NY VÆKST I DANMARK HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY VÆKST I DANMARK HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM"

Transkript

1 NY VÆKST I DANMARK HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM Marts 2011

2

3 NY VÆKST I DANMARK HOVEDKONKLUSIONER FRA VÆKSTFORUM Marts 2011

4 Forord Vækstforum blev nedsat af regeringen i september 2009 med det formål at bidrage til at analysere og besvare de væsentligste udfordringer, som dansk økonomi står over for nu og de kommende mange år, jf. bilaget Kommissorium Danmark i vækst holdning og handling. Vækstforum har holdt i alt otte møder. Drøftelserne på møderne har taget udgangspunkt i debatoplæg fra regeringen og i analyser, oplæg og anbefalinger fra danske og internationale eksperter. Materialet til møderne er tilgængeligt på Statsministeriets hjemmeside jf. også materialeliste i bilag 2. Arbejdet i Vækstforum er forløbet i en række faser. Efter det indledende møde fulgte tre temamøder under overskrifterne Grøn vækst, Vækst i en åben verden og Viden og kompetencer fra folkeskole til universitet. Her blev en række af de udfordringer, som Danmark står over for, identificeret og drøftet. På den baggrund holdt Vækstforum sit femte møde under overskriften Ny vækst i Danmark hvad er diagnosen? Og nåede til enighed om de ti største udfordringer for vækst i Danmark. Arbejdet i Vækstforum fokuserede herefter på forslag til anbefalinger og konkrete løsninger på udfordringerne og det sjette møde blev på den baggrund afholdt under overskriften Vækst gennem fornyelse, med fokus på konkurrence, innovation og klima. Arbejdet fortsatte på de to sidste møder under overskriften Ny vækst i Danmark hvad er kuren?, og resultatet foreligger i dette konklusionspapir. Papiret indeholder Vækstforums anbefalinger til regeringen og er derfor udarbejdet af Vækstforum uden regeringens medlemmer. Det skal bemærkes, at Vækstforums medlemmer Harald Børsting og Thorkild E. Jensen på det næstsidste møde i Vækstforum tilkendegav, at de ikke kan tilslutte sig konklusionspapiret. Der er blandt Vækstforums øvrige medlemmer konsensus om den samlede pakke af anbefalinger, men ikke nødvendigvis fuld enighed om alle de enkelte anbefalinger. Vækstforums fokus har været på bredt at styrke væksten i Danmark og ikke på fordelingen af velstanden. Vækstforum opfordrer til, at regeringen og Folketinget, så hurtigt som muligt gennemfører konkrete initiativer på baggrund af de anførte anbefalinger. Vækstforum 1

5 Ny vækst i Danmark - hovedkonklusioner fra Vækstforum Det danske samfund står over for store udfordringer fra globalisering, aldring, klima og en hastig teknologisk udvikling. Den økonomiske krise har gjort Danmarks udfordringer større. Siden krisen satte ind, har Danmark tabt arbejdspladser i den private sektor. Der er brug for hurtig handling for at imødegå udfordringerne. Jo længere vi venter, desto større bliver problemerne. Hvis vi fortsætter uden at gøre noget, vil Danmark sakke agterud. Vi vil blive et lavvækstsamfund. Det vil få mærkbare konsekvenser for os alle. Vi vil ikke længere kunne opretholde det velfærdssamfund, vi kender i dag. For den enkelte families privatøkonomi svarer forskellen på høj og lav vækst til, at en almindelig familie om bare ti år har kroner mindre til sig selv om året. Derfor er der et stort behov for bredt anlagt og ambitiøse reformer, der kan hanke op i alle områder i det danske samfund af betydning for vores fremtidige vækst og velstand. Der findes ingen lette løsninger på de udfordringer, Danmark står over for. Først og fremmest er der behov for markante ændringer i de rammebetingelser, virksomhederne har for at skabe nye arbejdspladser og vækst. Det er kun stærke og dynamiske virksomheder, der i sidste ende kan sikre, at vi i Danmark også om 10 og 20 år har råd til den velfærd, vi gerne vil have. Vores samfund er præget af åbenhed, frihed, lighed, kreativitet og tryghed. Det har historisk været med til at sikre, at Danmark er et af de mest velstående samfund i verden. Når vi skal have gang i væksten igen og fortsat skal være et af verdens mest velstående lande, får vi brug for alle vores styrker. Det er vores ambition, at vi kan videregive et samfund, som vi kan være stolte af til vores børn. De direkte årsager til vores udfordringer er klare. Velstand skabes af to forhold: Hvor meget vi arbejder, og hvad vi får ud af vores arbejdsindsats. Og Danmark er udfordret på begge områder. Hidtil har demografien holdt hånden under vores velstand I mange år har vi nydt godt af, at store årgange har været ude på arbejdsmarkedet. Danmark har haft demografisk medvind. Derfor har vi kunnet opretholde en høj velstand, trods alvorlige problemer med væksten i produktiviteten. men fremover bliver vi færre om at gøre en indsats Sådan bliver det ikke fremover. I disse år vender den demografiske udvikling. I fremtiden har vi ikke store årgange til at holde hånden under vores velstand. Tværtimod. Fra nu af bliver vi færre til at arbejde og skabe vækst, jf. figur 1 og 2. Heldigvis har vi en række fundamentale styrker at trække på, når vi skal møde udfordringerne. 2

6 Figur 1. Mindre end halvdelen af befolkningen er i arbejde Figur 2. Ændring i antal årige, Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Anm.: Andelen af befolkningen i ustøttet beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. Dertil kommer, at vi ikke arbejder så meget. Danske unge er lang tid om at tage deres uddannelse og blive fuldt effektive på arbejdsmarkedet. Danskerne holder tidligere op med at arbejde, end man gør i andre skandinaviske lande. Og mens vi er på arbejdsmarkedet, er vores arbejdstid forholdsvis lav. Figur 3. Produktivitetsvækst, Samtidig store problemer med produktiviteten Siden midten af 1990 erne er produktiviteten i Danmark vokset betydeligt langsommere end i andre lande. Vi er ikke dygtige nok til at skabe værdi, når vi går på arbejde, jf. figur 3. Hvis der ikke sker ændringer, er der derfor udsigt til modvind, både når det gælder produktiviteten, dvs. hvad vi får ud af vores arbejde, og når det gælder arbejdsudbuddet, dvs. hvor mange vi er til at arbejde. Det hæmmer vores muligheder for ny vækst. Hertil kommer en række forhold, der yderligere gør det vanskeligt at sikre en fremgang i væksten på kort og mellemlangt sigt. Kilde: OECD og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Gennemsnitlig årlig vækst i BNP pr. arbejdstime i faste priser. Konkurrenceevnen i Danmark er under pres Højkonjunkturen op til den internationale krise har efterladt danske virksomheder med højere omkostninger end i udlandet. Fra at have ligget på omtrent samme niveau er lønningerne de seneste år steget betydeligt mere i Danmark end i Sverige og Tyskland Danmarks to største eksportmarkeder. 3

7 Blandt OECD-landene har kun Norge højere omkostninger i fremstillingssektoren end Danmark. Sammen med den svage produktivitetsudvikling giver det alvorlige problemer for konkurrenceevnen. Det efterlader Danmark i en sårbar situation, jf. figur 4. Stærk global konkurrence På den ene side giver globaliseringen os mulighed for at øge velstand og velfærd. På den anden side skærper globaliseringen konkurrencen om investeringer og jobs. Danske virksomheder flytter i stigende omfang arbejdspladser til andre lande, hvor de kan opnå den samme eller bedre kvalitet til lønninger, der er langt lavere end i Danmark. Det gælder ikke alene produktion, men også administration, forskning og udvikling. Udflytningen af arbejdspladser kan være nødvendig for at sikre den enkelte virksomheds konkurrenceevne. Det kan være med til at sikre virksomhedernes beskæftigelse i Danmark. Men for hvert produktionsjob, der flytter ud, er der risiko for, at øvrige jobs følger efter. Den strategi, der er positiv for virksomhedernes indtjeningsmuligheder, er ikke nødvendigvis positiv for jobskabelsen i Danmark. Vi skal sikre erhvervsvilkår, så de arbejdspladser som forsvinder, bliver afløst af andre. Danmark har et meget højt offentligt udgiftsniveau blandt de højeste i OECD-landene og dermed et højt skattetryk. Det betyder, at vi kan få vanskeligere ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft, virksomheder og investeringer. og pressede offentlige finanser Den internationale økonomiske krise har gjort udfordringerne større. Det er vigtigt, at det offentlige underskud ikke bider sig fast. Ellers kan væksten hurtigt blive bremset. I 2011 er der forventning om et underskud på de offentlige finanser på knap 85 mia. kr. eller knap 5 pct. af BNP, jf. figur 5. Figur 4. Højere omkostninger i industrien fra 1998 til 2008 Figur 5. Faktisk og konjunkturrenset (strukturel) offentlig saldo, Kilde: US Bureau of Labor og Nationalbanken. Anm.: Arbejdsomkostninger inkl. indirekte omkostninger i form af sociale bidrag betalt af arbejdsgivere. Kilde: Danmarks Statistik og Finansministeriet. 4

8 Svækkelsen af de offentlige finanser afspejler tilbageslaget i dansk økonomi og lempelserne af finanspolitikken. Men det afspejler også en utilstrækkelig styring af de offentlige udgifter, som i mange år er vokset mere end de målsætninger, der er planlagt efter. Med knap 30 pct. af BNP udgør de offentlige forbrugsudgifter i dag en højere andel af produktionen i Danmark end i noget andet land. Det er ikke holdbart, hvis den offentlige sektor fortsat vokser hurtigere end den private sektor, som skal finansiere de offentlige udgifter. De offentlige finanser vil komme under yderligere pres i årene fremover. Indtægterne vil falde, både fordi store årgange forlader arbejdsmarkedet og bliver erstattet af mindre, og fordi indtægterne fra olien i Nordsøen falder. Og udgifterne til folkepension, ældrepleje og sundhed vil stige. Derfor risikerer Danmark at blive et lavvækstsamfund Velstanden i Danmark har i de seneste 15 år ikke kunnet følge med velstandsudviklingen i de andre OECD-lande. Danmark er således blandt de lande, der har haft den laveste årlige vækst i BNP pr. indbygger. Hvis der ikke gennemføres omfattende reformer, som kan få væksten i produktiviteten op på et højere niveau end i perioden , vil Danmarks position som et af de rigeste lande i OECD komme under yderligere pres, jf. figur 6. med permanente budgetproblemer Der er samtidig i fravær af væsentlige reformer udsigt til en markant forringelse af den offentlige økonomi i de kommende årtier. Uden yderligere reformer, der forbedrer udgiftsstyringen og styrker vækst og beskæftigelse, vil det offentlige underskud stige støt frem mod 2030, hvor det kan nå over 10 pct. af BNP, jf. figur 7. En sådan udvikling vil være helt uholdbar. Det viser erfaringerne fra en række EU-lande, som i kølvandet på den internationale krise har oplevet markante rentestigninger, fordi de ikke i tide fik de offentlige finanser under kontrol. Figur 6. Udviklingen i velstanden (BNP pr. indbygger) i Danmark og OECD frem mod 2020 Figur 7. Udviklingen i den offentlige saldo i fravær af reformer, Kilde: OECD, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Anm.: For Danmark viser forløbet efter 2010 et scenarium, hvor produktivitetsvæksten fortsætter på samme niveau som gennemsnittet i perioden Forløbet for de øvrige OECD-lande er baseret på OECD s vækstscenarium. Kilde: Finansministeriet. Anm.: Der er forudsat en offentlig forbrugsvækst på ca. 2 pct. årligt svarende til den gennemsnitlige årlige forbrugsvækst i perioden

9 Ti udfordringer for vækst Produktiviteten står i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitligt i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler De ti udfordringer er uddybet i Vækstforums diagnosepapir Ti udfordringer for vækst af 10. september hvis vi ikke gennemfører reformer nu For at trække Danmark ud af den truende lavvækstfælde er det afgørende, at vi handler nu. Vækstforum har identificeret ti udfordringer, som skal overvindes for at få gang i væksten i virksomhederne og dermed skabe dynamik og udvikling i hele det danske samfund. Der findes ikke én enkelt løsning, der kan sikre Danmarks fremtidige vækst. Der er tværtimod brug for en bred vifte af initiativer, der kan forbedre rammerne for vækst generelt i alle danske virksomheder. Vækstforums anbefalinger har primært fokus på at forbedre rammerne for vækst for alle virksomheder frem for at udpege nye særlige erhvervsmæssige satsningsområder mv. Hidtidige erfaringer med at udpege brancher eller teknologier, man vil satse på, er dårlige. I en række tilfælde har lande forsøgt aktivt at fremme en omstilling til fremtidige højproduktive vindererhverv, enten i form af direkte støtteordninger eller indirekte opbakning f.eks. via lempelig regulering og skattebegunstigelser. Historiske eksempler på sådanne picking-the-winner strategier omfatter bl.a. forsøg på at fremme europæisk it-industri og flyindustri. Eksemplerne viser, at det langt fra er givet, at en picking-the-winner strategi skaber virksomheder og industrier, der efterfølgende formår at stå på egne ben uden varig statsstøtte. Det er vanskeligt eller umuligt for offentlige beslutningstagere at forudsige hvilke erhverv, der bliver vindererhverv. Og det er vanskeligt at skabe levedygtige virksomheder, medmindre der i forvejen er de rette kompetencer og omkostningsstrukturer på området. Omvendt kan det være fornuftigt at tilrettelægge erhvervspolitikken og investeringerne i forskning og udvikling på universiteterne, så man understøtter brancher, hvor Danmark i forvejen har etablerede styrkepositioner og 6

10 klarer sig godt i den internationale konkurrence. Historisk har Danmark f.eks. udviklet en række kompetencer inden for fødevareproduktion, medico- og lægemiddelindustri, shipping og grøn teknologi, som det vil være naturligt at holde fast i og videreudvikle. Disse kompetencer er blevet suppleret af det gode købmandskab, som bl.a. er udviklet på handelsskoler og handelshøjskoler. En effektiv vækststrategi skal øge produktiviteten og arbejdsudbuddet. Samtidig skal det sikres, at væksten baserer sig på et solidt grundlag. Langtidsholdbar vækst kan ikke baseres på stigende omkostninger og stigende offentlig gældsætning. Den økonomiske fremgang skal desuden være bæredygtig i forhold til energiforsyning, miljø og klima. Vækstforums anbefalinger falder derfor under tre overskrifter: 1. Øget produktivitet vi skal have mere ud af vores indsats. 2. Højere arbejdsudbud flere skal arbejde mere. 3. Holdbar velstandsudvikling varig vækst med sunde offentlige finanser og bæredygtig energiforsyning. Under de tre overskrifter er der i det følgende anført en lang række anbefalinger til regeringen fra Vækstforum. 7

11 1. Øget produktivitet vi skal have mere ud af vores indsats I perioden voksede produktiviteten i Danmark kun med 0,5 pct. om året i gennemsnit, jf. tabel 1. Den svage produktivitetsudvikling har betydet, at Danmarks velstand er faldet tilbage i forhold til de rigeste lande i OECD, og Danmark vil tabe yderligere terræn, hvis produktivitetsvæksten ikke øges. Den svage produktivitetsudvikling er ikke et problem i alle Danmarks erhvervssektorer. Mange af de sektorer, som er udsat for international konkurrence, har haft en højere produktivitetsvækst. Det gælder især fremstillingserhverv, hvor størstedelen af virksomhederne er udsat for konkurrence udefra, men også for dele af servicesektoren. Men de internationalt konkurrerende virksomheder fylder ikke meget i dansk økonomi. Forværringen af konkurrenceevnen over det seneste ti-år har været med til at bremse væksten i fremstillingssektoren, så den nu kun beskæftiger hver sjette dansker på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, som må og skal vendes. Fremstillingssektoren har stor betydning som vækstmotor for dansk økonomi. Det gælder både for høj-produktive jobs og eksportindtjening. Det er derfor væsentligt, at fremstillingssektoren og den produktive del af servicesektoren fremover styrkes og udgør en større del af økonomien. Den pressede konkurrenceevne kan give anledning til en negativ spiral. Virksomheder, der flytter produktion til udlandet, flytter også i stigende grad forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet. Det understreger behovet for at genoprette dansk konkurrenceevne gennem en lønudvikling, der modsvarer produktiviteten. De private serviceerhverv og byggeriet udgør tilsammen knap halvdelen af den samlede beskæftigelse i Danmark, mens den offentlige sektor beskæftiger over en tredjedel. Et løft i produktiviteten i disse sektorer vil derfor øge den samlede produktivitet mærkbart. Vækstforum har identificeret en række områder, hvor rammerne for høj produktivitet særligt bør styrkes i disse sektorer. Derudover må produktivitetsudviklingen generelt fremmes gennem uddannelse, innovation og investeringer i kapitalapparat. Ligesom en veludbygget national og international infrastruktur, der sikrer høj mobilitet, er et afgørende rammevilkår. Tabel 1. Beskæftigelse og værditilvækst i Danmark fordelt på sektorer Kilde: Danmarks Statistik og Økonomi- og Erhvervsministeriet. 8

12 1.1 Stærkere konkurrence skal drive vækst og fornyelse Når fremstillingserhverv og visse dele af servicesektoren har haft en positiv vækst i produktiviteten, skyldes det som nævnt bl.a., at de er udsat for konkurrence fra udlandet. Skarp konkurrence holder virksomhederne til ilden, så de bliver effektive, produktive og idérige. Konkurrence fremmer den løbende omstilling i erhvervslivet, så arbejdskraft og kapital frigøres til de brancher og virksomheder, som er mest produktive, og hvor lønninger og forrentning er størst. Det er med til at fastholde produktion og højtlønnede jobs i Danmark. Skarp konkurrence betyder også, at forbrugerne kan købe flere, bedre og billigere varer og tjenesteydelser. Og internationalt konkurrerende virksomheder får en stærkere konkurrenceevne, når indenlandske underleverandører leverer til en lavere pris. Et højt prisniveau i forhold til andre lande er et signal om manglende konkurrence. Konkurrencen i Danmark er forbedret de seneste år, men Danmark har stadig høje priser på varer, og især på tjenesteydelser, jf. figur 8 og 9. Effektiv konkurrence afhænger af en række forhold: Konkurrenceloven og dens håndhævelse, regulering via sektorlovgivning, graden af liberalisering på infrastrukturområdet, åbenhed over for udlandet og vilkår for opstart af virksomheder. Det er Vækstforums vurdering, at der er behov for markante tiltag for at sikre mere konkurrence i de private serviceerhverv, byggeriet og den offentlige sektor. Konkurrence skal i det hele taget præge vores samfund og kultur i højere grad end i dag. Konkurrence ansporer til at sætte høje mål og gå nye veje. Derfor skal det offentlige hele tiden have for øje, at ny regulering ikke må hæmme konkurrencen. Figur 8. Priser på varer i Danmark i forhold til EU7, 2008 Figur 9. Priser på tjenesteydelser i Danmark i forhold til EU7, 2008 Kilde: Konkurrenceredegørelse Anm.: Velstands- og afgiftskorrigerede forbrugerpriser. 9

13 Vi skal have mere konkurrence i handel, service og byggeri Detailhandelen er et af de serviceerhverv, hvor konkurrencen fra udlandet er meget begrænset. Det kan være en af forklaringerne på, at væksten i produktiviteten i detailhandlen har været svag siden Øget produktivitet i branchen vil have et mærkbart gennemslag på vækst og velstand og desuden reducere omkostningerne i andre erhverv. Sundhedstjenesterne (apoteker, praktiserende læger, tandlæger mv.) er stærkt regulerede erhverv. Reguleringen sker ud fra hensyn til kvalitet, kapacitet og økonomi og lige adgang til sundhedsydelser i alle dele af landet. Men reguleringen begrænser konkurrencen og produktiviteten. En række andre servicebrancher, som f.eks. taxaer og advokater, er også underlagt regulering med fornuftige formål, som bl.a. forbrugerbeskyttelse og retssikkerhed, men som begrænser konkurrencen. I bygge- og anlægssektoren er produktiviteten faldet det seneste årti. Prisniveauet for færdigt byggeri er pct. højere end i andre vestlige lande. Hensynet til konkurrence bør have større opmærksomhed. Konkurrence skal være en del af dansk mentalitet og det danske samfund. Der bør bl.a. fokuseres på, at konkurrencen begrænses mindst muligt, når der laves ny regulering. Vi skal have mere konkurrence om offentligt finansieret service Danmark har en større offentlig sektor og anvender en større del af BNP på offentligt finansieret service end de fleste andre OECDlande. Men det er ingen naturlov, at offentligt finansieret service skal være offentligt produceret. Det er på tværs af lande ofte tilfældigt hvilke opgaver, der løses af offentlige leverandører, og hvilke der løses af private leverandører. Mere konkurrence i handel, service og byggeri Vækstforums anbefalinger Danske og internationale hindringer for konkurrence skal fjernes og undgås. Eksisterende regulering skal gennemgås systematisk branche for branche. Og ny sektorregulering skal vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen inden iværksættelse. Mere konkurrence i detailhandelen. Det kan bl.a. ske ved at ændre planloven, så der åbnes for tilgang af f.eks. hypermarkeder, som man kender dem fra udlandet, og ved at liberalisere næringsloven. Mere konkurrence i andre serviceerhverv, f.eks. sundhedstjenester og taxi- og togtransport. Det kan bl.a. ske gennem en reduktion af de eksisterende barrierer for at etablere virksomheder og for at sammenlægge til større, mere effektive enheder. Mere konkurrence i bygge- og anlægssektoren. Det kan bl.a. ske ved en bedre adgang til udenlandske byggevarer, større accept af udenlandske standarder og en mere ensartet og hurtigere byggesagsbehandling. Mere effektive offentlige indkøb. Bedst kvalitet til prisen skal være det afgørende kriterium ved offentlige indkøb. 10

14 Konsekvent brug af konkurrence om de offentlige opgaver bidrager til udvikling og effektivisering, f.eks. gennem anvendelse af ny teknologi, ny organisering, bedre ledelse eller udvikling af bedre arbejdsgange. Mere konkurrence vil derfor medvirke til, at de skattefinansierede opgaver løses, så der opnås mere velfærd for pengene, uanset om det sker med offentlige eller private leverandører. Den offentlige sektor konkurrenceudsætter årligt opgaver for et stort mia. beløb, men der kan og bør udbydes langt mere. Udbudsreglerne skal indrettes, så offentligt finansieret service leveres på den bedste og billigste måde, samt at alle virksomheder har adgang til at byde på de offentlige opgaver. Det er afgørende for konkurrencen, at det er nemt at udbyde opgaver og at samarbejde om opgaverne efterfølgende. Men mange offentlige ordregivere oplever, at det er ressourcekrævende at udbyde opgaver. Tilsvarende oplever private virksomheder, at det er besværligt at byde ind på offentlige kontrakter, og at de offentlige myndigheder stiller krav om løsning af opgaven på samme måde og med samme vilkår som i den offentlige sektor. Det kan f.eks. være krav til, hvordan opgaverne skal organiseres, og hvordan arbejdet skal tilrettelægges, herunder hvilke vilkår der skal anvendes i forbindelse med opgaveløsningen. Det begrænser de private virksomheders mulighed for at løse opgaven bedst muligt. Derfor skal det offentlige i forbindelse med udbud klart formulere, hvilke resultater man vil opnå, mens leverandører skal formulere, hvordan opgaven løses. Der skal således være plads til at løse offentlige opgaver på nye og bedre måder. Der eksisterer betydelige erhvervsmuligheder i indkøb af varer og udbud af offentlige investeringer inden for infrastruktur, it, velfærdsservice mv. Men ønsket om at realisere erhvervsmulighederne må ikke overskygge, at det primære formål er at få opgaven løst, så der opnås størst mulig velfærd for pengene. Tildelingen af ordrer skal ske på basis af konkurrence og ikke for at tilgodese konkrete virksomheder eller sektorer. Mere konkurrence om offentligt finansieret service Vækstforums anbefalinger Udbudspligt. Der skal indføres udbudspligt for alle opgaver, hvor det er muligt, herunder velfærdsopgaver. Nemmere at udbyde og byde på opgave. Det skal bl.a. ske ved 1) mere smidige udbudsregler og bedre vejledning, 2) at Klagenævnet for Udbud kun skal fokusere på grove overtrædelser, 3) at der arbejdes på at opnå en forenkling af EU s udbudsdirektiv, 4) at indsatsen for et omkostningseffektivt offentlig-privat partnerskab styrkes, og 5) etablering af en central udbudsplatform. Mere resultatorienteret udbudsmateriale. Udbudsmateriale skal udformes, så det retter sig mod at opnå bestemte resultater og løsninger frem for detaljerede specifikationer af, hvordan opgaven skal løses, herunder hvilke vilkår der skal anvendes i forbindelse med opgaveløsningen. 11

15 1.2 Bedre uddannede medarbejdere til virksomhederne Et højt og stigende uddannelsesniveau er en helt central drivkraft bag vækst og velstand og for, at danske virksomheder kan begå sig i den globale konkurrence. Globaliseringen betyder, at studerende, medarbejdere og virksomheder i stigende grad rejser og samarbejder med folk i andre lande og kulturer. Derfor skal uddannelsessystemet bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og vækstvirksomheder og gøre danske unge i stand til at arbejde og begå sig internationalt. Det er bekymrende, at det uddannelsesforspring, som Danmark tidligere har haft, er ved at blive indsnævret. Lande, hvis befolkninger før var dårligere uddannede end i Danmark, er i fuld gang med at hale ind på os. Vi får ikke nok uddannelse for pengene Det er ikke tilfredsstillende, at danske fremskridt på uddannelsesområdet er så meget langsommere end i andre lande. Danmark er et af de samfund, der samlet set bruger flest ressourcer på uddannelse i forhold til landets produktion. Danmarks høje udgifter til uddannelse skyldes bl.a., at vi er det land, der bruger flest penge på direkte uddannelsesstøtte som andel af BNP. Men selv uden SU mv. ligger vi i toppen med hensyn til offentlige udgifter til uddannelse, jf. figur 10. Samtidigt skærper den teknologiske udvikling og globaliseringen kravene til kvalifikationer for at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet og for at opnå en høj løn. Det forstærker behovet for, at flere får en uddannelse, at uddannelsernes niveau hæves, og at man fremmer talenter på alle niveauer i uddannelsessystemet. Figur 10. Samlede udgifter pr. elev i Danmark og OECD (ekskl. SU, lån mv.), 2007 Unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, får derfor også sværere ved at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor er det afgørende, at uddannelsessystemet også fokuserer på tilbud til elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger. Desuden er det væsentligt med en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken for at sikre et fleksibelt arbejdsmarked og en velkvalificeret arbejdsstyrke, og for at den enkelte kan omstille sig til nye erhverv. På nogle af de store overenskomstområder er der, som opfølgning på drøftelserne om voksen- og efteruddannelsessystemet i 2006, givet prioritet til videre- og efteruddannelse. Kilde: OECD Education at a glance De internationale tal for ungdomsuddannelserne skal tolkes med forsigtighed, da indhold og opbygning af uddannelserne varierer meget på tværs af landene. De danske tal for de videregående uddannelser inkluderer universiteternes udgifter til forskning og udvikling. Det er Vækstforums vurdering, at de mange ressourcer, der anvendes til uddannelse kan anvendes bedre, både i folkeskolen, ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Folkeskolen skal være fagligt stærkere Folkeskolen udgør fundamentet for videre uddannelse. Det er i høj grad kvaliteten af folkeskolen, der afgør, om unge kan gennemføre en ungdomsuddannelse. 12

16 Der er i de senere år gennemført en række tiltag, der har forbedret folkeskolen. Men de seneste resultater fra PISA-undersøgelsen 2009 viser fortsatte problemer: Danske elevers læsekundskaber ligger på en 18. plads blandt OECD-landene. Der er fortsat ca. 15 pct. af eleverne på 15 år, som er uden reelle læsekompetencer, og ca. 17 pct. er uden grundlæggende matematiske færdigheder. Samtidigt er gruppen af særligt dygtige elever væsentligt mindre i Danmark end i mange andre lande. Danske og internationale analyser har ført til en stigende erkendelse af, hvad der virker og ikke virker i forbindelse med den obligatoriske skolegang. Læreren og skoleledelsen er helt centrale for elevernes læring, ligesom skolens kultur, herunder det disciplinære klima og de sociale normer, påvirker elevernes udbytte. Gode vilkår for de mest talentfulde elever kan også være med til at trække niveauet for de øvrige elever op. Bedre erhvervsuddannelser, hvor færre falder fra Næsten alle unge tilmelder sig i dag en ungdomsuddannelse, men alt for mange falder fra. Derfor er der stadig et stykke vej til målet om, at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Det er væsentligt, at så mange unge som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse. Unge uden kompetencegivende uddannelse har væsentligt større risiko for ledighed og et voksenliv på kanten af arbejdsmarkedet. Frafaldet på ungdomsuddannelserne er især højt på erhvervsuddannelserne, hvor næsten halvdelen falder fra. Samtidig har erhvervsuddannelserne gennem en årrække haft en vigende søgning af elever direkte fra grundskolen. For mange unge har ikke forudsætningerne for at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. For mange er ikke tilstrækkeligt udfordrede i uddannelsesforløbet. Og for mange vælger gymnasiet, selvom en erhvervsuddannelse burde være et attraktivt tilbud. Den udvikling skal vendes. Det skal sikres, at de dygtige elever får flere udfordringer i undervisningen, f.eks. via de nyoprettede Centres of Excellence for erhvervsskolernes talenter. Og der skal overvejes alternative indgange for unge med svagere forudsætninger for uddannelse. For få unge med en erhvervsuddannelse fortsætter på en teknisk eller merkantil videregående uddannelse, hvilket ellers kunne være nærliggende for mange. Mere smidige og fleksible overgange fra erhvervsuddannelserne til de videregående uddannelser og mellem de videregående uddannelser kan være med til at højne uddannelsesniveauet i de private virksomheder. Folkeskolen Vækstforums anbefalinger Større faglighed i folkeskolen. Det skal bl.a. ske ved 1) at opstille tydelige mål for, hvad elever skal lære, 2) større åbenhed om skolens resultater, 3) at dygtige og talentfulde børn skal udfordres mere, 4) at forbedre lærernes kompetencer, 5) at justere overenskomsterne, så lærerne underviser mere, 6) at fremme brugen af it, jf. også anbefalingerne fra Skolens rejsehold. Bedre ledelse i folkeskolen. Lederne skal vælges på basis af lederkvalifikationer og skal have frihed til at udøve ledelse. 13

17 Bedre erhvervsuddannelser Vækstforums anbefalinger Erhvervsuddannelserne skal tilpasses fremtidens arbejdsmarked. For at opfylde målsætningen om at 95 pct. af alle unge skal have en ungdomsuddannelse, skal der iværksættes et bredt funderet eftersyn af de erhvervsrettede grunduddannelser, herunder af 1) om udviklingen af nye og eksisterende uddannelser kan forbedres, 2) om mulighederne for, at unge med mindre gode forudsætninger for uddannelse kan opnå en erhvervsrettet uddannelse, kan forbedres, 3) om der er tilstrækkelige udfordringer for de dygtigste elever, og 4) om overgangene mellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser kan gøres mere smidige og fleksible. Videregående uddannelser til erhvervslivets behov I Danmark bliver mange højtuddannede ansat i den offentlige sektor, og færre ansættes i den private sektor sammenlignet med andre lande. Der er behov for et bedre match mellem de kandidater, der uddannes, og de kandidater, som virksomhederne har brug for. F.eks. uddannes der for få inden for naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, som er nogle af de uddannelser, der er størst efterspørgsel efter, og som bidrager mest til produktiviteten i den private sektor. Desuden er det et fåtal af de studerende, der træder ud på arbejdsmarkedet efter bacheloruddannelsen. Derved adskiller Danmark sig fra en række lande, hvor andelen af bachelorer, der læser videre, er væsentligt lavere. En kortere uddannelse efterfulgt af en målrettet efter- og videreuddannelsesindsats vil indebære et højere udbud af arbejdskraft, da dimittenderne vil være flere år på arbejdsmarkedet. Det er også muligt, at sådanne uddannelsesforløb vil appellere til nye grupper af studerende og dermed styrke det samlede uddannelsesniveau. Bacheloruddannede kan også være relevante for f.eks. private virksomheder med opgaver, som ikke kræver højeste kompetenceniveau. Hurtigere gennem uddannelsen De årlige udgifter til uddannelsesstøtte forventes at ligge på omkring 15 mia. kr. i de kommende år. Dermed er Danmark det land, der bruger flest penge på uddannelsesstøtte i forhold til BNP. Tidligere færdiggørelse af kompetencegivende uddannelser giver et højere uddannelsesniveau for de beskæftigede og et større arbejdsudbud. Og den enkelte vil kunne bruge sin uddannelse i flere år og få en højere indkomst i løbet af livet. Det danske SU-system understøtter ikke i tilstrækkelig grad, at unge kommer hurtigt igennem uddannelsessystemet. Sammenlignet med andre lande begynder danske studerende sent på deres studier og er lang tid om at færdiggøre dem, jf. figur 11. Figur 11. Andel af studerende, der er 25 år eller yngre, når de har gennemført en videregående uddannelse, 2008 Kilde: Eurostat og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Anm.: Vedr. første gennemførte videregående uddannelse, herunder universitetsbacheloruddannelser. 14

18 Derfor bør den eksisterende SU-ordning omlægges, bl.a. så den i højere grad belønner fremdrift i uddannelsen. Mere generelt kan man sætte spørgsmålstegn ved det rimelige i at give tilskud, snarere end lån, til unge, der kan se frem til høje indtægter i fremtiden. Flere private penge til eliten Forsknings og uddannelsesmiljøer i international topklasse på danske universiteter er vigtige for at tiltrække studerende, forskere og videnarbejdere. Det er eliten, der skal sikre, at dansk forskning og videregående uddannelser når nye højder. Øgede private investeringer fra virksomheder og fonde og et større samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv kan bidrage til at sikre, at der udvikles topmiljøer på områder, der har særlig betydning for vækst. Videregående uddannelser til erhvervslivets behov Vækstforums anbefalinger Bedre match mellem de kandidater, der uddannes, og de kandidater, som virksomhederne har brug for. Det skal bl.a. ske ved en øget prioritering af de uddannelser, som fører til høj beskæftigelse, herunder naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, samt et styrket samarbejde med virksomheder om uddannelser. Uddannelsesstrukturen på de videregående uddannelser skal imødekomme erhvervslivets behov. Bl.a. skal det overvejes 1) om der kan laves mere fleksible modeller for bachelor, kandidat- og ph.d.-uddannelser, 2) om overgangene mellem korte, mellemlange og lange videregående uddannelser er tilstrækkeligt fleksible, 3) hvilke barrierer der hindrer brugen af bachelorer på arbejdsmarkedet, 4) om studerende fortsat skal have et retskrav på at blive optaget på en kandidatuddannelse i direkte forlængelse af deres bacheloruddannelse. Reform af SU-systemet. SU skal gøres afhængig af den studerendes uddannelsesfremskridt og SU på den afsluttende del af de videregående uddannelser skal omlægges til lån, jf. bl.a. også anbefalingerne fra Velfærdskommissionen. Øget prioritering af forsknings- og uddannelsesmiljøer i international topklasse på universiteterne. Det gælder især på områder, som er af væsentlig betydning for dansk erhvervsliv f.eks. indenfor natur-, samfunds-, teknik- og sundhedsvidenskab. Større satsning på eliten. Der skal i samarbejde med erhvervslivet tilbydes flere eliteuddannelsesforløb særligt inden for de områder, hvor dansk forskning tilhører verdenseliten. 15

19 1.3 Innovation skal være drivkraft for væksten Innovation er en central drivkraft for produktivitetsvækst. Virksomheder, der løbende introducerer nye varer og tjenesteydelser, nye produktionsprocesser samt nye organisationsformer, markedsføring og design, har højere produktivitet og skaber mere værdi end andre virksomheder. Nye attraktive produkter kan sælges til en højere pris og giver dermed mulighed for højere aflønning af medarbejderne. Nye maskiner og teknologi kan sænke produktionsomkostningerne og derved øge virksomhedernes indtjening. Danske virksomheder er ikke opfindsomme nok Men kun knap 40 pct. af de danske virksomheder angiver, at de var produkt- eller procesinnovative i perioden fra 2006 til I flere andre lande var andelen noget større, jf. figur 12. Hvis man ser på organisations- og markedsføringsinnovation, er billedet det samme, jf. figur 13. Danske virksomheder er ikke så ofte produkt og procesinnovative som virksomheder i Sverige og Finland, men er til gengæld oftere organisations og markedsføringsinnov a- tive. Det er især en udfordring at styrke innovation og vækst i små og mellemstore virksomheder, som udgør størstedelen af dansk erhvervsliv. Rammevilkårene for innovation er styrket betydeligt de seneste år, men der er fortsat en række udfordringer. Flere investeringer i højproduktive og innovative arbejdspladser Uddannelsesniveauet i den private sektor ligger i international sammenligning i midterfeltet. Det er derfor ikke klart om uddannelserne i tilstrækkeligt omfang understøtter private virksomheders innovation og fornyelse. Især højtuddannede med teknisk og samfundsvidenskabelig baggrund understøtter innovationen bredt i virksomhederne. Figur 12. Produkt- og/eller procesinnovative virksomheder, Figur 13. Organisations- og/eller markedsføringsinnovative virksomheder, Kilde: Eurostat. 16

20 Udbuddet af højtkvalificeret arbejdskraft spiller sammen med en række andre rammevilkår en vigtig rolle for virksomhedernes beslutning om produktionssted med hensyn til højproduktive og innovative arbejdspladser. Af øvrige rammevilkår kan blandt andet nævnes attraktive vidensmiljøer, indretningen af skattesystemet, effektiv erhvervsregulering, infrastruktur og en sund samfundsøkonomi. Manglende konkurrence kan desuden være en årsag til, at så mange danske virksomheder uden innovation kan overleve uden at blive udkonkurreret af mere innovative virksomheder. Forskningsinvesteringerne skal omsættes i mere innovation De offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation er øget betydeligt de seneste år og udgør nu 1 pct. af BNP. Det gør Danmark til et af de mest ambitiøse lande på dette område. Men der er behov for et langt stærkere fokus på at sikre gennemslag i virksomhederne af den offentlige indsats for forskning, udvikling og innovation. De seneste års øgede offentlige investeringer i forskning, udvikling og innovation er bl.a. gået til at løfte forskningen og dermed også kvaliteten i uddannelserne. Derudover er investeringerne især foretaget inden for prioriterede områder med fokus på grøn omstilling og velfærdsteknologi. Indsatsen kan dog samles i større programmer, så der skabes overskuelighed for virksomhederne og mere ens ansøgnings- og tildelingskriterier mv., så midlerne anvendes mere effektivt. Tilsvarende kan en del af de eksisterende danske støtteordninger til forsknings- og udviklingsaktiviteter med fordel omlægges til generelle virkemidler, så der opnås et større afkast af de offentlige investeringer. I den forbindelse har skattekreditter den fordel i forhold til skattefradrag, at virksomheder, der endnu ikke har et overskud, og som derfor ikke betaler selskabsskat, får et decideret tilskud. Et sådant tilskud, der betales til en virksomhed uden fortjeneste, kan være en afgørende kapitalindsprøjtning for nyetablerede virksomheder, der endnu ikke betaler selskabsskat. Et skattefradrag får virksomheden derimod først gavn af i den situation, hvor driften begynder at give overskud. På dette tidspunkt vil behovet for støtte imidlertid være mindre relevant. Rammerne for videnformidling og -deling er ligeledes styrket de seneste år. Viden fra den offentlige forskning mv. formidles blandt andet gennem de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, gennem formidling af internationale kontakter og via rådgivning i de regionale væksthuse. Samspillet mellem de offentlige forskningsinstitutioner og de private virksomheder skal imidlertid forbedres. Sammenlignet med andre lande er den private medfinansiering af den offentlige forskning lav, selv om den er øget i de seneste år. Et element i globaliseringen består i øget mobilitet af arbejdskraft på tværs af landegrænserne. Udenlandske videnarbejdere giver adgang til nye kvalifikationer samt ny viden om teknologi og organisationsformer. Udenlandske videnarbejdere har ofte et godt netværk i andre lande, hvilket styrker afsætningsmuligheder og spredning af viden. Derved supplerer de den indenlandske arbejdskraft og bidrager til væksten både i den enkelte virksomhed og i samfundet. For Danmark er der omtrent balance mellem ind- og udvandringen af højt kvalificeret arbejdskraft. Men andre lande, også nogle af 17

Forord UDKAST. Papiret indeholder Vækstforums anbefalinger til regeringen og er derfor udarbejdet af Vækstforum uden regeringens medlemmer.

Forord UDKAST. Papiret indeholder Vækstforums anbefalinger til regeringen og er derfor udarbejdet af Vækstforum uden regeringens medlemmer. Forord Vækstforum blev nedsat af regeringen i september 2009 med det formål at bidrage til at analysere og besvare de væsentligste udfordringer, som dansk økonomi står over for nu og de kommende mange

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark

Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del Bilag 370 Offentligt Folketingets Erhvervs-,Vækst- og Eksportudvalgshøring Hvordan styrker vi ProduktionsDanmark 7. september, 2016 Niels B. Christiansen,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Nyhedsbrev September 2010

Nyhedsbrev September 2010 Grundvilkårene for dansk økonomi er ændret. Vi er udfordrede. Vi står i en ny tid. Det kan lyde som en frase. Men det er det ikke. Danmark har mistet konkurrenceevne, eksport og arbejdspladser. Konkurrencen

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 256 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 256 af 19. april 2016 stillet efter ønske fra

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse

Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland

Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Beskæftigelsesregion hovedstaden & sjælland Globalisering, vækst og velfærd s udfordring Arbejdsmarked og erhverv i frem til Udgiver: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Grafisk design: Kenneth

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen

Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Dansk Metal og DI oktober 215 Arbejdstagere og arbejdsgivere hilser robotter velkommen Robotter vinder frem over hele verden, og derfor er det afgørende, at flere danske virksomheder udnytter det store

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST

FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST Organisation for erhvervslivet Juni 2010 FOR FÅ VÆLGER UDDANNELSER DER GIVER VÆKST AF KONSULENT SARAH GADE HANSEN, DI, SGA@DI.DK Flere unge med en videregående uddannelse vil bidrage til at øge produktiviteten

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse

Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Produktivitet, konkurrenceevne og beskæftigelse Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation ved Metal- og Maskinindustriens Nytårskur på A-V-N Maskin AS, Odense, d. 17. januar

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. oktober 2013 Danmark blandt mest konkurrencestærke

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere