Sofie Løndal Dyrlund - str. Nr

Transkript

1 Det Grønne Hus E n p r a k t ik r a p p o r t - str. Nr

2 Indholdsfortegnelse PROLOG 3 PROBLEMFORMULERING 5 TEORI OG PROJEKTDESIGN 6 METODE 7 EMPIRI 8 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIER 8 NOTATET OG FOLDEREN (BILAG 1 OG 2) 9 HJEMMESIDEMØDE D. 19 MARTS 2015 (BILAG 6) 10 ANALYSE 11 DET GRØNNE HUS HJEMMESIDE 11 VISUEL KOMMUNIKATION ROMAN JAKOBSENS MODEL 15 DET GRØNNE HUS FACEBOOK 22 HVOR SKAL MAN BEGYNDE? 23 MODEL - INDHOLDSSTRATEGI 25 MODEL VÆRDITRAPPEN 28 DISKUSSION 30 MÅL OG MÅLGRUPPE 32 KONKLUSION 34 PERSPEKTIVERING 35 LITTERATURLISTE 37 BILAG 37 HENVISTE BILAG 37 ANDRE OPGAVER 37 2

3 Det Grønne Hus Den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger Prolog Dette projekt tager udgangspunkt i min praktikperiode i Det Grønne Hus. Det Grønne Hus er et videncenter for miljø, bæredygtig energi og klima. Jeg vil, som det første, kort beskrive organisationen for at skabe et bedre overblik og perspektiv for læseren. Det Grønne Hus kalder sig selv; den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. Organisationen blev dannet i 1997 og er en selvejende organisation og et Agenda 21-center. 1 De beskæftiger sig med bæredygtighed, indenfor emner som miljø, energi, natur, transport, affald, byudvikling og vand. Der er ca. 5 fuldtidsansatte, 3 deltids og en håndfuld frivillige, personer på løntilskud, praktikanter m.m. Deres funktion er blandt andet at skabe sammenhæng mellem lokale, kommunale og regionale projekter, samt den enkelte borger. Hvismansomkommune,virksomhedellerprivatpersonvil tænkeklimaogmiljøindiensprojekt,såkanmankontaktedetgrønnehus. Tanken er, at Det Grønne Hus tænker bæredygtighed ind i deres projekter fra starten. Projekterne udføres som et partnerskab med de berørte aktører og relevante faglige samarbejdspartnere. Det Grønne Hus tager initiativ til projekter og kampagner, som skal udvikle den bæredygtige levevis og de hjælper andre, hvor der er en fælles dagsorden. De har en bred palet af samarbejdspartnere som blandt andet indbefatter EnergiTjenesen, SEAS- NVE og en række kommuner. De henter projektmidler i Energistyrelsen, EU, Vejdirektoratet og mange andre steder. Deres beskrevne mål er, at inspirer og finde innovative løsninger samt engagerer og motivere til handling. 1Agenda21er300 siders plan for at opnå en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede, der blev vedtaget på FN's konference for miljø og udvikling i Siden er den blevet implementeret af regeringen og uddelegeret til kommuner landet over. 3

4 Problemstilling Det Grønne Hus er en organisation i rivende udvikling. Kort tid før jeg startede som praktikant havde Det Grønne Hus, som organisation, været oppe til diskussion i bestyrelsen og det blev besluttet at de skulle fortsætte som en selvejende institution, men med et tættere samarbejde med Køge Kommunen og Agenda 21 udvalget. I forlængelse af denne beslutning blev der også ansat en ny leder. Ydermere blev det besluttet, at en ansat i kommunen skulle placeres i Det Grønne Hus for på den måde at cementere og forbedre samarbejdet derimellem. Alt dette skete den samme måned jeg startede. Det Grønne Hus er en alsidig organisation, men mange finurligheder, typer og passioner. Jeg fornemmer, at før min tid, har hver medarbejder haft sine egne projekter og at der måske har manglet en generel retning og ikke mindst mål. Tingene er blevet gjort som de altid er blevet gjort og uden de store spørgsmålstegn og jeg tror ikke effektivitet og profit har været øverst på prioriteringslisten. Med andre ord, var en ny leder og en ny plan kærkommen. Både af arbejdsmetoder, arbejdsformer, formål, mål, målgruppe og ikke mindst en kommunikation. Her kommer jeg ind i billedet. Da jeg startede i februar var der en forældet og uattraktiv hjemmeside, en inaktiv facebookside, en klumme hver tirsdag og ellers kun delvis udførlige kommunikationsstrategier og ingen fordeling af eventuelle kommunikative opgaver. Det har ikke været prioriteret og der har ikke været ansat nogen med den interesse eller kompetence. Kort sagt er Det Grønne Hus ved at genopfinde sig selv. De forskellige målgrupper og ikke mindst de betalende aktører skal informeres om det nye Grønne Hus og dette skal gøres på samtlige relevante platforme. Dette var og er den nye leder meget opmærksom på og min primære opgave, i denne proces, har været at lave en ny hjemmeside, en plan for vores facebookside og få påbegyndt en generel kommunikationsstrategi. Jeg har samtidig, i min praktikperiode, fungeret som en del af teamet. Jeg har skrevet pressemeddelelser, klummer, skilte og opdateringer. Jeg har været involveret i at afholde en messe, 4

5 et årsmøde og et arrangement kaldet Forårsdag Derudover har jeg har grebet diverse ad hoc opgaver et kontor nu en gang producere. Disse funktioner har hjulpet mig med at blive mere fortrolig med stedet og medarbejderne, samt få en bedre forståelse af hvilket arbejde organisationen gør. Jeg har, i dette projekt, valgt at fokusere på min primære arbejdsopgave, da det har fyldt meget det seneste halve år og fordi jeg finder det spændende. Derfor vil dette praktikprojekt handle om hvordan en organisation udtrykker sig, online. Med fokus på hjemmesiden og Facebooksiden. Før man kan udtrykke sig er det vigtigt at finde ud af hvad man vil udtrykke. Med andre ord, før en kommunikationsstrategi kan udarbejdes er det essentielt at finde og sætte ord på organisationens værdier, evner og mål. Hvis man gerne vil sprede budskabet om sig selv, er det vigtig at alle i organisationen er helt klar over hvad budskabet er. Dernæst kan det kommunikeres eksternt. I forbindelse med Det Grønne Hus paradigmeskifte har der været mange møder og samtaler omkring essensen af Det Grønne Hus. Begreber såsom værdier, holdninger, principper, mål, målgruppe og drømme er blevet vendt og drejet. Derudover er der blevet udarbejdet et notat og der er eksisterende dokumenter der beskriver Det Grønne Hus. Sammendraget af dette har jeg valgt at betegne som budskabet og dette projekt handler om hvordan det budskab er blevet formidlet gennem den nye hjemmeside og gennem deres nye Facebookstrategi. Problemformulering Hvordan udtrykker Det Grønne Hus sin vision gennem deres online kommunikation? 5

6 Teori og Projektdesign For at besvare min problemformulering vil jeg dele mit projekt op i to dele. En del der primært handler om Det Grønne Hus hjemmeside og en del der primært handler om Det Grønne Hus facebookside. Den første del vil, som nævnt, koncentrere sig om det Grønne Hus hjemmeside. Jeg vil kort beskrive hjemmesidens præmisser og hvilke elementer der indgår, men fokus er på hvordan visionen har præget den nye hjemmeside og under hvilke forudsætninger og eventuelle begrænsninger, den er blevet udviklet. For at gøre dette vil jeg bruge o Website-analyse af Lisbeth Thorlacius. Analyse af billedmedier en introduktion. Gitte Rose og H.C Christiansen, 2009 o Webgenrer og stilarter om at analysere og kategorisere websites af Ida Engholm. Digitale verdener Engholm, Ida og Klastrup, 2004 Når man skal analysere en hjemmeside er der utallige elementer der skal vurderes og betragtes. Først vil jeg bruge; Webgenre og stilarter af Ida Enghold til at bedømme detgrønnehus.dk genre og stil. Jeg vil se på hjemmesiden via nogen overordnede og generelle kategorier og beskrive nogen af de vinkler det er vigtigt at belyse når man analysere en hjemmeside. Dernæst vil jeg gøre brug af Website-analyse af Lisbeth Thorlacius, Jeg vil se på hjemmesiden som fragmenter, tekst, billede, navigation etc. for derefter at vurdere hjemmesiden som en helhed. For at gøre dette vil jeg benytte en visuel kommunikationsmodel. Modellen er en videre udvikling af Roman Jakobsons kommunikationsmodel (Closing Statements: Poetic and Linguistics; 1960), som er særlig beregnet til websites. Den anden del af projektet vil koncentrere sig om Det Grønne Hus strategi på de sociale medier, men hovedfokus på Det Grønne Hus facebookside. Her vil jeg beskrive den strategi jeg vil anbefale til Det Grønne Hus. Denne anbefaling er baseret på to bøger om emnet. o Dit omdømme på sociale medier (2012)- Trine Nebel o Sig du kan li mig (2014) - Astrid Haug 6

7 Jeg vil bruge Dit omdømme på sociale medier af Trine Nebel til, at tager højde for ikke bare organisationen, men også deres fortid, deres omdømme og deres målgruppe. Nebel skriver, at for at få det optimale udbytte af de sociale medier skal der tilrettelægges en strategi der passer til både afsender, modtager, ens niche, omdømme og den service som organisationen lever af at sælge. (Nebel, 2012; s.18) Jeg vil gøre brug af Sig du kan li mig (2014) af Astrid Haug, til at skabe en indholdsstrategi for det Det Grønne Hus. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i modellen; Proces for indholdsstrategi (Haug, 2012; s.15) Bogen opstiller konkrete værktøjer, som jeg vil gennemgå, i det omfang de er relevante. Jeg vil også kort bruge modellen; Værditrappen (Haug; 2012 s.27) der er med til at vurdere hvilken tilgang en organisation kan have til deres online kommunikation. Ved at benytte to bøger om samme emne, håber jeg at opnå en bred og nuanceret analyse af Det Grønne Hus strategi på de digitale medier. Jeg vil gøre brug af forskellige modeller for at synliggøre de forskellige processer og for at gøre de forskellige elementer mere håndgribelige og tilgængelige for læseren. Metode Mit projekt har en positivistisk tilgang, da fokus er på produktet og ikke så meget på processen. Min empiri kommer fra tre forskellige steder. Først og fremmest vil jeg tage udgangspunkt og henvise til referatet fra det møde der er blevet afholdt angående Det Grønne Hus hjemmeside. Dernæst vil jeg henvise til fem dokumenter, der dels beskriver tidligere kommunikationsstrategier og til dels beskriver Det Grønne Hus selvsyn og promovering. Til sidst vil jeg også gøre brug af noter fra den logbog jeg har ført under hele forløbet. Jeg vil i projektet fokusere på produktet, frem for processen, da det er det endelige produkt jeg analysere. Jeg vil bruge overstående teori til at analyse den nye hjemmeside og den nye Facebookstrategi. Jeg vil i min diskussion sætte analysen op imod den information jeg har fra referater, dokumenter og mine egne observationer. 7

8 Jeg lytter alt det jeg kan og prøver at få en fornemmelse af relationer, hvem de forskellige medarbejder er og hvilke opgaver de varetager. Sofie Løndal feb Jeg vil dog komme ind på processen i min diskussionen, da produktet selvsagt er blevet til under en lang proces. Jeg vil også se på modtagerens rolle i min perspektiveringen. Empiri For at kunne leve sig ind i organisationen og få et billede af hvor de kommer fra og hvordan tingene er foregået i mange år, føler jeg det nødvendigt at inddrage og forklare min empiri. Jeg gennemgår så kort jeg kan, de tidligere dokumenter omhandlende kommunikation, det forholdsvis nye notat og folder og til sidst det møde der er afholdt angående hjemmesiden. Kommunikationsstrategier Jeg har kunne finde frem til tre tidligere dokumenter der omhandlede kommunikation. De er fra henholdsvis 2012, 2013 og (Bilag 3,4,5) Det første skriv er to sider i punktform der gennemgår målgruppe, formål, virkemidler, resurser, ad hoc opgaver og projekter. Det er meget sparsomt, men det er tydeligt at det har været oppe og vende hvem og hvad organisationen egentlig skulle fokusere på. Fx står der; Vi sælger kompostorme, men ikke healende krystaller (Bilag 4) I dette skriv er det beskrevet som en ad hoc opgave at håndtere kommunikationen ved enkeltstående begivenheder. Det andet skriv fra 2014 er noget længere og mere uddybende. Afsnittene hedder; Hvorfor en kommunikationsstrategi, hvad skal strategien bruges til, formål og målgruppe. Punktet hvor der bliver skrevet hvad strategien skal bruges til, er en smule forvirrende. Der står, at Udarbejdelsen af strategien skal fungere som en fælles refleksiv proces, hvor de primære kommunikationsmedarbejdere i samarbejde med ledelsen, diskutere formål, målgrupper og redskaber, og sammenholder dette med de ressourcemæssige forudsætninger. For mig lyder det som nogen fine ord der ikke har den store effekt eller mening. 8

9 Derudover er der udarbejdet en SWOT 2 der er rimelig udførlig, men som igen ikke giver indtrykket af, at være blevet brugt konkret til noget. Det tredje og sidste skriv er meget kort. Her bliver det penslet ud hvem der egentlig er kommunikationsansvarlige, men der står også at; Det er kun en lille del af vores virke, der er helliget kommunikative opgaver, og det er derfor vigtigt at få afstemt forventningerne til, hvem der løser hvilke opgaver. (Bilag 2012) Groft sagt handler skrivet om, at det er den enkeltes eget ansvar at tænke kommunikation ind i deres projekter og har de brug for lidt hjælp kan de kontakte de såkaldte kommunikationsansvarlige. Notatet og folderen (bilag 1 og 2) Den 14. februar startede den nye leder og starten på Det (nye) Grønne Hus tog fart. Alle kroge skulle fejes og der skulle tænkes nyt og innovativ. Kort før dette, den 12. januar 2015 udarbejder Det Grønne Hus et notat om dem selv. Dette har den nye leder selvsagt ikke været inde over, men er et udtryk for hvilken retning bestyrelsen, kommunen og Agenda 21 udvalget gerne vil have Det Grønne Hus hen. Jeg vil kort opsummere hvad de to dokumenter indeholder, da de repræsentere Det Grønne Hus vision og dermed det der skal formidles, blandt andet, gennem deres online kommunikation. Bagefter vil jeg opsummere det møde der er blevet afholdt omkring hjemmesiden, da det er en stor del af udgangspunktet for den nye hjemmeside. Notatet indeholder punkter som strategiske pejlemærker, samarbejdsrelationer, og aktivitetsoversigt. Notatet handler mest om hvor pengene kommer fra og en redegørelse for hvordan samarbejdet med kommunen og Agenda 21-udvalget er udformet. Derudover ligger det op til forskellige aktiviteter der er relevante for Det Grønne Hus. Samtidig blev der udarbejdet en pjece med udgangspunkt i notatet, men med brugere som målgruppe. Det Grønne Hus kalder sig selv for den uvildige partner, der udfordrer til bæredygtige løsninger. I folderen til brugeren, står der at de samarbejder om projekter, hvor miljøet er i fokus. 2SWOT modellen(strengths,weaknesses,opportunities,threats) 9

10 Så fik jeg endelig præsenteret den power point angående hjemmesiden. Synes ikke det gik særlig godt, men selve diskussionen den fik sat i gang var god. Sofie Løndal 19. marts 2015 Leder dig (brugeren) igennem junglen af kommercielle interesser. Inspirerer og finder innovative løsninger og engagere og motivere til handling. (Bilag 1) I folderen står der at Det Grønne Hus væsentligste funktion er at være den part i Køge, der fremmer grøn omstilling hos civilsamfundet (borgere, foreninger og virksomheder) og i Køge Kommunes institutioner. Det skal ske ved at opsamle og gennemfører aktiviteter, der dels ligger i forlængelse af de borger rettede opgaver, som Køge Kommune har, dels tager udgangspunkt i de ønsker og muligheder, der opstår i civilsamfundet hos engagerede borgere og virksomheder. Det Grønne Hus skal være; udfordrende i forhold til kommune og civilsamfund faciliterende i forhold til ideer og lokale behov bl.a. gennem projektansøgninger informerende og rådgivende overfor interesserede, så bæredygtig handling fremmes og nye målgrupper inspireres. (bilag 1) Hjemmesidemøde d. 19 marts 2015 (bilag 6) Da jeg skulle begynde arbejdet med at skabe en ny hjemmeside, blev mig og den nye leder enige om at indkalde alle medarbejder til et møde for, at diskutere hvordan den nye hjemmeside skulle se ud og hvilke værdier der var vigtige. Der blev selvfølgelig taget udgangspunkt i den gamle hjemmeside, men også hvilken vej medarbejderne gerne ville have det nye Det Grønne Hus skulle se ud. Medarbejderne fandt frem til disse tillægsordene: Levende, Borger-nær, Relevant, Enkel, Skarpt udtryk, men stadig bløde former og Humor. Derudover ville de gerne have den var personlig, hyggeligt, menneskeligt og levende. Men samtidig professionel, skarp og moderne. De ville gerne have at forsiden stod helt skarp. 10

11 De satte spørgsmålstegn ved om hjemmesidens primære opgave skulle være at formidle viden eller ligge op til handling. De var enige om at der skulle informeres om projekter der både var i støbeske, undervejs og afsluttet og at gammel information skulle blive liggende. En anden prioritet var, at hjemmesiden skulle stemme overens med selve huset og at den skulle reflektere virkeligheden. De ville gerne have et ensartet layout og kontinuerligt udtryk. De ville være projektorienteret og brugerorienteret og var selv klar over at det kunne være svært at finde balancen mellem de to. De gav udtryk for at det kunne blive et problem både at ramme de store og de små brugere. De ville gerne se professionelle nok ud til at få ti millioner fra en fond og dog indbydende nok til at en borger kan spørger om hjælp til affaldssortering Som konkrete tiltag ville de gerne have et fællesbillede, som de mente kunne give et godt og menneskeligt indtryk. De ville have enkel navigation og ikke noget samsurium af informationer og links. Der skulle være gennemskuelige kontaktoplysninger og kun få overskrifter. (Bilag 6) Med alt denne information i mente vil jeg nu begive mig i kast med en analyse. Jeg fandt det problematisk at analysere en hjemmeside hvor jeg vidste alt det overstående og i realiteten selv har konstrueret den. Derfor har jeg valgt en lidt utraditionel tilgang. Analyse Jeg vil nu gennemgå Det Grønne Hus hjemmeside fuldstændig objektiv. Jeg vil forsøge at lave en objektiv analyse som var det en hvilken som helst hjemmesiden, hvor jeg ikke var bekendt med hverken afsender, formål eller tankerne bag. Senere i afsnittet vil jeg se på Det Grønne Hus Facebookside. Dette afsnit vil jeg skrive helt subjektivt og vurdere ud fra min fulde viden og position. Her vil jeg tage udgangspunkt i hvordan deres nuværende Facebookstrategi blev til og mine fremtidige anbefalinger. Det Grønne Hus Hjemmeside For at følge med gå ind på detgrønnehus.dk 11

12 Når man skal analysere en hjemmeside er der ualmindelige mange vinkler der skal undersøges og tages i betragtning. Fordi de fleste hjemmesider, inklusiv detgrønnehus.dk både er mulitimediale, hypertekstuelle og interaktive, kan det virke overvældende og kompliceret at skulle analysere en. Der skal tages højde for den tekniske konstruktion, altså hvad der kan lade sig gøre teknologisk. Der skal tages højde for den brugsmæssige funktionalitet, hvordan er de anvendelse og navigationsmæssigt interface-aspekter. Samtidig skal man tage højde for den æstetiske dimension og form, emotionelle og nydelsesmæssige effekter. Til sidst skal man overveje den endelige brugskontekst, hvordan modtager opfattelse af sitet og hvordan afsenders forventninger er til brugernes kompetencer (Engholm; 2004 s.59) Så hvor begynder man? Først skal man gøre sig selv yderst opmærksom på alle de forskellige elementer der kan analyseres. Engholm skriver blandt andet, at alle de forskellige elementer på et website kan betragtes som et interdisciplinært felt, der involverer mange ekspertiser og kommunikerer med brugeren via et komplekst ensemble af karakteristika. (Engholm; 2004 s.60) Derfor er det praktisk at dele de forskellige elementer op i mindre kategorier så man sikker på ikke at overse noget og i stedet få en så nuanceret og komplet analyse som muligt. Som udgangspunkt kan man starte med at vurdere hjemmesiden genre og stil. Til at bedømme genren tager Thorlacius udgangspunkt i, hvad hun kalder websites aspekter. Hun deler dem op i tre kategorier: De funktions- og navigationsmæssige aspekter, de grafiske-stilistiske aspekter og de branche- og servicerelateret aspekter. Thorlacius beskriver udførligt de forskellige, henholdsvis 5 og 6 underkategorier til hvert emne. Jeg har valgt ikke at gå i dybden med disse og beskrive alle de forskellige muligheder under hver kategori. Dette har jeg undladt på grund af pladsmangel og fordi det ville blive meget beskrivende. Jeg vil kort forklare og argumentere for, hvilken kategori detgrønnehus.dk falder ind under. I den første kategori; De funktions- og navigationsmæssige aspekter falder detgrønnehus.dk ind under `Virksomheds-organisations-præsentations-site genren. For at falde under denne kategori skal hjemmesiden fungerer som virksomhedens ansigt udadtil og levere information til en række brugere med forskellige informationsbehov. Der skal lægges op til at brugeren skal have en god oplevelse forbundet med at møde sitet. 12

13 Aner ikke hvad han (lederen) forventer. Som om han forventer at jeg tilbyder noget mere, men aner ikke hvad jeg mere har at tilbyde. I det mindste har jeg lavet Facebook årshjulet færdigt. Sofie Løndal Marts 2015 Det er vigtig at huske på at navigationen på en hjemmeside udgør den såkaldt nonverbale kommunikation og at brugerne skal føler sig guidet rundt i sitet, men ikke nødvendigvis styret. Helt essentielt er det at sproget og den visuelle fremstilling skal betones, da de afspejler afsenderen. Under dette punkt skal brugerne hurtigt kunne finde informationer om produktet eller de services, som sitet udbyder og det skal fremgå klart hvordan de kan komme i kontakt med organisationen. Alle disse punkter opfylder detgrønnehus.dk Ved den anden kategori; De grafisk-stilistiske aspekter, falder detgrønnehus.dk ind under den hyperfunktionalistiske stil. Her er kravene at der er fokus på den tekniske og brugerdrevne funktionalitet. Idealet er enkelthed i designudtrykket. Teknik og funktion er i centrum og de æstetiske dimensioner er nedtonede. Det væsentlige er at brugeren nemt og hurtigt kan finde de ønskede data. Målet er effektiv, klar og uforstyrret kommunikation. Til sidst; De branche- og servicerelaterede aspekter. Her passer detgrønnehus.dk ind under et Banksite. Dertil skal det dog siges at næsten alle hjemmesider er hybrider og passer under flere forskellige kategorier på forskellige tidspunkter. Detgrønnehus.dk passer ind under denne kategori da det er en præsentations-site som er styret af ønsket om at præsentere og markedsføre sig udadtil. Derudover er det et informations-site, hvor det er vigtigt at gøre informationen tilgængelig for brugerne. Efter at have konstateret detgrønnehus.dk genre og stil, kan man træde et skridt tilbage og minde sig selv om de forskellige lag man skal have i mente i den videre analyse. Der er det verbale lag, altså tale, tekst og sprogbrug. Der er det visuelle lag, layout, typografi, skrifttyper, billeder, farver. Det auditive lag auditive, aktionslyde, kvitteringslyde, effektlyde og musik. Og til slut det dynamiske 13

14 lag, som fx video, animationer eller moving icons (Engholm; 2004 s. 62) Detgrønnehus.dk gør brug af det verbale og det visuelle lag, men ikke det auditive eller det dynamiske. Til slut er det nyttigt at have i mente hvordan visuelt kommunikation egentlig bruges og ikke mindst hvilken rolle æstetikken spiller. Den visuelle kommunikation bør understøtte indhold og funktion. Fx når en tekst er akkompagneret af et billede. Det gør detgrønnehus.dk da der er billede ved hver tekst eller side. Derudover er der aktive links i teksten, da de skifter farve når musen kører hen over. Den visuelle kommunikation bør også imødekomme målgruppen smag, sådan at diverse visuelle virkemidler er tilpasset den aktuelle målgruppe. (Thorlacius; 2009 s.310) Detgrønnehus.dk har mange forskellige målgrupper, så i en vis forstand har de tilpasset hjemmesiden så den kan ramme bredt og ikke udelukker nogen, fx de mindre aktive på nettet. Den visuelle kommunikation bør afspejle afsender. Dette punkt går jeg mere i dybden med i næste afsnit, men umiddelbart er indtrykket af afsender kompetent, men en smule banal. Derudover skal den visuelle kommunikation imødekomme web-genren, dette gør Det Grænne Hus også. Det sidste punkt bringer mig videre til det allersidste punkt man skal adressere når man analysere en hjemmeside. Er den aktuelle hjemmeside forventningsgenerende eller forventningsudfordrende? Den forventningsgenerende funktion fungere som et normsættende og normbevarende rammeværk, der medvirker til at forbinde afsender og modtager og etablere forventninger om, hvad det er for et type site, modtageren skal møde, dets formål, indhold, udtryk og brugsmåde. Den forventningsudfordrende funktion bryder derimod med konventioner og overrasker brugeren. (Thorlacius; 2009 s.321) Detgrønnehus.dk falder ind under det førstenævnte. Det Grønne Hus hjemmeside er som man kunne forvente af en organisation der har med seriøse emner at gøre og som samarbejder med offentlige instanser. Dog har Det Grønne Hus mulighed for at sætte sit eget præg. De er ikke bundet af fx kommunens marineblå farvepalet eller et nyhedssite med reklamer. Efter alle disse analyse elementer og forskellige kategorier konkludere jeg, at Det Grønne Hus er en virksomheds-organisations-præsentations-site genren med en hyperfunktionalistiske stil der kan betegnes som et bank-site. Detgrønnehus.dk gør brug af det verbale og det visuelle lag, men ikke det auditive eller det dynamiske og imødekommer alle fire punkter hvor æstetikken spiller en rolle. 14

15 Efter denne indledende analyse, vil jeg nu dykke ned i en visuel kommunikationsmodel, udarbejdet af Lisbeth Thorlacius, inspireret af Roman Jakobsen. Modellen giver mulighed for at se hjemmesiden fra forskellige vinkler og få perspektivere fra både afsender og modtager. Visuel kommunikation Roman Jakobsens model Jakobsens model er udarbejdet med henblik på den sproglige kommunikation, men er blevet modificeret af Lisbet Thorlacius så passer til at analysere visuel kommunikation, herunder billedkommunikation og grafisk design på websites. Derudover inddrages der også indsigter fra semiotik, kunsthistorie, kommunikationsteori og grafisk design. (Thorlacius; 2009 s.322) Formålet med modellen er, at den skal kunne bruges som udgangspunkt for en kommunikationsundersøgelse af, om afsenders intentioner om formidling af følelser, holdninger, værdier eller andet er lykkedes. Dette synes jeg er ret interessant med henblik på detgrønnehus.dk. Har de formået at formidle det der står i deres notat, deres folder, deres strategi og det de holdt møder om? En sådan model fragmentere en hjemmeside for at kunne analysere den. I sidste ende er det dog de enkelte funktioners dominans på det enkelte website der præger det samlede indtryk af websitet. Derudover kan modellen også bruges som retningslinje for undersøgelser af modtageres faktiske oplevelse af kommunikationsproduktet. (Thorlacius; 2009 s.324) I langt de fleste tilfælde ville man som analytiker ikke have kendskab til den hjemmeside man skal analysere. Man ville åbne sin computer og bruge denne model til at gennemgå og analysere den givne hjemmeside. I mit tilfælde har jeg været med inde over samtlige beslutninger der ligger bag hjemmesiden. Jeg synes det er spændende at prøve at ligge min viden fra mig og gøre mit bedste for subjektivt at analysere hjemmesiden med udgangspunkt i modellen. Jeg vil senere, i diskussionen, se på hvad min viden har betydet for både processen og produkter og til dels også analysen. 15

16 Jeg vil nu gennemgå modellen ud fra detgrønnehus.dk Afsenderen: Afsenderen er den ansvarlige for produktets kommunikation. I modellen skelnes der mellem den implicitte afsender og den faktiske afsender. Den implicitte afsender kan analyseres ud af selve produktet, når man fx sætter fokus på de følelser og holdninger, der kommer til udtryk i et websites sprogbrug, farvevalg med mere. (Thorlacius; 2009 s.326) For at analysere den faktiske afsender og få et indblik i afsenderens reelle intentioner med kommunikationsproduktet er en konsultation eller interview nødvendig. Dette punkt i modellen vil jeg dog have mulighed for at besvare ud fra min empiri fra diverse møder og min egen deltagelse og observation. Og vil også gøre dette i diskussionen. Den implicitte afsender er knyttet til den ekspressive funktion. Den ekspressive funktion er således et udtryk for afsenders følelser, holdninger, ideer med mere, som vi kan analysere ud af selve produktet, uanset afsenders bevidste eller ubevidste intentioner. (Thorlacius; 2009 s.326) 16

17 Lige som jeg troede at jeg havde en smule styr på den hjemmeside blev det hele mere komplekst. Alle de undersider, menuer, kategorier og i det hele taget navigationen. Sofie Løndal 17. april 2015 Jeg vil gennemgå produktet i form af bevidste eller ubevidste valg af visuelle virkemidler, fx valg af farver, stemningsskabende udtryk, udformning af illustrationer, typografiske valg, lydmæssige udtryk, bevægelser med videre. Det første man ser når man klikker sig ind på detgrønnehus.dk er en hvid baggrund og en markant grøn farve der går igen på både logo og kant. Skærmen åbner på sådan en måd,e at man har en bjælke med navigationsmuligheder og et aflangt billede, der er en slider og dermed skifter billede rundt i ring. Når man scroller ned bliver man mødt at en lille beskrivelse af stedet og dernæst fire små firkantede billeder med tilhørende tekst. Næste scroll giver ligeledes fire små billeder med tekst og til sidst nyeste indlæg og en footer, med oplysninger såsom adresse, telefon, nyhedsbrev etc. Sitet giver et indtryk af enkelhed. Det virker ved første øjekast en smule banalt og måske lidt gammeldags opbygning. De små runde iconer i højre hjørne, der repræsenterer Facebook, mail, LinkedIn og telefon giver dog et mere opdateret udtryk. Den grønne farve er en smule ubestemmelig, men står godt til de skiftende billeder, der også er med til at skabe liv. Opbygningen med de fire billeder med tekst, virker rigtig godt. De får siden til at se professionel ud og som om den har meget at byde på. Navigationen er gennemskuelig og nogen af overskrifter virker tillokkende da de ikke umiddelbart er selvforklarende. Hvordan afspejler hjemmesidens visuelle udtryk så afsenderen? Det virker til at afsender ikke er den store haj til websites. Siden er meget elementært opbygget, uden de store overraskelser eller finesser. Afsender har samtidig mange forskellige elementer der præsenteres. Det er som om afsender har svært at vurdere hvad organisationen lægger vægt på. Der er mange spændende 17

18 elementer, men ikke tydeligt hvor deres hoved fokus er. Afsender virker til at have styr på indretningen af hjemmesiden, med ikke indholdet. Der mangler undersider under nogen af punkterne og ikke alle punkterne har tilfredsstilende informationer. Samtidig virker det professionelt med alle billederne og som om der er tænkt over sammenhængen mellem billede og tekst. Modtager: I denne model rummer begrebet modtager både modtagere, målgrupper såvel som brugere. (Thorlacius; 2009 s.334) Den implicitte modtager er den fra afsenders side tænkte modtager, som kan fremanalyseres via produktet. Den faktiske modtager kan kun analyseres via en receptionsanalyse som jeg vil tage fat på i diskussion. Hvordan afspejler hjemmesidens visuelle udtryk så afsenderens tænkte modtager? Det er tydeligt at afsender betragter sine modtagere som værende en målgruppe der ikke er alt for habile på nettet. Hjemmesiden er bygget op efter en sikker navigationsform og der bliver ikke stillet krav til brugeren eller om nogen forhåndsviden. En anden måde at vurdere afsenders tænkte modtager er at se på den konative funktion, som omfatter de henvendelsesformer, som afsender benytter sig af, når hensigten er at påvirke modtagers vilje eller adfærd. I webdesign er der tale om konative funktioner i visuel forstand, når der benyttes attraktive billeder eller flash-generede bevægelse som links for at vække brugerens interesse. (Thorlacius; 2009 s. Detgrønnehus.dk gør brug af disse virkemidler ved blandt andet at skifte farve fra grøn til hvid når musen er hen over den øverste bjælke. Derudover falder der også en tunge ud med muligheder når musen rammer. Ligeledes går overskrifter fra sort farve til blå farve ved en musseberøring. Aller tydeligste kommer der til udtryk inden under punktet medarbejdere. Der er et almindeligt billede af hver medarbejder, men ved berøring skifter billedet og viser den aktuelle medarbejder fra siden. Det virker en smule unødvendigt, men ikke des det mindre skaber funktionen en drift til at se alle billederne igennem og dermed give ekstra opmærksomhed til den aktuelle side. Lige præcis interaktion er spændende på en hjemmeside, fordi det skaber liv og engagere brugeren. 18

19 En masse ting der skal fikset på facebook og så er caféen åbnet i går og så selvfølgelig den altid værende hjemmeside. Sofie Løndal 22. april 2015 Modellen opremser fem interaktive funktioner en hjemmeside kan gøre brug af, til at skabe interaktion: (Thorlacius; 209 s.) o Transmission (envejskommunikation fra afsender til bruger) o Konversation (link til facebook) o Konsultation (anmodning til centeret) o Transaktion (E-handel) o Registrering (afsender indsamler information fra brugeren) Detgrønnehus.dk gør brug af transmission ved blot at være en hjemmeside der udøver envejskommunikation og hvor modtagerens eneste mulighed er at slukke eller tænde. Den gør brug af konversation i den forstand at der er links til Facebook og LinkedIn og mail. Den gør brug af konsultation, da den har en søgeknap funktion og fordi den anbefaler videre læsning under de forskellige indlæg. Den gør brug af registrering da det er muligt at tilmelde sig et nyhedsbrev. Den har ikke en transaktion. Produktet: Produktet dækker, i modellen, både indholds- og udtrykssiden af det samlede produkt. For at analysere produktet er der tilknyttet en æstetisk kommunikationsfunktion som er opdelt i to funktioner, den formale æstetiske og den sublime æstetiske funktion. (Thorlacius; 2009 s.340) Ved den konventionelt etableret æstetiske udtryksformer er idealet enkelthed og funktion. Brugervenlighed er i centrum og de æstetiske dimensioner er nedtonet. Her er det formen der er prioriteret. Ved den sublim-æstetiske udtryksformer handler det om mødet mellem kontrasterende stilarter der er sammensat på nye og innovative måder. Her er det designet der er prioriteret. 19

20 Detgrønnehus.dk falder med alt tydelighed ind under den første kategori. Formen og ikke designet er prioriteret. Hjemmesiden er præget af funktionalitet og man får en fornemmelse af at designet er valgt ud fra indholdet. Kontekst: Kontekst betyder i denne sammenhæng, den kommunikationssituation eller virkelighed som afsender og modtager er fælles om. Punktet er i modellen delt op i to funktioner. Den referentielle funktion handler om tegnenes betydning og er relevante ved hjemmesider hvor der fokuseres på indholdet i produktet, ligesom detgrønnehus.dk gør. Man må tage afsæt i afsender og modtagers fælles virkelig og deres fælles forståelse for tegn. Det værende et ikon formet som en telefon, Det Grønne Hus logo der også ligner et hus eller et fotografi der viser noget genkendeligt. Modellen deler en betoning af tegnenes betydning: Ikoner (et ikonisk tegn henviser til indholdet baseret på lighed) Indeks (Et indeksikalsk tegn henviser til indholdet i kraft af en nærheds- eller en årsagsforbindelse) Symboler (et symbolske tegn henviser til indholdet baseret på en vedtaget konvention for en bestemt kultur) Et ikonisk tegn i form af et fotografi kan være et enormt effektivt virkemiddel hvis fotografiet er medvirkende til at fortælle en historie og brugeren eventuelt kan genkende situationen i billedet. Det Grønne Hus gør meget brug af dette. Man fornemmer instinktivt at detgrønnehus.dk har meget med natur, mad, og miljø at gøre ud fra deres billedvalg. Når detgrønnehus.dk bruger et billede af affald sammen med en artikel om at begrænse affald kan det betragtes som et ikon, som fortæller en historie vi kan identificere sig med. Man kan også tale om indeksikale tegn, når en del af teksten skifter farve, idet man kører musen henover, hvilket detgrønnehus.dk som nævnt også benytter sig af. Den intertekstuelle funktion opstår når der er betydning i tekster eller værker i en mere bred forstand via referencer til andre tekster, tidsperioder eller værker. Dette fungerer primært mellem linjerne. Detgrønnehus.dk referer til begivenheder der sker uden for huset. De henviser også til andre butikker der sælger økologisk, samt andre organisationer der har med klimavenlig mad at gøre. Denne funktion kommer også til udtryk senere, i punktet koden. 20