Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang?"

Transkript

1 Vågetjeneste hvordan kommer vi i gang? Af Birgitte Viftrup Mortensen Forord Hvert år dør mange helt alene i deres eget hjem eller på plejehjem i deres egen lejlighed. De ansatte forsøger at kigge ind så ofte som muligt, men har oftest ikke normering nok til at sidde og holde den døende i hånden. Nogle vil helst dø alene men det er mere undtagelsen, end reglen. I Samvirkende Menighedsplejer ønsker vi IKKE at nogen behøver at dø alene, med mindre man selv har valgt det!

2 Vores samfund er et af de rigeste i verden og vi går langt for at undgå, at nogen økonomisk set står hjælpeløse og uden tag over hovedet og mad og tøj til kroppen. Men vi har samtidigt indrettet os sådan, at vi ofte bor langt fra familie og venner og ikke nødvendigvis har noget at gøre med naboen. Ensomhed er derfor blevet et udbredt fænomen. Er man i forvejen ensom, er der større risiko for, at du kommer til at tage afsked med verden alene. Dertil kommer, at vi bliver ældre og ældre og ser vores familie og bekendte dø og har til sidst måske ikke nogen pårørende i live, der kan sidde og våge, når man ligger på det yderste. Eller dem, der er tilbage er måske for afkræftede selv. Så behovet for frivillige vågekoner er kun stigende. En vågekones tanker Inderst inde ved vi alle sammen, at tanken om at ligge alene i det øjeblik vi skal dø, er den mest forfærdelige, der findes. Der er en angst for, hvad der skal ske, og om det gør ondt. Tanken om, at man ikke er alene, giver en enorm tryghed og ro, og jeg kan kun sige af erfaring, at det er en kæmpe lettelse for de døende, at der sidder nogen og snakker med dem. (vågekone) Formål Med udgangspunkt i ovenstående tanker har Vågetjenesten til formål at give nærvær og omsorg til den døende. Vi er til stede på den døendes præmisser og ønsker kun, at den døende via det nærvær og den omsorg kan få ro og styrke til at tage afsked med denne verden og deres liv på en god og værdig måde! Vi ønsker desuden at yde støtte til og aflaste den/de pårørende. De kan have brug for en lille pause i deres bestræbelse på at være til stede hos den døende. Ordningen skal også ses som en støtte og et supplement til- og et samarbejde med den professionelle hjælp. Det er frivillige, der sidder hos den døende og vi påtager os ingen faglige opgaver. Der er således ikke tale om pleje i sundhedsfaglig forstand, men kun om medmenneskeligt nærvær og omsorg. At våge er Den ultimative sidste tjeneste, man kan gøre for et andet menneske Det er at vise mennesket den respekt og Varme, som alle fortjener Florine De Jong, vågekone Vi går i gang! Koordinatoren Det første, der er vigtigt at gøre sig klart er, at man må have en koordinator, hvis arbejdet skal vokse og lykkes. Der er altid undtagelser, og man kan starte op på mange måder. En 2

3 Menighedspleje, der har besluttet, at de vil starte en Vågetjeneste, bør spørge én, man har tillid til, om vedkommende vil være koordinator, hvis ikke nogen melder sig. En koordinator skal bl.a.: o Være til at kontakte, have nummer og mail adr. på folder, hjemmeside mm. o Kende de frivillige, deres ønsker til opgaver og særlige interesser o Have samtaler med nye frivillige og klæde dem på til opgaven o Koordinere de opgaver der kommer ind. o Besøge hjemmet og finde den rigtige frivillige til opgaven Opgaverne Dernæst hvordan finder vi opgaverne. Skal vi samarbejde med kommunens ansatte? Det kan jeg kun anbefale, da hjemmeplejen og hjemmesygeplejen kommer i de hjem, hvor der er nogen, der er døende. Ring til deres leder og fortæl om jeres tilbud. De skal nok tage godt imod jer. Tag gerne kontakt til dem 1-2 gange om året, for at minde dem om jeres tilbud og høre, om de er tilfredse med jeres tilbud. Tag også kontakt til de lokale plejehjem- og centre og fortæl om jeres tilbud. De frivillige I første omgang er det måske bedst at spørge nogen, man kender, om de kunne tænke sig at være vågekone. Har I først 2-3 frivillige, der vil være rygraden i Tjenesten, sammen med koordinatoren, så er det nemmere at få nye til at melde sig. Det er et godt udgangspunkt, hvis der er en lille håndfuld af frivillige, som finder ud af, hvordan gør vi det her. Hvad er vores retningsliner, hvad er vores værdier osv. Før der kommer nye til, der skal oplæres i at være vågekoner. Tilbyd dem at være føl hos en af jer, der har prøvet det før. I kan dernæst skrive i aviser, kirkebladet og andre steder og efterspørge nye frivillige evt. også det lokale frivillig center. Nye frivillige kommer til samtale med koordinatoren og evt. en af de andre frivillige og I vurderer om personen vil være egnet som vågekone. Det er en helhedsvurdering af personen og vedkommendes livserfaring, interesser, motiv for at ville være frivillig osv. I Aalborg Vågetjeneste har vi kun ét formelt krav, nemlig at personen har oplevet døden tæt på. Man er nødt til at vide, hvordan man reagerer, når man er tæt på én, der dør. PR folder Der skal laves en folder hvori I beskriver jeres tilbud. Herunder nævnes f.eks.: o Det er frivillige, modne mennesker, der er vågekoner o Det er gratis at tage imod tilbuddet o Man udfører ikke plejeopgaver o Vi tilbyder medmenneskeligt nærvær og omsorg o Hjælpen tilbydes i dag- og aftentimer eller evt. dag, aften og nat o De frivillige sidder som udgangspunkt i 3 timer (eller hvad I har bestemt i jeres Vågetjeneste) o Hvor langt rækker jeres Vågetjeneste, rent geografisk? Har I andre afgrænsninger? o De frivillige har tavshedspligt, så informationer, de bliver bekendt med, deles ikke med andre dog kan det godt drøftes med koordinatoren, som også har tavshedspligt. Se evt. vedhæftede folder fra Aalborgprovstiers M.pl. Samvær med døende 3

4 Samvær med en alvorligt syg og døende handler om at imødekomme ønsker og behov bedst muligt! Vi skal ikke have en masse dagsordener inden. Vi skal passe på med ikke at ville for meget og ville tackle og hjælpe. Døden er et faktum og kan ikke afhjælpes eller tackles væk. Det betyder ikke, at vi ikke må gøre eller sige noget som helst. Det handler om ens egen indstilling til mennesket, der ligger foran én. Og indstillingen må være, at vi er ydmyge overfor den eneste person i rummet, der ved, hvad det vil sige at være døende. Vi har ikke prøvet det. Og derfor er det et ensomt sted at være for vedkommende, vi sidder hos. Det må vi acceptere. Når vi så har gjort det, kan vi sagtens komme med os selv med vores liv og et lille frisk pust udefra. Fra en verden, der vil leve videre og skal leve videre. Fortæl hvem du er og hvad du gør. Jeg hedder og jeg vil gerne være sammen med dig. Jeg sætter mig lige på din stol, her ved siden af din seng. Jeg håber, det er i orden. Jeg bliver siddende her og skal nok sige til dig, hvis jeg går. Stil spørgsmål Hvilken reaktion får du? Ingen Så bliv siddende stille et stykke tid og se om der kommer en reaktion senere. Ellers har vedkommende nok mest brug for ro. Reagér på personens udtryk i ansigtet, ord eller kropssprog og lad det fortælle dig, hvad du skal gøre. Brug sanserne Se dig dernæst lidt omkring. Du får meget at vide om personen ved at kigge på sengebordet, hvad der hænger på væggen og står i reolerne. Det er ikke oplæg til lange eller korte samtaler, med mindre personen selv har lyst til at snakke. Men det giver dig et fingerpeg i retning af, hvilken person du er sammen med. Er der en salmebog/en bibel, noget musik eller andet, der kan sige noget om nogle behov hos den person? Spørg evt. om vedkommende ønsker, at der sættes musik på. Angst eller frygt for døden Nogle gange møder vi et menneske, der er bange for at dø. Det kan man give udtryk for på mange måder. Enten ved at sige det med ord som: Jeg er så bange. Så kan du spørge om han eller hun er bange for døden. Det kunne jo også være for andre ting. Såsom smerter bange for, om de vil blive smertelindret rigtigt eller det bliver smertefuldt at dø. Eller bange for, om de efterladte vil kunne klare sig. I Menighedsplejen har vi den styrke, at vi er opmærksomme på den åndelige omsorg. Vi kan tilbyde at bede en bøn sammen det kan være Fadervor. Vi kan også spørge om det er i orden, at vi synger en salme. Har du et forslag til en salme? kan vi spørge. Ellers kan vi selv vælge en. Brug evt. salmebogens afsnit med bønner eller ord til trøst, hvis du har brug for hjælp. Er vi ikke selv trygge ved det, kan vi altid henvise til koordinatoren, som så igen har mulighed for at tilkalde en præst, hvis det synes at være den bedste løsning. Mange vågekoner har oplevet, hvilken fred og glæde det kunne give den døende at bede og synge en salme med dem. Som koordinator har jeg ved flere lejligheder fået at vide på forhånd, at den døende var meget angst, også for at dø. I de situationer har jeg først spurgt en vågekone, som enten var pensioneret præst eller en, der var tryg ved at spørge hvad der ligger bag angsten og tilbyde bøn og salmesang. Det har hver gang vist sig, at være til stor hjælp for den døende. Men igen skal vi turde være der, uden at have en dagsorden på den andens vegne uden at ville fikse situationen, måske redde vedkommende. 4

5 Der er derimod behov for at vi tør være afmægtig med den afmægtige, så den afmægtige ikke skal være alene med sin afmagt (Bent Falk). Hvad oplever den døende? Det er en god ide at læse litteratur om netop dette emne, da det jo er et område, vi slet ikke har viden om ellers. Det vi bl.a. ved er, at det er ensomt. For vi andre, personale, venner og pårørende, frivillige kan hjælpe og gøre meget i god mening. Men forstå den døendes situation rigtigt, kan vi ikke. Det er kun den døende, der ved, hvordan det føles og kan gå vejen ind i døden og det føles uendelig ensomt. Når man er døende sker der det, at kroppen lukker ned og mange af kropsfunktionerne holder op med at fungere. Men situationen opleves dog meget forskelligt, afhængig af årsagen og den døendes livshistorie, erfaringer og mestring af livet og af sygdommen. (Kilde: Annette Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. Se nederst). Læs evt. bogen: Venteværelset. Det er en samtalebog om det være døende, af Rita Nielsen. Hun har desuden skrevet bøger om åndelig omsorg. Rita Nielsen er klinisk sygeplejespecialist først på Sankt Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup og siden på Diakonissestiftelsens Hospice på Frederiksberg. Samtidig har hun skrevet bøger og holdt foredrag i hele Skandinavien. Tegn på at døden nærmer sig o Svedig konstant eller i anfald o Kolde hænder o Kolde fødder o Bleg eller gusten kulør o Blåfarvning o Spids næse o Vand i kroppen Andet o Sitren, trækninger, kramper o Tiltagende lammelser o Talebesvær o Styringsbesvær o Synsforstyrrelser o Smerter o Vejrtrækningsbesvær Specifikke tegn Psykisk: o Indadvendt, omverdenen lukkes ude o Ligeglad o Urolig o Rastløs o Angst o Konfus, desorienteret, taler sort o Afvisende, aggressiv (Kilde: Tegn på, at døden nærmer sig. Af Ulla Knudby, Sygeplejersken nr. 19/2007) 5

6 Hvad skal vågekonen være opmærksom på? o At spørge dem, der kender den døende om mulige ønsker og samværsformer. o Har den døende smerter? Er vedkommende klagende, urolig, rynker panden, sveder mere, klemmer hånden kan det være tegn på smerte. o Er den døende bange? Giver vedkommende udtryk for at være bange eller angst? o Hvad er den døendes behov? Ønsker de, at der kaldes på en pårørende, en præst. Er de tørstige? Har de behov for at blive vendt i sengen? Skal de på toilet? o Huske at hørelsen er det sidste, der forsvinder. Så tænk over, hvad du siger den døende kan højst sandsynligt høre det, der bliver sagt. Opsummerende vedr. en vågekones funktion og opgaver o Man skaber en relation o Udviser empati og medfølelse o Er nærværende tilstede o Man læser den døendes behov o Synger evt. og beder evt. et Fadervor. o Holder måske den døende i hånden (Kilde: Annette Langdahl, Samvirkende Menighedsplejer. Se nederst.) Rita Nielsen er forfatter, foredragsholder og sygeplejerske på Skt. Lukas Hospice og hun siger det sådan her: Ægte nærvær er det bedste vi kan give et andet menneske. Det ordløse nærvær kan være lindrende og skabende. Den gode stilhed kan være den mest ægte samværsform. Når alt er blevet sagt, eller når ord er overflødige, ja, når de rette ord ikke findes, kan det være berigende blot at være sammen i stilhed. Birgitte Viftrup Mortensen Koordinator af Aalborg Aflastnings- og Vågetjeneste/Aalborgprovstiers Menighedspleje Konsulent i Aalborg Stift for Samvirkende Menighedsplejer. Tlf Tak til min gode og dygtige kollega Annette C. Langdahl, for sparring og lån af materiale. Annette er sygeplejerske, underviser og konsulent for Samvirkende Menighedsplejer i Haderslev Stift. 6

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 21.11.06 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 21.11.06 Afd. ledere 16.08.05 Mål:

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet?

Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Hvordan er det at være ansat i social- og sundhedsvæsenet? Spørgeskemaundersøgelse udarbejdet af JydskeVestkysten i samarbejde med FOA Sønderjylland. Figur 1 Figur 2: I alt har 516 svarpersoner svaret

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Aromaterapi på hospices

Aromaterapi på hospices Aromaterapi på hospices Tilføjet af Ulla Kvintel fredag 17. december 2010 Sidst opdateret tirsdag 28. december 2010 Det er svært at snakke om døden. Vi oplever den forskelligt. Aromaterapi kan på mange

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05

Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 Holmegårdsparken Standarder Emne: Dokumentation Terminal palliativ indsats 16.08.05 Formål: En værdig livsafslutning Udarb. D.: Revideret: Godkendt: Erstatter: 10.01.2011 Ledere/Ass 15.02.2011 Ledere 08.05.07

Læs mere

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016

Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Bilag 1 Opsamling fra workshop mellem SSU og Ældreråd den 2. marts 2016 Nedenfor er vist de samlede input fra workshop den 2. marts 2016 til de fem emner, som den nye Værdighedspolitik kommer til at omhandle.

Læs mere

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016

Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 Inspiration til værdighedspolitikker fra DANSKE ÆLDRERÅDs bestyrelse. Februar 2016 ** -henvisning sker til bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen Overordnet værdighedspolitik. Indledning

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1

B E S Ø G S TJ E N E S T E N 1 BESØGSTJENESTEN 1 Jeg føler virkelig, at jeg gør et andet menneske glad, og at jeg kan være noget for hende. Jeg får ligeså meget ud af det! som hende, og vi hygger os sammen. Hun bliver så glad hver gang

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives

Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Kollegastøtte - en hjælpende hånd, når en kollega ikke trives Ved Anne Marie Byrjalsen Cand. Pæd. Pæd. Program Hvad er kollegastøtte? At gå som katten om den varme grød skal/ skal ikke Mistrivsel/ ubalance

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016-2 0 2 0 ÆRØ KOMMUNE ÆRØ KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK Indhold Forord... 2 Indledning... 3 Formål... 3 Hvilke ydelser vedrører politikken?... 3 Politiske mål for værdighedspolitikken... 4 Livskvalitet...

Læs mere

Greve Kommunes Værdighedspolitik

Greve Kommunes Værdighedspolitik Greve Kommunes Værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Indledning... 3 Værdighed i Greve Kommune... 3 1. Livskvalitet... 4 2. Selvbestemmelse... 4 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

THE LADY AND THE REAPER

THE LADY AND THE REAPER THE LADY AND THE REAPER Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5 TIL

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014 Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2014 For frivillige fra aflastnings- og vågetjenester samt fra besøgstjenester, som også har aflastningsopgaver målrettet demente, alvorligt syge og døende onsdag

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen

Bøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape

Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan

Læs mere

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn

Omsorgskassen. omsorg for alle. - Hjælp til samtaler med børn Omsorgskassen omsorg for alle - Hjælp til samtaler med børn Forord ved Linda Bramsen Nogle gange rammes familier af tragedier som død eller alvorlig sygdom hos enten søskende eller forældre. Oftere bliver

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team

Ved livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,

Læs mere

Kom godt i gang med vågetjenesten

Kom godt i gang med vågetjenesten GODE RÅD Kontaktperson kombination af interesse og evner; en eller to? Telefon hvordan kan man kontakte vågetjenesten? Vågeopgaven - hvordan gør vi hos os? Samarbejde hvem samarbejder vi med og hvordan?

Læs mere

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere.

Du færdiggjorde det sidste år af folkeskolen og startede på gymnasiet. Der har du gået i to år nu, og det har langt fra gjort dit liv lettere. Drengen 1 Du blev født. Du voksede op. Du havde en lykkelig barndom i naiv forventning om, at hele verden ville dig det godt, og at livet altid ville forblive trygt og dejligt. Så blev dine forældre skilt,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd

VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd VÆRDIGHEDSPOLITIK revideret efter dialogmøde med Handicapråd og Ældreråd Citater fra Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt tilpassede tilbud At medarbejderne har sat sig ind i hvilken pleje/omsorg

Læs mere

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016

Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016 NOTAT Administrationens kommentarer til høringssvarene til Værdighedspolitikken for 2016 31. marts 2016 Journal nr. Sagsbehandler SLNIE Nr. 1: Høringssvar fra Ældrerådet BORGEREN i centrum: Værdighed for

Læs mere

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve hospice Sjælland Lindring og omsorg På Hospice Sjælland har vi fokus vi på det, der gør livet værd at leve - selvom der kun er kort tid igen Beboere

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2012

Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2012 Samvirkende Menighedsplejer BASISKURSUS 2012 For frivillige fra aflastnings- og vågetjenester samt fra besøgstjenester, som også har aflastningsopgaver målrettet demente, alvorligt syge og døende onsdag

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

Værdighedspolitik. Faxe Kommune Værdighedspolitik Faxe Kommune 1 Forord Jeg er meget glad for, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik. Politikken fastlægger den overordnede ramme for arbejdet i ældreplejen og skal

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1

Velkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle

Læs mere

Terminal Palliativ indsats

Terminal Palliativ indsats Terminal Palliativ indsats Connie Engelund Direktør Holmegårdsparken Kort om Holmegårdsparken En selvejende institution Driftsoverenskomst Ge. kommune 6 plejeafdelinger danner rammen om 145 beboeres liv

Læs mere

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark?

The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper,

Læs mere

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb

Beskrivelser af 4 forskellige ALS-forløb Alle mennesker er forskellige. Det samme gælder ALS-forløb. Sygdommen i sig selv udarter sig forskelligt, og måden den tackles på er forskellig fra person til person. Dog er der naturligvis fællesnævnere

Læs mere

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem).

At der er nødvendigt opsyn med ældre i eget hjem (ekstra hjælp til svagtseende og syge i eget hjem). Bilag 2 Opsamling fra fire Borger Arrangementer Opsamling fra Borgerworkshops om Værdighedspolitikken Nedenfor er vist de samlede input fra de fire workshop den 15., 17 og 21 marts 2016 til de fem emner,

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016 Værdighed mangfoldigheden af det levede liv Forventningerne til et værdigt seniorliv er ligeså mangfoldige, som til det liv, borgeren har levet.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...

Læs mere

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune

Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM. Støttende tilbud i Struer Kommune Egne bemærkninger: ALVORLIG, UHELBREDELIG SYGDOM Sundhed og Omsorg Udvikling & Administration Østergade 11 7600 Struer Tlf. 96 84 84 84 Støttende tilbud i Struer Kommune 12 August 2015 Indhold Indledning.....

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital. Spørgsmålet Kan og skal frivillige indgå som en ressource i en Hospitalsafdeling?

Læs mere

Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER

Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER Mere hjælp og velvære i hverdagen? Ring 70 20 13 25 PRIVAT HJEMMEHJÆLP FÅ FASTE HJÆLPERE OG MULIGHED FOR EKSTRA YDELSER OPNÅ TRYGHED GENNEM KVALITET OG FASTE HJEMMEHJÆLPERE er en privat hjemmehjælpsvirksomhed.

Læs mere

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. 08-04-2005 Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats. Chefsygeplejerske Holmegårdsparken. Projektansvarlig. Ulla Knudby Sygeplejerske Klinisk vejleder Holmegårdsparken.

Læs mere

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice

Hospice Randers. Danmarks første kommunale hospice Hospice Randers Danmarks første kommunale hospice Historien bag Hospice Randers Politisk beslutning i 2007: at der skulle være et tilbud til alvorligt syge borgere at stedet skulle hedde Hospice Randers

Læs mere

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN..

FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. FORBERED DIT BARN PÅ HYPNOSEN.. Hypnoseværkstedet HYPNOSE MED BØRN * Nørrevej 6. 6340 Kruså *tlf. 74678290 1 VEJLEDNING I AT FORBEREDE BØRN PÅ HYPNOSEN. FØRST DET PRAKTISKE ANKOMST, PARKERING OG VENTEVÆRELSE

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET

JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk JEG KAN LIDE AT KENDE HISTORIEN BAG MENNESKET En fortælling om at arbejde med ældrepleje Af Kirstine

Læs mere

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK

TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Indhold Vi forebygger Som medarbejder Som gruppe Som leder Som ledelse Som organisation Hvad er stress Hvis det går galt hvad så? TEMP-TEAMS TRIVSELSPOLITIK Trivsel hænger tæt

Læs mere

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie.

Små børn kan have svært ved at skelne fantasi og virkelighed fra hinanden og her er det godt at vi som hjælper kender barnets historie. Sorg og kriseplan for Espebo Børnecenter: Når børn mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med barnet at tage hånd om situationen. Det er der

Læs mere

Pårørende, tabu og arbejdsmarked

Pårørende, tabu og arbejdsmarked Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en

Læs mere

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:

Samarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag: Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund)

Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Handleplan for den sidste tid (eksempel fra Landsbyen Sølund) Når en beboer er døende, planlægges terminalforløbet så godt som muligt i samarbejde mellem medarbejderne, sygeplejen og lægen. Det er bostedets

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society Anker Fjord Hospice - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende Dokumentation & Udvikling April 2014 Indhold Indledning... 1 Resume... 1 Karakteristik af de

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM

DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM DIALOG MED PÅRØRENDE OM INTIMITET OG SEKSUALITET SEKSUEL SUNDHED OG TRIVSEL FOR ÆLDRE OG BORGERE MED KRONISK SYGDOM RETTEN TIL SEKSUALITET HELE LIVET Seksualitet og intimitet er en vigtig del af de fleste

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe?

Scleroseforeningens netværksgrupper. Hvordan kommer du i gang med en netværksgruppe? Scleroseforeningens netværksgrupper Scleroseforeningens netværksgrupper er grupper, hvis deltagere enten selv har sclerose eller er pårørende. En netværksgruppe er et fællesskab, hvor man kan dele de oplevelser

Læs mere

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt

Ronaldo, som spiller for Manchester United. Med et flot spring op over de store hollandske spillere headede han bolden i mål. Holland presser hårdt Min far dør Der er fjernsyn på stue fem. Det er dejligt, for så kan mor og jeg se fodbold. Der er EM, og det plejer jeg at se sammen med min far. Nu ser jeg det sammen med min mor, mens far ligger og sover

Læs mere

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6

Diakonissestiftelsens Hospice Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Samtaler for Efterladte Udarbejdet af KIG 5 August 2009 Side: 1 af 6 Baggrund: Af WHO s mål for den palliative indsats fremgår det, at vi skal: Tilbyde støttefunktioner til familien under patientens sygdom

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere