september 2016 STRATEGISKE LANDSKABER - RÅOPSAMLING PÅ TEMADAG

Transkript

1 september 2016 STRATEGISKE LANDSKABER - RÅOPSAMLING PÅ TEMADAG

2 1 DISKUSSIONSRUNDE 1: MULTIFUNKTIONALITET ELLER PRIORITERING Grp. 1: Eksempel Vadehavet: Græsning øger naturkvalitet og lokale producerer vadehavsprodukter - kreatur og får til afgræsning - landmænd får tilskud til nationalparkprodukter - fordi der ikke er næring nok i græsset uden tilskudsfoder. Kun galloway og fx kan få tilvækst - men ikke vores egen kvægtyper - Er nu med i et SEGES, Skejby - projekt. Parken må ikke drifte selv - Det er lokale bønder der skal byde ind på græsningsarealerne. Har græsningslaug i nogle dele af parken, og folk har en tilknytning til køer. Begrænsninger/Udfordringer Lokale holdninger og vaner Landbruget og Ribemarskprojektet - et eksempel på at landbrug og naturfolk arbejder sammen. Nationalparken (Tønder-Esbjerg-Varde-Fanø Kommuner) - en dialog platform for udvikling løbende samarbejde med landbruget, parken, turisme, naturfolk, UNESCO og mange forskellige andre organisationer - der drøftes hvad de kan samarbejde om?! Grp. 2: Svært at skabe multifunktionalitet i værdifuld natur, som er omfattet af naturbeskyttelseslov mv. Kan der mon skabes en form for fleksibilitet i fht beskyttelsen/den statslige interesse i kraft af en særlig lokal forståelse? Oplevelsesværdi kan bekostes af multifunktionalitet. Landskabsanalysen kan være et redskab til at understøtte eller sikre oplevelsesværdien Grp. 3: Bevaring af landskabet hvilket landskab og fra hvilken tid? Måske vil vores børn ikke opleve vindmøller som et forstyrrende element? Guldalderlandskabet er også et kulturlandskab. 1

3 Vi må forholde os til det landskabssyn vi har! Lovgivningen afspejler de udfordringer der har været ikke dem der er nu eller i fremtiden. Vi er hele tiden 8-10 år bagefter. Hvilke værktøjer skulle vi have haft til at håndtere hektar solcelleanlæg? Grp. 4: Landbruget er en stor spiller Oplevelser i landbruget, bedriftsbesøg Buffer om større byer, hvor friluftsliv prioriteres Adgangen til natur/landskabet Ejerforhold/jagt skaber konflikt Stort tryk på de stier, der er anlagt vil flere stier lette trykket? Løst gående hunde Dårlige historier Brugergruppen køber sig adgang Allemands retten hvordan løses konflikter? Finde modeller for betaling Aftaler kan opsiges Hvem har ansvaret? Eventpræget fremmedgjorte over for natur/ Skarpt skel mellem land og by Hvad genererer turisme af indtægter? Synergier: Vindmøller/landbrug/andre erhverv måske turismeerhverv Skamlingsbanken: mange brugerinteresser/bynært Kongeåen: Vandresti/landbrug/jagt (Kongeå-geder, Kongeå-kylling, Kongeå-ost) 2

4 Grp 4 - Hvor er der synergier, og hvor er der begrænsninger. - Erfaringer med multifunktionel arealanvendelse. - Svært at få indpasset noget i det højt intensiverede landbrug f.eks. økolandsbyer, økologiske frugtavlere o.lign. Lovgivningen følger ikke med. - Landmænd bedre til at udnytte deres ejendom ifht at udnytte dele af deres ejendom til feks energiafgrøder. Vejen kommune sti langs Kongeåen. - Økolandsby i Sønderborg trange kår ifht hvad Erhvervsstyrelsen vil være med til. Nye udflytninger med store fritgående kyllinge produktioner - eksempel med 18 ha popler i omdrift. Ændrer landskabet multifunktionelt ifht til at det både er biomasse og til kyllingerne. - Bliver landbrugene så store, at de bedre kan afse svært dyrkelige arealer til mere ekstensiv anvendelse og dermed mulighed for multifunktionel anvendelse. - Nogle landsbyer har potentiale til at kunne blive attraktive bosætningsenklaver men det kræver at det intensive landbrug giver mere plads til den type landskab der måtte efterspørges tæt på bebyggelsen. - Holdningsændring til i landbruget skal ske i uddannelserne. - Hvilke værdier/potentialer skal vi værne om/styrke? - Værne om de oprindelige strukturer i landskabet. Opmærksom på det når man skal arbejde med multifunktionalitet. 2 DISKUSSIONSRUNDE 2: PRIORITERINGEN IND I ADMINISTRATIONSGRUNDLAGET Grp 1: Vi mangler en regional plan for det fysiske - nu er det erhvervsrettet. Kan man ikke bruge turismemidler fra regionen til fysisk planlægning? 3

5 Hvis man går sammen fra forskellige erhverv og brancher - tænke andre erhverv ind i det - for at få adgang til midler - søg store projekter, der er bredt funderet (det gjorde man til verdensarv Vadehavet) Naturpark Lillebælt (Friluftsliv) (Peter) Kolding-Fredericia og Middelfart - Marinpark 10 kriterier, form for samarbejde, del af kommuneplanen, Helhedsorienteret strategi. Generelt problem med at udviklingsinitiativer ikke når hen til den fysiske planlægning: Hvad kan vi gøre? Fx en tværfaglig gruppe på tværs af den kommunale organisation. Finansiering af udvikling i DK går gennem private fonde og EU - det ville være godt med nogle statslige/forskningsbaserede Grp 2: Landskabet forandrer sig. Der kan være udfordringer i at arbejde med de gamle udpegninger fra amtet. Måske kender man ikke udpegningsgrundlaget særlig godt eller måske har landskabet ændret sig. Strategier er fint, men hvordan realiserer man dem i praksis? Fx strategi for typer af jordbrug hvordan regulerer man det? Husdyrbrug er under husdyrloven, men planteavlere er der ikke samme hjeml til at stille krav til ifht store bygninger. Amtets udpegninger tegnet med en tusch og senere digitaliseret, unøjagtigheden er et argument for at kunne dispensere. Er det bedre at bruge ressourcerne på de konkrete, udfordrende sager end på en hel landskabsanalyse? Jane fra Sønderborg bruger analysen meget og er glad for den. Kan se at der er mindre tidsforbrug på sagerne nu end tidligere, bl.a. fordi man kan hente mange formuleringer og argumentation fra beskrivelserne. Det er fint at have ord på HVAD det lokale landskab er følsomt overfor. Derfor er det også et redskab til at kunne sige ja til nogle ting. Grp 3: Mangler konkret oplysninger om landskaberne. Hvordan får man landskabet ind i planlægningen? Implementering? Internt 4

6 Eksternt Inddragelse Prioritering er svær politisk, mange går i stå inden strategien Skal kommunerne være på forkant? Hvor er bevisener for, at natur og landskab er værdiskabende? Hvad vil vi som kommune? Ressourcer? Grp. 4 Prioriteringen hvor og hvordan indarbejdes prioriteringerne På enkeltsagsniveau er grundlaget stærkt: Vi skal kunne trække en tråd direkte fra retningslinjen til analysen (begrundelsen). Varde kommune har fokus på naturtyperne og de er indarbejdet i kommuneplanen. På regionalt plan: hvad kan vi satse på f.eks nordisk kyst turisme vesterhav, vadehav, fjord, bælt, nord og vig.. de store fortællelandskaber f.eks i Sønderborg, en Kongeåsti, Bramming-Grindsted sporet? Cykelturisme. Vandreruter. 5