Grøn Viden. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug. Markbrug nr. 282 Juli 2003
|
|
- Caroline Philippa Jepsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markbrug nr. 282 Juli 03 Tørring af korn i lagertørringsanlæg Drift, tørringsstrategi og energiforbrug Erik Fløjgaard Kristensen, Forskningscenter Bygholm og Søren Gundtoft, Teknologisk Institut, Energi Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 2 Markbrug nr Ved tørring af korn og frø i lagertørringsanlæg, også kaldet plantørreri, er det vigtig at kunne styre tørreforløbet og anvende den rette strategi. Uhensigtsmæssig og manglende styring af tørreprocessen fører til uensartet tørring. Ofte ses som resultat heraf et højt vandindhold i de øverste kornlag, mens kornet i siloens bund er meget tørt. Fugtigt korn øverst i siloen kan føre til vækst af skadelige svampe, hvis kornet skal opbevares over længere tid, mens overtørring kræver unødigt stort energiforbrug. Der findes automatiske blæserog varmestyringer, som kan anvendes til at sikre bedst mulig drift af anlæggene. I denne Grøn Viden beskrives tørringsprincippet samt funktionen af styringssystemerne. Mulighederne for energibesparelser ved brug af styringsautomatik og konsekvensen af forskellige tørringsstrategier beskrives ligeledes. Tørring af korn i lagertørringsanlæg Karakteristisk for lagertørringsanlæg er, at samme silo anvendes til både tørring og lagring. Der sker ikke nogen blanding af kornet under eller efter tørringen, og derfor er det nødvendigt at sikre et lavt vandindhold overalt i siloen ved hjælp af selve tørreprocessen. Ved tørringen udnyttes, at udeluften i driftsperioden har en tørrende effekt på kornet. I perioder med fugtig luft, eksempelvis om natten, kan eventuelt anvendes en svag varmetilsætning, typisk 3-6 C. Er der ikke mulighed for varmetilsætning, vælges det ofte at stoppe blæseren i perioder med fugtigt vejr. Vandindhold,% Ligevægtsvandindhold for korn Lagertørringsanlæg har en række fordele, bl.a. en stor indlægningskapacitet, anlægget kan anvendes til både korn og frø, forskellige partier kan håndteres adskilt og der er mulighed for et lavt energiforbrug. Omvendt kan tørretiden i år med ugunstige vejrforhold, og specielt hvor der ikke anvendes varmetilsætning, være lang. For at udnytte luftens tørreevne således at der opnås den ønskede tørring, skal blæsere og kanalsystem dimensioneres rigtigt. Grundlæggende dimensione Luftens relative fugtighed, % Temp. C Temp. C Temp. 30 C Figur 1. Ligevægtsforhold mellem luftens fugtighed og vandindholdet i korn. Den viste kurve er for byg. I praksis kan kurven også anvendes for hvede, da der kun er minimale forskelle i ligevægtsforholdet gældende for byg og hvede. Vandindhold,% Ligevægtsvandindhold for frø, ærter og raps Luftens relative fugtighed, % Frø Ærter Raps Figur 2. Ligevægtsforhold mellem luftens fugtighed og vandindholdet i raps, ærter og frø (Kilde: Landskontoret for Bygninger og Maskiner)
3 Markbrug nr Lufttemperatur og relativ fugtighed, C og % aug 08. aug 15. aug 22. aug 29. aug ringsregler for anlæg og blæser er beskrevet i Markbrug nr. 3. Grundlaget for tørringsprocessen er, at kornets vandindhold og luftens relative fugtighed indstiller sig i et bestemt ligevægtsforhold. Kornet tørres ved at blive gennemblæst af luft, som har en relativ luftfugtighed, der er lavere end hvad der svarer til kornets vandindhold (se figur 1 og 2). Det ses af figur 1, at det ved en temperatur på C og en relativ luftfugtighed på 70% er muligt at tørre korn til et slutvandindhold på 15%. I figur 2 er vist ligevægtsvandindhold for en række andre danske afgrøder. Afgørende for tørringsøkonomien og nedtørringshastigheden er udeluftens tørreevne August Temp., C RF, % Vand, g/kg Figur 3. Luftens temperatur, relative fugtighed og vandindhold i august måned. Værdierne er gennemsnitsværdier for Danmark (kilde: DRY = Design Reference Year) Luftens vandindhold, gram/kg luft styring af anlægget med hensyn til start og stop af blæser brug af varmetilsætning. I en varm og tør periode kan tørringen ske med et lavt energiforbrug. Omvendt vil energiforbrug og tørringsomkostninger stige i perioder med koldt og fugtigt vejr. Udeluftens temperatur og fugtighed i Danmark for august er vist i figur 3. Middelværdier af temperatur og relativ luftfugtighed for månederne juli til december fremgår af tabel 1. Tørrekapacitet Det fremgår af figur 3 at der kun er et begrænset antal timer, hvor udeluftens relative fugtighed er under 70% og korn dermed kan tørres til et slutvandindhold på under 15% uden opvarmning af luften. Hvor meget vand, der kan fjernes pr m 3 luft, der blæses gennem kornet, bestemmes i et IXdiagram som vist i figur 4. For august måned er middeltemperaturen 16,2 C og den relative luftfugtighed i gennemsnit 76%. Opvarmes luften 5 C, og er kornets vandindhold 19%, kan vandmængden som fjernes pr m 3 luft ved brug af IX-diagrammet beregnes til 1,6 gram/kg luft (,3 8,7), svarende til 1,9 gram pr m 3 luft (se det indtegnede procesforløb). Den samlede vandmængde, som fjernes ved tørringen, svarende til tørresvindet, beregnes efter formlen: M x (u1 -u2) N = 0-u2 hvor N=Fjernet vandmængde (tørresvind), kg M=Vægt af korn før tørring, kg u1 = Vandindhold før tørring, % u2 = Vandindhold efter tørring, % Tabel 1. Vejrdata for perioden juli til december. Værdierne er gennemsnitsværdier for Danmark (kilde: DRY = Design Reference Year) Måned Temperatur, C Relativ luftfugtighed, % Juli 16,4 79,5 August 16,2 76,0 September 12,5 87,1 Oktober 9,1 80,9 November 4,8 91,1 December 1,5 83,1
4 4 Markbrug nr % 40 % 50 30% 40% 60 50% 60% I, Energi [kj/kg] og Lufttemperatur [ C] A B C 70% 80% 90% 0% Luftfugtighed [%] X, Vandindhold [g/kg] Luftfugtighed [%] I, Energi [kj/kg) Lufttemperatur [ C] IX-Diagram for moist air M.J. Skovrup & H.V. Holm. DTU, Dep. of Energy Engineering Figur 4. IX-diagram, som viser luftens vandindhold afhængig af temperatur og relativ luftfugtighed. Også luftens energiindhold kan aflæses. I det indtegnede eksempel på et tørringsforløb svarer punkt A til udeluften i august måned (16,2 C og 76 % relativ luftfugtighed). Fra A til B opvarmes luften 5 C og B er den tørreluft, som blæses ind i kornet (21,2 C og 56 % relativ luftfugtighed). Fra B til C passerer tørreluften gennem kornet, og der optages fugt indtil ligevægtsvandindholdet mellem luft og korn nås. For byg med 19 % vand sker det ved 86 % relativ luftfugtighed (Punkt C: 17,0 C og 86 % relativ luftfugtighed) Luftens tørreevne afhænger både af luftens relative fugtighed, temperaturen og vandindholdet i kornet. Tørreevnen forringes ved lave temperaturer, hvorfor tørreevnen bliver dårligere jo længere hen på året man kommer. I figur 5 er luftens tørreevnen vist, afhængig af årstid. Kurverne er gældende for en opvarmning af tørreluften på 5 C og med middelvejrdata i henhold til tabel 1. Under tørringen starter tørreprocessen i kornet i siloens bund, hvor tørreluften afkøles og optager fugt svarende til ligevægtsvandindholdet. I takt med, at det nederste kornlag tørres, bevæger tørrezonen sig op gennem kornlagene, og ved afslutningen af tørringen vil den relative luftfugtighed i luften, som blæses ud af kornet, falde til værdien for ligevægtsvandindholdet for tørt korn. Ved en temperatur på 15 C vil afgangsluftens relative fugtighed således være 70%, når vandindholdet i det øverste kornlag er 15-16% (se figur 1). Styringsmetoder og -automatik Koldlufttørring Ved at udnytte de perioder, hvor den relative luftfugtighed i ude-
5 Markbrug nr luften er lav, er det muligt at tørre korn uden opvarmning af tørreluften. Blæseren kan her manuelt startes og stoppes afhængig af, hvornår ligevægtsforholdet mellem kornets vandindhold og den aktuelle luftfugtigheden giver mulighed for tørring. I praksis vil det være tidskrævende og besværligt at sikre en effektiv drift, og derfor bruges ofte en automatisk styring af blæseren. Blæseren startes og stoppes her på baggrund af et signal fra en hygrostat, indstillet til en værdi svarende til det ønskede vandindhold i kornet. Hygrostaten placeres i det fri, således at den måler fugtigheden i den luft, blæseren suger ind. En ulempe ved koldlufttørring er, at tørretiden bliver lang. I år med sen høst og ugunstige vejrforhold kan det være meget vanskeligt at få tørret kornet ned til et vandindhold svarende til basisafregningsvandprocenten ved handel. Metoden er derfor primært aktuel, hvor kornet er til eget forbrug, og hvor der kun er behov for at tørre et enkelt eller få partier på anlægget. Varmetilsætning Ved anlæg med varmetilsætning er det muligt at nå det ønskede slutvandindhold uafhængigt af udeluftens fugtighed. Ved ukritisk opvarmning af tørreluften er der risiko for, at kornet i bunden af siloen overtørres, inden kornet øverst i siloen er tørret ned til et lagerfast vandindhold. Tørreevne, g vand pr. kg luft 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Luftens tørreevne (Luften opvarmet 5 C) Juli Aug Sept Okt Nov Dec En opvarmning af luften med 1 C vil sænke den relative luftfugtighed med ca. 5 procentenheder, se diagrammet i figur 4. Er udeluftens relative fugtighed f.eks 90%, vil en 5 C opvarmning sænke luftfugtigheden til 65%, svarende til et ligevægtsvandindhold i korn på ca. 14%. Manuel styring af varmetilsætningen i forhold til luftens relative fugtighed vil være mulig, men i endnu højere grad end ved koldlufttørring vil det i praksis være besværligt og tidskrævende. Derfor anvendes i stor udstrækning styringsautomatik: Via et signal fra en hygrostat starter varmetilsætningen, når luftfugtigheden overstiger en forudindstillet værdi. Systemet fungerer på den måde, at blæseren er i drift hele tiden, og kun i de perioder, hvor udeluftens relative fugtighed er for høj, opvarmes tørreluften, hvorved luftfugtighed sænkes til det ønskede niveau. Varmekilden skal kunne Vandindhold i korn % 18% 16% Figur 5. Luftens tørreevne ved tørring af korn med 16, 18 og % vandindhold (1 kg luft svarer til ca. 1,2 m 3 luft). Den viste tørreevne er gældende ved en opvarmning af udeluften med 5 C, og er gennemsnitsværdier for de viste måneder. opvarme luften ca. 5 C for at sikre tørreevnen i de fugtige perioder. Traditionelt placeres hygrostaten, som styrer varmetilsætningen i anlæggets hovedkanal, således at der måles på og styres efter luftfugtigheden i luften umiddelbart inden den blæses ind i kornet. Herved er der automatisk taget højde for den opvarmning af luften, som sker i blæseren. Varmekilden kan være en olieeller gasovn, eller en varmtvandskalorifere tilsluttet et varmeanlæg, hvor der fyres med olie, træ eller halm. Afhængig af type og fabrikat kan der i styringen være indbygget ekstra funktioner. Eksempelvis kan systemet opbygges således, at blæseren stoppes hvis den ønskede luftfugtighed i tørreluften ikke kan opretholdes (pga. ekstrem fugtig ude-
6 6 Markbrug nr Tabel 2. Energiforbrug, tørretid og omkostninger ved tørring af korn i lagertørringsanlæg for forskellige styringsmetoder. Blæser I drift I drift I drift I drift Start / stop Varmekilde I drift Start / stop Start / stop Start / stop - Hygrostatindstilling - 60% 70% 80% 70% Tørretid, dage Blæser driftstid, timer Varme, timer Vandindhold efter tørring (toplag / gennemsnit), % 16,0 / 12,4 16,0 / 13,6 16,0 / 14,2 16,0 / 14,8 16,0 / 13,5 El-forbrug, MJ 1) pr hkg korn 4,9 5,9 6,8 7,8 5,6 Varme, MJ pr hkg korn 21,2 12,4 6,2 1,7 0 Energiforbrug i alt, MJ pr kg fordampet vand 3,4 2,9 2,3 1,9 0,9 Omkostninger pr hkg korn, kr/hkg 2,28 1,85 1,56 1,41 0,94 1) 1 MJ = 0,28 kwh luft eller for lille varmekilde), eller anlægget kan automatisk stoppes, når den relative fugtighed i afgangsluften fra kornet kommer under en indstillet værdi, svarende til at kornet er tørt. Køling Efter tørring er det vigtigt at kornet køles. Det er både vandprocent og temperatur der er afgørende for, om der kan ske en sikker lagring således at kvaliteten bevares. Som hovedregel bør der blæses med kold udeluft når lufttemperaturen er 5 C under korntemperaturen. Ved en luftmængde på den anbefalede værdi på 360 m 3 /time/m 2 kan køletiden beregnes til ca. 3 timer pr. meter korn, der skal nedkøles. Driftsstrategi Energiforbrug og tørretid er afhængig af vejrforholdene, hvordan anlægget styres og hvilken tørringsstrategi der anvendes, herunder om der anvendes varmetilsætning. De her gennemregnede eksempler er baseret på vejrforhold for et gennemsnitsår (DRY-data), som for august er vist i figur 3. I øvrigt er beregningerne gældende for: Korn med 19% vandindhold før tørring Kornlagets højde er 2,5 m Rumvægt af korn: 680 kg/m 3 Tørreluftmængde: 212 m 3 / time/tons korn, svarende til 360 m 3 /time/m 2 gulv Blæser nyttevirkningsgrad: 60% Efter tørring må vandindholdet i det øverste kornlag maksimalt være 16% Ved varmetilsætning anvendes olieovn med 80% nyttevirkningsgrad Energipriser: El 60 øre pr kwh og olie til opvarmning 2,50 kr. pr liter. I tabel 2 er vist resultater for tørring af et kornparti, hvor tørringen påbegyndes den 18. august. Der opnås det laveste energiforbrug og den billigste tørring, hvor der udelukkende anvendes styret koldlufttørring. Et andet væsentligt forhold er imidlertid tørretiden, som ved koldlufttørring er meget lang, 3-4 gange tiden når der anvendes hygrostatstyret varmetilsætning. I det viste eksempel er tørringen startet midt i august. Ved en sen høst, hvor tørringen først påbegyndes i september, er antallet af gunstige tørretimer væsentlig mindre end i august. Det vil
7 Markbrug nr yderligere forlænge tørretiden for koldlufttørring, og i praksis vil det nogle år ikke være muligt at færdigtørre kornet til et slutvandindhold på 15 % uden varmetilsætning (basisværdi ved salg af foderkorn). For at sikre kornets kvalitet under den efterfølgende lagring stoppes tørringen ikke, før vandindholdet i toppen af kornlaget er under 16 %. Det betyder, specielt ved metoden med konstant varmetilsætning, at der sker en overtørring af kornet i bunden af siloen. Det gennemsnitlige vandindhold bliver derved lavere end ønsket før toplaget er tilstrækkelig nedtørret. Dette er uhensigtsmæssigt tørringsøkonomisk set, og ved salg af kornet er det vanskelig at få betaling for det ekstra høje tørstofindhold. Ved en hygrostatindstilling på 80% relativ fugtighed er der energimæssigt sparet 44% ved anvendelse af den automatiske styring i forhold til konstant varmetilsætning. I kr. er besparelsen med de anvendte energipriser 38%. Tørringsforløbet ved hygrostatstyret varmetilsætning under de nævnte forudsætninger er vist i figur 6. Hygrostaten er indstilles på 70%, og blæseren er i drift hele tiden. Det ses, at først efter ca. 1 timer (5 dage) begynder der at ske en tørring i det øverste kornlag. Kornet nederst i siloen er tørret ned til 14-15% vandindhold efter ca. 48 timer. Herefter sker der skiftevis en svag tørring og opfugtning af det nederste kornlag. I perioder midt på dagen er udeluftens relative luftfugtighed meget lav, og her vil kornet tør- Vandindhold i korn, % Tørringsforløb Tørretid i timer Top Midt Bund Gennemsnit Figur 6. Tørringsforløbet i en silo med 2,5 m kornlag. Tørringen starter den 18. august, hvor kornets vandindhold er 19%. Der anvendes hygrostatstyret varmetilsætning. Hygrostaten er placeret i hovedkanalen og stillet til 70% relativ luftfugtighed. Omkostning [kr/hkg] Juli Aug Sept Okt Nov Tidspunkt for start på tørring Dec Konstant varmetilsætning 5 C Hygrostatstyret varmetilsætning (60%) Hygrostatstyret varmesætning (70%) Hygrostatstyret varmesætning (80%) Hygrostatstyret blæserdrift ON/OFF(70%) Figur 7. Tørringsomkostninger ved tørring på forskellige tidspunkter i løbet af sensommer, efterår og vinter. Omkostningerne er vist for forskellige driftsstrategier.
8 8 Markbrug nr indeholder informationer fra Danmarks JordbrugsForskning. udkommer i en mark-, en husdyr- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere. Abonnement tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 03: Markbrugsserien kr. 222, husdyrbrugsserien kr. 162 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt til postvæsenet. Michael Laustsen (ansv. red.) Britt-Ea Jensen (redaktør) Lay-out: Enggaardens Tegnestue Tryk: Rounborgs grafiske hus ISSN x res til under 14% vandindhold, selv uden varmetilsætning. Denne overtørring udlignes dog i løbet af natten og øvrige perioder med mere fugtig luft, hvor styringsautomatikken sikrer en relativ fugtighed i tørreluften på 70%. Efter dage er hele kornpartiet tørret ned til 14-15% vandindhold, og variationen i vandindhold mellem top, midt og bundlaget er lille, ca. 1 procentenhed. Denne variation er uden betydning i praksis, og hele kornpartiet er lagerfast. Tørringsøkonomien ved tørring på forskellige tidspunkter i løbet af sommer- og efterårsperioden er vist i figur 7. Det ses, at omkostningerne stiger væsentligt, når tørringen skal gennemføres senere på året. Årsagen er luftens mindre tørreevne ved den lavere temperatur og højere relative luftfugtighed. Ved sen tørring er besparelsen ved hygrostatstyret varmetilsætning i forhold til konstant varmetilsætning (5 C) væsentlig mindre end ved tørring i juli og august. Det skyldes, at der bliver færre timer pr dag, hvor den uopvarmede luft kan anvendes til tørring. Ved anlæg med automatik til blæser- og varmestyring er styringen baseret på signal fra en eller flere hygrostater. Nøjagtige og stabile hygrostater er derfor en forudsætning for optimal styring af anlægget. Målinger i praksis på 16 tilfældigt valgte hygrostater af forskellig fabrikat har vist, at der forekommer endog meget store unøjagtigheder for flere af de anvendte hygrostater. Afvigelserne var i flere tilfælde på over procentenheder ved måling af luftens relative fugtighed. En så stor afvigelse er meget væsentlig for tørringsforløbet. Der er således et stort behov for kontrol og eventuel kalibrering af de hygrostater, som anvendes i styringerne. Konklusion Målinger i praksis og teoretiske modelberegninger viser, at der er et væsentligt energisparepotentiale ved korrekt drift af lagertørringsanlæg. Automatiske styresystemer baseret på måling af den relative luftfugtighed kan ved korrekt brug sikre en god kornkvalitet og en energiøkonomisk tørring. Som hovedregel gælder følgende: Tørringen startes straks efter høst For anlæg med hygrostatstyring stilles hygrostaten som hovedregel på 70%. Ved tørring i en periode med gunstige tørreforhold en varm og tør periode i august kan der med fordel anvendes en hygrostatindstilling på 80% I oktober/november tørres med konstant varmetilsætning Ved veldimensionerede anlæg kan der tilsættes svag varme fra tørringens start uanset vandprocent (lufthastighed minimum 0,1 m/s, svarende til 360 m 3 pr time pr m 2 gulv) Koldlufttørring er kun aktuel ved tidlig høst, og hvor der ikke er behov for hurtigt at nedtørre mange korn- eller frøpartier på det samme anlæg Tørringen skal stoppes, når den relative luftfugtighed i afgangsluften er under 70% Kornet køles, når udetemperatur er 5 C under kornets temperatur Køletiden er ca. 3 timer pr. meter korn for nedkøling af kornet til lufttemperaturen.
Tørringsteori. Hvad sker der under tørringsprocessen? Erik Fløjgaard Kristensen
Tørringsteori Hvad sker der under tørringsprocessen? Institut for Ingeniørvidenskab, Science and Technology, Aarhus Universitet. Email: ErikF.Kristensen@agrsci.dk Frø er levende organismer og indeholder
Læs mere3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn
3. Tørring og tørringsanlæg til økologisk korn Valg af tørringsanlæg bør afhænge af, om kornet skal bevare sin spireevne eller ej. Med spireevne: Køling/beluftning Koldlufttørring Lavtemperaturtørring
Læs mereVarmluftsaggregat og styring, kr. 25.000 30.000 34.000 - - - 25.000 30.000 34.000
Bilag 1. Priser på lager og tørringskapacitet på bedriften I tabel 1.1 er opgivet priser for etablering af planlager i eksisterende bygning samt priser for gastæt silo eller stålsilo. I planlager og stålsilo
Læs mereLagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!
Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning,
Læs mereGrundregler for tørring og lagring af korn
Grundregler for tørring og lagring af korn - 2019 Rev 19/8-2019 Korn og frø skal nedtørres hurtigst muligt efter høst til det fugtindhold, som sikrer varens kvalitet ved lagring over lang tid. Basisvandprocenterne
Læs mereTotalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø
Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereNEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8
NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:
Læs merePlantørringsanlæg. Kongskilde's gode råd om Plantørring
Plantørringsanlæg Kongskilde's gode råd om Plantørring Kongskilde's gode råd om Plantørring Plananlæg er en meget populær metode til tørring og opbevaring af korn mange steder i verden. De omkostninger,
Læs mereGrundregler for tørring og lagring af korn
Grundregler for tørring og lagring af korn - 2019 Rev. 4/9-2019 Korn og frø skal nedtørres hurtigst muligt efter høst til det fugtindhold, som sikrer varens kvalitet ved lagring over lang tid. Basisvandprocenterne
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereMontage- og brugsanvisning PST. plantørringsstyring
Montage- og brugsanvisning PST plantørringsstyring Montage- og brugsanvisning for Kongskilde PST plantørringsstyring Generelt Kongskilde PST plantørringsstyring anvendes til automatisk start/stop af lavtryksblæser
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereSikring af kvaliteten på kornlageret
Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.
Læs mereOpbevaring og formaling af korn.
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion & Michael Holm Chefforsker, Videncenter for Svineproduktion L & F Hvilken opbevaringsform
Læs mereAmmoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof-, fosfor- og kaliumbalancer
Husdyrbrug nr. September Ammoniakfordampning fra minkhaller Kvælstof, fosfor og kaliumbalancer Søren Pedersen, Afd. for Jordbrugsteknik & Peter Sandbøl, Dansk Pelsdyravlerforening Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereVentilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:
Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereFarmTest - Bygninger nr. 6-2002. Stålsiloer til korn
FarmTest - Bygninger nr. 6-2002 Stålsiloer til korn Stålsiloer til korn Af landskonsulent Jens Johnsen Høy, Landskontoret for Bygninger og Maskiner Titel: FarmTest - Bygninger nr. 6. Stålsiloer til korn
Læs mereRapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.
Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret
Læs mereTeknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september 2006 august 2007 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2006 august 2007 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F M A R K B R U G N R. 324 O
Læs mereKornopbevaring. Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg?
Kornopbevaring Skal jeg investere i tørrings- og lageranlæg? Udarbejdet af Produktionsøkonomigruppen Planteavl, Svin og Fjerkræ Landbrugets Rådgivningscenter 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvordan vurderes økonomien?...3
Læs mere04-12-2014. Opbevaring og formaling af korn. Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Skal du opbevare kornet?. Argumenter for selv at opbevare kornet
Opbevaring og formaling af korn. Henning Sjørslev Lyngvig Maskinkonsulent, Videncentret for Landbrug Planteproduktion Hvilken opbevaringsform skal jeg vælge? Argumenter for og imod egen opbevaring af foderkorn?
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret A A R H U S U N I V E R S I T E T. september august Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2007 - august 2008 Birgit Sørensen & Lise Nistrup Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr.330 ok tober
Læs mereMetoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring
Læs mereFleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde
Husdyrbrug nr. 18 Juli 2000 Fleksibel overdækning af hvilearealet i svinestalde Finn Møller, Afd. for Jordbrugsteknik, Forskningscenter Bygholm AnnaMarie Dam Mortensen, Vejlby Landbrugsskole Jørgen Randbo,
Læs mereBevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse
Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33
Læs mereFordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet
Gem dit korn og sælg det godt Fordele og ulemper ved selv at tørre og opbevare kornet v/maskinkonsulent Christian Rabølle Kompleks problemstilling Sædskifte Mejetærskerkapacitet Korntransport Kornkvalitet
Læs mereReduceret jordbearbejdning
Markbrug nr. 293 Maj 2004 Reduceret jordbearbejdning Metoder og økonomi Claus Grøn Sørensen og Henrik S. Mortensen, Forskningscenter Bygholm Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereGrøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember
Læs mereSÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG
SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af
Læs mereRenere produkter. HFC-frie mælkekøleanlæg
Renere produkter J.nr. M126-0375 Bilag til hovedrapport HFC-frie mælkekøleanlæg 2 demonstrationsanlæg hos: - Mælkeproducent Poul Sørensen - Danmarks Jordbrugsforskning Forfatter(e) Lasse Søe, eknologisk
Læs mereTEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel
TEKNISK INFORMATION - HRV 501 Boligventilation med rotorveksler og fugtoverførsel HRV 501 1 Generel beskrivelse 3 2 Tekniske data 5 3 Tilbehør 7 Forbehold for ændringer og trykfejl. September 2014. Generel
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereIndeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg
Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne
Læs mereTørringsvejledning for Frøafgrøder
Tørringsvejledning for Frøafgrøder Græsfrøet bevarer kun sin kvalitet og værdi hvis det får den korrekte efterbehandling på frøtørreriet. Det meste af den danske frøavl høstes med så højt vandindhold at
Læs mereTrådløse sensorer til lager og proces overvågning
Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage
Læs mereVærd at vide om. Frøtørring
x Værd at vide om Frøtørring 5.indd 1 x Værd at vide om Frøtørring Frøtørring x 3 Indhold Værd at vide om frøtørring 3 Tørring og efterbehandling af frø 4 Tørreriet 5 Blæseren 7 Luftmængde 8 Opvarmning
Læs mereBe10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper
Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg
Læs mereManual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark
Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle
Læs mereKombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata
Kombinerede sol/varmepumpeanlæg i praksis analyse af måledata Elsa Andersen Simon Furbo Sagsrapport Institut for Byggeri og Anlæg 2010 DTU Byg-Sagsrapport SR-10-09 (DK) December 2010 1 Forord I nærværende
Læs mereStore forskelle i takster ved afregning af raps
Store forskelle i takster ved afregning af raps Det er vigtigt, at du forholder dig til grovvareselskabernes kvalitetskrav og behandlingsomkostninger. I afregningseksemplerne skal nogle selskaber betale
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereKoster Crop Tester Tørstofmåler til foder
Tørstofmåler til foder med elektronisk vægt Indledning Tillykke med din nye. Denne brugsanvisning beskriver, hvordan testeren skal bruges. Læs derfor brugsanvisningen grundigt inden ibrugtagning. Brugsanvisningen
Læs mereGrøn Viden. Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar. Karl Kaack og Marianne Bertelsen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Optimalt plukketidspunkt for Aroma og Elstar Karl Kaack og Marianne Bertelsen 2 Det er vigtigt, at æbler plukkes på korrekt tidspunkt. Ved høst på optimalt tidspunkt
Læs mereVentilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem
Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereDANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S
Jordvarme Væske/Vand DVI VV45/60/85 kw - endnu lavere energiforbrug DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI A/S Intelligent & fleksibelt system Kaskadekobling Produktserien VV45-85 er udviklet med henblik på kaskadekoblig
Læs mereKonsum afgrøder. tørring og salg Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent
Konsum afgrøder tørring og salg 2019 Poul Christensen Økologi- og planteavlskonsulent Disposition: Kalkule konsumafgrøder 2019 konsum rapsolie. Eksempel på maltbygafregning Skal der arbejdes på faste aftaler
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereAnvendelse: Private swimming pools Terapibade Spabade Omklædningsrum EGENSKABER
CDP 35 SVØMMEBADSAFFUGTER Funktionsprincip CDP 35 er en energibesparende og lydsvag svømmebadsaffugter. Den fungerer efter kondensationsprincippet, hvor en ventilator suger den fugtige rumluft ind i affugteren
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Registrering Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt
Læs mereIn-situ testprogram for fællesvaskerier. 1. Indledning. 2. Vaskemaskiner med varmtvandstilslutning
In-situ testprogram for fællesvaskerier 1. Indledning Dette testprogram er udarbejdet som alternativ til laboratorietest af vaskemaskiner og tørretumbleres effektivitet for maskiner med en kapacitet, der
Læs mereKomforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst
Komforthusene Udvikling af passivhuskonceptet i en dansk kontekst Passivhus Norden konference, 7. oktober 2010 Tine S. Larsen Lektor, PhD Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereSilostyring - manual. Manual for Sukup silostyring. Hovedmenu
Manual for Sukup silostyring Denne manual dækker over 3 variationer af en silostyring. Uden hygrostat, med en kombineret fugt/temperatur føler til udendørs montering (Styring 1), og med en kombineret fugt/temperatur
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1. Varmepumper 0 1
INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 0 1 Varmepumper 0 1 VARMEPRODUCERENDE ANLÆG VARMEPUMPER Generelt Varmepumper kan i mange tilfælde reducere energiforbruget til opvarmning og/eller varmt brugsvand.
Læs mereHalmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov
Halmfyr er mest økonomisk ved stort varmebehov Køb af et halmfyringsanlæg er en stor og langsigtet investering, og det er derfor vigtigt, at man på forhånd gør sig nogle overvejelser om størrelse og type
Læs mereOpgave: Køl: Klima: Spørgsmål: Januar 2010 Køl: Klima
Opgave: Spørgsmål: Juni 2008 Ingen klimaopgave 1.4: Beregn den nødvendige slagvolumen for hver kompressor, angivet i m3/min. 1.5: Bestem trykgastemperaturen for LT og HT, og redegør for hvilke parametre
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især
Læs mereGrøn Viden. Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet. Danmarks JordbrugsForskning
Grøn Viden Opdrætningsstrategier for økologiske svin produktion og slagtekvalitet Karin Strudsholm og John Erik Hermansen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 I
Læs mereMANUAL. for Sukup Europe silostyring. Kvalitet, styrke og effektivitet. Mimersvej 5, DK-8722 Hedensted, T: , E:
MANUAL for Sukup Europe silostyring Kvalitet, styrke og effektivitet Mimersvej 5, DK-8722 Hedensted, T: +45 7568 5311, E: info@sukup-eu.com // INDHOLDSFORTEGNELSE Oversigt styring side 1 Betjening af anlægget
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereSolvarmeanlæg til store bygninger
Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereSammendrag - konklusion
GRØN VIDEN - HUSDYRBRUG NR. 24 Ved at overdække halvdelen af udearealet og ved at anvende det overdækkede område til foder- og aktivitetsområde samtidig med, at der i gødeområdet var overbrusning og vanding,
Læs mereOptimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl
Optimal styring af vandingen i græs og majs Erik Sandal, Landscentret Planteavl At lave ristet brød er let! Når det begynder at ryge skal det blot ha to minutter mindre Storm P. At styre vandingen er let!
Læs mereTørring af fødevarer den ultimative udfordring Lektor Jørgen Risum Food Production Engineering
Tørring af fødevarer den ultimative udfordring 2 11-2012 Lektor Jørgen Risum Food Production Engineering Tørring af fødevarer? Hvorfor? Øget holdbarhed Convenience Produkter Metoder 2 Food Production Engineering,
Læs merePRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN. Tilbehør. Bolig
PRODUKTDATA VARMEFLADER BY NILAN Tilbehør Bolig FROSTSIKRING Produktbeskrivelse I modstrømsvekslere med høj temperaturvirkningsgrad vil der i perioder med frost, ske en til-isning. Styringen i Nilans aggregater
Læs mereTitel Beskrivelse dato. måned år
Titel Beskrivelse dato. måned år Hvad er maskiner og processer Trykluftsanlæg Køleanlæg Vakuum Produktionsmaskiner Transportbånd, siloer og materialehåndtering Vakuum Trykluft - anvendelser Det mest in-effektive
Læs mereLAGRING TØRSTOFTAB KVALITET
LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereKim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert
Kim Falck Grony Energisynskonsulent / Teknisk Ekspert Erfaring inden for tørrerier - petfood - fiskefoder - korntørring (gennemløb og tromle) - tromletørrerier - Pondorff tørrere - Hammermølle - Skivetørrere
Læs mereFå mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi
Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles
Læs merePaul A. Jensen ApS. Driftvejledning. Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD
Driftvejledning Beluftningsstyring RAKOTROL type LCD Beluftningsstyringen RAKOTROL LCD er konstrueret til at styre ventilatorerne i et beluftningsanlæg således at temperaturen bringes ned hurtigst mulig.
Læs mere50% DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre. varme.danfoss.dk. besparelse på varmeregningen MAKING MODERN LIVING POSSIBLE
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE DHP-AQ luft/vand varmepumpen Besparelser, der er værd at fejre 50% besparelse på varmeregningen Spar op til 50% på varmeregningen ved at udskifte dit gamle gas- eller oliefyr
Læs mereStabilisering af drivveje til køer. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Husdyrbrug nr.
Husdyrbrug nr. 25 Maj 2002 Stabilisering af drivveje til køer Kaj Hansen, Jan S. Strøm & Morten Levring, Afdeling for Jordbrugsteknik Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereJordvarme. - endnu lavere energiforbrug
Jordvarme - endnu lavere energiforbrug Vælg en unik varmepumpe Mulighed for tilslutning af solfanger Mulighed for tilslutning af energifanger Varmt vand Gulvvarme / radiator Jordslanger Varmepumpe med,
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 106 2009. FarmTest. Høtørring
Maskiner og planteavl nr. 106 2009 FarmTest Høtørring Titel: Høtørring Forfatter: Landskonsulent Jens Johnsen Høy, AgroTech, og kvægbrugskonsulent Kirstine Lauridsen, Økologisk Landsforening Kilde: Jørgen
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereFUGT I LUFT. .. 7JULI 1980 ex.. q. t3'/9'j>g,p
- FUGf 1 FUGT I LUFT UDK 628.83 1.71 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT København 1973 I kommission hos Teknisk Forlag Fugt i luft riere, og om under hvilke omstændighe- Både almindelig luft og de fleste
Læs mereHybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw kw varmeydelse
Hybrid-varmepumpe luft/vand og væske/vand 23 kw - 200 kw varmeydelse vedvarende energi - fra naturen DANSK VARMEPUMPE INDUSTRI høj kvalitet LV200 Du sidder med en brochure om varmepumper i sin helt egen
Læs mereForskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning
Forskning inden for området på DTU Byg - Indvendig efterisolering - Renovering af parcelhuse - Fossilfri varmeforsyning Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet ss@byg.dtu.dk 5 Marts 2014 1 Indvendig
Læs mereLAD NATUREN KOMME INDENFOR
LAD NATUREN KOMME INDENFOR JANUAR 2015 2 TX INDUSTRI Decentral ventilation med en kapacitet på 1400-3000 m³/h, kan anvendes følgende steder: autoværksteder produktionsvirksomheder idrætshaller byggemarkeder
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mereHvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?
Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling
Læs mereHvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mere