige hjertekarsygdomme fordelt på køn. 6

8 Hjertekarsygdomme i Materiale og metode I denne rapport er der anvendt registeroplysninger fra nationale registre for sundhed og uddannelse for den danske befolkning på 35 år eller derover i perioden For hvert år tages udgangspunkt i oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) per 1. januar. Der medtages kun personer, der i det givne år på denne dato er fyldt 35 år. Hver person følges individuelt over tid i Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret for at opspore alle sygdomstilfælde og dødsfald af hjertesygdom. Oplysningerne om befolkningen og sygdomstilfælde kobles til Uddannelsesregistret, der indeholder oplysninger om højest fuldførte uddannelse. Endvidere benyttes oplysninger om bopæl (region) fra CPR. Registrene omtales nedenfor. 2.1 Landspatientregistret I landspatientregistret (LPR) registreres alle indlæggelser, ambulante forløb (kontakter) og skadestuekontakter på de danske hospitaler. Registreringen af indlæggelser startede i 1977, mens registreringen af ambulante forløb først startede i Til alle registreringer tilknyttes en hoveddiagnose (aktionsdiagnose) opgjort ved ICD (International Classification of Diseases) diagnosekoder. Der kan endvidere optræde en eller flere bidiagnoser, ligeledes opgjort ved ICD. Diagnosekoderne gør det muligt at udtrække oplysninger om indlæggelser og behandling af specifikke sygdomme. I perioden før 1994 er diagnoserne klassificeret ved brug af ICD8-koder, og fra 1994 og frem ved ICD1-koder. 2.2 Dødsårsagsregistret Dødsårsagsregistret indeholder oplysninger om alle dødsfald i Danmark. I registret fremgår dødsårsagen, ligeledes opgjort ved ICD-koder. Der er opgjort både tilgrundliggende og medvirkende dødsårsag. I nærværende analyse betragtes udelukkende den tilgrundliggende dødsårsag. 7

9 Hjertekarsygdomme i Definition af hjertekarsygdomme Denne analyse er registerbaseret, og hvert individ følges i både Landspatientregistret og Dødsårsagsregistret, hvor hjertekarsygdomsdiagnoserne udtrækkes ved hjælp af ICD-koder. I nedenstående tabel vises definitionen på de hjertekarsygdomme, der benyttes i denne rapport. Tabel 2.1 Registerbaseret definition af incidens og prævalens af hjertekarsygdom Sygdom Diagnose Landpatientregistret Dødsårsagsregistret ICD-8 ICD-1 Indlæggelser Ambulant Bidiagnose Iskæmisk hjertesygdom I2-I25 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt 41 I21-I22 Ja Nej Nej Ja Hjerteklap , 424 I5-I8, I34-I37 Hjertesvigt 427. I11., I13., I13.2, I5 Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Forkammerflimren I48 Ja Ja Ja Nej Karsygdomme i hjernen I6-I69 Ja Nej Nej Ja Alle hjertekarsygdomme I-I99 Ja Nej Nej Ja Akut myokardieinfarkt er eksempelvis defineret ud fra en indlæggelse med aktionsdiagnose 41 (før 1994) eller I2-I21 (fra 1995 og frem) i enten Landspatientregistret eller Dødsårsagsregistret. I Landspatientregistret bruges der ikke oplysninger fra ambulante forløb, ligesom der heller ikke inddrages oplysninger fra bidiagnoser til opgørelsen af akut myokardieinfarkt. 2.4 Definition af incidens, prævalens og dødelighed En person defineres som havende et nyt tilfælde af hjertekarsygdom (incident tilfælde), hvis personen får en hjertekarsygdom (jf. tabel 2.1 ovenfor) og ikke har haft et tilfælde de sidste 2 år. En person kan altså kun få et nyt tilfælde i f.eks. år 22, hvis personen ikke er registreret med et tilfælde i årene En person betragtes som værende prævalent året efter, at personen har oplevet sit incidente sygdomstilfælde, og betragtes herefter som prævalent i 2 år eller indtil død eller migration. Alle personer betragtes som værende ikke-prævalente 2 år tilbage. Ved hjertesvigt og forkammerflimren, hvor der inkluderes ambulante forløb (jf. tabel 2.1) bruges ikke 2 men 1 år som maksimal tidsperiode, hvilket skyldes, at de ambulante forløb udelukkende er registreret i Landspatientregistret fra 1995 og frem. Ved opgørelse af alle hjertekarsygdomme samlet betragtes udelukkende indlæggelser, hvilket medfører, at nogle af de tilfælde af hjertesvigt og forkammerflimren, som kun er kendt fra ambulante kontakter, ikke vil indgå her. 8

10 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 2.1 er eksempler på incidens og prævalensperiode illustreret. I figuren vises prævalente perioder for fire forskellige personer, der alle har haft et eller flere incidente tilfælde (indlæggelse=i, påbegyndt ambulant forløb=a eller død=d) af en hjertekarsygdom. Figur 2.1 Eksempler på incidens og prævalensperiode I Prævalent D I Prævalent D D I Prævalent A Prævalent Dødeligheden af de forskellige hjertekarsygdomme er opgjort ved brug af den tilgrundliggende dødsårsag fra Dødsårsagsregisteret. Diagnoserne der benyttes svarer til diagnoserne i tabel Befolkningen I analysen benyttes individspecifikke data for alle personer på 35 år eller derover. Personer under 35 år udelades, da forekomsten af hjertekarsygdomme i denne aldersgruppe er meget lav. I tabel 2.2 ses alderssammensætningen for befolkningen på 35 år eller derover for årene 22 og 211. Tabel 2.2 Alderssammensætning i befolkningen på 35 år eller derover i 22 og Aldersgruppe N Procent N Procent % % % % % % % % % % % % I alt % % Kilde: Danmarks statistik tabel BEF5 For at kunne sammenligne udviklingen i incidens, prævalens og dødelighed over tid, er det nødvendigt at tage højde for at eventuelle ændringer i alderssammensætningen i befolkningen. I opgørelserne fremgår derfor aldersstandardiserede rater, som kan sammenlignes på tværs af år, uddannelsesgrupper eller regioner. Til standardiseringen er der brugt WHO s europæiske standard population 1 (se tabel 1 i bilag for specifikke aldersvægte). 1 The European Standard Population 9

11 Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed opgøres både som absolutte tal og som rater, dvs. tilfælde per 1. personer i risikogruppen. Ved opgørelse af incidensrater defineres risikogruppen som hele befolkningen fratrukket alle prævalente personer. Ved opgørelse af prævalens- og dødelighedsrater svarer risikogruppen til alle personer i befolkningen. 2.6 Uddannelsesniveau Sociale forskelle i forekomsten af hjertekarsygdom vil blive belyst ved at benytte oplysninger om højeste fuldførte uddannelse. Grupperingen fremgår af tabel 2.3 nedenfor (se tabel 2 i bilag for specificering af uddannelsesgrupperingen). Ved opgørelse på uddannelsesniveau ses der udelukkende på personer i aldersgruppen år, da der mangler registeroplysninger for uddannelse for personer ældre end 85 år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem er opgørelserne lavet som gennemsnit af perioden Tabel 2.3 Befolkningen på år fordelt på uddannelsesniveau og køn. Gennemsnit af årene Uddannelsesgruppe I alt Procent Grundskoleuddannelse (8.-1. klasse) ,1 % Erhvervsfaglig uddannelse* , % Kort eller mellemlang uddannelse ,8 % Lang videregående uddannelse ,7 % Uoplyst ,4 % *Inkl. Gymnasial uddannelse , % 2.7 Regioner Analyserne vil ligeledes være fordelt på de fem danske regioner. Fordelingen vil tage udgangspunkt i CPR og adresseopgørelser fra 1. januar det pågældende år. For at sikre stabile resultater og sammenlignelighed grupperne imellem er opgørelserne lavet som gennemsnit af perioden Tabel 2.4 Befolkningen fordelt på regioner og køn. Gennemsnit af årene Region I alt Procent Hovedstaden ,3 % Sjælland ,8 % Syddanmark ,2 % Midtjylland , % Nordjylland ,7 % , % 1

12 Hjertekarsygdomme i En kort læsevejledning I de efterfølgende resultatafsnit beskrives de syv hjertekarsygdomme fra tabel 2.1. Hver sygdom indeholder otte siders opslag. De første to sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighed i 211 fordelt på køn og alder. Der er både opgjort absolutte antal og rater per 1.. De næste tre sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighedens udvikling fra 22 til 211. For hjertesvigt og forkammerflimren dog kun 25 til 211. Resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. Yderligere to sider beskriver incidens, prævalens og dødelighed fordelt på uddannelsesniveau, hvor resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. De sidste to sider indeholder en opgørelse af incidens, prævalens og dødelighed fordelt på regioner, hvor resultaterne er opgjort som aldersstandardiserede rater fordelt på køn. 11

13 Hjertekarsygdomme i Iskæmisk hjertesygdom (IHD) Iskæmisk hjertesygdom omfatter akut myokardieinfarkt, kronisk iskæmisk hjertesygdom og angina pectoris. I tabel 3.1 og figur 3.1 ses incidensen af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 var der ca. 16. nye tilfælde af IHD, hvoraf ca. 6 % af tilfældene forekom blandt mænd. Incidensraten steg med alderen, og de højeste incidensrater sås blandt personer på 85 år eller derover. Tabel 3.1 Incidens af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.1 Incidens af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt I tabel 3.2 og figur 3.2 ses prævalensen af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 levede ca personer med IHD, hvoraf ca. 63 % var mænd. Prævalensraten steg med alderen, dog sås der blandt mænd ingen forskel mellem aldersgruppen år og 85 år eller ældre. Tabel 3.2 Prævalens af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.2 Prævalens af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

14 Hjertekarsygdomme i 211 I tabel 3.3 og figur 3.3 ses dødeligheden af IHD i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 døde ca. 4.5 personer af IHD som primær dødsårsag, hvor 55 % af dødsfaldene forekom blandt mænd. Den alders- og kønsspecifikke dødelighed steg med alderen fra henholdsvis 2 per 1. kvinder og 9 per 1. mænd i aldersgruppen år til henholdsvis per 1. kvinder og per 1. mænd på 85 år eller derover. Tabel 3.3 Dødelighed af IHD i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 3.3 Dødelighed af IHD i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

15 Hjertekarsygdomme i Udviklingen i IHD I tabel 3.4 og figur 3.4 ses udviklingen i incidens af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der et fald i antallet af incidente tilfælde blandt både blandt mænd og kvinder, ligesom der var et fald i den aldersstandardiserede incidens af IHD. På 1 år faldt den aldersstandardiserede incidensrate med 28 % for kvinder og 23 % for mænd. Tabel 3.4 Udvikling i incidens af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.4 Udvikling i incidens af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate I tabel 3.5 og figur 3.5 ses udviklingen i prævalens af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der en let stigning i antallet, der levede med IHD (15 % flere kvinder og 18 % flere mænd), mens der ikke var nogen udvikling i den aldersstandardiserede prævalens. Når den aldersstandardiserede prævalens ikke viste en udvikling, skyldes det voksende antal prævalente en ændret befolkningssammensætning med flere ældre. Tabel 3.5 Udvikling i prævalens af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.5 Udvikling i prævalens af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

16 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.6 og tabel 3.6 ses dødeligheden af IHD fra 22 til 211. Fra 22 til 211 var der et markant fald i dødeligheden af IHD, svarende til en halvering i det absolutte antal dødsfald af IHD blandt kvinder og en reduktion på 42 % blandt mænd. Tilsvarende sås en halvering i de aldersstandardiserede rater per 1. blandt både mænd og kvinder. Tabel 3.6 Udvikling i dødelighed af IHD i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 3.6 Udvikling i dødelighed af IHD i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

17 Hjertekarsygdomme i IHD fordelt på uddannelsesniveau I figur 3.7 ses den aldersstandardiserede incidens af IHD fordelt på uddannelsesniveau. Der var en tydelig gradient i incidensraten af IHD i forhold til uddannelse blandt både mænd og kvinder. Blandt mænd og kvinder med grundskole som højest fuldførte uddannelse sås op imod dobbelt så høj aldersstandardiseret incidensrate som blandt mænd og kvinder med lang videregående uddannelse. Figur 3.7 Incidens af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller Lang mellemlang videregående videregående I figur 3.8 ses den aldersstandardiserede prævalens af IHD fordelt på uddannelsesniveau. Der var en tydelig gradient i prævalensen af IHD blandt både mænd og kvinder i forhold til uddannelse, hvor mænd og kvinder med grundskoleuddannelse havde ca. dobbelt så høj aldersstandardiseret prævalens blandt sammenlignet med mænd og kvinder med lang videregående uddannelse. Figur 3.8 Prævalens af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller mellemlang videregående Lang videregående 16

18 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.9 ses den aldersstandardiserede dødelighed af IHD fordelt på uddannelsesniveau. For dødeligheden af IHD var der en stejl gradient, hvor kvinder og mænd med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde ca. tre gange så høje aldersstandardiserede dødelighedsrater som mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse. Figur 3.9 Dødelighed af IHD efter køn og uddannelse. Gennemsnit for for aldersgruppen år. Aldersstandardiserede rater per Grundskole Erhvervs faglig Kort eller Lang mellemlang videregående videregående 17

19 Hjertekarsygdomme i IHD fordelt på regioner I figur 3.1 ses den aldersstandardiserede incidens af IHD fordelt på regioner. Der var ingen markante forskelle i den aldersstandardiserede incidens af IHD mellem regioner. De laveste incidensrater sås i Region Syddanmark for både kvinder og mænd (314 per 1. kvinder og 644 per 1. mænd), mens de højeste sås i Region Sjælland (372 per 1. kvinder og 711 per 1. mænd). Figur 3.1 Incidens af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland I figur 3.11 ses den aldersstandardiserede prævalens af IHD fordelt på regioner. Der var ingen markante forskelle i den aldersstandardiserede prævalens af IHD mellem regioner. De laveste prævalenser sås i Region Hovedstaden (2.55 per 1. kvinder og per 1. mænd), mens de højeste sås i Region Sjælland (2.754 per 1. kvinder og per 1. mænd). Figur 3.11 Prævalens af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland 18

20 Hjertekarsygdomme i 211 I figur 3.12 ses den aldersstandardiserede dødelighed af IHD fordelt på regioner. Der var små forskelle i den aldersstandardiserede dødelighed af IHD mellem regioner. Den laveste dødelighed sås i Region Hovedstaden (76 per 1. kvinder og 148 per 1. mænd), og den højeste dødelighed sås i Region Nordjylland (12 per 1. kvinder og 181 per 1. mænd). Figur 3.12 Dødelighed af IHD efter køn og region. Gennemsnit for Aldersstandardiserede rater per Sjælland Hovedstaden Syddanmark Midtjylland Nordjylland 19

21 Hjertekarsygdomme i Akut myokardieinfarkt (AMI) Akut myokardieinfarkt er en del af Iskæmisk hjertesygdom. Da AMI er en akut tilstand, er det meningsløst at tale om at leve med AMI. Når der i dette afsnit omtales AMI-prævalens, menes der personer, som har overlevet et AMI. I tabel 4.1 og figur 4.1 ses incidensen af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 var der således knap 8.6 nye tilfælde af AMI, hvoraf ca. 63 % af tilfældene forekom blandt mænd. Incidensraten af AMI steg med alderen. Tabel 4.1 Incidens af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.1 Incidens af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt I tabel 4.2 og figur 4.2 ses prævalensen af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 levede ca. 73. personer efter at havde haft et AMI, og mere end dobbelt så mange af dem var mænd som kvinder. Prævalensraten steg med alderen. Tabel 4.2 Prævalens af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.2 Prævalens af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

22 Hjertekarsygdomme i 211 I tabel 4.3 og figur 4.3 ses dødeligheden af AMI i 211 fordelt på aldersgrupper. I 211 døde næsten 2. personer af AMI som primære dødsårsag, hvor 57 % af alle AMI-dødsfald forekom blandt mænd. Den alders- og kønsspecifikke dødelighed steg med alderen fra henholdsvis 1 per 1. kvinder og 6 per 1. mænd i alderen år til henholdsvis 545 per 1. kvinder og 771 per 1. mænd på 85 år og derover. Tabel 4.3 Dødelighed af AMI i 211 efter køn og alder. Antal (N) og rater per 1. Figur 4.3 Dødelighed af AMI i 211 efter køn og alder. Rater per 1. Alder (år) N rate N rate I alt

23 Hjertekarsygdomme i Udviklingen i AMI I tabel 4.4 og figur 4.4 ses udviklingen i incidens af AMI fra 22 til 211. I perioden var der et fald i antallet af incidente tilfælde af AMI både blandt mænd og kvinder, samt i den aldersstandardiserede incidens af AMI. Faldet udgjorde knap 3 %. Tabel 4.4 Udvikling i incidens af AMI i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 4.4 Udvikling i incidens af AMI i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate I tabel 4.5 og figur 4.5 ses udviklingen i prævalens af AMI fra 22 til 211. I perioden sås en stigning i antallet, der havde oplevet et AMI og levede med det, men når der blev taget der højde for ændringer i befolkningssammensætningen i denne periode ved aldersstandardisering, var prævalensraterne svagt faldende. Tabel 4.5 Udvikling i prævalens af AMI i efter køn. Antal (N) og aldersstandardiserede rater per 1. Figur 4.5 Udvikling i prævalens af AMI i efter køn. Aldersstandardiserede rater per 1. Årstal N rate N rate

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK

HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK HJERTEKARSYGDOMME I DANMARK FOREKOMST OG UDVIKLING 2-29 METTE BJERRUM KOCH MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL OKTOBER 211 Udarbejdet til Hjerteforeningen forekomst og udvikling 2-29 Statens Institut for Folkesundhed

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED

OMKOSTNINGER FORBUNDET MED OMKOSTNINGER FORBUNDET MED HJERTEKARSYGDOM HOS PATIENTER MED- OG UDEN KENDT SYGDOMSHISTORIK UDARBEJDET AF: EMPIRISK APS FOR AMGEN AB MAJ 215 Indhold Sammenfatning... 2 Metode og data... 4 Omkostningsanalyse...

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel

Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning Knud Juel Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Knud Juel 18. November 2005 Hospitalskontakter på grund af akut alkoholforgiftning 1995-2004 Dette notat beskriver hospitalskontakter i

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk

DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011. Lene Jarlbæk DØDSSTED OG DØDSÅRSAGER I DANMARK 2007-2011 Lene Jarlbæk Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Dødssted og dødsårsager i Danmark 2007-2011 Lene Jarlbæk Copyright 2015 PAVI, Videncenter for Rehabilitering

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk

Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S. URL: http://www.sst.dk KRÆFTPROFIL BRYSTKRÆFT 2000-2007 2009 Kræftprofil: Brystkræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Bryst; Mamma; Cancerregisteret;

Læs mere

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV

Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Kræftplan IV Heidi Amalie Rosendahl Jensen Anne Vinggaard Christensen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Kræftplan IV Notat vedrørende analyse til beskrivelse af sundhedsvæsenets aktivitet og resultater på

Læs mere

Epidemiologiske hyppighedsmål

Epidemiologiske hyppighedsmål Epidemiologiske hyppighedsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 14. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling

Lægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse,

Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, N O T A T 30-11-2015 Analyse af beskæftigedes pendlingens afstand fordelt på uddannelse, En ny analyse fra Danske Regioners viser, at de beskæftigede uden for hovedstadsområdet har en kraftig vækst i den

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 PROsTaTaKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Prostatakræft 2000-2007 Kræftprofil: Prostatakræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: Kræft;

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter

N O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Tillæg til LEKS-Longitudinal

Tillæg til LEKS-Longitudinal 1 Tillæg til LEKS-Longitudinal En undersøgelse af uddannelsesforløb for unge, der i 2007 gik ud af 9. klasse i de københavnske folkeskoler Vibeke Hetmar, Peter Allerup og André Torre Institut for Uddannelse

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN

MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser Kapitel 6 57 Indlæggelsestid og genindlæggelser Den gennemsnitlige indlæggelsestid benyttes ofte som et resultatmål for sygehusbehandling, idet det opfattes som positivt, at den tid, hvor patienterne er

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016 Disposition: Hjerteptt. og pårørendes oplevelser af rehabilitering i DK.

Læs mere

Praktikpladssøgende elever

Praktikpladssøgende elever Praktikpladssøgende elever Af Kontor for Analyse og Implementering, Undervisningsministeriet Med vækstpakken 2014 blev der stillet forslag om en mere aktiv indsats over for de praktikpladssøgende elever,

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79

Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 BILAG I: Kræftdødeligheden på Færøerne 1962-79 (Af Knud Juel, DANSK INSTITUT FOR KLINISK EPIDEMIOLOGI Indledning Formålet med dette notat er at beskrive tidsudviklingen i kræftdødeligheden på Færøerne

Læs mere

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler

A N A LYSE. Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler A N A LYSE Borgernes anvendelse af antidepressive lægemidler I Sundhedsstyrelsens vejledning om antidepressiva fra 2000 blev der stillet spørgsmål til hensigtsmæssigheden af borgernes voksende anvendelse

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006

SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 SYGEHUSBASERET OVERLEVELSE FOR UDVALGTE KRÆFTSYGDOMME 1995-2006 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2008 : 6 Redaktion Sundhedsstyrelsen Sundhedsdokumentation Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222

Læs mere

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats

Livet med en hjertesygdom. En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Livet med en hjertesygdom En undersøgelse om det at leve med en hjertesygdom og af hjertepatienters vurdering af sundhedsvæsenets indsats Af Nanna Schneekloth Christiansen, Line Zinckernagel, Ann-Dorthe

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT

KRÆFTPROFIL 9 LIvmOdeRhaLsKRÆFT KRÆFTPROFIL Livmoderhalskræft 2000-2007 2009 Kræftprofil: Livmoderhalskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; Cancer; Livmoderhals; Cervix;

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Syddansk Universitet. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten. Publication date: 2009

Syddansk Universitet. Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten. Publication date: 2009 Syddansk Universitet Forekomst og dødelighed af hjertekarsygdomme Kildemoes, Helle Wallach; Hanehøj, Kirsten Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering

Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Simon Feilberg NOTAT Bidrag til businesscase for telemedicinsk sårvurdering Aktiviteten på Maj 2013 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Regeringen, Danske er,

Læs mere

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME

25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME 25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret

Læs mere

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK

SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK SEPTEMBER 2015 SYGDOMSBYRDEN I I I DANMARK Sygdomme SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Publikationen citeres således:

Læs mere

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade

Bilag til. Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Bilag til Forløbsprogram for rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade Beskrivelse af dataopgørelser & dataopgørelser i form af tabeller og grafik Beskrivelse af dataopgørelser til Forløbsprogram

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre

Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre A NALYSE Udvikling i lægers brug af sygebesøg i hjemmet blandt ældre Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at belyse almen praktiserende lægers brug af sygebesøg i borgernes hjem blandt

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis... 2 1.1. Antal praktiserende læger i 2016... 2 1.1. Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne

Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 111 Offentligt 16. december 2010 Status på ventetid på hjerteundersøgelse og behandling i Danmark hvordan går det efter indførelse af hjertepakkerne Ventelisteundersøgelse

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014

Kvartalsopgørelse. 3-4. kvartal 2013. Monitorering af hjerteområdet. Offentliggørelse 14. marts 2014 Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr.: 14/15300 5. maj 2014 Kvartalsopgørelse 3-4. kvartal Monitorering af hjerteområdet Offentliggørelse 14. marts 2014 Datagrundlag:

Læs mere

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 20. december 2007 J.nr. 1.2001.46 Arbejdsnotat Sygdomsudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 Udarbejdet af Michael Davidsen, Knud Juel og Mette Kjøller Der er foretaget en køns- og aldersspecifik lineær

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere