Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG."

Transkript

1 Tolkning af EKG: En diagnostisk samt eksamensfokuseret tilgang til EKG. Udarbejdet af Stud.Med Mohamed Ebrahim Københavns Universitet Juli 2014

2 Forord: Da jeg læste kardiologi på 8 semester, erfarede jeg at mange studerende ikke havde en systematisk tilgang til EKG-analyse og eftersom undervisningen i EKG på 8 semester var sparsom valgte jeg efter anbefaling af nogle studerende som jeg underviste at udarbejde et eksamensfokuseret kompendie til tolkning af EKG. Jeg har kun taget essensen af den teoretisk hjerte fysiologi med, for studerende med interesse henvises til relevant litteratur på fjerde semester BA. Kompendiet er ment som et værktøj der kan bidrage til en systematisk tilgang til ekganalyse specielt ifm. eksamen. Kompendiet henvender sig til medicinstuderende, yngre læger, og andet sundhedsfolk med interesse for ekg. Til de studerende der gerne vil blive superdygtige til ekg kan jeg anbefale bogen EKG plain and simple af Karen M Ellis som klart ruster den studerende til eksamen og den kliniske hverdag med talrige quiz og kliniske cases. Bogen gennemgår også årsager til de forskellig rytmeforstyrrelser samt behandling af disse, da den anti-arytmiske behandling og patofysiologi ikke vil blive gennemgået i kompendiet. Kompendiet er til fri benyttelse, der tages forbehold for trykfejl etc. Forslag til forbedring m.m. modtages med kyshånd. Jeg kan kontaktes pr mail : Why Complicate Life? Keep calm and keep it simple Mohamed Ebrahim Held og lykke 2

3 Indholdsfortegnelse EKG ets fysiologi: 4 Tolkning af EKG: 5 Bestem rytmen og HR(hjertefrekvensen) 5 Eksempler : 6 bestem aksen : 8 Eksempler: 9 Bestem intervaller og segmenter. 10 Arrytmier 12 Atrielle arrytmier: 12 Ventrikulær arrytmier: 12 AV-BLOK: 14 Grenblok: 17 Eksempel på RBBB: 18 Eksempel på LBBB: 18 STEMI 19 To eksempler på STEMI : 19 Diverse: 21 Venstre Ventrikel hypertrofi: 21 Lunge emboli: 21 EKG Quiz: 23 Huskeliste: 24 Facit til quiz: 24 Eksempel fra eksamen, sommer ordinær

4 EKG ets fysiologi: 4

5 Tolkning af EKG: Bestem rytmen og HR(hjertefrekvensen) for at en rytme kan karakteriseres som værende en sinus rytme skal følgende være opfyldt: 1) Der skal være positiv P-tak i II. 2) Hver P-tak skal følges af ét QRS-kompleks. Hvis antallet af tern varier mellem R-R tak så kaldes rytmen for uregelmæssig som fx rytmen for neden : Hjerte frekvensen (HR) kan estimeres vha. to metoder : 1500 reglen Tæl antal små tern mellem R-tak til R-tak. 5

6 1500 divideres med antal små tern mellem R-tak til R-tak. 300-reglen: Tæl antal store tern mellem R-tak til R-tak. 300 divideres med antal store tern mellem R-tak til R-tak. HR <50 bradykardi ( langsom) HR> 100 takykardi (hurtig) Eksempler : Eksempel 1.0 ser vi på EKG et 1.0 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS-komplekser, således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. er 20 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/20 =75bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 4 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/4 storetern =75bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR = 75. Eksempel 1,1 6

7 ser vi på EKG et 1.1 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS komplekser, således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. Er 13 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/13 = 115 bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 2,5 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/2,5 storetern = 120bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR ca 115. Diagnosen er derfor sinustakykardi. Eksempel 1.3 7

8 ser vi på EKG et 1.3 kan vi se at alle P-takker er positive og følges af QRS komplekser således er der tale om en sinus rytme. Hjerterytmen estimeres: Vi kan se at der ca. Er 50 små tern mellem R takkerne. Rytmen bliver derfor 1500/50 = 30 bpm(beats pr minute). Vi kan også bruge den anden regel. Vi ser at der er 10 store tern mellem R-R Rytmen bliver derfor 300/10 storetern = 30bpm(beats pr minute). Ekg et viser altså regelmæssig sinusrytme og HR= 30. Diagnosen er derfor sinusbradykardi. Bestem aksen : QRS- aksen bestemmes ved at se på I og avf. Eller I og III. Step I: er QRS komplekset samlet set positiv eller negativt i I? Step 2: er QRS komplekset i avf eller III samlet set positivt eller negativt? Step 3: kig på nedstående figur.(se efter hvor R-takken peger, op (positivt), ned (negativt) 8

9 Eksempler: EKG 1.4 viser højre akse deviation Ekg 1.5 viser venstre akse deviation. ekg 1.6 viser normal akse 9

10 Bestem Intervaller og segmenter. PR interval varer typisk 0,12-0,20 sekunder svarende til 3-5 små tern, og er er et udtryk for forsinkelsen i AV knuden. Er PR intervallet for kort så tænk på Wolff-Parkinson White Syndrome hvor du også vil kunne se en delta tak, bredøget QRS og inverteret T-tak. 10

11 QRS- intervallets varighed < 0,12 sekunder svt. under 3 små tern QT- intervallet : man beregner typisk et korrigeret QT interval QTc, Qtc=QT/kvadratroden af RR. QT <400 = normal. QT intervallet kan være forlænget eller forkortet af forskellige årsager fx medikamentelle(specielt psykofarmaka) eller medfødt hjertesygdomme. Er sjældent påkrævet til eksamen ST-segmentet: Det normale ST-segment er isoelektrisk uden elevation eller depression Elevation kan være udtryk for AMI, eller pericardit. Depression er udtryk for myokardie iskæmi. 11

12 Arrytmier Atrielle arrytmier: Atrieflimmeren : er en ureglmæssig taky-arrytmi UDEN sikre p-takker. QRS komplekserne er smalle og man kan hyppigt se en flimmer linje. Atrieflageren: er en regelmæssig taky-arytmi, der ses INGEN sikre p-takker, og man kan se et sav-takket mønster i ekg et. Ventrikulær arrytmier: Ventrikulær takykardi VT der ses bredøget QRS komplekser (ligner spøgelser). 12

13 EKG 2.0 viser VT. Ventrikelflimmer ser sådan her ud: TDP: torsades de pointes som det kan ses forneden varier QRS kompleks morfologien fra slag til slag. 13

14 AV-BLOK: Et forlænget PR interval skal vække mistanken om blok og derefter følges følgende algoritme: Først estimeres PR intervallet derefter skal man vurdere om forlængelsen i PR intervallet: er den variabel eller er det den samme forlængelse fra beat til beat? Hvis PR interval forlængelsen er konstant estimeres P:QRS ratio. er der én p tak foran hvert QRS-kompleks? Eller er der flere p-takker? Hvis PR interval forlængelsen varierer, ser man på RR intervallet og hvis det varierer så er der tale om en Mobitz type I, er RR-intervallet konstant er der tale om 3 grads AVblok. Til AV blok kan anbefales følgende video: 14

15 1 grads AV blok: vi kan se at PR intervallet er forlænget og ikke øges fra beat to beat. Som i kan se ved Mobitz II, er PR intervallet konstant. De første 3 p- takker efterfølges af QRS, og ved fjerde P-tak ses der et drop out af et QRS kompleks. Der er således >1 P: QRS 15

16 16

17 Grenblok: I skal KUN tænke på grenblok ved bredøget QRS komplekser dvs. QRS > 3 små tern. Og der skal i kigge på V1 samt V5 eller V6. Kig efter hvor M formen er. 17

18 Eksempel på RBBB: vi kan se bredøget QRS komplekser hvilket vækker mistanken om grenblok, vi kan yderligere se M.konfiguration i V1 og i V6 qrs mønster diagnosen er altså Højresidigt grenblok. eksempel på LBBB: vi kan se bredøget QRS komplekser hvilket vækker mistanken om grenblok, vi kan yderligere se M.konfiguration i V5 og V6 og i V1 kan vi se rs mønster. Diagnosen er altså venstresidig grenblok. 18

19 STEMI Til eksamen er det vigtigt at i kan diagnosticere og lokaliserer et muligt infarkt: (STEMI) Derfor er det vigtigt at man ved hvilke afledninger der kigger på hvad. ST forandringer kan se sådan ud : To eksempler på STEMI : EKG

20 som i kan se på EKG et så er der ST-elevation i II, III og avf som alle kigger på hjertet nedefra (inferior leads) og diagnosen er derfor Inferiort-STEMI. som i kan se på EKG et (3.1) så er der ST-elevation i I, avl, V5 og V6 som alle kigger lateralt på hjertet (lateral leads) diagnosen er derfor Lateralt STEMI. 20

21 Diverse: Venstre Ventrikel hypertrofi: for at vi kan tale om LVH( left ventricular hypertophy) skal følgende gælde: R takken i V5 eller R takken i V6 + S takken i V1 skal være større eller lige med 35 små tern. Vi kan se at R takken i V6 er ca. 6 store tern hvilket svarer til 30 små tern( 5*6=30 små tern). S takken i V1 er 5 store tern dyb dvs. 25 små tern lang 30+25= 55 små tern, dvs der er tegn til LVH. Lunge emboli: se efter S1Q3T3 mønstret. Klassisk mønster med dyb s-tak i romer I, dyb Q tak i romer III og inverteret T-tak i romer III. 21

22 eksempel på S1Q3T3-mønstret: 22

23 EKG Quiz: Ekg nr. 1 : Ekg nr 2: Ekg nr 3: 23

24 Huskeliste: læs ALTID anamnesen og tjek medicin listen grundigt. bestem rytmen: sinus rytme = positiv Q-tak i II. Kig på p-takkens udseende bestem frekvensen? bradykardi? Takykardi? Normal? bestem hjerte-aksen (brug I og AvF eller I og III) bestem PR intervallet, QRS udseende og varighed, og kig efter ST-forandringer. (gør det til en vane at estimere disse altid, husk PR intervallet (3-5 små tern), QRS <3 små tern. Er QRS bredøget så glem ikke at kigge efter ventrikel hypertrofi, lungemboli og grenblok. Er QRS smal så tænk på Atrieflimmeren og flagren. Er PR forlænget tænk på AV blok algoritmen, er PR for kort tænk på WPW. kig efter tegn til LVH, kig efter S1Q3T3 mønstret kig efter andre effekter, fx tegn til elektrolyt dearrangement, medicinsk forgiftning (digoxin, psykofarmaka) Facit til quiz: 1) Atrieflagren : regelmæssig takykardi, smalle QRS komplekser, ingen P-takker. 2) VT: se spøgelse mønstret. 3) Venstresidigt grenblok LBBB. M konfiguration i V6 og rs i V1. Eksempel fra eksamen, sommer ordinær

25 Systematisk tolkning af ovenstående ekg: Regelmæssig sinusrytme, positiv p tak i II, hver P tak følges af ét QRS kompleks, HR= 107 ca. således sinustakykardi. PQ intervallet er normalt, hverken forlænget eller for kort dvs. ingen tegn til AV- Blok eller WPW. QRS komplekset er normal af udseende og varighed. Der ses Højre-akse deviation, samt S1Q3T3 mønster. Således er diagnosen lungeemboli. I anamnesen får de studerende også at vide at patienten er en cancer pt, som kommer ind med akut indsættende dyspnø hvilket i sig selv bør lede klinisk mistanke om lungeemboli, da cancer patienter generelt har en øget risiko for thromboemboliske events. ( følgende eksempel viser hvor vigtigt det er at huske at have sygehistorien in mente) 25

26 26

EKG SATS - S TLA 2011

EKG SATS - S TLA 2011 EKG SATS - S TLA 2011 Thomas Lynge Andersen Paramediciner Redder siden 1992 Lægeassistent / akutredder Supervisor Vikar hos Roskilde Brandvæsen Præhospital kursuskoordinator på DIMS Ambulancebehandleruddannelsen

Læs mere

Ekg e-learning på Absalon

Ekg e-learning på Absalon HJERTECENTRET, RIGSHOSPITALET Ekg e-learning på Absalon Jesper Hastrup Svendsen JESPER HASTRUP SVENDSEN Dias 1 Hjertet og hjerterytmen Hjertets primære funktion er at pumpe iltet blod rundt i kroppen.

Læs mere

Ekg tolkning i almen praksis.

Ekg tolkning i almen praksis. Ekg tolkning i almen praksis. v. Jan Bech, overlæge Phd. Bispebjerg Hospital På kurset fokuseres på systematisk ekg tolkning af ekg er du kan se hos dine patienter i praksis. De fleste ekg apparater er

Læs mere

EKG i teori og praksis

EKG i teori og praksis EKG i teori og praksis 5. september 2015, Hotel Comwell Middelfart Kasper Pryds, læge, ph.d.- studerende Hjertemedicinsk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Skejby Hjertet - anatomi 2 forkamre (Atrier)

Læs mere

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk

EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk EKG/Arytmikode TEST FAM Medicinsk Ved en ekg-optagelse registreres? (1 kryds) Hjertes pumpefunktionen Hjertes elektriske aktivitet Hjertes størrelse 1 Et normalt ekg kompleks indeholder bl.a? (flere kryds)

Læs mere

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM

EKG - ELEKTROKARDIOGRAM EKG - ELEKTROKARDIOGRAM GENERELT DE 12 AFLEDNINGER 6 ekstremitetsafledninger (Ser hjertet i FRONTALPLANET) 3 bipolære: I, II, III 3 unipolære: avr, avl, avf NB Undlad avr 6 standardafledninger = Prækordialafledninger

Læs mere

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet

Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Kommentar til EKG cases Forkortelser finds til sidst i dokumentet Case 1 EKG SR 70, PR 190, smalt QRS, dybe inverterede T- takker i forvæggen. Anamnese tyder på neurologisk sygdom hovedpine og NRS. ST-

Læs mere

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm!

Q=0,2!mm,!R=6! mm,!s=2,5!mm! EKG$ Analyse$af$EKG.$ ForalleEKG+analyservarderenregelmæssigrytmeogkunenpositivp+taktpr.QRS+ kompleks. Type Nassima Zohra Elif Matilda Rytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Sinusrytme Frekvens 75slag/min

Læs mere

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive.

Aktionspotentialer mellem cellerne. Cardiac elektrofysiologi. Rohina Noorzae 403. Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. Cardiac elektrofysiologi Alle cellerne i hjertet er højtspecialiserede og elektrisk aktive. De har alle en exitationskontraktionskobling! en exitation af myocytterne fører til en kontraktion. Denne kontraktion

Læs mere

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension

Hjertearytmi. Akut lungeemboli Pulmonal hypertension Hjertearytmi Hjerteblok (bradykardi) og pacemakerbehandling Bradykardi =

Læs mere

Velkommen til Lægedage 2015

Velkommen til Lægedage 2015 Velkommen til 2015 Hjertet blodtryk og EKG Speciallæge i almen medicin Mads Strøyer Andersen og konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Hvem er vi? Hjertet Anatomi og fysiologi Mads Strøyer Andersen, speciallæge

Læs mere

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.

Alle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637. Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over

Læs mere

Indikationer for at tage et EKG

Indikationer for at tage et EKG Standard Operating Procedure Instruktion i brug af EKG-Maskine på IMHS EKG-apparater fås i alle prisklasser og udstyrsmuligheder. På Hospital for Mindre Husdyr anvendes 4 forskellige EKG-apparater. Fælles

Læs mere

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med

Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med Når hjertet er ude af trit klinisk relevante arytmier hos hest Maria Mathilde Haugaard, dyrlæge, ph.d.-studerende Heste præsenteres relativt ofte med arytmi, og udfordringen for den praktiserende dyrlæge

Læs mere

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag.

Hermed følger til delegationerne dokument - D043528/02 Bilag. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. marts 2016 (OR. en) 6937/16 ADD 1 TRANS 72 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 7. marts 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Generalsekretariatet

Læs mere

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive

Atrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer

Læs mere

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose

CT af hjertet. Iskæmisk hjertesygdom (IHS) Risikofaktorer. Atherosklerose Iskæmisk hjertesygdom (IHS) CT af hjertet PhD-studerende Thomas Kristensen Hjerte-CT forskningsenheden Rigshospitalet Førende dødsårsag i den vestlige verden 12.6% af alle dødsfald skyldes IHS I USA dør

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt)

Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Dine besvarelser for Hjerte, Lunge, Kar e14. Din karakter er udregnet på baggrund af antal fejl i tabellen (står med rødt) Spr. Dit svar Rigtigt svar 1 Du bestiller en ambulance kørsel 1 til patientens

Læs mere

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS

HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS HJERTEINSUFFICIENS DIAGNOSTIK OG MONITORERING RESERVELÆGE KATRINE SCHACK URUP, HJERTEMEDICINSK AFDELING, VEJLE SYGEHUS SYGEHISTORIE 1 En 64-årig mand, tager kontakt til sin privatpraktiserende læge. Han

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Antiarytmika -kliniske aspekter

Antiarytmika -kliniske aspekter Antiarytmika -kliniske aspekter Farmakologi 7. semester Christian Gerdes Hjertemedicinsk afdeling B Århus Universitetshospital Skejby Mål for antiarytmisk behandling At afbryde en akut arytmi At moderere

Læs mere

DILATERET KARDIOMYOPATI

DILATERET KARDIOMYOPATI Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr DILATERET KARDIOMYOPATI Hvad betyder navnet? Dilateret kardiomyopati (DKM) skyldes, at hjertemuskelcellerne er syge. (dilateret=udvidet; kardiomyopati = hjertemuskelsygdom).

Læs mere

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse

Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Hjertets elektriske potentialer og målingen af disse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 1 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling... 4 Elektriske

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21

INDHOLD. Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 INDHOLD Forkortelser / 13 Forord / 17 Kapitel 1 Hjertestopbehandling / 19 Diagnose / 19 Differentialdiagnose / 19 Behandling (vejledende retningslinjer) / 19 Prognose / 20 Efterbehandling / 21 Kapitel

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Supraventrikulær takykardi (SVT) Supraventrikulær takykardi betegner en anfaldsvis hurtig hjerterytme, der involverer hjertets

Læs mere

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens

Registreringsskema i Hjerteinsufficiens Registreringsskema i Hjerteinsufficiens På hvilke patienter skal dette skema udfyldes (inklusionskriterier)? 1. Patienter 18 år, med førstegangsdiagnosticeret hjerteinsufficiens som aktionsdiagnose (A-diagnose)

Læs mere

Kardiologisk screening i håndbold

Kardiologisk screening i håndbold Kardiologisk screening i håndbold Hvorfor, hvordan og har det egentlig relevans? Læge, ph.d.-studerende Susanne Glasius Tischer Sportskardiologisk klinik Hjerteafdelingen Bispebjerg Hospital Håndboldsymposium

Læs mere

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter

Behandling. Behandling af hjertesvigtpatienter Behandling Behandling af hjertesvigtpatienter Lars Videbæk Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Non-farmakologisk behandling Farmakologisk behandling Revaskularisering Avancerede pacemakere

Læs mere

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER

PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER Anæstesiologisk afdeling R Nr: PRÆOPERATIVT TILSYN - SPECIELLE PATIENTKATEGORIER AN 2 Udarbejdet af: Målgruppe: Tom Pedersen Lægerne Godkendt af: Kvalitetsudvalget Ansvar for kvalitetskontrol: Sidst ajourført

Læs mere

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1

Atrieflimmer. Forkammer-flimren. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Atrieflimmer Forkammer-flimren Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afdeling, M1 Hvad er atrieflimren? Atrieflimren er en af de hyppigste former for hjerterytmeforstyrrelser. Ved atrieflimren

Læs mere

Integralregning Infinitesimalregning

Integralregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Integralregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne integral og stamfunktion, og anskuer dette som et redskab til bestemmelse af arealer under funktioner. Noterne er supplement

Læs mere

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr

Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Elektronikken bag medicinsk måleudstyr Måling af svage elektriske signaler Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Introduktion... 1 Grundlæggende kredsløbteknik... 2 Ohms lov... 2 Strøm- og spændingsdeling...

Læs mere

Dansk Cardiologisk Selskab

Dansk Cardiologisk Selskab Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk og Dansk Selskab for Akut Medicin Modtagelse og indlæggelse af akutte patienter med mistænkt hjertesygdom i Fælles Akut Modtagelse (FAM) og på Hjerteafdeling DCS

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Patientvejledning. Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Patientvejledning Behandling for hjerterytme forstyrrelse - RFA behandling Ventrikulær ekstra systoli (VES) og ventrikulær takykardi (VT) Ventrikulære ekstrasystoler (VES) og ventrikulær takykardi (VT)

Læs mere

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre?

Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Seksuel funktion hos patienter med IHD kan vi gøre det bedre? Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE

! 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE KARDIOLOGI 1. PRÆVENTIV KARIDOLOGI RISIKOSTRATIFICERING - SCORE METODE (Se noter på absalon) SCORE : Systematic Coronary Risk Evaluation Udviklet på baggrund af MONICA-studierne ( Monitoring Trends and

Læs mere

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter

SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter SmPC citalopram 10, 20, 30 og 40 mg tabletter 4.2 Dosering og indgivelsesmåde Den sædvanlige dosis er 20 mg dagligt som en enkelt dosis. Dosis kan om nødvendigt øges op til 40 mg dagligt afhængig af individuelt

Læs mere

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT

HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hjertesygdomme hos Mindre Husdyr HYPERTROFISK KARDIOMYOPATI HOS KAT Hvad betyder navnet? Hypertrofisk kardiomyopati (HCM) er en hjertesygdom, hvor hjertemusklen fortykkes (hypertrofisk = fortykkelse, kardiomyopati

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009

Målsætninger for færdighedstræning Ikrafttrædelsesdato 1. september 2005 Senest revideret 26. august 2009 Delkursus 11: Ortopædkirurgiske undersøgelsesprincipper kan foretage systematisk objektiv undersøgelse af bevægeapparatet. selvstændigt kan foretage systematisk ledundersøgelse. kan foretage fokuseret

Læs mere

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp

Præsentation. Formand for: DMCG.dk Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG) DMCG.dk. Malmø-10/tp Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris.

Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Behandlingsvejledning for pakkeforløb omfattende følgende sygdomsforløb: hjertesvigt, klapsygdomme, arytmi og angina pectoris. Ved alle forløb anvendes registreringsskema for patienter i pakkeforløb Hjertesvigt

Læs mere

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren«

»Behandling af atrieflimren og atrieflagren« »Behandling af atrieflimren og atrieflagren«dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 en rapportgruppe med det formål at redegøre for atrieflimren og atrieflagren med henblik på: a) kvantitering

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS August 2012 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Sygdomslære - medicin 5. semester. Hjerte-kar-sygdomme. Aterosklerose. Aterosklerose. Aterosklerose komplikationer. Aterosklerose risikofaktorer

Sygdomslære - medicin 5. semester. Hjerte-kar-sygdomme. Aterosklerose. Aterosklerose. Aterosklerose komplikationer. Aterosklerose risikofaktorer Sygdomslære - medicin 5. semester Hjerte-kar-sygdomme 6 lektioner Aterosklerose Åreforkalkning. Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen til næsten 100%.

Læs mere

Sygdomslære - medicin 5. semester

Sygdomslære - medicin 5. semester Sygdomslære - medicin 5. semester 6 lektioner Hjerte-kar-sygdomme 1 Aterosklerose Definition: Åreforkalkning. Ætiologi: Dannelse af plaques pga. inflammation og aflejring af fedt. Forekomst: Øges med alderen

Læs mere

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby

Atrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det

Læs mere

1 monotoni & funktionsanalyse

1 monotoni & funktionsanalyse 1 monotoni & funktionsanalyse I dag har vi grafregnere (TI89+) og programmer på computer (ex.vis Derive og Graph), hvorfor det ikke er så svært at se hvordan grafen for en matematisk funktion opfører sig

Læs mere

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling Der var for nogle år tilbage behov for et væsentligt kvalitetsløft i dansk kræftbehandling, i det behandlingen desværre var præget af meget lange patientforløb

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

HJERTETS ANATOMI. NOTER I HJERTESYGDOMME, AF ASMA BASHIR FORÅR PENSUM. Side 2 af 97

HJERTETS ANATOMI. NOTER I HJERTESYGDOMME, AF ASMA BASHIR FORÅR PENSUM. Side 2 af 97 PENSUM Klinisk Patologi Kapitel 1: Hjerte og kar Basisbog i Medicin & Kirurgi Kapitel 16: Hjertesygdomme Medicinsk Kompendium Kapitel 30: Hyperlipidæmi Medicinsk Kompendium Kapitel 31: Aterosklerose Medicinsk

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011

forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Følgende foredrag er udlånt med venlig tilladelse af forfatteren som har alle rettigheder. Foredraget må kun gengives med tilladelse. DCS Årsmøde 2011 Agenda: skjulte dagsorden akut kardiologi 1. DCS understreger,

Læs mere

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen

Hjerte-kar-sygdom. for praksis personale. Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen Hjerte-kar-sygdom for praksis personale Underviser: Louise Rindel Gudbergsen Kursusleder: Jørgen Steen Andersen EKG ets elementer http://fadlforlag.dk/wp/wp-content/uploads/klinisk-elektrokardiologi.pdf

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716

1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 1. udgave. 1. oplag. 2009. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 716 FORSTYRRELSER I HJERTERYTMEN Med eller uden pacemakerbehandling Den normale hjerterytme i hvile er 50-100 slag i minuttet. Hjerterytmen

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014

Matematik. 1 Matematiske symboler. Hayati Balo,AAMS. August, 2014 Matematik Hayati Balo,AAMS August, 2014 1 Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske symboler.

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Tale ved prisoverrækkelse af prisopgave i psykiatri Taler: Sted: Dato:

Tale ved prisoverrækkelse af prisopgave i psykiatri Taler: Sted: Dato: N O T A T Tale ved prisoverrækkelse af prisopgave i psykiatri Taler: Bent Normann Olsen Sted: Konference om børne- og ungdomspsykiatriens fremtid, Odense Dato: 3. december 2008 Hvordan kan hun dog kende

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden

Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Seksuel aktivitet hvordan kan vi få viden Pernille Palm Johansen, Sygeplejerske, Ph.d. studerende CopenHeart, Hjertecentret, Rigshospitalet samt Hjerteafdelingen, Bispebjerg/Frederiksberg hospital Pernille.palm.johansen@regionh.dk

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

Grundlæggende Matematik

Grundlæggende Matematik Grundlæggende Matematik Hayati Balo, AAMS Juli 2013 1. Matematiske symboler For at udtrykke de verbale udsagn matematisk korrekt, så det bliver lettere og hurtigere at skrive, indføres en række matematiske

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi

Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Diagnostik og behandling af paroksystisk supraventrikulær takykardi Dragana Rujic 1, Jens Sundbøll 2, Bawer Jalal Tofig 2, Jens Cosedis Nielsen 2 & Manan Pareek 2, 3 KLINISK PRAKSIS STATUSARTIKEL 1) Medicinsk

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering

Algebra med Bea. Bea Kaae Smit. nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Algebra med Bea Bea Kaae Smit nøgleord andengradsligning, komplekse tal, ligningsløsning, ligningssystemer, nulreglen, reducering Indhold 1 Forord 4 2 Indledning 5 3 De grundlæggende regler 7 3.1 Tal..........................

Læs mere

Akut koronart syndrom på sygehus

Akut koronart syndrom på sygehus K ARDIOLOGI 235 Akut koronart syndrom på sygehus Jens Flensted Lassen I denne korte, klare artikel i serien om kardiologi gennemgås de nyeste inddelinger og diagnostiske kriterier for de forskellige typer

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011

Mujtaba og Farid Integralregning 06-08-2011 Indholdsfortegnelse Integral regning:... 2 Ubestemt integral:... 2 Integrationsprøven:... 3 1) Integration af potensfunktioner:... 3 2) Integration af sum og Differens:... 3 3) Integration ved Multiplikation

Læs mere

NON-kontrast MR-Angiografi

NON-kontrast MR-Angiografi NON-kontrast MR-Angiografi Yousef W. Nielsen 1.reservelæge, PhD Radiologisk Afdeling X Herlev Hospital DFIR Årsmøde 2013 Korsør CE-MRA Først beskrevet i 1994 Robust metode Perifer MRA Sens. 0.95 Spec.

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling.

Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Instruks: Genoplivning af børn. Hjertestopsbehandling. Gyldig fra: 01.02.2011 Version: Revideret: 01-2015 GKA/TORB Revideres senest: 01.11.2018 Udarbejdet af: Korpslæge Gunhild Kjærgaard-Andersen 4.0 Anvendelsesområde:

Læs mere

Kardiomyopatier + Myokarditis

Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopatier + Myokarditis Kardiomyopati Primære myokardiesygdomme med strukturel og funktionel abnorme hjertemuskulatur. Inddeles i 5 hovedgrupper: - Dilateret kardiomyopati - Hypertrofisk kardiomyopati

Læs mere

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych.

Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Angst og depression - hvordan kan vi screene? Henriette Knold Rossau, cand. scient. san. publ. Pia Munkehøj, cand. mag. psych. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og 29. maj 2015 Agenda Evidens

Læs mere

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital

Århus Universitetshospital ÅRHUS SYGEHUS. Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B. Århus Universitetshospital Elisabeth Bendstrup Lungemedicinsk Afdeling B Århus Universitetshospital Afhænger af undersøgelsesmetoden og af typen af lungesygdom 40-90% har lungefibrose 70% nedsat lungefunktion 33% symptomgivende

Læs mere

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable

Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable Projekt 4.6 Løsning af differentialligninger ved separation af de variable Differentialligninger af tpen d hx () hvor hx ()er en kontinuert funktion, er som nævnt blot et stamfunktionsproblem. De løses

Læs mere

1. Redegør for Lister, stakke og køer mht struktur og komplexitet af de relevante operationer

1. Redegør for Lister, stakke og køer mht struktur og komplexitet af de relevante operationer 1. Redegør for Lister, stakke og køer mht struktur og komplexitet af de relevante operationer på disse. Typer af lister: Array Enkelt linket liste Dobbelt linket Cirkulære lister Typer af køer: FILO FIFO

Læs mere

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. Grib livet nye muligheder og nye veje! -Refleksionsark. Tilpasset udfra Vibeke Zoffmann ph.d Guidet Egen-Beslutning, 2004. 1b. Forløbspapir Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1a. Invitation

Læs mere

Laboratoriet i Pilestræde. 8 Filialer 1. Amager 2. Ballerup 3. Gladsaxe 4. Glostrup 5. Hvidovre 6. Lyngby 7. Rødovre 8. Tåstrup

Laboratoriet i Pilestræde. 8 Filialer 1. Amager 2. Ballerup 3. Gladsaxe 4. Glostrup 5. Hvidovre 6. Lyngby 7. Rødovre 8. Tåstrup EKG optagelse EKG optagelse Indhold - bl.a. Hvordan optages et EKG? Klinikpersonalets uddannelsesdag Comwell, Middelfart 12-5-2014 Comwell, Køge 20-5-2014 Adrian Pietersen, Overlæge i Kardiologi RHEL Hvordan

Læs mere

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium

MINI SRP MAT-IT. Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium. Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium MINI SRP MAT-IT Lavet af Adam Kjærum og Frederik Franklin klasse 2.4 på Rokilde Tekniske Gymnasium Lavet på Rokilde Tekniske Gymnasium Indhold Forord... 2 Indledning... 2 Model og differentielligning...

Læs mere

Logbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn:

Logbog Knæhold. Ølstykke Fysioterapi. Johannedalsvej 17. 3650 Ølstykke. olstykkefys.dk. Navn: Logbog Knæhold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Introduktion til cosinus, sinus og tangens

Introduktion til cosinus, sinus og tangens Introduktion til cosinus, sinus og tangens Jes Toft Kristensen 24. maj 2010 1 Forord Her er en lille introduktion til cosinus, sinus og tangens. Det var et af de emner jeg selv havde svært ved at forstå,

Læs mere

Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012

Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012 Kardiologi i Sygehus Lillebælt forår 2012 Ledende overlæge Anne Sejr Knudsen Oversygeplejerske Susanne Sebens Hjertemedicinsk Afdeling Sygehus Lillebælt Baggrund Fusion af 5 sygehuse til ét Sygehus Lillebælt

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI)

Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe

Læs mere

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande

Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Sygehistorie 1 Trigeminusneuralgi og andre kranielle smertetilstande Lars Bendtsen, overlæge, Ph.D., dr.med. Dansk Hovedpinecenter Neurologisk afd., Glostrup Hospital Hovedpine Temadag, Skejby, 26. november

Læs mere

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital

Hjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart

Læs mere