Om de Gamle Degne samt om Folkeskolens udvikling og vilkår i det 18. århundrede Af Severin Christensen, Skjoldborg.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om de Gamle Degne samt om Folkeskolens udvikling og vilkår i det 18. århundrede Af Severin Christensen, Skjoldborg."

Transkript

1 Om de Gamle Degne samt om Folkeskolens udvikling og vilkår i det 18. århundrede Af Severin Christensen, Skjoldborg. Om Degnen Michel Lauridtzøn af Skjoldborg hedder det i en gammel Indberetning til Biskoppen 1739: Michel Lauridtzøn (Hundborg) opfører sig i alle Måder aldeles upåklagelig, retsindig og skikkelig, kan meget vel forestå Sangen i Kirken, men formedelst Alderdom og Svaghed er ganske ubekvem til at holde Skole, formedelst han er 71 År og ikke vel kan se, har katekiseret sådan i Kirken, at han har haft Berømmelse både af Hr. Biskop Thestrup og Bisp Mumme, men nu han bliver gammel, er han i Tanker at afstå Degnekaldet til en anden mod de Vilkår, at han af samme kunde nyde lidet til Ophold for sin Levetid. - Der fandtes ved denne Tid skolesøgende Børn i Skjoldborg, og Degnens Søn, Laurits Michelsøn, er 43 År gl., forstår både at regne, skrive, synge, læse og forstår nogenledes sin Christendom. Meningen med denne Oplysning har sandsynligvis været, at både Præsten og Degnen har ønsket Laurits Michelsøn som Faderens Afløser. Dette skete imidlertid ikke. Efter Michel Lauridtzøns Død 1740 blev en Mand ved Navn Holm Degn i Skjoldborg, og Laurits Michelsøn afgik selv ved Døden to År efter. (Se Årbog for 1909, pag. 25.) 1739 omtales Degnen Søren Bech af Sjørring i en Præsteindberetning sålydende: Søren Bech i Sjørring har hidtil betjent og endnu betjener Degneembedet forsvarligen og opfører sig i Forhold og Omgængelse mod alle Mennesker som en såre gudfrygtig, from, stille og sagtmodig Sjæl, så ingen har fundet mindste Årsag at støde sig over hans Omgængelse i nogen optænkelig Måde. Det var kun at ønske, at han til Skoleembedet fandtes så habil af Helbred som af Vittighed, da man næppe en bedre kunde forlange. Men desværre hans Hoved er så svagt og Helbredet så slet og ringe (som lettelig ved første Øjekast kan skønnes), at han beklager sig umulig at kunne udstå den Møje, som Skoleembedet medfører; han tilbyder derfor at holde en Substitut, som lønnes med 6 Rdl. årlig. Degnen Nr. 5 af Sjørring, Peder Vegtorp, var ifølge Wibergs Præstehistorie født i Tilsted Han var Søn af Degnen Ole Pedersen Veye af Tilsted, blev Student fra Ålborg Skole 1764, samme År Degn i Sjørring og Thorsted, og Cand. theol med Karakteren non contemnendus. Efter at han havde været Capellan i Thisted fra , blev han Sognepræst i Frøslev og Mollerup til 1794 og kom så til Dragstrup- Skallerup, hvor han døde ugift den 22de April Om Degnen Nicolai Chr. Raaes af Sjørring har jeg endnu ikke fundet noget videre; han har dog ikke været Degn til 1801, men døde allerede den 22de November 1786, kun 37 År gl. (Se Årb. 1909, pag. 37.) Efter Degnen Raaes Død blev Studiosus Sign. Peder Lauridtsen Richter Degn i Sjørring og Thorsted. Han blev trolovet den 1ste Juli 1791 med Jomfru Ide Marie Henriksdatter Stampe, der var conditionerende i Sjørring Præstegård. År 1800 nævnes P. L. Richter som Degn og Skoleholder i Sjørring. Han har Capacitet og Duelighed nok til at være Skoleholder, skønt han ikke er Seminarist, er 37 eller 38 År gammel og underviser Børn fra Skoledistriktet. I Sperring, Skårup og Thorsted lejer Bønderne nogle Karle, som kan formås til at holde Skole om Vinteren blev Thøger Pedersen Hillerslev Degn i Sjørring-Thorsted. Da hans første Hustru døde i Barselseng 1802, giftede han sig igen med Maren Jensdatter. En lille Datter blev opkaldt efter Degnens første Hustru og fik Navnet Kristiane Katrine, men hun døde kun 17 Dage gl. den l3de April Maren Jensdatter døde 15. April 1825, 60 År gl. Degnen Hillerslev overlevede hende i 10 År og døde 11te Oktober 1835, 74 1 / 3 År gl. Thøger Pedersen Hillerslev bliver derfor Degn Nr.7 af Sjørring fra 1801 til Hundborg-Jannerup. Degnene: 1. Mads Lauritzøn Den første Sædedegn i Hundborg hed Mads Lauritzøn 1688, den 24de Januar, aflagde han sammen med otte andre Degneæmner her fra Thy Prøve og Embedsed hos Biskoppen i Ålborg. Da ikke mindre end fire af disse unge Degne hed Lauritzøn, er der nogen Sandsynlighed for, at de har været Brødre, og i samme Retning tyder også, at de ved flere Lejligheder benævnes med Efternavnet Hundborg. Dette Efternavn skulde så ifølge den Tids Skik og Brug betegne, at de var fødte i Hundborg Sogn, men da Hundborg Sogns ældste Kirkebog kun når tilbage til 1715, kan dette Forhold ikke opklares. Om Degnen Mads Lauritzøn foreligger der ikke nogen Beretning før i hans høje Alderdom. Sognepræsten Chr. Deinbol i Hundborg skriver 1739 i en Indberetning om ham: Degnen Mads Lauritzøn er 73 År gammel og lever uforargerlig, kan forestå Sangen i Kirken, men er aldeles

2 ubekvem til at holde Skole, kan ej heller til nogen Nytte katekisere i Kirken, thi intet kan han gøre derved uden han har Bogen i Hånden, og det endda slet, formedelst han ikke vel kan se. Altså behøves højligen en Substitut; det jeg haver sagt ham, og er det hans Tanker, at han vil afstå Kaldet til en anden på den Måde, at han hos samme kunde nyde Ophold og Forplejning sin Livs Tid. Mads Lauritzøn var gift og havde flere Børn, men hans Hustrus Navn kendes ikke. En af Døtrene blev gift med Eftermanden i Degneembedet Peder Abraham Frejstrup fik Mads Lauritzøn sin Afsked som Degn efter at have betjent dette Embede i 57 År. Endnu i 5 År levede den gamle Degn, men Kirkebogen beretter, at 1750, 5te Juni, blev hæderlige Hr. Mads Lauritzøn, Sognedegn for disse Guds Menigheder i Hundborg og Jannerup Sogne, begravet i Jannerup Kirke, 84 År, så nær som 4 Måneder. 2. Peder Abraham Frejstrup Kort Tid efter hans Ansættelse som Degn i Hundborg-Jannerup trolovede han sig med den gamle Degns Datter, Mette Marie Madsdatter. Trolovelsen fandt Sted den 2den Decbr. 1745, og de blev derefter ægteviede den 20de Jan , den l1te Jan., havde de deres første Barn i Kirke. Det var en Datter, der blev døbt med Navnet Birgitte Marie blev denne Datter gift med Knud Grøntoft af Bedsted. 1750, den 2den Sept., havde de en Søn i Kirke. Han kom til at hedde Mathis Abraham, blev som Voksen Færgemand ved Ø. Vildsund, og hans Efterkommere lever endnu her på Egnen. Det varede ikke længe, inden Frejstrups Hustru afgik ved Døden. Kirkebogen melder, at 1754, den 6te Decbr., blev Degnen, Monseur Peder Abraham Frejstrups Hustru, Mette Marie Madsdatter, begravet i Jannerup, 49 År 5 Måneder 6 Dage gl. Få År efter har Frejstrup giftet sig påny, thi 1758 havde Peder Abraham Frejstrup og Hustru Anna Kirstine Andersdatter en Søn i Kirke, og han blev døbt med Navnet Andreas Bartholomæus Clemensen døbtes en Datter, Frederikke Juliane og hun synes at have været Degnen Frejstrups yngste Barn. Indberetninger om denne Degn har jeg ikke fundet i Arkivet, men derimod findes der flere Skrivelser af ham Degneembedet vedrørende. Frejstrup skrev en ualmindelig smuk og tydelig Håndskrift, og Ortografien var også i Orden. Beskrivelsen af Skolehusets elendige Forfatning i Året 1763 skyldes ligeledes Frejstrup, men findes her anført under Hundborg Skolevæsens Historie. Endvidere har han ved flere Lejligheder været Sekretær for Skoleholderen i Jannerup, Chr. Clemmensen, der døjede med at skrive sit Navn nogenlunde læseligt. Degnen Frejstrup blev ikke nogen gammel Mand. Han døde og blev begravet i Jannerup Kirke den 23de August 1785, 63 År 7 Mdr. 10 Dage gl. Hvorfor disse ældre Degne lod sig og Familier begrave i Jannerup Kirke, vides ikke. Måske har den store og anselige Kirke i Jannerup forekommet de gamle Degne at være et mere standsmæssigt Begravelsessted end Hundborg Kirke. 3. Peder Kyllesbech Denne Degn var ustuderet, ej heller Seminarist, men betegnes dog som en god Skoleholder. Han var født 1751 og blev ansat som Degn i Hundborg- Jannerup efter Frejstrups Død Hans Hustru hed Anne Kirstine Hassing. Med hende havde han flere Børn blev en Søn hjemmedøbt med Navnet Christian Beverlin døbtes en Datter Charlotte, og 1794 havde de en Søn, Frederik Andreas, i Kirke. Kyllesbech blev i Året 1800 ansat som Skoleholder, Kirkesanger, Kateket, Klokker og Graver i Thisted, hvor han døde den 25de Marts 1827, 76 År gl. 4. Jens Madsen Yde ( ) var den sidste Degn i Hundborg-Jannerup. Ifølge en Mindetavle 1 ), der forhen var ophængt i Hundborg Kirke, var han født i Sallingsund Færgegård den 15de August Han blev kaldet til Skoleholder og Sognedegn for Vang Menighed 1795 eller 96 og blev beskikket til Hundborg-Jannerup den 23de Juni Den 18de December 1802 indgik han Ægteskab med Johanne Madsdatter, og med hende havde han 7 Børn, hvoraf 2 døde i en ung Alder. Datteren Ide Christine, født 1803, Sønnen Mads, født 1805, død 1813, Vilhelmine Katrine, født 1807, død 1808, Jens, født 1809, Johan Ludvig, født 1811, Vilhelm, født 1813, samt endnu en Søn, der fik Navnet Mads Yde, og som senere blev Købmand i Thisted, var hele Børneflokken. Degnen Jens Madsen Yde døde den 22de Juli På Mindetavlen læser man, at det alvise Forsyn bortkaldte ham fra sin elskede dybtsørgende Mage og sluttelig anføres et Vers, der lyder således: Du gavned her, hist i det høje du skuer med forklaret øje, det Held din Dåd fortjente her, Børn, Mage, Venner ved dit Minde kun Trøst i denne Tanke finde, retskafne Mand vi ser dig der. I Hundborg Kirkebog meddeles, at 1808, den 25de Juni, døde Sr. Mads Yde, 70 År gl., og han blev begravet i Hundborg. Denne Mand har sikkert været Degnen Ydes Fader og er sandsynligvis den samme Mads Yde, som C. Klitgård omtaler i Hvetbo Herreds Beskrivelse II, pag. 52. Mads Yde var oprindelig Gårdejer i Salling (Sallingsund 1 Meddelt ved Lærer Yde, Hundborg.

3 Færgegård) og gift 1ste Gang med Ide Kirstine Wagård. Med hende havde han to Sønner, Mathis Wagård Yde, der 1791 ved Giftermål kom i Besiddelse af Herregården Kjettrupgård i Vendsyssel, og Degnen Jens Madsen Yde. Sr. Mads Yde blev 1791 gift 2den Gang med Jomfru Frederikke Mathisen, der måske var Søster til Sønnen Mathis Wagård Ydes Hustru boede Mads Yde i Blokhus, men da hans Søn på Kjettrupgård døde 1801, må den gamle have flyttet op til den anden Søn, der ved den Tid var Degn i Hundborg. Degneembedet: 1555 er her et Degneboel, som Degnen selv bor i, og han kan så 2 Tdr. Byg dertil, samt (modtager) 2 Skp. Byg af hver Gård og 1 Skp. af hver Boelsmand. I Jannerup er intet Degneboel, men Præsten og Kirkeværger siger, at der er et Boel, som Michell Matzsen bor i, og som skulde være deres rette Degneboel. Samme Boel giver til Jannerup Kirke 2 Tdr. Byg. Af hver Gårdmand i Jannerup har Degnen 3 Skpr. og af hver Boelsmand 1 Skp. Byg i Løn udførtes Degnetjenesten af en Løbedegn fra Latinskolen i Thisted, og han nyder Indtægten af et Degneboel i Hundborg, i alt 2 Tdr. Byg og 2 Tdr. Havre. Desuden har Løbedegnen af begge Sogne 6 Tdr. Byg, 7 Lam og 8 Sk. i Penge afgiver Degnen Mads Lauritzøn følgende Beretning om Degneholdet: Fra Reformationen indtil 17 / , da kgl. Maj.s Befaling om Degnens Kaldsbrevs Konfirmation blev Biskoppen tilskikket, har i Hundborg og Jannerup Sogne ingen ved kgl. Kaldsbrev konfirmeret Sædedegn eller Substitut været, men Disciplene af Thisted Skole have moxen altid selv betjent Kirken med Sjungen og Ungdommen med Information i Catechismo enten i Hovedsognet eller Annexen om Søndagene. Anm. Denne Beretning er dog sikkert urigtig, thi som foran anført nævnes der 1555 et Hus, som Degnen selv bor i, og da Latinskolen i Thisted blev oprettet 1549, kunde Løbedegnene først udsendes nogle År senere; men 1571 har Hundborg haft en Løbedegn. Degnekorn af Hundborg Sogn 7 Tdr. Byg, 3 Tdr. Havre, af Jannerup Sogn 3 Tdr. Byg, 1 Td. Havre, og af somme Huse i begge Sogne, som endnu ere ved Magt, årlig 2 Sk. Offer til hver af de tre store Fester af Hundborg Sogn 3 Mk., af Jannerup Sogn 1 Mk., Herregårdenes Offer undtagne. St. Hansrente af Hundborg Sogn 6 Oste, af Jannerup Sogn 3 Oste á 1 Pd., hvoraf Stykket ellers kunde købes for 4 Sk. Påskerente af Hundborg Sogn 4 Ol Æg, 10 Kager, af Jannerup Sogn 1½ Ol Æg, 6 Kager. Disse Kager er fra 1-2 Pd., ligesom der avles til og Gårdene ere til. Herligheden af Degneboligen har fra Biskoppernes Tid fulgt Præstegården. Der er et Våningshus, nyt, 9 Fag langt og opbygget på Kirkernes Bekostning, Lade på 2 Gulve og et lille Rum til 2 Nød i Vesterende, er gammelagtig. Der kan sås 4 Skpr. Rug, 1 Td. Byg, 1 Td. Havre. Dens Skyld og Landgilde, 2 Td. Byg, har altid fulgt Degnen. Dens Taxt i den gamle Matricul var 1 Pund eller 2 Tdr. Hartkorn, i den ny,, Td. 4 Skp. 2 Fdk., hvoraf der svares halv Skat efter kgl. Resol. af ½ 1687, Sognerytterhold, Personalog ekstraordinære Skatter undtagne, Offer på hver af de tre store Fester af Ulstrup 12 Sk, Råstrup 1 Mk., Faddersbøl 12 Sk. og bevilget på 2 Års Tid af Ulstrup ½ Td. Byg, Råstrup ½ Td. Byg. Ingen ildingsbrand. Pension til Thisted Skole 4 Tdr. Byg Degneboligen ligger lidt nordvest for Kirken. Raling 8 Fag, Laden er 2 Gulve og en Tærskelo, og vesten for Loen er Fæhuset i lige Bygning med Laden og så meget som et Gulv eller et stort Fag. Bygningen er i beboelig og brugelig Tilstand, ikke ny, ej heller mærkelig brøstfældig. En Kålhave østen Ralingen. Jordloddens Hartkorn er 4 Skp. 2 Fdk., og der kan sås 4-5 Tdr. Korn. Anden Indtægt af Degneembedet: 17 Tdr. Byg, 2 Tdr. Havre Offer 14 Rdl., Accidenser 2 Rdl.; Påskerente 18 små Brød og 5 Ol Æg; St. Hansrente 1 Lpd. Oste, thi en Del giver lidet og mange slet intet. Til Ålborg Skole svares årlig 3 Rdl. 2 Mk angives Indtægten af Hundborg Degneembede til 46 Rdl. 2 Mk. 10 Sk. Skoleholdet: Findes ingen Skole, endskønt der tilforn af velb. Jakob Sparre til Råstrup er den 2den Marts 1687 givet et Stykke Jord, beliggende østen Kirken og kaldes Kåsør Toft, til at sætte et Skolehus på, som siden af Hs. Maj. blev tilligemed Kirken solgt til Assessor Molderup 2 ). Skulde nu på samme Sted sættes et Skolehus på seks Fag, synes Bekostningen at ville beløbe (sig) til 100 Rdl. Nordvest i Byen er (en) Degnebolig, som (der) svares kongelige Skatter af og beboes af Degnen. Skulde der bygges fire Fag til Skolestue, er (dette) beregnet til 60 Rdl., men ellers synes endelig at behøves udi Klitten mod Vesterhav (Vorupør) en Skole for deres unge, såsom der bor nogle og tyve Familier af Husmænd, som nære sig en Del af Fiskeri på Havet, en Del (af) at binde ulden Tøj, hvilke er ungefær 1 Mil fra Kirken og Byen; hos samme Familier er 30 unge Mennesker, der behøver Undervisning og kan søge Skole. Et Skolehus der at bygge, om det måtte være sådan Bygning, som Beboerne har, bekostes for 20 Rdl. Degnen i Hundborg er gammel og ubekvem til Skolehold. Der vides ingen at give Forslag på. En Skoleholder i Klitten (Vorupør) kan ingen fuldkommen og bekvem Person subsistere (have sit Udkomme af), men kunde vel bekvemmes en, der kunde lære de unge at læse i en Bog og give dem nogen Grund i deres Katekismo. I Jannerup er bygget et Skolehus af 6 Fag af Fyrretræ, hvor der er en Skoleholder og gøres ingen anden Skole fornøden. Skoleholderen (Chr. Clemmensen) er ikke 2 Bondeplageren fra Vestervig.

4 så bekvem, som han efter Rescriptet bør være, nyder årlig Løn af Kirkens Blok 10 Rdl Hundborg Skolehus er opbygget af den største Lodsejer i Sognet, velædle og velbyrdige Hr. Cancelliråd Jørgen Chr. Poulstrup til Ulstrup, er sat og bygget for sig selv noget lidet vestenfor Degneholigen, og er Bygningen af forsvarlig godt Fyrretømmer, bestående af 4 Fag Hus med Langhalms Tag og en Gavl i østre Ende, i Længden 9½ Alen, i Vidden 6½ Alen og i Højden fra Remmen til Foden 3 1 / 4 Alen. Deraf er de tre vestre Fag og en Del af det fjerde norden for Skorstenen indrettet til en Skolestue. På søndre Side i det østre Fag er Indgang og Forstue, og midt i samme Fag er opsat en Skorsten med muret Pibe gennem Taget. Væggene er overalt murede. Over Skolestuen er Loft af gode Fyrrebræder. Til Forstuen, Skolestuen og Skorstenen er ny Døre med behørige Hængsler, Låse og Lukkelser. På Skolestuens søndre Side er 4 Vinduer udi 2 Karme og i Vesterenden er 2 Vinduer udi 1 Karm, alle tre Karme er af Fyr med Egeposter. I Vorupør blev der ikke bygget nogen Skole. De største af Børnene skulde gå til Hundborg Skole Skolehusets Bygning, som består af trende små Fag, er brøstfældig, særdeles i vestre Side, og efter tagne Syn i afvigte År behøves Reparation, hvortil er købt noget Tømmer, som ligger ved Skolehuset. Skolehuset er alt for liden til at rumme Børnene og behøver tvende Fag af ny. Skolebrændet behøver højligen et lidet Hus, at det ikke skal stå under åben Himmel og fordærves om Vinteren. Skolens Inventarium: Udi Skolestuen befindes en meget ældgammel, forbrændt og ubrugelig Bilægger foruden Bunde og Overstykke, hvorfor højt nødvendig behøves en ny eller en anden. 1 Bord, hvorved højst kan sidde 8-10 Børn, når de skrive. De øvrige Børn har intet at sidde ved. Befindes i Skolestuen nogle faste Bænke og 2 Skamler. Befindes af Bøger aleneste en gammel forslidt Bibel. Skoleholdere: I Hundborg var Degnen Skoleholder. Den gamle svagelige Degn Mads Lauritzøn, der ikke selv formåede at holde Skole, havde i Året 1742 en duelig Student ved Navn Niels Rosendal til Skoleholder. Som Skoleholder havde Degnen 10 Rdl. i Løn. Børneantallet i Hundborg Skoledistrikt År 1800 var 50 mellem 6 og 15 År. Ved Året 1800 var der Omgangsskole i Førby, hvor Niels Josefsen var Skoleholder. Han var 50 År gammel og nævnes som en Mand, der ved egen Flid og en Del Års Øvelse har bragt det så vidt, at han med Held kan undervise de unge. Til dette Omgangsskoledistrikt hørte 18 Børn. Omgangsskoleholderen lønnedes med Kosten og 2 Rdl. årlig. I Vorupør var der også ved Året 1800 Omgangsskole. Skoleholderen hed Josef Nielsen, var 19 År gammel og betegnes som ganske duelig, men det formodes, at han ved Øvelse kan blive endnu bedre. Hans årlige Løn var 4 Rdl., Renten af et Legat på 100 Rdl., som Jens Wahre, Faddersbøl og Nørhågård, havde stiftet til Fordel for Skoleholderen i Vorupør. Josef Nielsen var måske en Søn af Skoleholderen i Førby Niels Josefsen. Børneantallet i Vorupør ved denne Tid var ca. 20. Jannerup Sogn havde 1737 en Skole (se foran) og en Skoleholder, der hed Christen Clemmensen. Om ham skriver Præsten Chr. Deinbøl i Hundborg i Året 1739 sålydende: Ved Jannerup Skole er en Skolemester navnlig (ved Navn) Chr. Clemmensen, som var kommen dertil før min Ankomst til Sognene (1731), på hvis Levnet jeg haver intet ondt at sige, men jeg har aldrig kunnet være fornøjet eller tilfreds med hans Undervisning, thi foruden det, at han ikke kan skrive, som duer noget, og ganske intet regne, så fattes ham det højt magtpåliggende, thi han haver ikke sådan Grund i hans Christendom, at han med nogen Frugt kan give de unge nogen Undervisning derudi. Efterdi vedkommende før min Tid havde beskikket ham dertil, har jeg hidindtil undset mig for at søge at fordrive ham derfra. Det allermeste, der har holdt mig tilbage derfra, har været Medynk over hans fattige Kone og små Børn, men nu kan jeg og må jeg ikke tie længere, da Sognefolkene selv klager for mig, at deres Børn kan ikke have den Nytte af deres Skolegang, som de burde. Jeg haver og sagt ham dette, og han siger, han nok fornemmer det, han ikke længere kan forestå det, men må lave sig til at quitere (tage sin Afsked) til næstkommende Mikaelsdag, efterdi han ikke haver de requisita (fornødne Egenskaber), som hos en Skolemester efter den allernådigste Forordnings Bydende bør findes. Det lykkedes dog ikke Præsten dengang at få Skoleholderen i Jannerup afsat fra sit Embede. Enten har han påny fået Medynk med Chr. Clemmensens Kone og de mange små Børn, eller har en Del af Klagepunkterne ved Biskoppens Undersøgelse vist sig at være ubegrundede. Nok er det, Chr. Clemmensen blev siddende i sit Embede, og i Året 1763 skriver han en Klage til Biskoppen i Ålborg, ganske vist med Degnen Frejstrup i Hundborg som Sekretær. Denne Klage lød således. Så almindelig bekendt som det er, at det Skolehus, som af Jannerup Kirke var opbygget ved Kirkegårdens Dige, blev i Året 1761 af den ulykkelige Ildebrand, som opkom hos Annexbonden i Annexgården, lagt i Aske med den fattige Del, den gode Gud havde beskæret mig og min hustru. Så beklagelig er det, at ingen Skolehus endnu siden er opbygt, men jeg og min Hustru på vor Alderdom må leje Husly og bo såvel for os selv som for Skolebørnene hos en Bonde i sognet, hvor det i en liden Stue er besværligt for Bonden, ubekvemt for Børnene, trang for mig og min Hustru, underdanig

5 bedende derfor det gunstigt måtte behage den høje øvrighed herpå at råde nogen Bod. Fra den ulykkelige Ildebrand blev af Skolens Inventarium reddet og bjerget Skolens Kakkelovn, Bordet og en Bibel; intet videre Inventarium befindes. Hvilket allerydmygst og underdanigst insinueres af Skoleholderen Christen Clemmensen. I Året 1800 nævnes en Skoleholder, Johannes Levring, i Jannerup. Han er ved den Tid 57 År gammel, ej Seminarist, men ved Flid og mange Års Skolehold har han fået rosværdig Duelighed. Der er 20 Børn i Distriktet, og Skoleholderens Løn er nu 16 Rdl., der svares af Kirken. 4. Nørhå. Degnene: 1. Hans Thomsen, en Bondemand, gjorde Tjeneste som Degn Anno Da der ikke fandtes nogen Degnebolig eller tilstrækkelig Indkomst til, at en Degn kunde leve deraf, boede Hans Thomsen på en halv Ryttergård i Sognet var der endnu ingen Degnebolig, og Hans Thomsen udførte vedblivende Degnetjenesten. Hans Dødsår er ubekendt. 2. Johan Johansen Schiærsling var den første virkelig indsatte, edfæstede Degn i Nørhå Sogn. Han var født 1700 og fik Degneembedet i Nørhå 1730, hvilket sidste År han aflagde Embedsed hos Biskoppen i Ålborg skriver Sognepræsten om Johan Schiærsling: Hvad Degnen J. Schiærsling navnlig angår, synes Kirkens Patron velb. Hr. Cancelliråd Hans C. Langballe og jeg tillige med Sognefolkene, han nok kan forestå Skolen her for Nørhå By og eneste Gårde, helst siden han, førend han blev kaldet til Degn her i Sognet, haver tjent mange År og Steder her i Landet at informere både i Læsning, Skriven og Regnen. Gid han var bedre i at katekisere. Om videre hans Dygtighed - som er kun en læg Person - Vittighed og kristelig Opførsel er mit ringe Tykke, jeg med god Samvittighed ej kan give ham andet Skudsmål end det, som godt kan være. I den samme Skrivelse oplyses endvidere, at ved denne Tid fandtes der 36 Børn i Nørhå By og i Klitten (Stenbjerg) 12 Huse og 14 Børn. Degnens Løn som Skoleholder var 2 Sk. hver Lørdag Aften for hvert Barn. Dette sidste kan imidlertid ikke passe; det har snarere været 2 Sk. om Ugen for at holde Skole for alle Sognets Børn. En Skoleholders Løn var ikke stor i de Dage, og Pengene havde jo også en langt større Værdi end nu. Degnens Kone hed Anne Frandsdatter Nieber, og med hende havde han mindst 7 Børn. De gamle Kirkebøger er ofte mangelfuldt førte, så det er ikke sjældent, at et eller andet er glemt. Således også her begravedes en Søn Frants, 8 Dage gammel fødtes en Søn Anders Schiærsling; 1737 Sønnen Jens Schiærsling, der blev Faderens Eftermand som Degn i Nørhå; 1740 en Datter Zille Margrete, som 1782 blev trolovet med en Mand ved Navn Niels Møller. Da den første Søn Frants døde som spæd, fik deres i 1743 fødte Søn Navnet Frants nævnes en Datter Anne Mariche Schiærsling, der senere ved sit Giftermål med Knud Mogensen fra Rær modtog af sin Broder, Degnen Jens Schiærsling, en Mødrenearv på 4 Mk. 11 Sk. Endelig nævnes en Datter Else Marie Schiærsling, som 1771 blev trolovet med Korporal Johan Jordan af Snedsted. Degnen Johan Schiærsling blev begravet den 15. Febr. 1765, omtr. 65 År gammel. Hans Hustru overlevede ham nævnes hun boende hos Sønnen i Nørhå. 3. Jens Schiærsling blev 1765 Faderens Efterfølger som Degn i Nørhå. Han var gift med Maren Olesdatter Hald, som døde 1809, 73 År gammel klager Jens Schiærsling over det dårlige Embede og sin store Fattigdom. Efter at have anført Embedets Indtægt til 26 Rdl. 2 Mk. årlig, skriver han: Et lidet Brød til mig med Kone, Børn og fattige, gamle Moder, som jeg må underholde, haver ej heller nogen Degnebolig, men bor i et Degnehus uden Jord, bygt ved Kirkegårdsdiget. Hvor mange Børn Jens Schiærsling har haft 1768, oplyser Kirkebogen intet om, men 1769 fødtes en Datter Mariane. 1770, 18. Decbr., en Søn Johannes, som blev Faderens Eftermand, men døde tidlig fødtes Sønnen Ole Hald Schiærsling, der som voksen blev gift med Mette Nielsdatter, med hvem han havde flere Børn. Ole Hald Schiærsling døde 1842 ved en ulykkelig Hændelse og blev begravet den 9. Marts, 70 År gl. Han var da Enkemand og Almisselem i Nørhå. En Datter, Anne Kirstine, blev født den 26. Juli 1774 og døde den 25. Sept. s. A. I Året 1800 meldes om Jens Schiærsling, at han er Degn og Skoleholder, 63 År gl. Han er ikke Seminarist, men en redelig, retskaffen og flittig Lærer. Såvidt hans Alder tillader det, forsømmer han intet, men med Lyst virker størst mulige Gavn. Hans Løn som Skoleholder er nu 6 Rdl. om Året. Jens Schiærsling blev omsider, sikkert i en meget høj Alder, afskediget som Degn og Skoleholder i Nørhå, og hans Søn Johannes blev hans Eftermand. Hvad År han blev afskediget, har jeg ikke fået oplyst, men det må være sket før Den 24. Maj 1822 døde han i Nørhå, næsten 86 År gl. 4. Johannes Schiærsling, Skolelærer og Kirkesanger i Nørhå, Søn af foregående, døde den 14. Juli 1815, knap 46 År gl. År 1800 nævnes han som Skoleholder i Stenbjerg. Præsten skriver ved denne Lejlighed om ham: Johannes Schiærsling, 30 År,

6 ej Seminarist, men en ung duelig Mand, der har Lyst og Evne til at gavne. Hans Løn er 6 Rdl., samlet af Byens Beboere. Desuden 4 Rdl., som er Renten af Jens Wahres Kapital, tillagt Skoleholderen. Legatet er stiftet den 28. August 1765, stort 100 Rdl., indestår i Nørhågård. Til Skolens årlige Reparation er af samme Jens Wahre legeret 50 Rdl., hvoraf Renterne anvendes til bemeldte Brug. Der fandtes ved denne Tid 20 skolesøgende Børn i Stenbjerg. Johannes Schærsling var den sidste Degn og Skolelærer af dette Navn i Nørhå. Den næste Lærer hed Jespersen, men Slægten Schiærsling lever endnu på Egnen. Degneembedet: 1555 var her intet Degneboel, men Kirkeværger siger, at der er en Ager, som skylder 3 Sk. til Kirken, og en af Irups Tjenere har den at bruge. Sognemændene mener, at den skulde have været Degneboel. Hver Gårdmand giver Degnen 3 Skp. Byg og hver Boelsmand 2 Skp. Byg. Han (Degnen) fanger intet af den gamle Degnerente. Ved denne Tid har der rimeligvis været en Degn i Nørhå, men senere er også her kommen en Løbedegn, thi 1571 hedder det, at Degnen af Skolen (Løbedegnen) har intet Degneboel. Hans visse Rente: Byg 4 Tdr., Lam 3 og Penge 1 Mk gjorde Bondemanden Hans Thomsen Degnetjeneste (se foran). Nyder for sin Tjeneste Korntiende, den tredje Del imod Kirken, 8 Tdr. Byg; Påskerente 3 Lpd. Brød, 2 Ol Æg. St. Hansrente 2 Lpd. Oste. Offer til hver af de tre store Højtider 3 Sl. Mk findes her ingen Degnebolig, og 1744 indberetter Degnen, at der endnu ikke er nogen Degnebolig i Nørhå uden et Våning eller Hus, hvilket jeg undertegnede Johan Schiærsling næsten selv har ladet opbygge, siden jeg kom til Kaldet. Samme Våning eller Hus er beliggende på Kirkegårdsdiget sønden Nørhå Kirke; den ene Ende i Vester, den anden i Øster, og består af i alt 8 små Fag, 2de Fag Bryggers og Køkkenrum, 3 Fag Stue og 1 Fag Kammer og et lidet Udbyg på søndre Side 2de Fag, hvilket jeg og har ladet bekoste, og er samme Rollingshus brøstfældigt for Tag, Tømmer og Ler. Desforuden har jeg en liden Jordhytte, som står sønden for Rollingen og består af 5 Fag, hvilken jeg ganske har ladet bygge, men nu er rent forfalden, så jeg kan ikke have (det) ringeste der inde. Degnekaldets Tillæg 1744: En liden Kålhave har jeg ved Østerenden af Rollingen op til Kirkegårdens Dige. Der er ingen Jord, Eng eller lignende. Min fattige visse Indkomst er: Rug 1 Td., Byg 6½ Td., Offer 5 Rdl. 2 Mk., Påskerente 4 Mk., St. Hansrente 4 Mk., det uvisse 1 Rdl. 2 Mk. Pension til Ålborg Skole 1 Rdl. 2 Mk. Det er ikke så underligt, at Degnene i Nørhå har klaget over det usle Embede og deres deraf følgende store Fattigdom. Embedet i Nørhå var sikkert dengang et af de dårligste i Landet, da der manglede både Bolig og Jordlod. Skoleholdet: 1737 hedder det, at der skal bygges 4 Fag til det Hus, som Degnen Johan Schjærsling bebor. Dette Byggeforetagende beregnes at ville koste 60 Rdl. I Klitten (Stenbjerg) findes så stor en Ungdom, 16 Familier med 26 Børn, som (ej) kan søge Byens Skole. En Skole der kan efter samtlige nærværendes Tykke bygges og bekostes med 20 Rdl. efter de Bygningers Beskaffenhed i samme Klitte. Degnen findes bekvem til Skoletjenesten i Byen. I Klitten ingen, der duer til at være Skoleholder Udi Nørhå Sogn haver velbårne Cancelliråd Langballe bygt til Degneboligen et nyt Skolehus, vel indrettet og i god Stand, hvor Degnen Johan Schærsling holder Skole for Nørhå Sogns Ungdom, Klitten undtagen, udi Håb, han (Degnen) må nyde Nådeløn med andre. Udi denne travle og dyre Tid har man nok med Klitboerne i deres Armod og Fattigdom at gøre, om de skal formås til at holde Omgangs Skolemester til sine Børns Undervisning. Skolehuset i Nørhå, bygget til Vesterenden af Degnehuset, består af 3 Fag, 7½ Alen langt, 5 3 / 4 Alen bredt og 3 1 / 4 Alen højt til Remmen, Væggene murede mod Syd og Vest, lerklinede mod Øst og Nord. I Skolestuen fandtes en Jern Kakkelovn på 1 Skpd med Frederik 4.s Brystbillede og Ziffer på Forstykket med muret Fod, 1 Fyrrebord med Fod, 2 Bænke, en ved søndre Side og en ved vestre Ende af Bordet, en lang Fyrreskammel med fire Ben ved nørre Side af Bordet, et Rum med 2 Hylder til Skolens Bøger, hvoraf der fandtes 2 ABC er, 4 Katekismer, 2 Evangelibøger, 5 Spørgsmåler og desuden 2 Blækhorn. Skolens Skorsten var af Sparsommelighedshensyn anbragt i Degnens Kammer, hvilket Degnen beklager sig over, da Pladsen i Forvejen var kneben nok. I 1758 ejede Nørhå Skole: 1 Bibel, Rostochs Huspostil, 6 Pontoppidans Spørgsmåler, 6 Evangelie Bøger, 4 Katekismer og 6 ABC er. 5. Vang-(Tvorup). Degnene: 1. Christen Clemedsøn, ansat som Degn i Vang- Tvorup ca Han var født 1627 og døde og blev begravet i Tvorup 1714, 87 År gl. Hans Hustru blev begravet i Tvorup Hvor mange Børn, de har haft, kan ikke oplyses, thi Vang- Tvorup Kirkebog begynder først 1689, og ved den Tid var Chr. Clemedsøn og hans Hustru gamle Folk. I Kirkebogen står, at Chr. Clemedsøn havde været Degn for Vang og Tvorup i 65 År, men dette kan ikke være rigtigt, thi Sønnen Clemen

7 Christensen var selvstændig Degn i hvert Fald de to sidste År, Faderen levede. 2. Clemen Christensen, Søn af foregående, aflagde Embedsed hos Biskoppen den 11. November Han døde 1714, samme År som Faderen, og blev begravet i Tvorup. Kirkebogen beretter om ham, at han havde forestået Degneembedet ganske i de 2 sidste År og i Faders Sted i 11 År. Han var kun 53½ År gl. Den under Jannerup Sogn omtalte Skoleholder Christen Clemedsøn var muligvis en Søn af ovennævnte, men da Kirkebogen er meget utydelig, kan dette ikke fuldt ud oplyses. 3. Daniel Pedersen Mørk var en af de såkaldte studerede Degne, da han i sine unge År havde gået i Thisted Latinskole. Men det har sikkert ikke været stort bevendt med hans Studeringer, hvis man forøvrigt kan tro det Skudsmål, som Sognepræsten Hans Bang giver ham. (Præsten Hans Bang betegnes i Wibergs Præstehistorie som en retsindig Embedsmand, fortræffelig Kateket, god Husholder, samlede i sit lille Kald under megen Godgørenhed store Midler.) Dette Skudsmål er en Slags Klage, som Præsten omkring ved År 1739 indsender til Biskoppen over Mørk. Klagen lyder i sin Helhed således: Den her i Vang og Tvorup Sogne for 27 År siden beskikkede Degn Daniel Pedersen Mørk (har lang Tid i sine unge År frekventeret Thisted Skole, men med liden Frugt formedelst hans tunge Nemme og slette judicium [Dømmekraft], kan nogenledes tone de forordnede Kirkesalmer, lære Ungdommen at læse i Bøger og skrive, men hverken regne ej heller med Frugt undervise Ungdommen i deres Børnelærdom, mindst ved Katekisation udi Kirken, eftersom han ikke formedelst sin svage Hukommelse kan undvære Bogen at spørge til af, ej heller kan han formedelst sit slette judicium forandre eller fremsætte Spørgsmål på den Måde, som hans kongelige Majestæts allernådigste Forordninger tilholder. Hans Levnet udi Embeds Tjeneste er uden Forargelse, dog er der nogen Skrøbelighed hos ham, som jeg ønsker måtte rettes. Mit Arbejde ved Ungdommens Undervisning har været temmelig tung og besværlig formedelst hans Ufuldkommenheds Skyld, thi jeg har sjælden eller fast lidet derudi nydt hans Tjeneste, men som mine Kræfter herefter nægter mig at besørge Ungdommen med den Undervisning, den burde at have både af Præst og af Degn (thi når jeg har forrettet de Prædiketjenester, er jeg fast ubekvem til mere Arbejde at udstå), så ønsker jeg gerne, at det må gunstigst behage Deres velædle Højærværdighed således at mage det, at jeg kunde nyde nogen Hjælp ved Ungdommens Undervisning. Jeg ved vel, at her var ikkun to Veje at gå, enten removere (afsætte) Degnen eller beskikke eller imponere ham en Substitut, men som jeg holder det første for en stor Synd, så og det andet for en Umulighed, eftersom Degnens ringe Indkomster ej tåler at holde en Substitut, lad nu være Degnens Løn kan efter allernådigste sidste udgangne Forordning såmeget forhøjes og forbedres, at han kan lønne en Substitut, så (er der) dog ikke (noget) at føde og underholde ham med i andre Måder. Jeg drister mig til allerydmygst at gøre dette Forslag for Deres Højærværdighed: Som jeg har overtalt Degnen til at resignere fra Embedet, om han kan nyde det at leve af, som er specificeret udi min allerydmygste Indberetning til højbårne Hr. Stiftsbefalingsmand og Deres Højærværdighed, som efter min Beregning kan ej løbe højere end til 10 Rdl. årlig, så kunde Deres Højærværdighed gunstigst behage at beskikke en Person til Degn her for Sognet, som kunde først nyde den Forhøjelse, den allernådigste Forordning tillægger Degne på deres Korntiende, dernæst de 6 Rdl., Ildebrænde, Høvders Græsning og andet, Forordningen tilholder, de få Accidentser her kan falde, desuden kunde han og tillægges af Jannerup Blok 10 Rdl. årlig, indtil Degnen afgår ved Døden, at han kan nyde af Kaldets Indkomme. Omgangs Skolemester behøves ikke her udi Sognene, thi vel er der 5-6 Huse i Klitten, men ikke over 3 eller 4 Børn, ej heller findes her i Sognet nogen Person brugbar til Skoleholder. Jeg stiller alting hen til Deres Højærværdigheds gode Betænkning og Retsindighed, Skønsomhed med Forsikring, at ovenanførte Beretning er sandfærdig forfattet, og at jeg al min Tid lever (som) Deres velædle Højærværdigheds ydmygste og ærbødigste Tjener. Hans Bang. Efter vore Begreber er den krybende Underdanighed, som går igennem hele Præstens Skrivelse til Biskoppen, temmelig smagløs, men således var det ofte Skik og Brug i de Dage betegnes Degnen som ringe og kan ej længer tone de ordinære Kirkesalmer. Med Hensyn til Skoletjenesten skriver Præsten 1737, at Degnen kan ikke for Svaghed på øjnene foretage sig Skoletjenesten at forrette. Trods alle disse Lyder er Mørk dog bleven siddende i Degneembedet indtil sin Død. Nogen Medhjælper ved Degneembedet synes det heller ikke, han har haft. Derimod har måske den senere omtalte gamle Karl i Ferregård holdt Skole eller hjulpet Degnen dermed. Daniel Pedersen Mørk døde og blev begravet i Vang den 28. Februar Han var da 78½ År gammel og havde tjent som Degn i 55 År 9 Måneder. 4. Sørensen Myhrt var Degn i Vang efter Mørks Død. Han afgik ved Døden 1786 og blev begravet den 30. November, 46 År gl. Hidtil er det ikke lykkedes mig at finde mere om denne Degn. Han findes ikke nævnt i Edsbogen, og i Kirkebogen, hvor hans Død nævnes, er hans Navn skrevet så

8 utydeligt, at det næppe er læseligt. Efternavnet Myhrt er derfor ikke helt pålideligt. 5. Niels Silkeborg, Degn i Vang-Tvorup fra 1787 til I hans Embedstid blev Kirken i Tvorup nedbrudt, da Sandflugten havde ødelagt det meste af Sognet. Efter gamle Fortællinger blev Tårnet af Tvorup Kirke flyttet til Nors 1794, og i Nors Kirketårn findes også indmuret en Del mærkelige Sten med adelige Våben, fantastiske Figurer og lign. Et af disse adelige Våben forestiller et Dambrædt og skal efter Sagnet have tilhørt en adelig Familie, der boede på en af de Herregårde, som Sandflugten har ødelagt i Tvorup Sogn. Gamle Fortællinger beretter endvidere, at for mange Hundrede År siden, før Sandflugtens Dage, holdt der hver Søndag 7 Kareter (Herremandsvogne) ved Tvorup Kirke. Flyvesandet har nu dækket det hele til. Niels Silkeborg var gift med Maren Kilsgård havde de en Søn, Lorentz Peter, der døde Året efter havde de atter en Søn, som også fik Navnet Lorentz Peter. To År senere (1796) må Silkeborg være bleven forflyttet til et andet Embede, eller han har taget sin Afsked som Degn. Han findes i hvert Fald ikke omtalt tiere under Vang Sogn. 6. Jens Madsen Yde l800. Senere Degn i Hundborg-Jannerup, (Se der.) 7. Chr. Pedersen Grønlund Flyttede til Sennels (Se der.) 8. Søren Abrahamsen. l807-? Den sidste Degn i Vang. Degneembedet: 1555 var der et Degneboel, som Degnen har selv at bruge, og han kan så 2 Tdr. Byg i fornævnte Boels Jord. Degnen beklager, at han sker intet Skel af sine Sognemænd, thi de giver ham ingen Rente, hverken af den gamle Degnerente eller Korn eller nogen anden Løn. I Tvorup var der intet Degneboel, men der er et Boel, som Lars Vinter ibor i Nørby, og som skylder til Tvorup Kirke 1 Td. Byg, og sige gamle Mænd og Kirkeværgeren i Tvorup, at det er deres rette Degneboel. Hver Gårdmand giver Degnen 4 Skpr. Byg, Boelsmænd 2 Skpr. og Gadehusmænd 1 Skp. Byg. Ingen anden gammel Degnerente har han af Sognemændene Degnene til samme Sogne har et Degneboel i samme Sogne. Han kan så til samme Boel: ½ Td. Rug, 1½ Td. Byg og ingen Eng. Hans visse Rente af begge Sogne: 6 Tdr. Byg, 10 Lam og 6 Mk Korntiende 8½ Td. Kvægtiende 5-6 Lam og 1 1 / 3 Mk. Offer på hver Ofringsdag 2 Mk. St. Hansrente 8 små Oste á 4 Sk. Påskerente 8 Kager, 2 Ol Æg. Ingen Degnebolig, men Degnen nyder et lidet Stykke Grønne ved Tvorup Kirke og en liden Ager i Vangs Mark, som ligger til Tvorup Kirke og skylder Kirken 1 Mk. Står for 1 Skp. 1 Fdk. og er ej fri for Skat. Pension til Thisted Skole 2½ Td. Byg Degneboligen betegnes som ringe, men kort Tid efter er der bygget en ny Degneboligen 11 Fag i forsvarlig Stand. Imellem Kirkemuren og Degneboligen er en liden Haveplads, og sønden Kirken en Ager af 4 Skp. Sædeland, Degneboligen tilhørende. Sønden Tvorup Kirke har været et til Degneboligen beliggende Stykke Jord til Græsning, som nu af Sandet er forødt. Hartkorn 1 Skp. 1 Fdk. Degnens øvrige Indtægter: 5-6 Tdr. Byg, 6 Skp. Rug, 5 Skp. Havre, 2 Sk. Husmandspenge, 5 Lpd. Brød, 5 Lpd. Ost, 8 Snese Æg. Offer hver Højtid 4 Slettedaler, 6 Rdl. for Skolehold og 18 Læs Tørv til Skolekakkelovnen. Uvisse Indkomster 1 Rdl er Indtægten sat til 23 Rdl. 2 Mk. 8 Sk. Skoleholdet: Er intet Skolehus, men i Vang, som er Hovedsognet, er en ringe Degnebolig. Til den østre Ende kan efter Resc. bygges 4 Fag, som i det nøjeste beregnes til 66 Rdl.s Bekostning, og ihvorvel Sognet er vidt adspredt, så dog for begge Sognes Ringhed og i Henseende, at der er ikkun få unge Mennesker eller få små Børn, synes nærværende, at det kan være nok i det ene Skolehus af 4 Fag bygget til Degneboligen liggende straks ved Kirken i Hovedsognet. Iblandt de langt fraliggende vare fornemmelig tvende Mænd, nemlig af Ferregård og Diernis, som crelerede, at de ej for Vejens Længde af 1 / 4 Mil om Vinteren lade deres små Børn søge den publique Skole, men vilde, om det dem måtte tillades, holde hver for sig en Informator til deres Børn. (Man ønskede at få en Skoleholder, der siden kunde blive Degn, da ingen (Skoleholder) kan leve formedelst Sognets Ringhed.) I Ferregård findes en gammel Karl ved Navn Niels Lauridsøn, som både kan regne og skrive og har længe læst for Børnene I Vang og Tvorup Sogne er ej noget Skolehus opbygget, eftersom Degneboligen er så fuldkommen stor, at Degnen ej alene kan have sit magelige Husværelse derudi, men endog de Børn, som søger Skolen, har fornøden Plads og Rum, hvorfor det ej er fornødent at besvære de fattige Beboere. Degneboligen består af 11 Fag Hus, derudi er indrettet tvende Stuer med et Køkken og Bryggers, såvelsom og Vinduer på søndre og nørre Side, vel indrettet til Ungdommens Tjeneste befindes Skolehuset, der er ibygget Stedets Degnebolig, i ganske god og forsvarlig Stand. Skolens Inventarium 1758 bestod af 1 Bibel, 1 bibelske Kerne, 2 Bøger, som Mads Badskjær har givet til Skolen, 1 Salmebog og 2 Skamler. Hvad andet, som er fornødent til Skolen såvelsom Skolehuset, holder jeg som Degn her ved Stedet selv vedlige (Daniel Pedersen Mørk) fandtes der i Vang-Tvorup 64 Personer mellem 6 og 15 År. År 1800 var der ca. 60 Børn, men kun 38 søgte Skolen.

9 6. Tilsted omtales et Degneboel, som ligger i Tilsted, og som skylder til Sognedegnen hvert År 1 Lpd. Smør. Dertil haver han af hver Sognemand 2 Skpr. Byg, men intet af de gamle Degnerenter. Ved denne Tid har der altså været en Sognedegn i Tilsted; men da Latinskolen i Thisted blev oprettet 1549, fik Sognet en Løbedegn. Derfor hedder det 1511, at Degnen af Thisted Skole har et Degneboel i Tilsted, samt 5 Mark i Penge og 1 Lam. Indtægterne af Degnekaldet i Tilsted Sogn 1690 opgives af Degnen Fjerritslev således: Offer 4 Mk., St. Hansrente 1 Lpd. Ost, 1 Lpd. Smør. Påskerente 1½ Lpd. Brød, 1½ Ol Æg. Ingen Degnebolig eller Markjord. Kornindkomst 7 Tdr., deraf Pension til Thisted Skole 1½ Td. Den første Degn i Tilsted, man kender Navn på, hed Peder Pedersen Fjerritslev. Han var allerede Degn 1690 og døde Derefter var Degneembedet ubesat i 28 År, og en Latinskolediscipel fra Thisted udførte Degnetjenesten, men 1730 bliver Oluf Pedersen Veye Degn i Tilsted. Hans Hustru hed Kirsten Christensdatter fødtes en Søn Peder, der som Voksen under Navnet Peder Veytorp først var Degn i Sjørring-Thorsted, senere Præst forskellige Steder. I Kirkebogen står der nævnt endnu to Børn, en Datter Anna Katrine, født 1742, og en Datter Anne, født Oluf Veyes Hustru døde den 11te Juli 1765, 48 År gl. Provsten Peder Cortsen i Thisted skriver 1739 i en Indberetning om Veye: I Tilsted er en Sognedegn navnlig Ole Pedersen Veye, der ikke har studeret, men har dog den Grund i sin Kristendom samt Staven og Regnen, at han til Nytte kan undervise de unge på Landet, som han hidtil gjort haver om Vinteren, er et skikkeligt og ædrueligt Menneske og efter mine Tanker ganske bekvem til Skoleholder Embedet tilligemed Degneembedet i dette lidet Sogn. En Indberetning fra Oluf Veye om Embedets Tilstand i Året 1744 gengives her i sin Helhed, da den foruden at give en Prøve på Degnens Skrivemåde tillige giver en hel Del Oplysninger om Degneembedet i Tilsted. Denne Indberetning lyder som følger: 1. Degneboligen. Hvad sig den belanger, da eftersom Tilsted Degnehold siden forrige Sædedegn Peder Fjerritslevs Død 1702, stadig ved en Discipel som Løbedegn af Thisted nu reducerte Latinskole var bleven betjent til 1730, da jeg som Sædedegn igen blev beskikket, så er imidlertid det Hus, som forbemeldte Degn, Peder Fjerritslev i sin Tid havde og beboede, ganske og aldeles bleven øde i Bund og Grund, hvorover der 1731 er igen formedelst liden Sammenskud af Sognemændene, Tillæg af Sognepræsten og Bekostning af mig selv på Loft, Vinduer og Døre besørget et Hus ganske af ny opbygt, bestående af 4 ordentlige Fag og et rummeligt stort eller dobbelt Fag med Udskud over alt mod vestre Side, hvilket ligger på samme Sted, som det forrige har stået nordenfor Kirken 6 Favne langt fra Kirkegårdsdiget, vender i sin Længde Sønder og Nør, er i forsvarlig Stand og således indrettet, at derudi er Bekvemhed til Stue, Køkken, Bagerovn og et lidet Kammer. Ved nørre Ende af samme er 1741 tilbygget 3 Fag til en Skolestue - (hvorudi findes til Inventarium, som altid bliver ved Skolen, en ny Kakkelovn, 1½ Skpd. af Beroms Jernværk med Christiani Sexti Chiffer forpå og et langt Fyrrebord) og et Vognskur til Sognepræstens Heste, mens han Tjeneste i Kirken forretter. 2. Degnekaldets Tillæg. Da hverken jeg eller min Formand i Embedet havde noget Tillæg af Jord før næst foregående År 1743, da Provsten, velærværdige og højlærde Hr. Peder Cortsen købte et Hus, Hartkorn 1 Fdk. 1 Alb., hvilket han af Medynk over mig og mit fattige Levebrød med alt tilhørende henlagde mig og Successorer i Degneog Skoleembedet, uden nogen Landgilde, Ægt og Arbejde, til fri Nytte og Brug. Bemeldte Huses tillagte Jord ligger straks ved Degneboligen, strækker sig i Længden fra Nørre-Stæth ved Kirkeporten lige mod Kirkegårdsdiget langs hen omkring Nordvest Hjørne og om til Sydvest Hjørne deraf, hvor det slipper, og i Bredden tæt fra ommeldte Kirkegårdsdige ud til omkring løbende Vej. Desforuden er indhegnet til bemeldte Degnebolig en Kålhave med en Brønd udi, liggende 3 Favne norden Vognskuret ved Skolestuen. 3. Degnekaldets Besværing. Aalborg Skole 2 Tdr. Byg, Skatter og Tiender, Folke- og Familieskat af 1 Fdk. 1 Alb. Hartkorn. 4. Degnekaldets Indkomst. 8 Tdr. Byg. Af et Boelshus, som ligger til Sognepræstens Embede, til hver St. Hansdag 1 Lpd. Smør. Offer til Højtiderne 6-7 Mk. St. Hansdag 3 Lpd. Ost, Påske 6 Lpd. Brød, 2 Ol Æg. Uvisse Indkomster 4-8 Mk. Det Skolehus, som blev bygget 1741, må imidlertid have været en skrøbelig Bygning, for allerede 1755 beretter Oluf Veje, at Tilsted Skolehus er i en ynkelig Forfatning opgiver Oluf Veye, at Embedets Indtægt er kun 16 Rdl. årlig. Oluf Pedersen Veye må være død eller have frasagt sig Embedet 1779, men da havde han også været Degn i Tilsted i 49 År. Hans Dødsår har jeg ikke kunnet finde i Kirkebogen. Fra var Søren Jensen Yde Degn i Tilsted. Han flyttede så til Stagstrup, hvor han levede til Poul Christensen Bach var Degn fra og blev så Degn i Skjoldborg (se der). Den sidste Degn i Tilsted hed Christen Poulsen. Da han fik sin Afsked, flyttede han til Skjoldborg, hvor han døde 1823 og blev begraven på Tilsted Kirkegård.

10 Han nævnes 1800 som Degn og Skoleholder i Tilsted og var dengang 41 År gl. Hans Indkomster som Degn beregnes og betragtes her som Løn for Skoleholdet, da her ingen Grund er til, da disse Embeder have af Arildstid (været) forenede, (at de skulle) nogentid adskilles. Han er ustuderet, duelig Skoleholder, ej Seminarist, med ca. 30 Børn i Skolen. I hans Embedstid rasede en frygtelig Epidemi i det lille Tilsted Sogn. År 1800 døde 24 Mennesker i Tilsted. Om denne forfærdelige Dødelighed skriver Præsten i Kirkebogen: Af disse 24 blev de 19 voldsomt bortrevne af en Febri putrida malignosa, som grasserede her og nogle flere Steder og med Rette kunde anføres som en Virkning af den idelige Regn i Året 1799 og den derved slet gerådede og slettere indbjergede Afgrøde. Gud velsigne Luft og Føde! Denne Febri putrida malignosa har efter al Sandsynlighed været en ondartet Tyfusfeber. Samme År døde Degnen Bach i Skjoldborg af Tyfus, hvorfor man må antage, at han har hentet Sygdommen i Tilsted. Bach havde jo boet i Tilsted fra l78l-97. Indbyggerantallet i Tilsted ved denne Tid var ca. 200, så hvert tiende Menneske i Sognet er dette skæbnesvangre År død af Tyfus.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg.

Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. Geistligh Jordbogh offuer Hundborrig herrit. Anno 1596. Ved Severin Christensen, Skjoldborg. I sin Beskrivelse over Thy, pag. 60, nævner Forfatteren Knud Ågård, der var Præst i Skjoldborg 1799-1806, en

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Om de gamle Degne samt om Folkeskolens Udvikling og Vilkår i det 18- Åarhundrede. Af Severin Christensen, Skjoldborg.

Om de gamle Degne samt om Folkeskolens Udvikling og Vilkår i det 18- Åarhundrede. Af Severin Christensen, Skjoldborg. Om de gamle Degne samt om Folkeskolens Udvikling og Vilkår i det 18- Åarhundrede. Af Severin Christensen, Skjoldborg. II. Hillerslev Herred. 2. NORS og TVED. 1. Anders Pedersen. Degn 1688-? I Edsbogen

Læs mere

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER "1

1.3. Mette Olesdatter. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter. Eva Kristensen Marts udgave METTE OLESDATTER 1 Mette Olesdatter Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave METTE OLESDATTER "1 METTE OLESDATTER "2 Mette Olesdatter *1789-1880 Mette Olesdatter blev født den 1. november

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt.

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Degnene paa Mors. A. Nørre Herred. 2. FLADE-DRAABY. 6. Jørgen Pedersen Bierring. Degn 1767-98. Det er ofte vanskeligt at faa Rede paa, hvor Degnens Hjemsted har

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795

Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166. 15 Marts 1795 Gislev Kirke 1753-1798, opslag 166 15 Marts 1795 Eodem Die blev Hans Christensens og Giertrud Jens Datters Sön i Giislef forhen hiemmedöbt 19 Febr. og kaldet Xsten (=Christen) i Kirken fremstillet, baaren

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Niels Peder Hansen, 1850-1937

Niels Peder Hansen, 1850-1937 Niels Peder Hansen blev født den 30. september 1950 i Braabye, Vester Broby sogn. Blev døbt i kirken den 10. november 1850. Vester Broby kirke kilde Vester Broby sogn Baaret af Jomfrue Krossing Tj(enende)

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Folketælling Grene 1834

Folketælling Grene 1834 Billund Bye, 1. familie en gård Hans Jessen, 64, g, gårdmand Mette Christensdatter, 56, g, hans kone Hans Nielsen, 24, u, stedsøn, står for gårdens drift Maren Nielsdatter, 31, u, steddatter, forældrene

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923

LØRSTED MØLLE. Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010. Møllegården som den så ud i 1923 Fæstere, ejere og beboere på Lørsted Mølle gennem tiden. Fra ca.: år 1500 til år 2010 Møllegården som den så ud i 1923 Billedet er malet i forbindelse med Mads- og Karen Kirstine Godiksen s Guldbryllup

Læs mere

Om de gamle Degne. Af Severin Christensen Sortfeldt.

Om de gamle Degne. Af Severin Christensen Sortfeldt. Om de gamle Degne. Af Severin Christensen Sortfeldt. IV. Hassing Herred. (Fortsat.) 6. VISBY-HELTBORG. Degnene boede i Visby. 1. Anders Skriver nævnes 1558. Han har intet Degneboel, men har et Kirkeboel

Læs mere

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup

1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup 1 Hans Henrik Wittenkamp Rich og Else Christine Bollerup Hans Henrik Wittenkamp Rich, død 1941 C 528-G 011C, Ringkøbing, Hind Herred, Ringkøbing Amt, døde mandkøn 1941 Nr. 32. Død 1941, 1. november, Ringkøbing,

Læs mere

Folketællinger Brændgaard

Folketællinger Brændgaard Folketællinger 1787 1940: 1770 Jens Eriksen selvejerbonde. 1787- Peder Laursen, 42 år, gift, husbond, selvejerbonde. Kirsten Gregersdatter, 44 år, gift, madmoder. Anne Jensdatter, 21 år, tjenestepige.

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje

Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje Kommentarer til Ole Jørgen Hansens aner i mandlig linje (start med Ole Jørgen Hansen og baglæns i tid ). Forkortelsen AO står for ArkivalierOnline, som november

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed

Aage Rudolf Poulsen. Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed JP 154-0008 Rasmus Pedersen, Bederslev Vi har ikke med sikkerhed kunnet eftervise Rasmus Pedersen, men her er en mulighed Født:????? Død: før 20-4-1749 KB Bederslev er mangelfuld i perioden 1740-1749:

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77

Matr.nr. 11g Middal Årestrupvej 77 Ejendom 16. Middalshus Aarestrupvej 124 Ejer: 1885 Skøde til Maren Nielsen Siig fra Hans Pedersen ejendom 21 til ny ejendom 16. 1888 Jens Nielsen, hendes brorsøn. 1901 F.B. Edvard Siig. 1901 Køber parcel

Læs mere

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt.

Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. Om de gamle Degne. Ved S. C. Sortfeldt. 7. TØDSØ OG EERSLEV. Kirkebogen gaar kun tilbage til 1767, hvorfor der ikke kan faas synderlige Oplysninger om Degnene ad denne Vej. Degneboligens Jord ligger 1690

Læs mere

Om de gamle Degne. Af Severin Christensen, Skjoldborg.

Om de gamle Degne. Af Severin Christensen, Skjoldborg. Om de gamle Degne. Af Severin Christensen, Skjoldborg. III. Vester Han-Herred. 1. ØSLØS-VESLØS og ARUP. 1. Niels Lauridsøn nævnes 1671 som Sognedegn for Vesløs og Arup. Om han tillige har været Degn i

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a

Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a Endelave Stets Maals Bog Begyndt Ao 1695 Stensballegård Godsarkiv Arkiv nr. G 354-10a 27.05.1695 fæst Bendt Pedersen halvparten af den otting jord hans Moder bebor, som hun for ham oplod, skal give deraf

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Generation X Ane nr. 1372/1373

Generation X Ane nr. 1372/1373 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Clemmingsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Clemmingsen & Raabylille -datter Ane nr. 1372/1373 Rasmus Hansen

Læs mere

MADS OLESEN HANSENs børn

MADS OLESEN HANSENs børn MADS OLESEN HANSENs børn Aner Maren Nielsdatter - Maren Olesdatter - Mads Olesen Hansen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS OLESEN HANSENS BØRN "1 Mads Olesen Hansens børn MADS OLESEN HANSENS BØRN

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Gabriel Nielsen, min tipoldefar.

Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen, min tipoldefar. Gabriel Nielsen er født d. 15. februar 1833 i Slippehuset i Næsbyhoved-Broby sogn på Fyn. Forældrene var: Husmand, træskomand og daglejer Niels Gabrielsen 36 år og hustru

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum.

Søren Hartvigsen var ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. 24-03-2007 ANER 1. Søren Hartvigsen, f. 11-08-1881 i Flynder, d. 16-02-1968. Søren Hartvigsen var 1921-1926 ejer af Vandborg Vestergaard efter forinden at have drevet gården Mellem Tang i Gudum. Han blev

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Aner til Arbejdsmand & Fisker Peder Kristian Pedersen

Aner til Arbejdsmand & Fisker Peder Kristian Pedersen 1. generation 1. Arbejdsmand & Fisker Peder Kristian, søn af Fisker Hans Kristian og Else Marie Klit, blev født den 28 Apr. 1881 i Skyum, Sydthy, 1 blev døbt den 1 Maj 1881 i Hjemmet, og døde den 4 Mar.

Læs mere

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914

Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Se kopi af original købekontrakt og skøde 1907 Se kopi af Karen Sofie Hansdatters dødsattest 1914 Nærværende Stykke Stempelpapir til I alt 24 Kroner med paaklæbede Stempelmærker til Taxt 29 Kr. 55 Øre

Læs mere

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt

Bodil Thomasdatter i Tyrsting for lejermål i Hørup i Hatting sogn, udlagde Søren Hansen 1748 12a Døbt 1743 2a Døbt Laurids Sørensen Messing? Hyrde og Anne Hansdatter i Tyrsting - Sidsel nr 1 1743 2a Døbt Christen Nielsen og Birgitte Pedersdatter i Heftholm nu til huse hos Peder Sørensen Snedker i Tyrsting

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke

Helga Poulsens aner. BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke BK 72 og BK 76-1694 Andreas Jensen, Ølstykke kilde "Frederiksborg": 272. Andreas Jensen f. 1694, Udlejre, Døbt 11/02 1694, Ølstykke, Adresse Ølstykke, Stilling Gmd. Egebjerggaard, g. (1) 31/03 1723, i

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Slægt 12. Sortering Gammelgård.

Slægt 12. Sortering Gammelgård. Slægt 12. Sortering Gammelgård. 1702 d. 2 apr. Kjeld Jensens barn i Gamelgård kaldet Jens. F: Niels Sørensens hustru i Ølgod by, Jens Ebbesen i Gammelgård, Rasmus Sørensen af Ølgod by, Jens Ebbesens pige,

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826

Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard skifteprotokol I: 1751-1777 og II: 1777-1826 Stensgaard, under Brahesborg, skifteprotokol I-2, 1751-1777 Uddrag - Drejø skifter Peder Nielsen, gdm, Drejø, 984, 16.12.1763 ~ Maren Hansdatter,

Læs mere

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834.

Optegnelse. på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. Optegnelse på folketallet m.v. i Thurø Sogn under Sunds Herred (eller Birk) i Svendborg Amt, den 18. februar 1834. By eller sted med anførsel Næringsvej, af gårde, huse o. s. v. Navn Alder Ægtestand stilling

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1776 op 192 nr 47 Jens Andersen begravet 13/9 D 13 Sept. Jens Andersen, Gaardmand i Steenlille.

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a.

Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. Kærvej Nr.11. Errindlev. Matr.Nr.7a. (E-E) Jens Jørgensen født 1750 og hustru Bodil Marcusdatter født 1752. 1783 Mandagen den 15 September Trol: By Smed i Errindlev, Jens Jørgensen til Pigen, Bodil Marcus

Læs mere

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835

Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 1 Odense Bispestols gods, skifter 1731-1835 Knud Jeppesen, Snestrup, Pårup, 13-09-1782, I-2 (5) i far Jeppe Olesens gård ~ Dorthe Andersdatter, lavværge skoleholder Christian Seidler, Snestrup Jeppe Knudsen

Læs mere

Efterkommere af Jørgen Jensen Ca

Efterkommere af Jørgen Jensen Ca Efterkommere af Jørgen Jensen Ca. 1606-1679 Efterkommere af Jørgen Jensen 1. Generation 1. Jørgen Jensen, 1, 2, 3, 4, 5, 6 søn af Ukendt og Maren Jensdatter, blev født cirka 1606 i Kallerup, døde i 1679

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Lykke Mathilde Hansen

Lykke Mathilde Hansen Christen Christensen født før kirkebog og begravet uden angivelse af alder KB Stoense 1757-1775, 1762 (opslag 43) Christen Christensen begravet 11/12 D 11 Xber Christen Christensen af Stoense Side 1 af

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter

No. 65 Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter Anne Margrethe Nielsdatter var alenepige indtil sit 49. år, da hun blev gift. Hun havde indtil da været tjenestepige det meste af sit liv og puklet for andre Forældre : nr. 130

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt

Søren Rasmussens hustru Karen Jensdatter og Niels Frandsens hustru Maren Christensdatter begge i Tyrsting for? Døbt 1723 2 Døbt Jens Jensen gårdmand og Anne Christensdatter i Tyrsting - Maren 1723 2 Døbt Niels Sørensen Frandsen husmand og Karen Sørensdatter i Tyrsting - Søren 1723 2 Begravet Rasmus Rasmussen soldat

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse

Generation IX 642/643. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Christen Pedersen Bladt og Marthe Jepsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 8 Kildemateriale 10 Christen Pedersen Bladt & Marthe Jepsdatter Westud

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen]

Forfædre til: Side 1 af 8 Lillian Karen Johansen [Hansen] Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Apr. 28 1933 i Skt. Pauls Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt og døde den Jul. 10 2007 i Lynge Sogn, Allerød. Andre begivenheder i s liv Dåb

Læs mere

Fæste / ejerskab med interessante relationer:

Fæste / ejerskab med interessante relationer: Gårdmandsfamilier på Svinø: Grd. nr.: Mtr. nr.: Gårdens navn: Ved udskiftningen 1802 3: Efter Svinøbogens oversigt over mænd på Svinø: Fæste / ejerskab med interessante relationer: På tidspunktet for Rasmus

Læs mere

No. 26 Søren Dahl Knudsen

No. 26 Søren Dahl Knudsen Søren Dahl Knudsen Forældre: nr. 52 Niels Hansen Knudsen og nr. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Børn: Thora Knudsen, nr. 13 Mette Kirstine Knudsen, Ane Knudsen, Nielsine Knudsen, Elna Sørine Knudsen,

Læs mere

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797

Lunde og Outrup sogne konfirmerede 1777 til 1797 1777 d. 6 apr. Daniel Andersen fra Lundager. Christen Jensen af Husted. Christen Jepsen fra Hølled. Niels Eskesen Kast fra Kastkjær. Jens Michelsen fra Lunde. Christen Lauridsen fra Lunde. 1778 d. 26 apr.

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. JP 50-1731 Lars Hansen, Nørre Åby. Født ca 1731. KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12

Aage Rudolf Poulsen. JP 50-1731 Lars Hansen, Nørre Åby. Født ca 1731. KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12 JP 50-1731 Lars Hansen, Nørre Åby Født ca 1731 KB Nørre Åby (Vends/Odense) 1797 op 36 Lars begravet 16/12 16 Dec Sepul Gaardm: og Enkemand Lars Hansen Bødker af Margaard 66 Aar Side 1 af 16 KB Nørre Åby

Læs mere