T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1. Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002"

Transkript

1 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002

2 2 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Udgivet 2002 af: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Redaktion: Bent Andersen Sten Asbirk Lena Bau Lisbeth Overgaard Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Forsidefotos: Henrik Schjødt Kristensen Tom Nielsen Forsidetryk: KailowGraphics Tryk (tekst) og indbinding: Skov- og Naturstyrelsen Oplag: 1000 ISBN: Publikationen kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Tekst til forsidebilleder: Billede 1: Skade forvoldt ved påkørsel af krondyr. Foto: Klitplantør Henrik Schjødt Kristensen Billede 2: Bornholm Statsskovdistrikt har opstillet et pap-rådyr og et advarselsskilt med teksten Pas på råvildt for at få bilisterne til at nedsætte hastigheden. Det er distriktets klare fornemmelse, at skiltene virkede, men effekten er ikke dokumenteret. Foto: Skovrider Tom Nielsen

3 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002

4 4 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N

5 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Forord Hver eneste dag året rundt bliver mange dyr påkørt i trafikken. Det giver anledning til bekymring om, i hvilket omfang det har konsekvenser for de lokale bestande og spredningen af en række vilde dyrearter i Danmark. Samtidig har trafikken gennem mange år været støt stigende, hvorfor vi må formode at stå overfor et voksende problem. Der blev derfor i efteråret 2001 nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde en aktionsplan for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne dyr i trafikken. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Falck, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Vejdirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter i Frederiksborg og på Bornholm samt Skov- og Naturstyrelsens Vildtforvaltningskontor og Hav- og Habitatkontoret. Arbejdsgruppen har i denne rapport beskrevet problemstillingerne ud fra den eksisterende viden og er blevet enige om den følgende aktionsplan med henblik på at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. Arbejdsgruppen finder det derfor væsentligt at fortsætte samarbejdet inden for gruppens rammer. Fremover vil arbejdsgruppen bl.a. fungere som følgegruppe for et projekt med kortlægning af sorte pletter. Projektet udspringer af arbejdsgruppens anbefalinger og er et af de projekter, der er et resultat af arbejdet med forebyggelse af påkørsler af dyr. Oplysnings- og informationskampagner vil tage afsæt i den faktuelle viden, som løbende udvikles; initiativerne vil blive taget udenfor arbejdsgruppens regi, men med løbende, gensidig orientering i arbejdsgruppen. København, oktober 2002 Dyrenes Beskyttelse Danmarks Jægerforbund Danmarks Miljøundersøgelser Falck Danmarks Naturfredningsforening Skov- og Naturstyrelsen Vejdirektoratet

6 6 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N

7 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Indholdsfortegnelse 1 Indledning 09 2 Trafik og dyr Problemstillinger Biologi Trafiksikkerhed Etik Afgrænsning Årsager Vejtrafikken Dyrene Problemfelt 17 3 Omfanget af trafikdræbte dyr Veje Baner Omfang Omkostninger 20 4 Overvågning Eftersøgning med schweisshunde Dyrenes Beskyttelse og Falck Statsskovdistrikterne Vejpatruljer Skoleprojekter Meldesystem Spørgebrevsundersøgelser Bredere registrering af trafikdræbte dyr modeller 25 5 Afværgeforanstaltninger Forskning og registrering Kortlægning og begrænsning af sorte pletter Kortlægning og begrænsning af barrierer Administrative reguleringer inden for gældende lovgivning Naturbeskyttelseslovens Vejdirektoratets handlingsplan for miljø og trafiksikkerhed Fysiske anlæg og konkrete tiltag Hegning Faunapassager Lavere hastighed Bedre oversigtsforhold Skiltning Afskrækning af hjortevildt Oplysning og formidling 31

8 8 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Hidtidig indsats Offentlige myndigheder Forskningsinstitutioner mv Private organisationer mv Samarbejde på tværs i forbindelse med informationskampagner Arbejdsgruppens overvejelser til fremtidig indsats Kortlægning af sorte pletter og forbedret datagrundlag for påkørsler og 34 påkørselsforhold Systematisk dataindsamling via schweisshundeførerne Systematisk dataindsamling via amternes vejfolk Spørgebrevsundersøgelse Overvågningsprogram Effektvurdering af afværgeforanstaltninger gennem statsskove Afværgeforanstaltninger, herunder faunapassager og bedre oversigts- 36 forhold Faunapassager Oversigtsforhold Bedre prioriteringsgrundlag Effektvurdering Lovgivningmæssige rammer Oplysnings- og informationskampagner Aktualitet Planlægning Elementer og målgruppe 37 8 Aktionsplan Forskning og registrering Kortlægning af sorte pletter og påkørselsforhold Dyrenes Beskyttelse og Falck Danmarks Jægerforbund og Miljøministeriet Skema-undersøgelsesprojekt Fysiske anlæg og konkrete tiltag Faunapassager og andre afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger på veje gennem statsskove Øvrige administrative initiativer indenfor gældende lovgivning Habitatdirektivet Planlægning Skiltning og hastighed Oplysnings- og informationskampagner Skov- og Naturstyrelsen fremtidige informationsindsats 46 9 Arbejdsgruppens anbefalinger sammenfatning af aktionsplan Litteratur 51

9 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Indledning Denne aktionsplan er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende kommissorium: Trafikken i landområderne har siden 1982 været støt stigende med 7 procent om året. Det har resulteret i et stigende antal påkørsler af vilde dyr og medvirket til, at vejene er blevet større barrierer for spredningen af mange vilde dyrearter. En af afværgeforanstaltningerne har været etablering af faunapassager, hvor der efterhånden har etableret sig en standard med Fauna- og menneskepassager, en vejledning (Vejdirektoratet Vejregelrådet oktober 2000). En anden afværgeforanstaltning har været hegning, men der hegnes som regel kun for nogle få vilde dyrearter, og hegningen øger vejenes barrierevirkning. Der er et politisk ønske om at forstærke indsatsen for at nedbringe antallet af trafikdræbte og påkørte vilde dyr. Som led i denne indsats er nedsat en arbejdsgruppe. Målet med arbejdsgruppens arbejde er at udforme en aktionsplan, der på kort og langt sigt nedbringer antallet af trafikdræbte og påkørte vilde dyr - under hensyntagen til biologiske, trafiksikkerhedsmæssige og etiske forhold. Arbejdsgruppen skal skaffe overblik over problemets omfang på det nuværende vidensgrundlag foreslå overvågning på de områder, hvor der skønnes at være et problem (arter eller sorte pletter ), herunder foreslå målsætning for denne overvågning på forskellige niveauer analysere fordele og ulemper samt omkostningerne ved forskellige typer af afværgeforanstaltninger Skov- og Naturstyrelsen er sekretariat for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at gruppens arbejde fremadrettes og konkretiseres med fokus på især følgende fire punkter oplysnings- og informationskampagner kortlægning af sorte pletter og påkørselsforhold faunapassager og andre afværgeforanstaltninger. bedre oversigtsforhold m.v. på vejstrækninger på Skov- og Naturstyrelsens arealer.

10 10 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen Falck, Kurt Thomsen Danmarks Jægerforbund, Schweiss-sekretariatet, Trine Bengtsson Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson Vejdirektoratet, Niels Tørsløv Danmarks Miljøundersøgelser, Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aksel Bo Madsen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Anton Beck (formand fra 1. marts 2002) Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Sten Asbirk (sekretær) Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Bent Andersen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Lisbeth Overgaard Jensen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Lena Bau Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret, Søren Eis Skov- og Naturstyrelsen, Frederiksborg statsskovdistrikt, Lars Toksvig Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms statsskovdistrikt, Tommy Hansen

11 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafik og dyr 2.1 Problemstillinger Hvert år bliver mange millioner vilde dyr dræbt i trafikken. At dyr bliver dræbt i trafikken har en biologisk, trafiksikkerhedsmæssig og en etisk dimension Biologi Biologisk er der dels den direkte effekt på bestandene af selve antallet af trafikdrab og dels de indirekte effekter af de barrierer, som trafikanlæg skaber i landskabet. Kortlægning og overvågning af udviklingen i antallet af trafikdræbte dyr er vigtig for den generelle forståelse af trafikkens påvirkning af naturen. Trafikdrab kan svække antal og begrænse udbredelsen af nogle arter (f.eks. for odder, grævling, pindsvin, frøer og tudser), men de biologiske sammenhænge er komplekse. Trafikdrabenes effekt på bestandene afhænger således af bestandenes størrelse, deres formeringsevne, deres rumlige dynamik og trafikdrabenes eventuelle selektive effekt. Veje og jernbaner danner barrierer i landskabet, hvormed forbindelsen helt eller delvis afbrydes mellem forskellige bestande. Der er stor forskel på forskellige arters spredningsevne og sårbarhed overfor opdeling af bestanden og dermed på, hvor meget barriererne i landskabet og mellem bestande betyder. Hjortevildt og ræve har stor spredningsevne (100 km skala), grævling, odder og bæver har en noget mindre spredningsevne (10 km skala), de fleste padder og småpattedyr har en begrænset spredningsevne (1 km skala), mens andre dyr som landsnegle ligger på en 100 m skala. Amterne arbejder i planlægningen med økologiske spredningskorridorer (grønne netværk) for, at arter kan nå egnede levesteder og for at sikre en genetisk udveksling inden for bestanden. I alvorlige tilfælde kan en barriere direkte true en dyrearts lokale overlevelse. Vigtige levesteder og forbindelseslinier i landskabet er ofte knyttet til vådområder, vandløb, skove, skovbryn og levende hegn Trafiksikkerhed I forhold til trafiksikkerheden er vildtulykker i Danmark et mindre problem. I perioden blev der i gennemsnit registreret 7 trafikuheld med personskader om året på stats- og amtsveje, hvor rådyr og/eller andet vildt var involveret. I gennemsnit var der i perioden 3350 trafikuheld med personskader om året på stats- og amtsveje; dvs. at vildtulykkerne ligger omkring 0,2 %. I Sverige er situationen markant anderledes. Her er påkørsel af vildt skyld i 2,3 % af alle alvorlige trafikulykker. I perioden var der årligt 107 alvorlige personskader, heraf 12 dræbte som følge af vildtulykker. Elge stod for 72 % af ulykkerne, mens rådyr og krondyr stod for 26 % og rener for 2 %. I Norge påkøres årligt omkring 1100 elge på veje og 500 ved togbanerne og 6 % af påkørslerne på vej giver personskader. Skadesgraden er væsentlig lavere end for gennemsnittet for personskadeulykker i Norge (0,1 mill. kr. mod 2 mill. kr.).

12 12 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Etik At dyr påkøres i trafikken har også en etisk og dyreværnsmæssig dimension. Mange af de påkørte dyr dræbes ikke øjeblikkeligt, men kvæstes og dør først efter minutters eller timers lidelser. Dyrenes Beskyttelse alene anvender i størrelsesordenen 8 millioner kr. pr. år på at afbøde skadevirkningerne for trafikskadede dyr. Derfor er information om trafikdræbte dyr væsentlig. Informationen til bilisterne om, hvad man selv kan gøre (herunder at sætte hastigheden ned ved risikosteder), hører med til den samlede indsats for at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. 2.2 Afgrænsning De trafikdræbte dyr kan inddeles i følgende grupper: store dyr: hjortevildt (rådyr, krondyr, sika, dådyr) mellemstore dyr: grævling, ræv, odder og bæver mindre dyr: pindsvin, hare, egern, mår, brud, væsel små dyr: øvrige gnavere, padder og krybdyr fugle flyvende insekter og andre hvirvelløse dyr kravlende insekter og andre hvirvelløse dyr De tre sidste grupper vil ikke blive behandlet yderligere, da det ikke anses for muligt at reducere omfanget af trafikdrab inden for disse grupper. Den dyregruppe, som rapporten primært koncentreres om, er de store dyr, altså hjortvildtet, idet det er denne dyregruppe, hvor den eksisterende viden er størst og hvor det med begrænsede ressourcer er nemmest at sætte ind. Det er også denne dyregruppe, som afstedkommer de største psykiske konsekvenser for bilisterne samt dyreværnsmæssige konsekvenser, idet dyrene ligger og lider længere. Rapporten koncentreres om de muligheder, der er for at forhindre dyrene i at komme ud på vejene/banerne samt foranstaltninger, der giver dyr og trafikanter bedre mulighed for at reagere i forhold til hinanden. De mellemstore og mindre pattedyr, krybdyr og padder er ikke nærmere behandlet i rapporten, idet en øget indsats overfor disse dyregrupper vil kræve et øget videngrundlag, som vil være forbundet med ekstraordinære ressourcer i forhold til den hidtidige prioritering. Det vil således kræve et udvidet registrerings- og dataindsamlingssystem, hvilket vil være forbundet med en ekstraordinær indsats i forbindelse med det eksisterende amtskommunale og kommunale vejnet. 2.3 Årsager Omfanget af trafikdræbte dyr er først og fremmest afhængigt af, hvor mange dyr der er (bestandsstørrelser) og af mængden af trafik (trafiktæthed). Samtidig har dyrenes års- og døgnrytmer stor betydning for de perioder og tidspunkter, hvor der sker påkørsler. Sammenfaldet mellem dyrenes års- og døgnrytmer og trafikanternes døgnrytmer er særlig kritisk, og ses typisk for rådyrene i oktober - november måned, hvor dyrenes skumringsaktivitet falder sammen med bilisternes myldretid om aftenen.

13 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Aktiviteter f.eks. i form af orienteringsløb og jagt kan også forstyrre dyrelivet. En samkørsel af jagttider og kurvetoppene på påkørsler i Thy statsskovdistrikt viser således et tydeligt sammenfald. Ved jagtforstyrrelser er der ofte tale om forsinket flugt, hvor rådyrene og krondyrene trykker i området, hvor de er blevet forstyrret, og så først forlader området, når mørket falder på. Vores viden om, under hvilke omstændigheder dyr påkøres er dog yderst sporadisk. Det betyder, at mulighederne for at lave afværgeforanstaltninger ikke er optimale. 2.4 Vejtrafikken Vejtrafikken er steget betragteligt gennem de sidste 20 år (fig. 1). Mens trafikken kun er steget lidt i byerne, er den steget næsten tre gange uden for byerne. Det er især det stadigt udbyggede motorvejsnet, der har båret stigningen, hvor der her er sket ca. en tredobling af trafikintensiteten. På de øvrige veje i det åbne land er trafikken blevet fordoblet. Stigningen har været større på landevejene og noget mindre på kommunevejene. Fig. 1. Udviklingen i vejtrafikken i Danmark. (Efter Vejdirektoratet 2001)

14 14 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 2. Indeks for sæsonvariationen i biltrafikken i 1990, 1995 og (Efter Vejdirektoratet 2001a) Der er årstidsvariation i vejtrafikken (fig. 2). På Bornholm kører der dobbelt så mange biler i juli som i januar måned. Tilsvarende dog med noget mindre udsving ses i resten af landet. I hovedstadsområdet er årstidsvariationen mindst (15 %). Der er ligeledes variation i trafikintensiteten over døgnet, med en høj trafikintensitet om dagen og ringe trafikintensitet om natten. Derudover ses en stigning i trafikintensiteten ved morgen- og aftenmyldretiden (fig. 4). 2.5 Dyrene Bestandene af rådyr og krondyr er steget gennem sidste halvdel af forrige århundrede (fig. 3). Jagtudbyttet af rådyr er siden 1941 steget markant, hvilket dels afspejler at jagten er blevet mere bæredygtig, men også at bestanden er vokset. Ud fra en formodning om at jagtudbyttet nogenlunde afspejler størrelsen af bestanden, er der for rådyrene tale om en 5-dobling af bestanden og for krondyrene en mangedobling over en periode på 50 år. I det sydvestlige Sverige er påkørslerne af rådyr steget fra 1000 til 7000 om året i perioden Stigningen er tydelig korreleret med stigningen i jagtudbyttet. I Norge er elgpåkørslerne steget fra 110 til 1400 i perioden 1970 til I samme periode er jagtudbyttet 6-doblet og vejtrafikken blevet fordoblet. Skov- og Naturstyrelsen skønner, at antallet af påkørsler af rådyr i Danmark er steget til det 5-dobbelte de sidste 30 år, i takt med at rådyrbestanden er steget markant og trafikken på vejene er fordoblet. For krondyr må antallet af påkørsler også forventes at stige i takt med bestandens stigning i antal og udbredelse.

15 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 3. Udviklingen i jagtudbyttet af krondyr og rådyr (Efter DMU s jagtstatistikker) Der er store regionale forskelle i bestandstætheden for rådyr og krondyr. Den største risiko for at påkøre et rådyr har man på Bornholm, på Fyn og i Frederiksborg og Vestsjællands amter. For krondyr er risikoen størst i Vestjylland. I Danmark er antallet af eftersøgninger af påkørte dyr med schweisshunde på amtsniveau korreleret med bestandsstørrelsen (afskydning af rådyr og kronhjorte i amtet) samt trafiktætheden i amtet. De forskellige dyr har forskellige aktivitetsperioder hen over døgnet, hvor de bevæger sig rundt i landskabet og derved risikerer at skulle passere veje. Afhængigt af aktivitetstidspunktet er der meget stor forskel på risikoen for at møde en bil, men på trods af ringe trafikintensitet om natten, kan der være øget risiko for at blive påkørt bl.a. pga. af de ringe oversigtsforhold for bilisterne (fig. 4). En undersøgelse af benyttelsen af faunabroer i Sydtyskland viser, at rådyr og harer bevæger sig mest over broerne i skumringen, mens ræve og grævlinger mest gjorde det i mørke (BMV 1997). Samtidig viste undersøgelsen, at der er store variationer i aktiviteten hen over året. Forskellene mellem marts og september måned var så store, at aktivitetsperioden for de fire arter ikke bare kan forklares ud fra dagslyset. Der er lavet forskellige danske undersøgelser af fordelingen af påkørte dyr over året og døgnet. For pindsvin er årstidsvariation i antallet af trafikdræbte dyr, idet flest pindsvin dør på vejene i maj-juni og august-september (fig. 5).

16 16 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 4. Døgnvariation i trafikintensiteten set i forhold til døgnvariation i padders aktivitetsmønster. (Efter Hels og Buchwald 2001) Fig. 5. Antallet af trafikdræbte pindsvin fordelt over året. (Efter Andersen et al. 1996)

17 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 6. Den procentvise fordeling på dag- og nattimerne af trafikdræbte padder, fugle og pattedyr. (Efter Brun-Schmidt 1994) Bruun-Schmidts (1994) undersøgelse viser, at padder og pattedyr hovedsagelig påkøres om natten, mens fugle hovedsagelig påkøres om dagen (fig. 6). Der er dog ikke alene variation i aktivitetsmønsteret over året og døgnet mellem forskellige arter. Samme art kan også have forskellig adfærd. Byræve er et kendt fænomen, og de må til en vis grad have tilpasset sig trafikken i byerne. Tilsvarende ses det i Odense, at rådyrene går langt ind i byen om natten og går tæt op til Ringvejen om dagen. Der ses også for nogle dyrearter en variation i adfærden i forhold til de forskellige vejtyper. En hollandsk undersøgelse viser til eksempel, at pindsvin undgår større veje, da de visuelt opfattes som en barrierer. Derfor er der flest trafikdræbte pindsvin på de mindre veje. 2.6 Problemfelt Den stigende trafik på landet giver en øget risiko for påkørsler af dyr. For padder og de fleste pattedyr er det særligt trafikken i skumringen og om natten, der giver anledning til påkørsler. Derfor kan forhold, der påvirker vejtrafikken om natten/skumringen have en stor effekt: anløbstider for bilfærger om natten, mødetiden for natholdet, spærretid for lastbiler osv. Vejdirektoratet stiller sig dog tvivlende overfor, om selv omfattende regulering af trafikken vil være realistisk og have nævneværdig effekt. Påkørslerne er således ofte enkelthændelser, som det er svært at udlede noget generelt af, før der er samlet et større antal lignende hændelser. 3

18 18 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Omfanget af trafikdræbte dyr Vores viden om antallet af trafikdræbte dyr er i dag sporadisk. Odderen udgør dog en undtagelse. Her er antallet af trafikdræbte dyr blevet registreret gennem de sidste 20 år. Tallet har ligget ret konstant på dyr om året. Tidligere toldede trafikdrab ca. 6 procent af bestanden om året, og det var en væsentlig årsag til, at odderen var ved at uddø i Danmark. Etableringen af omkring 200 faunapassager har sammen med andre forvaltningsinitiativer for odderen reduceret de årlige tab betydeligt, og antallet af oddere er støt stigende. 3.1 Veje Det vurderes bl.a. på baggrund af Madsen et al. (1998), at omfanget af trafikdræbte dyr er størst på kommunevejene, mens det er mest koncentreret på motorvejene. Den hidtidige indsats for afværgeforanstaltninger er hovedsagelig sket i forbindelse med anlæg af nye motorvejsstrækninger, motortrafikveje og en række amtsveje. Det skønnes, at disse afværgeforanstaltninger har halveret trafikdrabene af store og mellemstore dyr på motorvejene. Der er lavet flere forsøg på at estimere antallet af trafikdræbte dyr i Danmark, men der er endnu ikke givet nogle sikre tal (Bruun-Schmidt 1994, Andersen et al. 1996). Der er dog ikke tvivl om, at indregner vi foruden de større pattedyr, som hjortevildt, ræv og grævling, også småpattedyr, fugle og padder, er der tale om flere millioner dyr, der bliver dræbt hvert år på de danske veje. I den nyeste undersøgelse (Bruun-Schmidt 1994) tager estimaterne højde for landskabstype, trafikintensitet, de dræbte dyrs holdbarhed på vejen m.m. Beregningerne i Bruun-Schmidts (1994) undersøgelse viser, at der dræbes mindst 5 mio. dyr hvert år i trafikken, fordelt på følgende grupper: Padder: Fugle: Kat: Pindsvin: Hare: Ræv: Grævling: Hjortevildt: Andre pattedyr: Små pattedyr som egern: I alt: >

19 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Disse tal er højst usikre, da der er tale om 3 østjyske vejstrækninger, der er ganget op til at dække hele landet. Hertil kommer måleusikkerheden. Dyrenes Beskyttelse vurderer således, at det reelle antal af trafikdræbte dyr kunne være 2-3 gange højere. Ovennævnte undersøgelse estimerer antallet af trafikdræbte padder til 3 mio. om året. En senere undersøgelse med gennemgang af vejene flere gange i døgnet inden for et område har givet et estimat på mindst 15 mio. padder om året (DMUnyt, nr. 2, 1999). 3.2 Baner Det danske jernbanenet udgør km (heraf udgør privatbanerne 495 km) til sammenligning med det danske vejnet der udgør km, som omfatter motorveje, hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje, men ikke private veje (Danmarks Statistik 2001). Dette svarer til at jernbanenettet udgør mindre end 3,6 % af det offentlige vejnet. De private veje er således udeladt af dette tal, hvorfor jernbanenettets omfang i forhold til det samlede vejnet må forventes at være væsentligt lavere. Der er ingen præcise opgørelse over hvor mange rådyr og andet vildt, der dræbes på danske jernbanestrækninger årligt. DSB og Banestyrelsen anmoder togførerne om at indberette alle påkørsler, og ifølge DSB s opgørelse var der i 2001 i alt 104 påkørsler af dyr og andet (DSB 2002). Det er ikke alle påkørsler, der bliver registreret, og derudover foreligger der ikke oplysninger over omfanget af påkørsler på privatbanerne. Det vurderes (Vejdirektoratet Vejregelrådet 2000), at omfanget af påkørsler ved jernbanedrift på landsplan er væsentligt mindre end for vejtrafikken. Bl.a. ud fra den betragtning at antallet af forbikørsler er væsentligt mindre end på vejene. Det maksimale antal forbikørsler vil således normalt være tog i døgnet på de mest befærdede togstrækninger. Oplysninger fra Gribskovbanen i Nordsjælland (privatbane) indikerer, at omfanget af påkørsler lokalt kan være højt, idet der årligt registreres omkring 50 påkørsler af rå- og dådyr på den ca. 16,2 km strækning gennem skoven. Til sammenligning er der registreret ca. 100 påkørsler af rå- og dådyr på de offentlige vejstrækninger i Gribskov, som udgør ca. 32,3 km.

20 20 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Omfang På grundlag af den eksisterende, men dog begrænsede og usikre viden er det Skov- og Naturstyrelsens umiddelbare skøn, at omfanget af trafikdrab på vej og bane pr. år for nedenstående dyrearter/-grupper er i størrelsesordenen: Bestand Jagtudbytte Trafikdrab Trafikdrabenes andel Reference (2000/01) af bestanden Odder % 1 Grævling % 2 Rådyr % 2 Krondyr % 2 Padder Madsen (1996); 2. Skov- og Naturstyrelsen har på baggrund af erfaringer fra statsskovdistrikterne skønnet, hvor stor en andel af bestandene, der omkommer i trafikken. Herefter er størrelsesordenen for antallet af trafikdræbte dyr beregnet. 3. DMUnyt, nr I Holland har trafikdrabene været oppe på 25 % af grævlingerne om året. Det resulterede i en meget kraftig tilbagegang for grævlingen. Det er kun ved en ekstraordinær indsat med hegning og grævlingerør, at det ser ud til at grævlingen bevares i Holland. I Danmark truer vejtrafikken i dag næppe nogen art på nationalt plan, men der kan være særlige lokale problemstillinger. 3.4 Omkostninger I Sverige anslås det, at vildtulykker koster 1 milliard kr. om året. Det er beregnet, at en vildtulykke i Sverige har følgende omkostninger: 0ved 70 km/time ved 110 km/time Elgkollision kr kr. Rådyrkollision kr kr. I Norge er det beregnet, at en elgkollision koster kr. De årlige omkostninger til vildtulykker i Norge er på 120 millioner kr. I begge tilfælde er der ikke taget hensyn til værdien af og produktionstabet for bestanden. I Norge løber det sidste op i 65 millioner kr. om året. (Der er ikke omregnet for valutaforskelle, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i bilpriser). I Danmark findes der ingen statistik for antallet af påkørsler af dyr. Hos Danmarks Statistik registreres således påkørsel af dyr og andre faste genstande m.v. på kørebanen. Hos Forsikring & Pension (Erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser) findes der heller ikke en samlet statistik for færdselsuheld, hvor dyr påkøres eller som skyldes undvigemanøvre i forbindelse med dyr på kørebanen. Forsikring & Pension henvi-

21 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N ser således til en undersøgelse foretaget i 1996, baseret på materiale fra et enkelt større dansk forsikringsselskab, hvor der i fagbladet Forsikring (nr.: 5 11/3-1996) blev bragt en artikel om påkørsel af vildt og andre mindre dyr. På baggrund af den markedsandel det større danske forsikringsselskab havde i 1996, vurderedes det samlede antal anmeldelser til forsikringsselskaberne (hvor dyr optrådte som modpart) at være ca , og de tilknyttede erstatninger ca. 60 mio. kr. i Det skal dog fra Forsikring & Pensions side præciseres, at der er en del usikkerhed forbundet med både antallet af ulykker og erstatningsudbetalingernes størrelse. Det større danske forsikringsselskab har siden over for Forsikring & Pension oplyst, at de tilsvarende tal for 2001 vurderes at være uheld om året og erstatningsudbetalingerne på ca. 40 mio. kr. Tilsyneladende er der tale om et fald, men det skal præciseres, at tallene alene må betragtes som retningsgivende. Til belysning af problemet set fra et dansk forsikringsmæssigt perspektiv skal det oplyses, at det samlede antal forsikringsanmeldte færdselsuheld i Danmark udgør ca skader pr. år og de samlede erstatninger ca. 7.4 mia. kr.

22 22 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Overvågning Formålet med en overvågning er dels at få et overblik over problemets omfang, dels at få indblik i de omstændigheder, der betinger påkørsler af dyr. Det sidste kan bruges til at nedbringe antallet af påkørsler. En kortlægning af trafikdrabene vil kunne udpege sorte pletter på vejene og dermed muliggøre en prioritering af afværgeforanstaltningerne. Kendskabet til størrelsen af de enkelte dyrearters bestande er som regel begrænset. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om trafikdrab på dyr har en betydning for bestandens størrelse lokalt såvel som nationalt. Det er således kun for odderen, at der i dag findes en national overvågningsordning, der dækker trafikdrab. Muligheden for kortlægning af antallet af trafikdræbte dyr varierer fra art til art. Jo større dyrene er, jo bedre er mulighederne. Små dyr vil hurtigt forsvinde, enten ved at de slides væk ved gentagne overkørsler, eller de køres af vejbanen og ligger skjult i rabatten, eller de bliver spist af rovdyr og ådselædere. Tidligere undersøgelser vedrørende kortlægning af trafikdræbte dyr har vist, at en effektiv registrering ikke kan gennemføres ved en enkelt metode for alle grupper af arter. I det efterfølgende gennemgås forskellige metoder. 4.1 Eftersøgning med schweisshunde For hjortevildt, der er blevet påkørt, er der en velfungerende eftersøgningsordning med schweisshunde. Ordningen er indført for at kunne opspore og aflive anskudt vildt. Der er i dag 148 schweisshundeførere i Danmark til at dække eftersøgninger af påkørt og anskudt vildt i hele landet. Schweiss-hundeførerne udfører deres eftersøgninger på frivillig basis, og får kun dækket deres omkostninger i form af en transportgodtgørelse. Gennem 1990 erne er schweisshunde i stigende grad blevet brugt til eftersøgning af påkørte dyr. Falck og Dyrenes Beskyttelse har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Schweiss-sekretariatet fremstillet en streamer, som gratis kan fås bl.a. i landets synshaller samt hos de involverede parter til brug for markering af påkørselsstedet. I 2001 var der 2148 eftersøgninger efter påkørte rådyr, mens antallet af eftersøgninger efter anskudt vildt var dobbelt så stort. Vurderet udfra data fra Sønderjyllands Amt er antallet af trafik-eftersøgninger dobbelt så stort som antallet af dødfundne dyr langs vejene (Madsen et al. 1998). Oplysninger om tidspunkt for påkørslen, vejtype og sted samt omgivende landskabselementer vil kunne bruges til at få erfaringer med under hvilke omstændigheder, der er særlig stor risiko for påkørsel af rådyr.

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene

Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Metodeudvikling vedrørende faste genstande langs vejene Anne Eriksson, Civ. Ing, Trafikal Drift, Vejdirektoratet, age@vd.dk Oktober 2004 Artiklen fortæller kort om en ny vejledning, hvis formål er at støtte

Læs mere

Eksempelsamling Menneskepassager

Eksempelsamling Menneskepassager Eksempelsamling Menneskepassager Grøn passage, stitunnel Placering: Flynderupsvej i Egebæksvang, Skotterup syd for Helsingør Banestr.: Kystbanen Dimensioner: Længde: 20 m, diameter: 3,7 m, største frihøjde:

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Faunapassager. Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning. i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning

Faunapassager. Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning. i forbindelse med mindre vejanlæg. en vejledning Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg en vejledning Faunapassager i forbindelse med mindre vejanlæg en vejledning Pjecen indeholder følgende 1. Trafikdræbte dyr 2. Behov og planlægning 3. Registrering

Læs mere

Trafikuheld. Året 2007

Trafikuheld. Året 2007 Trafikuheld Året 007 Juli 008 Vejdirektoratet Niels Juels Gade Postboks 908 0 København K Tlf.: 7 Fax.: 5 65 Notat: Trafikuheld Året 007 (Alene elektronisk) Dato:. juli 008 Forfatter: Stig R. Hemdorff

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata

Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Sortpletudpegning på baggrund af skadestuedata Civilingeniør Camilla Sloth Andersen, Viborg Amt e-mail: camilla@schioldan.net Det er almindelig kendt, at den officielle uheldsstatistik kun dækker 10-20

Læs mere

Foreløbige ulykkestal oktober 2015

Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2005

Naturkvalitetsplan 2005 Naturkvalitetsplan 2005 Prioritering af spærringer ARHUS AMT O NaturogMiljø 1 Prioritering af spærringer Prioritering af spærringer og områder I Regionplan for Århus Amt 2005 er de væsentligste spredningskorridorer

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Studieophold hos TØI

Studieophold hos TØI Studieophold hos TØI Michael Sørensen Civilingeniør, ph.d.-studerende Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet Fagmøde i Afdeling for Sikkerhed og Miljø Transportøkonomisk institutt Tirsdag den

Læs mere

Shared space erfaringer og anbefalinger

Shared space erfaringer og anbefalinger Shared space erfaringer og anbefalinger Forfatter: Sekretær for Vejregelgruppen om Byernes trafikarealer Helle Huse, Rambøll (hhu@ramboll.dk) Shared space principper er grundlaget for udformning af mange

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn Kommune Aktivitetsplan 2015 Sagsnr.15/344_dok.nr. 56784-15_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Foreløbige ulykkestal marts 2016

Foreløbige ulykkestal marts 2016 Dato 21. april 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-3 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal marts 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Hegning langs veje. En vejledning. Hegning langs veje. >>> Vejregel

Hegning langs veje. En vejledning. Hegning langs veje. >>> Vejregel Hegning langs veje En vejledning Hegning langs veje >>> Vejregel HØRING 2011 EN VEJLEDNING HEGNING LANGS VEJE >>> Vejregel Rapport xxx - 2011 Forfattere: Michael Cueto, Peter Michael Boesen, Winnie Hansen,

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax

Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: , Fax Før- og analyser af ombyggede kryds Af Ingeniør Mogens Sørensen Fyns Amt, Vejvæsenet Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ Tlf.: 6556 1963, Fax 6556 1038 E-mail: mos@vej.fyns-amt.dk Indledning Uheld i kryds resulterer

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

NVF-seminar Færøerne maj 2009

NVF-seminar Færøerne maj 2009 NVF-seminar Færøerne maj 29 Ulykker har omkostninger Ulykker medfører sorg og savn hos familier og venner Vagn Bech, Vejdirektoratet, Vejcenter Nordjylland Ulykker har omkostninger Hvad koster trafikulykkerne?

Læs mere

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest

Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane Redegørelse Journal nr.: 04-610/3 13. april 2005 Personpåkørsel i overkørsel 113 ved Svendborg Vest Undersøgelserne er udført af Havarikommissionen for

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017

Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Trafiksikkerhedsplan 2014-2017 Favrskov Kommune Trafik og Veje 2014 Forord Favrskov Kommune udarbejdede i 2008 en trafiksikkerhedsplan med det ambitiøse mål at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne

Læs mere

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3

Kvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3 Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR

UDKAST. Fredensborg Kommune. Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR UDKAST Fredensborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Kortlægning Rev. 26. november 2008 6. december 2007 MKK/RAR 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 1 Indholdsfortegnelse...2 2 Indledning...2 3 Uheldsbillede...2

Læs mere

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev

Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Slagelse Kommune Skitseprojekt - Østvendte motorvejsramper ved Vemmelev Trafiksikkerhedsrevision Juni 2009 COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø

Læs mere

FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER

FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER HØRINGSBOG VEJLEDNING FAUNA- OG MENNESKEPASSAGER 21. november 2011 HØRINGSBOG Indhold 1 GENNEMFØRELSE AF HØRINGEN... 3 1.1 Høringsbrev... 4 1.2 Liste over parter i høringen... 7 2 RESULTATER AF HØRINGEN...

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb

UDKAST. Dragør Kommune. Hastighedszoner Analyse. NOTAT 10. september 2009 mkk/sb UDKAST Dragør Kommune Hastighedszoner Analyse NOTAT 10. september 2009 mkk/sb 0 Indholdsfortegnelse 0 Indholdsfortegnelse... 2 1 Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 1.2 Konklusion... 4 2 Inddeling

Læs mere

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004

Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 143 O. Trafikuheld. Året 2004 Trafikudvalget TRU alm. del Bilag 4 O Trafikuheld Året 24 April 25 Niels Juels Gade Postboks 98 22 København K Tlf. 4 Fax 5 65 Notat Trafikuheld Året 24 April 25 Dato 28. april 25 Forfattere Stig R. Hemdorff

Læs mere

Foreløbige ulykkestal april 2016

Foreløbige ulykkestal april 2016 Dato 19. maj 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-4 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal april 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer

Aflyste operationer i % af aflyste operationer og udførte operationer Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 22. september 2011 Notat om aflyste operationer Sundhedsudvalget blev på møde den 30. august præsenteret for en statistik over

Læs mere

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012

ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER I FORBINDELSE MED VEJARBEJDE FAGLÆRERKONFERENCE VEDR. VEJEN SOM ARBEJDSPLADS 21. AUGUST 2012 ULYKKER VED VEJARBEJDE 2001-2010 Der har i de seneste år været udgivet en række rapporter vedr. færdselsuheld

Læs mere

Foreløbige ulykkestal december 2015

Foreløbige ulykkestal december 2015 Dato 26. januar 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-12 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal december 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Trafiksikkerhedsudvalget

Trafiksikkerhedsudvalget Frederikshavn kommune Aktivitetsplan 2014 Sagsnr.14/146_dok.nr.72421-14_Sbh_rlbr Målsætning Frederikshavn Kommune har valgt at følge Færdselssikkerhedskommissionens målsætning i handlingsplanen 2013-2020,

Læs mere

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune

Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Handlingsplan for trafiksikkerhed Nørre Aaby Kommune Nørre Aaby Kommune Udarbejdet i samarbejde med INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 PROBLEM- OG INDSATSOMRÅDER 4 2.1 Problemområder

Læs mere

2 Længdeprofilet ved Giber Å. Frihøjde ved faunapassager Vejtekniske løsninger for Bering Beder Vejen Vejtekniske løsninger for Testrupvej

2 Længdeprofilet ved Giber Å. Frihøjde ved faunapassager Vejtekniske løsninger for Bering Beder Vejen Vejtekniske løsninger for Testrupvej AARHUS KOMMUNE BERING-BEDER VEJEN AFKLARENDE SPØRGSMÅL VEDRØRENDE LÆNGDEPROFIL VED GIBER Å ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan for København

Trafiksikkerhedsplan for København Trafiksikkerhedsplan for København af ingeniør Caroline Eiler Gotved og sektionsleder Claus Rosenkilde Vej & Park, Københavns Kommune Kort sammenfatning Københavns Kommune har i samarbejde med Københavns

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK ÅRET 2011 DATO: Juni 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978 87 7060 698 1 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF ÅRET 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej.

Den nye multihal er placeret på den vestlige side af Gersonsvej og en meget stor andel af brugerne bor i villakvarteret på østsiden af Gersonsvej. Memo Dato Sag 7. januar 006 Gentofte Kommune Vedr: Til: Vurdering af trafikforhold omkring Gersonsvej i forbindelse med ny idræts- og fritidscenter Skolebestyrelsen for Tranegårdsskolen - Gentofte Ref

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010

Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Dato: 09.11.2010 Notat Til: Vedrørende: Bilag: MPU Trafiksanerende foranstaltninger A Hastighedsdæmpende foranstaltninger i boligområder Side 1/9 Kontaktperson Indledning...2 Skiltning...2 Fysiske foranstaltninger...3

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012

Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse. Borgermøde 21. august 2012 Regstrup-Kalundborg VVM-Undersøgelse Borgermøde 21. august 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Kommunalbestyrelsesmedlem i Kalundborg Kommune Allan Oris 19.10 Introduktion Planlægningschef Birgitte Henriksen,

Læs mere

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt

Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Effekt af sortplet-arbejdet i Århus Amt Sektionsleder, civilingeniør Henning Jensen Vejplanafdelingen, Århus Amt E-mail: hej@ag.aaa.dk Ph.d.-studerende, civilingeniør Michael Sørensen Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Foreløbige ulykkestal maj 2016

Foreløbige ulykkestal maj 2016 Dato 23. juni 2016 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 16/03107-5 Side 1/11 Foreløbige ulykkestal maj 2016 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244 3333 vd@vd.dk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Trafikuheld. Året 2008

Trafikuheld. Året 2008 Trafikuheld Året 28 September 29 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 918 122 København K Tlf.: 7244 3333 Fax.: 3315 6335 Notat: Trafikuheld Året 28 (Alene elektronisk) Dato: 11. september 29 Revideret

Læs mere

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu) Statistik for erhvervsgrunduddannelsen (egu) 2002 November 2003 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning og resumé... 2 2. Indgåede aftaler... 2 3. Gennemførte og afbrudte aftaler... 5 4. Den regionale aktivitet...

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 2010 FOR LEJRE KOMMUNE Sammenfatning 0 1 Trafiksikkerhedsplan Indledning Hver ulykke er en for meget og Lejre Kommune vil med denne trafiksikkerhedsplan afstikke de kommende års kurs

Læs mere

I vådområder er faunaen særlig mangfoldig

I vådområder er faunaen særlig mangfoldig 3. FAUNAENS KRAV 3.1 Forskellige behov Der findes i Danmark omkring 25.000 dyrearter. Vores viden om alle disse arters udbredelse og krav til spredning er selvsagt begrænset. Det er derfor nødvendigt at

Læs mere

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde

Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Trafikpolitik på skoler 10 gode grunde Side 1 10 gode grunde til at lave trafikpolitik på landets skoler Et godt værktøj for skoler og kommuner. I denne pjece giver vi 10 gode grunde til, hvorfor en trafikpolitik

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 1. Vurderingsmetode. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 1 Vurderingsmetode Juni 2013 Notat Vurderingsmetode 1. november 2012 Metode til vurdering af miljøpåvirkninger (Virkninger på Miljøet, VVM) En vurdering

Læs mere

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet

Til Vejdirektoratet. Sagsnr Dokumentnr Høringssvar om Det Strategiske Vejnet KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Vejdirektoratet 12-03-2012 Sagsnr. 2012-35627 Høringssvar om Det Strategiske Vejnet På baggrund af det arbejde Trafikministeren

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande

Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande Tra f i k s i k ker indsats til s i kring mod påkørsel af faste genstande - et forsøg på sammentænkning af t ra f i k s i k kerhed og landska b s æ s te t i k Af sektionsingeniør Ka rl - Erik P. Ch ri

Læs mere

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

VURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia

Læs mere