Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 2010

Transkript

1 Pollen- & Sporemålinger i Danmark Sæsonen 21 Janne Sommer, Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut November 21

2 Forord Pollensæsonen 21 var på flere punkter usædvanlig. Vinteren 29/21 adskilte sig fra de sidste mange års vintre ved at være rigtig kold, særligt i januar og februar. Vinterkulden forsinkede pollensæsonen opstart med cirka fire uger i forhold til tidligere år. Den sene start i midten af marts betød, at mange forårstræer blomstrede næsten samtidig med særlig store mængder af pollen fra el og hassel. Derefter kom varmen i april, og det gav en uventet tidligere start for blomstring af birk, der også totalt set gav rigtig mange pollen i år. Maj var til gengæld usædvanlig kold. Derfor kom græsset senere i gang med at blomstre end normalt, og græssæsonen toppede også senere end forventet. Årsrapporten 21 beskriver, hvordan målinger af luftens indhold af pollen og sporer rutinemæssigt foretages, varsles og offentliggøres i Danmark, og giver en detaljeret gennemgang af sæsonforløbet for de seks vigtigste allergene pollengrupper og sporer fra to skimmelsvampeslægter. God fornøjelse. Janne Sommer Cand. scient. i biologi Leder af pollenregistreringen Astma-Allergi Danmark Alix Rasmussen Cand. scient. Forsknings- og Udviklingsafdelingen Danmarks Meteorologiske Institut Preface in English This year report describes the pollen and spore season 21 in Denmark. The report is written in Danish with a summary in English and an English text for figures and tables. Forsidefoto: Skulptur af pollenkorn fra ær/ahorn (Acer pseudoplatanus L.) i skala 1.:1. Skulpturen er skabt af Floyd K. Stein og ligger i musikparken i Odense. Foto: Janne Sommer. 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Metodik Målestationer Målemetode Offentliggørelse Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau Offentliggørelse på Internettet Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet Forskning Informationsmateriale Rådgivning Analyse af pollensæsonen Sæsonen 21 - resumé Summary of the pollen season El (Alnus) Hassel (Corylus) Elm (Ulmus) Birk (Betula) Græs (Poaceae) Bynke (Artemisia) Analyse af svampesporesæsonen Alternaria Alternaria Cladosporium Referencer Bilag 1. Oversigt glattede pollenkurver for København og Viborg, sæsonen Bilag 2. Medier hvor Dagens Pollental offentliggøres Bilag 3. Nyere forskningsprojekter og dataanalyser der direkte omhandler pollensæsonen: Bilag 4. Pollentyper i Astma-Allergi Danmarks pollenregistrering

4 1. Indledning I Danmark blev indsamling og registrering af luftbårne pollen og skimmelsvampesporer startet i 1977 af den Aerobiologiske Gruppe under Astma-Allergi Forbundet (Fra 21 Astma-Allergi Danmark). Den første pollenfælde blev opstillet på taget af DMI i udkanten af København, og i 1979 kom pollenfælden på Viborg sygehus til. Det første Dagens Pollental blev offentliggjort i radio og presse i Der er i årenes løb foretaget pollenmålinger flere steder. Således blev der indsamlet data fra Nykøbing Sjælland og Nykøbing Mors i perioden og i Odense fra 1981 til Derudover er der i perioder også indsamlet data i Århus, Roskilde, Skrydstrup, Haderslev, Thorshavn og Nuuk. I 27 blev der i samarbejde mellem AAF, DMI og DMU gennemført en målekampagne med fem målestationer for birkepollen i Storkøbenhavn/Øresund. Foreløbige resultater viser, at der er store lokale variationer, og at der også er betragtelige pollenkoncentrationer ude på Øresund. I dag er der kun to målestationer; København og Viborg, som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Årsagen er, at daglig indsamling og registrering samt transport af præparater kræver store resurser med det udstyr og teknik, som findes i dag. De anvendte metoder til indsamling og registrering er internationale, videnskabelige anerkendte standardmetoder. De anvendes i flertallet af aerobiologiske pollenprojekter i Europa. I forbindelse med Internettets udbredelse i midten af 9 erne er det samarbejde, der er på tværs af landegrænserne, blevet yderligere styrket. I dag indsender 35 europæiske lande løbende pollendata til den centrale database EAN - European Aerollergen Network i Østrig. Dette samarbejde er et meget nyttigt værktøj for forskning inden for Aerobiologi og allergisk rhinitis. EAN databasen danner endvidere grundlag for Internet portalen hvor alle borgere kan finde informationer om pollental, prognose/varsling og pollensæson for de 35 bidragende lande. Astma-Allergi Danmark deltager i dette samarbejde. Allergi i Danmark Allergiforekomsten og sensibiliseringen over for pollen i befolkningen er stigende. I dag lider ca. hver femte dansker af allergi og forekomsten er mere end fordoblet inden for de seneste 11 år (SIF, 27). I en undersøgelse foretaget i 1994 af Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi, DIKE, angiver ca. 1 % af de interviewede voksne, at de inden for det sidste år har haft høfeber, allergisk snue på bestemte årstider, mens tilsvarende tal lå på 6,4 % i 1987 (Keiding, 1997). I en anden undersøgelse for København er der vist en signifikant stigning i antallet af personer i aldersgruppen 15-41, der angiver luftvejssymptomer i forbindelse med udsættelse for allergener. For eksempel er symptomer på pollenudløst høfeber steget fra 16,9 % i 1989 til 24,8 % i Således menes op mod en million danskere at lide af høfeber på grund af pollen (Linneberg et al., 2a; Linneberg et al., 2b). Statens Institut for Folkesundhed spår, at der i år 22 vil være 1,7 millioner danskere over 16 år, som lider af allergi (SIF, 27). 4

5 Pollentallet en nødvendig forudsætning ved diagnosticering, behandling og forskning Løbende registrering af luftens indhold af allergirelevante pollen og svampesporer har værdi ved diagnosticering og behandling i forbindelse med pollenallergi og allergi over for skimmelsvampesporer. Samtidig er det en nødvendig forudsætning i megen forskning omkring allergi, astma og aerobiologi. Landsdækkende pollenservice ad flere kanaler Som en service over for den del af befolkningen, der lider af allergi over for pollen og skimmelsvampesporer, bringes resultaterne af målingerne dagligt som Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau i en lang række medier, på tekst-tv og Internettet. I sæsonen for birk, græs og bynke udarbejdes særlige Pollenprognoser samt Dagens Pollenvarsling, som angiver det forventede antal pollen i det kommende døgn. De daglige meldinger er en hjælp til mennesker med allergi, der ved høje pollenvarsler kan træffe nødvendige forholdsregler, som fx justering af medicinsk behandling og ændret planlægning af udendørsaktiviteter. 2. Metodik 2.1 Målestationer I dag er der to målestationer; København og Viborg (se Tabel 1), som leverer data til Dagens Pollental og Dagens Pollenvarsling. Station Placering Koordinater Terrænhøjde Højde over jordniveau Opsamlingstidsrum København DMI N E Viborg Regionshospitalet Viborg N 9 24 E /15-15* Tabel 1. Data for målestationer, hvor de rutinemæssige målinger foretages.* I år har det pga. begrænsede muligheder for transport via fly fra Jylland i perioder været nødvendigt at ændre opsamlingstidsrum og sende præparater med Post Danmark). (Geographical location and elevation of the Burkard air sampler at the two sampling sites; Copenhagen and Viborg used for the Daily Pollen Number and the Daily Pollen Forecast). 2.2 Målemetode I det danske pollenmålenetværk anvendes pollenfælder af Hirst typen: Burkard 7- days Volumetric Spore Trap (Hirst, 1952). De kontinuerte målestationer er placeret på henholdsvis taget af DMI og på taget af Regionshospitalet Viborg. Burkard pollenfælden har enten mulighed for at indsamle på en strimmel monteret på en tromle eller direkte på et objektglas, som sidder i en slæde. Begge dele styres af et lille urværk i fælden, som sikrer at tromle eller glas bevæger sig 2 mm i timen, hvilket er 48 mm pr. døgn. Pollenfælden suger luft ind der svarer til 1 l/min gennem en ca. 2 cm sprække. Strimlen er et stykke gennemsigtigt melinex tape, som sidder på en tromle, der bruges ved indsamling over 24 timer (1-7 døgn). Strimlen eller selve objektglasset 5

6 smøres med en silikoneopløsning så pollen, sporer og andre partikler, der suges ind over det eksponerede område i pollenfælden, kan sætte sig fast. Pollenfælden tømmes præcist samme tid hver dag eller hver 7 dag. Indsamlingerne indlejres med gelatine, hvor der er tilsat et farvestof safranin eller fusidin. Safranin eller fusidin farver cellulose, lignin og pollinin i cellevæggen. Der er tidligere brugt medierne Pavatol og Gelvatol i stedet for medierne Silikone og Gelatine, som benyttes i dag. I pollensæsonen tømmes fælden hver dag kl. 13 i København. Tømning af fælden i Viborg foretages kl. 9 eller 15. I Viborg foretages opsamling og fremstilling af præparater af personale på Regionssygehus Viborg. Herefter bliver præparatet sendt til København, hvor det analyseres af Astma-Allergi Danmarks pollentæller. Den finansielle krise har som i 29 bevirket reduceret antal flyafgange, og har deraf giver store udfordringer for transport af præparater fra Viborg til København. Som følge heraf har vi gennem sæsonen været nødsaget til at ændre i tidspunkt for tømning af pollenfælden i Viborg. Der er forsøgt forskellige løsninger, og der undersøges løbende nye muligheder. Identifikation og optælling Optælling af de forskellige pollen og sporer foretages efter en standardiseret metode i lysmikroskop ved 64 gange forstørrelse (Käpyla & Penttinen, 1981). Optælling af pollen og sporer fra Alternaria foretages i 12 tværstriber svarende til stikprøver hver anden time gennem måleperioden. De pollen og svampesporer, der tælles, er kun en stikprøve af det totale antal, som er fanget i pollenfælden. Det talte antal må derfor korrigeres for at give den præcise koncentration af pollen/svampesporer pr. kubikmeter luft. For at kompensere for mikroskopets forstørrelse anvendes om nødvendigt en beregnet korrektionsfaktor. Det optalte areal på Astma-Allergi Danmarks nye mikroskop svarer til 9,75 % af den samlede prøve. Det samlede antal målte pollen svarer til antallet af pollen i 1,44 m 3 luft. Derfor anvendes der en korrektionsfaktor for det nye mikroskop. Korrektionsfaktor er beregnet efter BAF (1995). For det gamle mikroskop gælder, at det optalte areal svarer til ca. 8 % af strimlen, således, at det samlede antal talte pollen svarer til antallet af pollen i 1,12 m 3 ~ 1 m 3 luft i gennemsnit over et døgn. For dette mikroskop bruges ikke omregningsfaktor. Sporer fra Cladosporium tælles kun i 8 tværstriber á 2 mm fordelt på præparatet pga. de store koncentrationer i svampesæsonen. Antallet af sporer fra Cladosporium omregnes ligeledes til mængden af sporer i en kubikmeter luft ved hjælp af en omregningsfaktor. Identifikation og optælling for begge stationer foretages på DMI af ansatte i Astma- Allergi Danmark. I sæsonen 21 er dette arbejde foretaget af biolog Janne Sommer (ansvarlig) og studerende: Sisse Pedersen, Anne Østergaard Christiansen, Kasper Steen Nørgaard, Knut Kristoffer Bundgaard Clemmensen, Andreas Brændholt, Maria Hersom og Anne Sophie Hansen. I målingerne registreres 23 forskellige pollengrupper. For København registreres endvidere to skimmelsvampeslægter, jf. bilag 4. Nogle pollengrupper registreres på slægtsniveau, andre på familieniveau. Til identifikation af pollen og sporer anvendes referencesamlinger af pollen og svampesporer samt publikationer; pollenatlas, elektronisk bestemmelsesnøgle m.m. Pollen- og sporedata indtastes løbende i en database på DMI. Fra databasen udtrækkes dagligt data til opdatering af 6

7 pollenoversigterne på DMI s hjemmeside samt til Astma-Allergi pollendatabase. Danmarks Måleperiode I København foretages opsamlingen af prøver næsten hele året. I sæsonen registreres pollen og eventuelle skimmelsvampesporer dagligt, mens der i vinterhalvåret kun tælles en gang om ugen. Opstart af pollenmålingerne blev i år igangsat 13. januar pga. oplæring af nyt pollenteam. I Viborg igangsættes rutinemæssig opsamling i slutningen af januar/starten af februar måned. Indtil starten af birkepollensæsonen i april foretages opsamlingen på ugebasis, mens opsamling herefter foretages dagligt indtil slutningen af bynkepollensæsonen, normalt ultimo august. Opsamling i september foretages på ugebasis. Der foretages ikke rutinemæssig optælling af svampesporer for stationen i Viborg. Tabel 5 side 1 angiver måleperiode og perioden for udsendelse af daglige meldinger til offentligheden i sæsonen Offentliggørelse 3.1 Pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau Resultaterne af pollenmålingerne offentliggøres i sæsonen som Dagens Pollental for de seks mest allergirelevante pollengrupper: el, hassel, elm, birk, græs og bynke. Pollentallet beskriver, hvor mange pollen en kubikmeter luft gennemsnitligt indeholder i et døgn og måles for København fra kl. 13. den ene dag til kl. 13. den næste dag, og for Viborg fra kl. 9. til kl. 9. eller fra kl. 15. til kl. 15. den efterfølgende dag. Siden 1981 er der blevet udarbejdet særlige pollenvarsler, som beskriver den forventede mængde pollen i luften for det kommende døgn. Dagens Pollenvarsling udarbejdes for birk, græs og bynke og udsendes sammen med Dagens Pollental og Dagens Svampesporeniveau. Sidstnævnte angiver luftens målte indhold af sporer fra Alternaria og Cladosporium. Dagens Pollenvarsling udarbejdes af den vagthavende pollentæller fra Astma-Allergi Danmark i samarbejde med den vagthavende meteorolog fra DMI. Dagens Pollenvarsling er baseret på den varslede vejrudsigt, det aktuelle døgntal for pollen og statistisk materiale over pollenmålingerne gennem årene som fremgår af pollenkalenderen. Der varsles i tre niveauer, jf. tabel 2. Pollenslægt Få Moderat Mange Birk under over 1 Græs og bynke under over 5 Tabel 2. Niveauer som anvendes ved Dagens Pollenvarsling. (Classification of pollen concentrations used for daily pollen forecast). Som et udtryk for kvaliteten af varslingerne for København og Viborg angives i tabel 3 andelen af korrekte varsler for 21. Da Dagens Pollenvarsling er det forventede antal pollen det kommende døgn fra -24, følger det den varslede vejrudsigt for det kommende døgn. Derfor kan Dagens Pollenvarsling ikke sammenlignes med Dagens 7

8 Pollental men med pollenmængden fra -24 for det følgende døgn, også kaldet døgntallet. Station Birk Græs Bynke København 68 % 78 % 82 % Viborg 61 % 76 % 84 % Tabel 3. Andelen af korrekte pollenvarslinger for 21. (Correct pollen forecast rate 21). Målinger af luftens indhold af sporer fra skimmelsvampe foretages i svampenes hovedsæson fra omkring 1. maj til ca. 1. november. Resultaterne offentliggøres for skimmelsvampeslægterne Alternaria og Cladosporium under betegnelsen Dagens Svampesporeniveau. Niveauet angives som henholdsvis lav, middel eller høj afhængig af den aktuelle koncentration, jf. tabel 4. Svampeslægt Lav Middel Høj Alternaria over 1 Cladosporium over 6 Tabel 4. Niveauer som anvendes ved offentliggørelsen af Dagens Svampesporeniveau. (Classification of fungal spore count used for the daily publication). Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Svampesporeniveau udsendes dagligt i sæsonen til pressen. Endvidere overføres oplysningerne til Astma-Allergi Danmarks og DMI s hjemmeside. Daglige meldinger udsendes tillige til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning, Regionshospitalet Viborg, Rigshospitalets Allergiklinik, lederen af pollenregistreringen i Norge og Pollengruppen ved Gøteborg Universitet. Ugentlige oversigter, såkaldte ugeskemaer, for samtlige pollengrupper udsendes hver tirsdag i sæsonen. I sæsonen 21 blev ugeskemaer med døgnregistreringer fra -24 bl.a. sendt til.: Regionshospitalet Viborg, Rigshospitalet, Palynologiska laboratoriet, Naturhistoriska riksmuseet, Stockholm og Astma-Allergi Danmarks Rådgivning samt allergiklinikker og speciallæger og enkelte dyrlæger Offentliggørelse på Internettet De daglige meldinger om pollen- og skimmelsvampesporer er tilgængelige flere steder på Internettet. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside, og DMI s hjemmeside, bliver Dagens Pollental, Dagens Pollenvarsling og Dagens Svampesporeniveau offentliggjort. Astma-Allergi Danmark tilbyder også en mobilservice og en gratis service, hvor man dagligt modtager Dagens Pollental og Pollenvarsling samt gode råd om allergi. I løbet af 21 var knap 6 personer tilmeldt denne service. Astma-Allergi Danmark og DMI udarbejder på forsøgsbasis 48 timers pollenprognoser for birk, græs og bynke for hele landet. Pollenprognosen formidles på via farvede Danmarkskort, der visuelt beskriver den 8

9 forventede mængde birke-, græs- eller bynkepollen to døgn frem (Sommer & Rasmussen, 26). Derudover bidrager Astma-Allergi Danmark med data og info til den tidligere omtalte portal 4. Andre tiltag i forbindelse med pollenprojektet 4.1 Forskning Resultaterne af pollen- og sporemålingerne anvendes også i forskningsmæssige sammenhænge. I år er der bl.a. udarbejdet ny Pollenkalender. Se Bilag 3. for yderligere pollenrelaterede publikationer. Astma-Allergi Danmark og DMI deltager i internationale kongresser, hvor den seneste forskning præsenteres og erfaringer udveksles. I år deltog Janne Sommer på den 9th International Congress in Aerobiology i Buenos Aires, Argentina august med støtte fra J. E. Langes Fond og GlaxoSmithKline. 4.3 Informationsmateriale Astma-Allergi Danmark udarbejder forskelligt informationsmateriale til brug for mennesker med overfølsomhedssygdomme. Af materiale, som omhandler høfeber og pollen- & svampesporemåling kan nævnes ny Pollenkalender (i samarbejde med DMI) og pjecerne Dagens Pollental og Pollenvarsling, Høfeber i øjnene og Har du høfeber? Dertil kommer diverse artikler i medlemsbladet AstmaAllergi samt på Pjecerne kan hentes gratis som pdf-fil på eller bestilles hos Astma-Allergi Danmark via telefon Rådgivning Rådgivningsafdelingen i Astma-Allergi Danmark varetager telefonisk og skriftlig rådgivning inden for astma og allergi. Astma-Allergi Danmarks biolog, der er ansvarlig for pollenprojektet, har udover arbejdet med pollentællingerne aktiviteter i relation til Astma-Allergi Danmarks Rådgivning og vidensformidling. Biologens relaterede funktioner er bl.a. faglig sparringspartner for Rådgivningen, ekstern undervisning og foredrag om pollen, pollenkilder og måling af pollen samt klimaændringer og invasive allergene arter. Endvidere deltager biologen i udarbejdelse af informationsmateriale om pollen, skimmelsvampesporer og allergi både på og til trykte medier samt til kampagner med fokus på pollenallergi. En anden vigtig aktivitet er rådgivning omkring og besvarelse af spørgsmål vedrørende mulige allergifremkaldende planter i inde- og udemiljøet samt spørgsmål om pollensæson og andre pollenkilder ved rejser til udlandet. De senere år har Astma-Allergi Danmarks Rådgivning fået et stigende antal henvendelser fra fx haveog landskabsarkitekter, der ønsker information om beplantning, som giver færrest mulige problemer for personer med allergi. Klimaændringer og invasive planter med allergene pollentyper er de seneste år blevet et nyt og voksende fokusområde for Astma-Allergi Danmark. 9

10 5. Analyse af pollensæsonen 21 Perioderne for måling, optælling og offentliggørelse i sæsonen 21 for målestationerne København og Viborg fremgår af Tabel 5. Måleperiode Optællingsperiode Periode for offentliggørelse Station Pollen Sporer DMI København Regionshospital Viborg 13/1-14/1* 11/3-14/9** Dagens Svampesporeniveau 14/1-13/1 12/3-13/9 7/6-14/1 Foretages ikke Dagens Pollental 23/3-23/9 17/4-28/8 Dagens Pollenvarsling 13/4-28/8 9/6-23/9 17/4-28/8 Foretages ikke Tabel 5. Perioder for måling, optælling og offentliggørelse af pollental, pollenvarsling og svampesporeniveau i 21. *Tekniske problemer et døgn i denne sæson. ** Tekniske problemer 25 dage pga. teknik eller menneskelige fejl. (Start and end dates of sampling and publication of pollen and spores 21). Ved udarbejdelse af figurerne af sæsonforløbet (fx Figur 2 og 3) for de enkelte pollentyper er der anvendt døgntal (-24) for henholdsvis København og Viborg. Normalsæsonen, markeret som pollenkalender på figurerne for både Viborg og København, er tegnet på baggrund af data fra målestationen i København for perioden 1985 til 29. Den gennemsnitlige variation inden for en normal sæson er angivet ved tykkelsen af kurven. Normaler i tabellerne angiver, hvor stor den totale mængde af pollen gennemsnitlig er over en sæson. DMI vurderer, at det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give en helt ensartet præsentation af data for de to målestationer København og Viborg og dermed ikke en pollenkalender og normaler for Viborg. Dette skyldes flere faktorer: - Der tælles ikke svampesporer for Viborg. - Tællingerne starter senere og slutter tidligere i Viborg end i København, se Tabel 5. - Der er ikke udarbejdet nogen pollenkalender baseret på data for Viborg. - Data for Viborg er mindre kontinuert end data for København. - Der har generelt været flere tekniske udfald i Viborg end i København. Det vurderes derfor af DMI, at der skal tages for mange statistiske forbehold, hvis data for Viborg skal fremstilles på samme måde som data for København. Sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning er defineret som den dato, hvor hhv. 2,5 %, 5 % og 97,5 % af det totale antal pollen er målt (Goldberg et al, 1988). Disse parametre er vist for København og Viborg i tabel 6 og tabel 7 næste side. 1

11 København Total 2,5 % 5 % 97,5 % El marts 25. marts 14. april Hassel februar 25. marts 21. april Elm marts 15. april 29. april Birk april 29. april 19. maj Græs juni 2. juli 31. august Bynke juli 31. juli 6. september Alternaria juli 7. august 13. september Cladosporium juni 6. august 4. oktober Tabel 6. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for København 21. (Total pollen count with dates for 2.5, 5 and 97.5 percentiles of total count, Copenhagen, 21). Viborg Total 2,5 % 5 % 97,5 % El marts 26. marts 1. maj Hassel marts 28. marts 16. april Elm marts 15. april 14. maj Birk april 29. april 18. maj Græs juni 2. juli 3. august Bynke juli 6. august 25. august Tabel 7. Totalt antal pollen målt i sæsonen samt sæsonstart, sæsonmidte og sæsonafslutning for Viborg 21. (Total pollen count with dates for 2.5, 5 and 97.5 percentiles of total count, Viborg, 21). 11

12 5.1. Sæsonen 21 - resumé En usædvanlig pollensæson med mange pollen Astma-Allergi Danmark registrerede de første pollen i slutningen af februar, men frem til midten af marts var der pga. vinterkulde meget få pollen i luften. Årets første Dagens Pollental blev offentliggjort den 13. marts, hvilket er godt fire uger senere end i en normal sæson ifølge pollenkalenderen. Starten af pollensæsonen var en barsk affære for allergikere pga. rigtig mange pollen fra både hassel og el. Det fortsatte med mange birkepollen, mens græspollensæsonen toppede senere end forventet og var en anelse lavere end normalt. Mængden af bynkepollen var ligeledes lidt under det normale niveau. Hassel, el og elm El og hassel havde en del dage med høje tal og i Viborg blev der sat rekord d. 26. marts med 357 pollen fra el. Det er cirka 1 pollen over den seneste rekord fra 25, hvor der blev talt 259 ellepollen i Viborg. Særligt el havde et år med rigtig mange pollen. Omkring dobbelt så mange pollen som i gennemsnitlige år. Elm havde en stille sæson med en lille top midt i april i Viborg og to perioder med moderate mængder i København i slutningen af marts og midten af april. Birk Birk startede blomstring en lille uge før angivet af pollenkalenderen. Årsagen var lunt forårsvejr. Sæsonen var som vanligt kort og intensiv med et par dage med døgntal over 1 pollen og en del dage med over 1 pollen. Total fik vi en sæson over normalen, men ingen rekorder på de enkelte dage. Græs Maj måned var usædvanlig kold i år. Derfor kom græsset en uge senere i gang med at blomstre, og pollensæsonen for græs toppede senere end forventet. Totalt fik vi lidt flere pollen fra græs end forventet og en del dage med høje pollental. Bynke Majs kulde forsinkede også starten af pollensæsonen for bynke en smule og augusts regnfulde og drilske sommervejr gav ikke så mange pollen totalt for sæsonen i Viborg. I København fik vi samlet set en sæson tæt på normalen. Trods det vekslende sommervejr havde vi enkelte dage med moderate og høje pollental. Svampesporer Vi fik en lidt blid opstart for svampesporerne, men mængderne af Cladosporium og Alternaria steg fra midt juli og var stadig høje i højsæsonen i august. Særligt fra Cladosporium så vi mange sporer også ind i september. Mængderne af sporer svingede meget med vejret gennem sæsonen. Samlet fik vi færre sporer fra Alternaria end forventet, mens Cladosporium havde et år med samlet sporemængde et stykke over normalen. 12

13 Ambrosia Bynke-ambrosie Slægten Ambrosia er en sydeuropæisk slægtning til bynken. Første gang, der blev observeret mange pollen fra Ambrosia i Danmark, var i København i I 21 er der registret bynke-ambrosie 11 dage i København og 5 dage i Viborg, men alle under 5 pollen/kubikmeter luft. Arten bynke-ambrosie er dog i fremgang i Danmark og ved at få fodfæste. I Danmark har det tidligere været for koldt, men med det mildere vejr, kan planten nu også udvikle spiredygtige frø her. Planten er på Skov & Naturstyrelsens handlingsplan for invasive arter. Planten blomstrer i september-oktober, og det kan derfor ikke udelukkes, at disse planter bidrager med pollen i Danmark. Ambrosia gror ligesom bynken langs veje og togbaner, på byggetomter, agerjord og brakmarker samt i haver. I Danmark findes bynke-ambrosie typisk i haver og på steder, hvor der har været fodret fugle med solsikkekerner. De er nemlig ofte forurenet med frø af bynke-ambrosie. De sidste tre vintre har Plantedirektoratet undersøgt vildtfugle-foderblandinger for frø fra bynke-ambrosie. Testen i 29 viste et fald i forhold til de foregående år, men ca. halvdelen af fuglefoderet i Danmark indeholder stadig frø fra bynke-ambrosie, trods forsøg det seneste år på at få producenterne til at undlade import. I efteråret 21 vedtog EU-kommissionen et tillæg til direktiv 22/32/EC om, at foder med indhold af uformalet korn og frø maksimalt må indeholde 5mg frø af bynke-ambrosie per kg foderblanding. Direktivet træder i kraft 1/ Astma-Allergi Danmark har igen i år gennemført en oplysningskampagne om bynkeambrosie. I år med fokus på, hvordan man kender alm. gråbynke og bynke-ambrosie fra hinanden. 13

14 5.2. Summary of the pollen season 21 An unusual pollen season Asthma and Allergy Denmark registered the first pollen in late February. But due to cold winter very little pollen was in the air until mid-march. The first daily pollen count Dagens Pollental was published on 13 th of March. The start of pollen season was a tough affair for allergy sufferers because of much pollen from especially alder. The season continued with high amounts of birch and grass pollen. Hazel, alder and elm The pollen season of hazel (Corylus) and alder (Alnus) began four weeks later than an average season start stated by the pollen calendar. The main season had several days with high pollen counts especially for alder. The pollen season of elm (Ulmus) was milder with a small peak in late Marts and beginning of April. Birch Birch started blooming a week earlier than indicated by pollen calendar. The cause was unusual warm spring weather. The season was, as usual, short and intensive with a few days with pollen count above 1 pollen and some days with counts above 1 pollen. Overall we had a season above normal, but no record was beaten. Grass May was unusually cold this year. Therefore, the grass started to flourish a week later and pollen season peaked later than expected. After that the pollen season developed as stated by the Pollen Calendar. Season peaked in July with many days with high pollen counts. Total amount of pollen were close to average for Copenhagen and a little above for Viborg. Mugwort The cold weather in May also delayed the start of pollen season for mugwort. After that the pollen season developed according to the Pollen Calendar. Total amount of pollen was close to expected for Copenhagen but lower for Viborg. In spite of rainy weather in August we had some days with moderate and high pollen counts. Cladosporium and Alternaria Continual registration of spores from Cladosporium and Alternaria was initiated beginning of June. Spore levels of Cladosporium and Alternaria rose from mid July and remained high during the peak season in August. Especially from Cladosporium we had many spores even into September. The quantities of spores fluctuated substantially with the weather through the season. Overall we had fewer spores from Alternaria than expected, while Cladosporium had a year of total spores volume well above normal. Ragweed Pollen from ragweed (Ambrosia) was registered both in Copenhagen and Viborg mainly August, September, and October but in small numbers; below 5 pollen/m3 air. All though ragweed plants are registered in Denmark most ragweed pollen registered 14

15 in Denmark probably originate from long-distance transport from East- and Central Europe. The ragweed plants in Denmark are manly originating from seeds contaminating bird seed mixtures for feeding wild birds. The ragweed plants are then spreading from the gardens into the natural environment. Botanists conclude that ragweed is able to produce virile seed in Denmark. The last three winters the Danish Plant Directorate has investigated feeding stuffs for wild birds for seeds of ragweed. Test in 29 showed a decrease compared to previous years, but approx. half the birds feed in Denmark still contains the seeds of ragweed. The European Commission has this autumn adopted an amendment to Directive 22/32/EC. The amendment states that food containing whole grain and seeds may contain a maximum of 5 mg of seeds from Ambrosia/kg. The directive will be effective from 1/ The last four years the Asthma-Allergy Association has had an information campaign to inform the public about ragweed and how to react upon this potential threat. 15

16 5.3. El (Alnus) Pollen fra el og hassel optræder tidsmæssigt først i målingerne. Sæsonen for de to pollengrupper er som ofte sammenfaldende. Elleslægten (Alnus) tilhører birkefamilien (Betulaceae) og er hovedsagelig repræsenteret i Danmark af rød-el (Alnus glutinosa) og grå-el (Alnus incana). Enkelte pollen i pollenmålingerne kan stamme fra andre ellearter, som er plantet i haver og parker, specielt grøn-el (Alnus viridis) og hjertebladet-el (Alnus cordata). Blomstringen hos el finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er stor og angives til 4,4 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på pollen fra el og kan derfor opleve symptomer på høfeber eller astma før den egentlige birkepollensæson. Sæsonen for pollen fra el strækker sig normalt fra slutningen af februar måned til starten af april. De årlige mængder af ellepollen kan svinge meget fra år til år. Forskellige parametre har betydning for de samlede registrerede pollenmængder. Det kan fx dreje sig om vejret under blomstringen, der har stor betydning for spredningen af pollen, ligesom eventuelle frostskader på raklerne vil medføre små pollenmængder. På Figur 1 fremgår de samlede antal registrerede ellepollen for København i årene Her er angivet årlige totale summer og en regressionslinie, der angiver udviklingen set over hele perioden. Det laveste antal ellepollen målt over en sæson er 89 i året Rekorden er fra 29, hvor vi i alt fik 2457 ellepollen El Totalt årligt antal år Figur 1. Årlige summer af ellepollen i årene for København. (Total pollen count from alder (Alnus) in the years for Copenhagen). 16

17 København - El Total 2,5 % 5 % 97,5 % marts 25. marts 14. april februar 17. marts 4. april normal februar 14. marts 12. april El, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Februar Marts April Maj Figur 2. Sæsonen for ellepollen for København i 21. (Daily number (red bars) of alder pollen in Copenhagen, 21. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Årets første pollen fra el blev fundet allerede den 26. februar, men først midt i marts var pollen sæsonen i gang. Den definerede sæsonstart (2,5 %) er en måned senere end normalt (pollenkalenderen). Hele sæsonforløbet blev skubbet og højsæsonen var i slutningen af marts starten af april mod normalt midten af marts. Det samlede antal ellepollen blev knap dobbelt så meget som i en gennemsnitlig sæson (normalen), men noget fra sidste års rekord på 2457 pollen. Højeste døgntal i år var på 366 pollen den 25. marts. Højeste Dagens Pollental var 313 pollen den 26. marts. Rekorden er fra 29 på 466 pollen. Marts var den måned, hvor der blev registreret flest ellepollen: 153 pollen. Samlet bød sæsonen på 2 dage med moderate til høje pollenkoncentrationer dvs. over 1 pollen/m3 luft. 17

18 Viborg - El Total 2,5 % 5 % 97,5 % marts 26. marts 1. maj februar 16. marts 1. april El, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Februar Marts April Maj Figur 3. Sæsonen for ellepollen for Viborg i 21. (Daily number (red bars) of alder pollen in Viborg, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Tekniske problemer med pollenfælden i opstarten betyder, at de første målinger fra Viborg er fra den 23. marts. Derfor er den definerede sæsonstart (2,5 %) for ellepollen i Viborg den 24. marts er ikke et reel udtryk for årets start af pollensæsonen i det jydske. Viborg toppede den 25. marts med 393 pollen som døgntal og et pollental på 357 den 26. marts, hvilket er rekord. Den tidligere lå på 259 ellepollen for Viborg fra 25. Årstotal var 1517 ellepollen. Altså tæt på årstotal for København, men ville formentlig have været højere, hvis ikke fælden var sat ud i de første 13 dage af sæsonen. 18

19 5.4. Hassel (Corylus) Hassel repræsenteres i Skandinavien af arten hassel (Corylus avellana) tilhørende hasselfamilien (Corylaceae). Enkelte pollen i målingerne kan stamme fra dyrkede og forvildede varianter af almindelig hassel og fra hybrider mellem hassel og lambertsnød (Corylus maxima). Blomstringen hos hassel finder sted før løvspring. Pollenproduktionen er meget stor og angives til 3.9 millioner pollen pr. rakle (Pohl, 1937). For hassel gælder imidlertid, at pollentallet sjældent bliver højt. De små pollenmængder hænger øjensynligt sammen med, at hassel vokser som underskov i skyggen af større træer samt, at der kun er en ubetydelig erhvervsmæssig dyrkning af hassel. Lokalt kan pollenkoncentrationen dog blive meget høj i nærheden af blomstrende hasselhegn eller fritstående buske i private haver. Endvidere kan hasselbuske, der står særligt beskyttet, fx lunt placeret, lokalt afgive pollen tidligere end der registreres hasselpollen i målingerne. Mange mennesker med birkepollenallergi reagerer også på hasselpollen. Sæsonen for hassel strækker sig normalt fra midt i februar til først i april. På Figur 4 fremgår de registrerede totalsummer af hasselpollen for København i årene De årlige mængder af hasselpollen kan svinge meget fra år til år, hvilket bl.a. afhænger af vejret under blomstringen og eventuelle frostskader på raklerne. De små pollenkoncentrationer i 25 og 1981 kan således relateres til frostskader. I 29 slog hassel til gengæld alle rekorder, hvilket skyldtes flot solskinsvejr og meget blæst i hovedsæsonen. 8 7 Hassel 6 Totalt årligt antal år Figur 4. Årlige summer af hasselpollen i årene for København. (Total pollen count from hazel (Corylus) in the years for Copenhagen). 19

20 København - Hassel Total 2,5 % 5 % 97,5 % februar 25. marts 21. april marts 16. marts 11. april normal februar 7. marts 14. april Hassel, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Februar Marts April Maj Figur 5. Sæson for hasselpollen for København 21. (Daily number (red bars) of hazel pollen in Copenhagen, 21. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). De første hasselpollen blev registeret i slutningen af februar. Særligt den februar, hvilket giver en definerede sæsonstart (2,5 %) der. Derefter fulgte godt 2 dage uden pollen. Højsæsonen blev rykket godt 2 uger pga. den kolde vinter. Der er dog stadig målt flest pollen i marts. Den 25. marts blev der målt både højeste døgntal plus højeste Dagens Pollental på 41 hasselpollen. Rekorden er fra 29 på 171 hasselpollen. Årstotal for 21 er 29 hasselpollen, hvilket er knap en tredjedel mere end normalen for København på 196 hasselpollen. Generelt er årstotal over 3 hasselpollen sjældne. 2

21 Viborg - Hassel Total 2,5 % 5 % 97,5 % marts 28. marts 16. april februar 17. marts 16. april Hassel, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Februar Marts April Maj Figur 6. Sæsonen for hasselpollen for Viborg i 21. (Daily number (red bars) of hazel pollen in Viborg, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Den strejkende pollenfælde i Viborg betød også at vi mistede data for hassel de første 14 dage af sæsonen. Hassel fik dog rekord i år i Viborg med et Dagens Pollental på 33 pollen den 26. marts. Vær igen opmærksom på, at fælden først var i gang fra den 23. marts. Årstotal for Viborg var 122 hasselpollen, men ville have været langt højere, hvis ikke fælden var sat ud i 13 dage i opstart og midt af sæsonen. 21

22 5.5. Elm (Ulmus) Elm (Ulmus) hører til elmefamilien (Ulmaceae). Den dominerende art inden for slægten er storbladet elm eller skov-elm (Ulmus glabra). Ved pollenmålingerne kan en mindre del af de registrerede pollen stamme fra andre elmearter, som er plantet i parker og langs veje, især småbladet elm, (U. minor) og skærm-elm (U. laevis). Pollensæsonen for elm strækker sig normalt fra midt i marts til slutningen af april. Ligesom for andre træer, som blomstrer tidligt på året, udviser elm store svingninger i de samlede registrerede pollenmængder. Det hænger bl.a. sammen med variationer i blomstringen og forekomst af eventuelle frostskader. I 199 erne er mange elmetræer blevet fældet på grund af elmesyge. Derfor ser vi ikke længere de store mængder af elmepollen i pollenregistreringen. Der var i 26 overraskende mange blomstrende elm. Det har dog blot været et enkelt år, idet der de efterfølgende år igen har været få pollen fra elm dog med en stigende tendens de senere år. De samlede registrerede pollenmængder for København i årene er vist på Figur Elm 12 Totalt årligt antal år Figur 7. Årlige summer af elmepollen i årene for København. (Total pollen count from elm (Ulmus) in the years for Copenhagen). 22

23 København - Elm Total 2,5 % 5 % 97,5 % marts 15. april 29.april april 8. april 28. april Normal marts 12. april 28. april Elm, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Marts April Maj Figur 8. Sæsonen for elmepollen for København i 21. (Daily number (red bars) of elm pollen in Copenhagen, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Sæsonen fulgte i store træk Pollenkalenderen, men uden de store pollenmængder. I alt var der fem dage, hvor døgntallet var over eller lig med 1 pollen/m3 luft. Højeste Dagens Pollental er 26 pollen den 23. april og døgntal er 24 pollen den 22. april. Årets total er 239 elmepollen, hvilket ikke er unormalt langt under årsnormalen på 493 pollen. 23

24 Viborg - Elm Total 2,5 % 5 % 97,5 % marts 15. april 14. maj april 9. april 1. maj Elm, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Marts April Maj Figur 9. Sæsonen for elmepollen for Viborg i 21. (Daily number (red bars) of elm pollen in Viborg, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Sæsonen for elm i Viborg var en stille affære, hvor de daglige mængder kun en enkelt dag nåede over 1 pollen pr. kubikmeter luft. Det var den 14. april, hvor sæsonens døgntal blev målt til 31 elmepollen. Årets total er 96 elmepollen i alt. De fleste elmepollen blev registreret i april. 24

25 5.6. Birk (Betula) Birk (Betula) hører til birkefamilien (Betulaceae). De registrerede birkepollen stammer hovedsageligt fra vorte-birk (Betula pendula) og dun-birk (Betula pubescens). Begge arter findes vildtvoksende i Danmark og findes tillige plantet i haver, parker m.m. Birkepollen kan også stamme fra andre plantede prydtræer, bl.a. flod-birk (Betula nigra), papir-birk (Betula papyrifera) og elleblade-birk (Betula maximowicziana). Birketræernes blomstring starter lige efter løvspring. Pollenproduktionen hos birk (Betula verrucosa) er meget stor, ca. 5.5 millioner pr. rakle (Pohl, 1937). Produktionens størrelse svinger fra år til år. Det har hidtil været sådan, at man mente, at birk har en toårig rytme, hvor der det ene år dannes få pollen, mens der året efter dannes store mængder. Dahl & Strandhede (23) mener dog, at årsag til svingninger i pollen mængderne fra sæson til sæson er langt mere komplekse. Normalt forløber pollensæsonen for birk fra midt i april til midt i maj. Birkepollen kan i de fleste år registreres uden for den lokale blomstringsperiode, hvilket skyldes langtransport af pollen fra andre lande, hovedsageligt fra Sverige, Tyskland, Polen og Baltikum. Få år er der registreret langtransport af birkepollen fra Norge til Danmark. De årlige mængder birkepollen er generelt lavere for Viborg end for København. Årsagen er forskelligt opland, vegetationsgrundlag og vejrforhold. Til eksempel er der en stor kilde i København, nemlig birkeskovene Pinseskoven og Fasanskoven på Amager (Skjøth et al., 28). Endvidere regner det 2 % mere i Midt- og Østjylland end i Østdanmark. Når det regner, bliver pollen vasket ud af luften og falder til jorden. De årlige mængder for er angivet på Figur 1 for København. 24 Birk 2 Totalt årligt antal år Figur 1. Årlige summer af birkepollen i årene for København. (Total pollen count from birch (Betula) in the years for Copenhagen). 25

26 København - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % april 29. april 19. maj april 24. april 12. maj normal april 3. april 17. maj Birk, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: April Maj Figur 11. Sæsonen for birkepollen for København i 21. (Daily number (red bars) of birch pollen in Copenhagen, 21. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Hele sæsonen for birkepollen var rykket en uge på grund af lunt forårsvejr. Således startede birk sin blomstring en uge før forventet og havde derefter en kort og intensiv sæson med færre pollen end forventet. I en normal sæson starter birken først med at sprede pollen den 19. april. Sæsonen startede i år den 13. april. Højeste Dagens Pollental var 1299 birkepollen den 3. april. Højeste døgntal var 1612 pollen den 26. april. Rekorden for højeste dagens pollental for birkepollen er på 4381, som blev målt i 26 i København. Vi fik i år et par dage med døgntal over 1 pollen/m3 luft og en del med dage over 1 pollen/m3 luft (ca. 9). Årstotal er 7789 birkepollen, hvilket er noget over normalen på 637 birkepollen. Dog påvirker et tekniske problem på pollenfælden den maj årets resultat en smule. Hovedsæsonen var i ugerne omkring 1. maj, men var toppet inden 1. maj. 26

27 Viborg - Birk Total 2,5 % 5 % 97,5 % april 29. april 18. maj april 24. april 13. maj Birk, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: April Maj Figur 12. Sæsonen for birkepollen for Viborg i 21. (Daily number (red bars) of birch pollen in Viborg, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Birkepollensæsonen i Viborg forløb meget lig sæsonen for København. Birkesæsonen kulminerede omkring den 28. april. Højeste Dagens Pollental for Viborg var 1243 birkepollen den 3. april. Rekorden er 2497 birkepollen fra 26. Årets højeste Dagens Pollental for birkepollen blev målt i Viborg d. 25. april og var på 647 pollen. Den 29. april fik vi årets højeste døgntal på 1443 pollen/m3 luft. Trods lidt færre birkepollen end forventet for sæsonen som sådan, var der dog 11 dage med et birkepollen-tal på over 1 pollen/m3 luft. De fleste pollen blev registreret i april måned. Hovedsæson var i Viborg var i ugerne omkring 1. maj. 27

28 5.7. Græs (Poaceae) Pollen fra græs registreres på familieniveau (Poaceae). Der findes over 1 græsarter i Danmark, halvdelen har dog begrænset udbredelse, og det er formodentlig kun omkring 2 arter, der bidrager væsentligt til pollentallet. Græsser er de vigtigste allergifremkaldende planter i Europa. Inden for græsfamilien ses udbredt krydsreaktion. Undersøgelser viser, at mennesker med græspollenallergi reagerer på ekstrakter fra flere græsarter (Dirksen & Østerballe, 198). Sammenlignet med pollen fra træer spredes græspollen over betydeligt kortere afstande. Det skyldes dels, at pollenkornene fra træer frigøres i en stor højde over jorden og dels, at pollen fra græs har relativ dårlig svæveevne. Hovedparten af græspollen lander inden for tre meter fra planten. Mindre end én procent af alle luftbårne græspollen når mere end én km væk fra planten (Stanley & Linskens, 1974). Pollenproduktionen hos forskellige græsarter varierer meget. Rug danner omkring 4,2 millioner pr. blomsterstand (Pohl, 1937), mens andre arter, fx hejre, frigør mindre end 1 pollen pr. blomsterstand (Knox, 1979). Sæsonen for græspollen i Danmark strækker sig normalt fra maj til hen i slutningen af august med de højeste koncentrationer omkring Sankt Hans. Den totale mængde græspollen er bl.a. afhængig af vejret i vækstperioden inden blomstringen. Analyser af korrelationen mellem det samlede antal græspollen i København og vejret i maj viser en korrelation, som dog ikke er signifikant (Hodal & Rasmussen, 1997). Figur 13 viser de samlede registrerede mængder græspollen i årene for København. Det fremgår, at variationerne for græs er mindre end for pollen fra træer. Den største årlige mængde græspollen blev registreret i sæsonen 1994 med en årlig total på 3222 pollen, mens den laveste mængde blev målt i 198 med 588 pollen Græs Totalt årligt antal år Figur 13. Årlige summer af græspollen i årene for København. (Total pollen count from grass (Poaceae) in the years for Copenhagen). 28

29 København - Græs Total 2,5 % 5 % 97,5 % juni 2. juli 31. august maj 24. juni 3. september normal maj 22. juni 28. august Græs, København Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Maj Juni Juli August September Figur 14. Sæsonen for græspollen for København i 21. (Daily number (red bars) of grass pollen in Copenhagen, 21. Pollen Calendar (green), 7- day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Græsserne kom i gang med blomstring en uge senere en normalt pga. af en kold maj måned, hvilket betød, at vi ikke forventede en sæson med meget høje pollenmængder. Det holdt stik, eftersom vi ikke kom over normalen for total mængde græspollen i årets sæson. Højeste Dagens Pollental blev målt til 19 pollen/kubikmeter luft den 4. juli. Højeste døgntal er 113 pollen/kubikmeter luft fra samme dag. Vi har dog set en del dage med tal lige omkring eller over 5 pollen/kubikmeter luft. Hele sæsonforløbet blev skubbet en uge, hvilket betød, at sæsonen toppede i den uge, der var Roskilde Festival. Selv om både slutningen af juni og det meste af juli var varme og solrige, blev der ikke sat pollenrekord for græs i år. De fleste pollen er registreret i juli: 117 græspollen/kubikmeter luft. 29

30 Viborg - Græs Total 2,5 % 5 % 97,5 % juni 2. juli 3. august maj 26. juni 1. august Græs, Viborg Pollenkalender: Døgnværdier 21: 5-døgnsværdier 21: Maj Juni Juli August September Figur 15. Sæsonen for græspollen for Viborg i 21. (Daily number (red bars) of grass pollen in Viborg, 21. Pollen Calendar (green), 7-day running mean (blue stippled): pollen/m3; 24-h value). Sæsonforløbet for græspollen i Viborg var meget lig forløbet i København, men noget mere intens med flere dage med meget høje pollental end i København. Højeste Dagens Pollental i år er 17 græspollen/kubikmeter luft fra den 3. juli. Rekorden blev sat i 27, hvor der i Viborg blev målt 342 græspollen. Årets højeste døgntal er 181 græspollen/kubikmeter luft fra den 2. juli. Årstotal er 2278 græspollen, hvilket er noget over årsresultat samt normalen for København, men mindre end årstotal for Viborg i 29. De fleste pollen blev registreret i juni: 122 græspollen. 3

31 5.8. Bynke (Artemisia) Slægten bynke (Artemisia sp.) inden for Kurvblomstfamilien (Asteraceae) registreres særskilt i pollenmålingerne. Arterne i denne slægt benytter vindbestøvning i modsætning til de mange insektbestøvede slægter i familien. De pollen, som hovedsageligt registreres, stammer fra gråbynke, som er et udbredt ukrudt, bl.a. i vejkanter, på marker og i skovrydninger. Pollensæsonen for bynke starter midt i juli måned og slutter normalt i sidst i august. De årlige mængder af bynkepollen varierer ikke så meget som fx pollen fra træer. For København er normalværdien for den samlede årlige mængde for bynke 562 pollen. Gennem årene er det laveste og højeste antal bynkepollen målt over en sæson henholdsvis 26 (Viborg, 28) og 889 pollen (København, 1978). Af Figur 16 fremgår de samlede årlige mængder bynkepollen i årene for København. 24 Birk 2 Totalt årligt antal år Figur 16. Årlige summer af bynkepollen i årene for København. (Total pollen count from mugwort (Artemisia) in the years for Copenhagen). 31