Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen"

Transkript

1 2013 Ny skoleledelse? - skoleledere har fået pligt for til i morgen Betyder den kommende skolereform og indgrebets nye arbejdstidsvilkår også efterspørgsel på en ny skoleledelse? Giver reform og indgreb mere magt til skoleledelse i praksis? Er forventningerne til skoleledelse entydige? Lad os antage at vi kan svare nej til alle tre spørgsmål, og at dét må blive afsæt for nogle centrale overvejelser om skoleledelse i den ændrede kontekst: Aktuelt kender vi reformens hensigt og indhold i hovedtræk, ligesom vi kender indgrebets nye ikke-aftale om arbejdstid. Vi ved dog givetvis nok om reformen til at kunne opfatte den som mere indgribende i skoleorganisationen end de hidtidige bestemmelser, og vi ved også at ikke-aftalen vil ruske op i forståelser af hvordan lærernes arbejdstid organiseres - forståelser der har stabiliseret sig over lang tid, og som også derfor kan blive træge at skubbe med. Men kalder dette i sig selv på ny eller anderledes ledelse? Næh, det kalder ikke på nye ledelseselementer og da slet ikke på egentligt nye paradigmer; pointen er snarere den mere gennemgribende at den nye kontekst kalder kraftigere på den ledelse der allerede er. En del af den politiske retorik bag indgrebet i arbejdstidsbestemmelsen har villet tilføre mere magt til skoleledelsen. I traditionel forstand er dette en parallel til krav om 'normalisering' af lærernes arbejdsforhold i forhold til det ubestemmelige 'øvrige arbejdsmarked': indgrebet installerer nu skoleledelsens magt til at beslutte hvilke opgaver der skal udføres med hvilket tidsforbrug - en forestilling om en normalisering af en ledelses ret til at lede og fordele arbejdet i skolen. Men er retorikken tom eller er der noget i den? Jo mere centralt fastsat og detailstyrende reformen ender med at være, des mere bliver skoleledere udstyret med forvalterens strukturelle magt - men at være forvalter er sjældent det samme som at have fået magt til ledelse. Omvendt er den strukturelle magt der hidtil har ligget indbygget i arbejdstidsaftalernes aftalekompleks i store træk opløst, skoleledelsen har nu fået opgaven med at lede på arbejdets mange variable inden for 1

2 lovgivningens rammer: skal der ledes gennem decentrale tidspuljer som teamene bestyrer eller gennem centralt differentierede tildelinger på opgaver og medarbejdere?... kan vi få skabt aftaler om hovedtræk i arbejdet eller bliver der strid 'fra hus til hus'?... hvordan kan vi fordele på ny, måske på tværs af det kendte? Gå ikke galt af magten Det er denne udvidelse af spillepladen eller af ledelsesrummet som i en konventionel forståelse bliver opfattet som en udvidelse af magten - og det er da også rigtigt at skoleledelsen i det kommende kan træffe beslutninger som den ikke tidligere kunne. Men om det også er ensbetydende med mere magt til skoleledelse i praksis er straks en mere kompliceret historie. Sådanne udvidelser kan oplagt betyde mere magt til ledelse i stærkt hierarkiske organisationer hvor der er lineære forbindelser mellem ledelsesbeslutninger som årsag til efterfølgende medarbejderhandlinger som virkning - men skolen er ikke sådan en hierarkisk organisation. Som organisation ligner skolen i mange henseender beskrivelsen af moderne organisationer: løse koblinger mellem de organisatoriske dele og stor strategisk afhængighed af at medarbejderne er i stand til at gå dygtigt med opgaveløsningen i kompleksitetens mange forskellige situationer. Derudover har skoleorganisationen nogle kulturelle træk der samlet kan beskrives som autonomi. Der er tale om en autonomi der dels er professionsfagligt funderet, dels kan betragtes som hævdvunden. I den korte udlægning betyder dette at skolens pædagogiske medarbejdere snarere er professionsmedlemmer end organisationsmedlemmer - og fx at der ikke i almindelighed er tradition for at skoleledelse er blandet ind i fremgangsmåder og resultater i lærernes omgang med kerneydelsen. Sammenstillingen af det løstkoblede og det autonome kan vise hvorfor mere magt på papiret ikke nødvendigvis er det samme som mere magt i praksis, og det tydeliggør at det - med foucaultsk inspiration - bliver væsentligt at overveje hvordan magt er skruet sammen. Det løstkoblede og autonome illustrerer det moderne ledelsesvilkår som man kunne kalde 'magtens vending': skoleledelsen har måske nok den formelle magt til at anvise, men den egentlige, funktionelle magtfunktion opstår gennem lærernes anknytning til det der måtte være ledelsens hensigt. På denne lidt bagvendte måde kan vi anskueliggøre at man i organisationer som skolen kun får 'mere magt' i det omfang man kan få medarbejderne til at tilkoble sig de relevante ledelsesbeslutninger. 2

3 Magtens vending udtrykker metaforisk at det er medarbejderne der bestyrer den funktionelle magt - dén der betyder noget for kerneydelsen - fordi det er gennem medarbejdernes handlinger og det de lægger til grund for disse handlinger at magten træder i funktion. Det er på denne måde at medarbejderne bestyrer den funktionelle magt - ikke fordi ledelsen er svag eller afstår nogen magt, men fordi medarbejdernes handlinger er betinget af hvad de kan koble sig til: medarbejderne bestyrer netop graden af tilkobling; ledelsen kan derfor på sin side udøve magt ved at umage sig for at blive tilkoblingsduelig. Mere pligt for til i morgen Folketinget kan altså nok beslutte at skoleledere må gå med en større kasket, men effekten af den større kasket kan folketinget intet beslutte om: den funktionelle magt afhænger af hvor dygtigt ledere kan få tilkoblingerne til at flyde lokalt. Til gengæld ligger der i folketingets beslutning en stærk forventning om at ledelse også kan udrette noget med reformen og - især - på de ændrede ledelsesbetingelser. Man tager næppe munden for fuld ved analytisk at hævde at skoleledelsen er udset til at være krumtappen i den politiske forestilling om et løft af folkeskolen. Dette er også skoleledernes egen læsning af den nye kontekst for skoleledelse. 1 Det er velkendt at tale om krydspresset for offentlige ledere, men her er der aktuelt snarere tale om en forventningseksplosion hvor skoleledelse er udset til at indløse nationale politiske forventninger om en reform, kommunale forventninger om mere skole for de samme penge eller færre, forældres og elevers forventninger til interessant skole - og ikke mindst lede skolens professionskulturer ind i arbejdsbaner der bryder med hævdvunden praksis og i en efterklang af konflikt. For nogle skoleledelser vil de mangetydige forventninger blot være en skærpelse af kendte omstændigheder, men mange steder vil en praksis der svarer an på reform og indgreb betyde brud på den vanlige relation mellem skoleledelse og lærere. Man kan argumentere for at de mangetydige forventninger til skoleledelse lægger op til en stærkere organisatorisk professionalisering end den der forekommer allerede - altså ikke en professionalisering ud fra en traditionel faglig professionsforståelse men en professionalisering der handler om øget systematik, kvalificering, nytænkning, dokumentation, refleksion mv. i organisationen skolen. Dette handler 1 n_ny_kontekst.pdf 3

4 altså heller ikke om noget nyt, men i stedet om mere af noget der findes allerede - eksempelvis en mere systematisk tilgang til skolens indsatsområder, en kvalificering af skolens team, nytænkning af samarbejdet mellem lærere og pædagoger, bedre dokumentation af vanskeligt målbar udvikling, mere refleksion der udfordrer eksisterende praksis - og i denne sammenhæng væsentligst: en mere ledende ledelse. I første omgang kan vi således ikke udpege at konteksten kalder på en ny skoleledelse, hvorimod det ikke er til at komme uden om at konstatere at skoleledere som klasselæreren i TV2s sang er bundet op på at have 'pligt for til i morgen'. Og skoleledelses pligt handler i denne sammenhæng om at blive mere ledende i organisationen skolen. En mere ledende ledelse Hvordan gør en skoleledelse sig mere ledende? Svaret må vi kigge efter i et spænd mellem to poler der får stemme i den aktuelle debat: til den ene side er budskabet 'ryk tæt på' og til den anden side er løsenet 'skru op for ledelsesretten'. Disse poler diskvalificerer sig selv i deres rene former; den skoleledelse der som hovedprincip vil rykke tæt på medarbejdernes opgaveløsning ender med at drukne sig selv i 1:1-ledelse; den skoleledelse der i skolens kulturelle kontekst skruer uforholdsmæssigt op for sin formelle magt ender med at få sig selv i nakken. At lede tæt på er ikke at 'sidde hos'. At skrue op for ledelsesmagten - at øge sin ledelseskraft i en organisation som skolen - er også kun undtagelsesvist gjort med at dele direktiver ud. I det nævnte spænd kan vi argumentere for at skoleledelse må lede således at medarbejderne bliver i stand til at gå selvstændigt med opgaveløsningen - på organisationens vegne. På en lidt bagvendt måde kan man sige at ledelse væsentligst kan komme til stede eller få magt ved at skrue op for sin tilkoblingsduelighed. En ledelses tilkoblingsduelighed handler om hvor tilgængeligt det er for medarbejderne at vælge handlinger der knytter an til ledelsens hensigt. 'Tilkoblingsdueligheden' betyder konkret at ledelse i forhold til retning på skolens udvikling, til beslutningspræmisser, til redskaber og fremgangsmåder, til forventninger, til samarbejde mv. må arbejde mere på at skabe 'mening' hos medarbejderne, fordi den funktionelle magt (kun) realiseres gunstigt gennem medarbejdernes anknytning til ledelsens intentioner. På denne måde gør skoleledelse sig mere ledende ved faktisk at 'lede til ledelse'. Denne kringlede formulering beskriver at ledelse må skrue op for ledelse ved at skrue op for 'effekten af ledelse': ligesom underviseren bestræber sig på at 4

5 give undervisningen betydning for elevers læring, så må ledelsen have opmærksomheden på hvordan ledelse kan få betydning for medarbejdernes ledelse af deres egen opgaveløsning. Analytisk, organisatorisk og processuel kapacitet Den pligt som ledelse har fået for er altså - nøgternt set - ikke en omkalfatring af skoleledelse men en skærpelse af de som allerede gælder skoleledelse. Selv om reform og arbejdstidsvilkår måtte være ens for alle skoler, så vil ledelsesudfordringen tage sig forskelligt ud i forskellige organisatoriske kontekster: skoler kan tilsyneladende ligne hinanden men have ganske forskellige ledelseskultur. Men fælles vil man kunne tale om en kombination af ledelseskapacitet der kan modsvare udfordringerne lokalt. I det følgende peger vi på tre aspekter af den hensigtsmæssige kapacitet som må være analytisk, organisatorisk og processuel. Den nye ledelseskontekst stiller større krav til skoleledelses analytiske kapacitet. Nogle vil være tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem analytisk og strategisk, men det analytiske favner bredere og angår i denne sammenhæng både at pejle den organisatoriske retning og - i særdeleshed - den afgørende analytiske forudsætning for at lykkes med at skabe anknytning hos medarbejderne. Det er i dette analytiske felt man overvejer spørgsmål om 'hvor vi vil bevæge skolen hen', 'hvad tænker vi overhovedet om god ledelse', 'hvad er de største udfordringer aktuelt her hos os' - og eksempelvis ' hvordan kan man lede tættere på som pædagogisk ledelse uden at sidde hos'? Den organisatoriske kapacitet handler om organiseringen i forhold til opgaverne - og om gearingen af denne organisering. De allerfleste skoler har en teamstruktur, men der kan være stor afstand mellem struktur og indhold: har vi mest team af navn eller også af gavn for de nye vilkår? Hvis det er teamene der skal løfte reformen på vores skole... har vi så den rigtige slags team?... ved de i tilstrækkelig grad hvad de er team om?... ønsker vi mere ledelse ind i teamene? Der er andre former for organisatorisk kapacitet end 'team', men i den nuværende organisering får teamene en central funktion som de vil skulle geares til at varetage. Den processuelle kapacitet er nødvendig for den 'organisatoriske professionalisering': hvordan kan man som ledelse lægge til rette for krævende processer i skolen - krævende ved at bryde med 5

6 vante autonomier og krævende fordi en efterlysning af fx mere systematik også rummer antydninger om eksisterende systematikker som utilstrækkelige. I dette processuelle felt ligger eksempelvis undersøgelser af resultatet af det pædagogiske arbejde: hvad ved vi om det vi gør - med det vi gør?... kan vi gå mere systematisk med vores indsatsområder?... kan vi blive bedre til at sandsynliggøre eller dokumentere dén pædagogiske kvalitet som ikke kan tælles? De fornyede samarbejdsflader mellem lærere og pædagoger stiller tilsvarende krav til en ledelses processuelle kapacitet når professionskulturerne skal nå hinanden - men også eksisterende satsningsområder kan i mange tilfælde kræve ekstra processuel opmærksomhed hvis de skal kunne få det ønskede gennemslag på skolens praksis. Eksempelvis ser det ud til at den store LPsatsning som mange skoler har gjort ofte ikke får gennemslag alene gennem introduktionsforløbene: der skal megen processuel ledelse til at holde gryden i kog. Alle skoleledelser kan gå med opgaven. Ud fra ræsonnementet ovenfor bliver der tale om efterspørgsel på mere ledende ledelse - men med kendte ledelseselementer. Dette er i sig selv ikke ensbetydende med mere ledelse 'af samme skuffe': jo mere man sigter efter 'den funktionelle magt', jo mere man vil kvalificere teamene - eksempelvis - des mere må man overveje hvordan dette måske bryder med den prioritering man plejer at gøre i sin vante ledelsesmåde? 6

Den trojanske kæphest

Den trojanske kæphest Frode Boye Andersen: Den trojanske kæphest Iagttagelse af kommunikation der leder "Afhandlingen tager empirisk afsæt i seks billeder fra et udviklingsprojekt i en organisation kaldet [Skolen] og argumenterer

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE

SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE SKOLEREFORM OG LÆRER-PÆDAGOGSAMARBEJDE EN NY LEDELSESDAGSORDEN ELLER INTENSIVERING AF GAMLE DILEMMAER? W O R K S H O P, C S A Å R S M Ø D E 2 0 1 4 N O E M I L K A M P M A N N, P H D - S T U D E R E N

Læs mere

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan

Ledelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13

Kort og godt. om implementeringen af OK13 OK13 Kort og godt om implementeringen af OK13 OK13 1 2 Indledning OK13 er et markant paradigmeskifte. Det er formentlig den største kulturændring på de erhvervsrettede uddannelser, siden taxameteret blev indført

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen

Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Chefkonsulent Hanna Mølgaard Lektor, Studie- og karrierevejleder Charlotte Troelsen Begrundelse for at lave fælles Retning og rammer for studie- og karrierevejledning i PSH, VIA UC, herunder de organisatoriske

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

TOPI -Tidlig opsporing og indsats

TOPI -Tidlig opsporing og indsats TOPI -Tidlig opsporing og indsats Erfaringer og effekt - en tværfaglig implementeringsproces der involverer alle fagligheder og ledelseslag i B&U som arbejder med børn fra 0 til18 år Cita Ammitzbøll, cia@viborg.dk

Læs mere

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014

Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014 Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre?

Hvad siger skolederne selv, og hvad siger andre? Temaer 1. Er reformerne et radikalt sporskifte for skoleledelsesopgaven? 2. Hvad bliver de vigtigste ledelsesopgaver efter reformerne? 3. Hvordan definerer jeg ledelsesopgaven på min egen skole? Hvad siger

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

gladsaxe.dk HR-strategi

gladsaxe.dk HR-strategi gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,

Læs mere

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og

Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Systematik i samarbejdet mellem skoler/institutioner og Inklusionsafdelingen Hensigt med struktur for samarbejdet At skoler og institutioner oplever en hurtig, differentieret og målrettet indsats i samarbejde

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup

Børnehuset Aavangen. Kontrakt 2013-14. Indledning. Aavangen 2c 9575 Terndrup Kontrakt 2013-14 Børnehuset Aavangen Aavangen 2c 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune. Vi tror

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA

BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Notat BKF-synspunkter om lærer- og pædagoguddannelsen. 08.08.2003 /JVM/CA Baggrund. Børne- og Kulturchefforeningens generalforsamling fastslog i 2002,

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Guldborgsund 20. januar 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS

Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Offentlig ledelse i en reformtid - paradoksernes paradis Af Dorthe Pedersen, CBS Modernisering og aktuelle reformer - den politiske omverden Omstilling af offentlige organisationer Ledelsesudfordringer

Læs mere

Fusionsproces mellem CDA og CUD

Fusionsproces mellem CDA og CUD Fusionsproces mellem CDA og CUD Proces Struktur Tendenser Mål Aktiviteter Oplæg 10. november 2016 11-11-2016 1 Dagtilbud og skole går hånd i hånd i implementering af den nye organisering 11-11-2016 2 Sammenlægningen

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministe

Nyt fra Undervisningsministe Nyt fra Undervisningsministe Rektormødet d. 28. november 2014 Indsæt note og Side 1 Regeringens gymnasieudspil Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 2 Elementer i regeringens gymnasieudspil

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune

Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Arbejdsdag med ressourcepædagogerne Svendborg Kommune Kommunikation der flytter andre, så de kan.. Torsdag den 17. september 2015 Jesper Loehr-Petersen, MacMann Berg. 1 Sådan er dagen tænkt.. Kommunikative

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Ledelse. i Odense Kommune

Ledelse. i Odense Kommune Ledelse i Odense Kommune 9 1 Ledelsesgrundlag i Odense Kommune I Odense Kommunes arbejde med at sikre gode serviceløsninger for borgere og virksomheder og skabe den nødvendige dynamik i udviklingen af

Læs mere

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet

Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse?

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

JOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt

Læs mere

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid

Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Odder Kommune Skanderborg-Odder Lærerkreds Fælles forståelse af lærernes arbejdstid Organiseringen af lærernes arbejdsdag I forbindelse med udmøntning og ikrafttrædelse af nye arbejdstidsbestemmelser for

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Gult kort til elevplanen

Gult kort til elevplanen Gult kort til elevplanen Af Anja Madsen Kvols, projektkoordinator, og Conny Hvidberg, pædagogisk konsulent I min elevplan har jeg evalueret alle mål fra Fælles Mål i dansk, som jeg underviser i, fordi

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen

KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del Bilag 192 Offentligt KL's understøttelse af kommunernes forb e- redelse af folkeskolereformen Målsætningen om at styrke elevernes læring og trivsel er

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg

En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg En new deal fornyet samarbejde mellem arbejdsgivere, ledere og lærere Produktivitetskommissionen, Fælles salen, Christiansborg Stefan Hermann Rektor Side 1 Forudsætninger 1. Udgangspunkt (uddannelses)professionelt,

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Strategisk ledelse af fremtidens erhvervsuddannelser

Strategisk ledelse af fremtidens erhvervsuddannelser Strategisk ledelse af fremtidens erhvervsuddannelser Case: Københavns Tekniske Skole Ved direktør på KTS Ole Heinager Medlem af DE s bestyrelse De tre spor i processen Strategiproces Analyser, planlægning,

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere