Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30"

Transkript

1 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30 Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området Udpegningsgrundlaget Foreløbig trusselsvurdering Søer Vandløb Terrestriske naturtyper Marine områder Arter Modsatrettede interesser Naturforvaltning og pleje Nykonstaterede eller nyindvandrede arter og naturtyper Manglende viden og yderligere vidensbehov Bilag Kildehenvisning...29 Bilag Bilag Bilag

2 2 1. Beskrivelse af området Natura 2000-området omfatter habitatområde 30 og 2 fuglebeskyttelsesområder 14 og 24. (se tabel 1.1). Tabel 1.1. Oversigt over de habitat- og fuglebeskyttelsesområder, der er inkluderet i denne basisanalyse. For hvert område er områdets nummer, navn og areal (i ha) angivet, ligesom NATURA 2000 områdets samlede areal er oplyst. Fuglebeskyttelsesområderne er sammenfaldende med Natura 2000 området. Kilde: Nr. Navn Areal H3 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk F14 Lovns Bredning F24 Hjarbæk Fjord Samlet Natura 2000 område NATURA 2000 områdets samlede areal er ha og består ca ha marint område (fjord), ca ha søer og ha land, vist på fig Habitatområdet strækker sig på tværs af tre tidligere amters grænser (Viborg, Nordjylland og Århus). Området ligger i de nye storkommuner Vesthimmerland, Mariager Fjord, Viborg, Skive og Randers. Den del af habitatområdet, som ligger i det tidligere Nordjyllands Amt, har et samlet areal på ha, hvoraf ha består af fjord og ha af land. På land er ha af arealet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er der 48 ha løvskov og 50 ha nåleskov (kilde: Areal Information systemet, Danmarks Miljøundersøgelser). Resten af landarealet består af agerjord, byer mm. Habitatområdet er af meget stort arealmæssig udstrækning og går helt fra Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord i vest, langs de 4 store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå helt til de store mosearealer ved Øster Bjerregrav og Glenstrup Sø. Udpegningsgrundlaget for området er tilsvarende vidtspændende. Vest for Hjarbæk Fjord, i den vestlige del af habitatområde 30 ligger Ørslevkloster Sø. Søen er som udgangspunkt fersk efter etableringen af dæmningen ved Virksund, men periodisk kraftig vandstuvning pga. vind og ulovlig uddybning af afløbet har nu gjort søen brak. Langs Lovns Bredning findes stenede strande og strandenge samt kystskrænter og sandede bakkepartier med hede og sure overdrev. Lovns halvøen rummer store sammenhængende arealer med enekrat og sure overdrev. De registrerede arealer er stedvis af stor botanisk værdi, men er generelt i dårlig tilstand pga. manglende afgræsning, eutrofiering og deraf følgende tilgroning og forarmning af floraen. For foden af skrænterne ligger der hist og her fine rigkær og kildevæld, samt store strandengsarealer ned mod Limfjorden og Lerkenfeld Å s udløb i fjorden. Den marine del, har gode vadearealer, som fungerer som raste- og fourageringsplads for en lang række vandfugle. Af andre vigtige naturtyper i området bør især fremhæves den prioriterede og i Nordjylland sjældne naturtype tørre overdrev på kalkholdigt sand. Naturtypen er kun kortlagt med to forekomster i det tidligere Nordjyllands Amt. Lovns halvøen er, med et areal på ca. 475 ha, fredet som en rekreativ, landskabs- og udsigtsfredning. Fredningen har via pleje til formål at bevare områdets naturtilstand på fredningstidspunktet. Den nordlige del af Lundø-halvøen er domineret af tørre overdrevslignende arealer under tilgroning. Det allernordligste område er fredet af hensyn til bevarelse af det typiske Limfjordslandskab og sikring af området mod bebyggelse. Lerkenfeld Ådal er reguleret og størstedelen af ådalen er opdyrket og drænet. Ådalen har tidligere været kendt for sin botaniske rigdom, bl.a. er piberensermos og bilag II-arten Gul Stenbræk kendt fra vældengene i Lerkenfeld Ådal (P. Wind 1989). Området udgør derfor et potentielt voksested for Gul Stenbræk og Blank Seglmos, hvor det kunne være aktuelt at eftersøge disse arter. I Lerkenfeld Ådal er der stadig enkelte rigtig flotte kær med en meget varieret flora karakteristisk for naturtyperne rigkær og tidvise våde enge. Hovedparten af disse kær er i dag truet af tilgroning som følge af

3 3 manglende afgræsning/høslæt. Det vurderes dog, at størstedelen af de arealer, der er under tilgroning og til dels udtørring, ved en passende indsats vil kunne udvikle sig til områder med høj biologisk kvalitet Lerkenfeld Ådal er, med et areal på 473 ha (ialt ca. 938 ha), fredet som en landskabs-, historisk og naturvidenskabelig fredning. Fredningen har til formål at bevare tilstanden på fredningstidspunktet. Simested ådal er kendetegnet ved at være smal og især i de nedre dele opdyrket og drænet. I mange af engene er græsningen efterhånden opgivet med det resultat, at tilgroningen med høje urter og krat er i stærk udvikling. Adskillige tidligere habitatnaturtyper er her formentlig groet til og forsvundet. I ådalen findes dog stadig mange lokaliteter med veludviklede naturtyper, bla. rigkær, kilder og hængesække. På ådalsskrænterne og bakke-partier findes sure overdrev og overdrev med ene og hede. Åen og ådalen er fredet fra Sdr. Borup til Ålestrup by. Fredningen sikrer den naturlige dynamik på et langt stræk af åen og hindrer opførelse af bebyggelser og plantning af nåletræer m.v. Skals og Nørre ådale er i stort omfang opdyrkede eller tidligere opdyrkede og veldrænede. I store dele af ådalene er opdyrkningen og afgræsningen dog ophørt. I ådalene findes fortsat nogle meget artsrige ekstremrigkær med forekomst af sjældne plantearter. Dette er de sidste rester af tidligere tiders rigkær, der fandtes vidt udbredt i ådalen, dengang høslet og afgræsning endnu var almindelig praksis. Områderne indeholder desuden en del gamle tørvegravningsarealer, hvoraf nogle er ved at blive overgroet med hængesække. I området omkring Glenstrup Sø, er der stadig enkelte rigtig flotte kær med en meget varieret flora karakteristisk for naturtyperne rigkær. Hovedparten af disse kær er i dag truet af tilgroning som følge af manglende afgræsning/høslæt. Det vurderes dog, at størstedelen af de arealer, der er under tilgroning og til dels udtørring, ved en passende indsats vil kunne udvikle sig til områder med høj biologisk kvalitet. Syd for Læsten findes en afgravet rest af en højmose. Bjerregrav Mose, hvori Skals å har sit udspring er domineret af gamle tørvegrave, moser og ferske enge, hvoraf flertallet er tilgroet med pilekrat. Søerne er alle eutrofe uden specielt veludviklet undervandsflora. Skravad Bæk og Vorning å er begge tilløb til Skals å, og dalbundene har nogenlunde samme karakter som Simested Ådal med mange partier med hængesæk, kildevæld og rigkær. På skrænterne til Skravad bæk findes dels sure overdrev og hede. Et område med særligt mange kildevæld på østsiden af bækken er fredet for at beskytte selve vældområdet og dets helt specielle dyreliv mod tilstandsændringer og opdyrkning. I området med Naundrup Møllebæk findes mange overdrev med sjældne planter. I de fredede områder ved Fussing Sø og i Læsten Bakker er der både artsrige rigkær og overdrev. Øst for Glenstrup Sø findes artsrige ekstremrigkær. I tilknytning til Skalsådalen ligger de to søer Rødsø og Hærup Sø. Sidstnævnte er omgivet af afgræssede og botanisk værdifulde overdrev, væld og rigkær mens Rødsø er mere oplejet og randarealerne er præget af tilgroning med især pil og tagrør. Hærup Sø med omgivelser er fredet pga. dens store landskabelige og rekreative værdi og pga. dens naturvidenskabelige interesse. På skrænter langs tilløbene til Nørreåen findes sure overdrev, men størstedelen af skrænterne mod selve ådalen er dog tilgroet/tilplantet. I Nørreåen findes lokaliteter med sjældne plantearter (bla. Gul Stenbræk). Ø Bakker, der ligger som en ø i ådalen, er en morænebakke med hede. Hedeområdet er ved fredning sikret mod tilplantning, råstofgravning m.v. Nørreåen er recipient for afløbsvandet fra et stort søsystem bestående af Hald Sø, Vedsø, Vintmølle Sø, Viborg Søerne, Loldrup Sø og den genskabte Rødding Sø. I tilknytning til Nørreådalen er en del af Lee skov (Viskum skov) fredet. Fredningen har til formål at bevare en ellesump med to for Nordjylland sjældne vældplanter- (Kranskonval og Elfenbenspadderok).

4 4 Figur Habitatområde 30 og de 2 fuglebeskyttelsesområderf14 og F24 Inden for Natura 2000 området ligger desuden en del større eller mindre arealfredninger af historiske anlæg m.v., der ikke har store naturmæssige betydning for Natura 2000 området. Inden for natura 2000-området findes der en lang række arealer som er beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven (fig. 30.2). 3 kortet viser hvilke arealer der pr var registreret som 3- beskyttede. Det skal bemærkes at 3-registreringen er en vejledende registrering, og at det til enhver tid er de aktuelle forhold som er gældende. Det er den lokale kommune, der har ansvaret for at vedligeholde 3 registreringen. 2. Udpegningsgrundlaget Som det fremgår af tabel 2.1 og 2.2 er habitatområde 30 udpeget af hensyn til 21 habitatnaturtyper og 6 arter. Fuglebeskyttelsesområde 14 er udpeget for 4 fuglearter og område 24 er udpeget for 9 fuglearter, jfr. tabel 2.3. Tabel 2.1. Oversigt over de naturtyper, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af habitatområde 35. Skovnaturtyperne kortlægges af SNS og er ikke inkluderet i denne basisanalyse. (1). Naturtypen er omfattet af NOVANA-programmet. * Prioriteret naturtype. For naturtypen vandløb findes der ikke arealberegninger i og med at bedømmelsesgrundlaget for naturtypen består af en station (punkt på vandløbsstrækningen).1) Regionale overvågningsdata, 2) Data stammer fra rapport nr Miljøtilstanden i vandløbene i Viborg Kommune,.3) Data stammer fra rapport nr Miljøtilstanden i vandløbene i Bjerringbro Kommune, 4) Data stammer fra rapport nr. 98- Miljøtilstanden i vandløbene i Møldrup Kommune, 5) Data stammer fra rapport nr. 97- Miljøtilstanden i vandløbene i Ålestrup Kommune, 6) Data stammer fra rapport nr. 85- Miljøtilstanden i vandløbene i Tjele Kommune, 7) Data stammer fra rapporten Fisk i Skals å systemet udarbejdet for Viborg Amt i 2003, 8) Data stammer fra rapporten Vegetationsundersøgelse i udvalgte vandløb i Viborg Amt- Skals å, Simested å, Mønsted-Jordbro å, Fiskbæk å, Vorning å og Tange å udarbejdet for Viborg Am i, 2003, 9) Data stammer fra udsætningsplanen for Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Nyeste udgave kan findes på 10) Data stammer fra udsætningsplanen for Simested å. Nyeste udgave kan findes på Data 11) stammer fra udsætningsplanen for Skals å. Nyeste udgave kan findes på Data 12) stammer fra vandrammedirektivets basisanalyse del 2 for Viborg, Nordjylland og Ringkøbing amter. 2000, Data 13) stammer fra NOVANA kortlægningen , Data 14) stammer fra kortlægning ud fra luftfotos, Data 15) stammer fra rapporten Fisk, fiskeri og epifauna i Limfjorden ,. DFU rapport , Data 16) stammer fra rapporten Bestanden af blåmuslinger i Limfjorden , DFU rapport , Data 17) stammer fra rapporten Fiskeundersøgelser på lavt vand 2004, Viborg Amt 2004, data 18) stammer fra rapporten Temaredegørele om Hjarbæk Fjord 1996, Viborg Amt Naturtyperne kan ses i kortmaterialet. Nr. Naturtype Forekomster Areal Kilde (ha) 1140 Vadeflade ) 1150* Lagune 1 38,3 1)

5 Bugt )16)17)18) 1210 Strandvold med Ikke kortlagt enårige 1220 Strandvold med Ikke kortlagt flerårige 1230 Kystklint/klippe Ikke kortlagt 1310 Enårig Ikke kortlagt strandengsvegetation 1330 Strandenge (1) ,1 13) 2140* Klithede (1) Ikke fundet 0 13) 3140x3150 Kransnålalgesø x ) Næringsrig sø 3150 Næringsrig sø 5 564,2 1) 3260 Vandløb 173 stationer 173 2)3)4)5)6)7)8)9)10)11)12) 4030 Tør hede (1) ,4 13) 5130 Enekrat 1 1,9 13) 6210 Kalkoverdrev (1) 12 10,3 13) 6230* Surt overdrev (1) ,2 13) 6430 Urtebræmme Ikke kortlagt 7220* Kildevæld (1) 36 22,6 13) 7230 Rigkær (1) ,3 13) 9160 Ege-blandskov Kortlagt af SNS 9190 Stilkege-krat Kortlagt af SNS 91D0 Skovbevokset tørvemose Kortlagt af SNS 91E0 Elle- og Askeskov Kortlagt af SNS Tabel 2.2. Oversigt over de arter, der aktuelt udgør grundlaget for udpegningen af NATURA 2000 områdets internationale naturbeskyttelsesområder. 1) Data stammer fra NOVANA overvågningen ) Data stammer fra NOVANA overvågningen , Data 3) stammer fra NOVANA overvågningen De potentielle levesteder for arterne kan ses i kortmaterialet. Nr. Artsnavn Forekomster/ Areal (ha)/vandløb Kilde bestand (km) 1042 Stor Kærguldsmed 0 0 (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra Ikke kortlagt 170 km vandløb planeri) 1318 Damflagermus (Myotis Delvis ukendt 170 km vandløb + 3) dasycneme) 1250 ha søflade 1355 Odder(Lutra lutra) God 170 km vandløb + 1) 1250 ha søflade 1365 Spættet Sæl (Phoca vitulina) Ikke kortlagt 9300 ha vandflade (Limfjorden) 1528 Gul Stenbræk (Saxifraga hirculus) 4 3 ha 2) I tabel 2.3 er vist udpegningsgrundlaget for de to fuglebeskyttelsesområder tilsammen. Tabel 2.3 Samlet udpegningsgrundlag for de 2 fuglebeskyttelsesområder (Y=udpeget som ynglehabitat for arter, T= udpeget som rastelokalitet for trækfugl). 1) Data stammer fra DOFbasen, 2) Data stammer fra Rapporten Birds of Danisk SPAs trends and occurence. Skov- og Naturstyrelsen 1999, 3) Data stammer fra rapporten Reservatnetværk for trækkende vandfugle. Faglig rapport nr. 490 fra DMU, 2004 Data 4) stammer fra CDrom fra DMUmed baggrundsdata til revision af de danske EF-fublebeskyttelsesområder,,5) Data stammer fra rapporten EF-fuglebskyttelsesområder og Ramsarområder kort og områdebekrivelser fra Skov- og Naturstyrelsen 1995, 6) Data stammer fra rapporten Reservatnetværk for trækkende vandfugle Faglig rapport nr 49 fra DMU, Arternes potentielle levesteder kan ses i kortmaterialet. Nr Artsnavn Forekomst Areal (ha) Kilde

6 Rørdrum (Y) Max ) 1540 Sangsvane (T) Max. ca )3)4) Taffeland (T) Max )4)5) 2030 Troldand (T) Max )4)5) 2180 Hvinand (T) Max )4)5)6) 2210 Tp. Skallesluger (T) Max )4)5) 2230 St. Skallesluger (T) Max )4)5) 4210 Engsnarre (Y) Max ) 4290 Blishøne (T) Max )4)5) 4560 Klyde (T) Max )2) 4850 Hjejle (T) Max ) I 2004 og 2005 er der foretaget en kortlægning af de terrestriske habitatnaturtyper inden for habitatområderne. Desuden er der gennem årene indsamlet en del data om beskyttede naturtyper i forbindelse med administrationen af naturbeskyttelsesloven. Oplysningerne om søer, vandløb og havområder bygger udelukkende på den viden, der er indsamlet gennem årene ved et generelt tilsyn og overvågning, som er udført regionalt og ved det nationale overvågningsprogram. I tabel 2.1 er der vist en oversigt over anvendte data for de enkelte naturtyper. Andet tilgængelige materiale om Natura 2000 området fremgår af litteraturlisten bagest. 3. Foreløbig trusselsvurdering Forekomsten af arter og naturtyper er beskrevet overordnet på baggrund af de tilgængelige data, og der er foretaget en foreløbig vurdering af truslerne mod arterne og naturtyperne i Natura 2000 området. Truslerne omfatter påvirkninger, hvor der er en begrundet mistanke om, at de har en negativ betydning for naturtilstanden. De største trusler er gennemgået nedenfor for hhv. søer, vandløb, terrestriske naturtyper, marine områder og arter. 3.1 Søer I Habitatområde 30 er der 8 større søer. Fem af disse er ferskvandssøer kategoriseret som naturtype 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Glenstrup Sø har både store forekomster af kransnålalger og langskudsplanter, og kategoriseres som en krydsning af naturtyperne 3140 (kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger) og 3150 (næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks). Klejtrup Sø har et dårligt udviklet undervandsplantesamfund. Der er dog fundet både langskudsplanter og kransnålalger, og derfor kategoriseres den også 3140 x Ørslevkloster Sø er en brakvandssø, der kategoriseres som naturtype 1150 (kystlaguner og strandsøer). Søen oplevede en voldsom saltholdighedsstigning i 2005 i forbindelse med en privat uddybning af afløbet. Den er således gået fra at være tilnærmelsesvist fersk til at have en saltholdighed på 8. Det kan ikke udelukkes at søen før saltvandsindtrængningen har været naturtype 3140 (kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger). Tabel Større søer i Habitatområde 30 opgjort efter naturtype, med angivelse af størrelse, gennemsnitlig sommerkoncentration af totalfosfor, samlet dækningsgrad af undervandsvegetation og hyppigst forekommende art af undervandsvegetation (- : Ingen data,? : Ikke opgjort) Naturtype Sø Størrelse (ha) Totalfosfor (mg/l) Samlet dækningsgrad Hyppigst forekommende art 3140 x Klejtrup Sø 134 0,160? Krybende vandkrans 3150 Glenstrup Sø 384 0,073? Chara globularis I alt Rødsø 117 0,

7 Hærup Sø 59,3 0,082? Børstebladet vandaks Fussing Sø 217 0, % Børstebladet vandaks Mølledam 1,9 0, Tapdrup Sø I alt 564,2 Ørslevkloster Sø 38,3 0,104 4 % Chara aspera I alt 38,3 Foreløbig trusselsvurdering I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det for alle særskilt målsatte søer og søer over 5 ha vurderet, hvilke af søerne, der er i risiko for ikke at kunne overholde den i regionplanen fastsatte målsætning i Det er desuden vurderet, hvilke påvirkninger, der kunne være årsag til den manglende målopfyldelse. Vandrammedirektivets riskoanalyse anvendes som foreløbig trusselvurdering for søerne i Natura området. I vandrammedirektiv sammenhæng arbejdes med følgende påvirkningstyper: B = biologisk påvirkning (eks. udsatte karper), FM = fysisk morfologisk påvirkning (sluser og pumpestationer), MFS = miljøfarlige stoffer og N = næringssalte. Ingen af de otte søer i habitatområde 30 forventes at opfylde målsætningen i Årsagen er for stor tilførsel af næringssalte, specielt kvælstof. Ørslevkloster Sø er pt. brak på grund af saltvandsindtrængning fra Hjarbæk Fjord. Tilførslen af salt til søen har en katastrofal effekt på søens plante og dyreliv. Efter en kraftig stigning i saltholdighed er der meget få fisk tilbage i søen, og undervandsplanterne er stort set forsvundet alle sammen. Dette har også negative konsekvenser for odderen. For at genoprette den tidligere ferskvandssø, kan det overvejes at anlægge en klapsluse, der forhindrer saltvandsindtrængning fra fjorden til søen. 3.2 Vandløb I habitatområde 30 findes 173 målsatte vandløb/vandløbsstrækninger. Amterne vurderer, at hovedparten af disse vandløb kan kategoriseres som værende naturtype Vandløb. Amternes data er imidlertid indsamlet i forbindelse med faunaprøvetagning efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks, og er således ofte indsamlet meget tidligt på året i februar og marts måned, hvilket vil sige før en række plantearters vækstsæson. På baggrund af disse data er det derfor ikke muligt, at give en dækkende vurdering af karakteristiske plantearters udbredelse og hyppighed i alle vandløbene. De større vandløbs flora i habitatområdet er godt beskrevet i (11). Alle oplysningerne, som skal benyttes ved udfyldning af Bilag 2 (Vandløbs registreringer) til vejledningen til amterne om udarbejdelse af Natura 2000-basisanalyse, Skov- og Naturstyrelsen, 2005 kan findes i Winbio databasen og i fiskeudsætningsplanerne, som Danmarks Fiskeriundersøgelser har udarbejdet (12,13,14) samt en rapport udarbejdet for Viborg Amt vedr. fisk i Skals å (10). De større vandløb, Skals å og Simested å i habitatområdet har en meget forskelligartet vandplante flora, se (11) for yderligere detaljer. Som i det øvrige land er en stor del af de målsatte vandløb i habitatområdet blevet reguleret gennem tiden. Således kan en række vandløb/vandløbsstrækninger i habitatområdet karakteriseres som kraftigt regulerede vandløb med dårlige fysiske forhold. Men der findes også længere vandløb/vandløbsstrækninger i habitatområdet, som fremstår med en høj grad af selvrestaurering og med meget variable fysiske forhold samt vandløb/vandløbsstrækninger som er naturlige i deres nuværende forløb og fysiske variabilitet.

8 8 Foreløbig trusselsvurdering I Vandrammedirektivets basisanalyse del II er det for alle målsatte vandløb vurderet om hver enkelt vandløb er i risiko for ikke at overholde den i regionplanen fastsatte målsætning i I vandrammedirektivets basisanalyse er det desuden vurderet, hvilke påvirkninger der formentlig er årsag til den manglende målsætningsopfyldelse. Vandrammedirektivets risikoanalyse anvendes som en foreløbig trusselsvurdering for vandløbene i habitatområdet. I vandrammedirektiv sammenhæng arbejdes med følgende trusler B = trusler der kan resultere i en biologisk påvirkning (eks. regulering og tilledning af spildevand), FM = trusler der resultere i en fysisk morfologisk påvirkning, KH = trusler der resulterer i en kvantitativ hydrologisk påvirkning, MFS = miljøfarlige stoffer og sidst N = næringssalte. Hvis et vandløb i vandramme direktivets basisanalyse del 1, er blevet karakteriseret som enten reguleret eller vedligeholdt, så har man vedtaget, at karakteriserer truslerne imod vandløbet som både B, FM og KH i vandramme direktivets basisanalyse del 2. I habitatområde 30 er der i vandramme direktivets basisanalyse del 2 foretaget følgende vurdering af de 173 vandløb/vandløbsstrækninger tilstand pr. 22. december 2015: Tabel I vandramme direktivets basisanalyse del 2 foretaget følgende vurdering af de 8 vandløb/vandløbs-strækninger tilstand pr. 22. december 2015 Antal vandløb/vandløbsstrækninger Kategori Forklaring 11 I a Det er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplan mål nås. 86 I b Tilgængelige data indikerer ikke risiko for at gældende regionplan mål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres. 11 II a Det er muligt, at gældende regionplan ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkeligt sikkert. 49 II b Det er sandsynligt, at gældende regionplan mål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger. 16 II c Der er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplan mål ikke kan nås. I alt 173 Der henvises til vandrammedirektivets basisanalyse del 2 for yderligere detaljer (15). 3.3 Terrestriske naturtyper I forbindelse med kortlægningen af de 12 terrestriske, lysåbne naturtyper i udpegningsgrundlaget er der foretaget en registrering af udbredelsen af en række naturtype-karakteristiske strukturer. Disse strukturer er delt op i negative og positive strukturer. De positive strukturer er til stede i veludviklede og typiske forekomster af naturtypen under mere eller mindre upåvirkede forhold. Tilsvarende vidner de negative strukturer om en stærkt påvirket naturtype. I felten er strukturernes samlede omfang registreret på en tretrins skala: udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Trusselsvurdering

9 9 Tabel giver en oversigt over de enkelte naturtypers fordeling i forhold til deres indhold af positive og negative strukturer. Naturtyper med udbredte positive strukturer og ingen negative strukturer er veludviklede naturtyper, som tilsyneladende ikke er udsat for nævneværdige påvirkninger, mens naturtyper uden positive strukturer og udbredte negative strukturer er dårligt udviklede naturtyper, der antagelig påvirkes kraftigt af en eller flere faktorer, der kan forringe naturtypen. Tabel Fordelingen af negative og positive strukturer i de polygoner, hvor de enkelte naturtyper er registreret. For både negative og positive strukturer er angivet om strukturerne samlet set er udbredte (U), spredte (S) eller ikke tilstede (I). Antallet af registreringer med hver af de 9 kombinationsmuligheder er vægtet for polygonernes arealer. Strukturerne er beskrevet i Fredshavn (2004). Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U U 59,5 15,7 7,1 U 45,6 30,6 0 S 5,2 6,6 0 S 12,4 6,8 4,1 I 0 0 5,8 I 0,2 0, Strandeng Areal: 170, 1 ha 4030 Tør hede Areal: 131,4 ha Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U U 3,8 21,9 0 U 23,2 7,1 0 S 0 48,0 0 S 16,5 7,0 0 I 3,7 22,5 0 I 43,9 2, Kalkoverdrev Areal: 11,9 ha 6230 Surt overdrev Areal: 208,2 ha Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U U 44,1 20,6 3,7 U 51,0 16,9 11, S 2,0 11,3 5,6 I 1,5 26,6 3,4 I 0,9 1, Tidvis våd eng Areal: 13,2 ha 7140 Hængesæk Areal 23,6 ha Strukturer Negative Strukturer Negative Positive I S U Positive I S U U 43,6 24,4 15,6 U S 36,2 15,3 0,9 S I 20,2 6,4 13,8 I Kildevæld Areal: 22,6 ha 7230 Rigkær Areal: ha Af tabel fremgår, at naturtyperne deler sig på forskellig måde mht. fordelingen af positive og negative strukturer. 1330, 4030, 6410 og 7140 har flest positive strukturer og samtidig ingen eller få negative strukturer ha flest positive strukturer og samtidig en del negative strukturer. De øvrige naturtyper i tabel har en mere jævn fordeling af positive og negative strukturer. Eutrofiering Århus Amt har vurderet, hvilken betydning, som belastning med næringsstoffer, har på artssammensætningen, jfr. desuden bilag 1: Kvælstof og fosfor er fra naturens hånd begrænsende næringsstoffer for mange økosystemer. Selv små ekstra tilførsler af næringsstoffer kan føre til ændret artssammensætning, fordi nogle få næringsstofelskende arter er i stand til at udkonkurrere arter, der er tilpasset et lavt niveau af næringsstoffer. Eutrofiering af naturområder kan ske i form af direkte tilførsel af gødning eller en indirekte gødningstilførsel f.eks. i form af kvælstofdeposition fra luften. Eutrofieringen betyder, at store og konkurrencestærke plantearter som f.eks. Stor Nælde bliver begunstiget på bekostning mere lavtvoksende og konkurrencesvage plantearter. Eutrofieringen kan blive så kraftig, at naturtypernes tålegrænse bliver overskredet. Resultatet bliver, at flere af de karakteristiske plantearter forsvinder, og naturtypernes tilstand ændres. Eutrofiering som trussel kan være meget vanskelig at observere ved tilsyn eller registrering.

10 10 Eutrofiering af terrestriske naturarealer kan påvises på flere måde f.eks. ved forekomst af negative strukturer, mange plantearter med god tilpasning til at vokse på næringsrig jordbund eller ved at måle eller modelberegne depositionen af kvælstof fra luften. I bilag 4.1 er der vist forskellige mål for eutrofieringen. Terrestriske naturtyper Hovedparten af de registrerede forekomster af naturtyper i habitatområde 30 er kvælstoffølsomme, det gælder særligt rigkær med en væsentlig forekomst af følsomme højmosearter (7230) samt nedbrudt højmose (7120), der hører til de særligt kvælstoffølsomme naturtyper med tålegrænser på 5-10 kg N/ha/år. Hængesæk (7140) og tør hede (4030) samt sure overdrev (6230), er ligeledes følsomme overfor kvælstofbelastning og har tålegrænser mellem kg /ha/år. Blandt kilderne (7220) ligger tålegrænsen for Paludellavæld i den lave ende af intervallet, dvs. 15 kg N/ha/år. Øvrige rigkær og kildevæld samt kalkoverdrev, kystskrænter og enekrat (7230, 7220, 6210 og 5130) er moderat kvælstoffølsomme med tålegrænser mellem kg N/ha/år. For alle skovtyper på udpegningsgrundlaget er tålegrænsen fastsat til kg N/ha/år, dog kg N/ha/år for skove med mange arter af lav. For artsrige forekomster ligger tålegrænsen i den nedre ende af disse intervaller. Kvælstofnedfaldet (depositionen) på naturområderne ligger mellem 13 og 29 kg N/ha/år alt afhængig af den lokale husdyrtæthed og naturområdernes overfladeruhed. Det ses således, at tålegrænsen mht. kvælstofpåvirkning er overskredet for alle de særligt kvælstoffølsomme naturtyper og for en stor del af de moderat kvælstoffølsomme naturtyper. Selvom lokale kilder spiller en vis rolle for nedfaldes størrelse, vurderes det umiddelbart, at det ikke er lokale enkeltkilder, der i sig selv er hovedbidragyder til kvælstofbelastningen og dermed hovedårsag til eutrofiering og forringet naturkvalitet i habitatområdet. I langt hovedparten af de tilfælde, hvor eutrofiering vurderes at have negativ indflydelse på naturkvaliteten i de terrestriske naturarealer i habitatområdet, er årsagen således luftens generelt forhøjede indhold af kvælstofforbindelser, der overvejende stammer fra husdyrbrug og forbrændingsprocesser. Naturtyper som kildevæld, rigkær og hængesække kan desuden være truet af næringsstofbelastet grundvand og overfladevand. Grundvandet kan indeholde store mængder nitrat og andre næringsstoffer, som kan stamme fra gødskning af landbrugsarealer indenfor kildernes opland. Tilgroning Tilgroning kan vurderes ud fra områdernes udnyttelse til græsning / høslet, vegetationens højde, dækningsgraden af vedplanter og forekomst af negative strukturer, der har relation til tilgroningen. I forbindelse med kortlægningen er behovet for plejeindsats vurderet, jfr Tabel Kategorierne af plejeindsatser Kategorier Indsatsens omfang 1. Ingen indsats nødvendig 2. Mindre indsats i en kortere årrække 3. En større indsats i en kortere årrække 4. Betydelig indsats i en længere årrække 5. Omfattende og langvaring indsats I tabel er opgjort et behov for plejeindgreb, svarende til kategori 3 eller større indsats. Tabel Arealer i de enkelte habitatnaturtyper, hvor der skønnet behov for pleje svarende til kategori 3 eller mere. Antal områder og det samlede areal i ha og % af de kortlagte naturtyper. Naturtype Antal områder Areal (ha) % af samlede areal

11 Der er ved registreringerne vurderet, at 4030 (hede), 6210 (overdrev på kalkholdig bund), 6230 (overdrev på sur bund), 6410 (tidvis våde enge), 7120 (nedbrudt højmose), 7220 (kilder og væld) og 7230 (rigkær) har behov for plejeindsats svarende til kategori 3 eller mere. Det manglende plejebehov underbygges af opgørelser over tilgroning med vedplanter, fig og dækningen af høje urter, jfr. fig Tilgroning med vedplanter 100% 90% 80% 70% Arealandel 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% % 10-25% 1-10% 0% Naturtype Fig Tilgroning med vedplanter Af figur ses blandt andet, at ca. halvdelen af arealet med 4030 (tør hede), 6210 (kalkoverdrev), 6410 (tidvis våde enge) og 7230 (rigkær) har mellem 10 % og 50 % vedplantedækning.

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift

Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Naturplanerne Hvordan vil Naturplanerne påvirke din bedrift Annette Pihl Pedersen LRØ Kort over Natura 2000 områder Forslag til Natura 2000-plan nr 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave 2009-2015

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen

ISBN nr.: 978-87-7091-169-6. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Naturstyrelsen Kolofon Titel: Natura 2000 basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov Natura 2000-område nr. 93 Habitatområde H82 Fuglebeskyttelsesområde F66 Emneord:

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET

BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering AARHUS UNIVERSITET BEVARINGSSTATUS FOR NATURTYPER OG ARTER Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98 2014 AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-214-3. Dato: 18.december 2014. Forsidefoto: Odense Å, genslynget strækning ved Nørre Broby. Fotograf: Rambøll. Kolofon År: 2014 Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203

Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Natura 2000-plan 2010-2015 Knudegrund Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Knudegrund. Natura 2000-område nr. 203 Habitatområde H203 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord.

Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. 1 Kolofon Titel: Udkast til Natura 2000-handleplan for område nr. 14 Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord. Udgiver: Mariagerfjord Kommune Nordre Kajakgade 1 9500 Hobro www.mariagerfjord.dk Frederikshavn

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen.

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-235-8. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Havterner ved Halmø i Sydfynske Øhav. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Sydfynske Øhav Natura 2000-område nr. 127 Habitatområde nr. 111 Fuglebeskyttelsesområde nr. 71 og 72 Emneord: Habitatdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet,

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng.

Etablering af jordvarmeanlæg indebærer, at 1000 m varmeslanger nedgrubbes/nedrilles i have og i beskyttet strandeng. POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK Steen Mogensen Bakkedalvej 10 7790 Thyholm Etablering af jordvarmeanlæg i have og beskyttet natur

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98

Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Natura 2000-plan 2010-2015 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å Natura 2000-område nr. 114 Habitatområde H98 Kolofon Titel: Natura 2000-plan 2010-2015. Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og

Læs mere

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Eivind Johansen og Lene Gerd Sørensen Nordre Strandvej 182 A 3140 Ålsgårde Den 2. oktober 2014 Natur, Miljø og Trafik Dispensation efter naturbeskyttelsesloven 16 Odsherred Kommune har modtaget din ansøgning

Læs mere

Natura 2000-handleplan 2010-2015

Natura 2000-handleplan 2010-2015 Natura 2000-handleplan 2010-2015 Horreby Lyng og Listrup Lyng Natura 2000-område nr. 175 Habitatområde H154 og H252 Titel: Udgivet af: Natura 2000-handleplan. Horreby Lyng og Listrup Lyng. Natura 2000-område

Læs mere

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø

Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Faglig kommentering af konsulentrapport - Anlæg af vådområde Kolind Engsø Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. juni 2014 Thomas Kjær Christensen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Område nr. 189, Ertholmene

Område nr. 189, Ertholmene Idefase vedrørende vand- og naturplaner 2007 Område nr. 189, Ertholmene (EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 79, EF-habitatsområde nr. 210, Ramsarområde nr. 26) Den private forening Christiansøs Naturvidenskabelige

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-017-0. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Strandeng ved Udbyhøj. Fotograf: John Brandbyge Kolofon Titel: Natura 2000-basisanalyse 2016-2021 Revideret udgave Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord Natura 2000-område nr. 14 Habitatområde H14 Fuglebeskyttelsesområde F2 og F15 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013

Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Undersøgelse af ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø ved Bryrup i 2013 Orbicon, oktober 2013 Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Bodil Deen Petersen Telefon 89

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013

Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger

Læs mere

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus.

Urtebræmme. Urtebræmme langs Kastbjerg Å. Foto: Henriette Bjerregaard, Miljøcenter Århus. omfatter fugt- og kvælstofelskende plantesamfund domineret af flerårige urter i bræmmer langs vandløb og i kanten af visse skyggefulde skovbryn. r forekommer ofte på brinkerne langs vandløb, hvor næringsbelastningen

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014

HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk. 22. januar 2014 HALLESØ-VRADS DAMBRUG ApS Halle Søvej 5 Boest, 8766 Nørre Snede Att.: Ove Ahlgreen E-mail: oah@midtjysk-aqua.dk 22. januar 2014 Landzonetilladelse til etablering af 10 stk. dobbelte damme m.v. på matr.

Læs mere

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger

Vedr. høring om ændring af bekendtgørelser om beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer samt beskyttede sten- og jorddiger Anne-Marie Rasmussen Naturbeskyttelseskontoret Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Dato: 13-03-2001 Journ.nr.: 00-112-0012 Ref.: BAA, TNP Tel. dir.: 3395 5790 e-mail dir.: Vedr. høring

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm.

Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Bred vandkalv Dytiscus latissimus og lys skivevandkalv Graphoderus bilineatus i Almindingen, Bornholm. Lars Iversen, stud.scient Philip Francis, biolog Torbenfeldtvej 7, 2. tv. Ancient DNA & Evolution

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9:

Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: BILAG Bilag 1: Vilkårskatalog Bilag 2: Grundlag for vilkår og lovgivning Bilag 3: Beregning af BAT-niveau Bilag 4: Situationsplan over ejendommen Oversigtskort over ejendommens anlæg Afløbsplan (tagvand

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn

BILAG Miljørapport - VVM og MV. Udvidelse af Aalborg Lufthavn ILAG Miljørapport - VVM og MV Udvidelse af Aalborg Lufthavn Aalborg Lufthavn, Januar 2013 ilag til Miljørapport VVM og MV ilag 1. ilag 2. ilag 3. ilag 4. ilag 5. Natura 2000 konsekvensvurdering eregningsforudsætninger

Læs mere

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af ynglende kystfugle i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg Kommune Indhold Indledning.. 2 Knudshovedhalvøen 3 Holckenhavn Nor.. 8 Holckenhavn

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk

Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Naturkvalitetsplan 2013-2030. www.naturogmiljoe.dk Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Naturkvalitetsplan 2013-2030 www.naturogmiljoe.dk 2 n a t u r k v a l i t e t s p l a n Indholdsfortegnelse Kap. 1 Indledning... 4 1.1 Naturens aktuelle tilstand

Læs mere

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11

TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 TILSTANDSVURDERING AF HABITATNATURTYPER 2010-11 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 39 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning

Overdrevsprojektet genskabelse af overdrev i Danmark Et LIFE Nature projekt 2004-2008. Indledning Indledning Overdrev er en af de mest artsrige naturtyper i Danmark. Man kan indenfor én kvadratmeter finde helt op til 50 forskellige plantearter, og en stor del af de danske insekter er knyttet til denne

Læs mere

Natur og miljø i højsædet

Natur og miljø i højsædet Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen

Læs mere

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder

BILAG. 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed. 12. Grundvand 1 13. Grundvand 2 14. Kultur og fortidsminder BILAG 1. Oversigtsplan 2. Oversigtsplan 2, beliggenhed 3. Afløbsplan 4. Grundplan, kostald 5. Arealer, transportruter med husdyrgødning 6. Oversigt over Naturgruppens naturpunkter 7. BAT-niveau 8. Udtalelse

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder

Spildevand. Dræn og vandløb. Ænder Løsninger til vandmiljøet Normalt er det for megen næring, der er årsag til et dårligt vandmiljø med mange alger, mudder og iltsvind. Næringsstoffer kommer fra spildevand, drænvand, vand fra grøfter, ænder

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54

Notat. 22. dec. 2010 Projekt: 40.4514.54 Notat Konsekvensvurdering af spild fra Ålborg Havn til Limfjorden i forhold til EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og 2, Ramsarområde nr. 7 og Habitatområde nr. 14 og 15 samt Limfjordens øvrige naturområder

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev

AREALGODKENDELSE. Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev AREALGODKENDELSE Lørstedvej 22, 9690 Fjerritslev Godkendelsesdato / offentliggørelse: 28/5 2010 / 1/6 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering af miljøbelastningen...

Læs mere

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855

Plejeplan for Ellingebjerg i. Odsherred Kommune. Benjamin Dyre. Odsherred Kommune. Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 2015 Plejeplan for Ellingebjerg i Odsherred Kommune Benjamin Dyre Odsherred Kommune Juli 2015 J.nr. 306-2013-11855 Indhold Indledning... 3 Formål... 4 Beskrivelse af Ellingebjerg... 4 Juridiske forhold...

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere

Beskyttelse og benyttelse af natur. - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Beskyttelse og benyttelse af natur - nyttig viden for lodsejere Teksten er udarbejdet af det nordsjællandske, kommunale miljøsamarbejde Milsam

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Temadag om vand og natur. Forår 2007

Temadag om vand og natur. Forår 2007 Temadag om vand og natur Forår 2007 Vær med fra starten I Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar

AREALGODKENDELSE GODKENDELSE. Lundbakvej 72, 9490 Pandrup. Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar AREALGODKENDELSE GODKENDELSE Lundbakvej 72, 9490 Pandrup Godkendelsesdato / offentliggørelse: 19. Februar F 2010 / 23. Februar 2010 Indholdsfortegnelse: Vilkår... 3 Projektbeskrivelse... 5 Kommunens vurdering

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor).

At styrke naturgrundlaget i området med fokus på vådområder (vandløb, vandhuller, søer, enge, moser, nor). Indsatsområdets navn: Vandløb, vandhuller, søer, ferske enge, moser og nor. NB: I hvert enkelt felt herunder er der plads til al den tekst, du ønsker. Feltet vokser i takt med, at du skriver! Kort/billede

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart

Læs mere

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk

Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Vanas Aps v/ Thomas Møller Rugkrogvej 17 4250 Fuglebjerg Sendt til:tm@vanas.dk Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø

Naturkvalitetsplan 2009. Natur, teknik og miljø Naturkvalitetsplan 2009 Natur, teknik og miljø Indhold Hvorfor en naturkvalitetsplan? 4 Lovområder og internationale forpligtelser 8 Naturen i Syddjurs Kommune 12 Naturområdernes værdisætning 18 Naturområdernes

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard

Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser i Rebild Kommune i 2012 Skrevet af: Rune Sø Neergaard Rebild Kommune Administrationsbygningen i Nørager Center Natur og Miljø Att: John Mønsted / Susanne GregersenKeld Andersen 10. januar 2013 J. nr. LIFE02/ef.: LCA Titel: Afrapportering af vandhulsundersøgelser

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere

Beskyttelse af natur og landskab. et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Beskyttelse af natur og landskab et overblik for lodsejere Udgiver: Miljøsamarbejdet Milsam, marts 2009. En fælleskommunal folder, udarbejdet

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER

ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER ANALYSE AF BEHOVET FOR GRÆSNING OG HØSLÆT PÅ BESKYTTEDE NATURAREALER Areal, biomasse og antal græsningsdyr Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 13 2012 AU AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk

Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk BALD EJENDOMME ApS Dato: 22. juli 2014 Baldersbuen 14 Sagsb.: Lov 2640 Hedehusene Sagsnr.: 14/31578 Dir. tlf.: 72 36 41 50 Att. Søren Perby E-mail: landzone@holb.dk AFSLAG og PÅBUD Fritidshytte opført

Læs mere