Efterskolen som fællesskab

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskolen som fællesskab"

Transkript

1 Efterskolen som fællesskab - pædagogik, undervisning og dannelse Efterskoleforeningen 2016

2 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet på Holbæk Seminarium og Aarhus Universitet Sidder i redaktionen på tidsskriftet Specialpædagogik Har udgivet en lang række bøger og artikler om pædagogik, undervisning, uddannelse, politik og filosofi.

3

4

5 Lidt om indholdet Følgende vil blive diskuteret i relation til efterskolens udvikling, ide og praksis: Virkelighedens problem mødet med eleven og elevens møde med verden. Pædagogikkens problem hvordan hjælper vi andre på vej? Etikkens problem hvordan skal vi være sammen?

6 Men først: Hvad er en skole? Begrebet skole stammer fra det latinske ord schola, der igen kommer af det græske ord schole, fri tid, dvs. tid fri fra praktisk arbejde, og dermed en mulighed for intellektuel udfoldelse. En skole er altså tid til fri tænkning.

7 Skolens funktioner (jf. Immanuel Kant) Disciplinering Kultivering Civilisering Moralisering

8 Hvad er en almen skole så? i princippet Et sted, hvor det enkelte menneske (som en del af et folkeligt/ nationalt/ statsligt fællesskab) gives frihed (i form af mod og evne til at tænke og handle selv)

9 Hvad går den nye officielle skoletænkning ud på? - i princippet Fælles Mål for fagene præciseres og forenkles, så de bliver læringsmål, og så det står klart, hvad eleverne skal lære. Fordi undervisning, der planlægges og gennemføres med udgangspunkt i, hvad de enkelte elever skal lære, øger elevernes faglige niveau. (UVM 2014) - En skole er altså mere ved at blive et sted, hvor en stat lærer nogle elever, hvad staten mener, disse har brug for at kunne. Formålet er at skabe mere konkurrencedygtige medarbejdere til en fremtidig global markedssituation (kan måles via nationale test, PISA osv.).

10 Andre nye påvirkninger Vuggestuer og børnehaver Gymnasiets udvikling Reformen af lærer- og pædagoguddannelsen Fremdriftsreformen Relaterede tiltag på jobcenterområdet Pres på fri- og højskoler

11 Konkurrencestaten (jf. Ove Kaj Pedersen) Nationalstat ( ) Velfærdsstat ( ) Konkurrencestat (1990-) Subjekt Individ Person (uerstattelig) Person (egennyttig) Styremiddel Disciplinering til Dannelse til Uddannelse til individualitet tilværelsesoplysning tilskyndelser Fællesskab Nation (ved national Demokrati (ved Sammenhængskraft identitet) deltagelse) Ret Frihed (garanteret ved Lige mulighed (til Lige mulighed (til ret) oplysning) arbejde)

12 Hvad bør en fri skole så være? Lille-, fri- og efterskoler har en særlig forpligtelse i forhold til at beskytte barnets frie udvikling. Skoleformerne er organisatorisk adskilte fra staten/ kommunen, hvilket er grundlaget for deres institutionelle form. Det bør man huske. I disse år er samfundet hvis dette skal være et humant et af slagsen måske helt afhængigt af de frie skoletilbud?

13 Hvor skal efterskolerne placere sig? Det er svært at svare på! De skal i hvert fald ikke bare flyde med strømmen. De må tænke sig godt om! lad se nærmere på det hele!

14 Virkeligheden hvad er det? Det sanselige? Det målbare? Det logisk nødvendige? eller måske det hele og mere til?

15 Viden om virkeligheden Virkeligheden viser sig (måske) som: Bevidst viden Tavs viden Ikke-viden

16 Et problembarn.? Sagt om barnet: Dårlig familiebaggrund Voldelig og utilpasset Urealistisk selvbillede Barnlig og fjollet Uambitiøs og sjusket Stoffer og druk

17 John Lennon

18 Andre (u)mulige kandidater Jean-Jaques Rousseau Immanuel Kant Schopenhauer Friedrich Nietzsche

19 Danske problembørn? Søren Kierkegaard? Simon Spies? Kim Larsen? Lars von Trier?...eller skal vi mon passe på med at dømme på forhånd?

20 Pædagogikkens store spørgsmål Verden Mennesket (erkendelse, anskuelse, viden) Individ Samfund (Etik, moral, normer, love)

21 Skolens fag I en skole såvel som i enhver anden pædagogisk institution foregår der ting og sager, hvor børn og unge bliver præsenteret for et udsnit af verden på baggrund af nogle voksnes pædagogiske, didaktiske og metodiske overvejelser. Verden er som bekendt fuld af ting, former, farver, begivenheder osv., og disse har vi kulturelt kategoriseret på en lang række måder, bla. i form af skolens fag. Spørgsmålet er blot: Hvordan kan man så støtte en elevs møde med sådanne kulturbårne vinduer til verden?

22 Fagene er ikke sandheden! I det øjeblik en lærer eller en anden voksen siger prøv at se her, gennem dette mikroskop kan du se, hvordan dette insekt virkelig ser ud eller med brøkregning kan man dele en lagkage retfærdigt, så har man potentielt både åbnet og begrænset elevens perspektiv på verden. Når den voksne beder eleven se her, så ledes perspektivet et bestemt sted hen, mens andet vil blive forbigået.

23 Fagene er stadig ikke sandheden! Når eleven iagttager en mariehøne gennem et mikroskop, vil naturvidenskaben måske mene, at man kommer tættere på sandheden, men hvorfor er oplevelsen mariehønen partout mindre sand, når den opleves uden hjælpemidler? Sluttelig er det slet ikke givet, at brøkregning giver en retfærdig fordeling af lagkagen en sådan kan da sagtens afhænge af, hvor sulten man er, om man vil have et flag eller et lys med, og om man overhovedet kan lide lagkage.

24 Fagene er smukke, men menneskeskabte. De logikker, de enkelte fag gør brug af er formuleret af historiske og potentielt fejlbarlige mennesker, og de knytter sig altid til et bestemt perspektiv, interessefelt eller formål. Det er fornuftigt at se her, hvis det er det, man vil undersøge. Det er fascinerende at studere en marihøne i mikroskop, hvis man vil vide, hvordan en sådan tager sig ud helt tæt på. Og det er uden tvivl klogt at bruge brøkregning, hvis man vil dele en lagkage efter kvantitative præmisser.

25 Gert Biesta: Den smukke risiko At åbne sig selv for en sådan mulighed begynder måske med en anerkendelse af, at skolen ikke forstås og bør forstås som et sted for læring hvis man vil, kan man trods alt lære overalt men at det, der gør en skole til en skole, er den kendsgerning, at det er et sted for undervisning.. (Biesta 2014: 85)

26 Brug skolens smukke svaghed! Alle skolens fag rummer fantastiske indsigter, og alle elever bør inviteres til fagenes fest med fuld menu! Det er helt bestemt skolens opgave at undervise i de kulturelt overleverede fagtraditioner, men også at lade eleven møde verden som et frit, værdigt og myndigt menneske. Det bør man have øje for i enhver didaktisk refleksion, og for enhver pris undgå at undervisning bliver lig med forsimplet, målstyret papegøjetræning. En efterskole skal oplive og oplyse! En lagkage kan deles retfærdigt ved hjælp af brøkregning, men dermed er det ikke sagt, at brøkregning er den retfærdige måde at dele en lagkage på.

27 Etikkens problem Hvad er den rette handling? Hvad er godt? Hvad er ondt? Hvorledes bør man handle i livet?

28 Immanuel Kants bud: Handl sådan, at din viljes grundsætning til enhver tid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lov (Kant 2004:78). Handl således, at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål (Kant 2004:88).

29 Frihed og tvang Vi må og skal erkende, at vi er nødt til at påtvinge børn en hel masse, hvis vi gerne vil holde skole på en god måde! Vi må og skal hele tiden gøre alt for at barnets frihed fremstår som det absolutte formål i både tanke og handling.

30 At sætte den anden fri Kærligheden som en normativ førstebevæger.

31 Kærligheden er grunden! "At opbygge er at forudsætte Kjerlighed; at være kjerlig er at forudsætte Kjerlighed; kun Kjerligheden opbygger. Thi at opbygge er at opføre Noget fra Grunden af, men, aandeligt, er Kjerlighed Alts Grund. Lægge Kjerlighedens Grund i et andet Menneskes Hjerte kan intet Menneske; dog er Kjerligheden Grunden, og opbygge kan man kun fra Grunden af, altsaa kan man kun opbygge ved at forudsætte Kjerlighed. Tag Kjerlighed bort, saa er der Ingen, som opbygger, og Ingen, som opbygges. (Kjerlighedens Gjerninger)

32 Skolen som kærlighed? En måde at se på den anden på: Som et elskeligt menneske Som et unikt og uerstatteligt menneske Som et frit menneske Som et menneske, man vedkender sig. Som et menneske, man anerkender

33 Et simpelt didaktisk princip: Undervis aldrig i noget, der ikke i princippet er: - Godt - Smukt - Vigtigt eller - frisættende

34 Om at holde skole: Hvad bør vi gøre? og hvad bør vi ikke gøre? Sammenfatning og perspektiver

35 Nogle referencer Biesta, Gert (2014): Den smukke risiko i uddannelse og pædagogik. Aarhus: Klim. Biesta, Gert & Säfström, Carl Anders (2010): A Manifesto for Education. Publiceret online: Dewey, John. (2009): Hvordan vi tænker. Oversat af Joachim Wrang. Aarhus: Klim. Kant, Immanuel (2004): Grundlæggelse af sædernes metafysik. Kbh: Gyldendals Bogklubber Kierkegaard, Søren Aabye (1964): Samlede værker. Bind (3. udgave). København: Gyldendal. Mårtensson, Brian Degn, Thomas Aastrup Rømer, Peter Kemp et al. (2013): Den uddannelsespolitiske fimbulvinter. Kronik i Politiken den 13/ Mårtensson, Brian Degn (2015): Pædagogikkens evige genkomst. Vejen: Nyt Askov Mårtensson, Brian Degn (2015): Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ. Aaarhus: Aaarhus Universitetsforlag. Oettingen, Alexander von (2001): Det pædagogiske paradoks et grundstudie i almen pædagogik. Aarhus: Klim. Pedersen, Ove Kaj (2011): Konkurrencestaten. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rasmussen, Jens, Kruse, Søren & Holm, Claus (2007): Viden om uddannelse. Kbh.: Hans Reitzels Forlag. Rømer, Thomas Aastrup, Lene Tanggaard & Svend Brinkmann (red.) (2011): Uren pædagogik. Aarhus: Klim. Undervisningsministeriet (2014): Den nye folkeskole - en kort guide til reformen : Kbh.: UVM.

36 Tak for i dag Facebook/ Brian Degn Mårtensson

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent

Læs mere

Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden!

Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden! Målstyret innovation eller menneskets kreativitet? - i elevens møde med verden! Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent og leder Uddannet på Holbæk

Læs mere

At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet!

At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! At blive til nogen eller noget - det er spørgsmålet! Skole eller ej? LL 2016 Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik i BUPL`s

Læs mere

Konkurrencestatens pædagogik og specialpædagogikken. - inklusion, opbrud og nybrud

Konkurrencestatens pædagogik og specialpædagogikken. - inklusion, opbrud og nybrud Konkurrencestatens pædagogik og specialpædagogikken - inklusion, opbrud og nybrud Prolog: Et nyt pædagogisk ideal! Claus Holm, Aarhus Universitet, om opgøret med velfærdsstatens pædagogik (i en kronik

Læs mere

Om folkeskolens kerneopgave og styring

Om folkeskolens kerneopgave og styring Om folkeskolens kerneopgave og styring Odder torsdag d. 5. februar 2015 Den politiske kultur i DK Ove K Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål

Ledelse & Organisation/KLEO. Om dannelse og læringens langsigtede mål Om dannelse og læringens langsigtede mål Den politiske kultur i DK Ove Kaj Petersen (2011) Nationalstat 1870 erne ca. 1940 Velfærdsstat ca. 1945 1990 erne Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Konkurrence tatens pædagogik

Konkurrence tatens pædagogik Brian Degn Mårtensson Konkurrence tatens pædagogik En kritik og et alternativ Aarhus Universitetsforlag Konkurrencestatens pædagogik En kritik og et alternativ Brian Degn Mårtensson Konkurrencestatens

Læs mere

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N

Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N Ved/ Lektor, Jesper Kvist Mølgaard Parterskabskonsulent Cand. Pæd.pæd.psyk VIA University College Pædagogik, børn og unge Hedeager 2, Aarhus N jemo@viauc.dk / 87551973 Opdrag..! Lær mere om-læring. TEKST-KONTEKST

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Tendenser Der er en bevægelse fra den kognitivistiske tankegang at læring kun foregår inde i hovedet på individet

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795

Læs mere

LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET

LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LÆRINGSMÅL OG KREATIVITET LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY To perspektiver på kreativitetspædagogik Funktionel pædagogik Not for profit Hvor står kampen, og er

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i Filosofi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: onsdage 13-15 På mailadressen: jw@kvuc.dk Eller telefonnr.:

Læs mere

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen

Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Jørgen Christiansen og Brian Degn Mårtensson (red.) Pædagogik i døgninstitutionen Laila Gardezi Aggergaard, Lisbeth Bruus-Jensen, Jørgen Christiansen (red.), Lene Eriknauer, Helle Fisker, Steen Gaardsted,

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup

God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology

Kreativitet på kanten. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Kreativitet på kanten Lene Tanggaard, Ph.d., Professor Department of Communication and Psychology Aktuelle krav Uddannelse og skolen skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Hvad skal vi med de frie kostskoler?

Hvad skal vi med de frie kostskoler? Hvad skal vi med de frie kostskoler? - fragmenter til spørgsmålet om efterskolens og højskolens samfundsmæssige betydning Af Leo Komischke-Konnerup De frie kostskolers opgave er ikke mindst gennem Grundloven

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Skriftlige produktioner

Skriftlige produktioner Skriftlige produktioner René Kristensen, MSc, Lektor UC Lillebælt AKT- og inklusionsarbejde i et University College. / I: Kognition og Pædagogik, Nr. 81, 2011. Anerkendelse i undervisningen: Interview

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling

Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling Undervisningsdifferentiering - i forståelse og handling København, Institut for Uddannelse og Pædagogik, torsdag d. 9. januar & Aarhus, VIA University College, mandag d. 13. januar 2014. Else Skibsted,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi

Læs mere

FOLKEHØJSKOLERNES FORENING INVITERER TIL SOMMERKURSUS DANNELSE I SKOLEN LÆRERMØDET 2017

FOLKEHØJSKOLERNES FORENING INVITERER TIL SOMMERKURSUS DANNELSE I SKOLEN LÆRERMØDET 2017 FOLKEHØJSKOLERNES FORENING INVITERER TIL SOMMERKURSUS DANNELSE I SKOLEN LÆRERMØDET 2017 MØD BLANDT ANDRE SAMTALER OM MENING, FORMÅL OG DANNELSE PÅ RYSLINGE HØJSKOLE Gert Biesta (prof.) Lene Tanggaard (prof.)

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie

Læs mere

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet

Dannelse og dansk skolepolitik. Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik Lektor Thomas Rømer, Aarhus Universitet Dannelse og dansk skolepolitik ved Thomas Aastrup Rømer Axeborg, d. 27. februar 2015 www.thomasaastruproemer.dk Hvad skal der ske?

Læs mere

Pædagogisk praksis i konkurrencestaten

Pædagogisk praksis i konkurrencestaten Bacheloropgave 2016 Pædagogisk praksis i konkurrencestaten Uddannelsessted: VIA UC Pædagoguddannelsen, Peter Sabroe (Aarhus) Forfattere: Rikke Høyer Hjorth og Pernille Lundgaard Sandholm Vejleder: Kathrine

Læs mere

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler

KLM i læreruddannelsen LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS. Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS Redaktion: Gorm Bagger Andersen Lis Pøhler Pia Rose Böwadt René B. Christiansen Jørgen Gleerup Claus Haas Leo Komischke-Konnerup Connie Stendal Rasmussen Henrik Sommer Alexander

Læs mere

Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016

Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016 Professionelle Ståsteder Morgenmøde MacMann Berg, 1. & 2. dec. 2016 MORGENMØDET I DAG Inspireret af Svend Brinkmanns begreb om ståsteder præsenterer vi et bud på 5 professionelle ståsteder De 5 professionelle

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne

På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Invitation til konferencen: På bagkant af reformerne - På forkant med konsekvenserne Folkeskolereformen er blevet vedtaget med nye rammer, struktur og arbejdstid, men der mangler en beskrivelse og stillingtagen

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Kompetencer eller kundskaber

Kompetencer eller kundskaber Kompetencer eller kundskaber En uddybende kritik af noget, der vist mere er et forsvar end et svar Af Niels Jakob Pasgaard Indledning Jeppe Bundsgaard har svaret på min artikel om skolens formål, der blev

Læs mere

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten

Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Nørre Nissum 2014 Skolebyen Nørre Nissum uddannelse til kanten Hvad er uddannelsesmødet 2014 er en national begivenhed der foregår lokalt i Nørre Nissum. tager pulsen på dansk uddannelsespolitik. giver

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning

Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Didaktiske modeller undervisningsplanlægning Design af undervisningsforløb Design og planlægning af undervisningsforløb er et centralt element i undervisningen på begge specialiseringer på kandidatuddannelsen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere

Tager læringsmål oplevelsen (og dannelsen) ud af historieundervisningen?

Tager læringsmål oplevelsen (og dannelsen) ud af historieundervisningen? Tager læringsmål oplevelsen (og dannelsen) ud af historieundervisningen? Præsentation Rasmus Welling Museumsformidler Museerne i Fredericia, tidligere lærer Næstformand FALIHOS Forfatter af undervisningsmaterialer

Læs mere

Et kulturanalytisk blik på læremidler

Et kulturanalytisk blik på læremidler Et kulturanalytisk blik på læremidler Præsentation af ph.d. projekt Anledning og emne: sundhed og sundhedsundervisning Læremiddelforskning Receptionsorienteret forskning: opfattelse og anvendelse: hvordan

Læs mere

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen

Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen Æstetisk læring i sygeplejerskeuddannelsen, sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-stipendiat,aalborg Universitet Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi 1 Oversigt Fortælling fra et konkret kursus som eksempel

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli 2017 Institution HF&VUC KBH SYD Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi C Casper Georgsen

Læs mere

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati.

til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter hele skolens dagligdag må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværdighed og demokrati. Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling

Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Moralsk ansvar og menneskesyn -i en velfærdsstat under forvandling Uffe Juul Jensen Professor i filosofi Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Et nutidsbillede:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ

LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ LÆRE OG FORSTÅ PERFORME OG BESTÅ KONFERENCE SCANDIC ODENSE 17.03.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK LÆRE OG FORSTÅ - PERFORME OG BESTÅ De unge får tudet ørerne fulde af, at de skal komme

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014

Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Begrundelsespapir til uformelt møde om anklage om mobning, d. 21. marts 2014 Jeg er via min TR, fredag d. 7. marts, gjort bekendt med, at IUP s ledelse har noget at udsætte på mit virke, og at det er så

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Brian Degn Mårtensson (red.) Skolens praksis. tilgange til pædagogik, undervisning og læring

Brian Degn Mårtensson (red.) Skolens praksis. tilgange til pædagogik, undervisning og læring Brian Degn Mårtensson (red.) Skolens praksis tilgange til pædagogik, undervisning og læring Rasmus Alenkær, Jørgen Christiansen, René B. Christiansen, Kim Foss Hansen, Merete Hull Havgaard, Kristine Hjorth,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Til eftertanke. Farvel. Opslagstavlen. Landart. Nye 00.klasse ESAJASSKOLEN. Videns og færdighedsmåil. Margit Nielsen er stoppet som forretningsfører

Til eftertanke. Farvel. Opslagstavlen. Landart. Nye 00.klasse ESAJASSKOLEN. Videns og færdighedsmåil. Margit Nielsen er stoppet som forretningsfører september 2015 Til eftertanke Videns og færdighedsmåil Farvel Margit Nielsen er stoppet som forretningsfører Opslagstavlen Ny sandkasse og gangbro Grill i madkundskab Sommer i SFO Idrætsdagen Landart 5.

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne

Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Pressemeddelelse Børn og digitale medier - nye udfordringer for de voksne Børn og unges forbrug af digitale medier er stigende. De boltrer sig i den digitale verden via computer, iphone, tv og konsoller

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID

KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen

Unni Lind og Thomas Gregersen. Blommen i ægget. Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen Unni Lind og Thomas Gregersen Blommen i ægget Børns trivsel i daginstitutionen 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010 Dafolo Forlag

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne

Demokrati - hvad rager det mig? En litteraturliste fra Hjørring Bibliotekerne 100-året for kvinders valgret og 1915-grundloven: http://www.100aaret.dk/front-page samt en facebookside. Andersen, Lene (f. 1968-05-15) Demokratihåndbog / forfatter: Lene Andersen. - 1. udgave. - Kbh.

Læs mere

Kierkegaard som modernitetskritisk etiker

Kierkegaard som modernitetskritisk etiker Kierkegaard som modernitetskritisk etiker skrevet af Brian Degn Mårtensson, DPU udgivet 21. maj 2013 5228 ord Abstract I det følgende vil jeg kritisk undersøge kriterierne for en filosofisk læsning af

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Dimissionstale d. 20. juni 2014

Dimissionstale d. 20. juni 2014 Dimissionstale d. 20. juni 2014 VIA University College, Læreruddannelsen i Aarhus Af Uddannelsesleder Susanne Vilandt Agerbæk Kære nye lærere! Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor som

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Undervisning af elever med en migrationshistorie

Undervisning af elever med en migrationshistorie Undervisning af elever med en migrationshistorie Ømtålelig historieundervisning, 08.02.17 Gro Hellesdatter Jacobsen ghja@ucsyd.dk Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give

Læs mere

Gymnasier får øjnene op for evidens

Gymnasier får øjnene op for evidens 26 Gymnasier får øjnene op for evidens Hvad er den vigtigste faktor for elevers læring? Den evidensbaserede forskning giver svar, der kan styrke gymnasielæreres undervisning, lyder det fra professor Lars

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless og Kira Kofoed, Center for Ungdomsforskning,

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere