RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
|
|
- Christoffer Karlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne. Desuden er der spurgt uddybende ind til inklusion, digitalisering, rekruttering og flygtninge.
2 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført oktober-november 2015 Alle 98 kommuner har besvaret Temaer for undersøgelsen: 1. Omstilling til en ny folkeskole 2. Inklusion 3. Digitalisering 4. Rekruttering 5. Flygtninge mv.
3 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE 1/ HOVEDRESULTATER
4 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE HOVEDRESULTATER Omstilling til en ny folkeskole: Den længere og mere varierede skoledag I Markant flere kommuner oplever at være i god udvikling med den understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse, motion og bevægelse samt den åbne skole sammenlignet med foråret 2015 o o Understøttende undervisning: Næsten tre gange så mange kommuner vurderer at være i god udvikling på området sammenlignet med foråret (nu 35 kommuner, i foråret var det 13) Af de åbne besvarelser fremgår det, at skolerne afprøver forskellige løsninger og samler erfaringer. Det betones, at understøttende undervisning skal være noget andet end faglig undervisning, men samtidig ikke må blive løsrevne aktiviteter uden sammenhæng til den fagfaglige undervisning. Lektiehjælp og faglig fordybelse: Mere end dobbelt så mange kommuner vurderer at være i god udvikling på området sammenlignet med foråret (nu 33 kommuner, i foråret var det 15) Mange kommuner og skoler er i gang med at overveje, hvordan man kan udnytte de nye og mere fleksible rammer. I 60 kommuner har forvaltningen faciliteret drøftelser på tværs af skoler om dette. 13 andre kommuner har planer herom I 52 kommuner er lektiehjælp og faglig fordybelse integreret i skoledagens øvrige faglige og understøttende undervisning og kan ligge på forskellige tidspunkter på dagen. 29 kommuner oplyser, at indsatsen fortsat typisk er placeret sidst på eftermiddagen, som det var påbudt før lovændringen. I 15 af disse kommuner er der dog planer om at ændre dette Note: I spørgsmålene om, hvorvidt man er i god udvikling, er der tre svarkategorier: God udvikling, nogenlunde udvikling og mindre god udvikling. Her i opsummeringen fokuseres på antallet af kommuner, der angiver, at de er i god udvikling (svarkategori 1).
5 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE HOVEDRESULTATER Omstilling til en ny folkeskole: Den længere og mere varierede skoledag II o o Motion og bevægelse: 39 kommuner oplever at være i god udvikling på dette område. I foråret var det 23 I de åbne besvarelser nævnes, at det er en udfordring at få det integreret i undervisningen, så bevægelse understøtter læringen. Samt at der er brug for kommunikation og forventningsafstemning ift., hvad bevægelse er. Det nævnes også, at der mange steder er kompetenceudviklingsforløb i gang, hvor dette indgår. Den åbne skole: 44 kommuner oplever at være i god udvikling på dette område. I foråret var det 26 I de åbne besvarelser fremføres, at der i opstartsfasen skal opdyrkes mange kontakter. Flere kommuner giver udtryk for at finde systematiske løsninger, fx ansættelse af en koordinator eller anvendelse af it-baserede værktøjer.
6 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE HOVEDRESULTATER Omstilling til en ny folkeskole: Skoleledelse Ledelsen tæt på faglig praksis er et område, som flere kommuner oplever at være i god udvikling med sammenlignet med for et halvt år siden (nu 37 kommuner, i foråret 15 kommuner) Kommunerne er spurgt, hvilke opgaver der forventes at fylde mest for skolelederne dette halvår. Kommunerne fremhæver mange forskellige opgaver: o o o Faglig ledelse og læringscentreret ledelse Målstyring læring og læringsmål Derudover nævnes temaer som økonomi/ressourcestyring, data og organisering af medarbejdernes opgaver, samarbejde mellem lærere og pædagoger og professionelle læringsfællesskaber/teamsamarbejde samt inkluderende læringsmiljøer
7 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE HOVEDRESULTATER Omstilling til en ny folkeskole: Andre temaer Generelt oplever mange kommuner at være i god udvikling med hensyn til den politiske målstyring. Det er et af de områder, hvor der har været størst positiv fremgang sammenlignet med for et halvt år siden Det område, hvor færrest kommuner oplever at være i god udvikling, er samtidig det område, hvor der har været den største tilbagegang siden foråret. Det er omkring samarbejdet med forældre om børns læring o I de åbne besvarelser angiver flere kommuner ift. det fremadrettede, at de har positive forventninger til den kommende læringsplatform og de nye digitale elevplaner Pædagogernes rolle i skoledagen er et andet område, hvor der fortsat er forholdsvis mange kommuner, der oplever store udfordringer.
8 INKLUSION HOVEDRESULTATER Inklusion Sammenlignet med for et halvt år siden er der sket et lille fald i antallet af kommuner, der oplever at være i god udvikling på inklusionsområdet (fra 36 til 33 kommuner) Alle kommuner arbejder med at skabe kvalitet i inklusionsindsatsen, men på forskellig vis. Nogle af de indsatser, som er mest udbredte i kommunerne, er: o o o Skoler har mulighed for at trække på eksterne ressourcepersoner, fx PPR-medarbejdere, AKTvejledere Samarbejde med socialforvaltningen om udsatte børns skolegang Kompetenceudvikling med fokus på elever med særlige behov o Kommunerne uddyber i de åbne besvarelser, at der er fokus på praksisnær kompetenceudvikling, og hvordan ressourcepersoner kommer rigtig i spil på skolerne 94 af de 98 kommuner har en plan for opfølgning på, hvordan det går med inklusion. De sidste fire kommuner skriver fx i de åbne besvarelser, at de enkelte skoler har egen plan for opfølgning, eller at man er i gang med at revidere de skolepolitiske mål, hvor spørgsmålet om opfølgning vil indgå o Nogle kommuner uddyber deres opfølgning på inklusion i de åbne besvarelser. Mange giver udtryk for, at de har igangsat evalueringer for at følge op på, hvordan indsatsen evt. skal justeres.
9 DIGITALISERING HOVEDRESULTATER Digitalisering Der er i et flertal af kommunerne sammenhæng mellem arbejdet med omstilling til digital skole og arbejdet med folkeskolereformen. Det kommer i undersøgelsen til udtryk ved, at o 77 kommuner har forankret arbejdet med digital understøttelse af kommunikation og læring samme sted som den pædagogiske udvikling på området o I 72 kommuner faciliterer forvaltningen systematisk dialog på tværs af skolerne om kommunikation og læring understøttet af it. 67 kommuner svarer i undersøgelsen, at digitalt understøttet kommunikation og læring er et indsatsområde for alle skoler. For 59 af kommunerne er det det pædagogiske læringscenter (PLC), der er driver i denne omstilling Størstedelen af kommunerne arbejder ligesom sidste år i høj grad med at ændre fordelingen mellem analoge og digitale læremidler. Der er stadig behov for at udvikle såvel kendskab til de digitale læringsredskaber som didaktisk brug af it I de åbne besvarelser er det udarbejdelsen af en digitaliseringsstrategi eller udviklingsplan, der er det gennemgående. Nogle er vedtaget i kommunalbestyrelsen, andre er på vej. Derudover fremgår det, at nogle kommuner er i gang med at tilrette organisationen med fx etablering af en programledelse for BPI, oprustning med flere digitale konsulenter, implementering af PLC samt fokus på anskaffelse af en læringsplatform.
10 REKRUTTERING HOVEDRESULTATER Rekruttering 11 kommuner oplever i høj grad rekrutteringsudfordringer på skoleområdet, og 68 kommuner oplever i nogen grad udfordringer. Det er en stigning i antal kommuner der oplever rekrutteringsudfordringer ift. efteråret Det er især lærere, som mange kommuner har problemer med at rekruttere. Ca. halvdelen af kommunerne oplever dog også udfordringer i forhold til at rekruttere skoleledere. Der opleves kun i få kommuner udfordringer med at rekruttere pædagoger o Søgningen til læreruddannelsen er bestemmende for kommunernes rekrutteringssituation på lærerområdet. Ser vi på de kommende år, vil der være tale om små årgange, der bliver færdiguddannet fra læreruddannelsen. Selv om optaget i 2015 viste en lille stigning (ca. 6%), var det en stigning fra et meget lavt niveau Der angives forskellige årsager til rekrutteringsudfordringerne. For størstedelen af kommunerne er det, der udfordrer, især at rekruttere lærere med undervisningskompetence i bestemte fag og dernæst at rekruttere til skoler i bestemte geografiske områder.
11 FLYGTNINGE HOVEDRESULTATER Flygtninge På flygtningeområdet er skoleforvaltningerne især udfordret i forhold til at have de rette pædagogiske kompetencer til at arbejde med traumatiserede flygtningebørn samt i forhold til at have specialuddannede lærere til modtageklasserne De åbne besvarelser indikerer at der sker en bevægelse på dette område. Det nævnes bl.a. at man er midt i en omstilling henimod fuld integration af flygtningebørn i distriktsskolen, at man har fokus på bedre integration og udnyttelse af kompetencer og ressourcer, samt at man i arbejdet med modtagelsen af flygtninge lægger vægt på at skelne mellem to-sprogs/modtageklasse-pædagogik og specialpædagogik, og at for mange børn er en normalisering af hverdagen det allervigtigste.
12 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE 2/ OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE
13 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE Resultater fra spørgeskemaet På de følgende sider vises fordelingerne på alle spørgsmålene fra spørgeskemaet Fordelingerne viser antallet af kommuner, der har valgt den pågældende svarkategori Nogle af spørgsmålene er ligeledes stillet i tidligere undersøgelser. Når der sammenlignes med fordelinger fra tidligere undersøgelser, vises det i procent i stedet for antallet af kommuner, idet der i de tidligere undersøgelser har været op til 3 kommuner, der ikke har besvaret.
14 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Politisk målstyring Teamsamarbejde på skolerne Samarbejde med eksterne (den åbne skole) Den målstyrede undervisning Kommunikation til forældrene om nye tiltag Integration af motion og bevægelse i undervisningen Ledelsen tæt på faglig praksis Tilrettelæggelse af den understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Inklusion Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Brug af viden fra forskning i undervisningen Pædagogernes opgaver i skolen Samarbejde med forældrene om børns læring God udvikling / overkommelige udfordringer Nogenlunde god udvikling, dog også væsentlige udfordringer Mindre god udvik-ling / grundlæg-gende udfordrin-ger
15 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? - sammenligning antal der svarer God udvikling forår 2015 og efterår 2015 Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere Politisk målstyring Teamsamarbejde på skolerne Samarbejde med eksterne (den åbne skole) Den målstyrede undervisning, herunder forenklede fælles mål Kommunikation til forældrene om tiltag som følge af reformen Integration af motion og bevægelse i undervisningen Ledelsen tæt på faglig praksis Tilrettelæggelse af den understøttende undervisning Lektiehjælp og faglig fordybelse Inklusion Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Brug af viden fra forskning i undervisningen Pædagogernes rolle i skoledagen Samarbejde med forældre om børns læring Efterår 2015 Forår 2015
16 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE På hvilke områder oplever I i kommunen/på skolerne god udvikling, og på hvilke områder er udviklingen mindre god og udfordringerne mere grundlæggende? - procentvis udvikling God udvikling fra forår 2015 til efterår 2015 Tilrettelæggelse af den understøttende undervisning 169% Lektiehjælp og faglig fordybelse 120% Integration af motion og bevægelse i undervisningen Samarbejde med eksterne (den åbne skole) Politisk målstyring Kommunikation til forældrene om tiltag som følge af reformen Ledelsen tæt på faglig praksis 70% 69% 64% 52% 48% Teamsamarbejde på skolerne Brug af viden fra forskning i undervisningen Pædagogernes rolle i skoledagen Den målstyrede undervisning, herunder forenklede fælles mål Medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere 29% 21% 14% 10% 7% 5% Inklusion -8% Samarbejde med forældre om børns læring -25% -50% 0% 50% 100% 150% 200%
17 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE Lektiehjælp og faglig fordybelse 17. Har der i kommunen været drøftelser på tværs af alle skoler om konsekvenser af de nye rammer om lektiehjælp og faglig fordybelse, som trådte i kraft d. 1. august 18. Hvordan tilrettelægges lektiehjælp og faglig fordybelse typisk på skolerne i skoleåret 2015/16? Lektiehjælp og faglig fordybelse er integreret i skoledagens øvrige faglige og understøttende undervisning og kan ligge på forskellige tidspunkter 2015? 52 Ja, forvaltningen har faciliteret drøftelser på tværs af skoler 60 Lektiehjælp og faglig fordybelse gennemføres typisk fortsat som en særskilt aktivitet sidst på skoledagen 14 Ja, forvaltningen vil facilitere drøftelser på tværs af skoler 13 Lektiehjælp og faglig fordybelse gennemføres typisk fortsat som en særskilt aktivitet sidst på skoledagen, men vil sandsynligvis blive 15 Nej 15 Ved ikke 4 Andet, skriv: 10 Andet, skriv:
18 OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE Forældretilfredshedsundersøgelser 19. Nogle kommuner gennemfører forældretilfredshedsundersøgelser i folkeskolen, bl.a. for at følge op på målet i reformen om, at tilliden til folkeskolen skal øges. Har din kommune gennemført Gennemførte forældretilfredshedsundersøgelser skoleåret 2013/ Gennemførte forældretilfredshedsundersøgelse sidste skoleår (2014/2015) Har eller vil gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser dette skoleår (2015/2016) Vil gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser det kommende skoleår (2016/2017) 17 Nogle skoler har gennemført eller vil på eget initiativ gennemføre forældretilfredshedsundersøgelser 8 Har ikke tidligere og har heller ikke aktuelle planer om at gennemføre kommunale forældretilfredshedsundersøgelser 28 Andet:
19 INKLUSION 3/ INKLUSION
20 INKLUSION Har kommunen en plan for opfølgning på, hvordan det går med inklusionsindsatsen på forskellige områder? Ja, for at følge op på, hvordan det går med inklusionsgraden 78 Ja, for at følge elevernes faglige udbytte og trivsel 60 Ja, for at følge lærernes og pædagogernes kompetencer og kompe-tenceudviklingsbehov ift. inklusion 59 Ja, for at følge op på, hvordan ressourcerne, der er afsat til inklusion, anvendes? Ja, for at følge ressourcepersoners tilgængelighed og brug af deres kompetencer Ja, for at følge forældrenes opbakning til inklusion 21 Ja, andet 10 Nej
21 INKLUSION Har kommunen en plan for opfølgning på, hvordan det går med inklusionsindsatsen på forskellige områder? Efterår 2015 ift. forår 2014 Ja, for at følge op på, hvordan det går med inklusionsgraden 80% 85% Ja, for at følge elevernes faglige udbytte og trivsel 61% 68% Ja, for at følge lærernes og pædagogernes kompetencer og kompe-tenceudviklingsbehov ift. inklusion 60% 71% Ja, for at følge op på, hvordan ressourcerne, der er afsat til inklusion, anvendes? Ja, for at følge ressourcepersoners tilgængelighed og brug af deres kompetencer 53% 51% 46% Ja, for at følge forældrenes opbakning til inklusion 21% 28% Ja, andet 10% 11% Nej 4% 3% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Efterår 2015 Forår 2014
22 INKLUSION Hvordan arbejder I i kommunen med at skabe kvalitet i inklusionsindsatsen? Skoler har mulighed for at trække på eksterne ressourcepersoner, fx PPR-medarbejdere, AKT-vejledere fra 89 Samarbejde med socialforvaltningen om udsatte børns skolegang 67 Kompetenceudvikling med fokus på elever med særlige behov 66 Pædagogiske medarbejdere fra specialtilbud indgår i almenundervisningen eller rådgiver ledere eller medarbejdere 57 Evaluering af de igangsatte inklusionsindsatser 52 Systematisk videndeling i kommunen om pædagogisk praksis med fokus på elever med særlige behov 42 Systematisk brug af holddannelse med henblik på differentierede tilbud til elever med forskellige behov 36 Tiltag i forhold til pædagogers særlige ansvar i arbejdet med inklusion 28 Andet
23 DIGITALISERING 4/ DIGITALISERING
24 DIGITALISERING Hvordan indgår arbejdet med omstilling til en digital skole i det samlede arbejde med folkeskolereformen? Arbejdet med digital understøttelse af kommunikation og læring på skolerne er forankret samme sted i forvaltningen som den pædagogiske udvikling af området 77 Forvaltningen faciliterer systematisk dialog på tværs af skolerne om kommunikation og læring understøttet af it 72 Digitalt understøttet kommunikation og læring er et indsatsområde for alle skoler 67 Det pædagogiske læringscenter (PLC) er en vigtig driver i omstillingen Arbejdet med digital understøttelse af kommunikation og læring i dagtilbuddene er forankret samme sted i forvaltningen som den pædagogiske udvikling af området Der er mål for, hvordan digitale redskaber og læringsformer indgår i kommunens samlede arbejde med at realisere folkeskolereformen 43 Andet
25 DIGITALISERING Planlægger I at anvende samarbejdsplatformen for folkeskolen og/eller en læringsplatform på dagtilbudsområdet? Ja, samarbejdsplatformen skal også anvendes på dagtilbudsområdet 64 Ja, vi vil anvende en læringsplatform på dagtilbudsområdet 31 Endnu ikke besluttet 23 Nej ingen af delene
26 DIGITALISERING I hvor høj grad arbejder kommunen med at ændre fordelingen mellem analoge og digitale læremidler? I meget høj grad 27 I høj grad 40 I nogen grad 28 I mindre grad 2 Slet ikke
27 DIGITALISERING I hvor høj grad arbejder kommunen med at ændre fordelingen mellem analoge og digitale læremidler? Efterår 2014 ift. efterår 2015 I meget høj grad 28% 32% I høj grad 41% 39% I nogen grad 29% 27% I mindre grad 2% 2% Slet ikke 1% 0% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% Efterår2015 Efterår2014
28 DIGITALISERING Udvikling af digitale kompetencer Lærere: Hvor stor en andel har behov for at udvikle følgende kompetencer? Pædagoger: Hvor stor en andel har behov for at udvikle følgende kompetencer? Kendskab til digitale læremidler og læringsportaler 30. Didaktisk brug af it 31. Kendskab til digitale læringsredskaber, fx mikroskop, tablets mm. 32. Didaktisk brug af it
29 DIGITALISERING 4/ REKRUTTERING
30 REKRUTTERING Oplever I rekrutteringsproblemer på skolerne? Ja, i høj grad 11 Ja, i nogen grad 68 Nej, slet ikke
31 REKRUTTERING Oplever I rekrutteringsproblemer på skolerne? Efterår 2015 ift. efterår 2014 Ja, i høj grad 4% 11% Ja, i nogen grad 39% 69% Nej, slet ikke 19% 57% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Efterår2015 Efterår2014
32 REKRUTTERING Hvordan er rekrutteringsudfordringerne sammenlignet med for et år siden? Større udfordringer nu 48 Mindre udfordringer nu 5 Uændret
33 REKRUTTERING Hvilke personalegrupper har I især udfordringer med at rekruttere? Skoleledere 36. Afdelingsledere 37. Lærere 38. Pædagoger 39. Vikarer I høj grad I nogen grad Slet ikke
34 REKRUTTERING I hvor høj grad er følgende årsager medvirkende til rekrutteringsudfordringerne? Linjefagsdækning (specifikke udfordringer i bestemte fag) 41. Geografisk placering af skolerne 42. Større afgang (personaleomsætning) end tidligere I høj grad I nogen grad Slet ikke 43. For få erfarne lærere 44. For få (potentielle) skoleledere
35 FLYGTNINGE MV. 4/ FLYGTNINGE MV.
36 FLYGTNINGE MV. I hvor høj grad er eller forventer kommunen og kommunens skoler at blive udfordret på nedenstående? Flere skoler skal geares til at have modtageklasser 48. Flere fritidstilbud skal geares til at modtage flygtningebørn 49. Afstand mellem boligplacering og placering af modtageklasse, herunder befordring 50. Pædagogiske kompetencer ift. traumatiserede flygtningebørn 51. Specialuddannede lærere til modtageklasserne, to-sprogslærere 52. Udslusning fra modtageklasse til den almene folkeskole I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke
37 FLYGTNINGE MV. Går der børn der er i asylfasen i de lokale skoler og fritidstilbud? Ja 39 Nej
Janni Mosgaard Hansen
Janni Mosgaard Hansen Fra: KL Sendt: 23. december 2015 09:51 Til: KL Emne: Status på arbejdet med folkeskolereformen Vedhæftede filer: Borgmesterbrev spørgeskemaresultater_sp4.pdf; Spørgeskemaresultater_alle.pdf;
Læs mereKommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger
Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016
OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE OM OMSTILLINGEN TIL EN NY SKOLE, FORÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY SKOLE FORÅR 2016 Om undersøgelsen
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereI har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereRESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016
RESULTATER AF KLUNDERSØGELSE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET, EFTERÅR 2016 BLANDT DE KOMMUNALE DAGTILBUDSFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale dagtilbudsforvaltninger Gennemført november-december
Læs mereSAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET
SAMLEDE RESULTATER FRA KL S FORVALTNINGSUNDERSØ- GELSE PÅ BØRN- OG UNGEOMRÅDET Forår 2018 Om undersøgelsen KL s forvaltningsundersøgelse på børn- og ungeområdet er gennemført blandt de kommunale børn-
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereBørn, Familie og Ungeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018
Børn, Familie og Ungeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Børn, Familie og Ungeudvalget...3 BFU MÅL 1 - Øge fagligheden...3 BFU MÅL 2 Reducere betydningen af social baggrund...3
Læs mereTil borgmesteren og kommunalbestyrelsen
Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Dato: 11. august 2016 KL har i maj/juni 2016 gennemført den femte undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger om omstillingen til en ny skole og opfølgning
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereHØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15
HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereKompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Læs mereFælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2016 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereTEMA: IMPLEMENTERING I KOMMUNERNE. Arrangement for BPI-kontaktpersoner, den 7. og 8. marts 2016 v/ Kit Roesen, programleder KOMMUNERNES IMPLEMENTERING
BPI-ARRANGEMENTER MARTS 2016 KOMMUNERNES IMPLEMENTERING TEMA: IMPLEMENTERING I KOMMUNERNE Arrangement for BPI-kontaktpersoner, den 7. og 8. marts 2016 v/ Kit Roesen, programleder Forbedret læring (qua
Læs mereInformation til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om
Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereEffektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Læs mereToftevangskolen Strategi for digitalisering 2013
Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereMÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2015 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereBind 2: Implementering
Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU
Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen MinUddannelse på skolerne SKU 20.03.2018 Forslag fra Per Clausen at Aalborg Kommune følger eksemplet fra Aarhus Kommune og gør anvendelsen af læringsplatformene
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereVIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER
VIDENS NOTAT OM SPECIALUNDERVISNING OG VALG AF STYRINGSMODEL EN KORT OPSAMLING AF FRA DE SENERE ÅRS NATIONALE UNDERSØGELSER UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE 26. SEPTEMBER 2018 Notatet omhandler: Notatet er udarbejdet
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen
Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger
Læs mereSkolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd
Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring Folkeskolereformen. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. 2018 Spørgsmålene handler om din oplevelse af skolebestyrelsens
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereStatusrapport om inklusion
Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Skole- og fritidsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 12 4 Fælles
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i skoleforvaltningen 2015-2017 Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens
Læs mereKompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Læs mereFolkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereUdviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereRevidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20
Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
Læs mereKL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen
PowerPoint Plenum KL s undersøgelse af omstilling af folkeskolen De to højest prioriterede temaer er Målstyret undervisning Ledelsen tættere på den faglige praksis Kommunerne fastholder høj grad af fokus
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereDer er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.
Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereFOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN
FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Forældretilfredshedsundersøgelsen Undersøgelse af forældrenes tilfredshed med skolerne i Hillerød Kommune Sophienborgskolen Antal beelser: 290 Svarprocent: 55,13% Hillerød
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereReformens hovedindhold.
Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem
Læs mereStatus på den nye skoledag
Status på den nye skoledag Kursus for skolebestyrelser i København 30. Oktober 2015 1 Hvad kan I forvente af oplægget? Kort status på udviklingen af folkeskolerne i København Workshops: Læring der ses
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSpørgeskemaet vil endvidere blive fremsendt til alle borgmestre til orientering.
Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig
Læs mereForankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte
Forankring: Hvordan kan skolens øvrige parter understøtte Lær med Familien er baseret på en helhedsorienteret og samarbejdsbaseret tilgang til skoleudvikling. Derfor anbefales det, at alle, der har aktier
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereNOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5
NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereBilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereRegeringen og KL kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion
Regeringen og kommer med den første status for kommunernes omstilling til øget inklusion Regeringen og har i Aftalen om kommunernes økonomi for 2013 aftalt, at der skal ske en årlig afrapportering af status
Læs mereStatus på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde
Til borgmesteren og kommunalbestyrelsen Status på arbejdet med folkeskolereformen invitation til politisk møde På KL s bestyrelsesmøde den 23. oktober og på et møde med undervisningsministeren er der netop
Læs mereBilag 1 - Sammenfatning. Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune
Bilag 1 - Sammenfatning Strategi for implementering af folkeskolereformen i Køge Kommune 2015-2019 Sammenfatning Børne- og Ungeforvaltningen, den 25. februar 2015 1 Systematik og overblik Folkeskolereformens
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kollund Skole og Børnehus. 2015-2020 Skole og Undervisning oktober 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020
Læs mere