medborgerskab Borgmester Nicolai Wammen bød Fra parallelsamfund til demokratisk Indtryk og output fra konference i Århus den 27.

Transkript

1 Indtryk og output fra konference i Århus den 27. maj 2010 Fra parallelsamfund til demokratisk medborgerskab Omkring 160 inviterede gæster valgte at bruge torsdag den 27. maj på at diskutere, hvordan samfundet kan blive bedre til at inkludere somaliske unge og forebygge radikalisering. Deltagerne mødtes i en god, konstruktiv ånd for i løbet af dagen at blive klogere, udveksle erfaringer og diskutere fremtidige indsatser på baggrund af indlæg fra blandt andet forskere, somaliske unge og myndigheder. Borgmester Nicolai Wammen bød velkommen til konferencen med blandt andet følgende ord: Konferencens titel fra parallelsamfund til demokratisk medborgerskab rammer helt præcist kernen i Århus Kommunes Integrationspolitik. Målsætningen for Integrationspolitikken er at styrke sammenhængskraften i det århusianske samfund og sikre, at alle er aktive medborgere med respekt for de grundlæggende demokratiske værdier med samme rettigheder, muligheder og pligter. Integration er ikke alene en kommunal opgave, men en opgave for hele det århusianske bysamfund. Det vil sige for virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, politiet, fagforeningerne, de frivillige foreninger, borgerne, du og jeg. Vi må alle tage et medansvar for at skabe en sammenhængende by, som enhver borger er glad og stolt over at bo i. Hvor man føler man har sin identitet. Hvor man føler sig velkommen og inkluderet. Selv om langt de fleste gerne vil være demokratiske medborgere i Århus er det vigtigt, at vi ikke er naive, men tager risikoen for radikalisering blandt nogle grupper alvorligt. En meget vigtig opgave er forebyggelse af radikalisering og her er det speciel vigtigt at have fokus på de unge. Vi skal være med til at skabe et samfund, der er inkluderende fremfor ekskluderende. Hvor unge føler sig velkomne og kan skabe sig en identitet og se en fremtid for sig, der bygger på demokratiske værdier. Et samfund Borgmesteren takkede tidligere byrådsmedlem Ali Nuur for hans idé og initiativ til konferencen. I sin indledning udtrykte Ali Nuur sin bekymring for radikalisering og åbnede konferencen med spørgsmålet Forebyggelse, men hvordan?. som de unge gerne vil være en del af og et samfund, der vil de unge. Et samfund der giver indflydelse og muligheder, men som også stiller krav. Et samfund der bygger på medansvar, inklusion og medborgerskab. Vi har med konferencen i dag valgt at rette et særlig fokus på somaliske unge. Håbet er, at vi i dag når konferencen er slut har fået en række konkrete gode idéer til, hvordan vi kan arbejde videre med indsatsen. Både i forhold til somaliske unge, andre unge med etnisk minoritetsbaggrund, og i forhold til unge i almindelighed.

2 Erfaringer fra USA Abdirizak A. Jama kom fra Washington DC for at fortælle om amerikanske erfaringer med at forebygge ekstremisme blandt unge. Jama fortalte historien om de unge amerikansk-somaliere, der i løbet af de seneste år pludselig forsvinder for senere at dukke op som krigere i den somaliske borgerkrig rekrutteret af al Shabaab. Det drejer sig om mindst 20 unge drenge mellem 14 og 21 år. En mor til fem beskriver, hvordan hendes 14-årige søn pludselig forsvinder fra familiens bopæl i Minneapolis. Dagene bliver til uger og måneder før hun får vished om hans skæbne, da han ringer fra Mogadishu: Mum, it s your son Mohamed; I came to Mogadishu to fight against the enemies of Somalia. Hvorefter han lægger på, og hun hører aldrig mere fra ham. Problemet med unge amerikansksomaliere, der rekrutteres til al Shabaab er alarmerende og har ført til en solid indsats fra myndighedernes side for at forebygge radikalisering og rekruttering af de unge, som ofte foregår via internet, især YouTube. En amerikansk konvertit er al Shabaabs stærke stemme, der på nettet akkompagneret af rap og hip hop skaber stærke fjendebilleder og animerer de unge til at gøre noget for deres fædreland. Tillid er fundamentet Radikaliseringen af de unge står i skarp kontrast til de 10 millioner somaliere, der lever i fred og harmoni i det amerikanske samfund. Jama slår til lyd for, at det allervigtigste er at skabe tillid mellem de somaliske familier og netværk på den ene side og myndighederne på den anden side. Gensidig tillid er fundamentet for alle de projekter og programmer, der kan og skal sættes i værk for at komme problemerne til livs. Jamas andet hovedbudskab er, at indsatsen skal forankres lokalt blandt somalierne; det er somalierne selv, der skal komme op med en plan for antiradikalisering. Somalierne skal turde stå frem, tage afstand fra ekstremisme og tage initiativ til debat også i offentlige medier. Blandt Jama s konkrete ideer til handling er at bruge unge rollemodeller, skabe uddannelses-, jobog karrieremuligheder for de unge og samtidig uddanne forældrene til at være opmærksomme på deres børns adfærd og tage action om nødvendigt. Abdirizak Jama, social koordinator i Washington D.C., advarer mod YouTube som rekrutteringskanal. Ms Ambara H. Nuur fra organisationen Somali Women Organisation in Denmark spurgte Jama om mødrenes rolle. Jamas bedste råd til mødrene er at integrere sig i det danske samfund for at hjælpe deres børn. Traditionelt har somaliske drenge stor frihed, og mødrene blander sig ikke i deres liv. Men Jama understreger, at når børnene vokser op med påvirkning fra en anden kultur, er det nødvendigt, at kvinderne følger med i sønnernes liv og trivsel. 2

3 Anbefalinger fra konferencen Lokal forankring (Leder af PET s forebyggelsescenter Jakob Ilum) En præventiv indsats fungerer bedst dér, hvor de unge lever og færdes. Det er derfor vigtigt, at en forebyggende indsats mod radikalisering og voldelig ekstremisme har en solid lokal forankring. Undgå mytedannelse (Leder af PET s forebyggelsescenter Jakob Ilum) Radikalisering og ekstremisme er bekymringsadfærd på linje med mange andre former for bekymringsadfærd. Det anbefales, at en forebyggende indsats forankres i de allerede eksisterende præventive strukturer og netværk. Det er PET s erfaring, at det er her, at forståelsen for problemet og ikke mindst handlemulighederne er de største. Radikalisering er udtryk for mistrivsel (Århus projektet, sektionsleder i Børn og Unge Århus Kommune Toke Agerskou) Radikalisering er udtryk for mistrivsel - det skal forebygges, som vi forebygger andre former for mistrivsel, f.eks. kriminalitet og misbrug. Få kan ødelægge det for de mange (Århus projektet, sektionsleder i Børn og Unge Århus Kommune Toke Agerskou) Få kan ødelægge det for mange, men frygt må ikke blive handlingsstyrende for indsatsen. Indsatsen skal have en størrelse, der passer til problemet. Forældreinddragelse (Integrationsministeriet, kontorchef Hanne Stig Andersen) Det anbefales, at der arbejdes målrettet i forhold til at skabe tillid og samarbejde med forældrene. Der skal fokus på at skabe relation til og tillid mellem forældre og relevante myndigheder i forhold til at forebygge radikalisering og ekstremisme. Hvem i de somaliske kredse skal myndighederne henvende sig til? (Integrationsministeriet, kontorchef Hanne Stig Andersen) Myndighederne vil gerne stå til rådighed og hjælpe de somaliske medborgere i at skabe bedre levevilkår samt bremse eventuelle problemer relaterede til radikalisering. Alle tiltag, der vil kunne samle de forskellige somaliske grupper, vil gavne myndighederne i deres samarbejde med de somaliske miljøer. Informationskampagne (Forskere Michael Taarnby og Lars Hallundbæk) Informationskampagne, foredrag og efterfølgende diskussioner med unge der er i risikogruppen for at blive radikaliseret. Social kontrol( Forskere Michael Taarnby og Lars Hallundbæk) Imødegåelse af den sociale kontrol, der hersker internt i det somaliske miljø. Etablering af hotline samt exitprogram. (Forskere Michael Taarnby og Lars Hallundbæk) Etablering af hotline samt exitprogram. En telefonisk hotline vil gøre det muligt for udsatte familier at kontakte eksperter på området for vejledning ifm. med konkrete problemstillinger. Aktiviteter uden for Århus Vest (Ayan Cadey) Det er vigtigt, at unge med forskellige baggrunde møder hinanden. Derfor bør man også lave aktiviteter uden for Århus Vest. Somalierne skal tale ærligt om problemerne, stå frem og tage initiativ til diskussion og handling. Mohamed Gelle Vi har brug for flere, unge rollemodeller, der kan give mod på fremtiden. Hashi Leilani Bobo Vær opmærksom på internettet som rekrutteringskanal. Med smarte retoriske greb, myter, fjendebilleder, rap og hip-hop lokker videoer på fx YouTube med stærke værdifællesskaber, heroiske krigshistorier og løfter om anerkendelse fra førende terrorister. Abdirizak A. Jama 3

4 Tendenser i radikalisering Michael Taarnby og Lars Hallundbæk forsker i ekstremisme og terrorisme. På konferencen fortalte de to forskere om resultaterne af det forskningsprojekt, de netop har afsluttet om radikalisering blandt somaliske unge. De to forskere mener efter en række interviews i Danmark og i Østafrika, at der er belæg for at frygte radikalisering blandt dansk-somaliske unge og også direkte rekruttering til al-shabaab. Der findes ikke ét svar på, hvorfor denne udvikling forekommer, men blandt grundene peger forskerne på både religiøse, politiske og sociale årsager. Rapportens konklusioner understreger, at der er grund til at være på vagt over for rekrutteringen til al- Shabaab også i Danmark. Problemet er, at rekrutteringen typisk finder sted i al ubemærkethed. Den er diskret, effektiv og sker både i grupper og netværk omkring moskeer og i stigende grad via internet. Social kontrol er et udbredt problem Forskningsprojektet tager også fat i emnet om social kontrol i de somaliske grupper. Interviews blandt dansk-somaliere som en del af forskningsprojektet afslører: At der er udbredt social kontrol blandt mange somaliere Der er eksempler på, at folk trues til tavshed Det er svært at få folk til at udtale sig om fx al-shabaab dansk-somaliere anslås at sympatisere med al-shabaab Ekstremister har stor magt blandt somalierne trods et relativt lille antal 5-10 forældrepar i Danmark savner deres sønner. Kedsomhed i Bispehaven Ayan Abdullahi Hussein er 21 år. Hun studerer jura i London, men er kommet hjem til Århus for at fortælle sin historie om at være ung somalier i Århus, en stærk rollemodel for dygtige, somaliske piger: Ayan er vokset op i en jysk landsby, hvor familien var den eneste somaliske og dermed genstand for stor positiv interesse og involvering i landsbyens liv. Efter at være flyttet til Århus beretter hun om de unge piger i byen, der vokser op i Bispehaven, og de manglende fritidstilbud. Efter skole går meget af pigernes fritid med at gå frem og tilbage mellem Hasle Centervej og Bispehaven. Lars Hallundbæk beskriver et typisk rekrutteringsforløb således: En ung mand føler sig ikke tilfreds. Han begynder at komme i moskeen. Han bliver mere isoleret. Han isolerer sig fra samfundet, fra sin familie og fra de brede muslimske miljøer i moskeen. Hans opmærksomhed på konflikten i Somalia skærpes. Han opfordres til at hjælpe sine brødre i Somalia. Pludselig er han væk, hans pas er forsvundet og familien modtager et opkald fra Somalia. Hun fortæller om kedsomhed og mangel på fritidstilbud, hvis man ikke vil gå til hip-hop eller fodbold. Hun efterlyser tilbud til de dygtige somaliske børn og unge. Ikke kun til dem, der er problemer med. Og forældrene skal informeres om tilbuddene. Tilbud fra både kommunen, men i lige så høj grad fra somaliske fædre, der kunne tage initiativer til samtaler og aktiviteter. Ayan står personligt frem som en stærk rollemodel for pigerne, og mener, at det vil være godt med flere rollemodeller. Download hele rapporten på Justitsministeriets hjemmeside ( justitsministeriet.dk/fileadmin/downloads/forskning_og_dokumentation/ Forskningspulje/Taarnby-rapport.pdf). 4

5 En tryg og fælles fremtid Hanne Stig Andersen fra Integrationsministeriet ønsker, at det bliver nemmere at finde frem til kontaktpersoner i de somaliske grupper, så det bliver nemmere at samarbejde. Hanne Stig Andersen, fra Demokratikontoret i Integrationsministeriet var inviteret til konferencen for at tale om ministeriets initiativer til at støtte inklusion. Ministeriet har for nylig sammen med seks andre ministerier udarbejdet handlingsplanen En tryg og fælles fremtid, der skal være med til at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge. Handlingsplanen bygger på fire grundelementer: 1. Demokratisk læring, som en del af undervisningen på skoler og i frivillige organisationer 2. Deltagelse i alle dele af samfundet, hvor Nydansk Ungdomsråd med 14 unge med anden etnisk baggrund er blevet etableret og skal være med til at sparre om blandt andet projekter og kommunikation. 3. Ligebehandling, der skal forebygge diskrimination og sikre, at alle kender deres demokratiske rettigheder. 4. Dialog og opbygning, hvor blandt andet Udenrigsministeriet tilbyder dialog med unge om internationale problemstillinger som fx krigen i Somalia. Hvem skal vi henvende os til? For Hanne Stig Andersen er det vigtigt at opbygge et tillidsfuldt samarbejde med somaliske familier. Men det kan være svært at finde vej til kontaktpersoner i de somaliske grupper. Hanne opfordrer til, at der bliver skabt et overblik over foreninger og kontakter, så det bliver nemmere at samarbejde. Gør op med den sociale kontrol Mohamed Gelle er formand for det Somaliske Netværk, som har eksisteret i Danmark siden Hans hovedtema på konferencen var social kontrol i de somaliske miljøer, som han mener grundlæggende er manipulerende, usund og rammer de svageste familier. Den sociale kontrol udøves blandt andet gennem genopdragelsesrejser, indsamlinger og dem/os konspirationsteorier. Mohamed Gelle har en række ideer til at imødegå social kontrol, herunder blandt andet: Det somaliske samfund skal være intolerant over for ekstremisme, så den ikke kan slå rod. Åbent og ærligt diskutere problemet på debatmøder i de kommuner, hvor der bor mange somaliere. Uddanne de unge i at begå sig på internettet Styrke åbenhed og gennemsigtighed om, hvad der foregår i moskeerne. Særlig indsats over for familier, især kvinderne, for at klæde dem på til at kunne gennemskue, hvad der foregår i de miljøer, hvor deres børn færdes. Anvende idræt som anledning og ramme for dialog med de unge. Fortælle historier om unge, somaliske rollemodeller, der har bevaret deres somaliske identitet og samtidig fungerer fint i det danske samfund. 5

6 Århus-projektet Århus-projektet, der er et samarbejdsprojekt mellem Århus Kommune og Østjyllands Politi, blev etableret for at forebygge radikalisering efter terrorbomberne i Madrid og London. Projektet konkluderer, at radikalisering ikke på nuværende tidspunkt er noget stort problem i Århus, men betingelserne for at radikalisering kan finde sted er til stede i bekymrende omfang. Blandt andet via YouTube og andre rekrutteringskanaler på internettet. Derfor er der igangsat en række indsatser, der skal forebygge, at radikaliseringen finder sted, blandt andet: Opmærksomhedsoplæg på skoler, gymnasier og i frivillige organisationer for at give de unge viden om, hvad radikalisering er, hvad man skal være opmærksom på blandt kammeraterne og hvad man kan gøre, hvis man bliver opmærksom på noget. Er der behov for et oplæg kommer projektmedarbejderne altid gerne ud, også meget gerne i somaliske foreninger o.l. Temadage for folk, der arbejder i miljøerne, på skoler o.l. for at udbygge deres viden og skærpe deres opmærksomhed på eventuelle problemer. Infohus, hvor man kan henvende sig, hvis man bliver opmærksom på noget, der peger i retning af ekstremisme eller radikalisering. Infohuset kan kontaktes på aarhus@infohus.dk eller på tlf , lokal Projektet lægger vægt på, at indsatsen foregår lokalt og i tæt, tillidsfuld dialog med familierne. Information fra møder, samtaler o.l. går ikke videre til PET med mindre der er en helt særlig grund. Politikommissær Allan Årslev fra Østjyllands Politi og Toke Agerskou, sektionsleder i Børn & Unge samarbejder om Århus-projektet. Danmarks første somaliske kørelærer Endnu en stærk somalisk rollemodel. En klassisk fortælling om den somaliske drengs kamp for at få en uddannelse, en praktikplads og et job. Om forvandlingen fra modløs til stærkt selvværd og lyst til en tilværelse i Danmark med kone og tre børn. Historien om Hashi Jeilani Bobo. Bobos drøm var at blive automekaniker. Men efter 50 ansøgninger opgav han drømmen og gik i lære som klejnsmed. Efter 50 ansøgninger om praktikplads var denne drøm nær gået i vasken, da Bobo på den allersidste mulige praktikplads møder chefen på trappen: hvad laver du her, knægt, spørger han. Jeg går nu, for I kan ikke bruge mig og nu rejser jeg fra Danmark er Bobos svar, som herefter fører til en praktikplads. Bobo gennemfører uddannelsen til medalje og diplom, vælger herefter at finde ny arbejdsplads, hvor han kan starte som svend. Bliver fyret fra nyt job på grund af finanskrisen, men det er han egentlig glad for. Nu har jeg fået mulighed for at tænke, over hvad jeg gerne vil, og jeg har besluttet, at jeg vil være Danmarks første somaliske kørelærer. Bobo ser sig selv som gammel rollemodel nu, hvor han nærmer sig de 30. Vi har brug for nye, unge rollemodeller, siger han. 6

7 PET s rolle i det forebyggende arbejde Jakob Illum, der leder PET s fore byggelsescenter, fremhæver to anbefalinger til det forebyggende arbejde: 1. Først og fremmest skal arbejdet være solidt lokalt forankret og ske i tæt dialog med gensidig tillid mellem parterne. 2. For det andet er det vigtigt at undgå at skabe myter om ekstremister. Pas på sproget og forsimplede verdensbilleder, der understøtter dem og os og dermed giver grobund for radikalisering. PET følger udviklingen i trusselsbilledet tæt og konkluderer, at der er personer også med somalisk baggrund der har evne og vilje til at gå ud og udføre terrorangreb med simple midler. Men Jakob Illum understreger samtidig, at det kun er ganske få personer i Danmark, der støtter vold. PET vil meget gerne indgå i samarbejder om det forebyggende arbejde og samtidig være med til at afmystificere, hvem PET er. Blandt andet har PET et dialogforum, hvor man meget gerne vil inddrage flere fra de somaliske miljøer. PET kommer gerne ud og deltager i lokale debatmøder om den forebyggende indsats. Indtryk fra paneldiskussionen I Danmark har vi det rigtigt godt. Det skal vi være glade for. Fra salen var der stor lyst til at sætte fokus på, hvad der kan gøres rent konkret for at forebygge radikalisering. Blandt de fremførte forslag, der blev bakket op i panelet var målrettet information til de unge, at få de gode historier i medierne, og simpelthen at tale med de unge, tage dem seriøst og undgå at skabe myter. 7

8 Indtryk fra workshops Ideer til fremtidige indsatser På eftermiddagens tre workshops, der blev styret af henholdsvis Fuad Farah Hussein fra Fredericia Kommune, Abdirashid Haji Abukar fra Odense Kommune og Abdi Ashur Hassan, ingeniør i Dong, fik konferencedeltagerne mulighed for at komme med forslag og ideer til at imødegå radikalisering. Her præsenteres et udpluk af de mange ideer, der blev udtrykt af deltagerne i workshoppen: Målrettet oplysning til forældrene skal skabe gennemsigtighed omkring de fritidstilbud, der eksisterer, så unge somaliere opnår et aktivt fritidsliv. Forældreinddragelse skal skabes via gensidig forståelse, dialog og tillid mellem forældre og myndigheder og forældre og børn. Der er behov for gensidig kulturforståelse og oplysninger om det danske samfund, så somaliske foældre ikke føler sig utrygge ved det danske system. Gensidig religionsforståelse skal skabes gennem øget samfunds- og religionsundervisning i skolen, der kan sikre korrekte fakta og viden. Velintegrerede, ressourcestærke somaliere skal inddrages i weekend-undervisningen af somaliske unge. Dialogmøder skal forhindre social kontrol. En hotline skal skabe anonym ung-til-ung og forældre-til-forældre kontakt. En informationskampagne skal præsentere de unge for alternative budskaber via internet, videoer, osv. Myndighederne skal acceptere, at det somaliske samfund er opdelt. Identitetsløse unge, der mangler samhørighed og værdighed, er i farezonen for at blive radikaliseret, men også velintegrerede unge udøver terror. Det somaliske samfund skal tage ansvar og gå i dialog. I sin afrunding på konferencen sagde Nicolai Wammen blandt andet: Tak til Ali Nuur og alle andre, som har været til stede i dag og sender budskabet om, at medborgere med somalisk baggrund tager afstand fra ekstremistiske holdninger og handlinger. Det hjælper ikke at vende ryggen til og håbe på det bedste og samtidig frygte det værste. Det er vigtigt, at vi i fællesskab forstærker indsatsen mod radikalisering i Århus. Vi har brug for den særlige Århus indsats. Konferenceavisen er udgivet af Århus Kommune efter konferencen Fra parallelsamfund til demokratisk medborgerskab den 27. maj Konferencens hovedbudskaber findes også i et resume på somalisk.