T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N 2 0 0 2 1. Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002"

Transkript

1 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002

2 2 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Udgivet 2002 af: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Redaktion: Bent Andersen Sten Asbirk Lena Bau Lisbeth Overgaard Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Page Leroy-Cruce Forsidefotos: Henrik Schjødt Kristensen Tom Nielsen Forsidetryk: KailowGraphics Tryk (tekst) og indbinding: Skov- og Naturstyrelsen Oplag: 1000 ISBN: Publikationen kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: Tekst til forsidebilleder: Billede 1: Skade forvoldt ved påkørsel af krondyr. Foto: Klitplantør Henrik Schjødt Kristensen Billede 2: Bornholm Statsskovdistrikt har opstillet et pap-rådyr og et advarselsskilt med teksten Pas på råvildt for at få bilisterne til at nedsætte hastigheden. Det er distriktets klare fornemmelse, at skiltene virkede, men effekten er ikke dokumenteret. Foto: Skovrider Tom Nielsen

3 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafikdræbte dyr: Aktionsplan 2002 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen 2002

4 4 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N

5 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Forord Hver eneste dag året rundt bliver mange dyr påkørt i trafikken. Det giver anledning til bekymring om, i hvilket omfang det har konsekvenser for de lokale bestande og spredningen af en række vilde dyrearter i Danmark. Samtidig har trafikken gennem mange år været støt stigende, hvorfor vi må formode at stå overfor et voksende problem. Der blev derfor i efteråret 2001 nedsat en arbejdsgruppe til at udarbejde en aktionsplan for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne dyr i trafikken. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Dyrenes Beskyttelse, Falck, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Vejdirektoratet, Danmarks Miljøundersøgelser, Skov- og Naturstyrelsens statsskovdistrikter i Frederiksborg og på Bornholm samt Skov- og Naturstyrelsens Vildtforvaltningskontor og Hav- og Habitatkontoret. Arbejdsgruppen har i denne rapport beskrevet problemstillingerne ud fra den eksisterende viden og er blevet enige om den følgende aktionsplan med henblik på at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. Arbejdsgruppen finder det derfor væsentligt at fortsætte samarbejdet inden for gruppens rammer. Fremover vil arbejdsgruppen bl.a. fungere som følgegruppe for et projekt med kortlægning af sorte pletter. Projektet udspringer af arbejdsgruppens anbefalinger og er et af de projekter, der er et resultat af arbejdet med forebyggelse af påkørsler af dyr. Oplysnings- og informationskampagner vil tage afsæt i den faktuelle viden, som løbende udvikles; initiativerne vil blive taget udenfor arbejdsgruppens regi, men med løbende, gensidig orientering i arbejdsgruppen. København, oktober 2002 Dyrenes Beskyttelse Danmarks Jægerforbund Danmarks Miljøundersøgelser Falck Danmarks Naturfredningsforening Skov- og Naturstyrelsen Vejdirektoratet

6 6 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N

7 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Indholdsfortegnelse 1 Indledning 09 2 Trafik og dyr Problemstillinger Biologi Trafiksikkerhed Etik Afgrænsning Årsager Vejtrafikken Dyrene Problemfelt 17 3 Omfanget af trafikdræbte dyr Veje Baner Omfang Omkostninger 20 4 Overvågning Eftersøgning med schweisshunde Dyrenes Beskyttelse og Falck Statsskovdistrikterne Vejpatruljer Skoleprojekter Meldesystem Spørgebrevsundersøgelser Bredere registrering af trafikdræbte dyr modeller 25 5 Afværgeforanstaltninger Forskning og registrering Kortlægning og begrænsning af sorte pletter Kortlægning og begrænsning af barrierer Administrative reguleringer inden for gældende lovgivning Naturbeskyttelseslovens Vejdirektoratets handlingsplan for miljø og trafiksikkerhed Fysiske anlæg og konkrete tiltag Hegning Faunapassager Lavere hastighed Bedre oversigtsforhold Skiltning Afskrækning af hjortevildt Oplysning og formidling 31

8 8 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Hidtidig indsats Offentlige myndigheder Forskningsinstitutioner mv Private organisationer mv Samarbejde på tværs i forbindelse med informationskampagner Arbejdsgruppens overvejelser til fremtidig indsats Kortlægning af sorte pletter og forbedret datagrundlag for påkørsler og 34 påkørselsforhold Systematisk dataindsamling via schweisshundeførerne Systematisk dataindsamling via amternes vejfolk Spørgebrevsundersøgelse Overvågningsprogram Effektvurdering af afværgeforanstaltninger gennem statsskove Afværgeforanstaltninger, herunder faunapassager og bedre oversigts- 36 forhold Faunapassager Oversigtsforhold Bedre prioriteringsgrundlag Effektvurdering Lovgivningmæssige rammer Oplysnings- og informationskampagner Aktualitet Planlægning Elementer og målgruppe 37 8 Aktionsplan Forskning og registrering Kortlægning af sorte pletter og påkørselsforhold Dyrenes Beskyttelse og Falck Danmarks Jægerforbund og Miljøministeriet Skema-undersøgelsesprojekt Fysiske anlæg og konkrete tiltag Faunapassager og andre afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger på veje gennem statsskove Øvrige administrative initiativer indenfor gældende lovgivning Habitatdirektivet Planlægning Skiltning og hastighed Oplysnings- og informationskampagner Skov- og Naturstyrelsen fremtidige informationsindsats 46 9 Arbejdsgruppens anbefalinger sammenfatning af aktionsplan Litteratur 51

9 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Indledning Denne aktionsplan er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat i efteråret Arbejdsgruppen har haft følgende kommissorium: Trafikken i landområderne har siden 1982 været støt stigende med 7 procent om året. Det har resulteret i et stigende antal påkørsler af vilde dyr og medvirket til, at vejene er blevet større barrierer for spredningen af mange vilde dyrearter. En af afværgeforanstaltningerne har været etablering af faunapassager, hvor der efterhånden har etableret sig en standard med Fauna- og menneskepassager, en vejledning (Vejdirektoratet Vejregelrådet oktober 2000). En anden afværgeforanstaltning har været hegning, men der hegnes som regel kun for nogle få vilde dyrearter, og hegningen øger vejenes barrierevirkning. Der er et politisk ønske om at forstærke indsatsen for at nedbringe antallet af trafikdræbte og påkørte vilde dyr. Som led i denne indsats er nedsat en arbejdsgruppe. Målet med arbejdsgruppens arbejde er at udforme en aktionsplan, der på kort og langt sigt nedbringer antallet af trafikdræbte og påkørte vilde dyr - under hensyntagen til biologiske, trafiksikkerhedsmæssige og etiske forhold. Arbejdsgruppen skal skaffe overblik over problemets omfang på det nuværende vidensgrundlag foreslå overvågning på de områder, hvor der skønnes at være et problem (arter eller sorte pletter ), herunder foreslå målsætning for denne overvågning på forskellige niveauer analysere fordele og ulemper samt omkostningerne ved forskellige typer af afværgeforanstaltninger Skov- og Naturstyrelsen er sekretariat for arbejdsgruppen. Arbejdsgruppen har lagt vægt på, at gruppens arbejde fremadrettes og konkretiseres med fokus på især følgende fire punkter oplysnings- og informationskampagner kortlægning af sorte pletter og påkørselsforhold faunapassager og andre afværgeforanstaltninger. bedre oversigtsforhold m.v. på vejstrækninger på Skov- og Naturstyrelsens arealer.

10 10 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer Dyrenes Beskyttelse, Michael Carlsen Falck, Kurt Thomsen Danmarks Jægerforbund, Schweiss-sekretariatet, Trine Bengtsson Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson Vejdirektoratet, Niels Tørsløv Danmarks Miljøundersøgelser, Jesper Fredshavn Danmarks Miljøundersøgelser, Aksel Bo Madsen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Anton Beck (formand fra 1. marts 2002) Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Sten Asbirk (sekretær) Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Bent Andersen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Lisbeth Overgaard Jensen Skov- og Naturstyrelsen, Hav- og Habitatkontoret, Lena Bau Skov- og Naturstyrelsen, Vildtforvaltningskontoret, Søren Eis Skov- og Naturstyrelsen, Frederiksborg statsskovdistrikt, Lars Toksvig Skov- og Naturstyrelsen, Bornholms statsskovdistrikt, Tommy Hansen

11 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Trafik og dyr 2.1 Problemstillinger Hvert år bliver mange millioner vilde dyr dræbt i trafikken. At dyr bliver dræbt i trafikken har en biologisk, trafiksikkerhedsmæssig og en etisk dimension Biologi Biologisk er der dels den direkte effekt på bestandene af selve antallet af trafikdrab og dels de indirekte effekter af de barrierer, som trafikanlæg skaber i landskabet. Kortlægning og overvågning af udviklingen i antallet af trafikdræbte dyr er vigtig for den generelle forståelse af trafikkens påvirkning af naturen. Trafikdrab kan svække antal og begrænse udbredelsen af nogle arter (f.eks. for odder, grævling, pindsvin, frøer og tudser), men de biologiske sammenhænge er komplekse. Trafikdrabenes effekt på bestandene afhænger således af bestandenes størrelse, deres formeringsevne, deres rumlige dynamik og trafikdrabenes eventuelle selektive effekt. Veje og jernbaner danner barrierer i landskabet, hvormed forbindelsen helt eller delvis afbrydes mellem forskellige bestande. Der er stor forskel på forskellige arters spredningsevne og sårbarhed overfor opdeling af bestanden og dermed på, hvor meget barriererne i landskabet og mellem bestande betyder. Hjortevildt og ræve har stor spredningsevne (100 km skala), grævling, odder og bæver har en noget mindre spredningsevne (10 km skala), de fleste padder og småpattedyr har en begrænset spredningsevne (1 km skala), mens andre dyr som landsnegle ligger på en 100 m skala. Amterne arbejder i planlægningen med økologiske spredningskorridorer (grønne netværk) for, at arter kan nå egnede levesteder og for at sikre en genetisk udveksling inden for bestanden. I alvorlige tilfælde kan en barriere direkte true en dyrearts lokale overlevelse. Vigtige levesteder og forbindelseslinier i landskabet er ofte knyttet til vådområder, vandløb, skove, skovbryn og levende hegn Trafiksikkerhed I forhold til trafiksikkerheden er vildtulykker i Danmark et mindre problem. I perioden blev der i gennemsnit registreret 7 trafikuheld med personskader om året på stats- og amtsveje, hvor rådyr og/eller andet vildt var involveret. I gennemsnit var der i perioden 3350 trafikuheld med personskader om året på stats- og amtsveje; dvs. at vildtulykkerne ligger omkring 0,2 %. I Sverige er situationen markant anderledes. Her er påkørsel af vildt skyld i 2,3 % af alle alvorlige trafikulykker. I perioden var der årligt 107 alvorlige personskader, heraf 12 dræbte som følge af vildtulykker. Elge stod for 72 % af ulykkerne, mens rådyr og krondyr stod for 26 % og rener for 2 %. I Norge påkøres årligt omkring 1100 elge på veje og 500 ved togbanerne og 6 % af påkørslerne på vej giver personskader. Skadesgraden er væsentlig lavere end for gennemsnittet for personskadeulykker i Norge (0,1 mill. kr. mod 2 mill. kr.).

12 12 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Etik At dyr påkøres i trafikken har også en etisk og dyreværnsmæssig dimension. Mange af de påkørte dyr dræbes ikke øjeblikkeligt, men kvæstes og dør først efter minutters eller timers lidelser. Dyrenes Beskyttelse alene anvender i størrelsesordenen 8 millioner kr. pr. år på at afbøde skadevirkningerne for trafikskadede dyr. Derfor er information om trafikdræbte dyr væsentlig. Informationen til bilisterne om, hvad man selv kan gøre (herunder at sætte hastigheden ned ved risikosteder), hører med til den samlede indsats for at nedbringe antallet af trafikdræbte dyr. 2.2 Afgrænsning De trafikdræbte dyr kan inddeles i følgende grupper: store dyr: hjortevildt (rådyr, krondyr, sika, dådyr) mellemstore dyr: grævling, ræv, odder og bæver mindre dyr: pindsvin, hare, egern, mår, brud, væsel små dyr: øvrige gnavere, padder og krybdyr fugle flyvende insekter og andre hvirvelløse dyr kravlende insekter og andre hvirvelløse dyr De tre sidste grupper vil ikke blive behandlet yderligere, da det ikke anses for muligt at reducere omfanget af trafikdrab inden for disse grupper. Den dyregruppe, som rapporten primært koncentreres om, er de store dyr, altså hjortvildtet, idet det er denne dyregruppe, hvor den eksisterende viden er størst og hvor det med begrænsede ressourcer er nemmest at sætte ind. Det er også denne dyregruppe, som afstedkommer de største psykiske konsekvenser for bilisterne samt dyreværnsmæssige konsekvenser, idet dyrene ligger og lider længere. Rapporten koncentreres om de muligheder, der er for at forhindre dyrene i at komme ud på vejene/banerne samt foranstaltninger, der giver dyr og trafikanter bedre mulighed for at reagere i forhold til hinanden. De mellemstore og mindre pattedyr, krybdyr og padder er ikke nærmere behandlet i rapporten, idet en øget indsats overfor disse dyregrupper vil kræve et øget videngrundlag, som vil være forbundet med ekstraordinære ressourcer i forhold til den hidtidige prioritering. Det vil således kræve et udvidet registrerings- og dataindsamlingssystem, hvilket vil være forbundet med en ekstraordinær indsats i forbindelse med det eksisterende amtskommunale og kommunale vejnet. 2.3 Årsager Omfanget af trafikdræbte dyr er først og fremmest afhængigt af, hvor mange dyr der er (bestandsstørrelser) og af mængden af trafik (trafiktæthed). Samtidig har dyrenes års- og døgnrytmer stor betydning for de perioder og tidspunkter, hvor der sker påkørsler. Sammenfaldet mellem dyrenes års- og døgnrytmer og trafikanternes døgnrytmer er særlig kritisk, og ses typisk for rådyrene i oktober - november måned, hvor dyrenes skumringsaktivitet falder sammen med bilisternes myldretid om aftenen.

13 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Aktiviteter f.eks. i form af orienteringsløb og jagt kan også forstyrre dyrelivet. En samkørsel af jagttider og kurvetoppene på påkørsler i Thy statsskovdistrikt viser således et tydeligt sammenfald. Ved jagtforstyrrelser er der ofte tale om forsinket flugt, hvor rådyrene og krondyrene trykker i området, hvor de er blevet forstyrret, og så først forlader området, når mørket falder på. Vores viden om, under hvilke omstændigheder dyr påkøres er dog yderst sporadisk. Det betyder, at mulighederne for at lave afværgeforanstaltninger ikke er optimale. 2.4 Vejtrafikken Vejtrafikken er steget betragteligt gennem de sidste 20 år (fig. 1). Mens trafikken kun er steget lidt i byerne, er den steget næsten tre gange uden for byerne. Det er især det stadigt udbyggede motorvejsnet, der har båret stigningen, hvor der her er sket ca. en tredobling af trafikintensiteten. På de øvrige veje i det åbne land er trafikken blevet fordoblet. Stigningen har været større på landevejene og noget mindre på kommunevejene. Fig. 1. Udviklingen i vejtrafikken i Danmark. (Efter Vejdirektoratet 2001)

14 14 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 2. Indeks for sæsonvariationen i biltrafikken i 1990, 1995 og (Efter Vejdirektoratet 2001a) Der er årstidsvariation i vejtrafikken (fig. 2). På Bornholm kører der dobbelt så mange biler i juli som i januar måned. Tilsvarende dog med noget mindre udsving ses i resten af landet. I hovedstadsområdet er årstidsvariationen mindst (15 %). Der er ligeledes variation i trafikintensiteten over døgnet, med en høj trafikintensitet om dagen og ringe trafikintensitet om natten. Derudover ses en stigning i trafikintensiteten ved morgen- og aftenmyldretiden (fig. 4). 2.5 Dyrene Bestandene af rådyr og krondyr er steget gennem sidste halvdel af forrige århundrede (fig. 3). Jagtudbyttet af rådyr er siden 1941 steget markant, hvilket dels afspejler at jagten er blevet mere bæredygtig, men også at bestanden er vokset. Ud fra en formodning om at jagtudbyttet nogenlunde afspejler størrelsen af bestanden, er der for rådyrene tale om en 5-dobling af bestanden og for krondyrene en mangedobling over en periode på 50 år. I det sydvestlige Sverige er påkørslerne af rådyr steget fra 1000 til 7000 om året i perioden Stigningen er tydelig korreleret med stigningen i jagtudbyttet. I Norge er elgpåkørslerne steget fra 110 til 1400 i perioden 1970 til I samme periode er jagtudbyttet 6-doblet og vejtrafikken blevet fordoblet. Skov- og Naturstyrelsen skønner, at antallet af påkørsler af rådyr i Danmark er steget til det 5-dobbelte de sidste 30 år, i takt med at rådyrbestanden er steget markant og trafikken på vejene er fordoblet. For krondyr må antallet af påkørsler også forventes at stige i takt med bestandens stigning i antal og udbredelse.

15 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 3. Udviklingen i jagtudbyttet af krondyr og rådyr (Efter DMU s jagtstatistikker) Der er store regionale forskelle i bestandstætheden for rådyr og krondyr. Den største risiko for at påkøre et rådyr har man på Bornholm, på Fyn og i Frederiksborg og Vestsjællands amter. For krondyr er risikoen størst i Vestjylland. I Danmark er antallet af eftersøgninger af påkørte dyr med schweisshunde på amtsniveau korreleret med bestandsstørrelsen (afskydning af rådyr og kronhjorte i amtet) samt trafiktætheden i amtet. De forskellige dyr har forskellige aktivitetsperioder hen over døgnet, hvor de bevæger sig rundt i landskabet og derved risikerer at skulle passere veje. Afhængigt af aktivitetstidspunktet er der meget stor forskel på risikoen for at møde en bil, men på trods af ringe trafikintensitet om natten, kan der være øget risiko for at blive påkørt bl.a. pga. af de ringe oversigtsforhold for bilisterne (fig. 4). En undersøgelse af benyttelsen af faunabroer i Sydtyskland viser, at rådyr og harer bevæger sig mest over broerne i skumringen, mens ræve og grævlinger mest gjorde det i mørke (BMV 1997). Samtidig viste undersøgelsen, at der er store variationer i aktiviteten hen over året. Forskellene mellem marts og september måned var så store, at aktivitetsperioden for de fire arter ikke bare kan forklares ud fra dagslyset. Der er lavet forskellige danske undersøgelser af fordelingen af påkørte dyr over året og døgnet. For pindsvin er årstidsvariation i antallet af trafikdræbte dyr, idet flest pindsvin dør på vejene i maj-juni og august-september (fig. 5).

16 16 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 4. Døgnvariation i trafikintensiteten set i forhold til døgnvariation i padders aktivitetsmønster. (Efter Hels og Buchwald 2001) Fig. 5. Antallet af trafikdræbte pindsvin fordelt over året. (Efter Andersen et al. 1996)

17 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Fig. 6. Den procentvise fordeling på dag- og nattimerne af trafikdræbte padder, fugle og pattedyr. (Efter Brun-Schmidt 1994) Bruun-Schmidts (1994) undersøgelse viser, at padder og pattedyr hovedsagelig påkøres om natten, mens fugle hovedsagelig påkøres om dagen (fig. 6). Der er dog ikke alene variation i aktivitetsmønsteret over året og døgnet mellem forskellige arter. Samme art kan også have forskellig adfærd. Byræve er et kendt fænomen, og de må til en vis grad have tilpasset sig trafikken i byerne. Tilsvarende ses det i Odense, at rådyrene går langt ind i byen om natten og går tæt op til Ringvejen om dagen. Der ses også for nogle dyrearter en variation i adfærden i forhold til de forskellige vejtyper. En hollandsk undersøgelse viser til eksempel, at pindsvin undgår større veje, da de visuelt opfattes som en barrierer. Derfor er der flest trafikdræbte pindsvin på de mindre veje. 2.6 Problemfelt Den stigende trafik på landet giver en øget risiko for påkørsler af dyr. For padder og de fleste pattedyr er det særligt trafikken i skumringen og om natten, der giver anledning til påkørsler. Derfor kan forhold, der påvirker vejtrafikken om natten/skumringen have en stor effekt: anløbstider for bilfærger om natten, mødetiden for natholdet, spærretid for lastbiler osv. Vejdirektoratet stiller sig dog tvivlende overfor, om selv omfattende regulering af trafikken vil være realistisk og have nævneværdig effekt. Påkørslerne er således ofte enkelthændelser, som det er svært at udlede noget generelt af, før der er samlet et større antal lignende hændelser. 3

18 18 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Omfanget af trafikdræbte dyr Vores viden om antallet af trafikdræbte dyr er i dag sporadisk. Odderen udgør dog en undtagelse. Her er antallet af trafikdræbte dyr blevet registreret gennem de sidste 20 år. Tallet har ligget ret konstant på dyr om året. Tidligere toldede trafikdrab ca. 6 procent af bestanden om året, og det var en væsentlig årsag til, at odderen var ved at uddø i Danmark. Etableringen af omkring 200 faunapassager har sammen med andre forvaltningsinitiativer for odderen reduceret de årlige tab betydeligt, og antallet af oddere er støt stigende. 3.1 Veje Det vurderes bl.a. på baggrund af Madsen et al. (1998), at omfanget af trafikdræbte dyr er størst på kommunevejene, mens det er mest koncentreret på motorvejene. Den hidtidige indsats for afværgeforanstaltninger er hovedsagelig sket i forbindelse med anlæg af nye motorvejsstrækninger, motortrafikveje og en række amtsveje. Det skønnes, at disse afværgeforanstaltninger har halveret trafikdrabene af store og mellemstore dyr på motorvejene. Der er lavet flere forsøg på at estimere antallet af trafikdræbte dyr i Danmark, men der er endnu ikke givet nogle sikre tal (Bruun-Schmidt 1994, Andersen et al. 1996). Der er dog ikke tvivl om, at indregner vi foruden de større pattedyr, som hjortevildt, ræv og grævling, også småpattedyr, fugle og padder, er der tale om flere millioner dyr, der bliver dræbt hvert år på de danske veje. I den nyeste undersøgelse (Bruun-Schmidt 1994) tager estimaterne højde for landskabstype, trafikintensitet, de dræbte dyrs holdbarhed på vejen m.m. Beregningerne i Bruun-Schmidts (1994) undersøgelse viser, at der dræbes mindst 5 mio. dyr hvert år i trafikken, fordelt på følgende grupper: Padder: Fugle: Kat: Pindsvin: Hare: Ræv: Grævling: Hjortevildt: Andre pattedyr: Små pattedyr som egern: I alt: >

19 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Disse tal er højst usikre, da der er tale om 3 østjyske vejstrækninger, der er ganget op til at dække hele landet. Hertil kommer måleusikkerheden. Dyrenes Beskyttelse vurderer således, at det reelle antal af trafikdræbte dyr kunne være 2-3 gange højere. Ovennævnte undersøgelse estimerer antallet af trafikdræbte padder til 3 mio. om året. En senere undersøgelse med gennemgang af vejene flere gange i døgnet inden for et område har givet et estimat på mindst 15 mio. padder om året (DMUnyt, nr. 2, 1999). 3.2 Baner Det danske jernbanenet udgør km (heraf udgør privatbanerne 495 km) til sammenligning med det danske vejnet der udgør km, som omfatter motorveje, hovedlandeveje, landeveje og kommuneveje, men ikke private veje (Danmarks Statistik 2001). Dette svarer til at jernbanenettet udgør mindre end 3,6 % af det offentlige vejnet. De private veje er således udeladt af dette tal, hvorfor jernbanenettets omfang i forhold til det samlede vejnet må forventes at være væsentligt lavere. Der er ingen præcise opgørelse over hvor mange rådyr og andet vildt, der dræbes på danske jernbanestrækninger årligt. DSB og Banestyrelsen anmoder togførerne om at indberette alle påkørsler, og ifølge DSB s opgørelse var der i 2001 i alt 104 påkørsler af dyr og andet (DSB 2002). Det er ikke alle påkørsler, der bliver registreret, og derudover foreligger der ikke oplysninger over omfanget af påkørsler på privatbanerne. Det vurderes (Vejdirektoratet Vejregelrådet 2000), at omfanget af påkørsler ved jernbanedrift på landsplan er væsentligt mindre end for vejtrafikken. Bl.a. ud fra den betragtning at antallet af forbikørsler er væsentligt mindre end på vejene. Det maksimale antal forbikørsler vil således normalt være tog i døgnet på de mest befærdede togstrækninger. Oplysninger fra Gribskovbanen i Nordsjælland (privatbane) indikerer, at omfanget af påkørsler lokalt kan være højt, idet der årligt registreres omkring 50 påkørsler af rå- og dådyr på den ca. 16,2 km strækning gennem skoven. Til sammenligning er der registreret ca. 100 påkørsler af rå- og dådyr på de offentlige vejstrækninger i Gribskov, som udgør ca. 32,3 km.

20 20 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Omfang På grundlag af den eksisterende, men dog begrænsede og usikre viden er det Skov- og Naturstyrelsens umiddelbare skøn, at omfanget af trafikdrab på vej og bane pr. år for nedenstående dyrearter/-grupper er i størrelsesordenen: Bestand Jagtudbytte Trafikdrab Trafikdrabenes andel Reference (2000/01) af bestanden Odder % 1 Grævling % 2 Rådyr % 2 Krondyr % 2 Padder Madsen (1996); 2. Skov- og Naturstyrelsen har på baggrund af erfaringer fra statsskovdistrikterne skønnet, hvor stor en andel af bestandene, der omkommer i trafikken. Herefter er størrelsesordenen for antallet af trafikdræbte dyr beregnet. 3. DMUnyt, nr I Holland har trafikdrabene været oppe på 25 % af grævlingerne om året. Det resulterede i en meget kraftig tilbagegang for grævlingen. Det er kun ved en ekstraordinær indsat med hegning og grævlingerør, at det ser ud til at grævlingen bevares i Holland. I Danmark truer vejtrafikken i dag næppe nogen art på nationalt plan, men der kan være særlige lokale problemstillinger. 3.4 Omkostninger I Sverige anslås det, at vildtulykker koster 1 milliard kr. om året. Det er beregnet, at en vildtulykke i Sverige har følgende omkostninger: 0ved 70 km/time ved 110 km/time Elgkollision kr kr. Rådyrkollision kr kr. I Norge er det beregnet, at en elgkollision koster kr. De årlige omkostninger til vildtulykker i Norge er på 120 millioner kr. I begge tilfælde er der ikke taget hensyn til værdien af og produktionstabet for bestanden. I Norge løber det sidste op i 65 millioner kr. om året. (Der er ikke omregnet for valutaforskelle, ligesom der ikke er korrigeret for forskelle i bilpriser). I Danmark findes der ingen statistik for antallet af påkørsler af dyr. Hos Danmarks Statistik registreres således påkørsel af dyr og andre faste genstande m.v. på kørebanen. Hos Forsikring & Pension (Erhvervsorganisation for forsikringsselskaber og pensionskasser) findes der heller ikke en samlet statistik for færdselsuheld, hvor dyr påkøres eller som skyldes undvigemanøvre i forbindelse med dyr på kørebanen. Forsikring & Pension henvi-

21 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N ser således til en undersøgelse foretaget i 1996, baseret på materiale fra et enkelt større dansk forsikringsselskab, hvor der i fagbladet Forsikring (nr.: 5 11/3-1996) blev bragt en artikel om påkørsel af vildt og andre mindre dyr. På baggrund af den markedsandel det større danske forsikringsselskab havde i 1996, vurderedes det samlede antal anmeldelser til forsikringsselskaberne (hvor dyr optrådte som modpart) at være ca , og de tilknyttede erstatninger ca. 60 mio. kr. i Det skal dog fra Forsikring & Pensions side præciseres, at der er en del usikkerhed forbundet med både antallet af ulykker og erstatningsudbetalingernes størrelse. Det større danske forsikringsselskab har siden over for Forsikring & Pension oplyst, at de tilsvarende tal for 2001 vurderes at være uheld om året og erstatningsudbetalingerne på ca. 40 mio. kr. Tilsyneladende er der tale om et fald, men det skal præciseres, at tallene alene må betragtes som retningsgivende. Til belysning af problemet set fra et dansk forsikringsmæssigt perspektiv skal det oplyses, at det samlede antal forsikringsanmeldte færdselsuheld i Danmark udgør ca skader pr. år og de samlede erstatninger ca. 7.4 mia. kr.

22 22 T R A F I K D R Æ B T E D Y R A K T I O N S P L A N Overvågning Formålet med en overvågning er dels at få et overblik over problemets omfang, dels at få indblik i de omstændigheder, der betinger påkørsler af dyr. Det sidste kan bruges til at nedbringe antallet af påkørsler. En kortlægning af trafikdrabene vil kunne udpege sorte pletter på vejene og dermed muliggøre en prioritering af afværgeforanstaltningerne. Kendskabet til størrelsen af de enkelte dyrearters bestande er som regel begrænset. Det er derfor vanskeligt at vurdere, om trafikdrab på dyr har en betydning for bestandens størrelse lokalt såvel som nationalt. Det er således kun for odderen, at der i dag findes en national overvågningsordning, der dækker trafikdrab. Muligheden for kortlægning af antallet af trafikdræbte dyr varierer fra art til art. Jo større dyrene er, jo bedre er mulighederne. Små dyr vil hurtigt forsvinde, enten ved at de slides væk ved gentagne overkørsler, eller de køres af vejbanen og ligger skjult i rabatten, eller de bliver spist af rovdyr og ådselædere. Tidligere undersøgelser vedrørende kortlægning af trafikdræbte dyr har vist, at en effektiv registrering ikke kan gennemføres ved en enkelt metode for alle grupper af arter. I det efterfølgende gennemgås forskellige metoder. 4.1 Eftersøgning med schweisshunde For hjortevildt, der er blevet påkørt, er der en velfungerende eftersøgningsordning med schweisshunde. Ordningen er indført for at kunne opspore og aflive anskudt vildt. Der er i dag 148 schweisshundeførere i Danmark til at dække eftersøgninger af påkørt og anskudt vildt i hele landet. Schweiss-hundeførerne udfører deres eftersøgninger på frivillig basis, og får kun dækket deres omkostninger i form af en transportgodtgørelse. Gennem 1990 erne er schweisshunde i stigende grad blevet brugt til eftersøgning af påkørte dyr. Falck og Dyrenes Beskyttelse har i samarbejde med Danmarks Jægerforbund og Schweiss-sekretariatet fremstillet en streamer, som gratis kan fås bl.a. i landets synshaller samt hos de involverede parter til brug for markering af påkørselsstedet. I 2001 var der 2148 eftersøgninger efter påkørte rådyr, mens antallet af eftersøgninger efter anskudt vildt var dobbelt så stort. Vurderet udfra data fra Sønderjyllands Amt er antallet af trafik-eftersøgninger dobbelt så stort som antallet af dødfundne dyr langs vejene (Madsen et al. 1998). Oplysninger om tidspunkt for påkørslen, vejtype og sted samt omgivende landskabselementer vil kunne bruges til at få erfaringer med under hvilke omstændigheder, der er særlig stor risiko for påkørsel af rådyr.

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER

OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER OFFENTLIGE UDGIFTER VED TRAFIKULYKKER INDHOLD OG BAGGRUND Denne folder udgør en kortfattet præsentation af projektet Offentlige udgifter ved trafikulykker. Folderen fokuserer på offentlige udgifter til

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses.

Afledte justeringer: I lokalplanens bestemmelser tilføjes, at kikkertens udsynsområde begrænses. Dato 09.01.2014 Dok.nr. 2217-14 Sagsnr. 13/15214 Ref. AGSC Resumé af de indkomne bidrag til Forslag til lokalplan 05.10.L01 og Forslag til kommuneplantillæg 02 for museet ved Tirpitz samt udkast til Byrådets

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Miljø og teknikudvalget

Miljø og teknikudvalget Udvalg: Måloverskrift: Miljø og teknikudvalget Assens Kommunes by- og naturværdier Sammenhæng til vision 2018: Flere vil bo her. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for

Læs mere

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder, 2. ansøgningsrunde 1. Projekttitel 5 fremkommelighedsprojekter på landevej 505 mellem Assens og Odense. 2. Resumé Fremkommelighed på vejene

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem

Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem Personskader i trafikken et stigende samfundsproblem 1. Indledning I Danmark kommer op imod 20.000 personer hvert år alvorligt til skade i trafikken. Antallet af dødsfald er heldigvis faldet meget betydeligt

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene

Udtalelse vedr. henvendelse omkring opsætning af digitale reklamepyloner ved indfaldsvejene Norddjurs Kommune Att. Gerda Enevoldsen Torvet 3 8500 Grenaa Sendt pr. e-mail til: ge@norddjurs.dk. Dato 12. februar 2015 Sagsbehandler Jesper Møller Mail jesm@vd.dk Telefon +45 7244 2044 Dokument 15/01839-7

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus

Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Test af uopmærksomhedsalarm i Abbott og Byggeriets arbejdsmiljøbus Rådet for Sikker Trafik har i samarbejde med medicinalfirmaet Abbott og Byggeriets Arbejdsmiljøbus gennemført en undersøgelse af effekten

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS

NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS NYT TILSLUTNINGSANLÆG PÅ E45 ØSTJYSKE MOTORVEJ VED HORSENS Projektets formål er at skabe direkte adgang til E45 Østjyske Motorvej fra Horsens by og havn via etablering af nyt tilslutningsanlæg nord for

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner? Helle Huse, Rambøll Nyvig A/S Thyra Uth Thomsen, Roskilde Universitets Center Troels Andersen, Odense Kommune Hvordan sikrer vi, at børn får gode trafikvaner?

Læs mere

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13

Flagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13 Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål.

Overordnede målsætninger er dels rammer for det samlede arbejde, dels langsigtede mål. Handlingsplan for Schweissudvalget Schweissudvalgets handlingsplan skal ses som et arbejdsredskab for udvalget, hvor udvalget finder sit grundlag for prioriteringer. Handlingsplanen er inddelt i tre områder;

Læs mere

REGISTRERING AF TRÆNGSEL

REGISTRERING AF TRÆNGSEL REGISTRERING AF TRÆNGSEL MED BLUETOOTH Finn Normann Pedersen Jens Peder Kristensen Management Konsulent, KeyResearch Direktør, KeyResearch fnp@keyresearch.dk jpk@keyresearch.dk +45 29 89 31 16 +45 22 23

Læs mere

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen

KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen KTC klar med nyt udspil til Trængselskommissionen Hvis trængslen skal reduceres, så skal det være nemt og attraktivt for pendlerne at springe mellem de forskellige trafikformer og vælge alternativer til

Læs mere

Motorvejen Hårup-Låsby

Motorvejen Hårup-Låsby Trafik Motorvejen Hårup-Låsby 1 1 2 2 Tilslutningsanlæg Hårup Når det nye tilslutningsanlæg bliver taget i brug, er der kun motorvej øst for det, i retning mod Aarhus. Derfor bygger Vejdirektoratet en midlertidig

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle.

Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Referat fra møde 01-15 i Schweissudvalget Tid: Fredag den 6. februar 2014 kl. 9.30 11.30 Sted: Hotel Hedegaarden A/S, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle. Deltagere: Claus Lind Christensen Danmarks Jægerforbund

Læs mere

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje Ekspropriation af arealer og ejendomme til statens veje Information om Ekspropriation af arealer og ejendomme til vejanlæg Denne pjece beskriver, hvad der sker i forbindelse med en ekspropriation af arealer

Læs mere

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014

VVM-tilladelse. For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning. Marts 2014 VVM-tilladelse For et biomassefyret kraftvarmeværk ved Lisbjerg samt etablering af varmetransmissionsledning Marts 2014 Del 1: Kommuneplantillæg til Aarhus Kommuneplan 2013 Del 2: VVM-tilladelse Del 3:

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

STATE OF THE NATION 2012

STATE OF THE NATION 2012 Præsentation for TØF den 29. april 2013 Henrik Garver, Adm. Direktør Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI VEJINFRASTRUKTURENS TILSTAND STATE OF THE NATION 2012 1 Hvorfor en State of the Nation rapport?

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17

8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 8.11.2008 Den Europæiske Unions Tidende L 299/17 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1108/2008 af 7. november 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1266/2007 for så vidt angår minimumskravene til programmer

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn

Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn Dato 12. marts 2015 Sagsbehandler Leif Hald Pedersen Mail LHP@vd.dk Telefon Dokument 15/03755-1 Side 1/7 Fastlæggelse af linjeføringer til VVM-undersøgelse - Jernbane over Vestfyn 1. Sammenfatning Vejdirektoratet

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort

Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort Ny forskning kan give kortere sagsbehandlingstid for kørekort I fremtiden bliver vejen til kørekort for unge med ADHD måske kortere. Et nyt studie konkluderer, at unge med ADHD ikke er så farlige i trafikken

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a

Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Miljø og landskabsæstetik ved anlæg af nye baner Niels Kjølhede, arkitekt m.a.a Trafikministeriet nedsatte i 1994 et baneplanudvalg med henblik på at opstille en samlet langsigtet plan for udbygning og

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR

PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR PRAKTISK INFORMATION VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR INDRAPPORTER GRATIS PÅ 8020 2060 VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØR VEJ- OG TRAFIKRAPPORTØRER FUNGERER SOM OBSERVATØRER PÅ DET RUTENUMMEREREDE VEJNET, OG SÅ SNART DER

Læs mere

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej

Nye veje ved Næstved. - fra motorvej til motorvej Nye veje ved Næstved - fra motorvej til motorvej Næstved regionalt center og opland til hovedstaden derikshavn Regionalt center Med sine 41.000 indbyggere er Næstved den største by på Sjælland uden for

Læs mere

Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt. Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012

Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt. Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012 Rapport om håndtering af trafikkvæstet vildt Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe marts 2011-september 2012 1 Udarbejdet af Schweissudvalgets trafikarbejdsgruppe 2011-2012 Redaktion: Kirsten

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013

SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 SF Nordjyllands E45-trafikløsning 2013-2030 : September 2013 Forbedring af sikkerhed og kapacitet på E45 ved Limfjordstunnelen SF er af den opfattelse, at den langstrakte diskussion om den 3. Limfjordsforbindelse

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Indsigelser til Lokalplan 27-011

Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsigelser til Lokalplan 27-011 Indsiger Indhold i indsigelse Forvaltnings kommentar Helle Søndergaard Torngårdsvej 30 9440 Aabybro To indsigelser Cirkus Ønsker at der udlægges areal til cirkus og markedsplads

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev

Praktisk prøve. Dok. 585775. 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Dok. 585775 Formateret Praktisk prøve 2 praktiske lektioner pr. 6 elever/ min. 15 minutter pr. elev Formål Den praktiske prøve skal vise, om eleverne kan anvende den viden og risikoforståelse og kan udføre

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere