Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi

Transkript

1 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 1 - Side -1 af 16 (forslag) Nr. 1: Trafikplan for hovedstadsregionen Initiativet skal bidrage til at give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og som samtidigt medvirker til at reducere den stigende trængsel. I dag har vi ikke en samlet trafikplan, og vi mangler overblikket i forhold til investeringer på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. Både borgere, studerende og virksomheder er afhængige af en velfungerende og veludbygget infrastruktur. Mulige elementer i initiativet: Følgende KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden initiativer tænkes at indgå: Det fælles arbejde om infrastrukturinvesteringer, herunder prioritering af projekter og strategier for at reducere trængsel (2016) Udpege yderligere mobilitetstiltag og strategier som medvirker til at skabe sammenhæng. dels i hovedstadsregionen, dels i den danske del af Greater Copenhagen. Følgende ReVUS initiativer tænkes at indgå: Samle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner og trafikoperatører for sammen at udarbejde en mobilitetsplan for hele den funktionelle metropolregion Fastsætte ambitiøse mål for at nedbringe rejsetiden for udvalgte prioriterede strækninger i regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten ved nem og effektiv mobilitet Realisere større projekter og initiativer, som for eksempel øget kapacitet på Kystbanen Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at undersøge, hvordan Hvidovre Hospital kan kobles på et højklasset kollektiv trafiksystem. Initiativet bygger videre på: Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger KKR Hovedstaden om prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen ReVUS: Fyrtårnsprojektet om Transport for Copenhagen Statslig planlægning og mulige projekter som fx en havnetunnel og motorvejsudbygninger. Igangværende mobilitetstiltag som fx ReVUSprojektet om grøn mobilitet Den igangværende regionale analyse om Fremtidens Transportbehov i samarbejde med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. Forventede effekter: I 2018 har kommunerne og regionen en fælles plan og de fælles prioriteringer besluttet i 2016, som man kan forhandle med regering og Folketing om. På sigt reduceres trængsel på vejene og banekapaciteten øges. Nøgletal: Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 18 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 4 mia. kr., eller at ca trafikanter sidder i kø året rundt. I 2025 skal den kollektive trafik håndtere 15 pct. flere ture end i dag, svarende til ekstra ture dagligt. Deltagende parter: KKR Hovedstaden, kommuner, statslige myndigheder, trafikselskaber, erhvervslivet og andre relevante aktører. Kontakt: Pia Nielsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , pia.nielsen.06@regionh.dk Birgit Elise Petersen, chefkonsulent, Enheden for Mobilitet, Klima & Ressourcer, tlf , birgit.elise.petersen@regionh.dk 1

2 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale Fyrtårnsprojekt vækst- og udviklingsstrategi (forslag) Bilag 1 - Side -2 af 16 Nr. 2: Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Initiativet skal bidrage til, at virksomheder i Region Hovedstaden er rustet til fremtidens udfordringer og kan fastholde produktion og fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere og livskvalitet. Region Hovedstadens vækstbarometer viser, at næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og højtuddannede, og der er derfor behov for et øget fokus på opkvalificering og efteruddannelse målrettet vækstkritiske kompetencer. Initiativet har fokus på målrettet opkvalificering og efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov og efterspørgsel på kompetencer blandt den etablerede arbejdsstyrke af herboende medarbejdere og ledige. Udfordringer med rekruttering hæmmer væksten, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Der er samtidig mange borgere, der står uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Det kræver bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses og erhvervsområdet og en tættere koordinering af den service de forskellige aktører tilbyder virksomhederne, så der bliver en styrket virksomhedsservice. Mulige elementer i initiativet: En styrket virksomhedsservice gennem bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses og erhvervsområdet. Det kan også være inden for et større geografisk område i Greater Copenhagen og på tværs af kommuner og regioner. Mere strategisk kompetenceudvikling og opkvalificering af både ledige og medarbejdere. Bedre match mellem ledige potentielle medarbejdere og virksomheder. Mange borgere står uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Fokus på potentialet blandt nyakomne flygtninge og udvikling af fx brancherettede samt alternative opkvalificeringsforløb, hvis det kan hjælpe til et bedre match og muligheder for job. Fokus på vækstkritiske kompetencer i uddannelserne. Fokus på at løfte de svageste borgere, så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Forventede effekter: Styrket virksomhedsservice virksomhederne oplever en mere koordineret opsøgende indsats fra aktører inden for uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Virksomhederne oplever, at opkvalificering af deres medarbejdere er rettet mod virksomhedernes konkrete behov. Styrket rekrutteringsgrundlag for virksomhederne ift. vækstkritiske kompetencer. Færre virksomheder oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Bedre sammenhæng og koordinering mellem uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Nøgletal: 46 % af virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft (Vækstbarometret). Erhvervsservice, bygge og anlæg samt industrien oplever de største rekrutteringsudfordringer (vækstbarometret). Der er ca fuldtidsledige i alderen 16 år og derover i Region Hovedstaden (Danmarks Statistik 2016). Initiativet bygger videre på: ReVus: Fyrtårnsprojektet Faglært til Vækst. ReVus: Efterspørgselsstyret Efteruddannelse af Voksne. KKR Hovedstadens anbefalinger for tværkommunalt samarbejde. De tværkommunale rekrutteringsservices. Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og RAR Hovedstaden. Kommunerne har som led i Vækstforums kommende behandling af vækstpartnerskabsaftalen foreslået to konkrete indsatser mht. rekruttering til hospitalsbyggeriet i Nordsjælland og fokus på at udvide rekrutteringsservicernes fokusområder til endnu flere vækstkritiske områder. Fyrtårnsprojektet kan tilpasses dette i tråd med Vækstforums behandling af vækstpartnerskabsaftalen. Deltagende parter: Kommuner Uddannelsesinstitutioner Virksomheder Erhvervsfremmeaktører Kontakt: Mads Monrad Hansen, Enhedschef i Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden, mail: mads.monrad.hansen@regionh.dk, tlf.:

3 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 1 - Side -3 af 16 (forslag) Nr. 3 Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Udvikling af Greater Copenhagen til et attraktivt internationalt hub for viden er en af visionerne for Greater Copenhagensamarbejdet, og tiltrækning af højtuddannede udenlandske medarbejdere er derfor højt prioriteret i ReVUS. Udenlandsk talent skaber øget produktivitet og innovation i vores virksomheder, åbner for nye eksportmuligheder samt bidrager væsentligt til statskassen. Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. Det svarer til, hvad der produceres på lidt over to gennemsnitlige arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer, at de danske virksomheder i de kommende år vil opleve stigende vanskeligheder med at besætte stillinger, der kræver naturvidenskabelige kompetencer. I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. På trods af at Greater Copenhagen kan tilbyde aktiver som most liveable city og en god work-life-balance, finder for få udenlandske talenter vej hertil. Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer, og både Berlin, Stockholm, Oslo og Amsterdam er mere populære end København. Samtidigt forlader udenlandske talenter Greater Copenhagen for hurtigt. Barriererne er bl.a. Greater Copenhagens manglende synlighed i udlandet, mangel på boliger, for få internationale skoler og daginstitutioner og problemer med sprog og kultur. Arbejdet adskiller sig således fra initiativer rettet mod at øge udbuddet af dansk arbejdskraft ved at være fokuseret på synlighed i udlandet og håndtering af barrierer, der møder udenlandsk og ikke dansk arbejdskraft, fx formalia, bolig- og uddannelsesmuligheder ved ankomst til landet og de særlige udfordringer ift. at blive en del af en ny kultur/nyt sprog. Derfor er der fremadrettet behov for en mere koordineret og geografisk bredt forankret indsats for at tiltrække, modtage og fastholde internationalt talent, der involverer et bredt udsnit af kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen. Kommunale, regionale og private aktører skal i fællesskab sikre, at karrieremuligheder bakkes op af en smidig ankomstpakke, der gør det nemt at etablere sig med familie i metropolen. Det er ofte vanskeligt at falde til, og der er behov for en større indsats for at sikre, at metropolen både kan tilbyde et karriereforløb og et attraktivt sted at bo, gå i skole og tilbringe sin fritid i. Mulige elementer i initiativet: Tiltrækning Tiltrækningsindsatsen kræver et tæt samspil med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den allerede eksisterende markedsføringsindsats som bl.a. udføres af Copenhagen Capacity, kan fx styrkes ved: - Tiltrækningsfremstød på udenlandske topuniversiteter, der promoverer konkrete jobtilbud og introducerer de bredere karrieremuligheder, erhvervsstyrker og arbejdskultur i Greater Copenhagen. Kampagnernes bagland er store og mindre virksomheder samt offentlige aktører i metropolens geografi. - Online branding kampagner rettet mod udvalgte talentmålgrupper (fx IT, ingeniører, naturvidenskab). - Etablere et dansk virksomhedsnetværk om en online-portal: fokus på aktuelle jobåbninger i hele metropolen. - Samle lokalt erhvervsliv omkring en fælles fortælling om Greater Copenhagen som karrieredestination. - Etablere et ambassadør-netværk af erfarne expats, der har været her i Greater Copenhagen i en årrække. Modtagelse: Der skal sikres fælles modtagelsespakke på tværs af alle kommuner, hvor ambitionen er, at internationale talenter modtager samme service uafhængigt af deres bopæl/arbejdsplads. Nøgletal: Kompetencekløften på det danske arbejdsmarked intensiveres. I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Talenterne er en god forretning. Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. Image ude i verden halter. Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer, og Berlin, Stockholm, Oslo og Amsterdam er mere populære end København. Flere udenlandske studerende skal blive i Danmark i job efter studierne. 56 pct. er fortsat i Danmark et år efter endt studie. Deltagende parter: En relevant gruppe af aktører fra den kreds, der allerede samarbejder om den regionale strategi for udenlandsk talent. Det er bl.a. Copenhagen Capacity, kommuner, erhvervskontorer, International House, universiteter og virksomheder. Fastholdelse: - Regional boligportal for internationalt talent. Kommunerne i Greater Copenhagen kan i fællesskab løse boligudfordringen for internationale borgere. - Internationale skoletilbud. - Internationale dagtilbud. - Spouse-programmer på tværs af kommunegrænser. - Forenkling og lettelse af bureaukratiske processer. 3

4 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -4 af 16 - Sikre deltagelse af flere SMVer i fastholdelsesindsatsen med fokus på mindre eksporterende virksomheder; Professionel hjælp til at komme i gang med international rekruttering. - Tilbud til internationale studerende om rundture på virksomheder eller virksomhedsmesser. - Sociale og kulturelle tilbud fx overblik over kulturtilbud og kurser om dansk arbejdskultur og fritidsliv, online social platform for expats eller brobyggeraktiviteter så som Dine with a Dane og mentorordninger. Initiativet bygger videre på: - Talentsporet i Copenhagen Capacity, der årligt modtager 6-7 mio. kr. fra Region Hovedstaden. - EU-strukturfonds-projektet Vækst gennem internationale højtuddannede, der drives af Copenhagen Capacity og samler aktører på tværs af den danske talenttiltrækningsindsats; International House, DI/virksomheder, Erhvervsstyrelsen, SIRI, alle 8 danske universiteter mv. - International House, der tilbyder en række services til internationale borgere i Københavns Kommune. International House et er offentligt-privat samarbejde mellem bl.a. COWI, Dansk Erhverv, DI, Falck, Københavns Universitet, Lundbeck, og Udenrigsministeriet. - The International Citizen Service, der tilbyder basal borgerservice til udenlandske borgere i 31 kommuner (Greater Copenhagen satsning). - Væksthus Hovedstaden, der aktivt arbejder med international rekruttering til eksporterende SMVer fx gennem Vækst Gennem Internationalisering programmet. Kontakt: Carsten Krabbe, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf.: , carsten.krabbe@regionh.dk

5 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 1 - Side -5 af 16 (forslag) Nr. 4: Sund Vækst via banebrydende teknologier en langsigtsinvestering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedssystem, med patient- og borgerforløb på tværs af hospitaler og kommuner mm. Stærke, internationale life science virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser. Universiteter, som med viden i verdensklasse, bidrager til udvikling af nye behandlinger og sundhedsløsninger. Styrkepositionen bygger på en tradition for tillidsbaserede samarbejder mellem disse parter - det offentlige sundhedssystem, virksomheder og videninstitutioner. En tillid, der giver en unik ramme for at udvikle de behandlingstilbud og teknologiske løsninger, der er brug for i fremtiden. Det offentlige sundhedssystem er under pres for at levere stadigt bedre og mere avancerede ydelser, da den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og flere kronikere betyder, at der er en øget andel af befolkningen, der har behov for sundhedsydelser på tværs af hospitaler og kommuner. Denne udvikling er samtidig et udtryk for, at vores sundhedssystem kan blive vanskeligt at finansiere på sigt. Dette kan dog imødekommes, hvis det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at udvikle og ibrugtage teknologiske løsninger, der kan skabe værdi for både patienter og borgere på tværs af sundhedssystemet. De teknologiske løsninger, skal ikke kun forbedre, men også omforme vores behandlings- og plejetilbud, sådan at kvaliteten af sundhedsydelserne fastholdes, uden at udgifterne stiger tilsvarende. Derfor er der brug for, at hospitaler og kommuner i Greater Copenhagen sammen sætter mål for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt, så sundhedsydelserne på tværs af sektorerne understøttes bedst muligt. Et fyrtårnsprojekt, hvor ambitioner om at understøtte og ibrugtage teknologiudvikling på det korte sigt, betyder banebrydende teknologier og dermed sund vækst og bedre behandlinger samt mere selvhjulpne og tilfredse borgere på det lange sigt. Kernen i en indsats bør være de teknologier og satsninger, der sætter rammen allerede i dag i Greater Copenhagen. Sundhedsplatformen bliver udrullet i de kommende år, hvilket giver helt nye muligheder for at udvikle sundheds-it løsninger både regionalt og kommunalt. Kognitiv Computing (en form for hjælpe-intelligens, som kan hjælpe ved behandlingen af patienter og borgere ved at kunne trække på store mængder information om, hvad der har virket bedst i lignende forløb) udvikler sig ligeledes voldsomt disse år. Hvis vi forstår at udnytte disse muligheder, vil det betyde helt nye rammer for sundhedssystemet f.eks. ved at indsamle og anvende data på tværs af sektorgrænser og organisatoriske søjler. Telemedicinske løsninger og hjemmebehandlinger er i kraftig udvikling i takt med de teknologiske muligheder, hvilket ligeledes betyder helt nye og bedre behandlingstilbud både i kommune og i region. Byggeriet af det nye Steno Diabetes Center Copenhagen skaber i særdeleshed en grobund for en helhedsorienteret og tværsektoriel udvikling af behandlingerne for diabetespatienter. Indsatsen bør desuden tænkes ind i regeringens vækstteam for life science, hvor udgangspunktet ligeledes er, at life science virksomheder i årene fremover i samarbejde med vores behandlingssystem kan bedrive klinisk forskning og udvikling, der giver patienterne endnu bedre behandlingsmuligheder. Mulige elementer i initiativet: Samle kommuner, erhvervsliv, videninstitutioner og regionen om at afprøve eksisterende kognitive teknologier samt udvikle nye målrettet en tværsektoriel udfordring. Indgå et større strategisk offentligt og privat innovationssamarbejde med en større IT-virksomhed og videninstitutioner om konkrete ITudviklingsprojekter og styrkelse af Greater Copenhagens økosystem inden for uddannelse, forskning og iværksætteri. Styrke udviklingen af en service og logistik-løsning inden for telemedicin. Afprøve og videreudvikle telemedicinske løsninger med markant potentiale. Initiativet bygger videre på: Forskningsmiljøerne inden for kognitive computingteknologier Udrulning af Sundhedsplatformen Steno Diabetes Center Copenhagen Forventede effekter: Nøgletal: I 2018 har kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og regionen identificeret use cases inden for kognitiv computing samt lagt en plan for en etablering af et bæredygtigt økosystem inden for sundheds-it. [Udbygges senere] Deltagende parter: Videninstitutioner, erhvervslivet, kommuner, statslige myndigheder og andre relevante aktører. 5

6 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -6 af 16 En Indgang til pharma og medico ReVUS, under Sund Vækst og Smart Vækst: a. Videreudvikle Copenhagen Science Region som international knudepunkt for internationale investeringer b. Udvikle og udrulle telemedicinske løsninger c. Videreudvikle Copenhagen Health Innovation for at geare iværksætteri og præ- og postgraduate uddannelser. Nationale strategi for Telemedicin Kontakt: Jesper Allerup, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , jesper.allerup@regionh.dk

7 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 1 - Side -7 af 16 (forslag) Nr. 5: Living Lab for klimatilpasning Klimatilpasning rummer et stort GRØNT og SMART vækstpotentiale. Et Living Lab for klimatilpasning i Greater Copenhagen under navnet CALL Cph (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) vil skabe en regional platform, der kan sikre øget investeringer, arbejdspladser og eksport af systemløsninger indenfor klimatilpasning. CALL Cph skal give kommuner og forsyningsselskaber et styrket beslutningsgrundlag inden valg af klimatilpasningsløsning. Det skal ske via bl.a. mere systematisk dokumentation af klimatilpasningsløsninger og en tættere markedsdialog om udvikling og implementering af løsningerne. CALL Cph skal medvirke til at accelerere implementering af kommunernes og forsyningernes klimatilpasningsplaner på en omkostningseffektiv måde - samtidig med at det sikres, at investeringerne understøtter vækst og eksport. CALL Cph bliver et avanceret testbed, der gør det interessant for virksomheder at være en del af historien om Greater Copenhagen og Copenhagenize andre byer verden over. Samtidig skal CALL Cph sikre fokus og forenkling i aktørlandskabet. Mulige elementer i initiativet: CALL Copenhagen vil indeholde et Markeds Lab, et Development Lab, et Demo Lab og et Quality Lab. Målgruppen er kommuner, forsyninger, virksomheder og vidensinstitutioner. Der vil være fire labs, et fælles besøgscenter samt et CALL-sekretariat. CALL Sekretariat binder de forskellige Labs sammen, markedsfører klimatilpasningsprodukter samt faciliterer kontakt til salg. o Sikrer kommunikation på tværs via understøttelse og servicering af de øvrige Labs, o Drift af en digital platform Besøgscenter sikrer en sammenhængende fortælling om Greater Copenhagens grønne og blå strategier og tiltag. Dette sker gennem visualisering, modeller og professional formidling Market Lab rummer aktører, som har netværk og kompetencer inden for branding, markedsføring og kontaktformidling af klimatilpasningsløsninger i Greater Copenhagen. Gennem et besøgscenter tilbydes: o Branding og markedsføring af løsninger i Greater Copenhagen o Sammenhængende produktpakker og professional kontaktformidling af kundeleads til aktører Develop Lab rummer aktører med speciale i innovationsprocesser inden for både governance, teknologi og borgerinddragelse. Gennem facilitering og faglig sparring understøttes: o Innovationsprocesser inden for teknologi, governance- og borgerinddragelsestilgange til klimatilpasning o OPI samarbejder og nye udbudsformer Demo Lab rummer aktører med mulighed for at afprøve og tilpasse nye klimatilpasnings-teknologier i den eksisterende infrastruktur. Gennem test-beds på laboratorier samt i virkeligheden tilbydes: o Mulighed for at afprøve nye teknologier og reducere risikoen for kommuner og forsyninger ved at investere i nye blå/grønneløsninger o Showcasing af demonstrationsprojekter Quality Lab rummer aktører med kompetencer inden for dokumentation, evaluering og certificering af klimatilpasningsteknologier. Gennem laboratorier, certificeringsinstitutioner og vidensinstitutioner tilbydes: o Dokumentation og evaluering af test og løsninger o Tekniske og økonomiske analyser Initiativet bygger videre på: Udvikling og opstart af CALL Cph forventes igangsat bl.a. medfinansieret af ReVUS-midler Dette initiativ bygger videre på opstarten og dækker finansiering af CALL Cph frem til Den regionale Task Force for klimatilpasning, Vand på Tværs, Nordkystens Fremtid, Analyse for Stormflod og havniveaustigninger og en foranalyse for et Living Lab for Klimatilpasning World Water Congress & Exhibition i København i Kongressen, cementere Danmarks førerposition inden for vandteknologi, herunder systemløsninger for klimatilpasning Forventede effekter: Kommuner og forsyninger har opnået bedre beslutningsgrundlag for at planlægge, investere og implementere klimatilpasningsløsninger Byudvikling drives bl.a. af flere blå grønne klimatilpasningsløsninger Kommuner og forsyninger har øget deres investeringer i klimatilpasningsløsninger inden 2025 Greater Copenhagen er global kendt som den klimaberedte region og hub ind til vandmarkedet i EU internationale besøgende har besøgt CALL Cph inden 2021 Eksport af systemløsninger for klimatilpasning inden 2021 Nøgletal: Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen forventes at løbe op i et tocifret milliard beløb over de næste år Klimatilpasningsløsninger har et stort eksportpotentiale. I USA forventes klimatilpasning (regnvand) at udgøre et tocifret milliard beløb i amerikanske dollars i 2030 Om 30 år vil befolkningstallet i verdens byer være fordoblet fra 3,5 mia i dag til 7 mia. Det rummer et stort potentiale for salg af løsninger der gør byerne levende, grønne og smarte at bo i Deltagende parter: HOFOR, Energi & Vand, Københavns Kommune, Forsikring og Pension, State of Green, CLEAN, DI, GATE21, VandiByer, Rørcenteret (Teknologisk Institut). Mulige fremtidige partnere er: Danva, Kommuner, forsyninger, Regnvandsforum, DHI, KLIKOVAND og BLOXHUB (Real Dania), DTU- Water m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , Camilla.Loenborg-Jensen@regionh.dk Anders Søgaard, specialkonsulent i Center for regional udvikling, tlf: , Mail: anders.soegaard@regionh.dk 7

8 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale Fyrtårnsprojekt vækst- og udviklingsstrategi (forslag) Bilag 1 - Side -8 af 16 Nr. 6: Ressourceeffektivitet på vej mod en cirkulær økonomi Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, hospitaler, virksomheder og vidensinstitutioner øge ressourceeffektiviteten og accelerere overgangen til en cirkulær økonomi i Greater Copenhagen. Målet er, at hovedstadsregionen bliver en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 % af affaldet i Målet er også, at grønne og innovative offentlige indkøb skal fremme vækst og jobskabelse i de grønne erhverv samt udvikling af nye, grønne løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Endelig er det målet, at Greater Copenhagen i 2020 er internationalt anerkendt for at være i front med deleøkonomiske tjenester, som understøtter udviklingen af en cirkulær økonomi. For kommunerne kan indsatsen få stor betydning på flere områder. Indsatsen kan skabe vækst i lokale virksomheder, da virksomheder, der klædes godt på til grønnere forretningsmodeller, kan omkostningsminimere deres produktion og opnå konkurrencefordele på det globale marked. Indsatsen kan også sikre grønnere offentligt byggeri ved fx at oprette platforme for udveksling af brugte byggematerialer. Indsatsen kan også føre til, at kommuner oplever mere økonomisk attraktive veje til at afsætte plastaffald ved fx at etablere fælles plastsorteringsanlæg. Endelig kan indsatsen fremme nye former for innovativt indkøb, hvor man eksempelvis efterspørger, at der reduceres i mængden af emballage, øget anvendelse af genanvendte materialer, en forlængelse af produktlevetiden ved hjælp af genbrug og reparationer mm. Dette skal bidrage til at styrke de totaløkonomiske løsninger i offentligt udbud. Sidst men ikke mindst understøtter en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi omstillingen til en fossilfri energiforsyning, som kommuner og region har en fælles målsætning om er etableret i Mulige elementer i initiativet: Fælles infrastruktur for recirkulering på tværs af kommuner Det er afgørende, at infrastrukturen for recirkulering af materialer forbedres. Især indenfor fx bygge- og anlægssektoren, organisk affald og plast/mekanisk sortering er der udfordringer med en effektiv infrastruktur for genanvendelse. Initiativet vil sigte mod at skabe fælles fodslag om effektive og bæredygtige løsninger til indsamling, sortering og efterbehandling af affald, så der sikres et solidt grundlag for at øge genanvendelsen. Grønne og innovative offentlige indkøb Innovative offentlige indkøb kan bidrage markant til at trække en udvikling hen mod flere ressourceeffektive og cirkulære løsninger. Initiativet vil blandt andet: Udpege og gennemføre pilotprojekter om grønne og innovative indkøb i både kommuner og region med fokus på bl.a. totalomkostninger, funktionsudbud, behovsafdækning, markedsdialog, innovationspartnerskaber samt cirkulære indkøb. Ressourceeffektivitet i design, produktion og anvendelse I en cirkulær økonomi skal produkter designes og produceres så de kan repareres og genbruges eller nemt adskilles til genanvendelse. Både i produktionsprocessen og i anvendelsen af produkter skal spild og forurening minimeres. Initiativet vil understøtte produktionsvirksomheder, produktdesignere og driftsorganisationer i at omstille til cirkulær økonomi og bidrage til at afhjælpe barrierer for up-scaling af cirkulære produkter og forretningsmodeller. Styrket marked for recirkulering af produkter og materialer Der er et stort behov for at skabe markeder for recirkulering af produkter og materialer til genbrug og genanvendelse. Dels skal der fokus på direkte genbrug af produkter, som endnu ikke er udtjente. Dette kan fx ske via deleøkonomiske tjenester og forbedrede muligheder for reparation og opgradering af produkter. Dels skal der skabes effektive markeder for udveksling af restprodukter og sekundære materialer eksempelvis jord og byggematerialer i forbindelse med anlægsprojekter samt plast eller andre materialer genvundet fra udtjente produkter. Der er også potentiale i at udbygge industrielle symbioser. Ligeledes kan smarte løsninger bidrage Forventede effekter: I 2025 har flere virksomheder udviklet nye cirkulære produkter eller forretningsmodeller, og der er udviklet en infrastruktur og markeder til recirkulering af materialer som plast, organisk affald og byggematerialer. Yderligere er andelen af grønne og innovative indkøb i region og kommuner øget markant. I 2035 er hovedstadsregionen anerkendt som foregangsregion inden for cirkulær økonomi. Regionen genanvender minimum 80 % af affaldet, og ressourceforbruget (herunder energiforbruget) i private og offentlige virksomheder er reduceret. Nøgletal: Danske industrivirksomheder bruger ca. 252 mia. kr. årligt på indkøb af råvarer og forarbejdede materialer 45 % af deres samlede budget. Til sammenligning udgør lønomkostninger 25 % af budgettet. I 2025 vil 60 % af verdens store økosystemer være forringede, og behovet for ressourcer vil være vokset med 70 %. Hver EU-borger forbruger 16 ton materialer årligt, hvoraf 6 ton bliver til affald. Halvdelen deponeres. Hver dansker har et klimafodaftryk på 17 ton CO 2, når vores import af varer medregnes. De 60 % af klimafodaftrykket skyldes forbruget af varer og ydelser. Cirkulær økonomi i Danmark kan ifølge Ellen MacArthur Foundation øge BNP med op til 1,4 %, øge eksporten med 3-6 %, øge beskæftigelsen med nye jobs, reducere Danmarks CO2-udledning med 3-7 % og reducere ressourceforbruget med op til 50 % for udvalgte materialer. Konsulenthuset PwC forudser, at virksomheder baseret på deleøkonomi vil udgøre halvdelen af den samlede vækst i omsætning i 2035.

9 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale til bedre vækst- design og anvendelse og udviklingsstrategi samt nemmere affaldshåndtering og udveksling af produkter og materialer. Bilag 1 - Side -9 af 16 Initiativet bygger videre på: Igangværende og afsluttede projekter som Bæredygtig Bundlinje, Grøn vækst via grønne forretningsmodeller, Grøn industrisymbiose, SPP Regions og Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (alle projekter som er medfinansieret af Region H og/eller Vækstforum Hovedstaden). Partnerskabet om automatiske sorteringsanlæg under Miljø- og Fødevareministeriet samt dialog med CLEAN om et plastsorteringsanlæg. Miljøstyrelsens rejsehold for grønne indkøb, der hjælper kommuner, regioner og andre offentlige institutioner med grønne indkøb. Erfaringer fra formaliserede samarbejder mellem kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen. CLEAN s erfaring med projekt om leverandørkædesamarbejde. Partnerskab om deleøkonomi med Erhvervs- og vækstministeriet, Region Sjælland og Københavns Kommune. Region Hovedstadens interne strategiske indsatser om Grøn drift og udvikling og forskning og samarbejde, som bl.a. omfatter grønne og innovative indkøb i egen virksomhed. Kommunale erfaringer på området. Mulige deltagende parter: Kommuner, hospitaler, Region Sjælland, Region Skåne, Miljøstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Dansk Industri, Dansk Symbiosecenter, de eksisterende indkøbsfællesskaber i hovedstadsregionen, DAKOFA, Dansk Affaldsforening, CLEAN, Gate 21, CONCITO, Forum for Bæredygtige Indkøb, Teknologirådet, Amager Ressource Center m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , Camilla.Loenborg- Jensen@regionh.dk Ditte Vesterager Christensen, Specialkonsulent, tlf , dvc@regionh.dk 9

10 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale Fyrtårnsprojekt vækst- og udviklingsstrategi (forslag) Bilag 1 - Side -10 af 16 Nr. 7 Madfællesskabet Økologi og lokale kvalitetsfødevarer kan skabe vækst og livskvalitet i Greater Copenhagen Madbranchen omkring Hovedstaden har i de seneste 6 år formået at skabe mere end nye jobs. Greater Copenhagen (GC)med København i centrum er ved at forvandles til en international madmetropol, hvilket åbner nye muligheder for regionens landmænd, fødevarevirksomheder, restauratører og kreative iværksættere. Der er imidlertid mange udfordringer som kommuner i Madsfællesskabet kan være med til at løse, hvis det skal lykkes fortsat at skabe nye jobs og vækst indenfor fødevare-området i GC. Nordisk kvalitetsmad tiltrækker allerede mange turister, talenter og fødevare-virksomheder. På eksportmarkedet er efterspørgslen på sunde og sikre fødevarer voksende. Sticks n Sushi er vokset hurtigt og har 12 restauranter i DK og 5 i UK med 950 ansatte. Meyers er vokset til ca. 800 ansatte og omsætter for 500 mio. DKK (2013). Andre virksomheder som har formået at slå igennem med kvalitetsprodukter er f.eks. Årstiderne, Bülow lakrids, Mikkeler øl og Hansen Is. Fødevaresektoren i GC, i hele værdikæden fra jord til bord, har et stort vækstpotentiale. landmænd kan levere økologiske råvarer til børne- og ældreinstitutioner i nærliggende kommuner og til virksomheder. Omkring 20 ud af 29 kommunerne i Region H. arbejder med planer om at indføre økologiske fødevarer i offentlige institutioner. Hvordan man konkret gør, så det også bliver udgiftsneutralt, og med mange lokalt producerede fødevarer, skal Madfællesskabet udvikle løsninger på. Mange steder har man ønsker om lokale madmarkeder, men få har erfaringer med at få det til at fungere. Økologiske landmænd og distributører er udfordret af regler og traditioner, og har svært ved at byde ved indgåelse af større indkøbsaftaler. En anden stor udfordring er en stor efterspørgsel på faglært personale. Både fødevareindustrien og restaurationsbranchen mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er udfordringer som Madfællesskabet vil finde løsninger på. Fyrtårnsprojektet Madfællesskabet skal bidrage til udviklingen af et regionalt fødevaresystem baseret på kvalitet og økologi i GC 79 kommuner og 3 regioner. Projektet skal samle regionens private og offentlige aktører inden for råvareproduktion, forarbejdning, distribution, events og gastronomi, så samspillet mellem aktørerne, i hele kæden fra jord til bord, styrkes og bidrager til udvikling af ny regional mad, vækst og flere jobs. Baggrunden for de konkrete elementer i initiativet, listet herunder er, at efterspørgslen på lokalt producerede økologiske råvarer er voksende, men udbuddet begrænset. Der skal sikres forpligtende afsætningsaftaler som motiverer landmænd til omlægning, så flaskehalse undgås. Der skal findes nye måder at skrive indkøbsaftaler som i højere grad imødekommer lokale producenter, ligesom der skal findes finansieringsmuligheder til økologiomlægning fra fonde og fra udviklings- og investeringsselskaber som f.eks. CapNova. Det er udfordringer som Madfællesskabet skal finde konkrete løsninger på. En øget offentlig efterspørgsel i GC s kommuner og tre regioner kan blive en driver for omlægning til økologi og kvalitets-fødevarer blandt regionens landmænd og fødevare-virksomheder. Elementer i initiativet: Udvikle Madfællesskabet til den strategiske, organisatoriske og praktiske ramme om at etablere et økonomisk bæredygtigt regionalt fødevaresystem. Alle kommuner i GC kan være med i Madfællesskabet. Skabe en platform for kontakt mellem økologiske primærproducenter, fødevareindustrien, distributører og aftagere (kommuner (off. køkkener), restauranter og private virksomheder). Tilbyde deltagende kommuner (off. køkkener i børneog ældreinstitutioner) rådgivning og Forventede effekter: I juni 2018 har X kommuner fået Z-mærke i økologi. I juni 2018 indkøber kommuner og regioner i GC Q pct. økologi hos lokale producenter og virksomheder. I juni 2018 har alle RH sygehuse opnået Fødevarestyrelsens sølv økologi-mærke (60 90 % økologi). I 2018 har Copenhagen Cooking and Food Festival besøgende (med deltagere til aktiviteter som kræver betaling). I 2018 har Greater Copenhagen 25 Michelin restauranter.

11 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- efteruddannelsesforløb og udviklingsstrategi med henblik på omlægning til Nøgletal: bronze-, sølv- eller guldmærke i økologi. Bilag 1 - Side -11 af 16 Udvikle praksisser for innovativ fødevare indkøbspolitik og -praksis som tilgodeser mindre lokale producenter og -distributører. Rådgivning om etablering af lokale fødevare markeder bl.a. ved eksisterende COOPsupermarkeder (COOP er meget positive). Madoplevelses- og gastro-turisme projekt med deltagende kommuner, med fokus på mad og øget livskvalitet gennem besøg, oplevelser og indkøb hos råvareproducenter (og til lokale madmarkeder). Fødevareerhvervet tegner sig for 9% af den private beskæftigelse, 20% af den samlede danske eksport og 57% af overskuddet på handelsbalancen. De danske restauranter satte i 2013 omsætningsrekord. Den samlede omsætning er steget med 3,8 pct. til 34,8 mia. kr. København har i Michelin-restauranter. Malmö har 5. I Greater Copenhagen findes 22 Michelin-restauranter i alt. CPH Cooking & Food Festival 2016 har mere end 280 arrangementer og forventer deltagere ( til betalings arrangementer). Initiativet bygger videre på: Tidligere fødevare-projekter i GC kommuner og regionerne, herunder urban farming initiativer, Smag på Nordsjælland, Madkulturen, Copenhagen Cooking og Food Festival. Videre-udvikling af nye kontrakter i eksisterende kommunale indkøbsfællesskaber. Deltagende parter: Private virksomheder, Greater Copenhagen kommuner og regioner, statslige myndigheder, erhvervsorganisationer og andre relevante aktører. Kontakt: Carsten Krabbe, Enhedschef i Center for Regional Udvikling. Carsten.Krabbe@regionh.dk. Aktiviteter iværksat i Greater Copenhagen. Initiativer igangsat om lokale madmarkeder i Københavns Kommune, Albertslund samt andre kommuner med markedsinitiativer. 11

12 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale Fyrtårnsprojekt vækst- og udviklingsstrategi (forslag) Bilag 1 - Side -12 af 16 Nr. 8 - Smart Greater Copenhagen Formålet med projektet er at samle relevante parter i Greater Copenhagen om en fælles langsigtet strategi for udvikling af et Smart Greater Copenhagen med globalt udsyn til gavn for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Strategien skal imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som fx urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering og ikke mindst - nye disruptive og deleøkonomiske forretningsmodeller. Samlet skal projektet fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Mulige elementer i initiativet: Strategien skal indeholde et fælles billede af udfordringerne, en samlende vision samt de væsentligste mål og indsatser, som kan gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at møde udfordringer og udnytte de potentialer, der ligger i smarte og digitale løsninger. Strategien skal bl.a. fremhæve områder, hvor det offentlige har en særlig rolle, hvordan virksomhederne kan understøttes og hvordan tiltrækning af udenlandske virksomheder indenfor det smarte og digitale område styrkes. Strategien skal ruste region og kommuner til at anvende smarte og digitale løsninger på centrale udfordringer som fx: o Trængselsproblemer (kollektiv trafik, parkering, samkørsel mv) o Klimaudfordringer (regnvand mv.) o Behov for øget ressourceeffektivitet (energi, affaldshåndtering, bygninger) o Sundhed og kroniske sygdomme o Udvikling og anvendelse af byrummet o Styrkelse af erhvervslivets vækstmuligheder Strategien vil sætte fokus, hvordan det offentlige kan styrke rammevilkår og fælles standarder (herunder rammer for socialt ansvarlige deleøkonomiske virksomheder), efterspørgsel efter smarte løsninger, anvendelsen af offentlige data, samarbejde om digitale løsninger og kompetencer samt øget globalt fokus på partnerskaber, markedsføring og skalering af løsninger, udviklet i Living Labs. Strategien vil endvidere fokusere på hvordan virksomheder, der udnytter mulighederne i Internet of Things, Big Data, open source, deleøkonomi mv.,vil udfordre de eksiste-rende virksomheder i Greater Copenhagen. Projektet vil udvikle konkrete initiativer, der kan understøtte Greater Copenhagen som et område, der er på forkant med udviklingen af disruptive og deleøkonomiske forretnings-modeller, som også kan løse regionale udfordringer og skabe øget vækst. Initiativerne, som skal udrulles integreret med det eksisterende erhvervsfremmesystem, kan omfatte: Arbejdskraftens kompetencer; Adgang til forskning og teknologisk viden; OPI-projekter; Innovations- og iværksætterprogrammer for digitale virksomheder: Udbredelse af deleøkonomiske forretningsmodeller. Forventede effekter: Fælles strategi som samler parterne om et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer og med et tydeligt link til Greater Copenhagen-arbejdet. Greater Copenhagen er i 2025 en globalt førende hub for Smart Vækst og tiltrækker langt flere internationale digitale virksomheder og investeringer end konkurrerende regioner. Greater Copenhagen er i 2020 internationalt anerkendt for at være i globalt front med udviklingen af deleøkonomi. Der er øget fokus på social ansvarlighed blandt både nye og eksisterende deleøkonomiske virksomheder. Nøgletal: Grand View Research vurderer, at markedet for Smart City-løsninger på globalt plan vil vokse med 14% årligt i perioden Det vil føre til en tre-dobling af markedet til 1,4 billion $ i I Danmark er beskæftigelsen inden for Smart Vækst vokset med 60% fra Stern School of Business har vurderet, at deleøkonomien i løbet af bare 5 år vil udgøre 1 procent eller mere af BNP. Konsulenthuset PwC forudser, at virksomheder baseret på deleøkonomi vil udgøre halvdelen af den samlede vækst i omsætning i På bare 6 år er Airbnb blevet verdens største udbyder af værelser over hele kloden. Strategiprocessen udføres i samskabende processer mellem borgere, kommuner, erhvervsliv og øvrige interessenter. Derved sikres en proces, hvor både kommunale frontløbere og kommuner, der lige har taget hul på smart city-arbejdet, kan se sig selv i strategien. Initiativet bygger videre på: DOLL Living Lab og Copenhagen StreetLab som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på Deltagende parter: Mulige deltagere er kommuner, virksomheder, videninstitutioner, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervs- og

13 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- forskellige og telekommunikationsløsninger udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -13 af 16 Fyrtårnsprojekter fra ReVUS-handlingsplanen : Udvikling af fælles data-hub og Copenhagen Wifi. Partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Hovedstaden mfl., der skal fremme udbredelsen af deleøkonomi Endvidere sikres tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekter: Lighting Metropolis og Digital infrastruktur samler hele Greater Copenhagen (kommissorium) Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus, innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, partnere i Greater Copenhagen m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf.: , Camilla.Loenborg-Jensen@regionh.dk Henrik Madsen, Chefkonsulent, tlf: , henrik.madsen@regionh.dk 13

14 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale Fyrtårnsprojekt vækst- og udviklingsstrategi (forslag) Bilag 1 - Side -14 af 16 Nr. 9 Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Formålet med projektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter, har god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. Også sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger, er helt afgørende for udvikling af smarte og deleøkonomiske løsninger, som kan understøtte grøn omstilling og vækst. Strategien skal sikre den nødvendige digitale infrastruktur og udvikling af kompetencer mhp. at imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som fx urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering og disruption. Samlet skal projektet fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Mulige elementer i initiativet: Samarbejde med kommuner, telebranche og andre aktører om at udbrede og markedsføre den udviklede wifiløsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om løsningsmodeller for at udvikle og udbrede en mere sammenhængende digital infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal have god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning, der samtidig understøtter smart city løsninger samt deleøkonomi. Videreudvikle den fælles kommunale-regionale data-hub og kompetencecenter ved at fremme en større udnyttelse af offentlige data, der opsamles og frisættes samt styrke de digitale kompetencer i kommuner og virksomheder til at udvikle sikre og brugervenlige digitale løsninger for borgere og virksomheder, som beskytter private oplysninger. Den fælles data-hub og kompetencecenter skal understøtte et bedre samarbejde mellem eksisterende smart city indsatser i Greater Copenhagen samt internationale partnerskaber. Forventede effekter: I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt. Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor eksempelvis mobilitet, energi og belysning. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city løsninger. Der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger.. Nøgletal: I 2020 vil 50 milliarder enheder at være forbundet til internet, som bidrager til stadig stigende mængder af data 40 til 60 pct. af de smarte byløsninger, skal kunne tale sammen for at høste gevinsterne den potentielle værdi Initiativet bygger videre på: DOLL Living Lab og Copenhagen Solutions Lab og StreetLab som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på forskellige telekommunikationsløsninger Fyrtårnsprojekter fra ReVUS-handlingsplanen , bl.a.: Udvikling af fælles data-hub og Copenhagen Wifi, herunder analyser af den digitale infrastruktur og behov som understøtter anvendelse af data og smarte byløsninger i Greater Copenhagen under regionens vækststrategi. Flere kommuner i Greater Copenhagen er underforsynet med hurtige fiberforbindelser Deltagende parter: Mulige deltagere er kommuner, virksomheder, videninstitutioner, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervs- og Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus, innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, partnere i Greater Copenhagen m.fl. Kontakt: Pia Nielsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson, Chefkonsulent, tlf: , henrik.johanson@regionh.dk Endvidere sikres tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekter: Lightning Metropolis og Digital infrastruktur samler hele Greater Copenhagen (kommissorium) Arbejdet i styregruppen for Loop City Digital Infrastruktur og rapporten, Digital infrastruktur i Loop City, udarbejdet af COWI i juni 2016.

15 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -15 af 16 Fyrtårnsprojekt (forslag) Nr. 10: Smart vækst gennem materialeinnovation Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Dansk erhvervsliv konkurrerer på de internationale markeder, hvor kravene til at være i front med de bedste produkter er knivskarpe. I disse år er der især udviklingen af bæredygtige løsninger, der giver konkurrencefordele der stilles stadig større krav til at erstatte komponenter der giver miljøproblemer, helbredsproblemer etc. med bedre løsninger, og behovet for udvikling af grøn energiteknologi, stærkere men lettere komponenter etc. stiller store krav til de materialeløsninger, som virksomhederne er i stand til at udvikle. Derfor giver det danske virksomheder store konkurrencefordele, hvis Greater Copenhagen stiller de bedste betingelser til rådighed for materialeinnovation i form af nem kontakt til universiteter, teknologiske serviceinstitutter, verdensklasse forskningsfaciliteter og ikke mindst arbejdskraft med de rigtige kompetencer. Åbningen af forskningsfaciliteten MAX IV i Lund i år og ESS i 2020 er en unik anledning til at sætte et klart mål for regionen: Greater Copenhagen som udviklingshub for materialeløsninger. Faciliteten giver kort fortalt muligheden for at analysere materialer ned i detaljer (atom-niveau), så man får ny viden i verdensklasse om, hvordan materialer reagerer ved forskellige påvirkninger etc. Kernen i at forstå analyseresultaterne er evnen til at håndtere de store datamængder, og her er DTU og KU stærke spillere, der kan betyde en central formidlingsrolle fra forsøgene på MAX IV. Industrien har store forventninger til mulighederne, og hvis man forstår at bakke op fra offentlig side med de rigtige rammebetingelser kan resultatet blive markante smart vækst muligheder. Det bør derfor være et fyrtårnsprojekt i Greater Copenhagen, som har dette som mål. Samtidig skaber åbningen af MAX IV og ESS muligheden for allerede nu at tiltrække store internationale begivenheder som fx det første europæiske Big Science Business Forum med op til 1000 deltagere, der skaber betydelige muligheder for lokale virksomheder at få ordrer i konstruktions- og driftsfasen på europæiske storskalaanlæg. Derudover skaber det også muligheden for at videreudvikle og styrke The Bridge som en årligt tilbagevendende aktivitet i Greater Copenhagen med fokus på løsning af globale udfordringer ved hjælp af ESS og MAX IV. De store internationale begivenheder vil samlet bidrage væsentligt til branding af Greater Copenhagen blandt andet som international hub for materialevidenskab. Mulige elementer i initiativet: Et MAX IV datacenter på DTU og KU. Centeret skal understøtte MAX IV i databehandlingen på dele af (ca. 20 procent) af forskningseksperimenter foretaget på MAX IV. Flere danske virksomheder anvender MAX IV: Centeret vil kunne yde et højt serviceniveau til danske virksomheder, som anvender MAX IV. Det betyder blandt andet, at virksomheder som ikke tidligere har anvendt MAX IV, vil kunne gennemføre forsøg på MAX IV. I dag har virksomhederne behov for in-house kompetencer, hvis de vil gennemføre forsøg på MAX IV. Synergi til hospitalssektoren: Centeret vil på sigt udvikle teknologier på billeddannelsesområdet med betydelige synergi-effekter til hospitalssektoren og blandt andet vil kunne løfte niveauet ift. diagnosticering mv. Big data: Centeret vil desuden udvikle en lang række løsninger til brug for databehandlingen på MAX IV, som vil kunne anvendes på en lang række øvrige områder. Blandt andet til produkter og services på det velfærdsteknologiske område fx hjælpemidler til en større grad af diagnosticering og behandling i patientens eget hjem. Forventede effekter: Økosystem for udnyttelsen af ESS/MAX IV - herunder 1 datacenter for MAX IV etableret i DK 250 danske virksomheder anvender ESS/MAX IV økosystem herunder MAX IV datacenter i DK 15 nye virksomheder er opstået som følge af ESS/MAX IV økosystemet herunder datacentret med en samlet omsætning på 150 mio. kr. 50 internationale virksomheder anvender årligt ESS/MAX IV økosystem herunder MAX IV datacenter i DK 5 internationale virksomheder flytter til regionen af DK som internationalt materiale-hub 25 danske virksomheder leverer varer og/eller tjenesteydelser til ESS eller en anden europæisk storskalafacilitet. Branding af Greater Copenhagen som International hub for materialevidenskab, hvor der findes løsninger på globale udfordringer. Nøgletal: [Udestår] 15

16 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 1 - Side -16 af 16 Det første europæiske Big Science Business Forum i Greater Copenhagen i Der forventes op til 1000 deltagere. Formålet vil være at flere europæiske storskalaanlæg (inkl. ESS) mødes med potentelle leverandørvirksomheder til konstruktions- og driftsopgaver på anlæggene. Dette vil skabe betydelige muligheder for at få tildelt ordrer blandt lokale leverandørvirksomheder i hele Greater Copenhagen. Her er tale om et globalt Big Science marked med ordrer for op til 300 mia. Dkr. pr. år. The Bridge vil være en konference med fokus på løsning af globale udfordringer med ESS og MAX IV som værktøjer. Første konference afholdtes i Lund 2016 med 400 deltagere. Næste konferenceafholdes i København i 2017 med 500 deltagere. Ambitionen er et nyt Davos for globale udfordringer. Konferencen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed til at brande Greater Copenhagen som international hub for materialevidenskab til løsning af nogle af de væsentligste globale udfordringer (energi, råvarer, sundhed mv.) Initiativet bygger videre på: Initiativet skal ses i sammenhæng med en række øvrige initiativer som samlet set bidrager til at opbygge den rette infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV. Region Hovedstaden spiller en central rolle i samtlige tiltag. Heriblandt kan nævnes: National ESS-strategi: Uddannelses- og Forskningsministeriet og den øvrige regering af november 2015 udarbejdet den nationale ESSstrategi med fokus på opbygning af en række forskningsmæssige fyrtårnsmiljøer for udnyttelsen af ESS og MAX IV, fokus på den erhvervsmæssige udnyttelse af ESS og MAX IV samt tiltrækning og fastholdelse af virksomheder, investeringer og talent. LINX: projekt med støtte fra Innovationsfonden med fokus på industriportaler på AU, KU og DTU som indgange for erhvervslivet til brugen af ESS og MAX IV. Interreg-projekt om ESS og MAX IV med fokus på kapacitetsopbygning på universiteterne, grænsehindringer, tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og talenter og ordrer til regionale virksomheder i konstruktions- og driftsfasen af ESS og MAX IV. Deltagende parter: DTU og KU er lead-partnere og sikrer koordinering Øvrige partnere: MAX IV, Big Science Sekretariatet, Region Skåne, Malmø Stad, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Region Hovedstaden, Københavns Kommune, Dansk Industri. Kontakt: Jesper Allerup, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , jesper.allerup@regionh.dk

17 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 2 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 13. september 2016 Status på fyrtårnsprojekter i handlingsplan I handlingsplan indgår 10 større strategiske satsninger (fyrtårnsprojekter), der i forskellig grad gennemføres i et samarbejde mellem regionen, kommuner og andre relevante aktører. Fyrtårnsprojekterne medfinansieres fra regionens side af ReVUS-midler. Der er i løbet af 2015 og 2016 givet bevilling til delprojekter under alle 10 fyrtårnsprojekter, og der lægges op til en bevilling til de sidste dele af 3 fyrtårne i regionsrådet i oktober Dermed vil alle fyrtårnsprojekter (herunder delprojekter) i handlingsplan være igangsat. Forprojekter Som det fremgår af bilag 1, er der under 5 af de 10 fyrtårnsprojekter givet bevilling til forprojekter. De i alt 7 forprojekter er: Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne (2 forprojekter) o En faglært fremtid som førstevalg på Vestegnen o Geografisk spredning og samlokalisering af forskellige erhvervsuddannelser samt 10. klasse Copenhagen Science Region (2 forprojekter) o Videnmiljøer i Copenhagen Science Region, Greater Copenhagen Science Cities o Copenhagen spin-outs (udviklingsforløb for forskere der starter virksomhed) Klimatilpasning (1 forprojekt) o Foranalyse til et living lab for klimatilpasning Copenhagen wifi (1 forprojekt) o Foranalyse, der bl.a. skal kortlægge eksisterende wifi-net, huller i mobil- og bredbåndsdækningen samt muligheder for samtidig understøttelse af smarte byløsninger.

18 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 2 - Side -2 af 3 Udvikling af fælles datahub (1 forprojekt) o Foranalyse, der bl.a. skal afdække, hvordan et fælles data-hub og kompetencecenter bedst kan understøtte kommuner, virksomheder og forskningsinteresser i øget digitalisering, anvendelse af data og smarte byløsninger. De to forprojekter under Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne (Faglært til vækst) er afsluttede og erfaringerne føres videre i to delprojekter, der indstilles til bevilling i regionsrådet i oktober Ligeledes lægges der op til at arbejde videre med området i forslaget til nyt fyrtårnsprojekt vedr. udvikling af vækstkritiske kompetencer. Det ene forprojekter under Copenhagen Science Region Videnmiljøer i Copenhagen Science Region, Greater Copenhagen Science Cities er under afslutning og næste fase af projektet indstilles til bevilling i regionsrådet i oktober Forprojektet Copenhagen spin-outs forventes først afsluttet medio Det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere perspektiverne i en eventuel videreførelse af initiativet. Dette vil ske i løbet af 2017, når resultaterne fra forprojektet foreligger. Viden og erfaringer fra forprojektet (foranalysen) om til et living lab for klimatilpasning danner grundlaget for et nyt selvstændigt nyt fyrtårn i handlingsplanen for Under fyrtårnsprojekterne vedr. Copenhagen wifi og den fælles datahub er der ikke tale om egentlige forprojekter, men om analyser. Den viden der kommer ud af analyserne og som foreligger primo 2017, planlægges at indgå i det videre arbejde med det nye fyrtårsprojekt om digitalinfrastruktur. Behov for videreførelse af indsatser En del af fyrtårnsprojekterne har en naturlig afslutning, når perioden med ReVUSfinansiering udløber. Andre kan føres videre i nye fyrtårnsprojekter eller løftes i andet regi. Af bilag 1 fremgår de enkelte fyrtårnes behov for yderligere finansiering efter udløbet af den eksisterende ReVUS-bevilling. Side 2

19 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 2 - Side -3 af 3 Bilag 1: Oversigt over status på fyrtårnsprojekter i Handlingsplan Fyrtårnsprojekter i handlinsplan Grøn mobilitetsplanlægning (nu: Moving People) Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne (nu: Faglært til vækst) Efterspørgselsstyret uddannelse af voksne Forprojekt Projekt I alt Nej 8 mio. kr. (april 2016) 1 mio. kr. (dec. 2015) Copenhagen Science Region 4 mio. kr. (dec. 2016) Nej 5 mio. kr. (dec. 2015) (hhv. 3 mio. kr. til forprojekt vedr. Greater Copenhagen Science Cities og 1 mio. kr. til udviklingsforløb for forskere- spin-outs) Copenhagen Healttech Cluster Nej 13 mio. kr. (dec. 2015) Klimatilpasning 0,35 mio. kr. (dec til foranalyse af Living Lab for klimaløsninger) Flere kinesiske turister Nej 6 mio. kr. (april 2016) Kommercialisering af de kreative erhverv Nej 3 mio. kr. (april 2016) ReVUS-bevilling 2015/ mio. kr. (indstilles til regionsrådet i okt til implementering af erfaringer fra forprojekter) 8 mio. kr. (dec til innovative uddannelser inden for sund vækst) 1,3 mio. kr. (indstilles til regionsrådet i okt til sidste del af projektet vedr. Greater Copenhagen Science Cities) Dertil kommer en bevilling fra Vækstforum på 16 mio. kr. ( ) til Copenhagen Health Innovation (CHI), der er en del af Science Region, men ikke af det tidligere formulerede fyrtårn. 14,55 mio. kr. (dec april 2016) 4,3 mio. kr. (indstilles til regionsrådet i okt til næste fase af Living Lab for klimaløsninger) 8 mio. kr Nej. Det formulerede projektet er fuldt finaniseret og udløber samtidig med ReVUS-bevillingen. 9 mio. kr (forprojekter) Projektperiode Behov for yderligere finansiering, som ikke indgår i nye fyrtårne i handlingsplan (implementering) Nej. En fortsættelse af indsatsen er indtænkt i forslaget til nyt fyrtårnsprojekt vedr. Udvikling af vækstkritiske kompetencer. 5 mio. kr Nej. Det formulerede projektet er fuldt finaniseret og udløber samtidig med ReVUS-bevillingen. 13,3 mio. kr Der kan vise sig behov for yderligere finansiering, men det er ikke afklaret på nuværende tidspunkt. 13 mio. kr Nej. CHC finanseres af mange forskellige, bl.a. Københavns Kommune, Væksthuset og regioen (ReVUS, Vækstforum og resultatkontrakt). Der vurderes ikke at være behov for yderligere regional finansiering. 19,2 mio. kr Nej. En fortsættelse af indsatsen er indtænkt i forslaget til nyt fyrtårnsprojekt vedr. et Living Lab for klimaløsninger. 6 mio. kr Nej. Efter projektets afslutning kører en eventuel fortsæt indsats om kinesiske turister videre i regi af regionens resultatkontrakt med WoCo. 3 mio. kr Der forventes at være behov for yderligere finansiering fra Interactive Denmark som er operatør på indsatsen, arbejder på forskellige finansieringmodeller, hvor bl.a. staten og Vækstforum indtænkes. Vækstforum må forholde sig til en eventuel ansøgning, når den foreligger. Copenhagen wifi 1 mio. kr. (april 2016) Nej 1 mio. kr Nej. Det videre arbejde med Copenhagen wifi er indtænkt i forslaget til nyt fyrtårnsprojekt om digital infrastruktur. Udvikling af fælles datahub 1 mio. kr. (april 2016) Nej 1 mio. kr Nej. Det videre arbejde med Copenhagen wifi er indtænkt i forslaget til nyt fyrtårnsprojekt om digital infrastruktur. Side 3

20 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 3 - Side -1 af 2 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Opgang C Telefon Mail hait.m.barki@regionh.dk Web Dato: 13. september 2016 Formål og proces for ReVUS eksekvering Regionsrådet vedtog for første gang i efteråret 2015 en regional vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Regionsrådet afsatte desuden i budgetaftalen for mio. kr. årligt i perioden til at virkeliggøre strategien. Det blev endvidere aftalt, at den konkrete udmøntning af strategien og de 40 mio. kr. årligt skulle ske gennem en handlingsplan for hhv og Den regionale vækst- og udviklingsstrategi er udarbejdet med to hovedformål; dels at sætte en klar strategisk retning for Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens arbejde med regional udvikling, dels at samle kommuner, universiteter, virksomheder og organisationer om fælles strategiske indsatser. Det betyder, at der arbejdes både i regi af Erhvervs- og Vækstudvalget, Greater Copenhagen, KKR-Hovedstaden og i Vækstforum Hovedstaden omkring udvælgelse og indhold i de fælles strategiske indsatser. Det er en intern målsætning, at mindst 90 pct. af de 104 forslag i ReVUS rulles ud inden udgangen af Dette gøres både gennem interne projekter i Region Hovedstadens egen organisation (fx økologisk omstilling på hospitalerne) og gennem de fælles fyrtårnsprojekter med kommuner, organisationer, universiteter og virksomheder. I forhold til de fælles fyrtårn er handlingsplanerne et helt afgørende greb. Det er endvidere en prioritet, at de indsatser der i gang sættes, også bringe i mål. Der er derfor i flere tilfælde behov for, at fyrtårnene i handlingsplan enten helt eller delvist fortsættes i handlingsplan Sidst er der fokus på, at de nye initiativer bygger videre på eller samler - eksisterende indsatser.

21 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 3 - Side -2 af 2 Side 2

22 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 4 - Side -1 af 1 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød TErhvervs- og vækstudvalgets møde den 27. september 2016 pkt itemaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og ud- lviklingsstrategi : Telefon Direkte Web Dato: 27. september 2016 Ændringsforslag til pkt temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Ændringsforslaget er stillet af Enhedslisten: Forslag til ændring af tekstformulering i udkast til beskrivelsen af forslag til fyrtårnsprojekt under temaforslag nr. 1 vedrørende Trafikplan for hovedstadsregionen. Det foreslås, at følgende formulering (s. 1): Initiativet skal bidrage til at give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og som samtidigt medvirker til at reducere den stigende trængsel Suppleres med: og CO 2 samt forbedrer den kollektive trafik. Det foreslås endvidere, at resten af forslaget konsekvensrettes i forhold til formålet. Det kunne f.eks. være mere og bedre kollektiv trafik, forsøg med elbusser, planer om mere letbane, bedre banekapacitet mv. Det kunne også handle om inddragelse af samarbejdet mellem DTU og Region Hovedstaden for at fremme miljøtiltag og bæredygtige tiltag herunder trafikale løsninger. Mens planer om havnetunnel og flere motorveje skal ud af planerne, da det vil skabe mere biltrafik, trængsel og CO 2 udledning. I ReVUS står der, at Det er målsætningen, at hovedstadsregionen i 2050 skal have et fossilfrit energi- og transportsystem Det går den forkerte vej, CO 2 - udledningen stiger på transportområdet. Derfor skal planerne i gang nu!

23 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 5 - Side -1 af 3 Center for Regional Udvikling Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Web Dato: 28. september 2016 Rettelsesblad til sagsfremstillingen til EVU/MTU: Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE Regionsrådet vedtog i efteråret 2015 den regionale vækst-og udviklingsstrategi (Re- VUS). ReVUS følges op med handlingsplaner for hhv og Handlingsplanen sætter rammerne for udmøntningen af de 40 mio. kr. årligt, som regionsrådet har afsat i til at følge op på ReVUS. Til handlingsplan foreslås en række strategiske fyrtårnsprojekter inden for rammerne af ReVUS. Handlingsplanen sætter rammerne for, hvilke af de resterende initiativer i ReVUS, regionen og kommunerne skal prioritere og igangsætte i løbet af Udarbejdelsen af handlingsplanen er igangsat og foregår hen over efteråret i løbende dialog med kommunerne. Et udkast til selve handlingsplanen lægges til drøftelse og vedtagelse i KKR (Kommune Kontaktråd) og Vækstforum Hovedstaden i november og i regionsrådet december INDSTILLING Administrationen indstiller, at erhvervs- og vækstudvalget, med forbehold for godkendelse i miljø-og trafikudvalget, overfor forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler: at godkende de 10 temaforslag til ReVUS handlingsplan som led i det videre arbejde med konkretisering af de foreslåede fyrtårnsprojekter. SAGSFREMSTILLING I forbindelse med regionsrådets vedtagelse af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) i efteråret 2015 blev det aftalt, at den konkrete udmøntning af strategien og de 40 mio. kr. årligt skulle ske gennem en handlingsplan for hhv og Realiseringen af fyrtårnsprojekterne i handlingsplanen for er allerede godt i gang og perspektiverne i mange af projekterne så gode, at der lægges op til at bygge videre på dem i den nye handlingsplan for (se bilag 2 for en uddybning).

24 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 5 - Side -2 af 3 Administrationen foreslår, at fyrtårnsprojekterne til handlingsplanen for konkretiseres ud fra følgende 10 temaer: 1. Trafikplan for hovedstadsregionen 2. Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse 3. Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter 4. Sund vækst via banebrydende teknologier en langsigtsinvestering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser 5. Grønne og innovative offentlige indkøb som driver for grøn vækst 6.5. Living Lab for klimatilpasning 7.6. Ressourceeffektivitet på vej mod en cirkulær økonomi 8.7. Madfællesskabet 9.8. Smart Greater Copenhagen 9. Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen 10. Smart vækst gennem materialeinnovation Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Se bilag 1 for en uddybende beskrivelse af hvert tema. Proces for udarbejdelse af handlingsplanen for De 10 tematiske forslag til nye fyrtårnsprojekter har været drøftet i KKR's embedsmandsudvalg for vækst, beskæftigelse og uddannelse, K29, KKR, KKU (Kommune Kontaktudvalget) og i Vækstforum. De seneste drøftelser fandt sted i KKR den 13. september og i Vækstforum den 14. september. Fra KKR-mødet er der positive tilbagemeldinger på processen og de bakkede op om de 10 forslag med bemærkninger om: Der er behov for at fokusere yderligere Initiativerne skal understøtte arbejdet i Greater Copenhagen-samarbejdet. Internationalt udsyn og "liveability" bør fremstå tydeligere (kommunerne ser gerne "liveability" som et selvstændigt fyrtårnsinitiativ). Vækstforum bakkede ligeledes op om de 10 forslag. Med referance til KKR-mødet dagen før, fremhævede kommunerne ønsket om "liveability" som et selvstændigt fyrtårn. Administration vil i det videre arbejde med konkretiseringen af fyrtårnsprojekterne have fokus på bemærkningerne. Dog vurderes et selvstændigt fyrtårn om "livability" ikke at være hensigtsmæssigt. Liveability er effekten af mange ting, herunder 1) god infrastruktur, 2) højt uddannelsesniveau, 3) sundhed, 4) et godt miljø, 5) god mad, osv. Det er netop det, mange af de 10 forslag til fyrtårnsprojekter drejer sig om. Administrationen anbefaler derfor et styrket fokus på liveability i de 10 fyrtårnsprojekter i det videre arbejde frem for et selvstændigt fyrtårn. Til generel orientering er vedlagt en uddybende beskrivelse af formålet og processen for eksekveringen af ReVUS (bilag 3). Den videre proces Næste skridt i processen efter godkendelse af temaerne for nye fyrtårnsprojekter er, at regionen i samarbejde med kommunerne og andre relevante aktører går sammen om at konkretisere indholdet i arbejdsgrupper. Kommunerne er via KKR inviteret til at del- Side 2

25 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 5 - Side -3 af 3 tage ligesom Vækstforums arbejdsgruppe også er blevet inviteret. Derudover inviteres andre relevante parter. Arbejdet i arbejdsgrupperne skal munde ud i den beskrivelse, der skal indgå i det endelige udkast til handlingsplanen, som fremlægges til godkendelse i Vækstforum og KKR i november 2016 og regionsrådet den 13. december KONSEKVENSER Ved tiltrædelse af indstillingen godkendes de 10 forslag som led i det videre arbejde med konkretisering af de foreslåede fyrtårnsprojekter. RISIKOVURDERING En tiltrædelse af indstillingen indebærer ingen risici. BEVILLINGSTEKNISKE KONSEKVENSER En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. KOMMUNIKATION Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt. TIDSPLAN OG VIDERE PROCES Sagen forelægges parallelt i miljø- og trafikudvalget. Sagen forelægges forretningsudvalget den 4. oktober og regionsrådet den 11. oktober DIREKTØRPÅTEGNING Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj JOURNALNUMMER Side 3

26 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -1 af 17 Nr. 1: Trafikplan for hovedstadsregionen Initiativet skal bidrage til at give et bud på, hvordan vi kan få hovedstadsregionen til trafikalt at hænge bedre sammen og som samtidigt medvirker til at reducere den stigende trængsel. I dag har vi ikke en samlet trafikplan, og vi mangler overblikket i forhold til investeringer på statsligt, regionalt og kommunalt niveau. En af forudsætningerne for at kunne klare sig i den internationale konkurrence og fortsat være lokomotiv for den danske vækst er en moderne og effektiv infrastruktur. Både internt i hovedstadsregionen og i form af gode forbindelser til resten af Danmark og til udlandet. Både borgere, studerende og virksomheder er afhængige af en velfungerende og veludbygget infrastruktur. Mulige elementer i initiativet: Følgende KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden initiativer tænkes at indgå: Det fælles arbejde om infrastrukturinvesteringer, herunder prioritering af projekter og strategier for at reducere trængsel (2016) Udpege yderligere mobilitetstiltag og strategier som medvirker til at skabe sammenhæng. dels i hovedstadsregionen, dels i den danske del af Greater Copenhagen. Følgende ReVUS initiativer tænkes at indgå: Samle erhvervsliv, staten, regioner, kommuner og trafikoperatører for sammen at udarbejde en mobilitetsplan for hele den funktionelle metropolregion Fastsætte ambitiøse mål for at nedbringe rejsetiden for udvalgte prioriterede strækninger i regionen, og synliggøre produktivitetsgevinsten ved nem og effektiv mobilitet Realisere større projekter og initiativer, som for eksempel øget kapacitet på Kystbanen Øge borgernes tilgængelighed til hospitalerne gennem i første omgang at koble Hvidovre Hospital på den kommende letbane i Ring 3 via en ny letbanelinje. Denne skal i første omgang forbinde Glostrup st. med den kommende metrostation ved Ny Ellebjerg st. Den nye linje kan senere videreføres til Københavns Lufthavn Initiativet bygger videre på: Forventede effekter: I 2018 har kommunerne og regionen en fælles plan og de fælles prioriteringer besluttet i 2016, som man kan forhandle med regering og Folketing om. På sigt reduceres trængsel på vejene og banekapaciteten øges. Nøgletal: Trængslen omkring hovedstaden koster årligt samfundet ca. 2 mia. kr., fordi bilisterne spilder over 9 mio. timer på at sidde i kø. Udfordringen vokser markant i de kommende år, når hovedstaden får over nye indbyggere. Allerede i 2025 vil problemerne med trængslen omkring hovedstaden betyde, at bilisterne spilder ca. 18 mio. timer på at sidde i kø. Det svarer til, at samfundet årligt går glip af ca. 4 mia. kr., eller at ca trafikanter sidder i kø året rundt. I 2025 skal den kollektive trafik håndtere 15 pct. flere ture end i dag, svarende til ekstra ture dagligt. Deltagende parter: Greater Copenhagen trafikcharter og andre infrastruktursatsninger KKR Hovedstaden om prioriterede infrastrukturtiltag i hovedstadsregionen ReVUS: Fyrtårnsprojektet om Transport for Copenhagen Statslig planlægning og mulige projekter som fx en havnetunnel og motorvejsudbygninger. Igangværende mobilitetstiltag som fx ReVUSprojektet om grøn mobilitet Den igangværende regionale analyse om Fremtidens Transportbehov i samarbejde med Metroselskabet og Hovedstadens Letbane. KKR Hovedstaden, kommuner, statslige myndigheder, trafikselskaber, erhvervslivet og andre relevante aktører. Kontakt: Pia Nielsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , pia.nielsen.06@regionh.dk Birgit Elise Petersen, chefkonsulent, Enheden for Klima & Ressourcer, tlf , birgit.elise.petersen@regionh.dk 1

27 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -2 af 17 Nr. 2: Udvikling af vækstkritiske kompetencer gennem samspil mellem uddannelse, erhverv og beskæftigelse Initiativet skal bidrage til, at virksomheder i Region Hovedstaden er rustet til fremtidens udfordringer og kan fastholde produktion og fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere og livskvalitet. Region Hovedstadens vækstbarometer viser, at næsten halvdelen af virksomhederne i hovedstadsregionen oplever problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Det gælder både faglærte og højtuddannede, og der er behov for et øget fokus på opkvalificering og efteruddannelse målrettet vækstkritiske kompetencer. Udfordringer med rekruttering hæmmer væksten, og det er derfor vigtigt, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har brug for. Der er samtidig mange borgere, der står uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Det kræver bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses og erhvervsområdet og en tættere koordinering af den service de forskellige aktører tilbyder virksomhederne så der bliver en styrket virksomhedsservice. Mulige elementer i initiativet: Forventede effekter: En styrket virksomhedsservice gennem bedre sammenhæng mellem uddannelses-, beskæftigelses og erhvervsområdet. Styrket virksomhedsservice virksomhederne oplever en mere koordineret opsøgende indsats fra aktører inden for uddannelse, erhverv og beskæftigelse. Mere strategisk kompetenceudvikling og opkvalificering af både ledige og medarbejdere. Bedre match mellem ledige potentielle medarbejdere og virksomheder. Mange borgere står uden arbejde eller uddannelse, og der er behov for, at matchet mellem virksomhedernes behov og potentielle medarbejdere bliver styrket. Fokus på potentialet blandt nyakomne flygtninge og udvikling af fx brancherettede samt alternative opkvalificeringsforløb, hvis det kan hjælpe til et bedre match og muligheder for job. Fokus på vækstkritiske kompetencer i uddannelserne. Fokus på at løfte de svageste borgere så de kan komme ind på arbejdsmarkedet. Virksomhederne oplever, at opkvalificering af deres medarbejdere er rettet mod virksomhedernes konkrete behov. Styrket rekrutteringsgrundlag for virksomhederne ift. vækstkritiske kompetencer. Færre virksomheder oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Bedre sammenhæng og koordinering mellem uddannelse, beskæftigelse og erhverv. Nøgletal: 46 % af virksomhederne i Region Hovedstaden oplever problemer med at rekruttere kvalificeret arbejdskraft (Vækstbarometret). Erhvervsservice, bygge og anlæg samt industrien oplever de største rekrutteringsudfordringer (vækstbarometret). Der er ca fuldtidsledige i alderen 16 år og derover i Region Hovedstaden (Danmarks Statistik 2016). Initiativet bygger videre på: Deltagende parter: ReVus: Fyrtårnsprojektet Faglært til Vækst. ReVus: Efterspørgselsstyret Efteruddannelse af Voksne. KKR Hovedstadens anbefalinger for tværkommunalt samarbejde. De tværkommunale rekrutteringsservices. Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Hovedstaden og RAR Hovedstaden. Kommuner Uddannelsesinstitutioner Virksomheder Erhvervsfremmeaktører Kontakt: Mads Monrad Hansen, Enhedschef i Vækst og Kompetencer, Region Hovedstaden, mail: mads.monrad.hansen@regionh.dk, tlf.:

28 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 6 - Side -3 af 17 (forslag) Nr. 3 Tiltrækning og fastholdelse af udenlandske talenter Udenlandsk talent skaber øget produktivitet og innovation i vores virksomheder, åbner for nye eksportmuligheder samt bidrager væsentligt til statskassen. Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. Det svarer til, hvad der produceres på lidt over to gennemsnitlige arbejdspladser i Danmark. Dertil kommer, at de danske virksomheder i de kommende år vil opleve stigende vanskeligheder med at besætte stillinger, der kræver naturvidenskabelige kompetencer. I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. På trods af at Greater Copenhagen kan tilbyde aktiver som most liveable city og en god work-life-balance, finder for få udenlandske talenter vej hertil. Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer, og både Berlin, Stockholm, Oslo og Amsterdam er mere populære end København. Samtidigt forlader udenlandske talenter Greater Copenhagen for hurtigt. Barriererne er bl.a. Greater Copenhagens manglende synlighed i udlandet, mangel på boliger, for få internationale skoler og daginstitutioner og problemer med sprog og kultur. Derfor er der fremadrettet behov for en mere koordineret og geografisk bredt forankret indsat for at tiltrække, modtage og fastholde internationalt talent, der involverer et bredt udsnit af kommuner og virksomheder i Greater Copenhagen. Kommunale, regionale og private aktører skal i fællesskab sikre, at karrieremuligheder bakkes op af en smidig ankomstpakke, der gør det nemt at etablere sig med familie i metropolen. Det er ofte vanskeligt at falde til, og der er behov for en større indsats for at sikre, at metropolen både kan tilbyde et karriereforløb og et attraktivt sted at bo, gå i skole og tilbringe sin fritid i. Mulige elementer i initiativet: 1.Tiltrækning Tiltrækningsindsatsen kræver et tæt samspil med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den allerede eksisterende markedsføringsindsats som bl.a. udføres af Copenhagen Capacity, kan fx styrkes ved: - Tiltrækningsfremstød på udenlandske topuniversiteter, der promoverer konkrete jobtilbud og introducerer de bredere karrieremuligheder, erhvervsstyrker og arbejdskultur i Greater Copenhagen. Kampagnernes bagland er store og mindre virksomheder samt offentlige aktører i metropolens geografi. - Online branding kampagner rettet mod udvalgte talentmålgrupper (fx IT, ingeniører, naturvidenskab). - Etablere et dansk virksomhedsnetværk om en online-portal: fokus på aktuelle jobåbninger i hele metropolen. - Samle lokalt erhvervsliv omkring en fælles fortælling om Greater Copenhagen som karrieredestination. - Etablere et ambassadør-netværk af erfarne expats, der har været her i Greater Copenhagen i en årrække. Nøgletal: Kompetencekløften på det danske arbejdsmarked intensiveres. I 2025 forudses en mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Talenterne er en god forretning. Én højtuddannet udlænding i den private sektor skaber hvert år i gennemsnit en værdi på omkring 1,5 mio. kr. Image ude i verden halter. Mens Tyskland og Sverige ligger i top 10, kommer Danmark ind på en 27. plads over populære karrieredestinationer, og Berlin, Stockholm, Oslo og Amsterdam er mere populære end København. Flere udenlandske studerende skal blive i Danmark i job efter studierne. 56 pct. er fortsat i Danmark et år efter endt studie. 2. Modtagelsen og fastholdelse En bredt lokalt funderet modtagelses- og fastholdelsesindsats kan styrkes ved en koordineret indsats, der involverer lokale aktører i konkrete tiltag: Modtagelse: Der skal sikres fælles modtagelsespakke på tværs af alle kommuner, hvor ambitionen er, at internationale talenter modtager samme service uafhængigt af deres bopæl/arbejdsplads. - Modtagepakker til virksomhederne med særligt fokus på SMVer. - Personlig, praktisk assistance til udenlandske talenter, når de ankommer til job i fx IT-branchen og skal etablere sig og håndtere formalia mv. Ydelsen vil gøre det mere attraktivt for både talenter og SMV er via brancheorganisationer e.lign. Fx ved en udvidelse af Københavns Kommunes New in Denmark rådgivning og International House Copenhagen services. Fastholdelse: 3

29 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -4 af 17 - Regional boligportal for internationalt talent. Kommunerne i Greater Copenhagen kan i fællesskab løse boligudfordringen for internationale borgere. - Internationale skoletilbud. - Internationale dagtilbud. - Spouse-programmer på tværs af kommunegrænser. - Forenkling og lettelse af bureaukratiske processer. - Sikre deltagelse af flere SMVer i fastholdelsesindsatsen med fokus på mindre eksporterende virksomheder; Professionel hjælp til at komme i gang med international rekruttering. - Tilbud til internationale studerende om rundture på virksomheder eller virksomhedsmesser. - Sociale og kulturelle tilbud fx overblik over kulturtilbud og kurser om dansk arbejdskultur og fritidsliv, online social platform for expats eller brobyggeraktiviteter så som Dine with a Dane og mentorordninger. Dertil kan komme analyser af udenlandske talenter for at kunne målrette indsatsen, samt en afdækning af, hvordan fx kommuner kan supplere hinanden i deres tilbud til målgruppen. Initiativet bygger videre på: - Talentsporet i Copenhagen Capacity, der årligt modtager 6-7 mio. kr. fra Region Hovedstaden. - EU-strukturfonds-projektet Vækst gennem internationale højtuddannede, der drives af Copenhagen Capacity og samler aktører på tværs af den danske talenttiltrækningsindsats; International House, DI/virksomheder, Erhvervsstyrelsen, SIRI, alle 8 danske universiteter mv. - International House, der tilbyder en række services til internationale borgere i Københavns Kommune. International House et er offentligt-privat samarbejde mellem bl.a. COWI, Dansk Erhverv, DI, Falck, Københavns Universitet, Lundbeck, og Udenrigsministeriet. - The International Citizen Service, der tilbyder basal borgerservice til udenlandske borgere i 31 kommuner (Greater Copenhagen satsning). - Væksthus Hovedstaden, der aktivt arbejder med international rekruttering til eksporterende SMVer fx gennem Vækst Gennem Internationalisering programmet. Deltagende parter: En relevant gruppe af aktører fra den kreds, der allerede samarbejder om den regionale strategi for udenlandsk talent. Det er bl.a. Copenhagen Capacity, kommuner, erhvervskontorer, International House, universiteter og virksomheder. Kontakt: Carsten Krabbe, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf.: , carsten.krabbe@regionh.dk

30 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -5 af 17 Nr. 4: Sund Vækst via banebrydende teknologier en langsigtsinvestering i både bedre behandlinger og nye arbejdspladser Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst. Der er et effektivt offentligt sundhedssystem, med patient- og borgerforløb på tværs af hospitaler og kommuner mm. Stærke, internationale life science virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser. Universiteter, som med viden i verdensklasse, bidrager til udvikling af nye behandlinger og sundhedsløsninger. Styrkepositionen bygger på en tradition for tillidsbaserede samarbejder mellem disse parter - det offentlige sundhedssystem, virksomheder og videninstitutioner. En tillid, der giver en unik ramme for at udvikle de behandlingstilbud og teknologiske løsninger, der er brug for i fremtiden. Det offentlige sundhedssystem er under pres for at levere stadigt bedre og mere avancerede ydelser, da den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og flere kronikere betyder, at der er en øget andel af befolkningen, der har behov for sundhedsydelser på tværs af hospitaler og kommuner. Denne udvikling er samtidig et udtryk for, at vores sundhedssystem kan blive vanskeligt at finansiere på sigt. Dette kan dog imødekommes, hvis det offentlige sundhedssystem er ambitiøst i forhold til at udvikle og ibrugtage teknologiske løsninger, der kan skabe værdi for både patienter og borgere på tværs af sundhedssystemet. De teknologiske løsninger, skal ikke kun forbedre, men også omforme vores behandlings- og plejetilbud, sådan at kvaliteten af sundhedsydelserne fastholdes, uden at udgifterne stiger tilsvarende. Derfor er der brug for, at hospitaler og kommuner i Greater Copenhagen sammen sætter mål for en tværsektoriel indsats om, hvordan og hvilke teknologisatsninger der skal prioriteres på lang sigt, så sundhedsydelserne på tværs af sektorerne understøttes bedst muligt. Et fyrtårnsprojekt, hvor ambitioner om at understøtte og ibrugtage teknologiudvikling på det korte sigt, betyder banebrydende teknologier og dermed sund vækst og bedre behandlinger samt mere selvhjulpne og tilfredse borgere på det lange sigt. Kernen i en indsats bør være de teknologier og satsninger, der sætter rammen allerede i dag i Greater Copenhagen. Sundhedsplatformen bliver udrullet i de kommende år, hvilket giver helt nye muligheder for at udvikle sundheds-it løsninger både regionalt og kommunalt. Kognitiv Computing (en form for hjælpe-intelligens, som kan hjælpe ved behandlingen af patienter og borgere ved at kunne trække på store mængder information om, hvad der har virket bedst i lignende forløb) udvikler sig ligeledes voldsomt disse år. Hvis vi forstår at udnytte disse muligheder, vil det betyde helt nye rammer for sundhedssystemet f.eks. ved at indsamle og anvende data på tværs af sektorgrænser og organisatoriske søjler. Telemedicinske løsninger og hjemmebehandlinger er i kraftig udvikling i takt med de teknologiske muligheder, hvilket ligeledes betyder helt nye og bedre behandlingstilbud både i kommune og i region. Byggeriet af det nye Steno Diabetes Center Copenhagen skaber i særdeleshed en grobund for en helhedsorienteret og tværsektoriel udvikling af behandlingerne for diabetespatienter. Indsatsen bør desuden tænkes ind i regeringens vækstteam for life science, hvor udgangspunktet ligeledes er, at life science virksomheder i årene fremover i samarbejde med vores behandlingssystem kan bedrive klinisk forskning og udvikling, der giver patienterne endnu bedre behandlingsmuligheder. Mulige elementer i initiativet: Samle kommuner, erhvervsliv, videninstitutioner og regionen om at afprøve eksisterende kognitive teknologier samt udvikle nye målrettet en tværsektoriel udfordring. Indgå et større strategisk offentligt og privat innovationssamarbejde med en større IT-virksomhed og videninstitutioner om konkrete ITudviklingsprojekter og styrkelse af Greater Copenhagens økosystem inden for uddannelse, forskning og iværksætteri. Styrke udviklingen af en service og logistik-løsning inden for telemedicin. Afprøve og videreudvikle telemedicinske løsninger med markant potentiale. Initiativet bygger videre på: Forskningsmiljøerne inden for kognitive computingteknologier Udrulning af Sundhedsplatformen Steno Diabetes Center Copenhagen Forventede effekter: Nøgletal: I 2018 har kommuner, videninstitutioner, erhvervsliv og regionen identificeret use cases inden for kognitiv computing samt lagt en plan for en etablering af et bæredygtigt økosystem inden for sundheds-it. [Udestår] Deltagende parter: Videninstitutioner, erhvervslivet, kommuner, statslige myndigheder og andre relevante aktører. 5

31 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den Kontakt: regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -6 af 17 En Indgang til pharma og medico ReVUS, under Sund Vækst og Smart Vækst: a. Videreudvikle Copenhagen Science Region som international knudepunkt for internationale investeringer b. Udvikle og udrulle telemedicinske løsninger c. Videreudvikle Copenhagen Health Innovation for at geare iværksætteri og præ- og postgraduate uddannelser. Nationale strategi for Telemedicin Jesper Allerup, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , jesper.allerup@regionh.dk

32 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -7 af 17 Nr. 5: Grønne og innovative offentlige indkøb som driver for grøn vækst Regionen vil i samarbejde med stat og kommuner fremme grønne og innovative indkøb i Greater Copenhagen. Fyrtårnsprojektet kan skabe besparelser for offentlige myndigheder ved at sætte fokus på totalomkostninger og samtidig understøtte det grønne vækstpotentiale i virksomheder ved at region og kommuner går forrest i at efterspørge grønne og innovative løsninger. Mulige elementer i initiativet: Synliggøre gevinsterne ved grønne og innovative indkøb Tydeliggøre de økonomiske og miljømæssige potentialer ved grønne og innovative offentlige indkøb, bl.a. ved at identificere og sprede de gode showcases. Kapacitetsopbygning i kommuner og region Understøtte hands-on kapacitetsopbygning om grønne og innovative indkøb hos offentlige indkøbere, fx med et rejsehold. Klarlægge nuværende praksisser for grønne og innovative indkøb i kommuner samt regionens egen organisation og udvikle organiseringen på baggrund af erfaringer fra andre. Som et led i dette kan der evt. opstilles kriterier for, hvornår innovative indkøbsprocesser skal benyttes. Fokus på incitamentstrukturer i offentlige indkøb Arbejde for at skabe incitamentstrukturer, der fremmer fokus på totalomkostninger og kvalitet i opgaveløsningen, fx ved at gentænke sammenspillet mellem drifts- og indkøbsbudgetter. Denne udvikling kan understøttes i både kommunale og regionale indkøb. Pilotprojekter i kommuner og region Udpege og gennemføre pilotprojekter om grønne og innovative indkøb i både kommuner og region med fokus på bl.a. totalomkostninger, funktionsudbud, behovsafdækning, markedsdialog, innovationspartnerskaber samt cirkulære indkøb, hvor der stilles krav til minimering af ressourceforbrug samt at produkter kan repareres, genbruges og adskilles til genanvendelse. Klimavenlige transportudbud Fokus på miljøvenlige køretøjer, ruteplanlægning og kørsel m.m. i de offentlige udbud, hvor transport indgår. Herunder taxi, varetransport, patientbefordring, håndværkerydelser etc. Initiativet bygger videre på: Forventede effekter: I 2025 er andelen af grønne indkøb i region og kommuner markant øget. Indkøbere i både region og kommuner kender til koncept og metoder for cirkulære indkøb. Nøgletal: Det offentlige indkøber årligt for 300 mia. kr. I Storbritannien har man sparet 5 % på de offentlige indkøb ved at købe grønnere ind. Kunne vi spare blot 1 % på de offentlige indkøb i Danmark, ville det frigive 3 mia. kr. årligt. Region Hovedstaden indkøber varer, udstyr og tjenesteydelser for 10 mia. kr./år. En case i Herning Kommune med leasing af arbejdstøj til 115 personer viste et besparelsespotentiale på kr. og godt 1000 ton CO 2 på fire år ud af et samlet indkøb på ca kr. På EU-plan er der et mål om, at 50 % af de offentlige indkøb skal være grønne. Der er udpeget 10 sektorer, som er mest egnede til grønne indkøb, og der er defineret kriterier for hvert område. Hvis alle offentlige indkøbere i EU købte grøn el, ville den samlede udledning af CO 2 i EU reduceres med ca. 60 millioner tons, svarende til 1,5 % Deltagende parter: Miljøstyrelsens rejsehold for grønne indkøb, der hjælper kommuner, regioner og andre offentlige institutioner med grønne indkøb. EU-projektet SPP-regions om grønne indkøb, som regionen og en række kommuner deltager i. Region Hovedstadens interne strategiske indsatser om Grøn drift og udvikling og forskning og samarbejde, som bl.a. omfatter grønne og innovative indkøb i egen virksomhed. Kommunale erfaringer på området. Kommunerne i hovedstadsregionen er centrale deltagere. Deltagende parter derudover kunne fx være: Miljøstyrelsen, de eksisterende indkøbsfællesskaber i hovedstadsregionen, Gate 21, CLEAN, CONCITO, Forum for Bæredygtige Indkøb m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , Camilla.Loenborg-Jensen@regionh.dk Ditte Vesterager Christensen, Specialkonsulent, tlf , dvc@regionh.dk 7

33 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -8 af 17 Nr. 65: Living Lab for klimatilpasning Klimatilpasning rummer et stort GRØNT og SMART vækstpotentiale. Et Living Lab for klimatilpasning i Greater Copenhagen under navnet CALL Cph (Climate Adaptation Living Lab for Greater Copenhagen) vil skabe en regional platform, der kan sikre øget investeringer, arbejdspladser og eksport af systemløsninger indenfor klimatilpasning. CALL Cph skal give kommuner og forsyningsselskaber et styrket beslutningsgrundlag inden valg af klimatilpasningsløsning. Det skal ske via bl.a. mere systematisk dokumentation af klimatilpasningsløsninger og en tættere markedsdialog om udvikling og implementering af løsningerne. CALL Cph skal medvirke til at accelerere implementering af kommunernes og forsyningernes klimatilpasningsplaner på en omkostningseffektiv måde - samtidig med at det sikres, at investeringerne understøtter vækst og eksport. CALL Cph bliver et avanceret testbed, der gør det interessant for virksomheder at være en del af historien om Greater Copenhagen og Copenhagenize andre byer verden over. Samtidig skal CALL Cph sikre fokus og forenkling i aktørlandskabet. Mulige elementer i initiativet: CALL Copenhagen vil indeholde et Markeds Lab, et Development Lab, et Demo Lab og et Quality Lab. Målgruppen er kommuner, forsyninger, virksomheder og vidensinstitutioner. Der vil være fire labs, et fælles besøgscenter samt et CALL-sekretariat. CALL Sekretariat binder de forskellige Labs sammen, markedsfører klimatilpasningsprodukter samt faciliterer kontakt til salg. o Sikrer kommunikation på tværs via understøttelse og servicering af de øvrige Labs, o Drift af en digital platform Besøgscenter sikrer en sammenhængende fortælling om Greater Copenhagens grønne og blå strategier og tiltag. Dette sker gennem visualisering, modeller og professional formidling Market Lab rummer aktører, som har netværk og kompetencer inden for branding, markedsføring og kontaktformidling af klimatilpasningsløsninger i Greater Copenhagen. Gennem et besøgscenter tilbydes: o Branding og markedsføring af løsninger i Greater Copenhagen o Sammenhængende produktpakker og professional kontaktformidling af kundeleads til aktører Develop Lab rummer aktører med speciale i innovationsprocesser inden for både governance, teknologi og borgerinddragelse. Gennem facilitering og faglig sparring understøttes: o Innovationsprocesser inden for teknologi, governance- og borgerinddragelsestilgange til klimatilpasning o OPI samarbejder og nye udbudsformer Demo Lab rummer aktører med mulighed for at afprøve og tilpasse nye klimatilpasnings-teknologier i den eksisterende infrastruktur. Gennem test-beds på laboratorier samt i virkeligheden tilbydes: o Mulighed for at afprøve nye teknologier og reducere risikoen for kommuner og forsyninger ved at investere i nye blå/grønneløsninger o Showcasing af demonstrationsprojekter Quality Lab rummer aktører med kompetencer inden for dokumentation, evaluering og certificering af klimatilpasningsteknologier. Gennem laboratorier, certificeringsinstitutioner og vidensinstitutioner tilbydes: o Dokumentation og evaluering af test og løsninger o Tekniske og økonomiske analyser Initiativet bygger videre på: Udvikling og opstart af CALL Cph forventes igangsat bl.a. medfinansieret af ReVUS-midler Dette initiativ bygger videre på opstarten og dækker finansiering af CALL Cph frem til Den regionale Task Force for klimatilpasning, Vand på Tværs, Nordkystens Fremtid, Analyse for Stormflod og havniveaustigninger og en foranalyse for et Living Lab for Klimatilpasning World Water Congress & Exhibition i København i Kongressen, cementere Danmarks førerposition inden for vandteknologi, herunder systemløsninger for klimatilpasning Forventede effekter: Kommuner og forsyninger har opnået bedre beslutningsgrundlag for at planlægge, investere og implementere klimatilpasningsløsninger Byudvikling drives bl.a. af flere blå grønne klimatilpasningsløsninger Kommuner og forsyninger har øget deres investeringer i klimatilpasningsløsninger inden 2025 Greater Copenhagen er global kendt som den klimaberedte region og hub ind til vandmarkedet i EU internationale besøgende har besøgt CALL Cph inden 2021 Eksport af systemløsninger for klimatilpasning inden 2021 Nøgletal: Investeringer til klimasikring af hovedstadsregionen forventes at løbe op i et tocifret milliard beløb over de næste år Klimatilpasningsløsninger har et stort eksportpotentiale. I USA forventes klimatilpasning (regnvand) at udgøre et tocifret milliard beløb i amerikanske dollars i 2030 Om 30 år vil befolkningstallet i verdens byer være fordoblet fra 3,5 mia i dag til 7 mia. Det rummer et stort potentiale for salg af løsninger der gør byerne levende, grønne og smarte at bo i Deltagende parter: HOFOR, Energi & Vand, Københavns Kommune, Forsikring og Pension, State of Green, CLEAN, DI, GATE21, VandiByer, Rørcenteret (Teknologisk Institut). Mulige fremtidige partnere er: Danva, Kommuner, forsyninger, Regnvandsforum, DHI, KLIKOVAND og BLOXHUB (Real Dania), DTU- Water m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , Camilla.Loenborg-Jensen@regionh.dk Anders Søgaard, specialkonsulent i Center for regional udvikling, tlf: , Mail: anders.soegaard@regionh.dk

34 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -9 af 17 Nr. 76: Ressourceeffektivitet på vej mod en cirkulær økonomi Region Hovedstaden vil sammen med kommuner, hospitaler, virksomheder og vidensinstitutioner øge ressourceeffektiviteten og accelerere overgangen til en cirkulær økonomi i Greater Copenhagen. Målet er, at hovedstadsregionen bliver en ressourceeffektiv region, der genanvender mindst 80 % af affaldet i Dette er et ambitiøst spring fra en genanvendelsesprocent på 51 % i 2011 og skal desuden ses i forhold til en fremskrivning der viser, at Danmark samlet set vil genanvende 75 % af affaldet i 2030, hvis initiativerne i den nationale ressourcestrategi gennemføres. 1 Målet er også at bidrage til vækst og jobskabelse i de grønne erhverv samt udvikle nye, grønne løsninger, der kan eksporteres til resten af verden. Endelig er det målsætningen, at Greater Copenhagen i 2020 er internationalt anerkendt for at være i front med deleøkonomiske tjenester, som understøtter ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi bryder med den traditionelle køb, forbrug og smid væk -tankegang, som forudsætter store mængder af billige og lettilgængelige ressourcer. I den cirkulære økonomi minimeres ressourceforbrug og spild, herunder energiforbrug og produkter og materialer recirkuleres med den størst mulige brugsværdi. Både økonomisk og miljømæssigt er der et stort potentiale i cirkulær økonomi og reduktion af ressourceforbruget hos danske virksomheder. Indsatsen skal understøtte ressourceeffektive og cirkulære løsninger i hele værdikæden; fra ressourceeffektivt design, produktion og anvendelse til omkostningseffektiv recirkulering af produkter og materialer. Indsatsen spiller tæt sammen med fyrtårnsprojektet om grønne og innovative offentlige indkøb og understøtter omstillingen til fossilfri energiforsyning. Mulige elementer i initiativet: Ressourceeffektivitet i design, produktion og anvendelse I en cirkulær økonomi skal produkter designes og produceres så de kan repareres og genbruges eller nemt adskilles til genanvendelse. Både i produktionsprocessen og i anvendelsen af produkter skal spild og forurening minimeres. Initiativet vil understøtte produktionsvirksomheder, produktdesignere og driftsorganisationer i at omstille til cirkulær økonomi og bidrage til at afhjælpe barrierer for up-scaling af cirkulære produkter og forretningsmodeller. Fælles infrastruktur for recirkulering på tværs af kommuner Det er afgørende, at infrastrukturen for recirkulering af materialer forbedres. Især indenfor fx bygge- og anlægssektoren, organisk affald og plast/mekanisk sortering er der udfordringer med en effektiv infrastruktur for genanvendelse. Initiativet vil sigte mod at skabe fælles fodslag om effektive og bæredygtige løsninger til indsamling, sortering og efterbehandling af affald, så der sikres et solidt grundlag for at øge genanvendelsen. Styrket marked for recirkulering af produkter og materialer Der er et stort behov for at skabe markeder for recirkulering af produkter og materialer til genbrug og genanvendelse. Dels skal der fokus på direkte genbrug af produkter, som endnu ikke er udtjente. Dette kan fx ske via deleøkonomiske tjenester og forbedrede muligheder for reparation og opgradering af Forventede effekter: I 2025 har flere virksomheder udviklet nye cirkulære produkter eller forretningsmodeller, og der er udviklet en infrastruktur og markeder til recirkulering af materialer som plast, organisk affald og byggematerialer. I 2035 er hovedstadsregionen anerkendt som foregangsregion inden for cirkulær økonomi. Regionen genanvender minimum 80 % af affaldet, og ressourceforbruget (herunder energiforbruget) i private og offentlige virksomheder er reduceret. Nøgletal: Udfordringer: Danske industrivirksomheder bruger ca. 252 mia. kr. årligt på indkøb af råvarer og forarbejdede materialer 45 % af deres samlede budget. Til sammenligning udgør lønomkostninger 25 % af budgettet. 2 Konsulenthuset PwC forudser, at virksomheder baseret på deleøkonomi vil udgøre halvdelen af den samlede vækst i omsætning i Hver EU-borger forbruger 16 ton materialer årligt, hvoraf 6 ton bliver til affald. Halvdelen deponeres. 3 Hver dansker har et klimafodaftryk på 17 ton CO 2, når vores import af varer medregnes. De 60 % af klimafodaftrykket skyldes forbruget af varer og ydelser. 4 1 Målet om 80 % genanvendelse refererer til den samlede mængde affald produceret i Region Hovedstaden (inkl, husholdninger, byggeog anlæg, Industri, Service, Forsyning og andet erhverv, ekskl. jord). Ifølge regeringens fremskrivning vil Danmark samlet set genanvende 75 % af affaldet i 2030, hvis initiativerne i den nationale ressourcestrategi gennemføres (se Ressourceplan for affaldshåndtering , s. 78). Målet lægger således op til at øge ambitionsniveauet i hovedstadsregionen i forhold til den forventede udvikling nationalt. Regionen havde en genanvendelsesprocent på 51 % i 2011, hvoraf genanvendelse fra husholdninger lå på 36 %. Beregning af Region Hovedstadens samlede genanvendelsesandel er baseret på data fra Affaldsstatistik 2011, som var den senest tilgængelige data fra Miljøstyrelsen, da målet blev sat i Copenhagen Economics og Erhvervsstyrelsen 2013: Ressourceproduktivitet og konkurrenceevne i dansk industri 3 EC 2011: Køreplan til et ressourceeffektivt Europa 4 CONCITO, 2015: Deleøkonomiens klimapotentiale 9

35 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -10 af 17 produkter. Dels skal der skabes effektive markeder for udveksling af restprodukter og sekundære materialer eksempelvis jord og byggematerialer i forbindelse med anlægsprojekter samt plast eller andre materialer genvundet fra udtjente produkter. Der er også potentiale i at udbygge industrielle symbioser. Ligeledes kan smarte løsninger bidage til bedre design og anvendelse samt nemmere affaldshåndtering og udveksling af produkter og materialer. Initiativet bygger videre på: Regeringen har som mål at øge genanvendelsen af affald fra danske husholdninger fra 41 % i 2013 til 50 % i I 2025 vil 60 % af verdens store økosystemer være forringede, mens behovet for ressourcer vil være vokset med 70 %. 6 Ellen MacArthur Foundations skønner følgende potentialer for cirkulær økonomi i Danmark: 7 Øget BNP med op til 1,4 % (ca. 45 mia. kr.) Øget eksport på 3-6 % Øget beskæftigelse på nye jobs, 3-7 % reduktion af Danmarks CO2-udledning Reduktion i ressourceforbrug på op til 50 % Mulige deltagende parter: Igangværende og afsluttede projekter som Bæredygtig Bundlinje, Grøn vækst via grønne forretningsmodeller, Grøn industrisymbiose og Helhedsorienteret bæredygtig jordhåndtering (medfinansieret af Region H hhv. Vækstforum Hovedstaden). Partnerskabet om automatiske sorteringsanlæg under Miljø- og Fødevareministeriet samt dialog med CLEAN om et plastsorteringsanlæg. Erfaringer fra formaliserede samarbejder mellem kommuner og vandselskaber i hovedstadsregionen. CLEANs erfaring med projekt om leverandørkædesamarbejde. Partnerskab om deleøkonomi med Erhvervs- og vækstministeriet, Reg. Sjælland og Kbh. Kommune. Kommuner, hospitaler, CLEAN, Dansk Symbiosecenter, DAKOFA, Dansk Affaldsforening, Region Sjælland, Dansk Industri, Teknologirådet, Gate 21, Miljøstyrelsen, Amager Ressource Center, m.fl. Kontakt: Camilla Lønborg-Jensen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , Camilla.Loenborg-Jensen@regionh.dk Ditte Vesterager Christensen, Specialkonsulent, tlf , dvc@regionh.dk 5 Miljøstyrelsen: Ressourceplan for affaldshåndtering EC 2011, Køreplan til et ressourceeffektivt Europa 7 Ellen MacArthur Foundation: Delivering the circular economy A toolkit for policy makers

36 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag Fyrtårnsprojekt 6 - Side -11 af 17 (forslag) Nr. 8 7Madfællesskabet Økologi og lokale kvalitetsfødevarer kan skabe vækst og livskvalitet i Greater Copenhagen Madbranchen omkring Hovedstaden har i de seneste 6 år formået at skabe mere end nye jobs. Greater Copenhagen (GC)med København i centrum er ved at forvandles til en international madmetropol, hvilket åbner nye muligheder for regionens landmænd, fødevarevirksomheder, restauratører og kreative iværksættere. Der er imidlertid mange udfordringer som kommuner i Madsfællesskabet kan være med til at løse, hvis det skal lykkes fortsat at skabe nye jobs og vækst indenfor fødevare-området i GC. Nordisk kvalitetsmad tiltrækker allerede mange turister, talenter og fødevare-virksomheder. På eksportmarkedet er efterspørgslen på sunde og sikre fødevarer voksende. Sticks n Sushi er vokset hurtigt og har 12 restauranter i DK og 5 i UK med 950 ansatte. Meyers er vokset til ca. 800 ansatte og omsætter for 500 mio. DKK (2013). Andre virksomheder som har formået at slå igennem med kvalitetsprodukter er f.eks. Årstiderne, Bülow lakrids, Mikkeler øl og Hansen Is. Fødevaresektoren i GC, i hele værdikæden fra jord til bord, har et stort vækstpotentiale. landmænd kan levere økologiske råvarer til børne- og ældreinstitutioner i nærliggende kommuner og til virksomheder. Omkring 20 ud af 29 kommunerne i Region H. arbejder med planer om at indføre økologiske fødevarer i offentlige institutioner. Hvordan man konkret gør, så det også bliver udgiftsneutralt, og med mange lokalt producerede fødevarer, skal Madfællesskabet udvikle løsninger på. Mange steder har man ønsker om lokale madmarkeder, men få har erfaringer med at få det til at fungere. Økologiske landmænd og distributører er udfordret af regler og traditioner, og har svært ved at byde ved indgåelse af større indkøbsaftaler. En anden stor udfordring er en stor efterspørgsel på faglært personale. Både fødevareindustrien og restaurationsbranchen mangler kvalificeret arbejdskraft. Det er udfordringer som Madfællesskabet vil finde løsninger på. Fyrtårnsprojektet Madfællesskabet skal bidrage til udviklingen af et regionalt fødevaresystem baseret på kvalitet og økologi i GC 79 kommuner og 3 regioner. Projektet skal samle regionens private og offentlige aktører inden for råvareproduktion, forarbejdning, distribution, events og gastronomi, så samspillet mellem aktørerne, i hele kæden fra jord til bord, styrkes og bidrager til udvikling af ny regional mad, vækst og flere jobs. Baggrunden for de konkrete elementer i initiativet, listet herunder er, at efterspørgslen på lokalt producerede økologiske råvarer er voksende, men udbuddet begrænset. Der skal sikres forpligtende afsætningsaftaler som motiverer landmænd til omlægning, så flaskehalse undgås. Der skal findes nye måder at skrive indkøbsaftaler som i højere grad imødekommer lokale producenter, ligesom der skal findes finansieringsmuligheder til økologiomlægning fra fonde og fra udviklings- og investeringsselskaber som f.eks. CapNova. Det er udfordringer som Madfællesskabet skal finde konkrete løsninger på. En øget offentlig efterspørgsel i GC s kommuner og tre regioner kan blive en driver for omlægning til økologi og kvalitets-fødevarer blandt regionens landmænd og fødevare-virksomheder. Elementer i initiativet: Udvikle Madfællesskabet til den strategiske, organisatoriske og praktiske ramme om at etablere et økonomisk bæredygtigt regionalt fødevaresystem. Alle kommuner i GC kan være med i Madfællesskabet. Skabe en platform for kontakt mellem økologiske primærproducenter, fødevareindustrien, distributører og aftagere (kommuner (off. køkkener), restauranter og private virksomheder). Tilbyde deltagende kommuner (off. køkkener i børneog ældreinstitutioner) rådgivning og efteruddannelsesforløb med henblik på omlægning til Forventede effekter: I juni 2018 har X kommuner fået Z-mærke i økologi. I juni 2018 indkøber kommuner og regioner i GC Q pct. økologi hos lokale producenter og virksomheder. I juni 2018 har alle RH sygehuse opnået Fødevarestyrelsens sølv økologi-mærke (60 90 % økologi). I 2018 har Copenhagen Cooking and Food Festival besøgende (med deltagere til aktiviteter som kræver betaling). I 2018 har Greater Copenhagen 25 Michelin restauranter. 11

37 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den bronze-, sølv- eller guldmærke i økologi. Nøgletal: regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -12 af 17 Udvikle praksisser for innovativ fødevare indkøbspolitik og -praksis som tilgodeser mindre lokale producenter og -distributører. Rådgivning om etablering af lokale fødevare markeder bl.a. ved eksisterende COOPsupermarkeder (COOP er meget positive). Madoplevelses- og gastro-turisme projekt med deltagende kommuner, med fokus på mad og øget livskvalitet gennem besøg, oplevelser og indkøb hos råvareproducenter (og til lokale madmarkeder). Fødevareerhvervet tegner sig for 9% af den private beskæftigelse, 20% af den samlede danske eksport og 57% af overskuddet på handelsbalancen. De danske restauranter satte i 2013 omsætningsrekord. Den samlede omsætning er steget med 3,8 pct. til 34,8 mia. kr. København har i Michelin-restauranter. Malmö har 5. I Greater Copenhagen findes 22 Michelin-restauranter i alt. CPH Cooking & Food Festival 2016 har mere end 280 arrangementer og forventer deltagere ( til betalings arrangementer). Initiativet bygger videre på: Tidligere fødevare-projekter i GC kommuner og regionerne, herunder urban farming initiativer, Smag på Nordsjælland, Madkulturen, Copenhagen Cooking og Food Festival. Videre-udvikling af nye kontrakter i eksisterende kommunale indkøbsfællesskaber. Deltagende parter: Private virksomheder, Greater Copenhagen kommuner og regioner, statslige myndigheder, erhvervsorganisationer og andre relevante aktører. Kontakt: Carsten Krabbe, Enhedschef i Center for Regional Udvikling. Carsten.Krabbe@regionh.dk. Aktiviteter iværksat i Greater Copenhagen. Initiativer igangsat om lokale madmarkeder i Københavns Kommune, Albertslund samt andre kommuner med markedsinitiativer.

38 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -13 af 17 Nr. 9 8 Smart Greater Copenhagen Formålet med projektet er at samle en lang række partnere i Greater Copenhagen om en fælles strategi for udvikling af et Smart Copenhagen med internationalt udsyn til glæde for borgere, myndigheder og erhvervsliv. Strategien skal imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som fx disruption og nye digitale og deleøkonomiske forretningsmodeller, urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering mv. Samtidig skal projektet styrke samarbejdet om en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter, har god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. Også sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger, er helt afgørende for udvikling af smarte og deleøkonomiske løsninger, som kan understøtte grøn omstilling og vækst. Samlet skal projektet fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Mulige elementer i initiativet: Udvikling af en fælles strategi for et Smart Copenhagen. Strategien skal indeholde et fælles billede af udfordringerne, en samlende vision samt de væsentligste mål og indsatser, som kan gøre Greater Copenhagen bedre i stand til at møde udfordringer og udnytte de potentialer, der ligger i smarte løsninger. Processen udføres i samskabende processer mellem borgere, kommuner, erhvervsliv og øvrige interessenter. Strategien skal bl.a. fremhæve områder, hvor det offentlige har en særlig rolle, som kan styrke rammevilkår og fælles standarder (herunder socialt ansvarlige rammer for deleøkonomi), efterspørgsel efter smarte løsninger, anvendelsen af offentlige data, samarbejde om digitale løsninger og kompetencer samt øget globalt fokus på partnerskaber, markedsføring og skalering af løsninger, udviklet i Living Labs. Strategien skal ruste region og kommuner til at anvende smarte og digitale løsninger på centrale udfordringer som fx: o Trængselsproblemer (kollektiv trafik, parkering, samkørsel mv) o Klimaudfordringer (regnvand mv.) o Behov for øget ressourceeffektivitet (energi, affaldshåndtering, bygninger) o Sundhed og kroniske sygdomme o Udvikling og anvendelse af byrummet o Styrkelse af erhvervslivets vækstmuligheder Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om løsningsmodeller for at udvikle og udbrede en mere sammenhængende digital infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal have god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning, der samtidig understøtter smart city løsninger samt deleøkonomi. Videreudvikle den fælles kommunale-regionale data-hub og kompetencecenter ved at fremme en større udnyttelse af offentlige data, der opsamles og frisættes samt styrke de digitale kompetencer i kommuner og virksomheder til at udvikle sikre og brugervenlige digitale løsninger for borgere og virksomheder, som beskytter private oplysninger. Virksomheder, der udnytter mulighederne i Internet of Things, Big Data, open source, deleøkonomi mv. vil udfordre de eksisterende virksomheder i Greater Copenhagen. Projektet vil udvikle konkrete initiativer, der kan understøtte Greater Copenhagen som et område, der er på forkant med udviklingen af disruptive forretnings- Forventede effekter: Fælles strategi som samler parterne om et fælles billede af udfordringer, vision, mål og indsatser samt potentialer for at udvikle smarte og bæredygtige byer og med et tydeligt link til Greater Copenhagen-arbejdet. I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt. Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor eksempelvis mobilitet, energi og belysning. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city løsninger. Greater Copenhagen tiltrækker langt flere internationale digitale virksomheder og investeringer end konkurrerende regioner. Greater Copenhagen er i 2020 internationalt anerkendt for at være i front med udviklingen af deleøkonomi - og deleøkonomi ses som et naturligt element i det at drive virksomhed samt i den enkelte borgers hverdag. Der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Og der er kommet øget fokus på social ansvarlighed blandt både nye og eksisterende deleøkonomiske virksomheder. Nøgletal: I 2020 vil 50 milliarder enheder at være forbundet til internet, som bidrager til stadig stigende mængder af data 40 til 60 pct. af de smarte byløsninger, skal kunne tale sammen for at høste gevinsterne den potentielle værdi Flere kommuner i Greater Copenhagen er underforsynet med hurtige fiberforbindelser Stern School of Business har vurderet, at deleøkonomien i løbet af bare 5 år vil udgøre 1 procent eller mere af BNP. 13

39 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -14 af 17 modeller, som også kan løse regionale udfordringer og skabe øget vækst. Initiativerne, som skal udrulles integreret med eksisterende erhvervsfremmesystem, kan omfatte: Arbejdskraftens kompetencer; Adgang til forskning og teknologisk viden; OPI-projekter; Innovationsog iværksætterprogrammer for digitale virksomheder: Udbredelse af deleøkonomiske forretningsmodeller. Initiativet bygger videre på: DOLL Living Lab og Copenhagen StreetLab som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på forskellige telekommunikationsløsninger Fyrtårnsprojekter fra ReVUS-handlingsplanen , bl.a.: Udvikling af fælles data-hub og Copenhagen Wifi, herunder analyser af den digitale infrastruktur og behov som understøtter anvendelse af data og smarte byløsninger i Greater Copenhagen under regionens vækststrategi. Partnerskab mellem Erhvervs- og Vækstministeriet og Region Hovedstaden mfl., der skal fremme udbredelsen af deleøkonomi Konsulenthuset PwC forudser, at virksomheder baseret på deleøkonomi vil udgøre halvdelen af den samlede vækst i omsætning i På bare 6 år er Airbnb blevet verdens største udbyder af værelser over hele kloden. Deltagende parter: Mulige deltagere er kommuner, virksomheder, videninstitutioner, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervs- og Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus, innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, partnere i Greater Copenhagen m.fl. Kontakt: Pia Nielsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson, Chefkonsulent, tlf: , henrik.johanson@regionh.dk Deleøkonomi: Kirsten Ramskov Galamba, Chefkonsulent, tlf.: , kirsten.ramskov.galamba@regionh.dk Endvidere sikres tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekter: Lightning Metropolis og Digital infrastruktur samler hele Greater Copenhagen (kommissorium)

40 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -15 af 17 Nr. 9 Digital infrastruktur og fælles datahub i Greater Copenhagen Formålet med projektet er at etablere en samlet digital infrastruktur, hvor borgere, virksomheder og turister, men også robotter, har god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning. Også sikker adgang til åbne data, der beskytter private oplysninger, er helt afgørende for udvikling af smarte og deleøkonomiske løsninger, som kan understøtte grøn omstilling og vækst. Strategien skal sikre den nødvendige digitale infrastruktur og udvikling af kompetencer mhp. at imødegå morgendagens udfordringer og forandringer som følge af megatrends som fx urbanisering, demografiske forandringer, ressourceknaphed, automatisering og disruption. Samlet skal projektet fastholde og videreudvikle Greater Copenhagens placering blandt verdens mest smarte og grønne metropolregioner med høj livskvalitet og vækst for borgerne. Mulige elementer i initiativet: Forventede effekter: Samarbejde med kommuner, telebranche og andre aktører om at udbrede og markedsføre den udviklede wifiløsning i Greater Copenhagen til borgere, turister og forretningsdrivende I 2020 har alle boliger og virksomheder i den danske del af Greater Copenhagen adgang til en god mobildækning og en bredbåndshastighed på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Samarbejde med staten, kommuner og teleselskaber om løsningsmodeller for at udvikle og udbrede en mere sammenhængende digital infrastruktur. Borgere, virksomheder og turister skal have god adgang til internettet overalt via en tidsvarende mobil- og bredbåndsdækning, der samtidig understøtter smart city løsninger samt deleøkonomi. Andelen af virksomheder som anvender data og udnytter digitaliseringens fordele stiger med mindst 10 procent årligt. Mere end halvdelen af kommunerne i regionen har implementeret mindst én smart city løsning indenfor eksempelvis mobilitet, energi og belysning. Videreudvikle den fælles kommunale-regionale data-hub og kompetencecenter ved at fremme en større udnyttelse af offentlige data, der opsamles og frisættes samt styrke de digitale kompetencer i kommuner og virksomheder til at udvikle sikre og brugervenlige digitale løsninger for borgere og virksomheder, som beskytter private oplysninger. Den fælles data-hub og kompetencecenter skal understøtte et bedre samarbejde mellem eksisterende smart city indsatser i Greater Copenhagen samt internationale partnerskaber. Initiativet bygger videre på: DOLL Living Lab og Copenhagen Solutions Lab og StreetLab som udvikler og tester intelligente byløsninger baseret på forskellige telekommunikationsløsninger Fyrtårnsprojekter fra ReVUS-handlingsplanen , bl.a.: Udvikling af fælles data-hub og Copenhagen Wifi, herunder analyser af den digitale infrastruktur og behov som understøtter anvendelse af data og smarte byløsninger i Greater Copenhagen under regionens vækststrategi. Greater Copenhagen er blandt verdens 10 bedste steder for udvikling og test af digitale smart city løsninger. Der er en høj tillid blandt borgere og virksomheder til sikkerhed og beskyttelse af private oplysninger ved anvendelsen af smarte byløsninger. Nøgletal: I 2020 vil 50 milliarder enheder at være forbundet til internet, som bidrager til stadig stigende mængder af data 40 til 60 pct. af de smarte byløsninger, skal kunne tale sammen for at høste gevinsterne den potentielle værdi Flere kommuner i Greater Copenhagen er underforsynet med hurtige fiberforbindelser Deltagende parter: Mulige deltagere er kommuner, virksomheder, videninstitutioner, CLEAN, Gate 21, Living Labs, Erhvervs- og Vækstministeriet, Copenhagen Capacity, Væksthus, innovationsmiljøer, erhvervsorganisationer, partnere i Greater Copenhagen m.fl. Kontakt: Pia Nielsen, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf: , pia.nielsen.06@regionh.dk Henrik Aagaard Johanson, Chefkonsulent, tlf: , henrik.johanson@regionh.dk Endvidere sikres tæt sammenhæng med Greater Copenhagen projekter: Lightning Metropolis og Digital infrastruktur samler hele Greater Copenhagen (kommissorium) Arbejdet i styregruppen for Loop City Digital Infrastruktur og rapporten, Digital infrastruktur i Loop City, udarbejdet af COWI i juni

41 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Bilag 6 - Side -16 af 17 Nr. 10: Smart vækst gennem materialeinnovation Greater Copenhagen som udviklingshub for bæredygtige materialeløsninger Dansk erhvervsliv konkurrerer på de internationale markeder, hvor kravene til at være i front med de bedste produkter er knivskarpe. I disse år er der især udviklingen af bæredygtige løsninger, der giver konkurrencefordele der stilles stadig større krav til at erstatte komponenter der giver miljøproblemer, helbredsproblemer etc. med bedre løsninger, og behovet for udvikling af grøn energiteknologi, stærkere men lettere komponenter etc. stiller store krav til de materialeløsninger, som virksomhederne er i stand til at udvikle. Derfor giver det danske virksomheder store konkurrencefordele, hvis Greater Copenhagen stiller de bedste betingelser til rådighed for materialeinnovation i form af nem kontakt til universiteter, teknologiske serviceinstitutter, verdensklasse forskningsfaciliteter og ikke mindst arbejdskraft med de rigtige kompetencer, både når det gælder faglært arbejdskraft og højtuddannede. Den danske innovationsevne er netop kendetegnet ved, at medarbejdere i tæt kontakt med produktionen er dygtige til at tænke i konstante forbedringer dygtige svejsere mfl. er ofte centrale for en virksomheds konkurrenceevne. Åbningen af forskningsfaciliteten MAX IV i Lund er en unik anledning til at sætte et klart mål for regionen: Greater Copenhagen som udviklingshub for materialeløsninger. Faciliteten giver kort fortalt muligheden for at analysere materialer ned i detaljer (atom-niveau), så man får ny viden i verdensklasse om, hvordan materialer reagerer ved forskellige påvirkninger etc. Kernen i at forstå analyseresultaterne er evnen til at håndtere de store datamængder, og her er DTU og KU stærke spillere, der kan betyde en central formidlingsrolle fra forsøgene på MAX IV. Industrien har store forventninger til mulighederne, og hvis man forstår at bakke op fra offentlig side med de rigtige rammebetingelser kan resultatet blive markante smart vækst muligheder. Det bør derfor være et fyrtårnsprojekt i Greater Copenhagen, som har dette som mål. Mulige elementer i initiativet: Forventede effekter: Et MAX IV datacenter på DTU og KU. Centeret skal understøtte MAX IV i databehandlingen på dele af (ca. 20 procent) af forskningseksperimenter foretaget på MAX IV. Centeret vil åbne op for at langt flere danske virksomheder vil kunne anvende MAX IV. Centeret vil kunne yde et højt serviceniveau til danske virksomheder, som anvender MAX IV. Det betyder blandt andet, at virksomheder som ikke tidligere har anvendt MAX IV, vil kunne gennemføre forsøg på MAX IV. I dag har virksomhederne behov for in-house kompetencer, hvis de vil gennemføre forsøg på MAX IV. Centeret vil på sigt udvikle teknologier på billeddannelsesområdet, som potentielt har betydelige synergi-effekter til hospitalssektoren og blandt andet vil kunne løfte niveauet for diagnosticering mv. Big data: Centeret vil desuden udvikle en lang række algoritmer til brug for databehandlingen på MAX IV, som vil kunne anvendes på en lang række øvrige områder. Blandt andet til produkter og services på det velfærdsteknologiske område fx hjælpemidler til en større grad af diagnosticering og behandling i patientens eget hjem. Økosystem for udnyttelsen af ESS/MAX IV - herunder 1 datacenter for MAX IV etableret i DK 250 danske virksomheder anvender ESS/MAX IV økosystem herunder MAX IV datacenter i DK Kompetenceudvikling i erhvervsuddannelserne 200 studerende har gennemført et praktikophold på ESS og MAX IV eller ESS og MAX IV datacentre i DK 15 nye virksomheder er opstået som følge af ESS/MAX IV økosystemet herunder datacentret med en samlet omsætning på 150 mio. kr. 50 internationale virksomheder anvender årligt ESS/MAX IV økosystem herunder MAX IV datacenter i DK 5 internationale virksomheder flytter til regionen af DK som internationalt materiale-hub Nøgletal: [Udestår] Initiativet bygger videre på: Deltagende parter: Initiativet skal ses i sammenhæng med en række øvrige initiativer som samlet set bidrager til at opbygge den rette infrastruktur for udnyttelsen af DTU og KU er lead-partnere og sikrer koordinering Øvrige partnere: Staten, regionen, universiteter, erhvervsfremmeorganisationer, forskerparker og kommuner.

42 Punkt nr. 5 - Beslutningssag: 10 temaforslag til handlingsplan for den regionale vækst- og udviklingsstrategi Kontakt: Bilag 6 - Side -17 af 17 ESS og MAX IV. Region Hovedstaden spiller en central rolle i samtlige tiltag. Heriblandt kan nævnes: National ESS-strategi: Uddannelses- og Forskningsministeriet og den øvrige regering af november 2015 udarbejdet den nationale ESSstrategi med fokus på opbygning af en række forskningsmæssige fyrtårnsmiljøer for udnyttelsen af ESS og MAX IV, fokus på den erhvervsmæssige udnyttelse af ESS og MAX IV samt tiltrækning og fastholdelse af virksomheder, investeringer og talent. LINX: projekt med støtte fra Innovationsfonden med fokus på industriportaler på AU, KU og DTU som indgange for erhvervslivet til brugen af ESS og MAX IV. Interreg-projekt om ESS og MAX IV med fokus på kapacitetsopbygning på universiteterne, grænsehindringer, tiltrækning og fastholdelse af virksomheder og talenter og ordrer til regionale virksomheder i konstruktions- og driftsfasen af ESS og MAX IV. Jesper Allerup, Enhedschef i Center for Regional Udvikling, tlf , jesper.allerup@regionh.dk 17

43 Projekt Formål Organisering/samarbejde Punkt nr. 6 - Rekruttering og fastholdelse på det medicinske område Rekruttering Bilag 1 - og Side fastholdelse -1 af 1 på det At imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblematikker for at bidrage til den medicinske område bedst mulige behandling af patienterne. Organiseret i Center for HR Hospitaler Dansk Sygeplejeråd (DSR) Bestiller/bestilling Uddannelsesfagligt Råd Kortlægning af barrierer og potentialer for at rekruttere og fastholde sygeplejersker Kompetenceudvikling for nye sygeplejersker Budgetaftale 2016 Model for at styrke kompetenceudvikling, pleje og omsorg Regionsrådsbeslutning ifb. Oplæg om kapacitet på det medicinske område Initiativer mhp. at rekruttere, fastholde og udvikle karriereveje for sygeplejersker - nyuddannede og erfarne Aktiviteter Kortlægning data, viden og empiri Data om arbejdskraftsituationen, vagtbelastning, trivsel, nationale, regionale og lokale initiativer på området og litteratursøgning. Undersøgelse af studerendes tanker omkring det medicinske område Observationer og workshops på i alt 5 medicinske afdelinger Relevant data fra DSR Workshop for ledende oversygeplejersker på det medicinske område for deres blik på udfordringerne - afholdt i samarbejde med DSR Temadag i DSR om det medicinske område Kompetenceudvikling Udvikling af kompetenceudviklingsinitiativer og karrieveje for sygplejersker på det medicinske område - bygger oven på fx; Godt på vej i sygeplejen, specialerettet introuddannelse, specialerettet efteruddannelse Samarbejde med Ålborg Universitet om forsknings- og udviklingsprojekt Snitflader, bl.a. Hovedleverance Implementering af Stillingsstruktur og karriereveje for sygeplejersker i Region Hovedstaden Rammer for efter- og videreuddannelse Oplæg om kapacitet på det medicinske område Akutpakken Employer Branding Sikring Møde af i medarbejderressourcer Forretningsudvalget (indsats d ) En række anbefalinger til initiativer, der kan styrke og brande det medicinske område mhp. at imødekomme rekrutterings- og fastholdelsesproblemer og samtidig sikre og tydeliggøre karrierevejene for sygeplejersker specifikt på det medicinske område.

44 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 1 - Side -1 af 177 Større sammenhæng i den kollektive trafik i Greater Copenhagen Region Hovedstaden Juni 2016

45 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Rapporten Bilag 1 - Side består -2 af 177 af seks sektioner med internationale bystudier i appendiks Sektion Sider Indhold Resume Den nuværende situation Status for den kollektive transport i Greater Copenhagen Væsentlige politiske beslutninger i første halvår DOT 2.0 Effekter: Sandsynliggjort effekt af DOT 2.0 på passagerantal Aktiviteter: DOT 2.0 s fremtidige rolle og ansvar for kundevendte aktiviteter Organisation: Udkast til fremtidig organisation for DOT 2.0, som en paraplyorganisation der leverer eller koordinerer de kundevendte aktiviteter Analyse af DOT og lovgivning Indblik i lovgivningen bag DOT og mulighederne for yderligere integration Analyse af den nuværende situation og den planlagte udvikling af DOT Mulighedsanalyse af den nuværende situation i Greater Copenhagen i forhold til bedste praksis fra de internationale erfaringer Analyse af internationale erfaringer Analyse af internationale transportorganisationers gevinster på passagervæksten ved øget integration Udledning af bedste praksis-principper for kundevendte aktiviteter og styringsmæssige faktorer Sandsynliggjort sammenhæng mellem integration, bedre service og kundetilfredshed, og passagervækst gennem estimation og casestudier Appendiks Metode Vurdering og scoring af DOT 2.0 Dybdegående bystudier af transportorganisationer i Oslo, Stockholm, Helsinki, London og Hamborg Andet STRUENSEE & CO. 2

46 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Analyserne Bilag 1 - Side i rapporten -3 af 177 er fremkommet ved indsamling og analyse af eksisterende data, samt ved interview og møder med eksperter og interessenter i en række organisationer i Nordeuropa Interview og møder med ~25 nøgleinteressenter i ind- og udland har bidraget til dataindsamling samt validering af vores analyse og løsningsmodel Kvantitative data fra transportorganisationer og komparativt data fra BEST-databasen er blevet analyseret for at undersøge effekter af integration og kundetilfredshed på passagervækst Vores analyser er resultatet af indsamling af eksisterende viden fra litteratur om kollektiv trafik og rapporter fra de udvalgte internationale transportorganisationer Analysen er baseret på interview og møder med følgende organisationer: Transportorganisationer Myndigheder Passagerorganisationer Kollektiv transport eksperter 1) Se side 176 for en komplet liste af personer som vi har afholdt møder med og interviewet STRUENSEE & CO. 3

47 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -4 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

48 RESUME Denne rapport er baseret på internationale erfaringer og analyserer effekterne af en øget Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen integration, Bilag 1 - Side og -5 anvender af 177 disse erfaringer som læringspunkter for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Vigtige begreber i rapporten Lovgivning bag samarbejdet i den offentlige transport DOT 1 Nuværende DOT DOT 2.0 International bedste praksis Paraplyorganisation for Metro, DSB og Movia i Movias geografiske område 2 Det nuværende DOT 1, med tre medarbejdere, projektorganisation, og en begrænset aktivitetsplan Vores anbefaling af hvad DOT skal indeholde af aktiviteter, som er en udvikling fra det nuværende DOT De bedste praksisser og organiseringer af den kollektive trafik fra de internationale bystudier Nuværende DOT er udmøntning af Lov om Trafikselskaber, som fastsætter regler for et samarbejde for de kundevendte aktiviteter i Movias geografiske område Vores anbefalinger kan implementeres inden for den nuværende lovgivning der er således ikke behov for ændringer af lovgivningen for at implementere vores løsningsforslag DOT 2.0 DOT 2.0 s rolle Det nuværende DOT er et samarbejdsforum, dvs. et formelt forum hvor trafikselskaberne kan tage beslutninger baseret på konsensus og hvor der ikke er en egentlig produktion af aktiviteter DOT 2.0 vil have et øget ansvar for de kundevendte aktiviteter, enten ved at være koordinator eller leverandør af de kundevendte aktiviteter Som koordinator sætter DOT 2.0 de overordnede retningslinjer for en given aktivitet, men selve produktionen af aktiviteten vil stadig ske i de tre trafikselskaber 3 Som leverandør vil DOT 2.0 producere aktiviteten med egne medarbejdere Analysen vil: Kundevendte aktiviteter Styringsmæssige faktorer Opgaver som løses af en transportorganisation, der er direkte relateret til kunden. Nærværende rapport fokuserer på de kundevendte aktiviteter Andre variable med relevans for transportorganisationen, herunder ejerskab, governance og investeringsbeslutninger 1. Give et overblik over integrationen og serviceniveauet i den kollektive trafik i Greater Copenhagen 2. Evaluere mulighederne for integration i Greater Copenhagen under den nuværende lovgivning og udvikle DOT 2.0 som en løsning til at forløse en del af forbedringspotentialet 3. Estimere og substantiere effekterne samt fordelene for passagerne i Greater Copenhagen ved at implementere DOT 2.0, som fokuserer på at integrere de kundevendte aktiviteter 4. Analysere tilgange til at opnå integration af de kundevendte aktiviteter ved at analysere forskellige organiseringer af den kollektive trafik i sammenlignelige byer 1) Det fulde navn for DOT er Din Offentlige Transport 2) Region Sjælland og Region H, ekskl. Bornholm 3) Eksempelvis vil kundeservicefunktionen stadig betjenes af medarbejdere fra de tre trafikselskaber, og ikke af DOT medarbejdere i vores løsningsmodel STRUENSEE & CO. 5

49 RESUME Der Punkt er mulighed nr. 8 - Fortsættelse for at lære af indsatsen fra de for integrerede Transport for offentlige Copenhagen transportorganisationer i byer, der er sammenlignelige Bilag 1 - Side -6 af 177 med Greater Copenhagen By Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki 1 Greater Copenhagen Transportorganisationer Passagervækst årlig, ,6% 2,5% 2,3% 2,1% 1,8% 1,5% Befolkningsvækst årlig, ,9% -0,1% 1,5% 1,7% 2,7% 1,0% Passagervækst 2008= Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki Greater Copenhagen 1) Greater Copenhagen er repræsenteret ved de ansvarlige transportorganisationer på bestillerniveau i stedet for DOT, da DOT ikke er en leveranceorganisation Kilde: BEST-databasen; Trafikstyrelsen; DSB halvårsrapport kundetilfredshed, 2. halvår 2015, DSB (2015); london.gov.uk; statistik-nord.de; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 6

50 RESUME Analysen Punkt nr. af 8 - kundetilfredshed Fortsættelse af indsatsen og for passagerantal Transport for Copenhagen sandsynliggør, at der er en sammenhængskæde fra Bilag integration 1 - Side -7 af kundevendte 177 aktiviteter til passagervækst Nedenstående figur viser sammenhængskæden fra: 1) integration af kundevendte aktiviteter til 2) Bedre service og øget kundetilfredshed til 3) passagervækst Analysen tager højde for, at en række andre faktorer også påvirker tilfredsheden og dermed passagervæksten Driftsmæssige aktiviteter Der er andre drivere af kundetilfredshed end integration af kundevendte aktiviteter Sammenhængskæde Fokus i denne rapport 1 Integration af kundevendte aktiviteter 2 Bedre service og øget kundetilfredshed Ikke fokus for denne rapport Styringsmæssige faktorer Herunder nye investeringer i den kollektive trafik 1 2 Effekt Størrelse af effekt Metode 2 3 Effekt Øget integration af kundevendte aktiviteter fører til øget kundetilfredshed fordi serviceniveauet af de kundevendte aktiviteter forbedres Klar stigning i tilfredshed efter integrationstiltag omhandlende information, takster, hjemmeside og personale Gennemgang af integrationsinitiativer, der har ledt til øget kundetilfredshed Bedre service og øget kundetilfredshed fører til passagervækst 3 Passagervækst Størrelse af effekt Metode 1 %-point stigning i kundetilfredshed giver 0,7-1,8% stigning i passagerantallet 1 Økonometrisk analyse af international kundetilfredshed- og passagerdata, med kontrol for befolkningsvækst 1) I analysen kontrolleres der for befolkningsvækstens betydning for passagerantallet. 1 % øgning i befolkningen estimeres til at give 0,6-1,2 % stigning i passagerantallet Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 7

51 RESUME Det Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse DOT består af indsatsen medio for 2016 Transport af tre for ansatte Copenhagen og fungerer som et samarbejdsforum mellem Bilag 1 de - Side tre -8 trafikselskaber 177 for en række kundevendte aktiviteter DOT består efter sommeren 2016 af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Direktørkredsen består af direktører fra DSB, Metro og Movia, mens den daglige drift varetages af etableringssekretariatet, der ligeledes er sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab DOT s arbejde omkring kundevendte aktiviteter udføres i fem projekter, der drives af arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra de tre selskaber Organisationsdiagram for DOT Direktørkredsen Etableringssekretariat Projekter for kundevendte aktiviteter Produkt, marketing og branding Digitale løsninger Passagerinformation Kundecenter Takstgruppe DOT ansatte x Ansat i DOT-regi Antal involverede medarbejdere Arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra de tre trafikselskaber udfører leverancerne Beskrivelse Aktiviteter DOT indeholder kundevendte aktiviteter, men er blot et samarbejdsforum for de tre selskaber. Aktiviteterne organiseres i projekter: Marketing og kommunikation Digitale løsninger Information Kundecenter Takster og zoner Selskabsstrukturen er ikke etableret for DOT endnu. Selskabet forventes dannet i andet halvår af 2016 som et interessentskab. Dette indebærer bl.a. Endelig fastlæggelse af vedtægter Indhentelse af godkendelser fra bestyrelser, kommuner og statsforvaltningen Udarbejdelse af åbningsbalance Procedurer for momsmæssig håndtering Evt. overdragelse af leverandørkontrakter og medarbejdere Medarbejdere DOT vil i andet halvår af 2016 bestå af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Finansiering Finansiering gennem Metro, DSB og Movia ud fra finansieringsnøgle Budget: 56,2 millioner kr. i år 2015 DOT har kun tre ansatte og fungerer som et samarbejdsforum De kundevendte aktiviteter udføres ikke af DOT, men er projekter mellem de tre trafikselskaber 1) Medarbejderne er ikke ansat i DOT-regi endnu, men vil blive det efter selskabsdannelsen, som forventes gennemført i sidste halvår af 2016 Kilde: Interview; Struensee analyse; DOT aktivitetsplan, DOT (2016) STRUENSEE & CO. 8

52 RESUME Der er et stort potentiale for at forbedre integrationen og dermed servicen i den kollektive trafik Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen for Bilag de kundevendte 1 - Side -9 af 177aktiviteter, da varetagelsen for nuværende ikke lever op til bedste praksis Nuværende integration i Greater Copenhagen Bedste praksis integration Analysen nedenfor viser integrationsniveauet af de kundevendte aktiviteter i Greater Copenhagen sammenlignet med international bedste praksis Forskellen mellem den nuværende integration og bedste praksis integration udspænder forbedringspotentialet for Greater Copenhagens kollektive trafik Gennemsnitlig score i Greater Copenhagen Gennemsnitlig score bedste praksis 2,1 4,5 Vurdering af integration i de ni kundevendte aktiviteter Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Billettering Trafikinformation Hittegods Takster og zoner Marketing og kommunikation Digitale kundeløsninger Køreplaner Kundeservice Rejseregler 1) Vurderingerne er et vægtet gennemsnit af den detaljerede analyse i rapporten (side 63-67). Integrationsniveauet for hver kundevendt aktivitet er vurderet efter tre principper for integration: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én afdeling i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, tog og metro; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 9

53 RESUME Integration Punkt nr. 8 af - Fortsættelse de kundevendte af indsatsen aktiviteter for Transport i Greater for Copenhagen Copenhagen kan blive opnået ved at lave DOT 2.0 Bilag til en 1 - koordinator Side -10 af 177og en leverandør af kundevendte aktiviteter DOT 2.0 vil være en styrket organisation med øget ansvar for kundevendte aktiviteter, og med en rolle som enten koordinator eller leverandør af hver aktivitet, byggende på bedste praksis fra sammenlignelige nordeuropæiske transportorganisationer Den øgede integration kan opnås inden for den nuværende lovgivning og der er således ikke et behov for at lave strukturelle ændringer af visse styringsfaktorer DOT skal have et større budget og beslutningskompetence for at kunne realisere rollen som koordinator og leverandør af de kundevendte aktiviteter Styringsfaktorer som ikke kræver ændring Ejerskab Investeringer Andre variable Ejerskabsstrukturen for de tre trafikselskaber er uændret - 45 kommuner, 2 Regioner og Staten. DOT 2.0 har ligeledes uændret ejerskab Processen for investeringsbeslutninger er uændret DOT 2.0 giver ikke et samlet bestillerniveau ejerne vil fortsat varetage denne rolle Nuværende situation Aktiviteter er leveret af de tre trafikselskaber 1 Billettering Takster og zoner Køreplaner Kundevendte aktiviteter - flyttes til DOT 2.0 Samarbejdsforum DOT 2.0 Aktiviteter er flyttet til DOT 2.0 Koordinator 2.0 Leverandør Samarbejdsforum, koordinator og leverandør er defineret på side 5 og 37 Styringsfaktorer som kræver ændring Trafikinformation Finansiering Kr. Governance Der er behov for et øget budget for DOT 2.0 grundet det større ansvar. Dette kan ske gennem den nuværende finansieringsmekanisme tilføjet et fastsat minimumsbeløb DOT 2.0 er fortsat styret af direktørkredsen med repræsentanter fra de tre transportorganisationer. DOT 2.0 gives større beslutningskompetence, fx ved at tillægge kompetencen til selv at lave den årlige aktivitetsplan Marketing og kommunikation Kundeservice Hittegods Digitale løsninger Rejseregler 1) Dette inkluderer Letbanen, når denne er færdig STRUENSEE & CO. 10

54 RESUME DOT Punkt 2.0 nr. vil 8 medføre - Fortsættelse bedre af indsatsen service for for Transport eksisterende for Copenhagen passagerer og vil medføre skønsmæssigt 12 millioner Bilag 1 - flere Side -11 passagerer af 177 i den kollektive trafik i 2026 Status quo passagerprognose DOT 2.0 passagerprognose (middelskøn) Skønsmæssige effekter af DOT 2.0 Ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer årligt med offentlig transport i 2026, hvilket svarer til ca. 2,4 (1,6-3,2) % flere passagerer i 2026 i forhold til ikke at implementere DOT 2.0 Ca. 58 (38-77) millioner flere passagerer med offentlig transport samlet frem mod 2026 Passagerprognose for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Passagerer (mio.) DOT 2.0 bidrager med ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer i Passagerprognose for status quo er baseret på den faktiske passagervækst fra (1,5 % årligt) A B C Forklaring Forbedringspotentialet som DOT 2.0 kan indfri svarer til 0,3 % yderligere passagervækst Dette vil i 2026 skønsmæssigt give mellem 8 og 16 millioner flere passagerer årligt i den kollektive trafik i Greater Copenhagen Forudsætninger Forskel i passagervækst mellem bedste praksis og DOT 2.0 er 1,1% Kundevendte aktiviteters betydning for passagervæksten udgør 25-50% DOT 2.0 opnår 65 % af forbedringspotentialet Effekten af DOT 2.0 ses med 33% i 2017, 67% i 2018 og 100% i 2019 Antagelse A, B og C uddybes på følgende sider Note: Estimaterne er baseret på øget passagervækst, da der er observeret en forskel i passagervæksten i Greater Copenhagen og i de internationale cases over de sidste 10 år Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 11

55 RESUME For Punkt at kunne nr. 8 - Fortsættelse levere en integreret af indsatsen for dør-til-dør Transport rejse for Copenhagen til passageren skal DOT 2.0 have et større ansvar Bilag 1 for - Side -12 kundevendte af 177 aktiviteter Nedenfor præsenteres et overblik over hvilken rolle DOT 2.0 skal have for hver af de ni kundevendte aktiviteter 1 DOT 2.0 skal ikke være en leveranceorganisation for alle kundevendte aktiviteter, da det for nogle kundevendte aktiviteter er vigtigt at forblive tæt på driften, og dermed på de tre trafikselskaber Trafikinformation DOT 2.0 er leverandør af trafikinformation for alle transportarter i Greater Copenhagen både ved forudsete og uforudsete hændelser, således at passageren oplever en ensartet trafikinformation Marketing og kommunikation DOT 2.0 er leverandør af markedsføring og kommunikation til passageren gennem ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren oplever én afsender Rejseregler DOT 2.0 er koordinator af rejsereglerne med fokus på passagerens sømløse rejse på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Kundeservice DOT 2.0 er samarbejdsforum, som skaber én hjemmeside, ét virtuelt kundecenter, fælles uddannelse af servicepersonale, så passageren oplever én indgang til alle transportarter i Greater Copenhagen Billettering DOT 2.0 er koordinator af branding for alle billettyper, således at passageren oplever at købe én billet til den kollektiv trafik i Greater Copenhagen Takster og zoner DOT 2.0 er koordinator for fastsættelsen af takststigninger og zoneændringer under det gældende takstloft på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Digitale løsninger DOT 2.0 er leverandør af ensartede digitale løsninger under ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren får størst mulig brugervenlighed på digitale platforme Hittegods DOT 2.0 er koordinator for hittegods, som samler al information og giver passageren ét henvendelsessted på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Køreplaner DOT 2.0 er koordinator af køreplaner på tværs af og mellem transportarter i Greater Copenhagen gennem fx trafikdataanalyser for at sikre den bedst mulige dør-til-dør rejse for passageren 1) Se appendiks 6.2 for uddybning af DOT 2.0 s rolle på hver af de kundevendte aktiviteter STRUENSEE & CO. 12

56 RESUME DOT s Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse beslutningskompetence af indsatsen for Transport og for autonomi Copenhagen er utilstrækkelig til at blive koordinator og Bilag leverandør 1 - Side -13 af af kundevendte 177 aktiviteter Antal involverede medarbejdere x Nedenfor vises governancestrukturen for DOT, samt beslutningskompetencer for direktørkredsen og etableringssekretariatet Der er grundlæggende overensstemmelse med det tidligere Direktørsamarbejde og dermed risiko for, at DOT har samme udfordringer som det tidligere Direktørsamarbejde Governancestruktur for DOT Sammensætning og kompetencer Direktørkredsen Etableringssekretariat Aktivitetsplan 3 3 Direktørkredsen: Sammensat af direktører fra DSB, Metro og Movia Mødes 1-2 gange årligt Træffer beslutninger om godkendelse af DOT s budget samt den årlige aktivitetsplan, der fastsætter projekter i DOT Etableringssekretariatet: Sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab Træffer beslutninger om den daglige drift af DOT Projekter for kundevendte aktiviteter DOT har minimal beslutningskompetence og autonomi, da direktørkredsen fra de tre trafikselskaber fastlægger den årlige aktivitetsplan Integration gennem koordination risikerer at være langsommeligt og ineffektivt, da der bruges mange ressourcer på at koordinere, og der opretholdes parallelle leverancestrukturer i transportorganisationerne DOT risikerer blot at forblive et samarbejdsforum som det oprindelige direktørsamarbejde, da governancestrukturen minder om direktørsamarbejdet, hvor samarbejdet var baseret på frivillige aftaler og konsensus Tilsammen kan dette risikere at betyde integration til den laveste fællesnævner Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 13

57 RESUME På Punkt længere nr. 8 sigt - Fortsættelse kan DOT af indsatsen 2.0 med for fordel Transport opfylde for Copenhagen en række styringsmæssige bedste praksis principper Bilag 1 - Side for -14 at af levere 177 en endnu mere integreret oplevelse for passagererne De internationale erfaringer giver klare styringsmæssige principper for organisering, styring, ejerskab og ansvarsområder for at facilitere en sammenhængende og integreret oplevelse for passageren Ingen af de internationale transportorganisationer har samme organisering som den nuværende DOT organisering af de styringsmæssige faktorer, derfor kan nedenstående principper for styringsmæssige faktorer fungere som inspirationskilde og muligvis blive overvejet i fremtiden Ejerskab Mange ejere af en transportorganisation kan give risiko for modsatrettede interesser, hvilket kan lede til ineffektivitet og beslutningstræghed. Derfor bør der være så få ejere som muligt Finansiering Kr. Finansiering af transportorganisationen bør ske gennem en finansieringsmekanisme, der giver en vis autonomi Finansiering af driften af den kollektive trafik bør kanaliseres gennem transportorganisationen 1, så der skabes klarhed omkring pengestrømmene Finansieringsmekanismen for hver transportart bør skabe incitament til at øge det samlede antal passagerer i den kollektive trafik Governance Ansvar: Governancestrukturen bør give et klart politisk ansvar for at drive forbedringer af den offentlige transport Autonomi: Transportorganisationen bør have en vis form for autonomi til at kunne integrere Investeringer Transportorganisationen bør have indflydelse på investeringsbeslutninger, og disse skal samtænkes i en systematisk langsigtet plan for transportsystemet og den øvrige regionale udviklingsstrategi Andre variable Koncentration på færre bestillere er mere effektivt end et bestillerniveau med flere aktører Organisering af transportorganisationen efter kundevendte aktiviteter i stedet for divisionsopdeling efter transportart er at foretrække (eksempelvis så køreplanlægning foretages af en afdeling på tværs af alle transportarter) Geografiske snitflader bør samtænkes ved fastsættelsen af det geografiske område, som transportorganisationen skal operere indenfor bl.a. i forhold til operatører af regionale og nationale tog Ekstern koordination til andre transportaktører skal foretages i et formelt forum Strategi og vision bør fokusere på kundens rejse i hele det kollektive trafiktilbud 1) Dette kan ske ved, at operatørernes indtægter samles i én pulje hos paraplyorganisationen og derefter fordeles til operatørerne efter en fastlagt fordelingsnøgle STRUENSEE & CO. 14

58 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -15 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

59 DEN NUVÆRENDE SITUATION Denne rapport er baseret på internationale erfaringer og analyserer effekterne af en øget Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen integration, Bilag 1 - Side og -16 anvender af 177 disse erfaringer som læringspunkter for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Vigtige begreber i rapporten Lovgivning bag samarbejdet i den offentlige transport DOT 1 Nuværende DOT DOT 2.0 International bedste praksis Paraplyorganisation for Metro, DSB og Movia i Movias geografiske område 2 Det nuværende DOT 1, med tre medarbejdere, projektorganisation, og en begrænset aktivitetsplan Vores anbefaling af hvad DOT skal indeholde af aktiviteter, som er en udvikling fra det nuværende DOT De bedste praksisser og organiseringer af den kollektive trafik fra de internationale bystudier Nuværende DOT er udmøntning af Lov om Trafikselskaber, som fastsætter regler for et samarbejde for de kundevendte aktiviteter i Movias geografiske område Vores anbefalinger kan implementeres inden for den nuværende lovgivning der er således ikke behov for ændringer af lovgivningen for at implementere vores løsningsforslag DOT 2.0 DOT 2.0 s rolle Det nuværende DOT er et samarbejdsforum, dvs. et formelt forum hvor trafikselskaberne kan tage beslutninger baseret på konsensus og hvor der ikke er en egentlig produktion af aktiviteter DOT 2.0 vil have et øget ansvar for de kundevendte aktiviteter, enten ved at være koordinator eller leverandør af de kundevendte aktiviteter Som koordinator sætter DOT 2.0 de overordnede retningslinjer for en given aktivitet, men selve produktionen af aktiviteten vil stadig ske i de tre trafikselskaber 3 Som leverandør vil DOT 2.0 producere aktiviteten med egne medarbejdere Analysen vil: Kundevendte aktiviteter Styringsmæssige faktorer Opgaver som løses af en transportorganisation, der er direkte relateret til kunden. Nærværende rapport fokuserer på de kundevendte aktiviteter Andre variable med relevans for transportorganisationen, herunder ejerskab, governance og investeringsbeslutninger 1. Give et overblik over integrationen og serviceniveauet i den kollektive trafik i Greater Copenhagen 2. Evaluere mulighederne for integration i Greater Copenhagen under den nuværende lovgivning og udvikle DOT 2.0 som en løsning til at forløse en del af forbedringspotentialet 3. Estimere og substantiere effekterne samt fordelene for passagerne i Greater Copenhagen ved at implementere DOT 2.0, som fokuserer på at integrere de kundevendte aktiviteter 4. Analysere tilgange til at opnå integration af de kundevendte aktiviteter ved at analysere forskellige organiseringer af den kollektive trafik i sammenlignelige byer 1) Det fulde navn for DOT er Din Offentlige Transport 2) Region Sjælland og Region H, ekskl. Bornholm 3) Eksempelvis vil kundeservicefunktionen stadig betjenes af medarbejdere fra de tre trafikselskaber, og ikke af DOT medarbejdere i vores løsningsmodel STRUENSEE & CO. 16

60 DEN NUVÆRENDE SITUATION En Punkt tidligere nr. 8 rapport - Fortsættelse har af vist, indsatsen at den for fragmenterede Transport for Copenhagen organisering af den kollektive trafik i Greater Copenhagen Bilag 1 - Side rummer -17 af 177 en række forbedringspotentialer for både passagerer og samfundet (1/2) Tidligere analyse om den kollektive trafik Transport for Greater Copenhagen, Struensee & Co Læringspunkter Mobilitetsproblemerne i Greater Copenhagen Der er betydelige trængselsproblemer i Greater Copenhagen, som har en samfundsøkonomisk omkostning på 2 mia. DKK årligt Trafikefterspørgslen og trængselsproblemer forventes at stige Sammenlignet med internationale målinger af passagertilfredsheden er der et forbedringspotentiale i Greater Copenhagen Analysens formål var: 1. At kortlægge vilkårene for borgere og virksomheder i Greater Copenhagen samt afdække muligheder og begrænsninger ved den nuværende organisering af den kollektive trafik 2. At beskrive alternative modeller for øget integration og vurdere disse på baggrund af opstillede succesfaktorer for øget integration 3. At udarbejde overordnede skitser (road maps) for implementering af modellerne med inddragelse af relevante aktører Kilde: Struensee & Co Den nuværende situation rummer et stort potentiale Greater Copenhagen adskiller sig i forhold til andre nordeuropæiske transportområder ved ikke at have integreret den kollektive bytrafik (bus, S-tog, metro) i én integreret selskabskonstruktion Trafikselskabernes forskellige forudsætninger skaber udfordringer for en sammenhængende kollektiv transport for borgere og virksomheder i Greater Copenhagen DOT er kendetegnet ved et lavt integrationsniveau og begrænset beslutningskompetence, da samarbejdet er konsensusbaseret Begrænsningerne i DOT og de positive internationale erfaringer peger på, at øget integration mellem transportorganisationerne i Greater Copenhagen rummer et betydeligt potentiale for: 1. Passagertilvækst - nabometropolområder med én samlet transportorganisation har oplevet højere passagertilvækst 2. Brugertilfredshed - brugertilfredsheden blandt Movias kunder (bus og lokalbaner) er væsentlig under de transportorganisationer, der sammenlignes med 3. Miljø - andre transportorganisationer har oplevet en væsentligt større reduktion i udslip af CO2 og NOX 4. Selskabssynergier - analyser af øget samarbejde og egentlige fusioner viser et effektiviseringspotentiale inden for administration, drift og anlægsinvesteringer Modeller for øget integration På baggrund af undersøgelsen af internationale cases blev der opstillet tre typemodeller for øget integration med forskellige grader af vurderet potentiale og implementérbarhed: 1. Kundeselskabet varetager kundevendte aktiviteter 2. Driftsselskabet har inkluderet et driftsansvar for de forskellige transportformer 3. Koncernselskabet varetager den fulde opgaveportefølje og kan optimere transportudbuddet på tværs af transportarter og geografi STRUENSEE & CO. 17

61 DEN NUVÆRENDE SITUATION Rapporten Punkt nr. 8 understregede, - Fortsættelse af indsatsen at hvis for produktivitetstabet Transport for Copenhagen som følge af trængselsproblemer ikke skal stige Bilag markant, 1 - Side -18 skal af 177 den kollektive trafik tiltrække flere passagerer (2/2) Den samlede karakteristik af vilkår for borgere og virksomheder i dag peger på et stort potentiale ved at skabe øget sammenhæng i den kollektive trafik Trængselsproblemerne er stigende Transportefterspørgslen i Greater Copenhagen medfører betydelige trængselsproblemer, som årligt resulterer i et produktivitetstab ~2 mia. DKK 1 Trængselskommissionen vurderede i 2012, at trængselsproblemerne vil stige med +60%, hvis der ikke foretages nye tiltag for at mindske trængsel Efterspørgsel af sammenhængende kollektiv trafik Efterspørgslen af sammenhængende kollektiv trafik er stigende Velfungerende transportmuligheder og sammenhæng i den kollektive transport er vigtigt for borgere og virksomheder - og der er rum for forbedring Yderligere integration inden for rammerne af DOT Integrationsmodellerne varierer i forhold til hvor nemme de er at implementere og i størrelsen på det potentiale de kan realisere. Model 1 - Kundeselskabet - integrerer kun kundevendte aktiviteter, men er samtidigt muligt at realisere indenfor den nuværende lovgivning Manglende sammenhængende brugeroplevelse De tre trafikselskaber (DSB, Movia, Metroselskabet) i Greater Copenhagen har forskellige forudsætninger på en lang række områder Brugeroplevelsen i dag afspejler ikke et sammenhængende kollektivt system på tværs af trafikarter om end rejsekortet og rejseplanen har bidraget positivt 1) COWI har med en anden analysemetode beregnet dette potentiale til at være ~8.5 mia. DKK STRUENSEE & CO. 18

62 DEN NUVÆRENDE SITUATION Region Punkt Hovedstaden nr. 8 - Fortsættelse og af kommunerne indsatsen for Transport har igangsat for Copenhagen et fælles arbejde om mulighederne for at sikre en Bilag mere 1 - sammenhængende Side -19 af 177 kollektiv trafik i Greater Copenhagen inden for rammerne af DOT En række vigtige beslutninger er blevet truffet på de forskellige politiske niveauer i første halvår 2016 Niveau Folketinget Aktiviteter Øget integration af den kollektive trafik: Der blev ved Folketingets spørgetime d. 30 marts udtrykt enighed mellem spørger Rasmus Prehn (S) og Transportminister Hans Christian Schmidt (V) omkring, at øge integrationen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen Beslutninger Regionsrådet Kommunerne Analysearbejde igangsat for at underbygge vidensgrundlaget i forhold til en beslutning om valg af organisationsmodel for DOTsamarbejdet Transportselskaber Udvikling gennem det eksisterende DOT gennem tættere samarbejde: Regionsrådet besluttede 8 marts, at regionens videreudvikling af den kollektive trafik i Greater Copenhagen dels skal tage afsæt i det allerede etablerede DOT og dels skal ske i dialog og samarbejde med kommuner, stat og relevante trafikselskaber i Greater Copenhagen Opbakning til DOT som ansvarlig for kundevendte aktiviteter: KKR Hovedstaden tilkendegav d. 20. april 2016 opbakning til at arbejde for en sammenhængende kollektiv trafik med afsæt i det allerede etablerede DOT. Fokus skal være på, at kunderne oplever den kollektive trafik som sammenhængende. KKR understregede, at kommunerne også fremover bør bestille og finansiere den kollektive busdrift Takstharmonisering på vej: Transport- og bygningsministeren gav sammen med Folketingets transportordførere 5. oktober 2015 Movia mandat 2 til at finde en model for implementering af en ny takststruktur i den kollektive trafik på Sjælland. Takst Sjælland 16 gør Sjælland til ét samlet pendlingsområde og sikrer, at passagererne kan regne med, at rejsekort altid er billigst Enighed om finansieringsmodellen for DOT: Movia, DSB og Metro er nået til enighed om en fordelingsnøgle til finansiering af DOT s aktiviteter En arbejdsgruppe, som er sekretariatsbetjent af Region H (formand) skal udarbejde et udkast til et kommissorium for, hvordan man sikrer en sammenhængende kollektiv trafik på Sjælland 1 Trafikselskabernes it-systemer for billettering og salg bliver pt. gennemgået for at sikre systemunderstøttelsen af den nye takststruktur. Implementering forventes i vinteren 2016 De tre trafikselskaber er nået til enighed om finansieringsmodellen for DOT Den kollektive trafik i Greater Copenhagen skal udvikles inden for den nuværende lovgivning for DOT med fokus på øget integration af kundevendte aktiviteter 1) Desuden er der medlemmer fra en række af kommunerne. Der skal være fokus på hvordan der sikres inddragelse af øvrige parter fra KKR Hovedstaden, Region Sjælland og relevante trafikselskaber; 2) Movia har samarbejdet tæt med DSB, Metro, Trafik- og Byggestyrelsen og Transport- og Bygningsministeriet. Kilder: Folketinget; Trafik- og Bygningsstyrelsen; Regionsrådet; KKR-Hovedstaden; Movia STRUENSEE & CO. 19

63 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -20 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

64 DOT 2.0 DOT Punkt 2.0 nr. vil 8 skønsmæssigt - Fortsættelse af indsatsen bidrage for med Transport ca. 12 for mio. Copenhagen passagerer mere i 2026 i Greater Copenhagens kollektive Bilag 1 - Side trafik -21 gennem af 177 større integration af kundevendte aktiviteter X Sektion Introduktion DOT 2.0 får ansvaret for den samlede rejse i Greater Copenhagen ved at være koordinator og leverandør af kundevendte aktiviteter og dermed sikre større integration Øget finansiering af DOT og større beslutningskompetence i DOT er forudsætninger for, at DOT 2.0 kan realiseres Effekter Fuld implementering af DOT 2.0 vil give en skønsmæssig passagervækst på 12 millioner passagerer i 2026 DOT 2.0 vil med denne passagervækst opnå en stor del af forbedringspotentialet i forhold til den internationale bedste praksis Aktiviteter DOT 2.0 s rolle er at være overordnet ansvarlig for passagerens samlede rejse For at kunne varetage dette ansvar skal DOT 2.0 have større beslutningskompetence til at kunne koordinere og levere de kundevendte aktiviteter Organisering DOT 2.0 er en styrkelse, der sikrer en større helhedstænkning af den kollektive trafik med DOT s rolle som koordinator og leverandør af kundevendte aktiviteter Organiseringen af DOT 2.0 som en paraplyorganisation, der leverer eller koordinerer de kundevendte aktiviteter vil kræve ca. 100 ansatte 3.5 Muligheder udover DOT 2.0 Der er mulighed for at sikre endnu større integration af den kollektive trafik i Greater Copenhagen, der kan fx overvejes at: Give DOT ansvaret for indtægtsdelingen Give DOT bestilleransvaret på tværs af transportarter Involvere DOT i strategisk planlægning af transporten Den kollektive trafik i Greater Copenhagen kan opnå flere passagerer ved at lade DOT 2.0 være ansvarlig for passagerens dør-tildør rejse gennem rollen som leverandør og koordinator for væsentlige kundevendte aktiviteter Dette kræver dog, at DOT gives større beslutningskompetence og øget finansiering STRUENSEE & CO. 21

65 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -22 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

66 INTRODUKTION Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Der Bilag er ikke 1 - Side én -23 aktør af 177 med ansvar for den samlede rejse for passageren i Greater Copenhagen Illustration af organiseringen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen Der er i dag i Greater Copenhagen ikke én aktør, der kan facilitere den sammenhængende oplevelse af den kollektive trafik, som det ses i London, Helsinki, Stockholm, Hamborg og Oslo Den samlede rejse Nuværende Integration skabes ved konsensus mellem de tre trafikselskaber således risikerer integrationen at ske til mindste fællesnævner Der er mulighed for, at én aktør som DOT kan få ansvaret for den sammenhængende rejse i den kollektive trafik i Greater Copenhagen for i større grad at tilsikre: At trafikselskaberne er orienteret mod alle kunder Et fælles udviklingsperspektiv En samlet strategi med udgangspunkt i kundernes nuværende og fremtidige behov STRUENSEE & CO. 23

67 INTRODUKTION En Punkt integreret nr. 8 - Fortsættelse paraplyorganisation af indsatsen for bør Transport inkludere for Copenhagen alle transportarter og have en geografisk udstrækning Bilag 1 - Side svarende -24 af 177 til Greater Copenhagen Resten af Danmark Greater Copenhagen Transportarter Bus Fjerntog Lokaltog Regionaltog Letbane* Transportarter Bus Fjerntog Lokaltog Regionaltog S-tog Metro Kystbanen** Letbane* % 74 % Resten af Danmark Antallet af passagerer, mio. Greater Copenhagen Antallet af passagerer, mio. 1) Passagertal for BAT, Fynbus, Sydtrafik bus, Sydtrafik lokalbane, Midttrafik lokalbane, NT bus, Lokalbaner i NT s område, Arriva tog 2) Passagertal for DSB Øresund, DSB S-tog, Movia Lokalbaner, Metroselskabet, Movia bus Note: * betyder at transportarten endnu ikke er i drift; ** Kystbanen er medtaget den vurderes at falde udenfor de andre kategorier, og fordi den har et betydeligt passagerantal Kilde: Årsrapporter 2014 STRUENSEE & CO. 24

68 INTRODUKTION DOT Punkt 2.0 nr. får 8 ansvaret - Fortsættelse for af den indsatsen samlede for Transport rejse i for Greater Copenhagen Copenhagen ved at være koordinator og leverandør Bilag 1 - Side af -25 kundevendte af 177 aktiviteter og dermed sikre større integration DOT 2.0 vil være en styrket organisation med øget ansvar for kundevendte aktiviteter, og med en rolle som enten koordinator eller leverandør af hver aktivitet, byggende på bedste praksis fra sammenlignelige nordeuropæiske transportorganisationer Den øgede integration kan opnås inden for den nuværende lovgivning og der er således ikke et behov for at lave strukturelle ændringer af visse styringsfaktorer DOT skal have et større budget og beslutningskompetence for at kunne realisere rollen som koordinator og leverandør af de kundevendte aktiviteter Styringsfaktorer som ikke kræver ændring Ejerskab Investeringer Andre variable Ejerskabsstrukturen for de tre trafikselskaber er uændret - 45 kommuner, 2 Regioner og Staten. DOT 2.0 har ligeledes uændret ejerskab Processen for investeringsbeslutninger er uændret DOT 2.0 giver ikke et samlet bestillerniveau ejerne vil fortsat varetage denne rolle Nuværende situation Aktiviteter er leveret af de tre trafikselskaber 1 Billettering Takster og zoner Køreplaner Kundevendte aktiviteter - flyttes til DOT 2.0 Samarbejdsforum DOT 2.0 Aktiviteter er flyttet til DOT 2.0 Koordinator 2.0 Leverandør Samarbejdsforum, koordinator og leverandør er defineret på side 5 og 37 Styringsfaktorer som kræver ændring Trafikinformation Finansiering Kr. Governance Der er behov for et øget budget for DOT 2.0 grundet det større ansvar. Dette kan ske gennem den nuværende finansieringsmekanisme tilføjet et fastsat minimumsbeløb DOT 2.0 er fortsat styret af direktørkredsen med repræsentanter fra de tre transportorganisationer. DOT 2.0 gives større beslutningskompetence, fx ved at tillægge kompetencen til selv at lave den årlige aktivitetsplan Marketing og kommunikation Kundeservice Hittegods Digitale løsninger Rejseregler 1) Dette inkluderer Letbanen, når denne er færdig STRUENSEE & CO. 25

69 INTRODUKTION Øget Punkt finansiering nr. 8 - Fortsættelse af DOT af indsatsen og større for beslutningskompetence Transport for Copenhagen i DOT er forudsætninger for, at DOT 2.0 Bilag kan 1 realiseres - Side -26 af 177 En forudsætning for at DOT 2.0 kan realiseres, er at DOT får øget finansiering og en øget beslutningskompetence, dette kan ske gennem: Selskabsniveau: Trafikselskaberne opnår konsensus om, at DOT 2.0 skal realiseres Ejerskabsniveau: At kommunerne, regionerne og staten går sammen og laver en ejeraftale om, at DOT 2.0 skal realiseres Ministerniveau: Ministeren kan med udgangspunkt i den eksisterende lov ændre organiseringen af kundeaktiviteterne i den kollektive transport Øget finansiering Øget beslutningskompetence Selskabsniveau: Trafikselskaberne opnår konsensus eller Ejerskabsniveau: Ejeraftale mellem ejerne af de tre trafikselskaber eller Ministerniveau: Ministeren bestemmer ny organisering af den kollektive trafik DOT 2.0 kan realiseres STRUENSEE & CO. 26

70 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -27 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

71 EFFEKTER DOT Punkt 2.0 nr. vil 8 medføre - Fortsættelse bedre af indsatsen service for for Transport eksisterende for Copenhagen passagerer og vil medføre skønsmæssigt 12 millioner Bilag 1 - flere Side -28 passagerer af 177 i den kollektive trafik i 2026 Status quo passagerprognose DOT 2.0 passagerprognose (middelskøn) Skønsmæssige effekter af DOT 2.0 Ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer årligt med offentlig transport i 2026, hvilket svarer til ca. 2,4 (1,6-3,2) % flere passagerer i 2026 i forhold til ikke at implementere DOT 2.0 Ca. 58 (38-77) millioner flere passagerer med offentlig transport samlet frem mod 2026 Passagerprognose for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Passagerer (mio.) DOT 2.0 bidrager med ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer i Passagerprognose for status quo er baseret på den faktiske passagervækst fra (1,5 % årligt) A B C Forklaring Forbedringspotentialet som DOT 2.0 kan indfri svarer til 0,3 % yderligere passagervækst Dette vil i 2026 skønsmæssigt give mellem 8 og 16 millioner flere passagerer årligt i den kollektive trafik i Greater Copenhagen Forudsætninger Forskel i passagervækst mellem bedste praksis og DOT 2.0 er 1,1% Kundevendte aktiviteters betydning for passagervæksten udgør 25-50% DOT 2.0 opnår 65 % af forbedringspotentialet Effekten af DOT 2.0 ses med 33% i 2017, 67% i 2018 og 100% i 2019 Antagelse A, B og C uddybes på følgende sider Note: Estimaterne er baseret på øget passagervækst, da der er observeret en forskel i passagervæksten i Greater Copenhagen og i de internationale cases over de sidste 10 år Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 28

72 EFFEKTER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Udregning Bilag 1 - Side af -29 antal af 177 passagerer i den kollektive trafik med og uden DOT 2.0 BACKUP BEREGNINGER BASERET PÅ MIDDELESTIMAT Passagerer status quo xx Passagerer DOT 2.0 xx DOT 2.0 passagerbidrag i 2026 År Forklaring Beregning Passagertal Enhed Antal passagerer Antal passagerer prognose Antal passagerer prognose Antal passagerer prognose, DOT 2.0 (1/3 implementeret) x x x 415 (1+1,5%) (1+1,5%) Status quo vækst DOT 2.0 bidrag til passagervækst, defineret næste side ( 1+1,5% + 0,3% * (1/3) ) Mio. passagerer Status quo passagertal DOT 2.0 årlig passagerbidrag Mio. passagerer 2018 Antal passagerer prognose, DOT 2.0 (2/3 implementeret) x (1+1,5% + 0,3% * (2/3) ) Mio. passagerer Antal passagerer prognose, DOT 2.0 (fuldt implementeret) x x (1+1,5% + 0,3%) (1+1,5% + 0,3%) Mio. passagerer Mio. passagerer 2026 Antal passagerer prognose, DOT 2.0 (fuldt implementeret) (1+1,5% + 0,3%) Mio. passagerer 2026 DOT 2.0 passagerbidrag i 2026 = Ekstra passagerer i 2026 i forhold til status quo 12 Mio. passagerer Akkumuleret passagervækst for DOT 2.0, Sum af DOT 2.0 passagertal 58 Mio. passagerer Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 29

73 Passagervækst EFFEKTER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Greater Bilag 1 Copenhagen - Side -30 af 177kan opnå en større passagervækst ved at implementere DOT 2.0 Beregningen nedenfor viser, at Greater Copenhagen kan opnå en yderligere årlig passagervækst på 0,18-0,36 %, ved at implementere DOT 2.0 fuldt ud Illustration af potentialet for passagervækst DOT 2.0 s større integration af de af kundevendte aktiviteter Bedste praksis for de ni definerede kundevendte aktiviteter Driftsmæssige variable Styringsmæssige variable Andre variable Forskel mellem Passagervækst i Greater CPH og internationalt ILLUSTRATIV 1,1 % DOT fase 2 1 Kundevendte aktiviteter muligheder udover DOT fase 2 Bedste praksis kundevendte aktiviteter Andre faktorer Forbedringspotentiale A Forklaring Symbol Beregning Forskel i passagervækst mellem bedste praksis og DOT ,1 % / årligt x Udregningen af trin A, B og C bliver uddybet på de følgende sider B C Kundevendte aktiviteters betydning for passagervæksten Andel af forbedringspotentialet for kundevendte aktiviteter DOT 2.0 opnår DOT 2.0 bidrag til passagervæksten 3 / 5 1 / 3 1 x = % 65 % 0,18-0,36 % Bemærkning Estimaterne er baseret på øget passagervækst, da der er observeret en forskel i passagervæksten i Greater Copenhagen og i de internationale cases over de sidste 10 år Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 30

74 EFFEKTER Der er et totalt forbedringspotentiale på 1,1% udgjort af forskellen i passagervæksten mellem APunkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag Greater 1 - Side Copenhagen -31 af 177 og de internationale cases A Forskel i passagervækst mellem bedste praksis og Greater CPH passagervækst / årligt 1,1 % Gennemsnitlig passagervækst i udenlandske cases passagervækst / årligt 2,6 % Gennemsnitlig passagervækst i Greater Copenhagen passagervækst / årligt 1,5 % Forudsætninger Den gennemsnitlige passagervækst i de udenlandske cases udgør bedste praksis Dette sikrer, at estimatet af bedste praksis er konservativt, da bedste praksis konstrueres af alle trafikselskaber, og ikke kun dem der har oplevet højest passagervækst Bemærkninger Der er taget udgangspunkt i passagervæksten fra Tages der udgangspunkt i en længere tidsperiode stiger forskellen mellem Greater CPH og bedste praksis Befolkningsvæksten er lidt lavere for Greater CPH (1,0 %) end for de internationale byer (1,6 %), men ses over en længere periode har Greater CPH højere befolkningsvækst (1,7 %) end de internationale områder (1,4 %) Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 31

75 EFFEKTER Passagervækst er drevet af mange faktorer, herunder styrings- og driftsmæssige faktorer BPunkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag samt 1 - Side integrationen -32 af 177 af de kundevendte aktiviteter. Af forskellen i passagervækst tilskrives % kundevendte aktiviteters effekt Analysen har sandsynliggjort en sammenhæng mellem integration af kundevendte aktiviteter og passagervækst gennem tre tilgange Integration af kundevendte aktiviteters effekt på passagervæksten 1. Sammenhængskæde Der sandsynliggøres en sammenhængkæde fra Integration Bedre service og kundetilfredshed Passagervækst (se sektion 5.2 for uddybning) 2. Interview Interviews med internationale transportorganisationer klargjorde tydelige årsags-virkningsforhold mellem integrationstiltag og kundetilfredshed (se bystudier, sider om kundetilfredshed, i appendiks sektion 6.3) Effekt Integration i de kundevendte aktiviteter har stor effekt på kundetilfredsheden 1%-point stigning i kundetilfredsheden fører til 0,7-1,8% stigning i passagertallet Effekten fra de kundevendte aktiviteter på passagervæksten anses som betydelig og på lige fod med investeringer og driftsmæssige forhold såsom regularitet 3. Overordnet deskriptiv statistik De mest integrerede trafikselskaber har også oplevet den største passagervækst (Internationale erfaringer sektion 5) Byer med stor integration har haft en 1,1%-point større passagervækst fra og endnu større passagervækst hvis tidsperioden udvides Samlet set vurderes de kundevendte aktiviteters betydning for passagervæksten til at udgøre ca % % 2 1) Andre faktorer der påvirker passagervækster er driftsmæssige og styringsmæssige variable (herunder bl.a. investeringer) 2) 37,5% benyttes som middelskøn Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 32

76 EFFEKTER Der er et stort forbedringspotentiale for Greater Copenhagens integration af de kundevendte CPunkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag aktiviteter 1 - Side -33 ift. af international 177 bedste praksis og DOT 2.0 kan opnå 65% af dette potentiale Nedenfor er vist den samlede vurdering af, hvor stor en del af forbedringspotentialet for integration af de kundevendte aktiviteter for transportsystemet i Greater Copenhagen DOT 2.0 kan opnå efter tre principper 1 (metodik uddybes på næste side) Selve forbedringspotentialet er vurderet i mulighedsanalysen i sektion 4.4. Se appendiks om vurdering af DOT 2.0 for uddybning af scoringen af hver kundevendt aktivitet (side 92-96) DOT 2.0 opnår 65% af forbedringspotentialet Nuværende situation i Greater Copenhagen Forbedringspotentiale International bedste praksis 0% 100% 0% 65% DOT 2.0 Der er et betydeligt forbedringspotentiale i det kollektive transportsystem i Greater Copenhagen, når der sammenlignes med bedste praksis, og DOT 2.0 kan opnå 65% af dette potentiale 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter. B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af metro, bus og tog C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 33

77 EFFEKTER Metode for at vurdere andel af forbedringspotentialet for kundevendte aktiviteter som DOT CPunkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2.01 kan - Side opnå -34 af 177 ILLUSTRATIV Fra mulighedsanalysen i sektion 4 er forbedringspotentialet for integration på de kundevendte aktiviteter for transportsystemet i Greater Copenhagen blevet vurderet I dette afsnit vurderes hvor stor en del af forbedringspotentialet DOT 2.0 kan opnå Metoden til at foretage denne vurdering er illustreret nedenfor hvor de grå markører er den nuværende situation, den røde er potentialet ved DOT 2.0 og de grønne er international bedste praksis Analysen af integrationen på hver kundevendt aktivitet for den kollektive trafik i Greater Copenhagen er vurderet på tre principper: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, f.eks. en afdeling som varetager kundeservice på tværs af bus, tog og metro C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Aktivitet Princip Nuværende situation i Greater Copenhagen DOT 2.0 Beregning af det vægtede resultat Bedste internationale praksis Vurdering: Resultat Vægtning Vægtet resultat Billettering A 1,5 2,5 4,5 x 70 % = 1,05 1,75 3,15 B 1,5 1,5 4,5 x 20 % = 0,3 0,3 0,9 C 1,5 3,5 4,5 x 10 % = 0,15 0,35 0,45 Se side for vurderingen af DOT 2.0 Nuværende situation i Greater Copenhagen, sum DOT 2.0, sum Bedste internationale praksis, sum STRUENSEE & CO. 34 1,5 2,4 4,5

78 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -35 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

79 AKTIVITETER For Punkt at kunne nr. 8 - Fortsættelse levere en integreret af indsatsen for dør-til-dør Transport rejse for Copenhagen til passageren skal DOT 2.0 have et større ansvar Bilag 1 for - Side -36 kundevendte af 177 aktiviteter Nedenfor præsenteres et overblik over hvilken rolle DOT 2.0 skal have for hver af de ni kundevendte aktiviteter 1 DOT 2.0 skal ikke være en leveranceorganisation for alle kundevendte aktiviteter, da det for nogle kundevendte aktiviteter er vigtigt at forblive tæt på driften, og dermed på de tre trafikselskaber Trafikinformation DOT 2.0 er leverandør af trafikinformation for alle transportarter i Greater Copenhagen både ved forudsete og uforudsete hændelser, således at passageren oplever en ensartet trafikinformation Marketing og kommunikation DOT 2.0 er leverandør af markedsføring og kommunikation til passageren gennem ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren oplever én afsender Rejseregler DOT 2.0 er koordinator af rejsereglerne med fokus på passagerens sømløse rejse på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Kundeservice DOT 2.0 er samarbejdsforum, som skaber én hjemmeside, ét virtuelt kundecenter, fælles uddannelse af servicepersonale, så passageren oplever én indgang til alle transportarter i Greater Copenhagen Billettering DOT 2.0 er koordinator af branding for alle billettyper, således at passageren oplever at købe én billet til den kollektiv trafik i Greater Copenhagen Takster og zoner DOT 2.0 er koordinator for fastsættelsen af takststigninger og zoneændringer under det gældende takstloft på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Digitale løsninger DOT 2.0 er leverandør af ensartede digitale løsninger under ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren får størst mulig brugervenlighed på digitale platforme Hittegods DOT 2.0 er koordinator for hittegods, som samler al information og giver passageren ét henvendelsessted på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Køreplaner DOT 2.0 er koordinator af køreplaner på tværs af og mellem transportarter i Greater Copenhagen gennem fx trafikdataanalyser for at sikre den bedst mulige dør-til-dør rejse for passageren 1) Se appendiks 6.2 for uddybning af DOT 2.0 s rolle på hver af de kundevendte aktiviteter STRUENSEE & CO. 36

80 AKTIVITETER DOT Punkt 2.0 s nr. rolle 8 - Fortsættelse som en af paraplyorganisation indsatsen for Transport kan for Copenhagen variere fra at være et samarbejdsforum, en koordinator Bilag 1 - Side eller -37 af en 177 leverandør af den kundevendte aktivitet DOT 2.0 kan varetage kundevendte aktiviteter på tre overordnede niveauer gående fra et samarbejdsforum, til koordinator, til leverandør af aktiviteten. Rollen er i praksis mere flydende, men de tre niveauer udgør arkeroller for paraplyorganisationer DOT 2.0 s rolle på hver aktivitet vil have betydning for: Hvor integreret aktiviteten leveres på tværs af transportarter generelt vil en leverandør af en kundevendt aktivitet sikre større integration end et samarbejdsforum for aktiviteten 1 Effektivitet i produktion af aktiviteten da paraplyorganisationen kan samle aktiviteterne på tværs af transportarter i én enhed Roller Beskrivelse af roller Betydning Leverandør Typisk større integration og effektivitet Koordinator Samarbejdsforum Leverandør Den egentlig produktion af den kundevendte aktivitet sker i DOT 2.0 af egne medarbejdere 2 Kræver at DOT 2.0 tillægges beslutningskompetence til at kunne varetage og udvikle aktiviteten effektivt Koordinator Produktion af aktiviteten sker i trafikselskaberne DOT 2.0 koordinerer selve produktionen ved til en vis grad at sætte de overordnede retningslinjer for leverancen, så der sikres integration af leverancen mellem trafikselskaberne Kræver at DOT 2.0 tillægges nogen beslutningskompetence i forhold til at kunne definere overordnede principper for aktivteten på tværs af transportarter Samarbejdsforum Produktionen sker i trafikselskaberne DOT 2.0 fungerer som formelt samarbejdsforum for trafikselskabernes leverancer, men trafikselskaberne fastsætter selv de overordnede retningslinjer for leverancen Større integration af aktiviteten gælder når en aktivitet leveres af DOT 2.0, da: Aktiviteten samles for alle transportarter Aktiviteten kan optimeres på tværs af transportarter Højere effektivitet i opgaveudførsel ved DOT 2.0 s rolle som leverandør da der ikke behøver at blive opretholdt parallelle leverancestrukturer i trafikselskaberne 1) Dog er visse underaktiviteter under de kundevendte aktiviteter tæt på den egentlige drift, og derfor er leverancen af aktiviteten bedre placeret hos trafikselskabet. 2) Eller opgaven kan være outsourcet til tredjepart, hvor ansvaret for leverancen dog stadig er hos paraplyorganisationen STRUENSEE & CO. 37

81 AKTIVITETER En Punkt analyse nr. 8 af - Fortsættelse forbedringsrummet af indsatsen for og Transport vigtigheden for Copenhagen for kunderne kan informere om hvilke aktiviteter DOT Bilag 2.01 bør - Side fokusere -38 af 177 på først Køreplaner, trafikinformation, takster og zoner og digitale løsninger har en høj prioritet for DOT 2.0, da de har et stort forbedringspotentiale og er af stor vigtighed for kunden Nedenfor er de ni kundevendte aktiviteter inddelt i fire forskellige grupperinger, hvor Forbedringspotentialet er for hver kundevendt aktivitet angivet fra lille til stort nedenfor. Mulighedsanalysen i sektion 4.4 fremhæver, hvor de største forbedringspotentialer er for transportsystemet i Greater Copenhagen sammenlignet med international bedste praksis Vigtighed for kunden er for hver aktivitet angivet fra lav til høj ud fra en helhedsvurdering på baggrund af de tre nedenfor angivne kilder Baggrund Forbedringspotentiale i Greater Copenhagen Stammer fra vurderingen af den nuværende situation i Greater Copenhagen i sektion 4.3 Den vægtede vurdering for principperne A, B og C udgør grundlaget for størrelsen af forbedringspotentialet. Aktiviteter med en vægtet vurdering under 3 er defineret som aktiviteter med et stort forbedringspotentiale Vigtighed Vigtigheden af aktiviteten for kunden er vurderet af Struensee & Co. ud fra tre datakilder Interview med de internationale transportorganisationer Ruter driveranalyse (2015) BEST databasens quality indicators impact on overall citizen satisfaction (2014) Potentiale og vigtighed af aktiviteter Forbedrings -potentiale i Greater Copenhagen Stort Lille Lav prioritet Hittegods Rejseregler Lav Kundeservice Marketing og kommunikation Vigtighed for kunden Høj prioritet Køreplaner Trafikinformation Takster og zoner Digitale løsninger Billettering Høj Kilde: interview; Ruter driveranalyse, Ruter (2015); BEST-databasen, BEST (2014) STRUENSEE & CO. 38

82 AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -39 er af at 177være overordnet ansvarlig for passagerens samlede rejse Kundevendt aktivitet DOT 2.0 s rolle Underaktiviteter med relevans for DOT 1 Billettering Takster og zoner Køreplaner Trafikinformation Marketing og kommunikation Kundeservice Hittegods Overvejende koordinator Overvejende koordinator Overvejende koordinator Overvejende leverandør af information Leverandør Overvejende samarbejdsforum Overvejende koordinator Rollen er i praksis mere flydende, men de tre niveauer samarbejdsforum, koordinator og leverandørudgør arkeroller Billetlayout Billettyper Billetkontrol Billetmaskiner Takstfastsættelse 2 Zonefastsættelse 2 Information vedr. takster og zoner Trafikdataanalyse for hele netværket og ved knudepunkter Principper for koordinering på tværs af og mellem transportarter Fastlæggelse af ruter 3 Planlægning af de enkelte afgange Fysisk information på stationer og busstoppesteder Digital information på hjemmeside og app Dataindsamling Brandidentitet for den kollektive trafik Kampagner Anden kommunikation (nyhedsbreve etc.) Hjemmeside (FAQ, kontaktformular etc.) Servicemedarbejdere i telefonisk kundecenter Servicemedarbejdere i fysiske kundecentre/på stationer Træning af servicemedarbejdere Information omkring hittegods Hittegodshåndtering Samarbejdsforum Rolle underaktivitet Koordinator Effekt IKKE UDTØMMENDE Leverandør Passageren vil opleve at købe én billet til den offentlige transport i Greater Copenhagen Passageren vil opleve DOT som ansvar for taksterne i Greater Copenhagen Forbedret trafikudbud og mere sammenhæng for passageren grundet mindre ventetid Ensartet information på tværs af transportarter ved forudsete og uforudsete hændelser Passageren oplever én afsender for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Passageren oplever én indgang til den offentlige transport i Greater Copenhagen Passageren oplever ét samlet henvendelsessted Digitale løsninger Rejseregler Overvejende leverandør Overvejende koordinator Hjemmeside (billetkøb, trafikinformation, regler) App s (billetkøb, ruteplanlægger, trafikinformation) Udformning af regler Publicering af regler Enkelthed og ensartethed i de digitale platforme Fokus på passageren og den sammenhængende rejse i rejseregler 1) Underaktiviteterne listet er ikke udtømmende, men udgør de relevante aktiviteter i forhold til kunderne. 2) Takst og zonefastsættelsen vil ske under det loft, som er fastsat i lovgivningen. 3) Dette er for nuværende og vil fortsat være et kommunalt ansvar, således at kommunerne i sidste ende har beslutningsret og finansierer busdriften. Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 39

83 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -40 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

84 Operatørniveau DSB Reg. og Fjerntog DSB Øresund S-tog Bestillerniveau Ejerniveau ORGANISERING DOT Punkt 2.0 nr. er 8 en - Fortsættelse styrkelse, af der indsatsen sikrer for en Transport større helhedstænkning for Copenhagen af den kollektive trafik med DOT s rolle Bilag som 1 - Side koordinator -41 af 177 og leverandør af kundevendte aktiviteter DOT 2.0 vil være en forstærkning af det nuværende DOT, gennem DOT 2.0 s rolle som koordinator og leverandør af kundevendte aktiviteter. Styrkelsen af DOT hjælper med at tilsikre at: Den kollektive dør-til dør-rejse kommer i fokus for udviklingen af trafiksystemet uafhængig af valg af kollektiv transportform Det kollektive trafiksystem har ét ansigt og ét brand i forhold til kunderne Staten København og Frederiksberg kommuner 45 kommuner i Greater Copenhagen Region H Region Sjælland Staten, Region H & 11 kommuner Transportministeriet DOT 2.0 er leverandør og koordinator af kundevendte aktiviteter 2.0 Nuværende Metro Service A/S Busentreprenører Lokaltog A/S Operatør Nuværende DOT er et samarbejdsforum Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 41

85 Aktiviteter for paraplyorganisationen ORGANISERING DOT Punkt 2.0 nr. som 8 - Fortsættelse en paraplyorganisation, af indsatsen for Transport der leverer for Copenhagen eller koordinerer de kundevendte aktiviteter vil skønsmæssigt Bilag 1 - Side -42 kræve af 177 ca. 100 ansatte For at kunne varetage rollen som leverandør eller koordinator af kundevendte aktiviteter, vurderes det at DOT 2.0 skal bestå af ca. 100 ansatte Antal medarbejdere Det er væsentligt, at DOT 2.0 har egne ansatte, da dette giver en større autonomi, som er en forudsætning for, at DOT 2.0 kan levere og koordinere de kundevendte aktiviteter og drive integration Nedenfor er et udkast til organiseringen af DOT 2.0 omkring disse kundevendte aktiviteter. Organisationsdiagrammet er ikke et resultat af en detaljeret organisationsplanlægning, men skitserer hvilken type organisation, DOT 2.0 som paraplyorganisationen kan være. Antallet af medarbejdere er fordelt efter om DOT 2.0 er en leverandør eller en koordinator 1 UDKAST X Udkast til organisationsdiagram for paraplyorganisationen DOT 2.0 Direktørkredsen 3 DOT-sekretariat 7 Produkt, marketing og branding 25 Digitale løsninger 20 Passagerinformation 20 Kundecenter 15 Takster 10 Marketing og kommunikation Digitale kundeløsninger Trafikinformation Kundeservice Takster og zoner Billettering Hittegods Køreplaner Rejseregler 1) For hver aktivitet er DOT 2.0 som koordinator tillagt 5 ansatte mens DOT 2.0 som leverandør er tillagt 20 ansatte. I praksis vil antal medarbejdere afhænge af aktiviteten Kilder: Interview; Struensee & Co. analyse STRUENSEE & CO. 42

86 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -43 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Introduktion 3.2 Effekter 3.3 Aktiviteter 3.4 Organisering 3.5 Muligheder udover DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

87 MULIGHEDER UDOVER DOT 2.0 For Punkt at realisere nr. 8 - Fortsættelse yderligere af indsatsen potentiale for Transport end hvad for der Copenhagen opnås i DOT 2.0 angives her fire mulige ændringer Bilag 1 - Side af de -44 af styringsmæssige 177 faktorer DOT 2.0 er en integration af de kundevendte aktiviteter, men ingen andre internationale transportorganisationer er organiseret som DOT 2.0, og derfor kan ændringer af de styringsmæssige faktorer på længere sigt overvejes Forslag nedenfor er baseret på observationer fra de internationale casestudier og repræsenterer væsentlige ændringer i forhold til organiseringen af den kollektive trafik i dag Muligheder udover DOT 2.0 Indtægtsdeling i DOT Betydning En central indtægtsdeling i en paraplyorganisation vil kunne hjælpe med at sikre, at trafikselskaberne arbejder mod det fælles mål at øge det samlede antal af passagerer DOT involveres i strategisk planlægning af transport DOT som bestillerorganisation på tværs af transportarter DOT kan på sigt være en platform for udvikling af en strategisk plan for transport i Greater Copenhagen, hvilket vil gøre det nemmere at sammentænke bolig- og byudviklingsplaner med den kollektive trafik Giver mulighed for en simplere organisering af bestilleropgaven i den kollektive trafik, og mulighed for at sammentænke bestillingen af trafik mere, hvilket er til gavn for passagerne Ændring af trafikkontrakter så der tilskyndes til at forbedre dør-til-dør rejsen Sikrer at trafikselskaberne har incitamenter til at forbedre hele rejsen, i stedet for i høj grad kun at have incitamenter til at forbedre deres egen transportart STRUENSEE & CO. 44

88 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -45 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 4.1 Analyse af lovgivningen 4.2 DOT i dag 4.3 Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.4 Mulighedsanalyse 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

89 ANALYSE AF DOT OG LOVGIVNINGEN DOT s Punkt beslutningskompetence nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen og for finansiering Transport for er Copenhagen utilstrækkelig til at drive den nødvendige integration Bilag 1 - Side i forhold -46 af 177til at opnå international bedste praksis X Sektion Analyse af lovgivningen i dag 4.1 Lovgivningen bag DOT fastsætter ikke en organisering eller styring af samarbejdet Lovgivningen giver vide rammer til hvilke aktiviteter DOT kan varetage Intentionerne bag lovgivningen var, at skabe en effektiv beslutningsmekanisme, som ikke bygger på en konsensusmodel DOT i dag 4.2 DOT består medio 2016 blot af tre ansatte og fungerer som et samarbejdsforum, for de tre trafikselskaber omkring en række projekter for de kundevendte aktiviteter Governancestrukturen for DOT er ikke ændret grundlæggende fra direktørsamarbejdet og risikerer derfor, at have samme svagheder og problemer, som det tidligere samarbejde Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.3 På trods af introduktionen af DOT, er den kollektive transport i Greater Copenhagen stadig karakteriseret af lav integration i de kundevendte aktiviteter DOT har begrænset betydning for integrationen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen, med sin rolle som samarbejdsforum Mulighedsanalyse 4.4 Der er et stort forbedringspotentiale, for Greater Copenhagens integration af de kundevendte aktiviteter i forhold til international bedste praksis De planlagte initiativer i DOT vil kun i begrænset omfang opnå dette forbedringspotentiale DOT s beslutningskompetence og autonomi er utilstrækkelig til at drive den nødvendige integration i forhold til at opnå international bedste praksis Samarbejdet adskiller sig ikke grundlæggende fra direktørsamarbejdet, bortset fra etableringen af et varemærke DOT STRUENSEE & CO. 46

90 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -47 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 4.1 Analyse af lovgivningen 4.2 DOT i dag 4.3 Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.4 Mulighedsanalyse 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

91 ANALYSE AF LOVGIVNINGEN Lovgivningen Punkt nr. 8 - Fortsættelse bag DOT af fastsætter indsatsen for ikke Transport en organisering for Copenhagen af samarbejdet, men opdeler opgaverne som Bilag samarbejdet 1 - Side -48 af kan 177 varetage i skal-opgaver og kan-opgaver DOT er udmøntningen af et lovfæstet samarbejde jf. Lov om Trafikselskaber (2014), som fastslår, at trafikselskabet på Sjælland (Movia), Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med Staten (DSB, DSB S-tog, DSB Øresund) er forpligtet til at etablere et samarbejde om den offentlige servicetrafik inden for Movias geografiske område (Region Sjælland og Region H, ekskl. Bornholm) Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift, opgavevaretagelse og afrapportering m.v. Lovgivningen specificerer ikke organiseringen af samarbejdet, men definerer blot samarbejdets opgaver i skal-opgaver og kan-opgaver : Observationer Selskaberne kan ikke varetage disse skalopgaver egenhændigt uden for samarbejdet Skal-opgaver Selskabernes samarbejde skal omfatte kundevendte aktiviteter, herunder billetsalg kundeservice hittegodsadministration rejseregler trafikinformation markedsføring kommunikation m.v. Kan-opgaver Selskaberne kan samarbejde om takster indtægtsdeling koordinering af køreplanlægning analyse og benchmarking m.v. Organiseringen af samarbejdet er ikke fastsat i lovgivningen, og således heller ikke DOT s rolle som enten samarbejdsforum, koordinator eller leverandør af aktiviteterne Bestemmelsen om at trafikselskaberne ikke kan varetage aktiviteterne egenhændigt bør styrke opgaveløsningen i DOT Kilde: Årsrapport for samarbejde i hovedstadsområdet, Trafikstyrelsen (2014) STRUENSEE & CO. 48

92 ANALYSE AF LOVGIVNINGEN Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Lovgrundlaget Bilag 1 - Side -49 for af 177 DOT sætter vide rammer for opgaveudførslen i DOT Vurderes det nuværende DOT i sin nuværende form ud fra disse to dimensioner er integrationsniveauet lavt, da DOT fungerer som samarbejdsforum for få aktiviteter Integrationsgraden af en transportorganisation kan vurderes ved hjælp af to dimensioner: antallet af aktiviteter samt i hvor høj grad organisationen er koordinator/leverandør af aktiviteterne Aktiviteter: om transportorganisationen udelukkende har ansvar for kundevendte aktiviteter eller også har ansvar for driftsmæssige aktiviteter Rolle: om paraplyorganisationen har rolle som et samarbejdsforum, koordinerende rolle eller om paraplyorganisationen selv leverer ydelser Aktiviteter: Kundevendte og driftsmæssige Aktiviteter: Kundevendte Det mulighedsrum af aktiviteter og roller som lovgivningen muliggør for DOT 1 Høj integration Lov om trafikselskaber 7 stk. 3 En lille del af de samlede integrationseffekter realiseres for nuværende i DOT-samarbejdet, da DOT kun har kundevendte aktiviteter og har rolle som et samarbejdsforum Lovgrundlaget sætter vide rammer for DOT s virke da der ikke som sådan sættes en grænse for, hvad DOT kan udføre, dog har lovgivningen eksplicit fokus på de kundevendte aktiviteter DOT opfylder for nuværende ikke intentionen bag lovgrundlaget, da de kundevendte opgaver ikke må varetages egenhændigt af trafikselskaberne uden for samarbejdet Lav integration Rolle: Samarbejdsforum Rolle: Koordinator/leverandør 1) To principper i loven gør at den stiplede linje der definerer lovgivningens mulighedsrum er placeret som den er: a) Aktiviteterne præsenteres i lovgivningen som en liste af de kundevendte aktiviteter plus køreplanlægning, analyse og benchmarking b) om samarbejdet skal være et samarbejde der leverer ydelserne eller som blot koordinerer er ikke entydigt klart i lovgivningen, dog står der at trafikselskaberne ikke kan varetage disse aktiviteter egenhændigt uden for samarbejdet Kilde: Struensee analyse; Bekendtgørelse om lov om trafikselskaber STRUENSEE & CO. 49

93 ANALYSE AF LOVGIVNINGEN Intentionerne Punkt nr. 8 - Fortsættelse bag lovgivningen af indsatsen var for at Transport skabe for en Copenhagen effektiv beslutningsmekanisme, som ikke bygger på Bilag en konsensusmodel 1 - Side -50 af 177 Intentionerne om DOT s beslutningskompetence Det er ikke hensigten, at samarbejdet skal bygge på en konsensusmodel som det nuværende direktørsamarbejde. Samarbejdet skal etableres med en effektiv beslutningsmekanisme Udvalgssvar d , transportministeren Regler for samarbejdets beslutningsdygtighed Der vil f.eks. kunne fastsættes regler, som sikrer beslutningsdygtighed i forhold til de opgaver, som selskaberne samarbejder om (bemærkninger til loven) Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet nævnt i stk. 3, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift og opgavevaretagelse, og for afrapportering m.v. som nævnt i stk. 5. Lov om trafikselskaber Formål at skabe et mere forpligtende samarbejde For at styrke sammenhængen i den offentlige servicetrafik og for at forbedre kundernes oplevelse heraf, skal selskabernes samarbejde have en mere forpligtende karakter, og samarbejdet skal omfatte flere områder, end det gør i dag. For at sikre, at selskaberne har klar hjemmel til at varetage en række opgaver i fællesskab, foreslås den forøgede pligt til samarbejde mellem selskaberne fastsat direkte i loven i stedet for ved bekendtgørelse alene Transportministeriets overvejelser (Forslag til Lov om ændring af lov om trafikselskaber) Kilde: L 136 Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber; Nyt paraplyselskab på Sjælland baggrund og konsekvenser, Claus Hedegaard Sørensen, DTU Transport (2014) STRUENSEE & CO. 50

94 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -51 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 4.1 Analyse af lovgivningen 4.2 DOT i dag 4.3 Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.4 Mulighedsanalyse 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

95 DOT I DAG DOT Punkt består nr. 8 medio - Fortsættelse 2016 af af indsatsen tre ansatte for Transport og fungerer for Copenhagen som et samarbejdsforum mellem de tre trafikselskaber Bilag 1 - Side -52 for af 177 en række kundevendte aktiviteter DOT består medio 2016 af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Direktørkredsen består af direktører fra DSB, Metro og Movia, mens den daglige drift varetages af etableringssekretariatet, der ligeledes er sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab DOT s arbejde omkring kundevendte aktiviteter udføres i fem projekter, der drives af arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra de tre selskaber Organisationsdiagram for DOT Direktørkredsen Etableringssekretariat Projekter for kundevendte aktiviteter Produkt, marketing og branding Digitale løsninger Passagerinformation Kundecenter Takstgruppe DOT ansatte x Ansat i DOT-regi Antal involverede medarbejdere Arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra de tre trafikselskaber udfører leverancerne Beskrivelse Aktiviteter DOT indeholder kundevendte aktiviteter, men fungerer som et samarbejdsforum for de tre trafikselskaber. DOT s aktiviteterne organiseres i projekter: Marketing og kommunikation Digitale løsninger Information Kundecenter Takster og zoner Selskabsstrukturen er ikke etableret for DOT endnu. Selskabet forventes dannet i andet halvår af 2016 som et interessentskab. Dette indebærer bl.a. Endelig fastlæggelse af vedtægter Indhentelse af godkendelser fra bestyrelser, kommuner og statsforvaltningen Udarbejdelse af åbningsbalance Procedurer for momsmæssig håndtering Evt. overdragelse af leverandørkontrakter og medarbejdere Medarbejdere DOT vil i andet halvår af 2016 bestå af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Finansiering Finansiering gennem Metro, DSB og Movia ud fra finansieringsnøgle Budget: 56,2 millioner kr. i år 2015 DOT har kun tre ansatte og fungerer som et samarbejdsforum De kundevendte aktiviteter udføres ikke af DOT, men er projekter mellem de tre trafikselskaber 1) Medarbejderne er ikke ansat i DOT-regi endnu, men vil blive det efter selskabsdannelsen som forventes gennemført i sidste halvår af 2016 Kilde: Interview; Struensee analyse; DOT aktivitetsplan, DOT (2016) STRUENSEE & CO. 52

96 DOT I DAG Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Oversigt Bilag 1 - over Side -53 DOT s af 177aktiviteter siden etableringen pr. januar 2015 Kundevendt aktivitet Kundeservice Forklaring Hjemmeside: DOT har samlet en række relevante informationer og mulighed for køb af periodekort Samler trafikinformation på tværs af transportarter Webshop til køb af periodekort (dog ikke til køb på tværs af takstgrænser, da man her henvises til DSB) Rejseregler er samlet på hjemmesiden for de forskellige transportarter Eksempler Kundecenter: Oprettelsen af et fælles nummer der kan viderestille til den telefoniske kundeservice hos Movia, DSB og Metroselskabet Markedsføring og kommunikation DOT har etableret sig som et selvstændigt brand, men endnu ikke som det eneste brand i den offentlige transport i Greater Copenhagen, da trafikselskaberne stadig har egen markedsføring DOT har promoveret sig gennem infoskærme og kampagner for at øge kendskabet DOT som afsender på hovedparten af billetterne i Greater Copenhagen (ikke rejsekort) Trafikinformation Digitale løsninger DOT har haft mulighed for at samle trafikinformationen på tværs af transportarter, ved at trække på eksisterende datakilder som rejseplanen På hjemmesiden er planlagte og ikke planlagte driftsforstyrrelser vist på tværs af transportarter På udvalgte stationer er der blevet opsat informationsskærme hvor trafikinformation vedrørende tog, bus og metro bliver vist sidestillet Fælles procedurer for information for driftsforstyrrelser på tværs af transportarter DOT har to applikationer, Mobilbilletter og Mobil periodekort Mobilbilletter app en muliggør køb af enkeltbilletter og 10-tursklippekort Periodekort app en muliggør køb af billet til ubegrænset rejse i alle busser, tog og metro, i de zoner det er købt til i en givet periode Kilde: DOT s hjemmeside; trafikselskabernes hjemmeside; interview STRUENSEE & CO. 53

97 DOT I DAG Det Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse DOT s aktivitetsplan af indsatsen for Transport vil betyde for yderligere Copenhagen integration, men tempoet vil være langsomt Bilag 1 - Side -54 af 177 Aktivitetsplanen vil bidrage til yderligere integration, men tempoet vil være langsomt, hvilket ikke er overraskende da samarbejdet er konsensusbaseret og kun består af tre medarbejdere Aktivitetsplanen for 2016 fastsætter projekter i DOT for året og er godkendt af Direktørkredsen sammen med budgettet i henhold til vedtægternes afsnit 3.3 Aktiviteter Organisering Beskrivelse Det primære fokus i 2016 er at få oprettet DOT som interessentskab, hvilket indebærer endelig godkendelse af vedtægter, godkendelser fra bestyrelser, kommuner og statsforvaltning, overdragelse af leverandørkontrakter og medarbejdere til DOT etc. Dette arbejde forvendtes færdiggjort i efteråret 2016 og er forudsætning for den videre udvikling af DOT Produkt, marketing og branding Digitale løsninger Øge kendskabet til DOT gennem kampagner såsom lanceringen af check ud app til rejsekortkunder med DOT som afsender Øvrige kampagner omfatter mobilperiodekort, kulturnat, julekampagner, god adfærd i bus, tog og metro, samt kommunikation til kunder vedrørende Takst Sjælland Udviklingsprojekt: fastprisprodukt til pendlere på Rejsekortet Udviklingsprojekt: etablering af fælles billetstrategi, som kortlægger billetprodukter med henblik på at skabe en mere enkel struktur for kunderne Digital strategi for DOT omfattende trafikinformation, salg og billetter Konsolidering og udvikling af DOT s hjemmeside med henblik på at få lokaltog med i samarbejdet samt funktionalitetsforbedringer: forenklet kontaktformular, breaking news funktion, forenkling af tilgang til DSB s trafikinformationsdata, layout Udvikling af ny mobilbillet-app pba. takstharmoniseringen Passagerinformation Kundecenter Fortsætte opsætning af fælles trafikinformation på knudepunktstationer, herunder DOT skiltning og trafikinformationsskærme Trafikinformationskoncept er under udvikling med Københavns Lufthavn Lokaltog A/S er i gang med at opsætte egne trafikinformationsskærme DOT støtter projektet med viden og information Fastlæggelse af SLA mål for effektiv kundebetjening herunder hittegods Kortlægning af mulighed for yderligere integration af kundeservice på tværs af selskaberne Takstgruppe Udarbejdelse af takstforslag inklusiv konsekvensberegninger Løbende vurdering af takstsystemet, zoner og billet- og kortudbud Koordineres med Takst Sjælland: Takst Sjælland samler Sjælland i ét pendlingsområde med én pristabel, hvor man betaler for antal zoner, én rabatordning på rejsekortet og harmonisering af øvrige rabatordninger Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 54

98 DOT I DAG DOT s Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse beslutningskompetence af indsatsen for Transport og for autonomi Copenhagen er utilstrækkelig til at blive koordinator og Bilag leverandør 1 - Side -55 af af kundevendte 177 aktiviteter Antal involverede medarbejdere x Nedenfor vises governancestrukturen for DOT, samt beslutningskompetencer for direktørkredsen og etableringssekretariatet Der er grundlæggende overensstemmelse med det tidligere Direktørsamarbejde og dermed risiko for, at DOT har samme udfordringer som det tidligere Direktørsamarbejde Governancestruktur for DOT Sammensætning og kompetencer Direktørkredsen Etableringssekretariat Aktivitetsplan 3 3 Direktørkredsen: Sammensat af direktører fra DSB, Metro og Movia Mødes 1-2 gange årligt Træffer beslutninger om godkendelse af DOT s budget samt den årlige aktivitetsplan, der fastsætter projekter i DOT Etableringssekretariatet: Sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab Træffer beslutninger om den daglige drift af DOT Projekter for kundevendte aktiviteter DOT har minimal beslutningskompetence og autonomi, da direktørkredsen fra de tre trafikselskaber fastlægger den årlige aktivitetsplan Integration gennem koordination risikerer at være langsommeligt og ineffektivt, da der bruges mange ressourcer på at koordinere, og der opretholdes parallelle leverancestrukturer i transportorganisationerne DOT risikerer blot at forblive et samarbejdsforum som det oprindelige direktørsamarbejde, da governancestrukturen minder om direktørsamarbejdet, hvor samarbejdet var baseret på frivillige aftaler og konsensus Tilsammen kan dette risikere at betyde integration til den laveste fællesnævner Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 55

99 DOT I DAG De Punkt tre selskaber nr. 8 - Fortsættelse bag DOT af indsatsen er nået for til Transport enighed for om Copenhagen en fordelingsnøgle for finansiering, men finansieringsniveauet Bilag 1 - Side -56 af 177 fastlægges ved konsensus og har ikke et minimum Finansieringen af DOT er fastlagt mellem trafikselskaberne Finansieringsniveauet fastlægges ved konsensus mellem de tre selskaber Initial uenighed omkring finansiering af DOT Forsøg på løsning: Bekendtgørelse om finansieringsmodellen Den aftalte finansieringsaftale Uenighed om udgifterne skulle dækkes efter omsætning eller antal rejser Movia og Metroselskabet ønskede finansieringsmodel hvor udgifterne fordeles efter selskabernes omsætning (som i direktørsamarbejdet) DSB s andel af udgifterne ville være ca. 50 pct. DSB ønskede udgifterne fordelt efter antal rejser DSB s andel af udgifterne faldt til ca. 40 pct. Transport- og Bygningsministeriet foreslog i en bekendtgørelse en 60/40 finansieringsmodel Modellen indebærer, at 40 pct. af fordelingsnøglen beregnes på baggrund af selskabernes omsætning, mens 60 pct. beregnes på baggrund af antallet af rejser Trafikselskaberne har opnået enighed omkring finansieringsmodellen for DOT Den nye finansieringsmodel betyder at hvert af de fem projekter har forskellige finansieringsnøgler. Fx finansieres Kundecenter efter antal kald til hvert trafikselskab Tid: Sidste kvartal 2014 Oktober kvartal 2016 Fastlæggelsen af finansieringsmekanismen for DOT var tidskrævende grundet organiseringen i et samarbejdsforum Der er ikke fastsat nogen minimumsfinansiering for DOT, hvilket skaber risiko for minimal integration Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 56

100 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -57 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 4.1 Analyse af lovgivningen 4.2 DOT i dag 4.3 Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.4 Mulighedsanalyse 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

101 ANALYSE AF GREATER COPENHAGEN I DAG På Punkt trods nr. af 8 introduktionen - Fortsættelse af indsatsen af DOT, for er Transport den kollektive for Copenhagen transport i Greater Copenhagen stadig karakteriseret Bilag 1 - Side -58 af af lav 177integration i de kundevendte aktiviteter Foregående afsnit viste, at DOT indtil videre blot har tre ansatte og at samarbejdet fungerer som et samarbejdsforum Derfor vurderer dette afsnit integrationen af de kundevendte aktiviteter i Greater Copenhagen som helhed og ikke kun den isolerede integration igennem DOT Analysen af integrationen på hver kundevendt aktivitet for den kollektive trafik i Greater Copenhagen er vurderet på tre principper 1 : A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, tog og metro C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Observationer 1 Det offentlige transportsystem i Greater Copenhagen har en lav grad af integration for majoriteten af de kundevendte aktiviteter 2 På trods af intentionerne bag lovgivningen, har DOT kun formået at levere meget lidt integration i de kundevendte aktiviteter indtil nu, og har begrænset betydning med sin rolle som samarbejdsforum og ikke koordinator/leverandør Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Billettering A Trafikinformation A Hittegods A B B B C C C Takster og zoner A B Marketing og kommunikation A B Digitale kundeløsninger A B C C C Køreplaner A Kundeservice A Rejseregler A B B B C C C 1) Se metodeafsnit under appendiks for at se uddybning af scoringsprincippet samt vægtning af principperne. De samme principper er benyttet på de internationale bystudier i appendiks. STRUENSEE & CO. 58

102 ANALYSE AF GREATER COPENHAGEN I DAG Som Punkt samarbejdsforum nr. 8 - Fortsættelse af har indsatsen DOT en for meget Transport begrænset for Copenhagen rolle for de kundevendte aktiviteter og efterlader Bilag 1 - Side et stort -59 af integrationspotentiale 177 (1/3) De kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer for i hvor høj grad de opfylder de tre principper for integration: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter til kunden B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. s på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste-praksis varetagelse af princippet) informeret af de internationale bystudier Kundevendte aktiviteter Billettering Er DOT involveret? Observationer om integration i Greater Copenhagen A. Alle billetter kan benyttes på alle transportformer. Der er dog mange billettyper, som udbydes under forskellige brands, og der er svært at finde billigste billetløsning B. DOT s arbejdsgruppe for produkt, marketing og branding koordinerer billettering. De tre trafikselskaber sælger dog stadig fra egne salgssteder C. Rejsekortet er landdækkende 1, og DOT ser Rejsekortet, som den primære fremtidige billetløsning. DSB s billetter til nationale toglinjer er koordineret med billetteringen i Greater Copenhagen Vurdering: Takster og zoner A. Takstsystemet er ens for alle transportarter. Der er dog tre forskellige prissystemer for Sjællands 52 zoner hver med en forskellig pristabel, samt forskellige rabatordninger for Rejsekortet B. Hvert trafikselskab fastsætter selv takster under takstloftet bestemt af Trafik- og Byggestyrelsen. DOT s projektgruppe for takster har rådgivende karakter C. DSB har eget prissystem for nationale og regionale tog med deres skinnezoner, som dog er overlappende med zonestrukturen på Sjælland. Dog opstår der fortsat problemer med delt billetkøb Køreplaner A. Hver transportart planlægges separat først, hvorefter koordinationen sker på tværs. Koordination sker i formelt forum men er ikke forpligtende og har ikke karakter af samlet netværksplanlægning B. Hvert trafikselskab fastsætter selv køreplaner C. DSB fastsætter køreplan for nationale toglinjer, hvilket ikke koordineres med de øvrige transportarter på Sjælland 1) Bortset fra Bornholm Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 59

103 ANALYSE AF GREATER COPENHAGEN I DAG Som Punkt samarbejdsforum nr. 8 - Fortsættelse af har indsatsen DOT en for meget Transport begrænset for Copenhagen rolle for de kundevendte aktiviteter og efterlader Bilag 1 - Side et stort -60 af integrationspotentiale 177 (2/3) De kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer for i hvor høj grad de opfylder de tre principper for integration: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter til kunden B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. s på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste-praksis varetagelse af princippet) informeret af de internationale bystudier Kundevendte aktiviteter Trafikinformation Marketing og kommunikation Kundeservice Er DOT involveret? Observationer om integration i Greater Copenhagen A. Ét samlet trafikinformationskoncept TUS (skiltning og trafikinformationsskærme) på tværs af transportformer med realtidsdata fra rejseplanen eksisterer. TUS er ikke fuldt udrullet og har ikke erstattet trafikinformation leveret særskilt for hver transportart. Der er forskellige app s og hjemmesider med forskellige layouts, og som indeholder forskellige funktioner. Information ved forstyrrelser i trafikken er præget af siloopdelte leverancer, således at information er forskellig på tværs af transportarter B. DOT s projektgruppe for passagerinformation koordinerer TUS, som leveres af trafikselskaberne. Dog har trafikselskaberne fortsat egne afdelinger for trafikinformation C. Ingen formel procedure ved uforudsete hændelser, det beskrives som svært at koordinere mellem de tre selskaber. DOT forsøger at koordinere forudset trafikinformation fx gennem samarbejde med Københavns Lufthavn. Der er dog ikke fuld koordination fx med Lokaltog A/S som udvikler egne trafikinformationsskærme og busserne kører kun med information om busserne A. De fleste kampagner for kollektiv trafik lanceres med DOT som afsender, fx check ud app til rejsekortet og Takst Sjælland. Det er dog fortsat ikke ét brand, idet trafikselskaberne fortsat udsender egne kampagner B. DOT s projektgruppe for produkt, marketing og branding er et samarbejdsforum. Trafikselskaberne har fortsat egne afdelinger for marketing og kundekommunikation C. DOT forsøger at koordinere kampagner på tværs af de tre selskaber, dog med undtagelser fx DSB s orangebilletter, Metroens ombygning etc. A. Leverancen af kundeservice er siloopdelt og ikke integreret på tværs af transportarter. Dog samler DOT-hjemmesiden information, men der er forskellige hjemmesider, kundecentre og personale for de forskellige transportarter. Personalet kan ikke give vejledning om skift i den kollektive trafik B. Kundeservice leveres separat af hver af trafikselskaberne. DOT s arbejdsgruppe for kundecenter har en mindre rolle som samarbejdsforum for principper C. Der er begrænset koordination mellem DSB og øvrige transportformer i Greater Copenhagen Vurdering: Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 60

104 ANALYSE AF GREATER COPENHAGEN I DAG Som Punkt samarbejdsforum nr. 8 - Fortsættelse af har indsatsen DOT en for meget Transport begrænset for Copenhagen rolle for de kundevendte aktiviteter og efterlader Bilag 1 - Side et stort -61 af integrationspotentiale 177 (3/3) De kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer for i hvor høj grad de opfylde de tre principper for integration: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter til kunden B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. s på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste-praksis varetagelse af princippet) informeret af de internationale bystudier Kundevendte aktiviteter Hittegods Er DOT involveret? Observationer om integration i Greater Copenhagen A. DOT-hjemmesiden har samlet information om hittegods, men der er forskellige hittegodsformularer og -kontorer for de forskellige transportarter B. Hittegods administreres separat af hver af trafikselskaberne. DOT s arbejdsgruppe for kundecenter har en mindre rolle som samarbejdsforum for principper C. Hittegods for nationale og regionale tog håndteres af DSB uden koordination til de øvrige transportarter i Greater Copenhagen Vurdering: Digitale kundeløsninger A. DOT har egne billet-app s og webshop. DOT s hjemmeside samler løsninger såsom rejseplanen, som virker på tværs af transportarter. Metro og DSB har dog egne app s B. DSB og Metro leverer alle digitale kundeløsninger gennem egne afdelinger. DOT s arbejdsgruppe for digitale løsninger koordinerer udviklingen af DOT s app s C. DOT koordinerer ved fx at linke videre til Rejseplanen, men der er ikke yderligere formel koordination Rejseregler A. De fælles rejseregler gælder for rejser med DSB, Metro og Movia dog med variationer mellem transportarter for fx personer med funktionsnedsættelse, at medbringe cykler og dyr etc. B. Rejsereglerne udgives i samarbejde mellem DSB, Movia og Metro i henhold til lov om jernbane og lov om trafikselskaber C. Regler for nationale og regionale tog er også fastsat i rejsereglerne Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 61

105 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -62 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 4.1 Analyse af lovgivningen 4.2 DOT i dag 4.3 Analyse af Greater Copenhagen i dag 4.4 Mulighedsanalyse 5 Internationale erfaringer 6 Appendiks

106 MULIGHEDSANALYSE Der er et stort forbedringspotentiale for Greater Copenhagens integration af de kundevendte Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen aktiviteter Bilag 1 - Side ift. -63 international af 177 bedste praksis, og de planlagte initiativer i DOT vil kun i begrænset omfang opnå dette potentiale Nuværende situation Bedste praksis Planlagt forbedring af DOT Foregående afsnit viste, at integrationen af den kollektive trafik i Greater Copenhagen er lav, og at DOT for nuværende har begrænset indflydelse på udviklingen Forbedringspotentialet for integrationen af hver kundevendt aktivitet for den kollektive trafik er udgjort at forskellen mellem den nuværende situation og bedste praksis. Forskellen findes via de tre principper A, B og C 1. Bedste praksis stammer fra erfaringerne fra de internationale bystudier (sektion ) Observationer 1 Der er et betydeligt forbedringspotentiale i det kollektive transportsystem i Greater Copenhagen, når der sammenlignes med bedste praksis. En vigtig forskel er, at de internationale byer har én organisation på bestillerniveau, hvorimod Greater Copenhagen har tre 2 DOT arbejder for at øge integrationen af de kundevendte aktiviteter, og disse planlagte initiativer er repræsenteret med stiplede pile. Det står klart at disse projekter, kun vil bidrage begrænset, i forhold til at levere bedste praksis 3 For at opnå forbedringspotentialet, skal DOT have en større selvstændig beslutningskompetence og arbejde henimod, at blive en leverandør i stedet for et samarbejdsforum Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Billettering A B Trafikinformation A B Hittegods A B C C C Takster og zoner A B Marketing og kommunikation A B Digitale kundeløsninger A B C C C Køreplaner A Kundeservice A Rejseregler A B B B C C C 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, metro og tog; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører; 2) Se metodeafsnit under appendiks for at se uddybning af scoringsprincippet samt vægtning af principperne. De samme principper er benyttet på de internationale bystudier i appendiks STRUENSEE & CO. 63

107 MULIGHEDSANALYSE Mulighedsanalysen Punkt nr. 8 - Fortsættelse viser, af indsatsen at det nuværende for Transport DOT for Copenhagen er langt fra international bedste praksis for kundevendte Bilag 1 - Side -64 aktiviteter af 177 (1/4) Kundevendte Vurdering: aktiviteter Principper for bedste praksis Billettering A B 1 2 Nuværende situation Bedste praksis Planlagt forbedring af DOT Konsistent branding for alle billettyper på tværs af alle transportformer, som sikrer et konsistent og enkelt billetudvalg Billetsystem sikrer passageren den billigste billetform Elektronisk betaling af rejse uden billetsystem nødvendigt Én afdeling i transportorganisationen har ansvar for billettering på tværs af transportformer Byer med bedste praksis TfL, HSL, SL Ruter, HSL, SL Planlagte DOT-initiativer Fælles billetstrategi, mhp. at forenkle billetstruktur TfL Takst Sjælland vil overvejende gøre TfL Rejsekortet til den billigste billetform C 3 Stærk koordination omkring billettering med landsdækkende togtrafik Landsdækkende billetløsning Ruter Takster og zoner A Ét, harmoniseret takstsystem for passagererne i hele regionen på tværs af transportarter TfL, HVV, SL Takst Sjælland skaber ét pendlingsområde med én pristabel B Én afdeling i transportorganisationen har ansvar for takstfastsættelsen på tværs af transportformer TfL, HSL, HVV C Takstsystemet er koordineret med den regionale- og nationale togtrafik så delt billetkøb ikke opstår TfL, HSL Takst Sjælland indføres, men løser ikke fuldkomment problemet med delt billetkøb 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter 2) B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, metro og tog 3) C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 64

108 MULIGHEDSANALYSE Mulighedsanalysen Punkt nr. 8 - Fortsættelse viser, af indsatsen at det nuværende for Transport DOT for Copenhagen er langt fra international bedste praksis for kundevendte Bilag 1 - Side -65 aktiviteter af 177 (2/4) Nuværende situation Bedste praksis Planlagt forbedring af DOT Kundevendte Vurdering: aktiviteter Principper for bedste praksis Byer med bedste praksis Planlagte DOT-initiativer Køreplaner A 1 Integreret netværksplanlægning med fokus på passagerens rejseoplevelse i stedet for transportart TfL, HSL B 2 Netværksplanlægningen laves af én afdeling i transportorganisationen for alle transportarter HSL C 3 Nationale og regionale togkøreplaner koordineres og godkendes af transportorganisationen HSL Trafikinformation A Ét samlet trafikinformationskoncept med realtidsdata for forudsete og uforudsete hændelser for alle transportarter, som er nemt tilgængeligt for kunden TfL, Ruter, SL Digital strategi og fortsat udrulning af TUS; dog kun 2-3 stationer årligt B Én afdeling i transportorganisationen er ansvarlig for trafikinformation TfL, HSL, Ruter C Trafikinformation omfatter nationale og regionale tog og er koordineret ved både forudsete og uforudsete hændelser SL 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter 2) B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, metro og tog 3) C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 65

109 MULIGHEDSANALYSE Mulighedsanalysen Punkt nr. 8 - Fortsættelse viser, af indsatsen at det nuværende for Transport DOT for Copenhagen er langt fra international bedste praksis for kundevendte Bilag 1 - Side -66 aktiviteter af 177 (3/4) Nuværende situation Bedste praksis Planlagt forbedring af DOT Kundevendte Vurdering: aktiviteter Principper for bedste praksis Byer med bedste praksis Planlagte DOT-initiativer Marketing og kommunikation A 1 Al markedsføring og kommunikation til passageren sker gennem ét brand TfL, Ruter, SL Øge kendskab til DOT gennem flere kampagner B C 2 3 Én afdeling i transportorganisationen er ansvarlig for hele markedsføringen af den kollektive trafik Der er koordination med markedsføring for nationale og regionale tog TfL, HSL, Ruter, SL HSL Kundeservice A Én hjemmeside, ét kundecenter og personale som dækker alle transportarter TfL, HSL, SL Koordinering af fælles rammer for kundeservice B Én afdeling i transportorganisation er ansvarlig for kundeservice for alle transportarter HSL, SL C Transportorganisationen koordinerer med kundeservice for nationale og regionale tog TfL, Ruter 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter 2) B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, metro og tog 3) C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 66

110 MULIGHEDSANALYSE Mulighedsanalysen Punkt nr. 8 - Fortsættelse viser, af indsatsen at det nuværende for Transport DOT for Copenhagen er langt fra international bedste praksis for kundevendte Bilag 1 - Side -67 aktiviteter af 177 (4/4) Kundevendte Vurdering: aktiviteter Principper for bedste praksis Nuværende situation Bedste praksis Planlagt forbedring af DOT Byer med bedste praksis Planlagte DOT-initiativer Hittegods A 1 Hittegods administreres og samles i ét hittegodskontor for alle transportformer TfL, HSL Koordinering af håndtering af hittegods B 2 Én transportorganisation er ansvarlig for hittegods for alle transportarter TfL C 3 Transportorganisationen koordinerer med hittegods for nationale og regionale tog SL Digitale kundeløsninger A Digitale løsninger skal leveres ensartet på tværs af transportarter og have integreret køb og information under ét brand TfL, HSL, SL Digital strategi med udvikling af hjemmeside og app B Én afdeling i transportorganisationen er ansvarlig for digitale kundeløsninger Ruter C Transportorganisationen koordinerer med landsdækkende digitale kundeløsninger TfL, HSL Rejseregler A Der gælder ens rejseregler uanset transportart HSL, SL B C Én afdeling i transportorganisationen fastsætter rejsereglerne Transportorganisationen koordinerer med rejseregler for nationale og regionale tog HSL HSL 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter 2) B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, metro og tog 3) C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 67

111 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -68 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 5.1 Læringspunkter 5.2 Sammenhæng mellem integration, kundetilfredshed og passagerer 6 Appendiks

112 INTERNATIONALE ERFARINGER Der Punkt er mange nr. 8 - Fortsættelse læringspunkter af indsatsen at hente for Transport fra internationale for Copenhagen transportorganisationer herunder at øget integration Bilag 1 - Side vil -69 bidrage af 177 til bedre service og dermed et øget antal passagerer i den kollektive trafik X Sektion Læringspunkter 5.1 Den offentlige transport i Greater Copenhagen har haft en lavere passagervækst og mindre positiv tilfredshedsudvikling end de andre sammenlignelige nordeuropæiske byer De internationale erfaringer viser, at integrationsgraden for de mest succesfulde transportorganisationer er langt højere end for DOT, hvilket indikerer en sammenhæng mellem integrationsgrad, kundetilfredshed og passagervækst På baggrund af de internationale erfaringer kan der udledes en række bedste praksis principper for varetagelse og udførsel af de kundevendte aktiviteter Samtidigt er opfyldelse af en række principper for organisering og styring af transportorganisationen betydelige for selskabets evne til at kunne integrere de kundevendte aktiviteter Sammenhæng mellem integration, kundetilfredshed og passagervækst 5.2 Analyse af kundetilfredshed og passagerantal sandsynliggør, at der er en sammenhængskæde fra integration af kundevendte aktiviteter til passagervækst Undersøgelsen af sammenhængen mellem integration af kundevendte aktiviteter og tilfredshed søger at tage højde for, at en række andre faktorer også påvirker tilfredsheden Der findes en række eksempler fra de europæiske transportorganisationer, som indikerer, at integrationstiltag på kundevendte aktiviteter giver bedre service og dermed har en positiv effekt på kundetilfredsheden Der kan vises en sammenhæng mellem kundetilfredshed og passagervækst en 1%-point stigning fører til 0,7-1,8% stigning i passagertallet Øget integration vil bidrage til et øget antal passagerer i den kollektive trafik og Greater Copenhagen har et stort uudnyttet potentiale på dette punkt Den offentlige transport i Greater Copenhagen har en række læringspunkter at hente fra internationale transportorganisationer både for varetagelse og udførsel af de kundevendte aktiviteter samt organisering og styring STRUENSEE & CO. 69

113 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -70 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 5.1 Læringspunkter 5.2 Sammenhæng mellem integration, kundetilfredshed og passagerer 6 Appendiks

114 LÆRINGSPUNKTER: PRÆSTATION Den Punkt offentlige nr. 8 - Fortsættelse transport af i indsatsen Greater for Copenhagen Transport for har Copenhagen haft en lavere passagervækst end de andre sammenlignelige Bilag 1 - Side -71 af nordeuropæiske 177 byer By Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki 1 Greater Copenhagen Transportorganisationer Passagervækst årlig, ,6% 2,5% 2,3% 2,1% 1,8% 1,5% Befolkningsvækst årlig 2, ,9% -0,1% 1,5% 1,7% 2,7% 1,0% Passagervækst 2008= Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki Greater Copenhagen 1) Greater Copenhagen er repræsenteret ved de ansvarlige transportorganisationer på bestillerniveau i stedet for DOT, da DOT ikke er en leveranceorganisation 2) Befolkningsvækst benyttes ikke til at rangere transportorganisationer. Der tages højde for denne faktor i estimationen af sammenhængen mellem tilfredshed og passagervækst i sektion 5.2 Kilde: BEST-databasen; Trafikstyrelsen; DSB halvårsrapport kundetilfredshed, 2. halvår 2015, DSB (2015); london.gov.uk; statistik-nord.de; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 71

115 LÆRINGSPUNKTER: PRÆSTATION Samtidigt Punkt nr. er 8 - udviklingen Fortsættelse af i indsatsen tilfredsheden for Transport med for den Copenhagen offentlig transport over tid mindre positiv i Greater Bilag 1 Copenhagen - Side -72 af 177i forhold til de andre sammenlignelige nordeuropæiske byer Rangering efter performance By Stockholm Helsinki Oslo Hamborg London 1 Greater Copenhagen Transportorganisationer Kundetilfredshed Udvikling i %-point, ,6 1,5 1,4 1,3 0,6 0,5 1) Greater Copenhagen er repræsenteret ved de ansvarlige transportorganisationer på bestillerniveau i stedet for DOT, da DOT ikke er en leveranceorganisation 2) Baseret på BEST-databasens tilfredshedsmålinger. For Greater Copenhagen er der brugt tilfredshedsmålinger for Movia, DSB S-tog, DSB Øresund og Metro, til at skabe en sammensat udvikling i tilfredshedsscore. For at beregne den sammensatte udvikling i kundetilfredsscoren i Greater Copenhagen er udviklingen blevet vægtet efter passagerantallet for hver transportart. Kilde: BEST-databasen; Trafikstyrelsen; DSB halvårsrapport kundetilfredshed, 2. halvår 2015, DSB (2015); london.gov.uk; statistik-nord.de; m.dk/kundetilfredshed; svar til transportudvalget, TRM (2013); Struensee analyse STRUENSEE & CO. 72

116 LÆRINGSPUNKTER: PRINCIPPER På Punkt baggrund nr. 8 - Fortsættelse af de international af indsatsen erfaringer for Transport kan for der Copenhagen udledes en række bedste praksis principper for varetagelse Bilag 1 - Side og -73 udførsel af 177 af de kundevendte aktiviteter Hovederfaringen fra bystudierne er, at de kundevendte aktiviteter bør integreres så meget som muligt på tværs af transportarter og geografi Tværgående læringspunkter fra bystudierne har bidraget til nedenstående principper for varetagelse af de kundevendte aktiviteter Billettering Én billet skal give adgang til alle transportarter Alle billetter skal sælges under det samme brand Antallet af billetter og mulige billetkombinationer skal minimeres Trafikinformation Nem adgang til realtidsinformation og geotilpasset data på tværs af transportarter Realtidsinformation om hele transportsystemet ved forudsete og uforudsete hændelser Hittegods Én indgangsvinkel til hittegodsfunktionen på tværs af transportarter Takster og zoner Takst- og zonestrukturen bør være simpel og universel i transportregionen Takstniveauet bør fastsættes af én aktør på tværs af transportarter Marketing og kommunikation Ét samlet og stærkt brand på tværs af alle transportarter og kanaler, som står for den samlede kommunikation til passageren Digitale kundeløsninger Digitale kundeløsninger dækker alle transportarter, har ét konsistent layout, og samler så vidt muligt alle funktioner, som passageren behøver, i én løsning Køreplaner Den overordnede Kundeservice Én indgang for alle Rejseregler køreplanlægning skal passagerer uanset foretages i en afdeling på transportart tværs af transportarter så det Mulighed for rådgivning om samlede offentlige alle transportarter inkl. rejser transportsystem kan der krydser transportregioner samtænkes Fælles rejseregler for alle transportarter og fælles indgang til dem Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 73

117 LÆRINGSPUNKTER: PRINCIPPER Opfyldelse Punkt nr. 8 af - Fortsættelse en række af principper indsatsen for for Transport organisering for Copenhagen og styring af transportsorganisationen er vigtige Bilag 1 for - Side selskabets -74 af 177 evne til at kunne integrere de kundevendte aktiviteter De internationale erfaringer giver klare styringsmæssige principper for organisering, styring, ejerskab og ansvarsområder for at facilitere en sammenhængende og integreret oplevelse for passageren Ingen af de internationale transportorganisationer har samme organisering som den nuværende DOT organisering af de styringsmæssige faktorer, derfor kan nedenstående principper for styringsmæssige faktorer fungere som inspirationskilde og muligvis blive overvejet i fremtiden Ejerskab Mange ejere af en transportorganisation kan øger risikoen for modsatrettede interesser, hvilket kan lede til ineffektivitet og beslutningstræghed. Derfor bør der være så få ejere som muligt Finansiering Kr. Finansiering af transportorganisationen bør ske gennem en finansieringsmekanisme, der giver en vis autonomi Finansiering af driften af den kollektive trafik bør kanaliseres gennem transportorganisationen 1, så der skabes klarhed omkring pengestrømmene Finansieringsmekanismen for hver transportart bør skabe incitament til at øge det samlede antal passagerer i den kollektive trafik Governance Ansvar: Governancestrukturen bør give et klart politisk ansvar for at drive forbedringer af den offentlige transport Autonomi: Transportorganisationen bør have en vis form for autonomi til at kunne integrere Investeringer Transportorganisationen bør have indflydelse på investeringsbeslutninger, og disse skal samtænkes i en systematisk langsigtet plan for transportsystemet og den øvrige regionale udviklingsstrategi Andre variable Ét samlet bestillerniveau er mere effektivt end et bestillerniveau med flere aktører Organisering af transportorganisationen efter kundevendte aktiviteter i stedet for divisionsopdeling efter transportart er at foretrække (eksempelvis så køreplanlægning foretages af en afdeling på tværs af alle transportarter) Geografiske snitflader bør samtænkes ved fastsættelsen af det geografiske område, som transportorganisationen skal operere indenfor bl.a. i forhold til operatører af regionale og nationale tog Ekstern koordination til andre transportaktører skal foretages i et formelt forum Strategi og vision bør være overordnet og fokusere på kundens rejse i hele det kollektive trafiktilbud 1) Dette kan ske ved, at operatørernes indtægter samles i én pulje hos paraplyorganisationen og derefter fordeles til operatørerne efter en fastlagt fordelingsnøgle STRUENSEE & CO. 74

118 LÆRINGSPUNKTER: METROPOLOMRÅDER Greater Punkt nr. Copenhagens 8 - Fortsættelse metropolområde af indsatsen for Transport er sammenlignelig for Copenhagen med de øvrige nordeuropæiske metropolområder Bilag 1 - Side -75 af 177 Geografisk område Greater Copenhagen Greater Hamborg Helsinki Oslo og Akerhus regionen Stockholm og opland Greater London 2 Kort Kollektive transportformer i regionen Bus, tog, metro, lokalbane, færge Tog, metro, bus, færge Bus, sporvogn, metro, færge og regionaltog Metro, bus, sporvogn, tog og færger Bus, metro, færge, lufthavnstog, regionaltog og sporvogn Bus, regionaltog, fjerntog, letbane, metro og sporvogn Regionens population indenfor PTA 1 Regionens areal (km 2 ) Regionens befolkningstæthed (befolk./km 2 ) BNP pr. capita i regionen, EUR Greater Copenhagen er i høj grad sammenligelig med de nordeuropæiske naboregioner Helsinki, Oslo og Ankerhus, Hamborg samt Stockholm Kommune og opland. Særligt er de nordiske byers population og BNP per capita sammenlignelig Sammenligningen af metropolområder med tilsvarende socioøkonomisk kontekst hjælper med at sikre at erfaringer og bedste praksis-eksempler er relevante for Greater Copenhagen 1) Public Transport Authority 2) London s befolkningstal og befolkningstæthed er væsentlig højere end Greater Copenhagens, men området er inkluderet, da det det har den mest integrerede offentligt transportorganisations i Nordeuropa Kilde: EMTA Barometer 2013; Eurostat; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 75

119 LÆRINGSPUNKTER: KOLLEKTIV TRAFIK Greater Punkt nr. Copenhagens 8 - Fortsættelse kollektive af indsatsen trafik for Transport er sammenlignelig for Copenhagen med nordiske cases på en lang række Bilag nøgletal 1 - Side -76 af 177 Nedenfor vises en karakteristik af de transportorganisationer Greater Copenhagen sammenlignes med. Der er stor forskel på antallet af beslutningsarenaer og finansieringskilder, men der ellers er stor lighed med hensyn til antal passagerer, samlede udgifter og passagerindtægter De internationale transportorganisationer er modsat DOT leveranceorganisationer, der varetager hele eller dele af ansvaret for driftsopgaven. Greater Copenhagen er i tabellen repræsenteret ved de ansvarlige transportorganisationer på bestillerniveau i stedet for DOT Tabellen viser tydeligt, at antallet af transportformer ikke i sig selv er en hindring for oprettelsen af én transportorganisation for et regionalt område Geografisk område Greater Copenhagen 1 Greater Hamborg Helsinki Oslo & Akerhus Stockholm & opland Greater London Antal organisationer på bestillerniveau Ansvarlig transportorganisation(er) på bestillerniveau Transportformer og øvrige opgaver i transportorganisation Bus, s-tog, metro, lokalbane, færger Bus, S-bahn, U-bahn, færge Bus, sporvogn, metro, færge og regionaltog Metro, bus, sporvogn og færger Bus, metro, regionaltog og sporvogne Bus, regionaltog, letbane, metro og sporvogn (+ vejvedligehold, trafikregulering, bycykler) Intra-regionale transportarter ikke indeholdt i nævnte transportorganisation(er) Regionaltog Enkelte buslinjer udeholdt af HVV - Regionaltog (NSB) Færger er drevet af Waxholmsbolaget og lufthavnsbus og tog drives selvstændigt 3 National Rail tog, Heathrow Express, Stansted Express Antal passagerer, mio Samlede udgifter transportorg. (uden af- og nedskrivninger), mio. DKK Passagerindtægter, mio. DKK ) Uden DSB regional- og fjerntog. Kilde: Regnskaber og årsrapporter og selskabernes hjemmesider; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 76

120 LÆRINGSPUNKTER: INTEGRATION De internationale erfaringer viser, at integrationsgraden for de mest succesfulde Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen transportorganisationer Bilag 1 - Side -77 af 177 er langt højere end for DOT, hvilket indikerer en sammenhæng mellem integrationsgrad, passagervækst og kundetilfredshed Nedenstående figur sammenligner integrationen i transportorganisationerne på: Aktiviteter: hvor mange opgaver de varetager, som varierer fra kun at varetage nogle få kundevendte aktiviteter, til også at varetager driftsmæssige- og trafikfaglige opgaver Rolle: transportorganisationen kan enten være et rent samarbejdsforum eller være koordinator (fx agere koordinator for operatører, der udfører en kundevendt opgave) eller leverandør, der selv producerer ydelsen Høj integration Driftsmæssige- og trafikfaglige opgaver Der synes at være en sammenhæng mellem integrationsgrad og udvikling i antal passagerer og kundetilfredshed, idet: organisationer, der har oplevet høj vækst i passagerantal og kundetilfredshed, er meget integreret DOT s integrationsgrad er meget lav, og der har været lille vækst i passagerantal og kundetilfredshed i Greater Copenhagen Kundevendte aktiviteter De internationale transportorganisationer kan udgøre gode læringspunkter for DOT, idet: de varierer i integrationsgrad, herunder gennem variation i deres rolle og opgavevaretagelse Lav integration Rolle: Samarbejdsforum Rolle: Koordinator/leverandør de alle har en højere integration end DOT Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 77

121 LÆRINGSPUNKTER: AKTIVITETER Der Punkt er stor nr. 8 variation - Fortsættelse i antallet af indsatsen og varetagelsen for Transport for af Copenhagen aktiviteter på tværs af transportorganisationer: internationale Bilag 1 - Side -78 transportorganisationer af 177 er alle leveranceorganisationer mens DOT er koordinator Kundevendte aktiviteter Alle transportorganisationer har betydeligt flere medarbejdere og aktiviteter end DOT, hvilket muliggør, at de kan fungere som koordinator og leverandør i stedet for samarbejdsforum DOT s nuværende rolle, som hovedsageligt et samarbejdsforum, risikerer at bremse integrationen, da integration ved samarbejde er: Driftsmæssige aktiviteter langsommelig, da der skal være konsensus mellem alle parter, gerne understøttet af en fælles vision og strategi ineffektiv, da der opbygges eller fastholdes parallelle strukturer i leveranceorganisationerne, og fordi samarbejde er ressourcekrævende Antal aktiviteter transportorganisationerne er leverandør af 1 0 DOT er et samarbejdsforum i sin nuværende form Koordinator eller leverandør Samarbejdsforum 3 Antal medarbejdere Koordinator og leverandør ~ Koordinator og leverandør ~ Koordinator og leverandør ~ Koordinator og leverandør ~ Samarbejdsforum, koordinator og leverandør 65 1) Antal aktiviteter er baseret på optælling af aktiviteter i hvert bystudie som findes i appendiks; 2) Medarbejderantallet er for hele SLL transport; 3) DOT er involveret i 7 forskellige kundevendte aktiviteter for nuværende, men fungerer overvejende som et samarbejdsforum Kilde: Bystudier; interview STRUENSEE & CO. 78

122 LÆRINGSPUNKTER: KUNDEVENDTE AKTIVITETER Succesfulde Punkt nr. 8 - organisationer Fortsættelse af indsatsen har høj for overordnet Transport for Copenhagen integrationsgrad og høj integration af de kundevendte Bilag 1 - Side -79 aktiviteter af 177 Principper for integration: A B C Nedenfor fremgår en scoring af integrationsniveauet af de kundevendte aktiviteter for DOT og de internationale transportorganisationer Det ses, at TfL (den mest integredede transport organisation) og HSL (den næstmest integrerede) er de transportorganisationer, der leverer de mest integrerede kundevendte aktiviteter Scoringen er baseret på en analyseramme som gennemgås i appendiks 6.1, og er givet til hver af de identificerede enkelt kundevendt aktiviteter Dybdegående analyse af hver kundevendt aktiviteter for hver transportorganisation findes under bystudierne i appendiks Principper for integration af kundevendte aktiviteter Vægtet score af de tre principper for kundevendte aktiviteter 1 Transportorganisation med høj (lav) overordnet integration har typisk også høj (lav) integration i de kundevendte aktiviteter A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter (70 %) B. Aktiviteten varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter (20 %) C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører (10 %) ) Den vægtede score findes ved at gange vægtningen af principper A, B og C (hhv. 70 %, 20 % og 10 %) på scorerne for principperne Kilde: Struensee Analyse STRUENSEE & CO. 79

123 LÆRINGSPUNKTER: GOVERNANCE Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Transportorganisationer Bilag 1 - Side -80 af 177 med størst autonomi er også dem, der har størst integration Der er en række variable, som har betydning for transportorganisationens autonomi, herunder: antallet af beslutningsarenaer, beslutningskompetence og finansiering Den mest integrerede transportorganisation (TfL) har en klar autonomi grundet stor beslutningskompetence. TfL s autonomi betyder, at TfL kan optimere og drive den samlede mobilitetsplanlægning på tværs af transportarter, uden at skelne til særinteresser. Dette er foreslået som en bedste praksis model Den nuværende organisering i Greater Copenhagen faciliterer ikke integration, da der er mange organisationer på bestillerniveau og en paraplyorganisation, der mest fungerer som samarbejdsforum uden beslutningskompetence eller fastsat finansieringsniveau Grad af autonomi og integration følges ad Rangering efter integrationsniveau Autonomi Meget høj Høj Medium Medium Lav Ingen Variable der beskriver autonomien Antal 1: Greater London Authority 1: HSL s bestyrelse 1: Stockholms Regionalråd 1: Ruters bestyrelse 1: Board of partners beslutningsarenaer 1 (repræsentation fra byen, delstater og amter) 3: DSB, Metroselskabet, Movia Beslutningskompetence Stor selvstændig beslutningskompetence over både drift og investeringer (store investeringer kræver dog statslig finansiering) Stor selvstændig beslutningskompetence Bestemmer mængden og kvaliteten af transporten Forbereder og godkender plan med langsigtede investeringer Deltager i styregrupper for infrastrukturprojekter SL har gennem SLL stor selvstændig beslutningskompetence Bestemmer mængden og kvaliteten af transporten Forbereder og godkender plan med langsigtede investeringer Mellem niveau af selvstændig beslutningskompetence Bestemmer mængden og kvaliteten af transporten dog med overordnet retningslinjer givet ved ejerne leveranceaftaler Mindre selvstændig beslutningskompetence fx omkring fastsættelse af servicekrav overfor operatører samt forhandlingskompetence ved indtægtsfordeling mellem operatører Ingen selvstændig beslutningskompetence Årlig aktivitetsplan fastsættes af direktørkredsen Finansiering Næsten selvfinansierende drift igennem billetsalg betalingsring kommercielle aktiviteter Kommunerne dækker HSL s underskud op til 50% subsideringsgrad Finansieres af SLL (40%), billetindtægter (40%) samt af udlejning af materiel og øvrige indtægter Finansieres af ejere samt overskud fra kommercielle indtægter Finansieres af ejerne i overensstemmelse med ejerandele og billetindtægter Finansiering fra de tre transportorganisationer efter aftalt finansieringsnøgle 1) Med beslutningsarenaer forstås de beslutningsbærende organer, som skal samtykke før transportorganisation(erne) kan træffe beslutninger Kilde: Bystudier; interview STRUENSEE & CO. 80

124 LÆRINGSPUNKTER: FINANSIERING OG INVESTERING Der Punkt er mange nr. 8 - Fortsættelse mulige designvalg, af indsatsen for når Transport en transportorganisation for Copenhagen laves, dog er finansiering af driften et kendetegn Bilag 1 - Side -81 ved af de 177internationale transportorganisationer Ikke indeholdt i transportorganisation Finansiering af driften er et fællestræk ved alle internationale transportorganisationer, der kommer af deres rolle som bestillerorganisation Indeholdt i transportorganisation Der er en stor variation i hvor høj grad transportorganisationerne finansierer dele af det rullende materiel eller infrastrukturen, herunder forskelle i om de også ejer det Finansiering af drift Finansiering af rullende materiel eller infrastruktur Ejer af rullende materiel eller infrastruktur Indflydelse i investeringsbeslutninger Ingen indflydelse Formel indflydelse, har stor autonomi i investeringsbeslutninger Formel indflydelse gennem regionens investeringsplan Formel indflydelse gennem regionens investeringsplan Uformel indflydelse gennem handlingsplaner 1 Rådgivning og knowhow 1) HVV står for udbudsprocessen og de trafikfaglige input. Det er ejermyndighederne som indgår selve kontrakterne med transportoperatørerne. Kilde: Bystudier; interview STRUENSEE & CO. 81

125 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -82 af Resume 2 Den nuværende situation 3 DOT Analyse af DOT og lovgivning 5 Internationale erfaringer 5.1 Læringspunkter 5.2 Sammenhæng mellem integration, kundetilfredshed og passagerer 6 Appendiks

126 SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Analyse Punkt nr. af 8 kundetilfredshed - Fortsættelse af indsatsen og passagerantal for Transport for sandsynliggør, Copenhagen at der er en sammenhængskæde fra integration Bilag 1 - Side af -83 kundevendte af 177 aktiviteter til passagervækst Nedenstående figur viser sammenhængskæden fra: 1) integration af kundevendte aktiviteter til 2) Bedre service og øget kundetilfredshed til 3) passagervækst Analysen tager højde for, at en række andre faktorer også påvirker tilfredsheden og dermed passagervæksten Driftsmæssige aktiviteter Der er andre drivere af kundetilfredshed end integration af kundevendte aktiviteter Sammenhængskæde Fokus i denne rapport 1 Integration af kundevendte aktiviteter 2 Bedre service og øget kundetilfredshed Ikke fokus for denne rapport Styringsmæssige faktorer 1 2 Effekt Størrelse af effekt Metode 2 3 Effekt Øget integration af kundevendte aktiviteter fører til øget kundetilfredshed fordi serviceniveauet af de kundevendte aktiviteter forbedres Klar stigning i tilfredshed efter integrationstiltag omhandlende information, takster, hjemmeside og personale Gennemgang af integrationsinitiativer, der har ledt til øget kundetilfredshed Bedre service og øget kundetilfredshed fører til passagervækst 3 Passagervækst Størrelse af effekt Metode 1 %-point stigning i kundetilfredshed giver 0,7-1,8% stigning i passagerantallet 1 Økonometrisk analyse af international kundetilfredshed- og passagerdata, med kontrol for befolkningsvækst 1) I analysen kontrolleres der for befolkningsvækstens betydning for passagerantallet. 1 % øgning i befolkningen estimeres til at give 0,6-1,2 % stigning i passagerantallet Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 83

127 Øget integration Bedre service og øget kundetilfredshed SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Undersøgelsen Punkt nr. 8 - Fortsættelse af sammenhængen af indsatsen for mellem Transport integration for Copenhagen af kundevendte aktiviteter og tilfredshed søger Bilag at 1 - tage Side -84 højde af 177 for, at en række andre faktorer også påvirker tilfredsheden Der er fokus på øget integration af de kundevendte aktiviteter, idet dette er indenfor rammerne af lovgivningen for DOT Fokus for dette studie For at sandsynliggøre denne sammenhæng har Struensee & Co. foretaget high-level casestudier af specifikke integrationstiltag på kundevendte aktiviteter i de udvalgte transportorganisationer samt søgt at spore effekten på kundetilfredsheden Analysen er foretaget på baggrund af data fra BEST-databasen, samt interviews med transportorganisationer, myndigheder og passagergrupper i de udvalgte byer Sammenhæng mellem integration og kundetilfredshed Gennemførte integrationstiltag på kundevendte aktiviteter kobles med udvikling i tilfredshed i de internationale cases 1 2 Faktorer Eksempler Resultat 1. Kundevendte aktiviteter 2. Driftsmæssige aktiviteter 3. Styringsmæssige faktorer Billetter, takster, køreplan, trafikinformation, marketing, kundeservice, hittegods, digitale kundeløsninger, rejseregler Indtægtsdeling, overvågning af drift, service og support af udstyr, billetkontrol, driftsafvikling etc. Organisering, ejerskab, governance, ekstern koordination, investeringsbeslutninger og finansiering Analysen giver grundlag for at sandsynliggøre sammenhængen mellem forskellige integrationstiltag på kundevendte aktiviteter og stigninger i kundetilfredsheden Dette benyttes til at informere omkring betydningen af øget integration i konteksten for Greater Copenhagen Sammenhængen valideres ved interview af transportorganisationerne 4. Øvrige faktorer Øvrige eksterne forhold, fx vejrforhold Kilde: BEST-databasen; transportorganisationernes hjemmesider og årsrapporter; interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 84

128 SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Der Punkt findes nr. 8 en - Fortsættelse række eksempler af indsatsen fra for de Transport europæiske for Copenhagen transportorganisationer, som indikerer, at integrationstiltag Bilag 1 - Side -85 af på 177kundevendte aktiviteter har en positiv effekt på kundetilfredsheden (1/2) Case 1: Takster Beskrivelse af integrationstiltaget Ruter 2011: Forenkling af takstsystemet gennem en reduktion i antallet af zoner fra 77 til 8 Harmonisering af priser og billetportefølje på tværs af Oslo og Akershus 1 Indikativ effekt 30-40% af passagererne havde et positivt indtryk af takstsystemet efter ændringen og angav, at omdømmet for den offentlige transport var styrket Over 10% af passagererne oplevede øget enkelthed i at rejse med den offentlige transport, hvilket er illustreret herunder for Oslo og Akerhus 11% 13% Oslo Akershus Case 2: Information Beskrivelse af integrationstiltaget Ruter : realtidsinformationssystem udrulles på alle transportarter og på app en for ruteplanlægning Markant forbedret mulighed for at få information før og under rejsen Indikativ effekt Tilfredsheden med information for planlægning af rejser, i tilfælde af forstyrrelser, samt ved stop og terminaler stiger samlet med 10%-point fra 2010 til 2012 (100 point skala) 10 %-point 44% 50% 54% ) I evalueringen var tiltagets effekt søgt isoleret fra øget rejsetilbud og indføring af elektronisk billettering ved en selvstændig spørgeskemaundersøgelse foretaget specifikt for den nye takstsystem. Samtidigt fremhæves det, at den fulde positive effekt på tilfredsheden og antal passagerer muligvis ikke blev fanget, da undersøgelsen blev foretaget kort tid (4 måneder) efter harmoniseringen; 2) Undersøgelsen viste desuden, at prisændring kun er en mindre vigtig driver for tilfredshed (10%-point øger tilfredshed med pris vil øge total tilfredshed med 0,8 %-point) Kilder: Interview Ruter; Evaluering av ny pris- og sonestruktur (NYPS) i Oslo og Akershus (2013); Struensee analyse STRUENSEE & CO. 85

129 SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Der Punkt findes nr. 8 en - Fortsættelse række eksempler af indsatsen fra for de Transport europæiske for Copenhagen transportorganisationer, som indikerer, at integrationstiltag Bilag 1 - Side -86 af på 177kundevendte aktiviteter har en positiv effekt på kundetilfredsheden (2/2) Case 3: Personale Beskrivelse af integrationstiltagene Både i London og i Helsinki har der været integrationstiltag for personalet: HSL uddannede i 2014 personalet til at være behjælpelig omkring flere transportarter som en del af deres serviceløfte overfor passagererne TfL personale kunne fra 2015 også give råd om National Rail-billetter og øvrige regionale tog gennem uddannelse samt adgang til realtidsinformation på tværs af transportarter Indikativ effekt HSL: Tilfredsheden på spørgsmålet Personalet besvarer mine spørgsmål korrekt steg fra med 5%-point +5 %-point 55% 60% TfL: Tilfredshed med personalets hjælpsomhed stiger fra år fra 92% til 96% +4 %-point 92% 96% Case 4: Hjemmeside Beskrivelse af integrationstiltaget HSL lancerede i 2013 et nyt design af hjemmesiden med visuel opdatering af brandet, og samling af funktioner såsom find tætteste billetmaskine, salgssted, eller et HSL servicepunkt Indikativ effekt Tilfredsheden med informationsniveauet stiger med 5%-point fra , hvilket bl.a. kan skyldes dette tiltag 54% +5 %-point 56% 59% Kilder: Interview; HSL årsrapport ; TfL Underground tilfredshedsundersøgelse; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 86

130 Bedre service og øget kundetilfredshed Flere passagerer SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Der Bilag kan 1 vises - Side -87 en af sammenhæng 177 mellem kundetilfredshed og passagervækst Nedenfor vises den estimerede sammenhængen mellem kundetilfredshed og passagerantallet Struensee & Co. har foretaget en lineær regressionsanalyse for at undersøge sammenhængen mellem kundetilfredshed og passagerantal Analysen er foretaget på baggrund af BEST s kundetilfredshedsscore for København, Oslo, Helsinki og Stockholm i årene Sammenhæng mellem kundetilfredshed og antal passagerer 2 3 Sammenhæng mellem kundetilfredshed og passagertilvækst, kontrolleret for befolkningstilvækst: Metode Resultat Lineær regression Forklaret variabel er passagertal Forklarende variable: Kundetilfredshed Befolkningsvækst By-specifikke forhold 1 %-point stigning i kundetilfredsheden 1 % befolkningsvækst 0,7-1,8 % stigning i passagerantallet 0,6-1,2 % stigning i passagerantallet Positiv sammenhæng mellem kundetilfredshed og passagertallet Fokus bør være på at øge den brede kundetilfredshed for at genere flere passagerer i den kollektive trafik Robustheden af estimaterne er testet ved at ekskludere én by af gangen fra datagrundlaget, statisk usikkerhed og variationen i kundetilfredsheden På næste side sammenlignes estimaterne med øvrig litteratur Kilde: BEST databasen, transportorganisationernes hjemmesider og årsrapporter, Trafikstyrelsen, Akershus fylkeskommunes statistikbank STRUENSEE & CO. 87

131 SAMMENHÆNG MELLEM INTEGRATION, KUNDETILFREDSHED OG PASSAGERER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Estimatet Bilag 1 - Side for kundetilfredshedens -88 af 177 betydning for passagertallet på 7-18% er i overensstemmelse med tidligere effektundersøgelsers estimat på 10-17% Generelle effektundersøgelser på passagertallet omfatter kvantitative variable som rejsetid, frekvens, regularitet og priser Både retningen og størrelsesordenen af ovenstående effektundersøgelser er i overensstemmelse med Struensee & Co. s analyse af betydningen af kundetilfredshed på passagertallet (tabel til højre). BEST-databasen er baseret på spørgeskema undersøgelser i København, Oslo, Stockholm, Helsinki og Geneve, i årene Undersøgelsen gennemføres af et uafhængigt analyseinstitut og defineres på en skala mellem Struensee & Co.'s metode Metoden i litteraturen 1 Kategorier i BEST om kundetilfredshed Temaer i spørgsmålene 4 overordnede elementer fra BESTdatabasen genfindes i litteraturen Effektundersøgelser i litteraturen Effekt på passagertallet ved 10%- point stigning i kundetilfredshed Robusthed af resultat Rejsetid Udbud af kollektiv trafik Ventetid Frekvens Kortere rejsetid 3-6 % Høj Pålidelighed Værdi for pengene Regularitet Priser Egennytte Højere frekvens 2-3 % Høj Komfort Skift per rejse Moderne transportformer Lavere priser 3-4 % Høj Sikkerhed og tryghed Personalet Sikkerhed på stationer og stoppested Ulykker Adfærd Viden Regularitet 2-4 % Middel Socialt image Information Miljø Gevinst for samfundet Rejseplanlægning Sum % 2 Loyalitet Anbefale til andre Struensee & Co. s studie viser, at en 10 points stigning i overordnet kundetilfredshed fører til en 7-18 % stigning i passagertallet Den aggregerede effekt på tværs af over 30 danske og internationale studier findes at være % når der sker en stigning i kundetilfredsheden på 10 % 2 1) Pba. Incentives og Deloittes sammenfatning af danske og internationale studier; 2) Antaget at effekterne kan summeres. Kilde: Deloitte (2015) DOT fase 2: Analyse af samarbejdsmodeller, Incentive (2014) Nøgletalskatalog for DSB Kommerciel, BEST databasen STRUENSEE & CO. 88

132 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -89 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

133 METODE Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Integrationsniveauet Bilag 1 - Side -90 af 177af de kundevendte aktiviteter vurderes efter tre principper BACKUP Scoringsprincippet som benyttes til at vurdere hver af de kundevendte aktiviteter er vist nedenfor Tre hovedprincipper for integration er blevet identificeret (A,B,C) og vægtes efter vurderes vigtighed Principper Beskrivelse Vægtning Observationer Vurdering: Kundevendte aktiviteter A B C Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter Aktiviteten varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører 70% 20% 10% Vægtningen er en indikativ vurdering af vigtigheden af princippet Observationer fra analysen vil opsummere begrundelserne for scoringen af hver kundevendt aktivitet Scoring fra 1-5, hvor 1 er basal varetagelse af princippet, og 5 er bedste praksis for varetagelse af princippet STRUENSEE & CO. 90

134 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -91 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

135 VURDERING AF DOT 2.0 Der er et stort forbedringspotentiale for Greater Copenhagens integration af de kundevendte CPunkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag aktiviteter 1 - Side -92 ift. af international 177 bedste praksis og DOT 2.0 kan opnå 65% af dette potentiale Observationer Nuværende situation DOT 2.0 Bedste praksis 1 Der er et betydeligt forbedringspotentiale i det kollektive transportsystem i Greater Copenhagen, når der sammenlignes med bedste praksis, og DOT 2.0 kan opnå 65% af dette potentiale Nedenfor er vist den samlede vurdering af, hvor stor en del af forbedringspotentialet for integration af de kundevendte aktiviteter for transportsystemet i Greater Copenhagen DOT 2.0 kan opnå efter de tre principper 1 Selve forbedringspotentialet er vurderet i mulighedsanalysen i sektion 4.4, som er foretaget på baggrund af en vurdering af den nuværende situation i Greater Copenhagen (i sektion 4.3) samt af international bedste praksis (i sektion 5) Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Kundevendte aktiviteter Vurdering: Billettering A B C TrafikinformationDOT 2.0 udfylder 50 % Eksempel: A af forbedringsrummet B for princip A for marketing og kommunikation C Hittegods A B C Takster og zoner A B Marketing og kommunikation A B Digitale kundeløsninger A B C C C Køreplaner A Kundeservice A Rejseregler A B B B C C C 1) A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter. B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering. C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører STRUENSEE & CO. 92

136 VURDERING AF DOT 2.0 Scoring Punkt nr. af 8 DOT - Fortsættelse 2.0 på integration af indsatsen for af Transport kundevendte for Copenhagen aktiviteter ift. nuværende situation i Greater Copenhagen Bilag 1 - Side samt -93 af 177 international bedste praksis (1/4) Nuværende situation DOT 2.0 Bedste praksis Kundevendte Vurdering: aktiviteter Forklaring Billettering A DOT 2.0 er overvejende koordinator og sikrer konsistent branding for alle billettyper på tværs af alle transportformer, som giver et enkelt og simpelt billetudvalg, og øger muligheden for at passageren kan vælge den rette billet B DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for koordination af billettering Leverancer af billettering sker fortsat i de tre trafikselskaber C Greater Copenhagen har bedste praksis med rejsekortet Koordinationen med de nationale og regionale togbilletter bliver dog lettere, når billettyperne i Greater Copenhagen bliver harmoniseret og forenklet Takster og zoner A B Takst Sjælland skaber ét pendlingsområde med én pristabel DOT 2.0 er koordinator for fastsættelsen af takststigninger og zoneændringer på tværs af transportarter DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for koordination af takststigninger Trafikstyrelsen fastsætter fortsat takstloftet Trafikselskaberne har fortsat afdelinger for takster C Takst Sjælland løser ikke fuldkomment problemet med delt billetkøb DOT 2.0 som koordinator vil forbedre problemet med delt billetkøb Principper: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. STRUENSEE & CO. 93

137 VURDERING AF DOT 2.0 Scoring Punkt nr. af 8 DOT - Fortsættelse 2.0 på integration af indsatsen for af Transport kundevendte for Copenhagen aktiviteter ift. nuværende situation i Greater Copenhagen Bilag 1 - Side samt -94 af 177 international bedste praksis (2/4) Nuværende situation DOT 2.0 Bedste praksis Kundevendte Vurdering: aktiviteter Forklaring Køreplaner A B DOT 2.0 er overordnet koordinator af prioriteringsprincipper ved knudepunkter samt principper for koordinering på tværs af og mellem transportarter, og har ansvaret for dør-til-dør rejsen Trafikselskaberne har fortsat operativt ansvar og leverer køreplanerne Kommuner er fortsat ansvarlig for fastlæggelse af ruter og operatørerne fastlægger afgange DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for koordination af køreplaner Trafikselskaberne har fortsat afdelinger for køreplanlægning C DOT 2.0 forbedrer koordinationen af køreplaner med nationale og regionale tog DSB fastlægger fortsat disse køreplaner Trafikinformation A B DOT 2.0 er leverandør af trafikinformation gennem ét samlet trafikinformationskoncept med realtidsdata for forudsete og uforudsete hændelser for alle transportarter hvor relevant tilgængeligt for alle transportarter DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for at levere trafikinformation. Trafikselskaberne vil fortsat have afdelinger med ansvar for at levere trafikinformation til Rejseplanen C DOT 2.0 koordinerer med den landsdækkende trafikinformation for regionale og nationale tog gennem data fra Rejseplanen Principper: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. STRUENSEE & CO. 94

138 VURDERING AF DOT 2.0 Scoring Punkt nr. af 8 DOT - Fortsættelse 2.0 på integration af indsatsen for af Transport kundevendte for Copenhagen aktiviteter ift. nuværende situation i Greater Copenhagen Bilag 1 - Side samt -95 af 177 international bedste praksis (3/4) Nuværende situation DOT 2.0 Bedste praksis Kundevendte Vurdering: aktiviteter Forklaring Marketing og kommunikation A B DOT 2.0 leverer markedsføring og kommunikation til passageren gennem ét brand Trafikselskaberne har fortsat selvstændig kundekommunikation DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for at levere markedsføring og kommunikation af den kollektive trafik Trafikselskaberne har fortsat afdelinger med ansvar for marketing og kommunikation C DOT 2.0 koordinerer med markedsføring for nationale og regionale tog såsom Orange-billetter Kundeservice A B DOT 2.0 er et samarbejdsforum, som giver passageren én hjemmeside, ét virtuelt kundecenter, og samt servicepersonale med DOT uniformer og kan give information om alle transportarter Der vil fortsat være hjemmesider for trafikselskaberne, kundecentrene vil fortsat være placeret hos trafikselskaberne og servicepersonalet vil stadig være ansat hos trafikselskaberne DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for samarbejdet om kundeservices for alle transportarter Trafikselskaberne vil fortsat have selvstændige kundeserviceafdelinger C DOT 2.0 koordinerer med kundeservice for nationale og regionale tog ved at give overordnet information om disse forbindelse også Principper: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. STRUENSEE & CO. 95

139 VURDERING AF DOT 2.0 Scoring Punkt nr. af 8 DOT - Fortsættelse 2.0 på integration af indsatsen for af Transport kundevendte for Copenhagen aktiviteter ift. nuværende situation i Greater Copenhagen Bilag 1 - Side samt -96 af 177 international bedste praksis (4/4) Kundevendte Vurdering: aktiviteter Forklaring Nuværende situation DOT 2.0 Bedste praksis Hittegods A B DOT 2.0 er koordinator for hittegods, som samler informationen og giver passageren ét henvendelsessted Kontorerne og hittegodshåndteringen foretages af trafikselskaberne DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for koordination af hittegods Trafikselskaberne har fortsat afdelinger for at drive hittegodskontorerne C DOT 2.0 koordinerer hittegodsindsatsen med DSB for nationale og regionale tog Digitale kundeløsninger A DOT 2.0 leverer digitale løsninger ensartet på tværs af transportarter under ét brand B DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for at levere digitale løsninger Udviklingen af app s vil dog fortsat ske i samarbejde med afdelinger i trafikselskaberne C DOT 2.0 koordinerer med landsdækkende digitale kundeløsninger såsom Rejseplanen Rejseregler A B C DOT 2.0 koordinerer rejsereglerne på tværs af transportarter med fokus på passagerens sømløse rejse DOT 2.0 får medarbejdere med ansvar for at koordinere fastsættelsen af rejseregler i et samlet forum Trafikselskaberne er fortsat repræsenteret i dette forum DOT 2.0 koordinerer med rejseregler for nationale og regionale tog med DSB Principper: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. STRUENSEE & CO. 96

140 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -97 for af 177 de kundevendte aktiviteter (1/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 1 Trafikinformation DOT er overvejende leverandør af trafikinformation for alle transportater i Greater Copenhagen både ved forudsete og uforudsete hændelser TUS: Trafikinformationskonceptet TUS bygger på den nationale Rejseplanen, som har god realtidsdata på tværs af transportarter. TUS skal udrulles på tværs af transportformer, hvilket gradvist vil supplere eller erstatte transportorganisationernes eksisterende trafikinformation. Konkret vil initiativer vil indebære: Udskiftning til fælles skiltning med ens layout på alle stationer og stoppesteder i Greater Copenhagen Udskiftning af informationsskærme på de fleste stationer, stoppesteder samt i det rullende materiel med realtidsinformation om alle transportarter både for forudsete og uforudsete hændelser Sikre tilgængelighed og ensartethed i, hvilken trafikinformation man kan få på trafikselskabernes hjemmesider og mobilløsninger, ved at opgradere disse med realtidsinformation for både forudsete og uforudsete hændelser, som det allerede i nogen grad eksisterer på DOT s hjemmeside Trafikinformationsniveauet: for både forudsete og uforudsete hændelser løftes markant, idet TUS har realtidsdata samlet for alle transportarter grundet back-end integration med Rejseplanen. De eksisterende trafikinformationssystemer for hver transportart fungerer i siloer, idet der ikke gives information omkring hele transportnetværket. DOT 2.0 skal skabe en formel procedure for samarbejde mellem de tre trafikselskaber ved uforudsete hændelser, som gør koordination af selve driften lettere Den landsdække trafikinformation og koordinationen med regionale og nationale tog skal varetages af DOT 2.0, og er muliggjort gennem den landsdækkende trafikdata fra Rejseplanen Ensartet layout erstatter de tre forskellige trafikinformationskoncepter og øger dermed genkendeligheden og brugervenligheden, hvilket kan bidrage til at øge brugertilfredsheden Det bliver muligt for passageren at få information om de andre transportarter, under rejsen med ét af transportmidlerne, hvilket skaber en mere hel og sømløs brugeroplevelse Koordinationen ved uforudsete hændelser samt den eksterne koordination med regionale og nationale tog gøres lettere idet trafikinformationen i Greater Copenhagen harmoniseres og samles STRUENSEE & CO. 97

141 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -98 for af 177 de kundevendte aktiviteter (2/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 2 Kundeservice DOT er overvejende samarbejdsforum for hjemmeside, kundecenter og servicepersonale for alle transportarter i Greater Copenhagen DOT s hjemmeside bliver hovedindgangen for passageren til den offentlige transport i Greater Copenhagen. Hjemmesiden samler information om alle transportarter, herunder trafikinformation (køreplaner, driftsforhold) billetter og priser, rejseregler, kontakt, webshop, hittegods, FAQ for alle transportarter mv. De eksisterende hjemmesider for trafikselskaberne får samme layout og funktioner med eventuelle ekstra funktioner (fx billetkøb til DSB s nationale tog), eller kan alternativt henvise til DOT s hjemmeside DOT s kundecenter bliver ét virtuelt call-center for alle transportarter. Der bliver ét telefonnummer til DOT, og eksisterende telefonnumre for trafikselskaberne viderestiller til dette. De eksisterende kundecentrene hos de tre selskaber får fælles åbningstider og alle medarbejdere kan rådgive om hele den offentlige transport i Greater Copenhagen. Desuden laves den én fælles kontaktformular på tværs af transportformerne. Der tages hensyn til DSB s nationale forpligtelser, idet der også rådgives om regionale og nationale togforbindelser Personale i fysiske kundecentre og på stationer fra de tre trafikselskaber får DOT uniformer samt uddannelse i at give information om alle transportarter understøttet af realtidsinformation tilgængelig på mobilløsninger. Der tages hensyn til DSB s nationale forpligtelser, idet der også overordnet information om regionale og nationale togforbindelser Passageren oplever én indgang til den offentlige transport i Greater Copenhagen i stedet for tre separate, således at passageren aldrig er i tvivl om henvendelsesstedet. Dette kan bidrage til at øge den oplevede sikkerhed og dermed tilfredsheden Passageren kan få information omkring hele transportsystemet via én samlet kanal Der skabes én fælles servicestandard for alle transportarter Koordinationen mellem transportarter øges og passageren oplever en større grad af sømløshed STRUENSEE & CO. 98

142 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -99 for af 177 de kundevendte aktiviteter (3/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 3 Digitale kundeløsninger DOT er overvejende leverandør af layout og funktionaliteter på digitale kundeløsninger for alle transportarter i Greater Copenhagen Bygger videre på Rejseplanen: DOT vil bygge videre på den data og de muligheder som ligger i den nationale Rejseplanen i de digitale løsninger for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Hjemmeside: DOT s layout, brand og funktionaliteter udrulles på de eksisterende hjemmesider for trafikselskaberne (Metro, Movia, DSB). Der kan tages højde for eventuelle ekstra funktioner (fx billetkøb til DSB s nationale tog) men under samme layout og inklusiv de øvrige funktioner. App s: DOT s layout og brand udrulles på de eksisterende app s for trafikselskaberne (Metro og DBS). Desuden bliver funktionaliteterne for alle app s hævet til bedste praksis, idet eksisterende billetterings- og rejseplanlægnings-app s kan vurderes efter, hvilke der har størst brugertilfredshed, hvorefter disse løsninger kan udrulles til alle eksisterende app s. Fx kan realtidsinformation fra rejseplanen benyttes til at give trafikinformation på alle app s. Dette arbejde skal udføres af DOT s afdeling for digitale løsninger. Efter denne udrulning af layout og funktionaliteter bør alle app s samles til én DOT-app med ét samlet sted for billetkøb, ruteplanlægning og trafikinformation. Rejseplansapplikationen bibeholdes i sin nuværende form, men der kan overvejes et samarbejde ift. grafisk udtryk. Det skabes ét brand for den offentlige transport i Greater Copenhagen, som passageren skal forholde sig til, hvilket kan bidrage til at øge den oplevede sikkerhed og dermed tilfredsheden Der skabes enkelthed og ensartethed i de digitale platforme, hvilket øger brugervenligheden Samlingen i færre enheder skaber bedre tilgængelighed, hvilket øger muligheden for flere brugere. Dette kan betyde øget tilfredshed med serviceniveauet for fx billetkøb, rejseplanlægning, trafikinformation etc. STRUENSEE & CO. 99

143 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -100 for af de 177kundevendte aktiviteter (4/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 4 Marketing og kommunikation DOT er leverandør af kampagner og kommunikationen med passagerne for alle transportarter under ét brand i Greater Copenhagen Alle kampanger for den offentlige transport i Greater Copenhagen bliver i udgangspunktet lanceret under DOT brandet, og har DOT som afsender. Dette gælder fx produktkendskab og salgsfremme (rejsekort, mobilperiodekort, turistprodukter), lanceringen af check ud app til rejsekortkunder, kommunikation til kunder vedrørende Takst Sjælland, kampagner ved begivenheder og højtider (kulturnat, julekampagner, god adfærd) etc. Øvrig kundekommunikation fx nyhedsbreve sker under DOTbrandet og med DOT som afsender med undtagelser ved særlige lejligheder Undtagelser kan være DSB s kampagner for nationale tog såsom Orange-billetter, eller information omkring Metrobyggeriet. Således har trafikselskaberne stadig selvstændig kundekommunikation Passageren har kun én afsender og ét ansigt udadtil at forholde sig gennem ét fælles markedsføringsudtryk for den kollektive trafik i Greater Copenhagen i stedet for tre forskellige DOT-brandet styrkes og skaber genkendelighed for den samlede kollektive trafik STRUENSEE & CO. 100

144 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -101 for af de 177kundevendte aktiviteter (5/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 5 Billettering DOT er overvejende koordinator for det samlede billetsalg for alle transportarter i Greater Copenhagen Bygger videre på Rejsekortet: DOT vil bygge videre på den nationale billetteringsløsning Rejsekortet Layout og brand: DOT fastsætter billet-layout og udruller DOTbrandet på alle billetter og billettyper på tværs af alle transportarter Billettyper: DOT har samlet ansvar for udvalget af billettyper og sørger for et enkelt og ikke overlappende udvalg, som gør det let for passagererne at finde den rette og billigste billet uanset transportart. Dette vil indbefatte, at skære i de nuværende antal billetter, ved at fjerne ens billettyper, som blot udbydes under forskellige brands hos de tre trafikselskaber Udvikling af nye elektroniske løsninger: DOT er ansvarlig for videreudviklingen af mobilbilletløsninger, fx ved ændringen af takstsystemet i Greater Copenhagen. Desuden skal DOT bistå videreudviklingen af Rejsekortet, som den hovedsagelige billetteringskilde fx med et fastprisprodukt til pendlere på Rejsekortet (månedskort) Kampagner: DOT er ansvarlig for kampagner om produktkendskab og salgsfremme (rejsekort, mobilperiodekort, turistprodukter), med visse undtagelser for DSB DOT vil ikke varetage vedligehold af fx rejsekortstander og administration af billetindtægter. Desuden vil billetter for nationale og regionale togbilletter ikke være DOT s ansvar. DOT skal dog sørge for koordination med DSB omkring disse billetter Passageren vil opleve at købe én billet til den offentlige transport i Greater Copenhagen i stedet for at have tre forskellige brands, hvilket i sig selv gør billetstrukturen mere overskuelig Med reduktionen af antal billettyper bliver det lettere for passageren at gennemskue billetstrukturen og finde det rette produkt til den bedste pris. Dette kan øge tilfredsheden med prisniveauet for den offentlige transport Koordinationen med de nationale og regionale togbilletter bliver lettere, når billettyperne i Greater Copenhagen bliver harmoniseret og forenklet. Dette kan imødegå og afhjælpe problemer med delt billetkøb 1 1) Delt billetkøb er betegnelsen for, at det kan betale sig økonomisk at købe to selvstændige billetter i stedet for én samlet billet for hele rejsen STRUENSEE & CO. 101

145 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -102 for af de 177kundevendte aktiviteter (6/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 6 Hittegods DOT er overvejende koordinator for hittegods på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Ansvar: DOT er koordinator for hittegods i Greater Copenhagen og er således passagerens samlede henvendelsessted og indgang i tilfælde af mistede genstande på tværs af transportarter. Fx er der én hittegodsformular fundet på DOT s hjemmeside på tværs af alle transportarter. Trafikselskaberne står for håndteringen af hittegods og processerne forbundet med at få den mistede genstand tilbage til passageren. DOT koordinerer dog disse processer og skaber større overensstemmelse på tværs af transportarter. Kontorer: Alle eksisterende hittegodskontorer kommer under DOT s koordination og bærer DOT s brand. Dette vil medføre, at visse hittegodskontorer på tværs af transportarter kan samles i ét kontor. Desuden imødegås dobbeltfunktioner og manglende kommunikation mellem eksisterende hittegodskontorer, som for nuværende opererer selvstændigt og uden koordination Koordination: DSB s hittegods udenfor Greater Copenhagen skal koordineres mellem DSB og DOT I tilfælde af mistede genstande gøres det enklere for passageren, da der er ét samlet henvendelsessted DOT vil som én indgang til den offentlige transport give passageren ét brand at forholde sig til, hvilket kan bidrage til at øge den oplevede sikkerhed og dermed tilfredsheden Koordinationen med hittegods på de nationale og regionale tog bliver lettere, når hittegods i Greater Copenhagen bliver harmoniseret og forenklet STRUENSEE & CO. 102

146 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -103 for af de 177kundevendte aktiviteter (7/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 7 Rejseregler DOT er overvejende koordinator for fastsættelsen af rejseregler for alle transportarter i Greater Copenhagen ud fra hensyn til passagerens sømløse rejse Passagerens samlede rejse: DOT repræsenterer passagerens samlede og sømløse rejseoplevelse og har det endelige ansvar for fastsættelsen af de samlede rejseregler for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at der sikres meningsfulde og konsistente regler. Fx ift. at medbringe cykler i den offentlige transport, hvor der i dag kun kan medbringes cykler på et begrænset antal busser, i varierende tidsrum for hver transportart, og til tider kræves en ekstrabillet for at medbringe cykel. Ved køb af en ekstrabillet kan dette ske på fire forskellige måder, herunder på mobilbillet, som kan ske på yderligere tre måder. Dette varierer desuden på tværs af takstområder. Koordinerende forum: DOT s arbejde med rejsereglerne vil ske som et koordinerende forum mellem trafikselskaberne, men hvor DOT har det endelige ansvar for at fastsætte af rejsereglerne. Koordinationen med nationale og regionale tog sker gennem repræsentationen af DSB i det samlede forum for samarbejdet mellem transportarterne Passagerens interesser bliver gennem DOT repræsenteret ved udarbejdelsen af rejseregler på tværs af transportarter, hvilket kan bidrage til en mere sømløs rejseoplevelse og dermed større passagertilfredshed STRUENSEE & CO. 103

147 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -104 for af de 177kundevendte aktiviteter (8/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 8 Takster og zoner DOT er overvejende koordinator af takster og zoner for alle transportarter i Greater Copenhagen under det gældende takstloft DOT koordinerer fastsættelsen af takststigninger under det gældende loft på tværs af transportarterne ud fra en samlet vurdering af passagernes efterspørgsel og transportnetværkets kapacitet (hvor mange tog, busser, metroer der kan køre). Arbejdet består i konsekvensberegninger og løbende vurdering af takstsystemet og zonerne. Trafikselskaberne er repræsenteret ved en arbejdsgruppe og leverer herigennem trafikfaglig input til DOT. Konkret kan arbejdet starte med en evaluering af den nye Takst Sjælland, som er Movias forenkling af takstsystemet i Greater Copenhagen i samarbejde med de øvrige trafikselskaber Koordinationen af fastsættelsen af takststigninger ud fra en samlet vurdering af passagerefterspørgsel og kapacitetsbegrænsninger kan bidrage til en bedre udnyttelse af netværket. Dette kan medvirke til en større passagertilfredshed grundet mindre trængsel på visse ruter og strækninger STRUENSEE & CO. 104

148 DOT 2.0 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen DOT Bilag 2.0 s 1 - Side rolle -105 for af de 177kundevendte aktiviteter (9/9) UDKAST Kundevendt aktivitet DOT 2.0 rolle Uddybning af rolle Initiativernes betydning 9 Køreplaner DOT er overvejende koordinator af køreplaner på tværs af og mellem transportarter i Greater Copenhagen ud fra en samlet netværkstanke Planlægning: DOT foretager trafikdataanalyser for hele transportnetværket i Greater Copenhagen med henblik på at samtænke udbuddet af de forskellige transport ud fra den samlede passagerefterspørgsel i stedet for planlægning af særskilte linjer på de enkelte transportformer med risiko for kamp om passagererne. Fokus kan være på at optimere knudepunkter med til- og frabringertrafik. DOT udarbejder principper for koordinering på tvært af transportarter og kan foreligge disse for trafikselskaberne. Trafikselskaberne har fortsat operativt ansvar og leverer køreplanerne, mens kommunerne fortsat vil være ansvarlige for at fastsætte de enkelte busruter og operatørerne vil fortsat fastlægge de enkelte afgange Dør-til-dør rejsen: DOT fastsætter principper for koordination mellem transportarter og skal undersøge og foreslå mobilitetsløsninger såsom: Etablering af Parkér&Rejs anlæg Etablering af cykelparkeringsfaciliteter ved stationer og større busstoppesteder Etablering af bycykelsystemer Etablering af station-arbejdsplads cykelordninger Andre Mobility Management-tiltag med relation til kollektiv transport Forbedret samspil med taxi Udbyder af fleksibel transport i tyndt befolkede områder Der er i øjeblikket ikke en samlet aktør med dette ansvarsområde, og de eksisterende trafikselskaber har ikke incitament til at tænke i hele dør-til-dør rejsen på tværs af transportarter Der undgås uhensigtsmæssige overlap mellem transportarter i de leverede ruter og linjer, hvorved det samlede udbud af offentlig transport forbedres Der sørges for koordination mellem ankomst og afgange på tværs af transportarter således at ventetiden reduceres mest muligt Der undgås uhensigtsmæssige konkurrence om passagererne mellem transportarter Tilgængelighed til den offentlige transport er en hoveddriver for både passagerantal samt tilfredshed med den offentlige transport, hvorfor en samlet mobilitetsindsats vil være et stærkt indsatsområde STRUENSEE & CO. 105

149 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -106 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

150 Andre aktiviteter Transportformer OSLO LÆRINGSPUNKTER Ruter Punkt er nr. en 8 relativt - Fortsættelse nyskabt af indsatsen transportorganisation for Transport for Copenhagen som på blot 7 år har øget kundetilfredsheden markant Bilag 1 - og Side sikret, -107 af at 177trafikvæksten er sket inden for den kollektive trafik Ruter Ruter er administrationsselskab for den offentlige transport i Oslo og Akerhus regionen, som dækker 5000 km 2 (55% af Sjælland) og ca. 1,2 mio. indbyggere Ruter blev dannet i 2008 som et resultat af en geografisk og funktionel sammenlægning af de to tidligere transportorganisationer i regionen, AS Olso Sporveier og Stor-Oslo Lokaltrafikk a.s. (SL) Læringspunkter 1 Kundevendte aktiviteter: Integration fx ved bedre mulighed for rejseplanlægning, information under rejsen samt lethed i skift mellem transportarter er drivere for kundetilfredshedsfremgangen Nationale Bus Metro Letbane Reg.-tog tog Sporvogn Færge 2 Integration: Én transportorganisation kan bidrage til at skabe ét samlet og forenklet billetterings- og takstsystem Mio. Pass ,0 Bus 88,0 T-banen NSB NSB 51,0 Oslotrikken 4,2 Færger OT 2 andel af samlet trafik: ~32% Ruters andel af OT 2 : ~87% 3 4 Integration: Én transportorganisation kan forbedre netværksplanlægningen, hvilket kan øge frekvens og punktlighed uden at store investeringer er påkrævet Ejerskab: Selv to ejere kan skabe interessekonflikter, hvorfor det er vigtigt, at transportorganisationen har en vis autonomi Billetter Zoner Køreplaner Marketing & Komm. Trafikkøb Operativ Operatøropgaver planlægning Vedligehold Trafikinformation Kundeservice Private transportarter 1 Hittegods Digitale kundeløsninger Kundeaktiviteter Indkomstfordeling Infrastruktur projekter Rejseregler Langsigtet planlægning 5 Ekstern koordination: Selv en højt integreret transportorganisation kan have koordinationsproblemer med fx den nationale togdrift 6 Investeringsbeslutninger: Hvis transportorganisationen ikke har medbestemmelse kan investeringerne være uhensigtsmæssige ift. det samlede netværk 1) Gennem datterselskabet Konsentra A/S. 2) Offentlig trafik (OT) Kilder: Ruter årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 107

151 OSLO INTEGRATION Ruter Punkt blev nr. 8 skabt - Fortsættelse for at lave af indsatsen ét fælles for Transport takst- og for billetteringssystem, Copenhagen skabe en klar distinktion mellem Bilag 1 administrations- - Side -108 af 177 og operatørniveau samt for at sikre klarhed i pengestrømmene Situationen før Ruter Problem: Der var to særskilte billetsystemer for hhv. Oslo og Akershus samt 77 zoner, hvilket skabte problemer for virksomheder, myndigheder og ejerne af transportselskaberne. Der var ingen klar deling mellem administration og operation, hvilket hindrede konkurrence og omkostningseffektivitet. Pengestrømmene i transportsystemet var uklare Governance: Oslo Sporveien var operatør og kontraktadministrator for øvrige operatører af metro, sporvogn og bus i Oslo, mens Stor- Oslo Lokaltrafikk (SL) var administrationsselskab for bus og færger I dag Mål: at gøre offentlig transport til det naturlige førstevalg Governance: To ejere med separate styringsdokumenter Strategi: I 2015 blev en ny handlingsplan lanceret for perioden , som skitserede investeringsinitiativer for at sikre målsætningen. En ny indtægtsfordelingsaftale med NSB forhandles i 2016 Udfordringer: Koordination med NSB og klarhed omkring pengestrømmene Tid Udvikling Funktionel og geografisk integration: Ruter blev skabt som ét administrationsselskab for den offentlige transport (eksklusiv tog) Ruter indførte det fælles takst- og billetsystem for hele regionen Ruter har udvidet sit ansvarsområde for kundevendte aktiviteter ved at fusionere med Trafikanten for at sikre bedre kundeoplevelser Kilde: Interview med Ruter; Årsrapporter STRUENSEE & CO. 108

152 Milepæle OSLO INTEGRATION Siden Punkt Ruter nr. 8 - blev Fortsættelse dannet af i indsatsen 2008 er for både Transport kundetilfredsheden for Copenhagen og antallet af passagerer steget Bilag markant 1 - Side -109 af 177 Tilfredshed (højre akse) Passagerer (venstre akse) Kundevendt aktivitet Mio.passagerer 340 Kundetilfredshed 11% Passagerer 37% Tilfredshed, score ud af To transportorganisationer (SL og Oslo Sporveien) og to billetsystemer eksisterer for hhv. Oslo og Akershus samt aktiviteter på tværs af grænser hvilket skaber administrative problemer 2004: Trafikanten A/S lancerer kundeinformationsrealtidssystemet (SIS) Oslo Sporveien deles i et administrations- og et operatør-selskab Oslo Vognselskap A/S dannes med ansvar for materielkøb og udlejning Ruter dannes gennem sammenslutning af SL og den administrative del af Oslo Sporveien SIS udvides til metroen og der er nu realtid baseret drifts-information for hele regionen 2009: Rejseplanlægnings-app 2010: Elektronisk rejsekort 2010: Ruter overtager billetsystemet for den offentlige transport 2010: Udskiftningen af al rullende materiel på metroen færdiggøres Ruters billet-app Ruter overtager driften og udviklingen af den nationale rejseplan samt SIS fra Trafikanten A/S Trafikinformationsog designprogrammet (TID) lanceres Al salg og brug af klippekort og papirbilletter ophører og erstattes af elektroniske alternativer Trafikdata gøres offentligt tilgængelig for at øge udviklingen af digitale kundeløsninger Afvigelses-central med bedre information omkring forsinkelser Nyt målbaseret styringssystem implementeres 2016: ny strategisk plan for indkøb af rullende materiel 2011: Forenkling af takstsystem til 8 zoner frem for 77 og indføring af fælles billetsystem : Metrolinjen T-baneringen bygges (1,4 mia.) : Opgradering af metrolinjen Kolsåsbanen (2,9 mia.) : Øget frekvens for metro på 13% : Metrolinjen Lørenbanen bygges (1,33 mia.) Kilde: Ruter årsrapport ; Sporveien Oslo A/S; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 109

153 OSLO INTEGRATION Ud Punkt over nr. øget 8 - Fortsættelse frekvens er af indsatsen bedre mulighed for Transport for for rejseplanlægning, Copenhagen information under rejsen samt lethed Bilag i 1 skift - Side mellem -110 af 177 transportarter drivere for fremgangen i kundetilfredsheden Figuren nedenfor viser de kundetilfredshedskategorier, der er steget mest fra for Ruters kunder Hver faktor bag den overordnede kundetilfredshed forklares i tabellen af konkrete tiltag som Ruter har gennemført Cirklerne angiver Struensee & Co. s vurdering af, hvor stor indflydelse integration (funktionel eller geografisk) har på den enkelte faktor for kundetilfredshed Kategorier bag udviklingen i kundetilfredshed (2008 til 2015) Faktorer Pålidelighed Information Trafikudbud %-point ændring Vigtigste underspørgsmål i kategorien 1. Afgangene går for det meste til tiden ( ) 1. Lethed i at opnå information omkring ruteplanlægning ( ) 2. Informationen er god ved busstoppesteder og stationer ( ) 1. Rimelig rejsetid for offentlig transport ( ) 2. Kort ventetid ved skift mellem transportformer ( ) Forklaring Øget frekvens bl.a. gennem netværksplanlægning 1 Kontrol og styring af operatorer ift. at overholde tidsplaner gennem kvalitetsincitamenter i kontraktspecifikationerne Udvikling af app for ruteplanlægger med realtidsinformation SIS udvidet til metro Real-time baseret lystavler på stoppested og i rullende materiel Investeringer i materiel Øget frekvens Effektiv køreplanlægning bl.a. gennem netværksplanlægning Integrations indflydelse på faktor Mellem Stor Lille Konklusioner Integration af kundevendte aktiviteter har haft væsentlig effekt på kundetilfredsheden Fx ved: Bedre information før og under rejsen på tværs af transportarter Koordination af køreplaner mellem transportarter Komfort Skift mellem transportformer er nemt ( ) Ensrettede standarder for fx tilgængelighed Mellem 1) Vil blive uddybet på slide 112 STRUENSEE & CO. 110

154 OSLO INTEGRATION CASE Punkt STUDIE: nr. 8 - Fortsættelse Ruter planlægger af indsatsen for den Transport kollektive for Copenhagen trafik ud fra en netværkstankegang, hvilket bidrager Bilag 1 - til Side at -111 øge af frekvens 177 og punktlighed uden store investeringer Ruters planlægning af transportsystemet og trafikudbuddet er markedsbaseret ud fra passagerefterspørgsel og det fremtidige mobilitetsbehov Dette har ført til øget netværksplanlægning, som sker i stedet for planlægning af særskilte linjer på de enkelte transportformer med kamp om kunderne Dette betyder, at Ruter kan øge frekvensen og punktligheden af afgange uden at lave investeringer i infrastruktur eller materiel Logikken for Ruters netværksplanlægning Markedsefterspørgsel Trafiktilbud ud fra netværkstankegang Infrastruktur og andre forudsætninger Finansiering og organisering Markedssucces Øget frekvens og punktlighed kan ske uden store investeringer i infrastruktur Både tog- og buslinjer på lange stræk til centrum skaber få afgange fra de tyndtbefolkede områder 18 Afgange pr. time 3 Afgange pr. time CENTRUM Omfordeling af samme driftsindsats Buslinjer som fokuserer på knudepunkter skaber flere afgange uden for centrum og undgår dobbeltudbud og konkurrence fra centrum 8 Afgange pr. time 6 Afgange pr. time Knudepunkt Case: Selvom Ruter ikke planlægger togdriften, hvilket er NSB s ansvar, har man optimeret det øvrige netværk omkring dette Ruter er stoppet med at drive langdistancebusser som løb parallelt med togdriften og har i stedet fokuseret og prioriteret buslinjerne til knudepunkter for trafik, som bringer folk til og fra togstationerne, samt betjening af kortere distancer i mellem de lange stræk for togdriften Konklusioner Én samlet transportorganisation kan facilitere effektiv netværksplanlægning Markedsefterspørgslen fra passagererne imødekommes på en optimal måde ud fra givne ressourcer Alle transportarter indtænkes i ét netværk Kilde: Interview med Ruter; Årsrapport 2011; Handlingsprogram 2016 STRUENSEE & CO. 111

155 OSLO KUNDEVENDTE AKTIVITETER Ruter Punkt har nr. sikret 8 - Fortsættelse ét samlet af indsatsen brand og for serviceniveau Transport for Copenhagen på de kundevendte aktiviteter for transportformerne Bilag 1 - Side -112 af under 177 organisationen togdriften er dog fortsat udskilt og skaber udfordringer Integration på kundevendte aktiviteter For transportarter under Ruter er der generelt en høj grad af integration af de kundevendte aktiviteter Nye digitale tjenester såsom billet- og ruteplanlægnings-apps med realtidsinformation har forbedret og forenklet trafikinformation samt letheden i at rejse, hvilket har medført en væsentlig stigning i kundetilfredshed og passagerantal Markedsdrevet udvikling af kundevendte aktiviteter med kundeinddragelse i udviklingen udgør Ruters strategi Forbedring af operative faktorer såsom regularitet, frekvens og skifte er opnået gennem bl.a. netværksplanlægning Fragmenterede brugeroplevelser risikeres dog idet NSB har eget brand, egen billetsalg, ruteplanlægger, app mv. og idet samarbejdet mellem Ruter og NSB er begrænset Stigende kompleksitet i netværket taler for større integration af kundevendte aktiviteter for at skabe enkelthed i brugeroplevelsen Ekstern koordination Billettering: Ruter har en billetprisaftale med NSB som sikrer, at Ruters billetter kan benyttes på togrejser, der krydser grænserne. Prisdifferencen er dog stigende og uholdbar Køreplaner: Ruter planlægger transportarterne efter NSB s udbud af togtrafik Forsinkelser og nedbrud er dog ikke koordineret mellem Ruter og NSB i tilstrækkelig grad, hvilket til tider skaber unødvendig stor ventetid STRUENSEE & CO. 112

156 OSLO KUNDEVENDTE AKTIVITETER Ruter Punkt har nr. haft 8 - Fortsættelse succes med af indsatsen øget integration for Transport og for markedsdrevet Copenhagen udvikling af kunderettede aktiviteter Bilag 1 - Side men -113 koordinationen af 177 med NSB er en hindring for en sømløs brugeroplevelse (1/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er Ruter ansvarlig? Observationer Vurdering: Billettering A. Ruter billetter (app og elektronisk) kan benyttes på alle transportarter. Billetudvalget en enkelt og under Ruters brand. NSB har dog eget billetsystem for tog B. Salgs- og marketingsafdelingen står for Ruters billetsystem C. Ruter har en prisaftale med NSB, som sikrer at Ruters billetter kan benyttes på nationale og regionale tog. Ruter har aftaler med busoperatører udenfor regionen, så Ruters billet er gyldig Takster og zoner A. Regionen er ét takstsystem med harmoniseret prisniveau og gælder for alle transportarter bortset fra tog, som har strækningspriser B. n/a: ejerne er takstmyndigheder C. NSB tog benytter en anden takststruktur med strækningspriser, men Ruter betaler differencen ved togtransport inden for regionen n/a Køreplaner A. Ruter koordinerer køreplaner for netværket som helhed baseret på markedsefterspørgslen. NSB planlægger køreplanerne for togdriften. B. Udviklingsafdelingen i Ruter står for netværksplanlægningen C. Ruter sørger for at koordinere køreplaner ud fra NSB s togdrift for at undgå dobbeltudbud dog er koordination ved nedbrud mangelfuld og kan skabe unødvendig ventetid Trafikinformation A. Ruter overvåger trafikken, leverer realtidsinformation under samlet koncept både digitalt samt på stationer og stoppesteder, før og under rejsen B. Produktionsafdelingen i Ruter er ansvarlig C. Ruters rejseplanlægger er landsdækkende. NSB har eget trafikinformationssystem for nationale og regionale tog. Koordinationen mellem Ruter og NSB ved uforudsete hændelser er begrænset Marketing og kommunikation A. Ruter er ét, samlet brand og står for alle kampanger for alle transportarter undtagen togtransport, som er under NSB s brand B. Kommunikationsafdelingen i Ruter er ansvarlig C. n/a n/a Kilde: Ruter årsrapporter; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 113

157 OSLO KUNDEVENDTE AKTIVITETER Ruter Punkt har nr. haft 8 - Fortsættelse succes med af indsatsen øget integration for Transport og for markedsdrevet Copenhagen udvikling af kunderettede aktiviteter Bilag 1 - Side men -114 koordinationen af 177 med NSB er en hindring for en sømløs brugeroplevelse (2/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er Ruter ansvarlig? Observationer Vurdering: Kundeservice A. Ruter har ét telefonnummer og én hjælpe- og kontakthjemmeside samt FAQ for transportformer under Ruter. NSB har dog eget kundecenter, telefonnummer og hjemmeside B. n/a C. Ruter linker til NSB s kundeserviceløsninger for togtrafikken n/a Hittegods A. Ruter har én hjemmeside med info om hittegodskontorer, som administreres af Ruter. Henvendelsesstedet afhænger dog af transportarten (fx har er metro, sporvogn og bus i Oslo ét kontor, busoperatørerne i Akershus hver sit kontor) B. n/a C. NSB har sit eget hittegodskontor for nationale og regionale tog, som Ruter henviser til n/a Digitale kundeløsninger A. Ruter har ansvar for eksempelvis den nationale rejseplanlægger og elektroniske billetløsninger som fx RuterBillett. Ruter udvikler løsningen gennem en kundeinddragelsesstrategi. NSB har dog eget elektronisk billetsalg, egen ruteplanlægger og egen app B. IT-afdelingen i Ruter er ansvarlig C. n/a n/a Rejseregler A. Et fælles regelsæt gælder for alle transportarter under Ruter vedtaget af Transportministeriet. Disse regler gælder ikke for togrejser, hvis regler fastsættes af NSB B. n/a: Myndighedsvedtaget C. n/a n/a n/a Kilde: Ruter årsrapporter; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 114

158 OSLO KUNDEVENDTE AKTIVITETER Integrationstiltagene Punkt nr. 8 - Fortsættelse for af transportsystemet indsatsen for Transport før for Ruter Copenhagen vedrørte primært kundeinformation - forenklingen Bilag 1 - Side af -115 billetterings- af 177 og takstsystemet krævede én transportorganisation Væsentlige begivenheder 2013: Fuld elektronisk billettering 2012: Trafikantinformasjonsog designprogram 2012: Ruterbilletapp en 2011: Fælles takst- og billetsystem Beskrivelse Ruter stopper salg og brug af klippekort og papirbilletter og erstatter dette med elektroniske alternativer såsom rejsekort og Ruter-app Ruter lancerer trafikinformations- og designprogrammet TID for at øge synligheden og tilgængeligheden af trafikinformation gennem bedre skiltning, skærme etc. Ruters billet-app lanceres og øger billetkøb med 5%-point svarende til 50 mio.kr. i ekstra indtjening, samtidigt med at tilfredsheden med billetløsningen går fra den dårligste (28% tilfredse) til den bedste (90% tilfredse) Forenkling af takstsystem til 8 zoner frem for 77 og indføring af ét fælles billetsystem med harmoniseret prisniveau styrker omdømmet for den offentlige transport Effekt Enkelthed i elektronisk betaling har øget indtjeningen Mere brugervenlighed og øget tilfredshed App en er i dag den vigtigste salgskanal med 32% af salget og over 90% positive brugere Hæver andelen af befolkningen som mener, at det er let at rejse med offentlig transport med 10% 2010: Elektronisk rejsekort 2009: App for rejseplanlægger 2008: SIS udvides til metroen 2007: Én samlet rejseplanlægger 2004: Sanntidsinformationssystemet Ruter lancerer det elektroniske rejsekort og ved udgangen af året bliver 53% af alle rejser foretaget på et elektronisk rejsekort. I 2012 er tallet 94% RuterReise-app en for rejseplanlæggeren med realtidsinformation lanceres Der leveres nu en samlet realtids-baseret informationstjeneste for alle offentlige transportarter under Ruter i hele regionen Trafikanten overtager Norsk reiseinformasjon AS, som driver den nationale rejseplanlægger Rutebok for Norge (Ruter overtager Trafikanten i 2012 og dermed den landsdækkende ruteplanlægger) Trafikanten lancerer realtidssystemet, SIS, for bus og sporvogn i Oslo og Akershus, som giver realtidsinformation omkring driften til både kunderne på ruten samt til styring af trafikken Mere brugervenlighed og øget tilfredshed Større indtægt Bedre rejseplanlægning og information om driftsændringer Mere brugervenlighed Bedre information Bedre rejseplanlægning Mere brugervenlighed Bedre information Kilde: Evaluering av ny pris- og sonestruktur (NYPS) i Oslo og Akershus (2013); Ruter Årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 115

159 OSLO STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Ruters Punkt vision nr. 8 - Fortsættelse om at gøre af indsatsen kollektiv for trafik Transport til førstevalget for Copenhagen gennem fokus på mobilitet er forhindret af udskillelsen Bilag 1 - Side af -116 tog af samt 177 manglende beslutningskompetence for investeringer og finansiering Ejerskab Ekstern koordination Oslo kommune og Akershus region ejer Ruter Infrastruktur og materiel ejes på tre forskellige forvaltningsniveauer Takstdifferencen ift. NSB er så stor, at det er uholdbart Øget samarbejde og koordination med NSB er under udvikling Konklusioner Organiseringen af de styringsmæssige faktorer er kompleks, da ejerskabet er delt, togdriften er udskilt, og man ikke har kompetencer ift. investeringsbeslutninger og den samlede finansiering af den kollektive trafik Governance Investeringer Finansiering Kr. Ejerne styrer Ruter gennem årlige leveranceaftaler, samt beslutninger på generalforsamlingerne, hvor Ruters bestyrelse ligeledes bliver udpeget Ruter har som aktieselskab en vis autonomi fra ejerne Ejerne og Staten er ansvarlig for større investeringer og forhandler om disse alt efter hvilken transportform, det vedrører, samt hvor finansieringen kommer fra Ruter har ingen formel beslutningskompetence, men er kun rådgiver Driftsmidler til offentlig transport (eksklusiv tog) kanaliseres gennem Ruter, men pengestrømmen er fortsat kompleks Anlæg finansieres gennem statsligt tilskud, ejertilskud og bompenge ved Oslopakke 3. Skinneinfrastruktur finansieres særskilt af staten Fuld integration er først mulig, når der er én transportorganisation, som er trafikkøber for alle transportformer Investeringsprocessen er uhensigtsmæssig, da der ikke tænkes i netværket som helhed samt ud fra en samlet markedsefterspørgsel Finansieringsmekanismen er kompleks og en transportorganisation kan kun løse dette, hvis midler kanaliseres gennem denne på et konsistent måde STRUENSEE & CO. 116

160 OSLO STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Ruter Punkt har nr. en 8 - central Fortsættelse rolle af indsatsen for transportsystemet for Transport for Copenhagen i Oslo som hovedaktør på bestillerniveauet samtidig Bilag 1 - er Side koordinationen -117 af 177 med NSB mangelfuld og forhindrer en sømløs brugeroplevelse Overblik over transportsystemet i Oslo Ruter ejes af Oslo kommune (60%) og Akershus region (40%), mens den norske stat ejer NSB Ruter udgør bestillerniveauet for alle transportformer undtagen tog Hovedoperatøren er Sporveien Oslo, ejet af Oslo kommune, som kører metro og sporvogne. Herudover er der en række operatører for bus og færge NSB administrerer og opererer tog Ejerniveau Bestillerniveau Operatør -niveau Oslo Kommune Metro og sporvogn: Sporveien Oslo Akershus Region Busser og færger: Flere operatører Den norske stat NSB Lokal- og regionaltog NFD Flytog Yderligere vigtige interessenter: Oslo Vognselskap: køber, finansierer, ejer og udlejer Vognselskapet metro og sporvogne Akershus KollektivTerminaler: ejer og vedligeholder busterminalerne Jernbaneverket: ejer togskinner, platforme og stationsbygninger og står for vedligehold heraf Ekstern koordination Hvad/Hvem Hvordan Øvrig ejerstruktur Ekstern koordination Jernbane Metro & sporvogne Bus NSB Staten ejer jernbanen og stationerne. Staten vedligeholder skinner mens NSB står for vedligehold af stationer Oslo kommune ejer metro- og sporvognsinfrastrukturen, samt materiellet og står for vedligehold Oslo og Akershus ejer busstop og terminaler. Busser ejes af operatørerne. Vejnettet ejes af stat, regioner og kommuner Udfordringer: Prisdifferencen mellem Ruter og NSB er stigende og uholdbar med risiko for, at Ruter må ophæve aftalen, således at Ruter billetter ikke længere kan benyttes på NSB-netværket Netværksplanlægningen er ikke optimal, når Ruter må tage NSB s planlægger som et rammevilkår Forskellige ejergrupper samt forskel på Ruter som bestiller og NSB som både bestiller- og operatør skaber divergerende og konfliktskabende interesser Løsninger: Øget samarbejde mellem Ruter og NSB er under udvikling bl.a. omkring billettering, samt trafikinformation, nedbrudskoordinering, trafikudbud og køreplaner Ruter har planer om at udvide geografisk og dermed mindske snitfladerne. Desuden har den norske regering planer om at reformere organiseringer af jernbanesektoren, hvor Ruter appellerer til at overtage ansvar for togdriften i regionen Konklusioner Ejerstrukturen går over alle tre forvaltningsniveauer Eksterne koordination med NSB er stadig mangelfuld og udfordrer brugeroplevelsens sømløshed Én samlet trafikkøber for alle transportformer kræves for at skabe fuld integration Kilde: Ruter rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 117

161 OSLO STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD De Punkt to ejere nr. 8 og - Fortsættelse den tostrengede af indsatsen leveranceaftale for Transport for Copenhagen giver mulighed for divergerende interesser og risiko Bilag for 1 - målkonflikt Side -118 af 177 som aktieselskab har Ruter dog en vis autonomi Ikke del af den direkte governancestruktur Beslutningsarenaer Sammensætning Beslutningskompetence Konklusioner Stortinget 1. Oslo kommune og Akershus Region 2. Ruters bestyrelse 3. Ruters ledelse Udvælgelse: Nationale politikere direkte valgt ved parlamentsvalg Udvælgelse: Lokalpolitikere valgt ved direkte valg gennem lokalvalg Sammensætning: Oslo kommune styres af bystyrets 59 permanente medlemmer. Byråd for miljø og samferdsel har ansvar for den offentlige transport i Oslo. Akershus region er styret af Fylkestinget s 43 medlemmer. Hovedutvalg for samferdsel er ansvar for den offentlige transport Udvælgelse: af ejerne gennem den årlige generalforsamling ((Oslo kommune udpeger 3, Akershus region udpeger 2, og 2 udpeges af de ansatte i Ruter) Sammensætning: 8 medlemmer (én observatør) med Bernt Stilluf Karlsen som formand Erfaring: Finansiel industri, projektledelseserfaring; forretningserfaring; transport industrien; statslig og offentlig sektorerfaring Sammensætning: Ledelsen består af CEO (som også er medlem af bestyrelsen) og 7 direktører. Den nuværende CEO er Bernt Reitan Jenssen Erfaring: offentlig transport og forretningsdrift Kilde: Ruter årsrapporter; Interview; Struensee analyse Kompetence: Vedtager den nationale transportplan hver fjerde år før parlamentsvalget, hvilket sætter rammerne for den offentlige transports årlige budgetter Kompetence: Oslo kommune og Akershus region fastsætter de politiske og strategiske mål og regulerer Ruter gennem to midler: Beslutninger på generalforsamlingen som er bindende for Ruter herunder udpegning af bestyrelsen i Ruter Hver ejer laver en årlig leveranceaftale med Ruter, som specificerer generelle mål, principper for trafikkøb og finansieringen af Ruter Kompetence: Bestyrelsen træffer budgetbeslutninger samt øvrige strategiske beslutninger for Ruter og vedtager også Ruters fireårige handlingsplan på bestyrelsesmøderne Kontrol: Bestyrelsen kontrollerer, at ledelsen i Ruter leverer ift. de strategiske beslutninger samt handlingsplanen samt den operationelle og budgetmæssige performance for Ruter Ruters ledelse er ansvarlig for den daglige drift af selskabet Antallet af ejere påvirker effektiviteten af governancestrukturen STRUENSEE & CO. 118 Fordi: To ejere hver med en årlig leveranceaftaler kan skabe målkonflikter for Ruter og dermed uhensigtsmæssige beslutningerne for den samlede kollektive trafik Aktieselskabskonstruktionen og Ruters bestyrelse skaber en vis autonomi til at prioritere trafiksikkerhed højest i de daglige beslutninger

162 Investeringsbeslutninger Finansieringsmekanisme for anlæg Manglende koordinering og samordning af investeringsmidlerne skaber uhensigtsmæssigheder Finansieringsmekanisme for drift OSLO STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Investeringsbeslutningerne Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen træffes for i Transport fragmenterede for Copenhagen fora uden om Ruter hvilket skaber risiko for uhensigtsmæssigheder Bilag 1 - Side -119 af 177 samtidigt er finansieringsstrukturen og pengestrømmene komplekse Investeringsprojekter Fornebubanen (10 milliarder): en metrolinje fra bycenteret til et nyt beboelsesområder 8 km uden for centrum Ny Majorstuen metro station (2,5 milliarder): udvider kapaciteten af metrostationen Hvem Finansieringskilder, 2014 Mia. NOK Ansvar: Ejerne samt staten har ansvar for investeringer Proces: Disse aktører forhandler om investeringer alt efter hvilken transportform det vedrører samt hvor finansieringen kommer fra Rådgivning: Ruter har ingen formel kompetence med rådgivning af ejerne Kilder: Driftsmidler kanaliseres gennem Ruter ud til operatørerne. Disse midler består af billetindtægter, subsidier fra ejerne samt bompenge fra Oslopakken 3 Ruter er selv ansvarlig for finansiering af drift og investering i digitale platforme og finansierer selv dette ved overskud og lån Staten finansierer driften af tog særskilt Kilder Oslopakke 3 finansierer dele af alle transportarter Oslo kommune finansierer investeringer i metro- og sporvognsinfrastruktur Staten finansierer investeringer i jernbaneinfrastrukturen Vejnettet finansieret af både stat, regioner og kommuner 2,5 Billetindtægter Hvordan Beslutning: 0,6 Billetindtægter NSB 1,6 Oslo kommune 0,7 Akershus region 0,8 Oslopakken 3 Projekter for jernbanen finansieres direkte af staten og besluttes af Stortinget Projekter for øvrige transportformer finansieres både statsligt, og af ejerne, hvorfor forhandlingerne sker sagsvis Rådgivning: Ruter laver fireårige handlingsplanen, som peger på nye langsigtede infrastrukturprojekter for transportnetværket Beslutning: Ejerne fastsætter finansieringen gennem årlige leveranceaftaler Ruter betaler operatørene for driften. Med i denne betaling er vedligehold og kapitalomkostninger for den kommunale infrastruktur for metro og sporvogn, som ejes af Oslo kommune Vedligehold og kapitalomkostninger for jernbanen er statens ansvar og beslutning Kontrol: Ejerne kontrollerer Ruter gennem leveranceaftalerne, mens Ruter kontrollerer operatørerne gennem kontraktopfølgning Beslutning: Oslopakke 3 består af midler fra både Staten, Oslo kommune og Akershus region og forhandles herimellem Oslo kommune beslutter investeringer i metro- og sporvognsinfrastruktur Staten beslutter investeringer i jernbaneinfrastrukturen 0,4 Andet Konklusioner 6,6 Total Investeringerne er knyttet til årlige budgetprocesser i svagt samordnede beslutningsorganer Der er mange finansieringskilder og mange midler kanaliseres uden om Ruter STRUENSEE & CO. 119

163 OSLO CASE STUDIE Case Punkt studie: nr. 8 - Ruter Fortsættelse har oplevet af indsatsen et for fald Transport i andelen for Copenhagen af administrative omkostninger i forhold til de samlede Bilag 1 - omkostninger Side -120 af 177 hvilket skal ses i sammenhæng med forbedret kollektivt tilbud i perioden Administrationsprocent, % (højre akse) Administrationsomkostninger for Ruter, mio. NOK (venstre akse) Ruter har formået at sænke sine administrationsomkostninger i forhold til de samlede omkostninger i organisationen fra 2010 til 2014 En væsentlig årsag til en faldende administrationsprocent er en stigning i de totale omkostninger for Ruter på omkring 19% over perioden fra 2010 til 2014, da man har prioriteret at øge udbuddet og kvaliteten af den kollektive trafik mio. NOK 340 9,7% 10,0% ,4% 9,5% 324 9,5% % udvikling i administrationsomkostningernes andel af de samlede omkostninger over perioden % i totale administrationsomkostninger over perioden skyldes køb af Trafikanten (implementeringsomkostninger) og afskrivninger på billetsystemet 283 7,1% 8,5% % 9,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% ,0% Kilde: Evaluering av Ruter AS, BDO Advisory (2016) STRUENSEE & CO. 120

164 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -121 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

165 Andre aktiviteter Kundeaktiviteter Transportformer HELSINKI LÆRINGSPUNKTER HSL Punkt er en nr. integreret 8 - Fortsættelse transportorganisation, af indsatsen for Transport der for Copenhagen står for indkøb og strategisk planlægning for den kollektive Bilag 1 - Side transport -122 af 177 i Helsinki regionen HSL Transportorganisation: Helsinkis regionale transport autoritet (HSL) er en fælles kommunal myndighed ansvarlig for planlægning og indkøb af kollektiv trafik i regionen Opgaver: Strategisk planlægger og indkøber af offentlig transport og skal derudover fremme brugen af cykler, gang og etablering af Park & ride anlæg Dannelse: HSL blev etableret i 2010 på baggrund af vedtagelsen af en ny lov der fastsætter HSL s kompetencer, og kræver samarbejde mellem fire kommuner Mio. Pass Letbane/ Nationale Bus Metro S-tog Reg.-tog tog Sporvogn 182 Billetter Zoner Bus Metro Commuter Reg.tog Na. tog Sporvogn train services Køreplaner Marketing & Komm. 55 Trafikinformation Kundeservice Færge 2 Færge 2 OT 1 andel af samlet trafik: ~45% Hittegods Digitale kundeløsninger Rejseregler Læringspunkter 1 Integration: Integreret planlægning af alle transportarter i én organisation er vital for at undgå situationer med konkurrencer 2 Integration: Offentligt transport bør planlægges som en del af den samlede mobiltetsplanlægning, arealudnyttelse og bebyggelsesplan. Dette muliggør at metropolområdet kan øge sin andel af offentligt transport og indbyggere effektivt 3 Integration: Stærkt politisk lederskab er nødvendigt for at skabe en ny integreret transportorganisation 4 Integration: En integreret transportorganisation med en klar vision og strategi hjælper med at få alle stakeholders til at arbejde mod et fælles mål 5 Kundetilfredshed: Mere integreret mobilitetsplanlægning og mere integrerede kundevendte aktiviteter vil øge kundetilfredsheden ( ) 3 Trafikkøb Operativ Operatøropgaver planlægning Vedligehold Private transportarter 4 Indkomstfordeling Infrastruktur projekter 5 Langsigtet planlægning 6 Kundetilfredshed: Investeringer og kundevendte aktiviteter går hånd-i-hånd, og en integreret transportorganisation kan facilitere dette link 1) Offentlig trafik (OT). 2) HSL er kun ansvarlig for tabte rejsekort, al andet hittegods håndteres af Finland s Found Property Service; 3) Køretøjsplanlægningen varetager HSL, mens operatørerne selv planlægger hvordan de enkelte køretøjer skal bemandes; 4) Park and Ride anlæg og bycykler, inkl. langsigtede planlægning af den samlede mobilitet; 5) HSL deltager i styregrupper for infrastrukturprojekter Kilde: HSL; Interview; Struensee analyse; HSL s årsrapport 2014 STRUENSEE & CO. 122

166 HELSINKI INTEGRATION Med Punkt HSL nr. fik 8 - regionen Fortsættelse en af geografisk indsatsen for Transport integration for Copenhagen og en myndighed, der kunne varetage den langsigtede Bilag 1 - Side mobilitetsplanlægning -123 af 177 og dermed samtænke al mobilitet Situationen før HSL Problem To separate organisationer, YTV og HKL, varetog den strategiske planlægning og indkøb af trafik i metropolområdet til Helsinki, hvilket resulterede i forskellige standarder og manglende integration YTV var en tværkommunal enhed, der også varetog opgaver relateret til forsyningsvirksomhed og varetog busser i de fem omkringliggende kommuner HKL stod for al trafik i Helsinki kommune I dag Strategi At være med til at sikre en konkurrencedygtig region, sikre livskvalitet for borgere og hjælpe med at nå regionens klimamål. Målet opfyldes ved at sikre en større offentlig andel af det samlede transportarbejde som opnås gennem udviklingen af et konkurrencedygtigt offentligt transportsystem, bl.a. ved deltagelse i den langsigtede mobilitetsplanlægning Tid Udvikling Funktionel og geografisk integration Med HSL fik regionen én organisation til at varetage den strategiske planlægning og indkøb af trafik på tværs af alle transportarter 1 HSL har ansvaret for Helsinki Region Transport System Plan (HLJ), der er en langsigtet plan som HSL udvikler i samarbejde med kommuner og staten, der giver rammerne for den samlede mobilitetsplanlægning. Planen hænger nøje sammen med arealudnyttelses- og bebyggelsesplanen. Planen dækker Helsinki regionens 14 kommuner (dermed også de 7 yderligere kommuner som HSL i sit stiftelsesdokument kan udvides til på sigt) 1) I Finland er transportplanlægning et ansvarsområde for regionsrådene, men for Helsinki er opgaven delegeret til HSL Kilde: Interview; Helsinki Region Transport System Plan HLJ 2015, HSL (2015) STRUENSEE & CO. 123

167 Milepæle HELSINKI INTEGRATION HSL Punkt har nr. leveret 8 - Fortsættelse en klar af stigning indsatsen i for passagerantallet Transport for Copenhagen og kundetilfredshed gennem øget integration og Bilag et fokus 1 - Side på -124 kundevendte af 177 aktiviteter Kundetilfredshed (højre akse) Passagerer (venstre akse) Kundevendt aktivitet Passagerer, mio. Tilfredshed, score ud af Kundetilfredshed Passagerer % 13% HSL bliver dannet : smart card betalingsløsning Billetintegration med VR (national togoperatør) HSL s Executive Board godkender Helsinki Region Transport System Plan (HLJ 2011) Langtidsplanlægning af transport i regionen Tættere integration mellem brug af transport og land Lancering af ny sikkerhedsstrategi Kommunen Sippo kommer med i HSL Lancering af projekt til systematisk at forbedre kundeoplevelsen Opdatering af digital rejseplan og hjemmesiden Realtidsinformation Større integration mellem transportarter Regeringen samler administration for metropolområdet, med ansvar for bl.a. business, innovation, bolig, land og transport Omlægning af busruter i Sippo Opd. digital rejseplan Appen burger geolocation Specifik afgangstid for stoppesteder Opd. hjemmeside Personlig side med tilpasset trafikinformation Yderligere billetintegration med VR Planlagte kundevendte aktiviteter i 2016 og frem 1 Ny rejsekortlæsere m. nyt interface Realtids køreplaner for alle transportarter Nye rejsekort Online opfyldning af rejsekort (2017) Zonestruktur (2018) 1) Kundevendt aktiviteter som lanceres i løbet af 2016: a) nye rejsekortlæsere med nyt interfarce b) realtids køreplaner for alle transportarter, c) nye rejsekort, d) online opfyldning af rejsekort (2017), ny zonestruktur (2018) Kilde: HSL s hjemmeside; interview; BEST-databasen STRUENSEE & CO. 124

168 HELSINKI INTEGRATION Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Den Bilag overordnede 1 - Side -125 af tilfredshedsstigning 177 kan til dels tilskrives den øgede integration Figuren nedenfor viser faktorer der har haft stor indflydelse på kundetilfredsheden fra 2010 til 2015 Stigningen i hver faktor kan forklares af konkrete tiltag som HSL har gennemført i perioden Struensee & Co. har vurderet hvor meget integration har betydning for den enkelte faktor, og dermed på den overordnede kundetilfredshed Kategorier bag udviklingen i kundetilfredshed (2010 til 2015) Faktorer Pålidelig Information Personale %-point ændring Vigtigste underspørgsmål i kategorien 1. Afgangene går for det meste til tiden ( ) 1. Informationen er god ved busstoppesteder og stationer ( ) 2. Informationen er god når der opstår problemer ( ) 1. Personalet besvarer mine spørgsmål korrekt ( ) Forklaring Frekvensen af afgange er sat op på togene Det har været et fokusområde for HSL Opd. af rejseplan og hjemmeside; visuel opdatering af brandet; HSL branding af busser Indførsel af serviceløfter og uddannelse heri Integrations indflydelse på faktor Lille Stor Mellem Konklusioner Det er muligt at forbedre kundetilfredsheden og brugen af offentlig transport gennem meget integreret planlægning og mere integrerede kundevendte aktiviteter Investeringer (der fx leder til mere frekvente afgange) og kundevendte aktiviteter går hånd i hånd, og er begge vigtige for at øge kundetilfredsheden, og en integreret transportorganisation kan facilitere dette link Trafikudbud 8 1. Ventetiden er kort ved skift ( ) 2. Offentlig transport er god til rejser udenfor byen ( ) 3. Jeg er tilfreds med antallet af afgange ( ) Bedre planlægning af tidsplaner indenfor og ml. transportarter Inkludering af Sippo Bedre integration til reg.tog Mellem Transportsystemet skal virke som en helhed, og det er vigtigt at der ikke er nogen konkurrence mellem de forskellige transportformer Kilde: BEST-databasen; Struensee analyse; HSL s nyhedsarkiv; Interview STRUENSEE & CO. 125

169 HELSINKI INTEGRATION CASE Punkt STUDIE: nr. 8 - Fortsættelse integreret af indsatsen planlægning for Transport af offentlig for Copenhagen transport, arealanvendelse, bebyggelse og Bilag miljøet 1 - Side -126 af 177 I Helsinki planlægger myndighederne den offentlige transport sammen med den samlede mobilitetsplan, arealudnyttelsesplan og bebyggelsesplan Planen laves i et samarbejde mellem staten, kommuerne og Helsinki regionens transportorganisation HSL Den integrerede planlægning muliggør, at man på en effektiv måde kan øge befolkningen i metropolområdet og andelen af offentlig transport Kort over prioriterede investeringer i HLJ 2015 og effekterne Investeringsplan fra HLJ 2015 planen Beskrivelse af HLJ Mål Sikre regionen et socioøkonomisk løft gennem nemmere adgang til regionen og et mere sammenhængene metropolområde Sikre den samlede mobilitetsplanlægning i de 14 kommuner i fremtiden Indhold Finansiering: øgede midler til offentlig transport, mål om udbredelse til alle 14 kommuner, penge til hovedindfaldsveje, investeringer i mindre veje, og indtægter fra fremtidig betalingsring Serviceniveau: løft af jernbane-services og bus føderlinjer, løft af fodgængertrafikken særligt ved knudepunkter, løft af cykeltrafikken, sikring af trafikale forbindelser for fragt og sammenhæng mellem havne, lufthavne og trafiksystemet i Helsinki by Styring og information: mulig indførsel af betalingsring, bedre overvågning og information ved ulykker, al overvågning af driftsforstyrrelser for alle transportarter i et centralt kontrolcenter Logistik: det sikres at transportsystemet, sammen med havne og lufthavne sikrer en effektiv transport af fragtgods Planen indeholder en prioritering af investeringer, ved at kategorisere dem i forskellige puljer. Den faktiske rækkefølge som investeringerne bliver udført i kan ændres, fx ved et regeringsskifte Effekt fra HLJ 2015 planen Horisont 2015 planen går frem til år 2050 Governance: 1. Planen godkendes først af HSL 2. Planen godkendes af KUUMA kommunerne (6 af de kommuner der ikke er med i HSL) 3. Gennem forhandling føjes elementer til fra HLJ til The Letter of Intent on House, Land Use and Transport for de næste 3 år (fx ). The Letter of Intent on House, Land Use and Transport ejes af staten og indholdet er et resultat af forhandling mellem stat og den lokale myndighed STRUENSEE & CO. 126

170 HELSINKI KUNDEVENDTE AKTIVITETER Helsinki Punkt nr. har 8 - høj Fortsættelse integration af indsatsen i de kundevendte for Transport for aktiviteter, Copenhagen men kan forbedre ekstern koordination med Bilag andre 1 - Side transportaktører -127 af 177 Høj integration På tværs af transportarter: HSL har en meget høj integration af de kundevendte aktiviteter på tværs af transportarter da alle aktiviteter leveres på samme måde uagtet transportmidlet Funktionel organisering: HSL har en funktionel organisering, således at opgaver og aktiviteter udføres af én enhed på tværs af alle transportarter Information: HSL har givet fri adgang til deres data og har tilbudt en udviklingsplatform, hvilket har resulteret i over 50 apps fra tredjepartsudviklere Manglende ekstern koordination Samarbejdsstrukturer: Der er ingen formelle samarbejdsstrukturer med eksterne transportaktører hvilket giver en begrænset integration til offentlige transport til og fra og uden for HSL s dækningsområde Billetter: Billetter til offentlig transport der krydser HSL s grænse kan ikke nødvendigvis bruges til skift Lukkede HSL løsninger: HSL er en meget stærk organisation, og laver løsninger som kan være svære for de omkringliggende transportaktører at integrere STRUENSEE & CO. 127

171 HELSINKI KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen HSL s Bilag kundevendte 1 - Side -128 af 177 aktiviteter har en meget høj grad af integration (1/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er HSL ansvarlig? Observationer Vurdering: Billettering 1 A. Billetter kan benyttes på tværs af transportarter i HSL s område B. Én afdeling kaldet ticketing system står for billettering på tværs af transportarter C. Der er manglende integration til tog, der kører ud af HSL s område (VR tog) og langdistance busser. Billetter fra de syv kommuner, der ikke er med i HSL og ind til Helsinki kræver en tillægsbillet for at give adgang til HSL s offentlige transport, og regionale samt nationale tog kræver ligeledes tillægsbillet Takster og zoner A. Zoner er ens på tværs af transportarter, dog er de baseret på kommunegrænser og ikke indpendlingsgeografi (i hvert fald frem til 2017) B. HSL bestemmer tariffer og zoner C. Inden for HSL s geografi gælder HSL s zonestruktur, også ved brug af regionale tog Køreplaner 2 A. Planlægning hvor der tænkes i helheden af transportsystemet, med toge som kernen i den offentlige transport og busser og sporvogne som fødelinjer B. Der ér en planlægningsdivision hvor afdelinger er funktionsopdelt og ikke opdelt på transportart C. HSL skal godkende nationale og regionale togplaner, men i praksis tilpasser de busser og sporvogne til togtrafikken, da togtrafikkens planlægning er styret af teknikaliteter som kapaciteter på det regionale og nationale jernbanenet samt omkring hovedknudepunkter Trafikinformation A. Transportinformation leveres gennem de samme kanaler på tværs af transportarter, dog ikke i realtid endnu (TISsystemet som er i realtid er ved at blive lanceret) B. Afdelingen information systems leverer information på tværs af transportarter C. Begrænset samarbejde på trafikinformationssiden, og ingen formelle procedurer ved uforudsete hændelser Marketing og kommunikation A. Ét, samlet brand for alle transportarter, det handler om rejsen, ikke om transportmidlerne. Nogle busser har dog stadig operatørbranding og ikke HSL branding (ændres snarligt) B. HSL har en marketing og kommunikationsafdeling på tværs af hele HSL C. Koordinationen er god, de mødes med andre organisationer inden de laver kampagner og andre branding tiltag 1) HSL er også ansvarlig for billetkontrol; 2) HSL planlægger køreplaner for busser og sporveje, operatørerne planlægger for metro og toge ud fra serviceniveauer fastsat af HSL Kilde: Interview; HSL s årsrapporter STRUENSEE & CO. 128

172 HELSINKI KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen HSL s Bilag kundevendte 1 - Side -129 af 177 aktiviteter har en meget høj grad af integration (2/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er HSL ansvarlig? Observationer Vurdering: Kundeservice A. HSL har én hjemmeside. HSL s service center kan hjælpe på tværs af alle transportarter. HSL personale kan give information omkring flere transportarter B. Servicen bliver leveret af afdelingen customer services på tværs af transportarter C. Der gives ikke information om regionale og nationale tog Hittegods 1 A. Hittegods på alle transportformer under HSL samlet på ét hittegodskontor, som HSL henviser til. Kun u-linje busser håndterer hittegods selvstændigt B. n/a C. n/a n/a n/a Digitale kundeløsninger 2 A. Digitale kundeløsninger som rejseplan og billet-app kan bruges på tværs af transportarter B. n/a C. Nogle projekter er nationale, som fx DigiTransit projektet, der er en national rejseplanlægger, og HSL koordinerer derfor med andre transportaktører herom. Meget af HSL s data er åbent for alle n/a Rejseregler A. Rejsereglerne er samlet i en brochure på tværs af alle transportarter, og kun med få forskelle mellem transportarter, fx kan man kun medtage cykler i toge og ikke busser B. Rejsereglerne defineres i én afdeling C. Nogen integration til national jernbane operatør (VR), fx er det gratis at medtage cykler i HSL s område i VR tog, mens man skal betale uden for HSL s område. Billetkontrol kan foretages af HSL personale i VR tog. VR s hjemmeside henviser til HSL s hjemmeside for yderligere rejseregler når man benytter HSL billetter 1) HSL er kun ansvarlig for glemte rejsekort, alt andet hittegods varetages af et privat firma kaldet Finland s Found Property Service. 2) HSL har givet åben adgang til en lang række data og oprettet et udviklingsforum. Der er for nuværende ca. 60 apps fra tredjepartsudviklere Kilde: Interview; HSL; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 129

173 HELSINKI KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Gennemførte Bilag 1 - Side -130 integrationstiltag af 177 har været med til at understøtte et integreret transportsystem Væsentlige begivenheder 2015: Nye skilte ved alle stoppesteder 2014: Yderligere billetintegration VR 2014: Opdateret hjemmeside og digital rejseplan på mobilen 2013: Lancering af nyt hsl.fi 2013: Projekt kundeoplevelse 2012: Ny sikkerhedsstrategi 2011: Billetintegration med VR Beskrivelse af væsentlige begivenheder Udrulning af standardiseret layout Introduktion af stoppestedsspecifikke tidstabeller på hjemmesiden Nye kontrakter for S-toget (commuter train services) mellem HSL og VR, som reflekterer HSL s fulde kompetence over togtrafik i området Der bliver kun solgt HSL billetter i HSL s område fremover Lancering af My HSL der muliggør personligt tilpassede trafikmeldinger og nyheder Indførsel af realtids trafikmeldinger Geolokation indført til nemmere at finde relevante ruter og køreplaner Tilpasning til alle devices, fx. mobiler, smartphones, tablets, computer Nyt design af de mest brugte funktioner pba. kundefeedback Nye funktioner: find tætteste billetmaskine, salgssted, eller et HSL servicepunkt Etablering af fem serviceløfter der skal forbedre kundeoplevelsen Uddannelse i og udbredelse af serviceløfterne til alle ansatte i HSL Udbredelse af overvågning til alle transportarter Råd og information omkring sikkerhed i offentlig transport HSL billetter kan købes på VR s nye billetmaskiner Kilde: Interview; hsl.fi nyhedsarkiv STRUENSEE & CO. 130

174 HELSINKI STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Samtænkning Punkt nr. 8 - Fortsættelse af regionale af indsatsen politiske for Transport prioriteter for såsom Copenhagen miljø og byplanlægning er muligt med oprettelsen Bilag 1 - Side af -131 HSL, af 177 der med et samlet mobilitetsansvar kan optimere på tværs af transportarter Ejerskab HSL er ejet af de syv kommuner, og ejer intet infrastruktur Konklusioner Governance Investeringer Transportområdet er uddelegeret til HSL HSL er politisk ledet gennem det politiske lederskab af the Executive Board, som sætter rammerne for HSL virke og bestemmer mængden og kvaliteten af den offentlige transport Staten og kommunerne er primære beslutningstagere for investeringsbeslutninger HSL har indirekte indflydelse over investeringsprojekter gennem deltagelse og godkendelse af den langsigtede regionale transport system plan HLJ, der også indtænkes i bebyggelses- og arealanvendelsesplanen deltagelse i styregrupper Befolkningsvækst i metropolområdet og større brug af kollektiv transport sikres gennem en effektiv langsigtet planlægning i metropolområdet ved en samtænkning af arealudnyttelse, bebyggelse og den samlede mobilitetsplanlægning HSL er i stand til påvirke investeringsbeslutningerne igennem deltagelse i styregruppemøder og gennem deres ejerskab af den langsigtede system og investeringsplan (HLJ) Finansiering Drift: Billetindtægter (~49 %), kommunalt tilskud (~49 %) og andre indtægter som bl.a. indeholder et meget lille statsligt tilskud Kr. Anlæg: Varierer fra transportart til transportart, men typisk kommunalt og statsligt ejerskab Kvalitet og kvantitet samt et pres for udvikling af den offentlige transport sikres gennem politisk ansvar STRUENSEE & CO. 131

175 HELSINKI STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Helsinki Punkt nr. kommune 8 - Fortsættelse har et af indsatsen majoritetsejerskab, for Transport for men Copenhagen ejerskabet er fragmenteret, da HSL er ejet af de syv Bilag kommuner 1 - Side -132 der af indgår 177 i Helsinkis metropolområde Transportsystemet i Helsinki regionen HSL ejes af syv kommuner i Helsinkis metropolområde Ejerniveau Helsinki Kommune 6 nabokommuner HSL planlægger og organiserer offentlig transport i regionen og indkøber al trafik Bestillerniveau HSL køber transporten fra operatørniveauet, som består af HKL (byejet operatør), VR (statsejet operatør) og en række busoperatører Operatørniveau Regionaltog: VR Busser: Flere forskellige operatører Metro, Sporvogn og færge: HKL Hvem Uddybning Konklusioner Ejerskab transportorganisation Ejerskab aktiver Ekstern koordination Helsinki Espoo Vantaa Resten Nationale tog Regionale tog 52 % 21,8 % 17,6 % 8,6 % Primært kommune og stat HSL: kommunal enhed (et kommunalt forbund) og har dermed ikke en privatretlig selskabsform Ejet af syv kommuner i Helsinkis metropolområde Jernbanen: Staten ejer det meste af jernbanen, ejerskabet af stationer er delt mellem stat og kommuner Metro: Ejet af staten (30%) og kommunerne (70%), operatøren ejer togene Sporvogn: Kommunen ejer infrastrukturen, operatøren ejer togene Buser: Staten ejer busbaner og stoppesteder på hovedveje, kommunen ejer øvrig infrastruktur (terminaler, depoter mv.); busser ejet af operatørerne HSL s transport koordinerer med de regionale og de nationale tog, som de ikke selv opererer VR s regionale tog er underlagt samme zonestruktur som HSL, og der kan kun bruges HSL billetter i HSL området HSL skal godkende tidstabeller for regionale og nationale toge HSL har en udvidet kompetence idet HSL skal godkende tidstabeller for regionale og nationale toge, i praksis er det dog teknikaliteter der afgør planlægningen Bestillerniveauet og ejerskabet af infrastruktur er adskilt Ejerskabet af HSL er fragmenteret, men med et majoritetsejerskab til Helsinki kommune STRUENSEE & CO. 132

176 HELSINKI STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Den Punkt politiske nr. 8 deltagelse - Fortsættelse i governancestrukturen af indsatsen for Transport betyder for Copenhagen at mobilitetsplanlægningen samtænkes med økonomisk udvikling, Bilag 1 - byplanlægning Side -133 af 177 og miljø og sikrer et politisk ansvar for kvaliteten og mængden af offentlig transport Ikke del af den direkte governancestruktur HSL har tre niveauer af governance, generalforsamlingen, bestyrelsen og en revisionskomité. Der er politikere repræsenteret på alle governanceniveauer. Der er minoritetsbeskyttelse, således at Helsinki kommune ikke egenrådigt kan bestemme Regeringen sætter rammerne for HSL virke og har en indflydelse i investeringsbeslutninger gennem deres letters of intent Beslutningsarenaer Sammensætning Beslutningskompetence Konklusioner Regeringen 1. Generalforsamlingen 2. Executive Board HSL Ekspertkomite: Der eksisterer en ekspertkomite, der må deltage og tale på Executive Board møder 3. Audit Comittee Udvælgelse: Politikere direkte valgt ved parlamentsvalg Udvælgelse: Hver kommune vælger sine repræsentanter Mødegang: mødes mindst to gange årligt Stemmevægt: Bestemt ud fra ejerandelen, men kan dog ikke overskride 50 % Udvælgelse: Personer udvælges på generalforsamlingen, og er valgt for hele kommunalvalgsperioden Mødegang: Månedligt Sammensætning: Politikere fra kommunerne, sammensætningen reflekterer kommunernes ejerandele Udvælgelse: Vælges af generalforsamlingen Sammensætning: Politikere Kompetence: Sætter rammerne for HSL virke, senest gennem Finnish Public Transportation Law, som blev sat i virke 3. december 2009 Finnish Transport Agency Sammensætning: Embedsmænd Kompetence: Deltager i den regionale planlægning af transportsystemet sammen med de lokale myndigheder (HSL for Helsinkis tilfælde). Deltager i transport planerne med letters of intent som beskriver deres ønsker, og ved monitorering og udfærdigelse af planer Kompetence: Højeste beslutningsorgan for HSL. Godkender regnskabet, budgettet og den finansielle plan Kompetence: Sætter rammerne for HSL virke, rådgiver ledelsen, godkender tariffer, bestemmer mængden og kvaliteten af den offentlige transport, bestemmer hvilken trafik, der skal indkøbes og godkender kontrakter Kompetence: Fastsat i HSL s administrative regler og i Local Government Act HSL har en vis autonomi til at skabe et velfungerende offentligt transport system i Helsinki Den statslige styringsmekanisme er svag, da den gør sin indflydelse gældende gennem letters of intent og deltagelse i planlægning Staten finansierer kun en meget lille del af driften (<2 %) Der er politisk deltagelse i governancestrukturen hvilket giver et pres for kvalitet og mængde af offentlig transport Kilde: hsl.fi; Interview; Finnish Transport Agency STRUENSEE & CO. 133

177 Investeringsbeslutninger Finansieringsmekanisme for anlæg Finansieringsmekanisme for drift HELSINKI STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Investeringsbeslutningerne Punkt nr. 8 - Fortsættelse af informeres indsatsen for af Transport den langsigtede for Copenhagen Regionale Transport System Plan (HLJ), hvilket tilsikrer Bilag effektive 1 - Side -134 langsigtede af 177 beslutninger på tværs af den samlede mobilitetsplanlægning Investeringer Investeringsbeslutninger tages direkte af kommuner og staten HSL deltager dog i styregrupper i infrastrukturprojekter og deltager i den langsigtede investeringsplanlægning gennem HLJ Anden indkomst består bl.a. af statssubsidier, kontrolafgifter, og udlejningsindtægter Finansieringskilder, 2014 Mio., EUR 17,7 Anden indkomst 287,3 Billetindtægter 290,2 Kommunale bevillinger 595,2 Total Hvem Hvordan Konklusioner Kommunerne og staten tager investeringsbeslutningerne Vedligehold og andre kapitalomkostninger bliver finansieret gennem HSL Kommunerne betaler HSL subsidier så underskuddet dækkes, der er et princip om maksimalt 50% subsidier. Jernbaneoperatøren VR betaler en brugsafgift til staten HSL betaler kompensation til kommunerne for brug af deres transportinfrastruktur Staten og kommunerne finansierer investeringerne Staten er hovedfinansieringskilde for jernbanen Kommunen er hovedfinansieringskilde for metro og sporvogn Beslutning: Investeringsbeslutningerne bliver taget med udgangspunkt i Helsinki Region Transport System Plan (HJL) som kommunerne forbereder med involvering fra staten (se uddybning på case studie slide) Betalingsnøglen bestemmes ud fra kommunernes brug af HSL s services, således at hver kommune dækker underskuddet i deres område Ejerandele: bestemmes fra projekt til projekt, men for bus og sporvogn, typisk en model med 30% (stat), 70% (kommune) Beslutning: parlamentet bestemmer statens engagement Planlægning: Helsinki Region Transport System Plan (HJL) (godkendes af HSL s bestyrelse) giver kommunernes prioriterede liste over investeringer. Staten deltager også i forberedelserne af HLJ, og HLJ har indflydelse på statens engagement i konkrete projekter De effektive langsigtede investeringer sikres igennem: at HSL har stærk indirekte indflydelse på investeringerne i transportsystemet, således sikres det at de mest nødvendige investeringer foretages Den samlede mobilitetsplanlægning er en del af HLJ planen HLJ s meget lange tidshorisont (>30 år) Den aktive prioritering af projekter i HLJ Kilde: Interview; HSL.fi; Funding methods for public transport infrastructure in large urban regions Nordic, HSL (2014) STRUENSEE & CO. 134

178 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -135 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

179 Andre aktiviteter Kundeaktiviteter Transportformer HAMBORG LÆRINGSPUNKTER HVV Punkt er en nr. integreret 8 - Fortsættelse transportorganisation af indsatsen for Transport med for Copenhagen et stærkt brandnavn opbygget over mange år stærke Bilag 1 operatører - Side -136 af forhindrer 177 dog fuld integration HVV HVV er et administrationsselskab, som varetager ansvaret for bus, metro, S-bane, færger og regionaltog i Hamborg-regionen 1 (8.600 km 2 tilsvarende 94% af Sjælland), som dækker Hamborg by samt 7 administrative nabodistrikter, som tilhører Schlesvig-Holstein og Niedersachsen HVV blev grundlagt i 1965 gennem sammenslutningen af de fire eksisterende transportorganisationer, Hochbahn, S-Bahn, VHH og HADAG I dag er fire selskaber hovedoperatører Hamborg Hochbahn AG, Verkehrsbetriebe Hamborg-Holstein AG (begge ejet af Hamburg City), S-Bahn Hamburg GmbH og Regionalbahn Schleswig-Holstein (begge ejet af Deutsche Bahn) som varetager en række tværgående opgaver for operatørerne Mio. Pass Nationale Bus Metro S-tog Reg.-tog tog Sporvogn 438,0 Bus Billetter Zoner 338,0 U-bahn Køreplaner 279,0 S-bahn + AKN 63,0 Regionalbahn Marketing & Komm. Trafikinformation Kundeservice Færge 10,7 HADAG OT 3 andel af samlet trafik: ~18% 4 Hittegods Digitale kundeløsninger HVV s andel af OT 3 : ~90-98% 4 Rejseregler Læringspunkter Integration: At skabe et fælles mål og facilitere reelt samarbejde mellem transportoperatørerne kan have væsentlig betydning for kundetilfredsheden Integration: Én fælles transportorganisation kan facilitere samarbejde og sikre at transportoperatørerne ikke konkurrerer om passagerer (fx gennem virtuel indtægtspooling og faktisk indtægtsdeling) Kundevendte aktiviteter: Operatørvaretagelse af kundevendte aktiviteter kan skabe tillid og forstærke samarbejdet omkring en fælles målsætning, men det kan også skabe risiko for forskelligartet serviceniveau samt at parallelle og overlappende systemer inden for transportorganisationen Kundevendte aktiviteter: Ét stærkt brand for den offentlige transport, som har passagerernes tillid, kan øge kundetilfredsheden Trafikkøb Operativ Operatøropgaver planlægning Vedligehold Private transportarter Indkomstfordeling Infrastruktur projekter Langsigtet planlægning 5 Investeringer: Inv. i den offentlige transport bør koordineres med den bredere planlægning af beboelse samt byudvikling og bør omfatte alle transportarter som et samlet netværk 1) Der er delområder af det nordlige Schleswig-Holstein, som HVV ikke dækker. Transportorganisationen nan.sh dækker dette område samt overlapper med visse dele af HVV s område. 2) Tallet er fra 2008 oplyst af HVV. 3) Offentlig trafik (OT). 4) Tallet er skønnet, langt størstedelen af trafikken afvikles under HVV alliancen, enkelte buslinjer gør dog ikke. Kilde: HVV årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 136

180 HAMBORG INTEGRATION HVV Punkt har nr. en 8 lang - Fortsættelse historie af for indsatsen koordination for Transport af kollektiv for Copenhagen trafik i Hamborg og har skabt et tillidsbaseret Bilag 1 - Side -137 samarbejde af 177 mellem operatørerne og andre transportaktører Situationen før 1996 Problem: Før HVV var der fire konkurrerende transportoperatører Hochbahn, S- Bahn (nationale tog), VHH og Hadag, som oplevede koordinationsproblemer HVV: Blev dannet i 1965 som erstatning for at øge integrationen mellem transportformerne og en dermed give en sømløs brugeroplevelse I 1967 lancerede HVV ét integreret billet- og takstsystem med tilhørende integreret køreplan I dag Mål: Omstilling til en mobilitetsorganisation med fokus på den sømløse rejsen Udfordringer At udnytte potentialet ved digitalisering hvilket udfordres af de stærke operatører med selvstændige informationssystemer Kapacitetsbegrænsninger og pres grundet passagervækst nye infrastrukturprojekter Tid Udvikling Funktionel og geografisk integration: 1996: adskillige kundevendte opgaver overdrages fra HVV til operatørniveauet 2002: HVV udvider sit geografiske område med fire nordlige nabodistrikter i Slesvig-Holstein 2004: HVV udvider sit geografiske område med tre sydlige nabodistrikter i Niedersachsen Tillidsbaseret samarbejde HVV har ikke drevet integrationen gennem stærk autoritativ magt, men har udviklet en samarbejdsbaseret model for transportorganiseringen byggende på tillid mellem operatørerne opbygget gennem operatørernes opgavevaretagelse Kilde: HVV årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 137

181 Milepæle HAMBORG INTEGRATION Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen De Bilag sidste 1 - Side 10 år -138 har af HVV 177 opnået stigende antal passagerer samt øget kundetilfredshed Kundetilfredshed (Højre akse) Passagerer (Venstre akse) Kundevendt aktivitet Mio.passagerer Tilfredshed , Kundetilfredshed 5% 729 2, Passagerer 29% 697 2, , ,84 2, , , : adskillige kundevendte aktiviteter overdrages til operatørniveauet 2002: Geografisk udvidelse af HVV med fire nabodistrikter i Slesvig-Holstein Implementering af nye takstzoner 2004: Geografisk udvidelse af HVV med tre nabodistrikter i Niedersachsen Fælles billet- og zonesystem, fælles marketing 2007: Implementering af kort-turs-billet 2007: S-bahn udvides med linje til Stade 2008: S-bahn udvides med linje til lufthavnen 1) Skalaen går fra 5 = helt tilfreds til 1 = helt utilfreds. Kilde: HVV årsrapporter ; HVV kvalitetsrapport 2014; Interview; Struensee analyse : Realtidsinformation ved busstops 2011: Alkoholforbud og øget sikkerhedspersonel 2011: HVV lancerer HVV-garantien om kompensation ved forsinkelser HVV-app en implementeres Introduktion af mobilbillet Switch mobilitetspunkter hvor man kan benytte delebiler Udvidelse af metroen : Implementering af realtid passagerinformation på tog ved bl.a. nedbrud eller forsinkelser 2014: Park+Ride sikrer parkeringspladser ved stationerne 2017: Implementering af realtid passagerinformation på busser STRUENSEE & CO. 138

182 HAMBORG INTEGRATION Forbedret Punkt nr. information, 8 - Fortsættelse HVV af indsatsen som ét for samlet Transport brand, for Copenhagen samt muligheden for at stille høje kvalitetskrav for Bilag serviceniveauet 1 - Side -139 af 177 på alle transportformer har drevet fremgangen i kundetilfredsheden Nedenfor vises de kundetilfredshedskategorier, der har haft den største positive udvikling under den generelle tilfredshedsfremgang for HVV Hver faktor bag den overordnede kundetilfredshed forklares i tabellen af konkrete tiltag som HVV har gennemført Cirklerne angiver Struensee & Co. s vurdering af, hvor stor indflydelse integration (funktionel eller geografisk) har på den enkelte faktor for kundetilfredshed Kategorier bag udvikling i kundetilfredshed Forklaring Integrations indflydelse på faktor Konklusioner Skala fra 5 = helt tilfreds til 1 = helt utilfreds Tilfredshed med information ved forstyrrelser på tog 2, , ,45 2,50 2, , Forbedret information på toge og stationer gennem nye skærme Forbedret kommunikation over højtalere i togene HVV lancerede i 2011 en ny sikkerhedsstrategi med øget sikkerhedspersonel og tættere samarbejde med myndighederne Lille Mellem HVV kan som transportorganisation bidrage til øget kundetilfredshed idet samlede strategier for fx sikkerhed eller serviceniveau kan fastsættes og koordineres Tilfredshed med sikkerhed på tog 2, , , , Tilfredshed med serviceniveauet på stationer og i materielet HVV kan som kravstiller for kvaliteten af servicen leveret af operatørerne påvirke kundetilfredsheden Mellem Kilde: HVV årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 139

183 HAMBORG KUNDEVENDTE AKTIVITETER HVV Punkt har nr. ift. 8 øvrige - Fortsættelse europæiske af indsatsen transportorganisationer for Transport for Copenhagen et lavt integrationsniveau på kundevendte aktiviteter Bilag 1 - Side idet -140 flere af 177 opgaver deles eller varetages helt af operatørerne Styrker Ét fælles brand: HVV er passagerernes overordnede transportansvarlige, hvilket øger tilliden til systemet samtidigt bidrager HVV til at skabe af et fælles mål og facilitere samarbejde mellem transportoperatørerne Et kvalitetssikringssystem: HVV benytter kundetilfredshedsundersøgelser til at måle operatørernes serviceniveau og fastsætter kvalitetskrav i kontrakterne Operatørvaretagelse: af kundevendte aktiviteter kan skabe tillid og forstærke samarbejdet omkring en fælles målsætning Planlægning: Indtægtsdeling mellem operatører skaber incitament til at optimere planlægningen på tværs af hele transportnetværket Udfordringer Forskelligartet serviceniveau: Det opleves fx ved billetsystem og informationssystemer grundet forskellige operatører varetager implementering Operatørvaretagelse: af kundevendte aktiviteter kan hindre integration i dybden og skaber risiko for forskelligartet serviceniveau samt at parallelle og overlappende systemer udvikles inden for transportorganisationen Øget data og informationsbehov: Kan komme til at udfordre samarbejdsmodellen Ekstern koordination Transportorganisationerne i de to nabostater: Der eksisterer ikke formelt samarbejde med øvrige, omkringliggende transportorganisationer STRUENSEE & CO. 140

184 HAMBORG KUNDEVENDTE AKTIVITETER De Punkt kundevendte nr. 8 - Fortsættelse aktiviteter af indsatsen er delt for mellem Transport HVV for og Copenhagen operatørerne, hvilket skaber risiko for forskelligartet Bilag 1 - Side -141 serviceniveau af 177 samt udvikling af overlappende systemer (1/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Billettering Takster og zoner Er HVV ansvarlig? Observationer A. HVV er ansvarlig for udvikling af billettering, som dækker alle transportarter og hele HVV området. To operatører står for implementeringen, som dog opleves forskellig mellem operatører og transportarter samt med varierende typer billetter B. HVV s billetafdeling, Hamburger Hochbahn AG og S-Bahn Hamburg GmbH er alle ansvarlige for dele af aktiviteterne C. Ekstern koordination ved mulighed for supplementsbilletter på visse grænseoverskridende rejser samt mulighed for at eksterne operatør kan benytte HVV-billetter A. Det fælles takstsystem gælder for alle operatører på tværs af transportformer B. HVV s afdeling for takster er ansvarlig for takststrukturen, som godkendes af ejermyndighederne C. Der gælder andre takster udenfor HVV-området. Nationale og regionale tog betaler fast pris for at køre ind i byområder Vurdering: Køreplaner Trafikinformation A. HVV koordinerer køreplanerne på tværs af transportformer via brugerundersøgelser og med skinnenetværket som rygraden, der understøttes af fx busruterne. Operatørerne planlægger og implementerer selv fx tid mellem stop. Nationale tog planlægger af DB, mens regionaltog planlægges af de to transportorganisationer (nah.sh og LNVG) i de to øvrige delstater. HVV koordinerer planlægning af dette B. HVV s afdeling for strategisk planlægning er ansvarlig C. Årlig koordination med togplanlæggere, hvilket dog er begrænset og problemfyldt A. Hamburger Hochbahn AG er ansvarlig for og implementerede fx realtids information i togene i Øvrige operatør er dog forpligtet til at informere passagerer om pludselige ændringer. Al information leveres under HVV-brandet B. Flere selskaber er ansvarlige C. Øvrige transportaktører har egne trafikinformationssystemer, og der er begrænset koordination ved uforudsete hændelser Marketing og kommunikation A. HVV står for kommunikation og marketing på tværs af transportarter. Kunden kan mødes af operatørbranding i nogle busser og tog, således fremstår kommunikationen og marketingen ikke ensartet på tværs af alle transportarter. B. Marketings- og kommunikationsafdelingen i HVV er ansvarlig. Hamburger Hochbahn AG har dog også marketing opgaver, men under HVV-brandet. DB har egne kampagner. C. n/a n/a Kilde: HVV årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 141

185 HAMBORG KUNDEVENDTE AKTIVITETER De Punkt kundevendte nr. 8 - Fortsættelse aktiviteter af indsatsen er delt for mellem Transport HVV for og Copenhagen operatørerne, hvilket skaber risiko for forskelligartet Bilag 1 - Side -142 serviceniveau af 177 samt udvikling af overlappende systemer (2/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er HVV ansvarlig? Observationer Vurdering: Kundeservice A. HVV har én hjemmeside, ét telefonnummer til kundecenteret, én kontaktformular og én FAQ-side på tværs af transportarter. Personalet er ansat af operatørerne for hver transportart, og der opleves forskelligartet serviceniveau på tværs af operatører og transportarter B. HVV s afdeling for kunderelationer samt kvalitetssikringsafdeling har ansvaret for kundeservice C. Der gives ikke information om nationale og regionale tog Hittegods A. Operatørerne er ansvarlige for hittegods varierende efter transportarter B. n/a C. DB har egen hittegodsservice, som HVV henviser til n/a Digitale kundeløsninger A. HVV er ansvarlig for kundeinformationen på HVV-app en gældende alle transportarter, samt HHV s hjemmeside som indeholder information om alle transportarter. HVV sætter standarder for fx rejseplanen, men DB har deres egne app s B. n/a C. n/a n/a n/a Rejseregler A. HVV er ansvarlig for rejseregler som gælder for alle transportarter med få undtagelser B. n/a C. Mangelfuld ekstern koordination fx omkring at medbringe cykler i transportarter n/a Kilde: HVV årsrapporter ; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 142

186 HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD HVV s Punkt begrænsede nr. 8 - Fortsættelse ansvar af indsatsen skaber for en Transport kompleks for Copenhagen styrings- og finansieringsstruktur dette gør samtidigt Bilag 1 - Side indtægtsdeling -143 af 177 mellem operatører til et hovedelement for at facilitere samarbejde Ejerskab Governance HVV har 10 ejere med Hamborg som hovedejer Fragmenteret ejerskabsstuktur af fx stationer skaber forskelligartet og mindre effektiv drift Organiseringen i Hamborg adskiller sig fra øvrige metropoler idet HVV ikke varetager alle klassiske bestilleropgave Den eksterne koordination er ikke veludviklet da HVV ikke har fuldt ansvar Governancemodellen for HVV er kompleks hvilket er et resultat af kontraktstyring udenom HVV grundet HHV s begrænsede rolle på bestillerniveauet Konklusioner Organisering: HVV har begrænset ansvar ift. andre transportorganisationer, hvilket gør, at governancestrukturen og finansieringsmodellen begge er komplekse for den kollektive trafik Investeringer Finansiering Kr. HVV har ingen formel beslutningskompetence ift. investeringer Ejerne finansierer driften på forskellig vis alt efter kontrakttyper Indtægtsfordeling sikrer incitament for operatørerne til at øge det samlede antal af passagerer Finansiering: HVV faciliterer indtægtsfordeling af de samlede billetindtægter og skaber incitament for operatørerne til at samarbejde om at øge det samlede antal af passagerer i stedet for at konkurrere om disse STRUENSEE & CO. 143

187 HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Organiseringen Punkt nr. 8 - Fortsættelse i Hamborg af indsatsen adskiller for Transport sig fra øvrige for Copenhagen metropoler idet HVV ikke varetager alle klassiske Bilag 1 - Side bestilleropgaver, -144 af 177 hvilket besværliggør ekstern koordination Overblik over transportsystemet i Hamborg HVV er ejet af Hamborg by (85,5%), 7 administrative distrikter (9,5%) samt staterne Schleswig-Holstein (3%) og Niedersachsen (2%) HVV består af 65 ansatte og udgør hovedparten af bestilerniveauet idet HVV står for udbud af trafikkontrakterne mellem ejerne og operatørerne. Dog er visse tværgående administrations- og kundeopgaver varetaget af fire hovedoperatører på vegne af alle de øvrige operatører i HVV netværket. Disse operatører er udpeget af den samlede operatørkreds De 7 administrative distrikter har visse kontrakter med operatører uden for HVV netværket Endeligt er nationale tog drevet uden for HVV af Deutsche Bahn, som ejes af den tyste stat Ejerniveau Bestillerniveau Operatørniveau Staterne Schleswig- Holstein og Niedersachsen Ham. Hochbahn (Metro og bus) Verkehrsbetriebe Ham.-Holstein AG (Bus) S-Bahn Ham. GmbH (S-tog) Hamborg by Regionalbahn Schleswig-Holstein (regionaltog) Bus, metro, S-bane, færger og regionaltog Flere forskellige operatører 7 adm. distrikter Øvrige regionale og nationale togselskaber Operatører Tyske stat Deutsche Bahn Andre ejere Yderligere vigtige interessenter: SH er en transportorganisation i Schleswig- Holstein LNVG er en transportorganisation i Niedersachsen HVV Hvad/Hvem Hvordan Konklusioner Øvrig ejerstruktur Jernbane Metro Bus Staten og infrastrukturselskaber ejer jernbaneskinnerne mens operatørerne ejer materielet, og har delt ejerskab af stationerne, hvilket giver forskelligartet og ikke-effektiv drift Metroen er ejet af Hamburg Hochbahn, som også er operatør Vejnettet ejes af ejerne mens busmaterielet ejer af operatørerne Fragmenteret ejerskabsstuktur af fx stationer kan skabe forskelligartet og ikke-effektiv drift Ekstern koordination Deutsche Bahn Nan.SH LVVG Koordinationen med den nationale togtrafik og det særskilte billetsystem opstår ved supplementsbilletter på visse grænseoverskridende rejser Forskellige rejseregler om fx at medbringe cykel udgør en udfordring Der er ikke noget formelt samarbejde med de to eksterne transportorganisationer i de to nabodelstater Ikke veludviklet ekstern koordination da HVV ikke har fuldt ansvar Kilde: HVV rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 144

188 HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD HVV Punkt har nr. flere 8 - Fortsættelse ejere som af lader indsatsen ansvarlige for Transport myndigheder for Copenhagen stå for den egentlige kontrol gennem én samlet Bilag 1 bestyrelse - Side -145 af 177 Ikke del af den direkte governancestruktur Beslutningsarenaer Sammensætning Beslutningskompetence Konklusioner Bundestag 1. Board of Partners 2. Supervisory Board Udvælgelse: Nationale politikere direkte valgt ved parlamentsvalg Sammensætning: Board of Partners består af politikere fra ejerkredsen Hamborg, de to stater og de 7 administrative distrikter Sammensætning: Supervisory Board består af 19 repræsentanter fra de ansvarlige myndigheder for hver ejer (fx BWVI i Hamborg) Formanden er Staatsrat (politiker) Andreas Rieckhof Kompetence: Fastsætter rammerne for den offentlige transports årlige budgetter Kompetence: Board of Partners fastsætter målsætningerne for Supervisory Board omkring den offentlige transport i regionen Kontrol: Ejerne har underskrevet den selskabsaftale, som danner grundlag for HVV s virke og mødes én gang årligt med HVV Kompetence: Supervisory Board kontrollerer HVV bl.a. gennem 4 årlige møder rådgivet af udvalg, arbejdsgrupper og passagerudvalg Ejermyndighederne har ansvar for at sikre passende tilbud af offentlig transport Ejermyndighederne skal koordinere transportplanlægning med beboelses- og udviklingsplaner Kontrol: Myndighedernes kompetencer og budget er fastsat af ejerne gennem en fælles offentlig myndighedsaftale Ét samlet beslutningsfora for ejerkredsen sikrer entydighed i HVV s virke Supervisory Boardets sammensætning og kompetencer tillader samtænkning af byog transportplanlægning Supervisory Boardets jævnlige møder med passager komiteen har skabt et positiv samarbejde mellem HVV og deres interessenter 3. HVV s ledelse Sammensætning: Ledelsen består af 2 direktører udpeget af Supervisory Board Kompetence: er ansvarlig for den daglige styring af operatørerne samt koordinationen mellem dem 1) Hamborg bystat består af et parlament på 121 medlemmer. De 7 administrative distrikter er lokale myndigheder under bystaten hver med et antal lokalvalgte medlemmer. De to stater er ledet af respektive regeringer hver med en minister præsident. Kilde: HVV rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 145

189 HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Governancemodellen Punkt nr. 8 - Fortsættelse for af indsatsen HVV er kompleks for Transport hvilket for Copenhagen er et resultat af kontraktstyring uden om HVV grundet Bilag 1 HHV s - Side -146 begrænsede af 177 rolle på bestillerniveauet Governancemodel Ejer- og myndighedsniveau Hamborg Syv administrative distrikter Niedersachsen and Schleswig-Holstein Hver én myndighed Ejerne har gennem en offentlig myndighedsaftale fastsat myndighedernes kompetencer og budget Board of Partners Politikere fra ejerkredsen: Forbundsstater Hamborg, Schleswig-Holstein, Lower Saxony, Administrative distrikter: Herzogtum Lauenburg, Pinneberg, Segeberg, Stormarn, Harburg, Lüneburg, Stade Fastsætter mål Supervisory Board Repræsentanter fra de ansvarlige ejermyndigheder: 10 fra Hamborg, én fra Schleswig-Holstein, én fra Niedersachsen og én fra hver af de syv administrative distrikter Ejerne har i fællesskab underskrevet den selskabsaftale, som danner grundlag for HVV s virke Bestillerniveau Trafikkontrakterne indgås mellem ejermyndighederne og operatørerne. HVV står for udbuddet og leverer den trafikfaglige kompetence Kontrol Rådgivningsorgan Repræsentanter fra operatørerne HVV Styres af 2 direktører udpeget af Supervisory Board Der er 9 underliggende afdelinger og 65 ansatte HVV bliver rådgivet dels af en passagerkomite og dels et operatørerne Passager rådgivningskomiteen HVV er ansvarlig for den daglige styring af operatørerne samt koordinationen mellem dem via samarbejdsaftaler som fastsætter indtægtsfordeling og kvalitetsstandarder Operatørniveau Arbejdskomiteer Arbejdskomiteerne træffer beslutninger om fællesopgaver, som finansieres gennem de samlede billetindtægter Operatører Operatørerne indgår kontrakter internt som regulerer de fællesopgaver som de fire hovedoperatører varetager på vegne af resten Kilde: HVV rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 146

190 Investeringsbeslutninger Finansieringsmekanisme for anlæg Finansieringsmekanisme for drift HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD HVV Punkt har nr. ingen 8 - Fortsættelse formel beslutningskompetence af indsatsen for Transport for ift. Copenhagen investeringer de politiske beslutningstagere og Bilag finansieringskilder 1 - Side -147 af 177 inddrager primært HVV grundet deres viden på området Uddybes næste slide Investeringsprojekter Elektronisk billetsystem Realtids-information på busserne Metroudvidelse Finansieringskilder for HVV-netværket, 2014 Mia. DKK 5,6 2,2 7,8 Billetindtægter Ejertilskud Total Hvem Hvordan Ansvar: Større beslutninger træffes af ejermyndighederne, staten og infrastrukturselskaber Investeringsbeslutninger for HVV træffes af Supervisory Board Rådgivning: HVV er med i den strategiske planlægning, men har ingen formel beslutningskompetence Kilder: HVV er finansieret af ejerne i overensstemmelse med ejerandelen (fx finansierer Hamborg 85,5%) som fastsat i selskabsaftalen Ca. 10% er dog specielle aktiviteter, som finansieres særskilt alt efter hvilken ejer, der er efterspørger Ejermyndighederne betaler operatørerne for driften Ejerne skal koordinere transportplanlægning med beboelses- og udviklingsplaner Eventuelt underskud i operatørselskaberne ejet af Hamborg dækkes af Hamborg, mens kommercielle operatører enten betales for ydelser gennem kontrakter eller subsidier HVV er ansvarlig for distributionen af billetindtægter mellem operatørerne, som samles i én pulje og fordeles efter distributionskontrakten Konklusioner Investeringer i den offentlige transport bør koordineres med den bredere planlægning af beboelse og byudvikling Det er transportmyndighederne hos de respektive ejere, som står for finansieringen af investeringer i vejnettet gennem midler bevilliget fra den tyske stat Transportoperatørerne finansierer rullende materiel Busoperatørerne finansierer investeringerne i det dynamiske informationssystem, mens busstop finansieres kommercielt Infrastrukturselskaber og staten finansierer skinne- og stationsanlæg Investeringsprojekter finansieres uafhængigt af ejerskabsstrukturen men i stedet ift. hvilket geografisk område det vedrører, samt hvilken transportform der er tale om HVV inddrages for sparring og vidensdeling Kilde: HVV rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 147

191 HAMBORG STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD CASE Punkt STUDIE: nr. 8 - Fortsættelse Indtægtsfordeling af indsatsen for skaber Transport incitament for Copenhagen for operatørerne til at øge det samlede antal af passagerer Bilag 1 - Side -148 af 177 I Hamborg fordeles de samlede billetindtægter via indkomstfordelingskontrakten mellem operatørerne forhandlet af HVV Indtægtsfordelingen sker i overensstemmelse med den faktiske trafikefterspørgsel fra passagererne, således at operatørerne har incitament til at øge det samlede antal passagerer i stedet for at konkurrere imod hinanden om passagererne En del af billetindtægterne benyttes til at finansiere kundevendte aktiviteter, og går til HVV eller operatørerne alt efter, hvem der er ansvarlig for opgaven Finansieringsstrømme Samlede billetindtægter i HVV HVV-pulje 2,2% Kundevendte aktiviteter Indkomstfordelingsaftale som belønner operatører med passagerstigninger uden at skabe unødig konkurrence Kundeadministration Print af tidsplaner Digitale informationssystemer (HVV-app) Online shop Kundeklager HVV-rejsegaranti Marketing og kommunikation Tilskud til regionaltog Transport operatører Bonusser for kvalitetsniveau HVV Hamborg Kontakt med egne operatørselskaber som dækker underskud Offentlige transportkontrakter 7 administrative distrikter Offentlige transportkontrakter for regionaltog Niedersachsen og Schleswig- Holstein Finansiering i overensstemmelse med ejerskabsandel Kilde: HVV rapporter; Interview; Struensee & Co. Analyse STRUENSEE & CO. 148

192 HAMBORG CASE STUDIE Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Case Bilag studie: 1 - Side HVV -149 af har 177formået at reducere produktionsomkostningen per passangerkilometer Omkostning per passagerkilometer (EUR) (højre akse) Totale omkostninger af offentlig transport (venstre akse) HVV har formået at reducere omkostningen for en produceret passagerkilometer fra 2007 til 2014 med 6 %. Dette skal ses i sammenhæng med, at der har været en passagervækst i perioden på 19 %. Den samlede totale omkostning er steget med 19 % i perioden, særligt drevet af passagervæksten Mia. EUR 1,2 1,1 1,0 0,9 0,17 1,0-6 % udvikling i omkostningen ved at producere en passagerkilometer over perioden 1,0 0,16 1,0 1,0 1,1 +19 % udvikling i totale omkostninger i perioden 1,1 1,1 1,2 0,16 EUR 0,17 0,16 0,8 0,7 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,6 0,5 0, ,14 STRUENSEE & CO. 149

193 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -150 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

194 Andre aktiviteter Transportformer LONDON LÆRINGSPUNKTER Transport Punkt nr. for 8 - Fortsættelse London er af en indsatsen meget for integreret Transport for transportorganisation, Copenhagen der har formået både at øge passagertilfredsheden Bilag 1 - Side -151 af 177 og antallet af passagerer markant Transport for London Opgaver: Transport for London (TfL) er ansvarlig for Londons hovedindfaldsveje, taxaer, fodgængertrafikken og cykelmuligheder i byen samt alle transportformer undtagen regionale og fjerntog Dannelse: TfL blev dannet i 2010, som en del af Greater London Authority Act 1999 og dækker Greater London regionen Mio. Pass. 0 Nationale Bus Metro Letbane Reg.-tog tog Sporvogn Bus Billetter Zoner Metro Køreplaner 250 DLR & Overground 2 Marketing & Komm. 31 Tram Trafikkøb Operativ Operatøropgaver planlægning Vedligehold Trafikinformation Kundeservice Private transportarter 1 Færge 10 River Services Hittegods Digitale kundeløsninger Kundeaktiviteter Indkomstfordeling n/a OT 1 andel af samlet trafik: Infrastruktur projekter ~45% Rejseregler Langsigtet planlægning Læringspunkter 1 Governance: TfL s succes er gjort mulig gennem en uddelegering af opgaver til en stærk regional myndighed, som har en høj grad af autonomi 2 Kundetilfredshed: Integration og udvikling af de kundevendte aktiviteter er meget vigtig for kundetilfredsheden og nemme tiltag at gennemføre 3 Integration: Samarbejde og integration ved kontrakter mellem transportaktører er ikke rigtig integration, det kræves, at ydelsen leveres af én organisation på tværs af transportarter 4 Governance: Der er brug for et eksternt pres i form af et markedspres eller et politisk pres for at sikre, at transportorganisationen kan levere i form af integration, kundetilfredshed og effektivitet 5 Governance: Såfremt der ikke er et eksternt pres for forbedring, vil man integrere til den dårligste fælles løsning 6 Governance: Ansvaret for beslutninger skal være klart og transparent 7 Planlægning: En integreret planlægning af økonomisk udvikling, transport strategi og arealudnyttelse giver de bedste resultater for byens borgere 1) Offentlig trafik (OT). 2) Andelen af offentlig trafik i London som er under TfL, tallet skal valideres. 3) Den daglige drift af metroen varetages af TfL mens øvrige transportarters drift varetages af operatører Kilde: TfL; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 151

195 LONDON INTEGRATION Transport Punkt nr. for 8 - Fortsættelse London blev af indsatsen dannet for for Transport ændre for investeringsniveauet Copenhagen i transportsystemet og fraværet af strategisk Bilag 1 - Side planlægning -152 af 177 Situationen før TfL Problem: Underinvestering i transportsystemet og mangel på strategisk planlægning karakteriserede situationen før TfL s dannelse Governance: Én af de 33 Boroughs 1 styrede transportsystemet på skift I dag Mål: At sikre vækst og livskvalitet Governance: Borgmesteren har ansvaret for TfL og den samlede mobilitetsplanlægning på tværs af de 33 Boroughs Strategi: Målsætningen for TfL er fastsat i Mayor's Transport Strategy (MTS), herunder hvordan den økonomiske vækst underbygges, hvordan den stigende befolkningsvækst håndteres, samt fremtidig sikring af livskvalitet, sikkerhed, klima og miljø Tid Udvikling Funktionel og geografisk integration: TfL har udvidet sit ansvar for transportarter og aktiviteter 2 TfL er ansvarlig for mere end offentlig transport: Vejvedligehold, lysregulering, planlægning af hovedveje, regulering af taxaer, betalingsringen, og for en sikker og behagelig rejse for fodgængere, cyklister og biler Del af større politisk reform TfL blev skabt som led i en større politisk reform hvor Greater London Authority (GLA) blev dannet. GLA har ansvar for bl.a. transport, politi, brandberedskab og økonomisk udvikling 1) London har 33 bystyrer. 2) Eksempler på funktionel og geografisk integration i TfL er: The Underground i 2003, The Overground i 2007, og i 2016 ansvar for franchising af alle Londons ydre forstadstog Kilde: Interview; TfL STRUENSEE & CO. 152

196 Milepæle LONDON INTEGRATION Der Punkt har nr. været 8 - Fortsættelse en klar stigning af indsatsen i antal for Transport passagerer for Copenhagen og overordnet tilfredshed siden Transport for London Bilag 1 blev - Side dannet -153 af 177 i 2000 Kundetilfredshed (højre akse) Passagerer (venstre akse) Kundevendt aktivitet Passagerer, mio Kundetilfredshed Passagerer 11% 57% Tilfredshed, score ud af Oyster Card introduceres Borgmester: Ken Livingstone ( ) LU: TfL overtager LU Betalingsring Dial-a-ride 1 tages inhouse Bus: trinløs indgang på alle busser Oyster Card: dagligt prisloft DLR: Udvidelse til London City Airport Zoner for National Rail som minder om TfL s LO: Lanceres Introducerer Oyster til alle stationer LO: Lanceres Nye moderne tog Renovering af alle stationer Borgmester: Boris Johnson ( ) LU: Udvides til Heathrow Terminal 5 Sporvogn: TfL køber privat operatør ud renoverer sporvogne, skinner og stoppesteder Bus: Introduktion af ibus på alle ruter LU: Udvidelse til Hammersmith LO: Udvidelse Imperial Wharf CR: konstruktion påbegyndes DLR Dockland Light Railway; LO London Overground; LU London Underground; CR CrossRail Oyster på National Rail tog LU: TfL køber LU linjer : Større fleksibilitet ift. at udføre forbedringer og opdateringer mindre kompliceret governancestruktur Kontaktløs betaling på busser Indførselse af travel demand management (inkl. app for alternative ruter) Realtidsinformation om busser LO: Udvidelse til Highbury & Islington (2011) DLR: Udvidelse til Stratford International (2012) Olympiske Lege (2012) Kontaktløs betaling på øvrige transportformer Pengefrie busser Ny hjemmeside m. nye funk. 1) Dør-til-dør offentlig transport service til handicappede Kilde: Interview; TfL; London TravelWatch STRUENSEE & CO. 153

197 LONDON INTEGRATION Den Punkt overordnede nr. 8 - Fortsættelse tilfredshedsstigning af indsatsen for Transport kan bl.a. for Copenhagen tilskrives øget integration, hvor særligt sømløse rejser Bilag har 1 - Side været -154 betydende af 177 for højere kundetilfredshed Figuren nedenfor viser faktorer, der har haft stor indflydelse på kundetilfredsheden fra 2003/2004 til 2010/2011 for London Underground Stigningen i hver faktor kan forklares af konkrete tiltag som TfL har gennemført i perioden Struensee & Co. har foretaget en vurdering af integrationens betydning for den enkelte faktor og dermed på den overordnede kundetilfredshed Udvalgte faktorer bag udviklingen i kundetilfredshed (2003 til 2011) Mulige forklaringer for stigning i kundetilfredshed Integrations indflydelse på faktor Konklusioner Faktor Komfort Personale Kundeinformation Billetkøb %-point ændring Nemmere fysisk skift mellem transportarter ved stationer Udvidelse af TfL både funktionelt og geografisk (særligt LU) Trinløs indgang i transportmidler Indførelse af ens betalingsmiddel til alle transportarter Personalet har fået adgang til realtidsinformation på tværs af transportarter Nye billetteringsmaskiner har muliggjort køb af billettyper på tværs af transportarter Personalet kan nu hjælpe med også at give råd om National Rail billetter og øvrige regionale tog (2015) Udflytning af medarbejdere fra billetkontorer ud på gulvet, hvor de gavner mest (2015) Større integration i trafikovervågningen på tværs af hele det trafikale system Realtidsopdateringer på sociale medier og i apps om forsinkelser samt ændringer i drift inkl. Forslag til alternativer Realtidsinfomation om næste bus Indførelse af ibus systemet, der leverer realtidsinformation Udrulning af Oyster på flere transportarter: bus (2004), London Overground (2007), færge (2009), National Rail (2010) Introduktion af funktioner i Oyster kortene og for kontaktløs betaling såsom: dagligt prisloft (2005), automatisk optankning (2005), rejseaktivitetsoversigt (2006) Kontaktløs betaling introduceret: Bus (2012), Metro og tog og National Rail (2014) Stor Mellem Mellem Mellem Geografisk integration og integration mellem transportarter af de kundevendte aktiviteter er meget vigtig for kundetilfredsheden Integration og udvikling af kundevendte aktiviteter gør det nemmere og mere bekvemt at benytte offentlig transport Kundevendte aktiviteter er en effektiv måde at øge kundetilfredsheden på sammenlignet med dyre anlægsinvesteringer Kilde: BEST-databasen; Struensee analyse; Interview STRUENSEE & CO. 154

198 LONDON KUNDEVENDTE AKTIVITETER Transport Punkt nr. for 8 - Fortsættelse London har af indsatsen en meget for høj Transport integration for Copenhagen af de kundevendte aktiviteter og har siden etableringen Bilag 1 - Side integreret -155 af 177 yderligere kundevendte aktiviteter Høj integration På tværs af transportarter: TfL har en meget høj integration af de kundevendte aktiviteter på tværs af transportarter Fokus på skift: TfL har siden dannelsen integreret de kundevendte aktiviteter yderligere, bl.a. ved at fokusere på skift i den offentlige transport og ved at have en integreret, samlet mobilitetsplanlægning Integration i kundevendte aktiviteter Nye teknologibaserede tjenester som fx avanceret rejseplanlægger og realtidsinformation om forsinkelser har medført en væsentlig stigning i kundetilfredshed og passagerantal Forbedring i operative faktorer som fx regularitet, driftsomkostning og rejsetid er opnået gennem mere kundevendte tiltag, der inkluderer indførsel af billetapp Ekstern koordination Billettering: Der er ikke 100 % integration til andre transportorganisationers aktiviteter, men TfL har formået at udbrede deres billetteringsløsning Oyster og kontaktløs, til de fleste af National Rail strækningerne i London Zonestruktur: National Rail er overgået til en TfL zonestruktur i TfL s område STRUENSEE & CO. 155

199 LONDON KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen De Bilag kundevendte 1 - Side -156 aktiviteter af 177 har en meget høj grad af integration på tværs af transportarter (1/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er TfL ansvarlig? Observationer Vurdering: Billettering A. Oyster and kontaktløs betaling kan benyttes på alle TfL transportarter B. n/a: De fleste services i forbindelse med Oyster kortet er outsourcet til tredjepart C. Oyster og kontaktløs betaling kan benyttes på visse regionale tog n/a Takster og zoner A. Ét takstsystem: Londons busser er zoneløse. Hvis du har et rejsekort for zone 1-2, kan du benytte det i en bus i zone 6. Øvrige transportarter: bruger zonerne 1-9 B. Takster og zoner bestemmes centralt i TfL C. National Rail tog benytter samme zonestruktur; der er enkelte undtagelser Køreplaner 1 A. Der er ikke behov for at koordinere køreplaner da afgangsfrekvensen er meget høj. TfL fokuserer på skift mellem transportarter B. Der er en divisionsopdeling mellem togtransport og al anden transport (surface transport) C. n/a n/a Trafikinformation A. TfL overvåger trafikken på alle hovedindfaldsveje i deres London Streets Control Centre (LSTCC) og planlægger hvilke forholdsregler, der skal tages ved store forstyrrelser af trafikken. Overvågning af London Buses, Metropolitan Police og LSTCC er fysisk samlet. Opstår der uforudsete hændelser kan de omdirigere trafikken gennem trafiklysregulering mv. (TfL kontrollerer alle trafiklys) B. Trafikovervågningen er fysisk samlet i TfL og meget integreret C. TfL giver information om National Rail forsinkelser, for detaljer omdirigeres man til National Rails hjemmeside. I tilfælde af forsinkelser kan man benytte TfL s rejseplan til at finde alternativer Marketing og kommunikation A. Ét, samlet brand for alle transportarter, det handler om rejsen, ikke om transportmidlerne B. TfL har en marketing og kommunikationsafdeling på tværs af hele TfL C. n/a n/a 1) TfL administrerer køreplaner for London Underground, Operatørniveauet styrer: ruter, afgangsfrekvenser og køreplaner for de andre transportarter Kilde: TfL årsrapporter; Interview; TfL hjemmeside; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 156

200 LONDON KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen De Bilag kundevendte 1 - Side -157 aktiviteter af 177 har en meget høj grad af integration på tværs af transportarter (2/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er TfL ansvarlig? Observationer Vurdering: Kundeservice A. Kundecenteret er samlet med ét telefonnummer for alle transportformer. Der er én hjemmeside til hjælp og kontakt samt FAQ for alle transportarter. TfL har personale på tværs af transportarter B. n/a C. Personalet på London Underground kan give information om National Rail forbindelser n/a Hittegods A. Hittegods administreres og samles i ét hittegodskontor for alle transportformer (bortset fra sporvogne og færger, som står for under 2% af rejserne) B. Se ovenfor C. n/a n/a Digitale kundeløsninger A. TfL s digitale kundeløsninger som rejseplan og billet-app kan bruges på tværs af transportarter. Der er fri adgang til TfL data til brug for eksterne udviklere af digitale løsninger (6.000 udviklere er engagerede i dette) B. n/a C. Rejseplanneren, Oyster card og Contactsless kan bruges til de fleste andre aktører i London n/a Rejseregler A. Der er et fælles regelsæt gældende for alle transportarter, samt specifikke regelsæt for hver transportart. Regelsættene for hver enkelt transportart findes på den samme hjemmeside B. n/a C. n/a n/a n/a Kilde: TfL årsrapporter; Interview; TfL hjemmeside; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 157

201 LONDON KUNDEVENDTE AKTIVITETER En Punkt lang nr. række 8 - Fortsættelse tiltag i de af kundevendte indsatsen for Transport aktiviteter for Copenhagen har betydet et mere integreret offentligt transportsystem Bilag 1 - Side -158 med af 177højere tilfredshed blandt passagerer og flere passagerer Væsentlige begivenheder 2014: Kontaktløs betaling på øvrige transportfomer 2014: Pengefri busser 2012: Indførsel af Travel Demand Management 2012: Kontaktløs betaling på busser 2010: Oyster på National Rail tog 2009: ibus 2007: London Overground 2007: National Rail zonestruktur 2005: Oyster Card: Dagligt prisloft 2005: Trinløs indgang på alle busser 2002: Oyster kortet Beskrivelse Kontaktløse kreditkort kan bruges som rejsekort på alle øvrige transportformer Afskaffelse af kontanter som betalingsmiddel Ændringer i rejseform og rute for at sikre et optimalt flow for de rejsende Kontaktløse kreditkort kan bruges som rejsekort på busser. De kontaktløse kort inkluderer funktioner som ugentligt prisloft Integration af billettering på tværs af transportarter ved at tog, der opereres af National Rail også accepterer Oyster Card Realtidsinformation om bussernes placering og næste stoppested til brug for kørselsafvikling og til passagerinformation London Overground lanceres i TfL regi, hvilket betyder bade geografisk og funktionel integration (Oyster, nye toge, renoverede stationer) Indførsel af ny, simplere zonestruktur, der minder om TfL s zonestruktur Ny funktion i Oyster kortet, der muliggør et dagligt prisloft Indgang uden trin Oyster kortet introduceres Effekt Skift i den offentlige transport er gjort nemmere Kortere rejsetid, større regularitet og mindre ventetid Mindre trængsel på vejene og på de populære ruter Bekvem måde at betale på og indførsel af forbrugsbaserede rabatter Nemmere skift for pendlere Bedre mulighed for at reducere ventetid Ensartet oplevelse på tværs af transportformer Mere forståelig tarifstruktur Mulighed for at lave flere rejser for en fast pris Større regularitet og nemmere adgang for gangbesværede Nemmere, hurtigere og mere bekvem betalingsløsning Kilde: TfL årsrapporter; Interview; TfL hjemmeside; Struensee & Co. analyse STRUENSEE & CO. 158

202 LONDON STYRINGSMÆSSIGE FAKTORER Borgmesteren Punkt nr. 8 - Fortsættelse er direkte af ansvarlig indsatsen for og Transport har en for stor Copenhagen indflydelse på transportsystemet, som kan anvendes Bilag 1 - Side til at -159 understøtte af 177 økonomisk vækst og livskvalitet Ejerskab Greater London Authority 1 (GLA) ejer Transport for London Konklusioner Governance Investeringer Transportområdet er uddelegeret til GLA GLA er politisk ledet af borgmesteren og har direkte ansvar for TfL s dispositioner TfL s bestyrelse er ansvarlig for større investeringer Borgmesteren har i praksis stor beslutningskompetence (fx: betalingsring) Alle indtægter 2 kommer i samme kasse så midlerne kan bruges mest effektivt på tværs af transportarter Finansiering Drift: Billetindtægter, trængselsring, kommercielle indtægter og et statsligt driftstilskud som frafalder i 2017 Kr. Anlæg: Statsligt tilskud og egenfinansiering TfL træffer effektivt beslutninger, da der er fuldstændig overensstemmelse mellem ejerskab og governancestruktur. Borgmesteren har stor indflydelse på investeringsbeslutninger Pres for forandring og forbedring sikres gennem borgmesterens synlige, direkte politiske ansvar Borgmesteren kan anvende sin transportstrategi til at understøtte økonomisk vækst og livskvalitet ved at optimere på totaliteten af sine tre strategier (transport, økonomi og arealanvendelse) 1) Den lokale myndighed som administrerer Greater London. 2) Undtagen midler der er øremærket navngivne investeringsprojekter STRUENSEE & CO. 159

203 LONDON STYRINGSMÆSSIGE FAKTORER Der Punkt eksisterer nr. 8 - Fortsættelse ikke divergerende af indsatsen for interesser Transport på for ejerniveau Copenhagen da ejerskabet er fuldstændigt koncentreret Bilag 1 - Side på -160 Greater af 177 London Authority Overblik over transportsystemet i London Transport for London er en administrativ enhed under myndigheden Greater London Authority TfL repræsenterer det administrative niveau for alle transportformer i Greater London regionen, bortset fra nationale tog og ydre forstadstog TfL køber transporten fra operatørniveaet bortset fra metroen som TfL selv er operatør for Ejer-niveau Operatørniveau Bestillerniveau Metro: London Underground Limited Greater London Authority Bus, sporvogn, regionaltog, letbane: Flere forskellige kontraktoperatører Privat og statsejet Nationale tog (National Rail) Andre togselskaber 1 Interessenter London Transport Watch som er finansieret af GLA og varetager kundernes interesser Department for Transport som finansierer en lille del af driften, men en stor del af infrastrukturprojekterne Hvem Hvordan Konklusioner Ejerskab transportorganisation Ejerskab aktiver Ekstern koordination Greater London Authority TfL og staten 100 % Nationale tog, regionaltog i ydre forstadsområder og andre tog Greater London Authority (GLA) er den øverste myndighed for Greater London regionen. GLA består af den valgte Borgmester af London samt London Assembly, der bestå af en folkevalgt forsamling på 25 medlemmer. GLA er en strategisk regional myndighed med beføjelser over transport, politi, brandvæsen og ambulancer Jernbanen Tog: TfL investerer i og ejer alt rullende materiel; Infrastruktur: Staten (Network Rail) investerer og ejer al jernbane infrastruktur; Stationer: Staten investerer og ejer stationer Bus Busser: Operatører investerer i og ejer al materiel; Infrastruktur: TfL investerer og ejer al skifte faciliteter, busstoppesteder, billeteringssystemet og andre driftsmæssige aktiver; Depoter: Operatører investerer og ejer alle depoter Metro Tog: TfL investerer i og ejer alle metrotoge; Infrastruktur: TfL investerer i og ejer al metroinfrastruktur; Stationer: TfL investerer i og ejer alle stationer Integrationen af nationale tog (National Rail) er kompliceret og TfL presser på for en reform af systemet TfL overtager gradvist bestillerrollen på tog. Der eksisterer allerede en integreret billetløsning og TfL arbejder med de private togoperatører for at forbedre kundeinformationen Der er ikke fuld integration med togforbindelserne herunder eksisterer der prisforskelle. TfL arbejder på et projekt for at øge integrationen. TfL ønsker desuden medbestemmelse ift. investeringer i skinnerne Borgmesteren kan styrke sine prioriteringer ved at sikre overensstemmelse mellem sine strategier da borgmesteren har fuldstændigt ejerskab af TfL gennem GLA TfL har ejerskabet over en række aktiver Integrationen med togforbindelserne som ikke opererer under TfL brandet er inkonsistent Langt størstedelen af alle offentlige transportafgange i Greater London kører under TfL 1) Eksempler på andre togselskaber er bl.a. Eurostar og Heathrow Express Kilde: Interview; TfL årsrapporter; TfL hjemmeside; Transport for Greater Copenhagen, Struensee & Co., (2015) STRUENSEE & CO. 160

204 LONDON STYRINGSMÆSSIGE FAKTORER Der Punkt er en nr. én-til-én 8 - Fortsættelse sammenhæng af indsatsen for mellem Transport ejerskabet for Copenhagen og governancestrukturen, hvilket tilsikrer effektiv Bilag 1 beslutningstagen - Side -161 af 177 Ikke del af den direkte governancestruktur Beslutningsstrukturen for TfL er beskrevet i Greater London Authority Act "Standing Orders" og "Scheme of Delegation, som tilsammen konstituerer den lovgivningsmæssige ramme for beslutningsstrukturen og beslutningsprocedurerne i TfL Beslutningsarenaer Sammensætning Beslutningskompetence Konklusioner UK Regering (Department for Transport - DfT) 1. Borgmesteren i London 2. TfL s bestyrelse Bestyrelsens effektivitet evalueres årligt, i tillæg foretages der hvert tredje år en ekstern evaluering 3. Ledelsen i TfL Udvælgelse: Politikere direkte valgt ved parlamentsvalg Udvælgelse: Valgt for en fireårig periode af borgerne i London og har det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af London Udvælgelse: TfL s bestyrelse er direkte udpeget af borgmesteren og skal i sin sammensætning afspejle en række forskellige interessenter og stakeholders Sammensætning: Der er 17 bestyrelsesmedlemmer tre har politisk baggrund (2016) Erfaring: Finansiel industri, projektledelseserfaring; forretningserfaring; transport industrien; statslig og offentlig sektorerfaring; detailbranchen; fagforeninger Udvælgelse: CEO en (The Commisioner) styrer resten af ledelsen og rapporterer til bestyrelsen Sammensætning: De syv direktører er hver ansvarlige for én division og rapporterer til CEO en Erfaring: Tidligere erfaring med offentlig transport og forretningsdrift Kompetence: Fastsætter de overordnede rammer og beføjelser for Greater London Authority, gennem fx Greater London Authority Act 1999 og 2007 Uformel indflydelse igennem: Investeringstilskud Mulighed for udforme lovgivning, der kan hjælpe TfL DfT gennemgår kvartalsrapporter med TfL og sætter spørgsmålstegn ved ændrede nøgletal (fx kundetilfredshed) Kompetence: Udvikler Mayors Transport Strategy (MTS), strategi for økonomisk udvikling og strategi for arealanvendelse. Den gældende MTS fastsætter transportvisionen for London samt implementeringen af visionen Kan være bestyrelsesformand for Transport for London, hvis vedkommende ønsker det. Tidligere borgmestre har altid været bestyrelsesformand Kompetence: Bestyrelsen træffer beslutninger omkring de vigtigste forhold for TfL som fx budgettet, business planen, årsrapporten og andre store forhold samt strategiske forhold Kontrol: Bestyrelsen kontrollerer, at ledelsen i TfL leverer ift. business planen samt den operationelle og budgetmæssige performance for TfL Investeringer: Bestyrelsen har det overordnede ansvar for investeringer Kompetence: Styrer den daglige drift af TfL på baggrund af retningslinjer givet af bestyrelsen samt de overordnede visioner givet i MTS Borough engagement team: Udover de tre beslutningsarenaer findes Borough engagement team, som er ansvarlig for lokal integration af MTS i de enkelte bystyrer En governancestruktur med en valgt leder faciliterer en effektiv beslutningsproces For at drive udviklingen er det fordelagtigt at have en stærk leder som står til ansvar der er et klart politisk ansvar for borgmesteren den politiske cyklus sikrer fremdrift At have en leder, som også har den bredere ansvar for den generelle udvikling i metropolområdet sikrer, at mobilitetsplanlægning samtænkes med økonomisk udvikling og byudvikling Kilde: Independent Board Effectiveness Review 2015, TfL (2015); Interview STRUENSEE & CO. 161

205 IIPAG s sørger for kvalitetssikring af investeringsbeslutningerne Finansieringsmekanisme for anlæg Finansieringsmekanisme for drift Investeringsbeslutninger LONDON STYRINGSMÆSSIGE FAKTORER Optimalitet Punkt nr. 8 i - investeringsbeslutninger Fortsættelse af indsatsen for Transport sikres for af Copenhagen en uafhængig ekspertgruppe, samt ved kanalisering Bilag 1 - Side af -162 TfL s af 177 indtægter til de investeringer, der giver det største afkast Eksempel på investeringsprojekt - CrossRail I store investeringsprojekter aftales finansieringen i forhandling med regeringen Finansiering: GLA 5,2 mia. DfT 1,9 mia. Regeringen 4,7 mia. Plus yderligere små bidragsydere. Hvem Ansvar: TfL s bestyrelse har det overordnede ansvar for investeringer Bevillinger fra Department of Transport som dækker driftsomkostninger samt kapitalomkostninger Lokal selskabsskat (Business Rates Retention) Proces: TfL har en løbende business plan, som Finansdirektøren i TfL er ansvarlig for Kontrol: The Independent Investment Program Advisory Group (IIPAG) fungerer som kontrollør og rådgiver for investeringsbeslutninger Kilder: Overvejende og i stigende grad finansieret gennem billetindtægter, som sammen med trængselsafgifter o.l. udgør ca. 40 % af driftsindtægterne En stigende del af TfL s indtægter er kommercielle gennem TfL s rolle som grund- og ejendomsejer samt reklameindtægter Driftsbevilinger fra DfT ophører i 2018 og statsbevillinger vil herefter kun dække investeringer. Det er unikt i Europa Kilder: Statens investeringsbevillinger dækker hovedparten af investeringsprogrammet (ca. 1/3) Egenfinansiering fra TfL s kommercielle aktiviteter Medfinansiering fra virksomheder og ejendomsejere Hvordan Beslutning: Hvordan Finansieringskilder, 2014/2015 Mia. 2,6 Bevillinger 0,9 Crossrail midler 4,6 Billetindtægter Investeringsbeslutning træffes egenrådigt af TfL s bestyrelse TfL investerer baseret på det højeste forventede afkast på tværs af transportformer Kontrol: IIPAG s rolle er at udfordre bestyrelsens beslutninger og kvalitetssikre udgifts- og indtægtssiden af projekterne IIPAG består af eksperter fra forskellige områder særligt med baggrund inden for program management og finansiering Beslutning: Driftsmidlerne allokeres af TfL Kontrol: Der er ingen garanti for at DfT s bevilling til investeringer kun bliver brugt til investeringer 1,0 Andre indtægter Beslutning: Regeringen har indflydelse i store investeringsprojekter grundet deres finansieringsbidrag En samlet pulje: Alle indtægter benyttes på transportsystemet anskuet som ét netværk og kan dermed allokeres derhen hvor behovet er størst uanset transportform Langtidsplanlægning: Statsstøtten har været tildelt for en flerårig periode, hvilket har hjulpet TfL med at planlægge effektivt og fx indkøbe nye tog til fire linjer samtidigt, i stedet for at købe fire gange (og efterfølgende vedligeholde fire forskellige flåder af køretøjer) Kontrol: DfT udøver begrænset kontrol gennem kvartalsvise møder 2,3 Lån og øvrig kapital Konklusioner 11,5 Total Investeringsprocessen og finansieringsmekanismerne for drift og anlæg faciliterer efficiente investeringsbeslutninger idet Alle indtægter samles i samme pulje, således at investeringer kan foretages der, hvor de giver det største forventede afkast Kilde: TfL rapporter; Interview; CrossRails hjemmeside STRUENSEE & CO. 162

206 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -163 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

207 Andre aktiviteter Hittegods Digitale kundeløsninger Kundeaktiviteter Transportformer STOCKHOLM LÆRINGSPUNKTER Den Punkt regionale nr. 8 - Fortsættelse transportmyndigheden af indsatsen for Transport SLL har for den Copenhagen samlede ansvar for indkøb og strategisk planlægning Bilag 1 - Side af -164 den af 177 kollektive trafik i Stockholmsregionen under brandnavnet SL SL Transportorganisation: Stockholms Lokaltrafik (SL) er brandnavnet for den kollektive trafik i de 22 kommuner i Stockholmsregionen, placeret under Stockholms Länds Ländsting (SLL) (regional trafikmyndighed) Opgaver: SL er ansvarlig for alle transportformer i den offentlige transport undtagen national og regional togdrift og færgedrift (færgedrift er dog også placeret under SLL) Dannelse: SL blev dannet i 1967 og samlede metro, bus og S-tog i regionen. I 2013 blev SL overtaget af SLL, men fortsat med SL som brandnavn Bus Mio. Pass Bus Billetter Zoner Metro 328 Metro Køreplaner S-tog 82 Pendeltåg Reg.-tog Nationale Lokaltog/ tog Sporvogn Marketing & Komm. 47 Lokalbanen Trafikinformation Kundeservice Færge Waxholms bolaget OT 1 andel af samlet trafik: ~49% Rejseregler Læringspunkter 1 Governance: Transportorganisationer under entydigt ejerskab har mulighed for at have en effektiv beslutningsproces 2 Governance: Når ejeren af transportorganisationen også har ansvar for byudvikling og beboelse har vækststrategien bedst mulige rammevilkår 3 Investeringsbeslutninger: Når investeringer for både kollektiv trafik og byudvikling kan samtænkes og prioriteres ud fra en samlet betragtning omkring udviklingen af regionen sikres mest effektiv brug af midlerne 4 Integration: Placeringen af transportorganisationen under en transportmyndighed sikrer samtænkning af kundevendte aktiviteter ud fra passagerens perspektiv Trafikkøb Operativ Operatøropgaver planlægning Vedligehold Private transportarter Indkomstfordeling n/a Infrastruktur projekter Langsigtet planlægning 5 Integration: En transportorganisation kan godt være ansvarlig for kundevendte aktiviteter uden at være direkte leverandør, ved at outsource driften og styre serviceniveauet gennem kontrakten 1) Offentlig trafik (OT) Kilde: SL og SLL rapporter; Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 164

208 STOCKHOLM INTEGRATION SL Punkt blev nr. skabt 8 - Fortsættelse for at samle af indsatsen transportarterne for Transport under for Copenhagen ét i 2013 blev SL overtaget af Trafikforvaltningen Bilag 1 - Side i Stockholm for at sikre én samlet strategi for vækst i regionen Situationen før SL Problem De forskellige transportarter var drevet af forskellige transportselskaber ejet af hhv. staten, kommunerne og private selskaber I dag Mål: at tilbyde attraktive, tilgængelige og efficiente rejser Governance: Regionalrådet SLL styrer hele den offentlige transport for regionen under brandnavnet SL Strategi: Gennem planlægning af både transport samt beboelse og byudvikling kan SLL bidrager til at gøre Stockholm til den mest attraktive hovedstadsregion i Norden Løsning: Det offentlige transportsystem kan følge med befolkningstilvæksten gennem planlægning af hele transportnetværket Tid Udvikling Funktionel og geografisk integration 1967: SL samlede metro, bus og regionaltog under overordnet beføjelse fra SLL 1993: SL begynder af benytte uafhængige operatører til at drive transportarterne styret gennem kontrakter 2013: SLL s nyoprettede Trafikforvaltning overtager SL og dermed ansvaret for den kollektive trafik på land. Trafikforvaltningen overtager også Waxholmsbolaget og dermed færgedriften Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 165

209 Milepæle STOCKHOLM INTEGRATION SL Punkt har oplevet nr. 8 - Fortsættelse en stigning af indsatsen i passagerantallet for Transport for og Copenhagen kundetilfredsheden med særlig succes de seneste Bilag 15 - Side år -166 af 177 Kundetilfredshed (højre akse) Passagerer (venstre akse) Kundevendt aktivitet Passagerer, mio. Tilfredshed, score ud af Kundetilfredshed 1 Passagerer % 22% : Udrulning af samlet strategi for øget digitalisering af både trafikinformation og billetsystem : Åbning af database for trafikinformation således at eksterne udviklere kan producere fx ruteplanlægger 2010: SL Access introduceres som elektronisk billetsystem 2014: Introduktion af SL takst hos færgeoperatøren Djurgård Ferries 2014: Billetaftale med SJ for at sikre, at Stockholms pendeltåg benyttes i tilfælde af national togdrift nedbrud hvor SJ billet kan benyttes hos SL 2016: Ny samlet SL app med både trafikinformation, ruteplanlægger og billetfunktion samlet 2016: Ny takst med én fast pris for alle rejser i regionen 1) Tilfredshedsstigningerne har været størst inden for pålidelighed ( ), trafikinformation ved forstyrrelser samt på stationer ( ), ventetid ved skifte ( ), og nemhed i skifte ( ). Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 166

210 STOCKHOLM KUNDEVENDTE AKTIVITETER Stockholm Punkt nr. 8 har - Fortsættelse høj integration af indsatsen i de for kundevendte Transport for Copenhagen aktiviteter på tværs af transportarter fordi SLL kan Bilag samtænke 1 - Side -167 løsninger af 177 med passageren i fokus dog er den eksterne koordination begrænset Høj integration På tværs af transportarter: SL har en meget høj integration af de kundevendte aktiviteter på tværs af transportarter da alle aktiviteter leveres på samme måde uagtet transportmidlet Politik om outsourcing: SLL har en politik om i størst mulig grad at outsource fx kundecentrene og sørge for at fastsætte og styre serviceniveauer gennem kontrakterne National koordination: SLL samarbejder med Samtrafiken om fx udviklingen af én national billetløsning, leverance af data til national ruteplanlægger mv. Én zone: i 2017 bliver regionen til én zone med én fast pris for at rejse i hele regionen Information: SL har givet fri adgang til deres trafikdata for at opfordre til udvikling af digitale kundeløsninger Begrænset ekstern koordination Samarbejdsstrukturer: Der er kun begrænsede formelle samarbejdsstrukturer med eksterne transportaktører hvilket giver mangelfuld integration til offentlige transport til og fra samt uden for SL s dækningsområde STRUENSEE & CO. 167

211 STOCKHOLM KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen SL s Bilag kundevendte 1 - Side -168 af aktiviteter 177 har en høj grad af integration (1/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er SL ansvarlig? Observationer Vurdering: Billettering A. SL Access kan benyttes for alle transportarter under SLL inklusiv færgedrift, og giver mulighed for både periodebillet (fra éndagsbillet til årskort) samt tank-op løsning. Alle billetter leveres under SL brandet. Regionaltog er inkluderet, når det er SJ, som er operatør B. Indtægtsafdelingen i SL er ansvarlig for billettering C. Der eksisterer et billetsamarbejde for lokal- og regionaltog med de omkringliggende regioner, som muliggør brug af SL billetter. Desuden er et større samarbejde i gang under Samtrafiken omkring udviklingen af én national billetløsning Takster og zoner A. Regionen er ét, samlet takstsystem med tre zoner, som gælder for alle transportarter, bortset fra færgerne, med én zone for centrum (dækker metro) og to ringe omkring. SLL og regeringen har vedtaget, at fra 2017 skal der gælde én fast pris for alle rejser i regionen, altså en nedlæggelse af zonestrukturen B. n/a: SLL er takstmyndigheden og beslutningerne omkring prisændringer træffes politisk C. Der er en vis koordination med omkringliggende regioner for regional trafik. Nationale tog har eget takstsystem n/a Køreplaner A. Køreplaner for toge indleveres først til SL, som videreformidler disse til operatører på øvrige transportarter. SL måler gennem brugertilfredshed om operatørerne formår at koordinere køreplaner i tilstrækkelig grad B. Overordnede retningslinjer og beslutninger fastlægges politisk af Trafikkomitéen. Flere forskellige afdelinger i SLL bidrager til køreplanlægningen. Detaljeret operativ planlægning foretages af operatørerne C. Nationale tog har førsteprioritet på skinnerne 1 og planlægges ikke af SLL, som må tilpasse øvrig togtrafik til dette Trafikinformation A. Der leveres konsistent trafikinformation på tværs af alle transportformer fra samme database for realtid, planlagte og ikke planlagte hændelser B. SLL har samlet ansvar. Både den digitale afdeling, ansvarlige fra afdelinger for hver transportart, samt repræsentanter fra kommunikations- og strategiafdelingen bidrager til trafikinformationsprocessen C. Der er koordination med den nationale trafikinformationsmyndighed Samtrafiken, som fastsætter retningslinjer og format for trafikdata for at kunne levere én national rejseplanlægger Marketing og kommunikation A. Alle kampagner leveres gennem SL brandet på tværs af transportarter B. SLL s afdeling for kommunikation er ansvarlig for marketingsstrategien og kunderelationen C. Der er en grad af formel koordination med national togkampagner gennem forskellige udvalg 1) SLL ejer dele af det regionale skinneinfrastruktur og her kan SLL fastsætte køreplanerne. Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 168

212 STOCKHOLM KUNDEVENDTE AKTIVITETER Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen SL s Bilag kundevendte 1 - Side -169 af aktiviteter 177 har en høj grad af integration (2/2) Hver af de kundevendte aktiviteter vurderes ud fra observationer på de tre parametre: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter B. Opgaven varetages af én enhed i organisationen på tværs af transportarter C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører Vurderingen er foretaget af Struensee & Co. på en skala fra 1 (basal varetagelse af princippet) til 5 (bedste praksis varetagelse af princippet) Kundevendte aktiviteter Er SL ansvarlig? Observationer Vurdering: Kundeservice A. SLL har samlede kundecentre på tværs af transportarter, hvor personalet giver information om alle transportarter. Servicecentre er outsourcet, men under regulering af SLL. Der er ét telefonnummer og én hjemmeside med information på tværs af transportarter. Øvrigt personale er ansat af operatører, men vil fremstå under brandet SL B. SLL s kundeserviceafdeling er ansvarlig og fastsætter serviceniveauet for operatører C. Der er ingen koordination med fx den national togoperatør SJ Hittegods A. Hittegods for alle transportarter er samlet under SLL, men med operatørerne på hver transportart som ansvarlige. Visse problemer med forskellige procedurer for hver transportart B. SLL s kundeserviceafdeling er ansvarlig for koordination med operatører C. SL s kundeservice kan give guidance og henvise til fx nationale og regionale togoperatører Digitale kundeløsninger A. Én hjemmeside og én app indeholder elektronisk billettering, ruteplanlægning og trafikinformation på tværs af transportarter. Dette bygger ovenpå en overordnet strategi om åben dataadgang for eksterne udviklere B. Forskellige afdelinger i SLL bidrager til et team som er ansvarlig for digitale løsninger C. Der er koordination med fx Samtrafiken, som leverer én national rejseplanlægger. Der er dog ingen formel koordination med fx den nationale togoperatør SJ Rejseregler A. Der er ét regelsæt gældende for alle transportarter, hvilket fastsættes af SLL B. n/a C. Regelsættet gælder også for regionaltog ind i regionen, mens nationale tog har eget regelsæt n/a Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 169

213 STOCKHOLM STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD Ved Punkt at placere nr. 8 - transportorganisationen Fortsættelse af indsatsen for under Transport regionalrådet for Copenhagen (SLL) er der skabt en stærk styringsstruktur for den kollektive Bilag 1 - trafik, Side -170 som af samtidig 177 kan sammentænkes med den øvrig regional udvikling Ejerskab Governance Investeringer SLL er eneejer af SL og har dermed fuld kontrol over den offentlige transport Ejerskabet over transportsystemet er delt mellem stat, SLL samt en mindre rolle til kommunerne SL har en stærk governancestruktur idet SLL står for den samlede planlægning af udviklingen i regionen Trafikkomitéen udpeget af SLL er den eneste beslutningsarena til at styre den offentlige transport både på land og vand SLL har medbestemmelse i investeringsbeslutningerne og kan sammentænke disse med øvrig udvikling af regionen Det langsigtede planlægningsarbejde koordineres med den nationale togmyndighed og sikrer en vis koordination Konklusioner Der er en stærk governancestruktur med SLL som eneejer af SL Meget koordineret strategisk planlægning er muliggjort med placeringen af SL under SLL, idet den kollektive trafik kan samtænkes med den øvrige regionale udviklingsstrategi Finansiering Drift: billetindtægter (~41%), skattefinansiering (~40%), indtægter ved udlejning af materiel (~12%) og øvrige indtægter (~7%) Kr. Anlæg: Investeringsmidlerne kommer fra både staten, SLL og kommunerne Investeringsbeslutninger kan træffes ud fra en samlet betragtning omkring udviklingen af regionen idet SLL har ansvar og kontrol over både den kollektive trafik og den øvrige regionale udvikling STRUENSEE & CO. 170

214 STOCKHOLM STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD SLL Punkt er eneejer nr. 8 - Fortsættelse af SL og af har indsatsen dermed for Transport fuld kontrol for Copenhagen over den offentlige transport under transportorganisationen Bilag 1 - Side -171 af 177 togtrafikken er dog ekstern Overblik over transportsystemet i Stockholm SLL har haft fuldt ejerskab over SL siden 2013 SL er bestillerniveau for alle transportformer bortset fra færger samt nationale og regionale tog SL ejer noget af infrastrukturen samt en del af materiellet som udlejes til operatørerne Den statsejede Stockholmståg er operatør for S-tog Bus, metro og letbane har en række kommercielle operatører Færgedriften forestås af Waxholmsbolaget som også er overdraget til SLL Ejerniveau Bestillerniveau Operatørniveau Stockholms Regionsråd (SLL) S-tog: Stockholmståg Bus, metro, sporvogn og lokaltog: Flere operatører ArlandaE xpress & Flygbuss Waxholmsbolaget Færgedrift Portare & Transdev Sverige AB Staten Trafikverket Nationale- og regionale tog: Flere operatører Hvem Uddybning Konklusioner Ejerskab transportorganisation Ejerskab aktiver Ekstern koordination SLL 100% Både stat, region og kommuner Nationale tog, færgedrift og transport til lufthavnen SLL: ejer hele SL Jernbanen: Staten ejer jernbanen samt stationer og er ansvarlig for vedligehold. SLL ejer pendler- samt lokaltogene og udlejer dem til operatørerne. SLL ejer desuden togdepoterne. Metro: SLL ejer både materiel og skinner, og er ansvarlig for vedligehold, der udbydes og varetages på kontrakt Sporvogn: SLL ejer både materiel og skinner, og er ansvarlig for vedligehold som udbydes og varetages på kontrakt Busser: Busserne ejes af operatørerne. Vejene og stoppesteder ejes og vedligeholdes delvist af staten og delvist af kommunerne. SLL ejer/vedligeholder depoterne SLL og Trafikverket udarbejder i samarbejde den regionale udviklingsplan for infrastrukturen for den offentlige transport, hvilket sikrer en grad af samordning med togtrafikken Som eneste ejer har SLL fuld styring over transportorganisationen Ejerskabet over transportsystemet er delt mellem stat, SLL samt en mindre rolle til kommunerne Der er en vis koordination med togdriften gennem fælles langsigtet planlægning Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 171

215 STOCKHOLM STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD SL Punkt har en nr. stærk 8 - Fortsættelse governancestruktur af indsatsen for Transport idet Trafikkomitéen for Copenhagen under SLL er den eneste beslutningsarena, Bilag 1 - Side -172 af som 177 styrer den samlede offentlige transport i regionen Ikke del af den direkte governancestruktur Beslutningsarenaer Sammensætning Beslutningskompetence Konklusioner Riksdagen Udvælgelse: Nationale politikere direkte valgt ved parlamentsvalg Fastsætter det nationale budget for den offentlige transport 1. Stockholm Regionsråd (SLL) Udvælgelse: Regionalvalg hver fjerde år samtidigt med nationalog lokalvalg Sammensætning: 149 regionalpolitikere 2. Trafikkomitéen Udvælgelse: Udpeges af SLL Sammensætning: 40 regionalpolitikere med én formand (Kristoffer Tamsons (M)) og to næstformænd 3. Trafikforvaltningen Udvælgelse: Administration under Trafikkomitéen Sammensætning: Embedsfolk Fastsætter den regionale udviklingsplan RUFS, som både dækker byog landudvikling samt udviklingen og budgettet for den offentlige transport Vedtager hver fjerde år Trafikforsyningsprogrammet, som fastsætter Trafikkomitéens kompetencer og skal sikre, at den offentlige transport vækster fremfor biltrafikken. Herunder findes 6 strategier for den kollektive trafik, samt to styringsdokumenter (RiPlan og RiBuss) der stiller krav til operatørerne angående tilgængeligheden af den offentlige transport Udpeger Trafikkomitéens medlemmer Vedtager det ejerskabsdirektiv, som fastsætter de reguleringsmæssige rammer for SL s virksomhed Ansvarlig for regionens trafikudbud, herunder SL s transportformer, færgedriften (Waxholmsbolaget) og persontransport (Färdtjänsten) Har ansvar for planlægning, regulering og køb af den offentlige transport Ansvarlig for overvågning af den daglige drift foretaget af operatørerne og implementerer transportbeslutningerne truffet i Trafikkomitéen Der er en stærk governancestruktur: SLL står for den samlede planlægning af udviklingen i regionen Trafikkomitéen udpeget af SLL er den eneste beslutningsarena til at styre den offentlige transport både på land og vand Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 172

216 Investeringsbeslutninger Finansieringsmekanisme for anlæg Finansieringsmekanisme for drift STOCKHOLM STYRINGSMÆSSIGE FORHOLD SLL Punkt har nr. medbestemmelse 8 - Fortsættelse af indsatsen i investeringsbeslutningerne for Transport for Copenhagen og kan planlægge den offentlige transport i sammenhæng Bilag 1 - Side -173 med af 177 den øvrige byplanlægning og udnyttelse af land Investeringer Metroudvidelse: 20 km ny metrolinje, 9 nye stationer på fire sektioner fra Nacka, Barkarby og Arenastaden skal være færdigt i Projektet er estimeret til at koste ca. 16 mia. svenske kr. med yderligere 4,5 mia. svenske kr. for nyt rullende materiel Hvem Staten, SLL og kommunerne er i varierende omfang del af beslutningsprocessen alt efter hvem der bidrager til finansieringen, hvilket er afhængigt af transportart SLL træffer beslutninger om investeringer i regionen på baggrund af rapporter lavet af strategiafdelingen som godkendes politisk af Trafikkomitéen Kilder: Vedligehold og andre kapitalomkostninger for transportarterne under SL bliver alt sammen finansieret gennem SL. Staten finansierer vedligehold og andre kapitalomkostninger for jernbanen inklusiv stationerne Kilder: Investeringsmidlerne kommer fra både staten, SLL og kommunerne Jernbanen finansieres delvist af staten delvist af SLL Metro, sporvogn og busser finansieres overvejende af staten og regionen med kommunerne inddraget på projektniveau Hvordan Finansieringskilder, 2014 Mia. SEK 6,4 6,5 Subsidier for SLL Billetindtægter 2,0 Udlejning af materiel Statsfinansiering sker i overensstemmelse med den nationale transportplan SLL har mandat fra staten til sammen med Trafikverket (togmyndighed) at lave langsigtet planlægning for investeringer, hvilket sker gennem Ländsplan for regionell transport infrastruktur i Stockholms län SL bliver selv finansieret af skatter, billetindtægter og udlejning af materiel Staten indsamler en brugerbetaling fra togoperatørerne for at dække dele af udgifterne Investeringsmidler til regionens kollektive trafik samles i en investeringspulje, som består af bidrag fra staten, SLL, kommunerne og indtægter fra trængselsafgifter Kommunerne inddrages i forhandlingerne, hvis projektet vedrører deres geografiske område. Den seneste store metroudvidelse var 30% finansieret af SLL og 70% af staten samt kommunerne med SLL som ansvarlig 1,0 Andet 15,9 Total Konklusioner SLL har medbestemmelse i investeringsbeslutningerne og kan sammentænke disse med øvrige udvikling af regionen Planlægningsarbejdet koordineres med den nationale togmyndighed Kilde: SL og SLL rapporter; Interview STRUENSEE & CO. 173

217 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Agenda Bilag 1 - Side -174 af Resume Den nuværende situation DOT 2.0 Analyse af DOT og lovgivning Internationale erfaringer Appendiks Metode Vurdering af DOT 2.0 Bystudier: Oslo Bystudier: Helsinki Bystudier: HVV Bystudier: London Bystudier: Stockholm 6.8 Andet

218 LOVGIVNINGEN Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Lovgivning Bilag 1 - Side om -175 selskabernes af 177 samarbejde er stadfæstet i Lov om Trafikselskaber Lov om Trafikselskabers bestemmelser om trafikselskaberne samarbejde og særligt i stk. 3-5 om lovgivningen bag DOT Lovgivningen giver transportministeren mulighed for administrativt at bestemme den nærmere organisering og styring af samarbejdet mellem trafikselskaber 7. Trafikselskaberne skal samarbejde om at skabe gode muligheder for forbindelse med andre trafikselskabers og statens offentlige servicetrafik, herunder ved tilrettelæggelse af køreplaner. Stk. 2. Med henblik på at sikre sammenhæng og koordinering mellem trafikselskabernes offentlige servicetrafik indbyrdes og med den statslige offentlige servicetrafik kan transportministeren fastsætte regler for samarbejdet. Stk. 3. Trafikselskabet på Sjælland, Metroselskabet I/S og de jernbanevirksomheder, der udfører offentlig servicetrafik på kontrakt med staten inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område, skal i fællesskab etablere et samarbejde om den offentlige servicetrafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område. Selskabernes samarbejde efter 1. pkt. skal omfatte kundevendte aktiviteter, herunder billetsalg, kundeservice, hittegodsadministration, rejseregler, trafikinformation, markedsføring, kommunikation m.v., for trafik, der udføres inden for trafikselskabet på Sjællands geografiske område. Selskaberne kan ikke varetage disse aktiviteter egenhændigt uden for samarbejdet. Endvidere kan selskabernes samarbejde efter 1. pkt. også omfatte opgaver i relation til takster, indtægtsdeling, koordinering af køreplanlægning, analyse og benchmarking m.v. Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte nærmere regler for samarbejdet nævnt i stk. 3, herunder om samarbejdets opbygning, finansiering, ledelse, drift og opgavevaretagelse, og for afrapportering m.v. som nævnt i stk. 5. Stk. 5. De i stk. 3 nævnte parter udarbejder i samarbejde én gang årligt en rapport, der gør status for samarbejdets resultater og forslag til forbedringer. Kilde: Lov om Trafikselskaber STRUENSEE & CO. 175

219 INTERVIEWS Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Liste Bilag over 1 - Side interviews -176 af 177samt møder afholdt i forbindelse med udarbejdelse af rapporten Nedenstående interviews og møder har bidraget med læringspunkter og principper for design af en bedste praksis transportorganisation, der faciliterer en sammenhængende rejse for kunderne foruden at bidrage til forståelse af situationen i dag og kvalitetssikring af analysen Endeligt er interviewene blevet benyttet til at teste hypoteserne for effekterne af DOT 2.0 Navn Dorthe Nøhr Pedersen Søren Englund Per Gellert Henrik Plougmann Olsen Carsten Falk Hansen Per Homann Jespersen Lars Wiinblad Lone Fruerskov Andersen Marina Berning Hagen Seifert Gerald List Hans-Uwe Kolle Markus Caspar Iida Huhtanen Tero Anttila Pirkko Lento Tim Bellenger Rupert Furness Katherine Lancaster David McNeill Marit Elin Leite Dominik Brühwiler Carina Trofast Kjetil Vrenne Land: titel, organisation Danmark: Administrerende Direktør, Movia Danmark: Centerchef, Movia Danmark: Centerchef, Movia Danmark: CEO, Metroselskabet & Hovedstadens Letbane Danmark: Direktør, Trafik- og Byggestyrelsen Danmark: Lektor i kollektiv trafik, Roskilde Universitet Danmark: Analyseansvarlig, Passagerpulsen Danmark: Afdelingschef, Passagerpulsen Hamborg: Markedskommunikation, HVV Hamborg: Busverkehr, HVV Hamborg: Speaker for Passenger Forum, HVV Hamborg: Fahrgastverband, Pro Bahn Hamborg: Behörde für Wirtschaft, Verkehr und Innovation Helsinki: Senior Officer, Ministry of Transport and Communications Helsinki: Director of Public Transport Planning, HSL Helsinki: Director of Passenger Services, HSL London: London Travel Watch: Director, Policy and Investigation London: Department for Transport: Head of London Transport Division London: Department for Transport: Head of TfL Governance and Legislation London: Director of Public Affairs and Stakeholder Engagement, TfL Oslo: Quality Director, Ruter Zürich: Co-Präsident, ZVV Stockholm: Gruppechef IT Trafikinformationssystem, SL BEST Project Manager, Enable Consulting AS STRUENSEE & CO. 176

220 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 1 - Side -177 af 177 Struensee & Co. / Magstræde 6, 1204 København K / / info@struensee.dk /

221 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2 - Side -1 af 5 Overblik over presseklip uge (opdateret 19. august) TRANSPORT FOR COPENHAGEN 2016 UGE OG DATO MEDIE OVERSKRIFT SIDE + JOURNALIST/FORFATTER Uge 10/ marts Berlingske.dk (web) Ny analyse: Hovedstaden sander til i trafik Bent Winther marts Ritzau (via berlingske) Hovedstaden vil sande til i trafik Citathistorie marts Berlingske Hovedstaden sander til i trafik Forside + side 4-5/Bent Winther marts FDM Tæt trafik truer Københavns fremtid Mads Bregenov-Pedersen marts DI Business (web) Trængsel i København skader virksomheders jagt på medarbejdere 1 Rikke Brøndum marts Berlingske (web) Hovedstadens selvskabte problemer Debat/Henrik Busch marts Berlingske Hovedstadens selvskabte problemer Debat side 30/Henrik Busch marts Berlingske (web) Bilkøer og forurening: Her er løsningerne Math. Graversen og Stefanie Mather marts Ing.dk Hovedstaden i skarpt angreb på DSB: Slip S-tog og regionaltog Magnus Bredsdorff marts DR P4 Hovedstaden sander til i trafik marts Transportmagasinet (web) Køerne bliver dobbelt så lange omkring KBH marts Avisen.dk (web) Massiv trængsel udfordrer regionen marts Ritzau Info (web) Massiv trængsel udfordrer regionen marts Eurodrivers (web) Massiv trængsel udfordrer regionen marts TV2/Lorry (web) Hovedstadsområdet drukner i trafik marts Transportnyhederne.dk (web) Massiv trængsel udfordrer Region Hovedstaden marts Frederiksborg Amts Avis Region vil styrke kollektiv trafik i hovedstaden Side 3/Jesper Sabroe marts Frederiksborg Amts Avis Bedre kollektiv trafik skal give trængslen baghjul Debat side 11/SHA

222 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2 - Side -2 af 5 UGE OG DATO MEDIE OVERSKRIFT SIDE + JOURNALIST/FORFATTER marts Transportnyhederne.dk (web) Trængsel skader virksomheders jagt på medarbejdere marts Transportnyhederne.dk (web) Kritik af DOT i konsulentrapport fra Region H marts Transportnyhederne.dk (web) Konsulentrapport kritiserer samarbejdet i den kollektive trafik i hovedstadsområdet marts Furesø Avis (web) Ny analyse: Massive trafikudfordringer i regionen marts Furesø Avis Trængsel rammer Furesøs virksomheder på økonomien marts Lokalavisen Helsingør (web) Trængsel rammer Furesøs virksomheder på økonomien marts Berlingske Vi prioriterer i Københavns trafik Opinion, side 16/Morten Kabell Uge marts MetroXpress Sigrid sagde jobbet op: Var træt af 'besværlig' offentlig transport (Regionens survey) marts TV2/Lorry 19:30 68 % vil have bedre forhold for cyklister (Regionens survey) marts TV2/Lorry 22:27 Kritik: Busser og tog er for langsomme Med vores borger-case marts Det Grønne Område (web) DEBAT: Samlet trafikplan for regionen og kommunerne marts DR Kbh. (web) Trafikforsker enig i kritik: Den kollektive trafik skal hænge bedre sammen Debat/Bodil Kornbek Peter Led Korsgaard (regionens survey) marts DR Kbh. 7:30 (radio) Den kollektive trafik skal hænge bedre sammen marts Ritzau (via DR Kbh.) Hovedstadsborgere vil have endnu bedre cykelforhold marts DR Kbh. (web) Trods millioninvesteringer: Hovedstadsborgere vil have bedre cykelforhold Citathistorie (regionens survey) Peter Led Korsgaard (regionens survey)

223 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2 - Side -3 af 5 UGE OG DATO MEDIE OVERSKRIFT SIDE + JOURNALIST/FORFATTER marts Furesø Avis Weekend Trængsel rammer Furesøs virksomheder på øk. Martin Warming marts Det Grønne Område En trafikplan for region og kommuner Debat, side 6/Bodil Kornbek marts Altinget Hæstorp Andersen: Københavns kollektive transport mangler beslutningskraft marts Nyhedsbrevet Kollektiv Trafik Nyt udspil om organisering af kollektiv trafik i Hovedstadsområdet 3 Debat/SHA Side 11-15/Mikael Hansen marts Berlingske Københavns trafik er vores alles trafik Debat, side 34/ Thomas Møller Thomsen, FDM + René Nielsen, Dansk Metal Uge marts Amagerbladet Undersøgelse: 4 ud af 10 utilfredse med kollektiv trafik Om regionens survey marts Altinget Hvordan kommer vi trængslen til livs? Optakt til debatpanel med SHA, Leo Larsen, Kristian Pihl Lorentzen, Morten Kabell, Klaus Bondam, Per Homann, Thomas Møller Thomsen og Susanne Krawack marts Altinget Region H s udspil lider af alvorlige mangler Debat/Morten Kabell marts Altinget DI: Tænk sammenhæng, sammenhæng og sammenhæng Uge 14 Debat/Michael Svane, DI april Altinget Hæstorp Andersen: Vi skal tænke i den hele rejse Debat, SHA april Lokalavisen Nordsjælland Massiv trængsel udfordrer regionen - Uge april Altinget FDM: Trængsel forværres af forkerte løsninger Debat/Th. Møller Thomsen, FDM april Altinget Trafikforsker: Her er trængslens hoved og hale Debat/Per Homann Jespersen

224 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2 - Side -4 af 5 UGE OG DATO MEDIE OVERSKRIFT SIDE + JOURNALIST/FORFATTER Uge april Erhvervsavisen Nordsjælland Trængsel rammer Furesøs virksomheder på økonomien april Magasinet Teknik & Miljø (KTC) Uge 18 Der skal handles nu: Hovedstadsområdet drukner i trængsel maj Altinget Hæstorp Andersen: Vi er nødt til at se på trængslen 4 Side 40/Martin Warming Side 38-39/Interview m. SHA Debat/SHA maj Villabyerne weekend Trængslen bare stiger og stiger Forside + side 4/Annette Homann Uge maj Amagerbladet Vi får mere trængsel i trafikken Forside maj Amagerbladet Flere borgere giver mere trængsel maj Herlev Bladet Trafiktrængslen stiger drastisk maj Det Grønne Område Weekend Trængslen bare stiger og stiger Side maj Rudersdal Avis Weekend Region: Trængslen bare stiger og stiger maj Rudersdal Avis (web) Trængslen bare stiger og stiger maj Lokalavisen.dk (web) Trængslen bare stiger og stiger maj Lokalavisen Helsingør (web) Trængslen bare stiger og stiger maj Lokalavisen Herlev (web) Trængslen bare stiger og stiger maj Hillerød Posten (web) Trængslen bare stiger og stiger maj Hillerød Posten Weekend Trængslen bare stiger og stiger Side 16 Uge maj Ugeposten Gribskov Region: Trængslen bare stiger og stiger Annette Houmann Uge 21

225 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 2 - Side -5 af 5 UGE OG DATO MEDIE OVERSKRIFT SIDE + JOURNALIST/FORFATTER maj TV2/Lorry 19:30 Regionsrådsformand: Saml den kollektive trafik i en enkelt instans Uge juni Vestegnen Flere borgere mere trængsel Side juni Vestegnen (web sn.dk) Flere borgere mere trængsel - Uge juni Amagerbladet Replik: Vi skal have et samlet trafikselskab Debat, Erik Gregersen (S), Side juni Altinget S: En letbane fyldt med fordele Debatindlæg, SHA + Karin Søjbjerg Holst Uge juli Berlingske Bilkøer - hovedstadens truende arter Side juli Roskilde Universitet (web) Bilkøer - hovedstadens truende arter - Uge august Frederiksborg Amts Avis Trafikken er en fælles udfordring Side august Villabyerne Ny undersøgelse: Trængsel forhindrer vækst Side 7 Uge august Villabyerne Weekend Regionen: Kæmpe opgave at bekæmpe trængsel på vejene august Lokalavisen Egedal (web) Regionen: Kæmpe opgave at bekæmpe trængsel på vejene - Side 4-5

226 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 3 - Side -1 af 12 Større sammenhæng i den kollektive trafik i Greater Copenhagen Resume Region Hovedstaden Juni 2016

227 RESUME Denne rapport er baseret på internationale erfaringer og analyserer effekterne af en øget Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen integration, Bilag 3 - Side og -2 anvender af 12 disse erfaringer som læringspunkter for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Vigtige begreber i rapporten Lovgivning bag samarbejdet i den offentlige transport DOT 1 Nuværende DOT DOT 2.0 International bedste praksis Paraplyorganisation for Metro, DSB og Movia i Movias geografiske område 2 Det nuværende DOT 1, med tre medarbejdere, projektorganisation, og en begrænset aktivitetsplan Vores anbefaling af hvad DOT skal indeholde af aktiviteter, som er en udvikling fra det nuværende DOT De bedste praksisser og organiseringer af den kollektive trafik fra de internationale bystudier Nuværende DOT er udmøntning af Lov om Trafikselskaber, som fastsætter regler for et samarbejde for de kundevendte aktiviteter i Movias geografiske område Vores anbefalinger kan implementeres inden for den nuværende lovgivning der er således ikke behov for ændringer af lovgivningen for at implementere vores løsningsforslag DOT 2.0 DOT 2.0 s rolle Det nuværende DOT er et samarbejdsforum, dvs. et formelt forum hvor trafikselskaberne kan tage beslutninger baseret på konsensus og hvor der ikke er en egentlig produktion af aktiviteter DOT 2.0 vil have et øget ansvar for de kundevendte aktiviteter, enten ved at være koordinator eller leverandør af de kundevendte aktiviteter Som koordinator sætter DOT 2.0 de overordnede retningslinjer for en given aktivitet, men selve produktionen af aktiviteten vil stadig ske i de tre trafikselskaber 3 Som leverandør vil DOT 2.0 producere aktiviteten med egne medarbejdere Analysen vil: Kundevendte aktiviteter Styringsmæssige faktorer Opgaver som løses af en transportorganisation, der er direkte relateret til kunden. Nærværende rapport fokuserer på de kundevendte aktiviteter Andre variable med relevans for transportorganisationen, herunder ejerskab, governance og investeringsbeslutninger 1. Give et overblik over integrationen og serviceniveauet i den kollektive trafik i Greater Copenhagen 2. Evaluere mulighederne for integration i Greater Copenhagen under den nuværende lovgivning og udvikle DOT 2.0 som en løsning til at forløse en del af forbedringspotentialet 3. Estimere og substantiere effekterne samt fordelene for passagerne i Greater Copenhagen ved at implementere DOT 2.0, som fokuserer på at integrere de kundevendte aktiviteter 4. Analysere tilgange til at opnå integration af de kundevendte aktiviteter ved at analysere forskellige organiseringer af den kollektive trafik i sammenlignelige byer 1) Det fulde navn for DOT er Din Offentlige Transport 2) Region Sjælland og Region H, ekskl. Bornholm 3) Eksempelvis vil kundeservicefunktionen stadig betjenes af medarbejdere fra de tre trafikselskaber, og ikke af DOT medarbejdere i vores løsningsmodel STRUENSEE & CO. 2

228 RESUME Der Punkt er mulighed nr. 8 - Fortsættelse for at lære af indsatsen fra de for integrerede Transport for offentlige Copenhagen transportorganisationer i byer, der er sammenlignelige Bilag 3 - Side -3 af 12 med Greater Copenhagen By Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki 1 Greater Copenhagen Transportorganisationer Passagervækst årlig, ,6% 2,5% 2,3% 2,1% 1,8% 1,5% Befolkningsvækst årlig, ,9% -0,1% 1,5% 1,7% 2,7% 1,0% Passagervækst 2008= Oslo Hamborg London Stockholm Helsinki Greater Copenhagen 1) Greater Copenhagen er repræsenteret ved de ansvarlige transportorganisationer på bestillerniveau i stedet for DOT, da DOT ikke er en leveranceorganisation Kilde: BEST-databasen; Trafikstyrelsen; DSB halvårsrapport kundetilfredshed, 2. halvår 2015, DSB (2015); london.gov.uk; statistik-nord.de; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 3

229 RESUME Analysen Punkt nr. af 8 - kundetilfredshed Fortsættelse af indsatsen og for passagerantal Transport for Copenhagen sandsynliggør, at der er en sammenhængskæde fra Bilag integration 3 - Side -4 af kundevendte 12 aktiviteter til passagervækst Nedenstående figur viser sammenhængskæden fra: 1) integration af kundevendte aktiviteter til 2) Bedre service og øget kundetilfredshed til 3) passagervækst Analysen tager højde for, at en række andre faktorer også påvirker tilfredsheden og dermed passagervæksten Driftsmæssige aktiviteter Der er andre drivere af kundetilfredshed end integration af kundevendte aktiviteter Sammenhængskæde Fokus i denne rapport 1 Integration af kundevendte aktiviteter 2 Bedre service og øget kundetilfredshed Ikke fokus for denne rapport Styringsmæssige faktorer Herunder nye investeringer i den kollektive trafik 1 2 Effekt Størrelse af effekt Metode 2 3 Effekt Øget integration af kundevendte aktiviteter fører til øget kundetilfredshed fordi serviceniveauet af de kundevendte aktiviteter forbedres Klar stigning i tilfredshed efter integrationstiltag omhandlende information, takster, hjemmeside og personale Gennemgang af integrationsinitiativer, der har ledt til øget kundetilfredshed Bedre service og øget kundetilfredshed fører til passagervækst 3 Passagervækst Størrelse af effekt Metode 1 %-point stigning i kundetilfredshed giver 0,7-1,8% stigning i passagerantallet 1 Økonometrisk analyse af international kundetilfredshed- og passagerdata, med kontrol for befolkningsvækst 1) I analysen kontrolleres der for befolkningsvækstens betydning for passagerantallet. 1 % øgning i befolkningen estimeres til at give 0,6-1,2 % stigning i passagerantallet Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 4

230 RESUME Det Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse DOT består af indsatsen medio for 2016 Transport af tre for ansatte Copenhagen og fungerer som et samarbejdsforum mellem Bilag 3 de - Side tre -5 trafikselskaber 12 for en række kundevendte aktiviteter DOT består efter sommeren 2016 af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Direktørkredsen består af direktører fra DSB, Metro og Movia, mens den daglige drift varetages af etableringssekretariatet, der ligeledes er sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab DOT s arbejde omkring kundevendte aktiviteter udføres i fem projekter, der drives af arbejdsgrupper bestående af repræsentanter fra de tre selskaber Organisationsdiagram for DOT Direktørkredsen Etableringssekretariat Projekter for kundevendte aktiviteter Produkt, marketing og branding Digitale løsninger Passagerinformation Kundecenter Takstgruppe DOT ansatte x Ansat i DOT-regi Antal involverede medarbejdere Arbejdsgrupper bestående af medarbejdere fra de tre trafikselskaber udfører leverancerne Beskrivelse Aktiviteter DOT indeholder kundevendte aktiviteter, men er blot et samarbejdsforum for de tre selskaber. Aktiviteterne organiseres i projekter: Marketing og kommunikation Digitale løsninger Information Kundecenter Takster og zoner Selskabsstrukturen er ikke etableret for DOT endnu. Selskabet forventes dannet i andet halvår af 2016 som et interessentskab. Dette indebærer bl.a. Endelig fastlæggelse af vedtægter Indhentelse af godkendelser fra bestyrelser, kommuner og statsforvaltningen Udarbejdelse af åbningsbalance Procedurer for momsmæssig håndtering Evt. overdragelse af leverandørkontrakter og medarbejdere Medarbejdere DOT vil i andet halvår af 2016 bestå af tre ansatte: en webmaster, en projektleder og en koordinator Finansiering Finansiering gennem Metro, DSB og Movia ud fra finansieringsnøgle Budget: 56,2 millioner kr. i år 2015 DOT har kun tre ansatte og fungerer som et samarbejdsforum De kundevendte aktiviteter udføres ikke af DOT, men er projekter mellem de tre trafikselskaber 1) Medarbejderne er ikke ansat i DOT-regi endnu, men vil blive det efter selskabsdannelsen, som forventes gennemført i sidste halvår af 2016 Kilde: Interview; Struensee analyse; DOT aktivitetsplan, DOT (2016) STRUENSEE & CO. 5

231 RESUME Der er et stort potentiale for at forbedre integrationen og dermed servicen i den kollektive trafik Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen for Bilag de kundevendte 3 - Side -6 af 12 aktiviteter, da varetagelsen for nuværende ikke lever op til bedste praksis Nuværende integration i Greater Copenhagen Bedste praksis integration Analysen nedenfor viser integrationsniveauet af de kundevendte aktiviteter i Greater Copenhagen sammenlignet med international bedste praksis Forskellen mellem den nuværende integration og bedste praksis integration udspænder forbedringspotentialet for Greater Copenhagens kollektive trafik Gennemsnitlig score i Greater Copenhagen Gennemsnitlig score bedste praksis 2,1 4,5 Vurdering af integration i de ni kundevendte aktiviteter Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Kundevendte aktiviteter Vurdering 1 : Billettering Trafikinformation Hittegods Takster og zoner Marketing og kommunikation Digitale kundeløsninger Køreplaner Kundeservice Rejseregler 1) Vurderingerne er et vægtet gennemsnit af den detaljerede analyse i rapporten (side 63-67). Integrationsniveauet for hver kundevendt aktivitet er vurderet efter tre principper for integration: A. Aktiviteten leveres ensartet på tværs af transportarter; B. Opgaven varetages af én afdeling i organisationen på tværs af transportarter, fx én afdeling med ansvar for den samlede billettering på tværs af bus, tog og metro; C. Der er en klar koordinering af aktiviteten ift. andre offentlige transportaktører. Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 6

232 RESUME Integration Punkt nr. 8 af - Fortsættelse de kundevendte af indsatsen aktiviteter for Transport i Greater for Copenhagen Copenhagen kan blive opnået ved at lave DOT 2.0 Bilag til en 3 - koordinator Side -7 af 12 og en leverandør af kundevendte aktiviteter DOT 2.0 vil være en styrket organisation med øget ansvar for kundevendte aktiviteter, og med en rolle som enten koordinator eller leverandør af hver aktivitet, byggende på bedste praksis fra sammenlignelige nordeuropæiske transportorganisationer Den øgede integration kan opnås inden for den nuværende lovgivning og der er således ikke et behov for at lave strukturelle ændringer af visse styringsfaktorer DOT skal have et større budget og beslutningskompetence for at kunne realisere rollen som koordinator og leverandør af de kundevendte aktiviteter Styringsfaktorer som ikke kræver ændring Ejerskab Investeringer Andre variable Ejerskabsstrukturen for de tre trafikselskaber er uændret - 45 kommuner, 2 Regioner og Staten. DOT 2.0 har ligeledes uændret ejerskab Processen for investeringsbeslutninger er uændret DOT 2.0 giver ikke et samlet bestillerniveau ejerne vil fortsat varetage denne rolle Nuværende situation Aktiviteter er leveret af de tre trafikselskaber 1 Billettering Takster og zoner Køreplaner Kundevendte aktiviteter - flyttes til DOT 2.0 Samarbejdsforum DOT 2.0 Aktiviteter er flyttet til DOT 2.0 Koordinator 2.0 Leverandør Samarbejdsforum, koordinator og leverandør er defineret på side 5 og 37 Styringsfaktorer som kræver ændring Trafikinformation Finansiering Kr. Governance Der er behov for et øget budget for DOT 2.0 grundet det større ansvar. Dette kan ske gennem den nuværende finansieringsmekanisme tilføjet et fastsat minimumsbeløb DOT 2.0 er fortsat styret af direktørkredsen med repræsentanter fra de tre transportorganisationer. DOT 2.0 gives større beslutningskompetence, fx ved at tillægge kompetencen til selv at lave den årlige aktivitetsplan Marketing og kommunikation Kundeservice Hittegods Digitale løsninger Rejseregler 1) Dette inkluderer Letbanen, når denne er færdig STRUENSEE & CO. 7

233 RESUME DOT Punkt 2.0 nr. vil 8 medføre - Fortsættelse bedre af indsatsen service for for Transport eksisterende for Copenhagen passagerer og vil medføre skønsmæssigt 12 millioner Bilag 3 - flere Side -8 passagerer af 12 i den kollektive trafik i 2026 Status quo passagerprognose DOT 2.0 passagerprognose (middelskøn) Skønsmæssige effekter af DOT 2.0 Ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer årligt med offentlig transport i 2026, hvilket svarer til ca. 2,4 (1,6-3,2) % flere passagerer i 2026 i forhold til ikke at implementere DOT 2.0 Ca. 58 (38-77) millioner flere passagerer med offentlig transport samlet frem mod 2026 Passagerprognose for den kollektive trafik i Greater Copenhagen Passagerer (mio.) DOT 2.0 bidrager med ca. 12 (8-16) millioner flere passagerer i Passagerprognose for status quo er baseret på den faktiske passagervækst fra (1,5 % årligt) A B C Forklaring Forbedringspotentialet som DOT 2.0 kan indfri svarer til 0,3 % yderligere passagervækst Dette vil i 2026 skønsmæssigt give mellem 8 og 16 millioner flere passagerer årligt i den kollektive trafik i Greater Copenhagen Forudsætninger Forskel i passagervækst mellem bedste praksis og DOT 2.0 er 1,1% Kundevendte aktiviteters betydning for passagervæksten udgør 25-50% DOT 2.0 opnår 65 % af forbedringspotentialet Effekten af DOT 2.0 ses med 33% i 2017, 67% i 2018 og 100% i 2019 Antagelse A, B og C uddybes på følgende sider Note: Estimaterne er baseret på øget passagervækst, da der er observeret en forskel i passagervæksten i Greater Copenhagen og i de internationale cases over de sidste 10 år Kilde: Struensee analyse STRUENSEE & CO. 8

234 RESUME For Punkt at kunne nr. 8 - Fortsættelse levere en integreret af indsatsen for dør-til-dør Transport rejse for Copenhagen til passageren skal DOT 2.0 have et større ansvar Bilag 3 for - Side -9 kundevendte af 12 aktiviteter Nedenfor præsenteres et overblik over hvilken rolle DOT 2.0 skal have for hver af de ni kundevendte aktiviteter 1 DOT 2.0 skal ikke være en leveranceorganisation for alle kundevendte aktiviteter, da det for nogle kundevendte aktiviteter er vigtigt at forblive tæt på driften, og dermed på de tre trafikselskaber Trafikinformation DOT 2.0 er leverandør af trafikinformation for alle transportarter i Greater Copenhagen både ved forudsete og uforudsete hændelser, således at passageren oplever en ensartet trafikinformation Marketing og kommunikation DOT 2.0 er leverandør af markedsføring og kommunikation til passageren gennem ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren oplever én afsender Rejseregler DOT 2.0 er koordinator af rejsereglerne med fokus på passagerens sømløse rejse på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Kundeservice DOT 2.0 er samarbejdsforum, som skaber én hjemmeside, ét virtuelt kundecenter, fælles uddannelse af servicepersonale, så passageren oplever én indgang til alle transportarter i Greater Copenhagen Billettering DOT 2.0 er koordinator af branding for alle billettyper, således at passageren oplever at købe én billet til den kollektiv trafik i Greater Copenhagen Takster og zoner DOT 2.0 er koordinator for fastsættelsen af takststigninger og zoneændringer under det gældende takstloft på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Digitale løsninger DOT 2.0 er leverandør af ensartede digitale løsninger under ét brand for alle transportarter i Greater Copenhagen, således at passageren får størst mulig brugervenlighed på digitale platforme Hittegods DOT 2.0 er koordinator for hittegods, som samler al information og giver passageren ét henvendelsessted på tværs af transportarter i Greater Copenhagen Køreplaner DOT 2.0 er koordinator af køreplaner på tværs af og mellem transportarter i Greater Copenhagen gennem fx trafikdataanalyser for at sikre den bedst mulige dør-til-dør rejse for passageren 1) Se appendiks 6.2 for uddybning af DOT 2.0 s rolle på hver af de kundevendte aktiviteter STRUENSEE & CO. 9

235 RESUME DOT s Punkt nuværende nr. 8 - Fortsættelse beslutningskompetence af indsatsen for Transport og for autonomi Copenhagen er utilstrækkelig til at blive koordinator og Bilag leverandør 3 - Side -10 af af kundevendte 12 aktiviteter Antal involverede medarbejdere x Nedenfor vises governancestrukturen for DOT, samt beslutningskompetencer for direktørkredsen og etableringssekretariatet Der er grundlæggende overensstemmelse med det tidligere Direktørsamarbejde og dermed risiko for, at DOT har samme udfordringer som det tidligere Direktørsamarbejde Governancestruktur for DOT Sammensætning og kompetencer Direktørkredsen Etableringssekretariat Aktivitetsplan 3 3 Direktørkredsen: Sammensat af direktører fra DSB, Metro og Movia Mødes 1-2 gange årligt Træffer beslutninger om godkendelse af DOT s budget samt den årlige aktivitetsplan, der fastsætter projekter i DOT Etableringssekretariatet: Sammensat af én repræsentant fra hvert ejerselskab Træffer beslutninger om den daglige drift af DOT Projekter for kundevendte aktiviteter DOT har minimal beslutningskompetence og autonomi, da direktørkredsen fra de tre trafikselskaber fastlægger den årlige aktivitetsplan Integration gennem koordination risikerer at være langsommeligt og ineffektivt, da der bruges mange ressourcer på at koordinere, og der opretholdes parallelle leverancestrukturer i transportorganisationerne DOT risikerer blot at forblive et samarbejdsforum som det oprindelige direktørsamarbejde, da governancestrukturen minder om direktørsamarbejdet, hvor samarbejdet var baseret på frivillige aftaler og konsensus Tilsammen kan dette risikere at betyde integration til den laveste fællesnævner Kilde: Interview; Struensee analyse STRUENSEE & CO. 10

236 RESUME På Punkt længere nr. 8 sigt - Fortsættelse kan DOT af indsatsen 2.0 med for fordel Transport opfylde for Copenhagen en række styringsmæssige bedste praksis principper Bilag 3 - Side for -11 at af levere 12 en endnu mere integreret oplevelse for passagererne De internationale erfaringer giver klare styringsmæssige principper for organisering, styring, ejerskab og ansvarsområder for at facilitere en sammenhængende og integreret oplevelse for passageren Ingen af de internationale transportorganisationer har samme organisering som den nuværende DOT organisering af de styringsmæssige faktorer, derfor kan nedenstående principper for styringsmæssige faktorer fungere som inspirationskilde og muligvis blive overvejet i fremtiden Ejerskab Mange ejere af en transportorganisation kan give risiko for modsatrettede interesser, hvilket kan lede til ineffektivitet og beslutningstræghed. Derfor bør der være så få ejere som muligt Finansiering Kr. Finansiering af transportorganisationen bør ske gennem en finansieringsmekanisme, der giver en vis autonomi Finansiering af driften af den kollektive trafik bør kanaliseres gennem transportorganisationen 1, så der skabes klarhed omkring pengestrømmene Finansieringsmekanismen for hver transportart bør skabe incitament til at øge det samlede antal passagerer i den kollektive trafik Governance Ansvar: Governancestrukturen bør give et klart politisk ansvar for at drive forbedringer af den offentlige transport Autonomi: Transportorganisationen bør have en vis form for autonomi til at kunne integrere Investeringer Transportorganisationen bør have indflydelse på investeringsbeslutninger, og disse skal samtænkes i en systematisk langsigtet plan for transportsystemet og den øvrige regionale udviklingsstrategi Andre variable Koncentration på færre bestillere er mere effektivt end et bestillerniveau med flere aktører Organisering af transportorganisationen efter kundevendte aktiviteter i stedet for divisionsopdeling efter transportart er at foretrække (eksempelvis så køreplanlægning foretages af en afdeling på tværs af alle transportarter) Geografiske snitflader bør samtænkes ved fastsættelsen af det geografiske område, som transportorganisationen skal operere indenfor bl.a. i forhold til operatører af regionale og nationale tog Ekstern koordination til andre transportaktører skal foretages i et formelt forum Strategi og vision bør fokusere på kundens rejse i hele det kollektive trafiktilbud 1) Dette kan ske ved, at operatørernes indtægter samles i én pulje hos paraplyorganisationen og derefter fordeles til operatørerne efter en fastlagt fordelingsnøgle STRUENSEE & CO. 11

237 Punkt nr. 8 - Fortsættelse af indsatsen for Transport for Copenhagen Bilag 3 - Side -12 af 12 Struensee & Co. / Magstræde 6, 1204 København K / / info@struensee.dk /