GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN

Transkript

1 GYMNASIEELEVER ØNSKER FÆLLES LØSNINGER PÅ FLYGTNINGEKRISEN Kontakt: Analytiker, Sarah Vormsby sav@thinkeuropa.dk RESUME Danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen, med en rimelig fordeling af flygtningene som kommer til Europa. Det viser en stor, landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med 2.77 elever fra 4 danske gymnasier, som Tænketanken EUROPA har gennemført i efteråret 216. Undersøgelsen sætter fokus på de unges indstilling til den danske og europæiske asylpolitik. Undersøgelsen viser, at gymnasieleverne har en tendens til at undervurdere flygtningesituationens omfang på verdensplan og overvurdere dens omfang lokalt i Danmark. Alligevel mener et flertal, at Danmark tager imod for få flygtninge, og at det ikke bør være svært at få asyl i Danmark. Her afskiller eleverne sig fra målinger på hele den danske befolkning. Gymnasieeleverne synes generelt, at rige lande bør forpligte sig til at tage flere flygtninge, og at de europæiske lande gennem EU bør sikre en rimelig fordeling af flygtningene. Også her adskiller eleverne sig fra befolkningen som helhed ved at være mere positive over for fælles, europæiske løsninger. Eleverne mener dog, at de fælles løsninger skal gå hånd i hånd med fortsat dansk grænsekontrol. Eleverne indtager således en nuanceret holdning til, hvordan den nuværende flygtningesituation bør håndteres, hvor en kombination af nationale og europæiske løsninger foretrækkes. Tænketanken EUROPA 216 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: 78 pct. af de danske gymnasieelever ønsker fælles, europæiske løsninger på flygtningesituationen. Det viser en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 2.77 gymnasieelever, som Tænketanken EUROPA har gennemført. Gymnasieeleverne ønsker også fælles fordeling af flygtningene gennem EU og mener samtidig, at rige lande bør tage flere flygtninge. 64 pct. ønsker at den danske grænsekontrol skal fortsætte for at kunne kontrollere tilstrømningen af flygtninge ved den danske grænse. Gymnasieeleverne indtager et nuanceret standpunkt, hvor ønsket om europæiske løsninger går hånd i hånd med nationale løsninger. Mens gymnasieeleverne generelt overvurderer antallet af flygtninge, der kommer til Danmark, undervurderer de omfanget af den nuværende flygtningesituation på verdensplan. Selvom gymnasieeleverne overvurderer flygtningesituationens omfang i Danmark, viser undersøgelsen, at 39 pct. alligevel mener, at Danmark bør give asyl til flere flygtninge. Samtidig mener 4 pct. at det ikke bør være svært at få asyl i Danmark. Der kan spores en sammenhæng mellem de elever, som overvurderer flygtningesituationens omfang i Danmark, og dem, som mener, at der skal gives asyl til færre flygtninge, og at det bør være svært at få asyl i Danmark. 2

3 Hvordan Danmark og EU skal håndtere den nuværende flygtningesituation, er blevet et af de mest betændte og omdiskuterede emner i Danmark og i resten af Europa. Herhjemme har politikerne kritiseret EU for ikke at kontrollere EU s ydre grænser, de har stillet spørgsmålstegn ved Flygtningekonventionen og slået på tromme for, at national grænsekontrol er et vigtigt redskab for Danmark i denne politiske virkelighed. Blandt befolkningen i Danmark og i resten af Europa fylder flygtningesituationen også meget. I en måling foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 i januar 216 viser, at 6 pct. af den danske befolkning anser flygtninge og integration som det vigtigste politiske problem, som der skal findes en løsning på. 1 Spørgsmålet om, hvordan vi håndterer den nuværende flygtningesituation, hvor mange flygtninge vi skal tage imod, og hvilken rolle EU skal spille i forhold til fordelingen af flygtningene og kontrollen af Europas ydre grænse, fylder meget i den offentlige debat. Tænketanken EUROPA har i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt danske gymnasieelever i efteråret 216 spurgt de unge om deres holdning til flygtningesituationen, den danske asylpolitik, og hvilken rolle EU skal spille i forhold til at finde en løsning på situationen. Undersøgelsen viser, at de unge ønsker fælles, europæiske løsninger, at rige lande forpligter sig til at tage imod flere flygtninge, og at det også gælder Danmark, som de unge mener, tager imod for få flygtninge. Metode: Tænketanken EUROPAs spørgeskema omhandler gymnasieelevernes syn på sig selv som borgere i Danmark og EU, deres tillid til andre, deres syn på dansk kultur, samt deres holdning til den danske og europæiske asylpolitik. Spørgeskemaet blev udsendt til alle landets almene gymnasier i september 216. I alt har 2.77 respondenter fordelt på 4 af landets gymnasier besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er bredt geografisk repræsenteret fordelt på 16 gymnasier på Sjælland (1.86 besvarelser), 7 gymnasier på Fyn (7), 3 gymnasier i Nordjylland (176), i Midtjylland (41) og 4 i Sønderjylland (386). Besvarelserne vurderes at være repræsentative for det samlede antal elever på de almene gymnasier i Danmark, dvs elever i 21. Kilde: Tallene for de danske gymnasier er hentet fra EAK databasen lokaliseret på Undervisningsministeriets hjemmeside. 1 Danskerne: Flygtninge og integration er vores allerstørste problem, Ugebrevet A4, 4. januar

4 Flygtningesituationen i Danmark overvurderes Som en del af spørgeskemaundersøgelsen blev gymnasieeleverne stillet spørgsmål om den nuværende flygtningesituation hvor mange flygtninge, der er i verden, hvor mange, der er kommet til Danmark, og hvor mange, som er rejst hjem. Spørgsmålene fungerer som en måde at måle og vurdere elevernes viden og opfattelse af den nuværende flygtningesituation. Gymnasieelevernes svar tegner et tydeligt billede af, at de undervurderer flygtningetallet på verdensplan, men overvurderer situationen i Danmark. Ift. spørgsmålet om hvor mange flygtninge, der er på verdensplan, mener 66 pct., at der er færre flygtninge på verdensplan, end hvad FN opgør. Samtidig er det påfaldende, at kun 8 pct. vælger en svarmulighed, som er højere end de faktiske tal. Ifølge FN var der i slutningen af 21 6,3 millioner flygtninge på verdensplan et tal, der historisk set er på niveau med flygtningetallet under 2. Verdenskrig. 2 Kun 27 pct. svarede rigtigt. Figur 1. Gymnasieeleverne undervurderer flygtningesituationen i verden Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. (Grøn markerer det korrekte svar) Mindre end millioner Hvor mange flygtninge er der i verden lige nu? 38 - millioner - millioner -7 millioner Mere end 7 millioner 27 8 Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Hvor gymnasieeleverne undervurderer flygtningesituationen på verdensplan, overvurderer de derimod situationens omfang i Danmark. Ift. spørgsmålet om antallet af flygtninge i Danmark er 44 pct. af den overbevisning, at der er kommet flere til Danmark i 21, end hvad der i virkeligheden er. Se figur 2. For at sætte tallet i relation til gymnasieelevernes egen situation, blev antallet af flygtninge sat i forhold til et gymnasium på 1. elever. Ifølge tal fra Udlændinge-, 2 FN-rapport om verdens flygtninge sprænger flere rekorder, TV2, 2. juni 216 ( 4

5 Integrations- og Boligministeriet, kom der asylansøgere til Danmark i Anses hele Danmark som ét gymnasium på 1. elever, svarer det til 3,7 elever i 21. Kun 26 pct. svarede rigtigt. Figur 2. Gymnasieeleverne overvurderer antallet af flygtninge i Danmark Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. (Grøn markerer det korrekte svar). Forestil dig, at Danmark er et gymnasium på 1. elever. Hvor mange flygtninge kom til gymnasiet i 21? flygtning Mellem 1 og 3 flygtninge Mellem 3 og flygtninge Mellem og 7 flygtninge Mere end 7 flygtninge Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Samme tendens gør sig gældende, når man spørger eleverne om antallet af flygtninge, som er rejst hjem fra Danmark. Som figur 3 viser, undervurderer 67 pct. af eleverne, hvor mange flygtninge, der er rejst hjem fra Danmark hvert år siden 2. Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp er der i perioden januar 2 til juni 21 rejst flygtninge hjem fra Danmark, svarende til 24 flygtninge i gennemsnit om året i den periode. Kun 18 pct. svarede rigtigt. Figur 3. Gymnasieeleverne undervurderer antallet af flygtninge, som rejser hjem Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. (Grøn markerer det korrekte svar). Hvor mange flygtninge er i gennemsnit rejst hjem fra Danmark hvert år siden år 2? Mindre end Mellem og Mellem og 2 Mellem 2 og Mere end Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. 3 Tal på udlændingeområdet pr , Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, september 216, 7aaf44de1f12//seneste_tal_udlaendingeeomraadet.pdf.

6 Det tegner et billede af, at de unge opfatter flygtningesituationens omfang i Danmark som større, end den i virkeligheden er. I en lignende undersøgelse fra Sociologisk Institut på Københavns Universitet fra 213 blandt 898 gymnasieelever blev samme tendens identificeret. 4 Det er dog interessant, at hvor flygtningesituationen slet ikke havde den samme offentlige bevågenhed i 213, så tegner der sig det samme billede af gymnasieelevernes viden om og opfattelse af flygtningesituationen globalt og nationalt. Danmark bør tage imod flere flygtninge Ser vi på gymnasieelevernes holdning til den danske asylpolitik, er det først og fremmest slående, at et flertal på 39 pct. mener, at Danmark giver asyl til for få flygtninge. Se figur 4. Det står i skarp kontrast til andre målinger blandt den danske befolkning, som tydeligt viser, at den almindelige dansker ikke mener, at Danmark skal tage imod flere flygtninge. I en måling fra Altinget i januar 216 svarede hele 7 pct. af danskerne, at Danmark bør tage imod færre flygtninge. Figur 4. Gymnasieeleverne ønsker flere flygtninge i Danmark Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Hvad synes du om omfanget af flygtninge, som får asyl i Danmark? Danmark giver asyl til for få flygtninge 26 Danmark giver asyl til et passende antal flygtninge 21 Danmark giver asyl til for mange flygtninge 13 Ved ikke Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Lektor i statskundskab, Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet har tidligere til Berlingske udtalt, at når det kommer til flygtningespørgsmålet, som rammer noget meget humanitært og medmenneskeligt i os, er der i udgangspunktet meget velvilje at finde hos folk. Men vi ser også, at mange bliver mere forbeholdne, når de indser, at det drejer sig om et rigtig stort antal flygtninge. 4 Asylundersøgelsen: En undersøgelse af gymnasieelevers viden om og holdning til dansk asylpolitik, Marianne Rosenkvist og Maj Rørdam Nielsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Juni 213. Danskerne vil have færre asylansøgere, Altinget, 27. januar 216 ( 6

7 Medfølelsen fordufter hurtigt i takt med, at man forstår realiteterne. 6 Det er interessant, at den karakteristik tilsyneladende ikke passer på gymnasieeleverne. Som vist ovenfor overvurderede eleverne situationen i Danmark de troede generelt, at Danmark havde taget imod flere flygtninge, end vi egentlig har, og at færre er rejst hjem. Alligevel mener flertallet, at Danmark bør tage imod flere flygtninge. Ser man på de 21 pct. af gymnasieeleverne, som mener, at Danmark bør modtage færre flygtninge, overvurderer 49 pct. af dem antallet af flygtninge i Danmark. Der antydes altså en sammenhæng mellem deres opfattelse af flygtningesituationen i Danmark og deres holdning til, om Danmark bør modtage færre flygtninge. I undersøgelsen fra Sociologisk Institut kunne en lignende sammenhæng identificeres. Jo højere antal flygtninge eleverne troede kom til Danmark, jo færre ønskede de skulle have asyl i Danmark. 7 I Altingets måling går spørgsmålet dog på antallet af asylansøgere, hvorimod nærværende undersøgelse handler om omfanget af flygtninge, som får asyl. Gymnasieelevernes svar kunne derfor godt fortolkes således, at de samtidig mener, at det er for svært at få asyl i Danmark. Vi spurgte derfor ind til, om gymnasieeleverne mener, at det bør være svært at få asyl i Danmark. Her er de unge splittede. Som figur viser, mener 4 pct., at det ikke skal være svært at få asyl i Danmark, mens 4 pct. mener, at det bør være svært. Elevernes holdning til om det bør være svært at få asyl eller ej, ændrer dog ikke ved billedet af, at flertallet alligevel mener, at Danmark bør give asyl til flere flygtninge. Der kan ligeledes her peges på en sammenhæng mellem elevernes holdning og deres opfattelse af flygtningesituationen i Danmark. 48 pct. af dem, som mener, at det bør være svært at få asyl i Danmark, overvurderede således antallet af flygtninge i Danmark. 6 Ekspert: Danskerne er mættede af flygtningekrisen, Berlingske Tidende, den 2. januar 216 ( 7 Asylundersøgelsen: En undersøgelse af gymnasieelevers viden om og holdning til dansk asylpolitik, Marianne Rosenkvist og Maj Rørdam Nielsen, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, Juni 213, s

8 Figur. Gymnasieeleverne er splittede ift., om det skal være svært at få asyl Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Hvor enig eller uenig er du i, at det bør være svært at få asyl i Danmark? Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Der skal findes europæiske løsninger på flygtningesituationen Spørger man gymnasieeleverne om, hvordan flygtningesituationen bør løses, går et flertal ind for fælles, europæiske løsninger. Adspurgt om, hvordan de europæiske lande bør håndtere fordelingen af flygtninge, mener hele 78 pct., at de europæiske lande gennem EU bør sikre en rimelig fordeling af flygtninge. Kun 17 pct. mener, at det bør være et nationalt anliggende for de enkelte lande, og kun 3 pct. lægger ansvaret over på ankomstlandene. Den lave tilslutning til at ankomstlandene skal have ansvaret for de tilkomne flygtninge, er interessant i lyset af, at EU s Dublinforordning netop foreskrev dette at flygtninge skulle søge asyl i det første EU-land, som de kom til. I stedet ser eleverne ud til at tilslutte sig EU s løsning med en fordeling af flygtninge blandt medlemslandene, som ellers har mødt stor modstand fra især de østeuropæiske lande. 8

9 Figur 6. Gymnasieeleverne ønsker fælleseuropæiske løsninger Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct Hvordan mener du, at de europæiske lande bør håndtere fordelingen af flygtninge? 17 De enkelte lande må selv bestemme, om de vil modtage flygtninge 78 De europæiske lande skal gennem EU sikre en rimelig fordeling af flygtningene 3 3 Det land, som flygtningene ankommer til, har ansvaret for dem Ved ikke Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Sammenligner man gymnasieelevernes holdning til, hvordan flygtningesituationen bør håndteres, er deres tilslutning til europæiske løsninger større end hos den generelle danske befolkning. I en måling YouGov foretog for Tænketanken EUROPA i november 21, mente 74 pct. af de adspurgte, at Danmark skal tilslutte sig EU-samarbejdet om asyl og indvandring. 8 Men nye målinger ser ud til at vise, at tiltroen til de europæiske løsninger på landsplan er dalende. Således viste en måling, som Norstat har foretaget for Altinget i januar 216, at hele 62 pct. af danskerne ikke har tillid til, at EU kan finde en fælles løsning på flygtningesituationen. 9 Skepsissen over for de europæiske løsninger går imidlertid ikke igen blandt de danske gymnasieelever. Samtidig mener 64 pct., at de rige lande bør forpligte sig til at tage mange flygtninge. Se figur 7. I gymnasieelevernes optik er det altså de bredeste skuldre, som skal bære mest. Ses det i lyset af flertallets tilslutning til en rimelig fordeling af flygtningene blandt de europæiske lande, dannes der et billede af, at der gennem EU skal findes en fordelingsnøgle, som sikrer en rimelig fordeling af flygtninge, hvor de rigeste lande modtager flest flygtninge. 8 YouGov undersøgelse blandt repræsentativt udvalgte danskere i alderen år, gennemført i november 21 for Tænketanken EUROPA. 9 Danskerne: EU kan ikke løse flygtningekrisen, Altinget, 22. januar 216 ( 9

10 Figur 7. Rige lande bør tage flest flygtninge Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Rige lande bør forpligte sig til at tage mange flygtninge Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA. Bevar den nationale grænsekontrol I lyset af gymnasieelevernes tilslutning til en fælleseuropæisk fordeling af flygtninge er det imidlertid overraskende, at flertallet samtidig går ind for at bevare den nationale grænsekontrol. Hele 64 pct. af eleverne mener, at der skal være national grænsekontrol for fortsat at kontrollere tilstrømningen af flygtninge ved den danske grænse. Se figur 8. Kun 26 pct. er imod den fortsatte danske grænsekontrol. Figur 8. Den danske grænsekontrol skal fortsætte Fordeling af gymnasieelevernes svar, pct. Hvor enig eller uenig er du i, at Danmark bør fortsætte med at kontrollere tilstrømningen af flygtninge ved grænsen? Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Note: N=77. Kilde: Tænketanken EUROPA Samme tilslutning til at fortsætte med den nationale grænsekontrol ses også blandt den generelle danske befolkning. I en måling foretaget af Norstat for

11 Altinget i foråret 216 svarer 66 pct., at den danske grænsekontrol bør fortsætte, mens 22 pct. er imod. Hvor eleverne er for fælles, europæiske løsninger og en rimelig fordeling af flygtningene blandt de europæiske lande, mener de altså stadig, at den danske grænsekontrol er nødvendig for at kontrollere tilstrømningen af flygtninge ved den danske grænse. De to løsninger udelukker dog ikke nødvendigvis hinanden, og en midlertidig national grænsekontrol kan godt sameksistere med en europæisk fordelingsnøgle for flygtninge. Hvad der dog er interessant, er ønsket om en kombination af europæiske løsninger og nationale løsninger. At gymnasieeleverne mener, at den danske grænsekontrol bør fortsætte, ændrer heller ikke på deres fortsat positive indstilling over for, at Danmark bør tage imod flere flygtninge som et land med brede skuldre. Gymnasieeleverne ser altså ud til at indtage en nuanceret holdning til den danske asylpolitik, og hvordan den nuværende flygtningesituation bør håndteres, hvor en national villighed til at modtage flere flygtninge sameksisterer med et ønske om en fælleseuropæisk løsning for en rimelig fordeling af de flygtninge, som kommer til Europa. Grænsekontrollen er blevet populær, Altinget, 28. maj 216 ( 11