14. Driftsfasen i et naturprojekt
|
|
- Claus Toft
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 14. Driftsfasen i et naturprojekt Dette afsnit har især betydning for driftsfasen, også den langsigtede. Der findes mange eksempler på naturprojekter, hvor det efterfølgende kan være svært at retfærdiggøre den investering, der er gjort under anlægsarbejdet, fordi den efterfølgende drift og pleje enten var den forkerte, eller fordi initiativerne aldrig blev forankret i en langtidssikret naturplan med de rette ansvarspersoner tilknyttet. Naturgenopretning af et lysåbent naturområde udføres både ved en passende førstegangsindsats (anlægsfase med hegning, afpudsning, rydning, afbrænding med videre), men i allerhøjeste grad også ved en efterfølgende målrettet drift og pleje. Rammerne for den langsigtede drift og pleje bør integreres og sammentænkes med projektudførelsen, og tiltagene skal iværksættes inden naturprojektet bliver afsluttet, og projektmidlerne slipper op. I følgende afsnit præsenteres en række relevante overvejelser, der skal rette fokus imod vigtigheden af den efterfølgende drift og pleje. Afsnittet understøttes af eksempel på naturplan i Bilag 7 samt bilag 8 formel driftsaftale BEHOV FOR NYE INCITAMENTER I NATURPLEJEN For at kunne gennemskue de mange barrierer, der begrænser mulighederne for at effektivisere naturplejen i dagens Danmark, er det vigtigt at forstå den grundlæggende præmis, der adskiller tidligere tiders driftsformer fra nutidens: Ingen bonde har nogensinde plejet en eng af hensyn til orkideer eller sommerfugle! Han har utvivlsomt glædet sig over de mange blomster og insekter, mens han har kigget til køerne eller slået høet. Men det centrale for ham har været at få foder til dyrene og dermed gødning til markerne. I dag kan det normalt ikke betale sig at udnytte naturarealerne, hverken til afgræsning eller høslæt, da omkostningerne ved det ikke står mål med udbyttet. Derfor gror naturarealerne til. Vi står med andre ord i dag ved et vadested, hvor det er blevet nødvendigt at redefinere brugen af de lysåbne naturtyper og finde nye incitamenter til at drive naturplejeprocesserne. Der er behov for at indtænke nye perspektiver og nye værdier, der kan medvirke til at katalysere den pleje af kulturlandskabet, som er så altafgørende for bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. En ny tilgang kunne være en ændring af tilskudsordningerne, med retning henimod fastholdelse af biologisk mangfoldighed, eller fastholdelse af landskabelige værdier i ådalene. Et andet incitament i omstillingsprocessen, kunne være at sætte større fokus på produktion af kvalitetskød fra dyr, som har haft et liv på naturarealer. Eller det kunne være en mere systematisk høst af biomasse til produktion af energi. Løsningerne ligger ikke lige for. Det er desværre nok hverken jagt- eller fiskeri-interesser, der kan redde orkideerne, som det, langt hen ad vejen, har vist sig muligt for vandløbene og mange skovnære naturtyper. De kommende år må vise, hvordan der igen kan skabes incitamenter for naturpleje på de lysåbne naturtyper i Danmark. 107
2 Urfuglen findes ikke længere i den danske natur, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune NATURPLANER OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED I alle traditionelle naturgenopretningsprojekter bør der nødvendigvis være stor fokus på at langtidssikre den investering, der bliver gjort i anlægsfasen med henblik på at opnå de langsigtede mål for landskabsværdier og biologisk mangfoldighed. Det handler om at genoprette, eller i hvert fald forbedre en dårlig tilstand. Men, hvordan gør man det mest effektivt? Ofte kræver det ikke den store erfaring, at få igangsat anlægsarbejdet med hegning eller rydning på et overdrev, som har været uden græsning i en årrække. Det kræver imidlertid mange års erfaring at estimere, hvordan den efterfølgende pleje håndteres optimalt. Hvor stort skal dyretrykket være? Hvilken type dyr skal pleje arealet? Går udviklingen den rigtige vej, eller er der behov for yderligere justeringer? Den efterfølgende drift kræver ligeledes rigtig god dialog og vidensdeling mellem de involverede parter, for at få tingene til at lykkes optimalt. Hvad enten dyreholderen er professionel eller en lokal ildsjæl, så er det vigtigt, at man er helt enig om målsætningen og vejen til at nå målet for det pågældende område. Alle disse overvejelser kan med fordel samles i en naturplan, der kan betragtes som er en slags logbog eller nedfældet handleplan for det pågældende område (se bilag 7). Generelt er der grundlæggende to forskellige former for naturplaner: 1. Fastholdelse og sikring af en fortsat drift, som kører godt og målrettet 2. Etablering af ny drift, fx efter en større rydning eller en genhegning af et forsømt areal 108
3 For at sikre en vis kontinuitet, bør naturplaner, som et minimum, strække sig over en 5-årig periode. Hvis der foreligger et 5-årigt tilsagn om græsnings- og plejetilskud på arealet, vil det være en stor fordel at naturplanen følger tilsagnsperioden. Opsæt realistiske delmål undervejs gennem de fem år. Det er vigtigt, at planen ikke er for ambitiøs, og derved afskrækker frem for at motivere. Får plejer naturen på Ulvshale, Møn, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune. En naturplan er nødt til at være langtidsholdbar, for at have en effekt. Efter mange års misvedligeholdelse af en lokalitet kan det tage mindst ligeså mange år, før den biologiske mangfoldighed og den oprindelige naturtilstand har indfundet sig igen. Det er derfor af afgørende betydning, at planen bliver udarbejdet i tæt samarbejde med den ansvarlige for driften, og at delmålene fastsættes i fuld forståelse alle berørte parter imellem. Forankringen og lokalt ejerskab til den proces, der er sat i gang, kan bedst opnås ved lokal inddragelse, eller som et minimum, lokal forståelse. Forskellige former for lodsejerorganisering, græsningsselskaber og kogræsserlaug med videre er beskrevet i Kapitel 9 Det retlige grundlag for naturplejen. Ud over at tilstræbe en god lokal forandring, er det ligeledes en god ide at investere lidt tid på at holde ejer af arealet godt informeret, ligesom det kan være hensigtsmæssigt at inddrage jægere/forpagtere/dyreholdere, hvis arealet er udlejet til jagt/forpagtning eller der er aftale med en dyreholder. Stolthed over at eje et godt naturareal kan danne grundlag for en naturplan Hvem vil ikke føle stolthed over at have løgfrø, stor gøgeurt eller rødlig perlemorsommerfugl på sin ejendom? Det vil de fleste naturmennesker, men det gælder også de fleste landmænd og alle øvrige lodsejere. Man har noget særligt, og man kan rent faktisk selv gøre en forskel for denne specifikke art. 109
4 Selvom natursynet kan være forskelligt, så sætter de fleste lodsejere stor pris på naturen. Mange af dem er imidlertid ofte slet ikke klar over, at de har sjældne eller truede arter på deres ejendom. De fleste bemærker rådyrene, den røde glente, eller engblommen, men det er de færreste, der har opmærksomheden rettet imod insekter, svampe eller padder. En vigtig brik i udarbejdelsen af en god naturplan, er derfor i høj grad formidling og dialog med lodsejer omkring biodiversitet og rødlister. Fortæl om de sjældne dyr og planter, der findes netop på den specifikke ejendom. På den måde mobiliserer man let langtsigtet ejerskab og ofte konkrete handlinger. Vis arten frem, hvis det er muligt, så der ikke er tvivl. Fremhæv stedets vigtighed for artens videre overlevelse i området/ resten af landet. Fortæl også om indikatorarterne. En meget konkret tilgang til begrebet biologisk manfoldighed gør det nemmere at forstå, hvad der er tale om, og ikke mindst, at det rent faktisk er muligt selv at gøre noget ved sagen. Hvor indsatser imod eksempelvis klimaforandringer kan være svære at sælge, fordi problemstillingen er så diffus, så kan alle se, at et oprenset vandhul eller en afgræsset eng udgør forskellen på, om en art har et sted at leve eller ej. Løgfrøen med de lodrette pupiller er blevet sjælden i Danmark, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune DATAGRUNDLAGET DER SKAL UNDERSTØTTE NATURPLANEN Data fra naturdatabasen og NOVANA-overvågning/kortlægning udgør det bærende fundament for den dokumentation, der skal ligge til grund for en målrettet naturplan. Disse data beskriver både den biologiske og den fysiske tilstand, samt de plejebehov, der er på arealet (henvisning til DMU s feltskemaer). Anvendte data bør ikke være mere end højst fem år gamle! 110
5 Andre databaser indeholdende naturdata kan med fordel frekventeres med henblik på at tilegne sig et overblik over sjældne arter: Fugle og Natur, Svampeatlas, Atlas Flora Danica, DOF-basen, lokale naturforeninger eller naturinteresserede personer. Lokale naturinteresserede er ofte en rigtig god kilde til viden og kan med fordel inddrages i arbejdet med både indsamling af viden og vidensdeling i forhold til lodsejere. Af hensyn til den løbende effektevaluering er det ligeledes vigtigt at dokumentere den indsats, der iværksættes i forbindelse med naturplanen. Hvis ikke der foreligger et konkret sammenligningsgrundlag, kan det være svært fra år til år at vurdere, om der er sket en reel forbedring af lokaliteten eller ej. Som minimum bør arbejdet inkludere fotos eller videoklip. Er rammerne til stede, kan det anbefales, at indsatsen suppleres med en mere grundig overvågning. Overvågningen bør som minimum bestå i at følge udviklingen af de sjældne arter, der er centrale i naturplanen. Findes der ikke sjældne arter på lokaliteten, kan man udvælge stjerne-arter fra feltskemaerne. Inddrag meget gerne lokale eksperter i overvågningen, og evaluer overvågningen ved en markvandring med den, der har ansvaret for driften (lodsejer og/eller dyreholder). Brandmandens lov og mål for indsatsen Naturplanens hovedtiltag bør altid rettes mod det mest unikke og truede element i naturområdet, efter principperne i Brandmandens lov. Det handler først og fremmest om at bevare den natur, der er mest værdifuld, og de naturområder som stadigvæk er intakte og i god drift. Brænder alle fire længer på gården, giver det mening at redde hovedbygningen, hvor de største værdier findes. Det er den værdifulde natur, der huser den store genetiske diversitet, og som er altafgørende for bestandenes fremtidige overlevelseschancer. Er der flere ressourcer til rådighed, handler de følgende tiltag om at genoprette og nyetablere ødelagt natur. Trin 3 og 4 i Brandmandens lov er vigtige processer på langt sigt, men initiativerne må aldrig ske på bekostning af bevarelsen af den værdifulde natur, der stadigvæk findes. Figur 3. Brandmandens lov på naturområdet. 111
6 Afhængigt af, om et areal er omfattet af enten 3 i Naturbeskyttelsesloven, en fredning eller et Natura 2000-område, kan der være flere forskellige mål, der skal forfølges: 1. Bevare rødlistede eller fredede arter 2. Mål om gunstig bevaringsstatus i Natura 2000-planer 3. Mål opsat i en kommunal naturkvalitetsplan 4. Mål opsat i en fredning 14.4 STØTTEORDNINGER OG NATURPLEJE Som situationen er i dag for den enkelte dyreholder er støtteordningerne som regel nødvendige, hvis økonomien i driften af Danmarks naturarealer skal hænge sammen. Støtteordningernes mange krav kan paradoksalt nok også gøre det svært at udføre en optimal drift til gavn for de sjældne arter på et areal. Der er en tendens til, at støtteordningerne målrettes et gennemsnit af den pleje som ønskes. Her primo 2015 og de næste ca. fem år frem i tiden, er der ikke udsigt til at støtteordningerne designes, så de fuldt understøtter de specifikke formål med naturplanerne for det enkelte areal. Til gengæld er der i de nye ordninger sket en opblødning, som gør det muligt at udføre en rimelig pleje og samtidig overholde reglerne i støtteordningerne. Det er en rigtig god ide at få udarbejdet en naturplan! Det bør ske for enten at understøtte, at arealet udvikler sig i en positiv retning, eller for at bevare eksisterende sjældne arter på arealet, der netop sikres via en målrettet drift. For at undgå problemer, så siger det sig selv, at enhver naturplan der tænkes udarbejdet på et areal og som modtager en eller anden form for miljøstøtte (pleje af græs og naturarealer, fastholdelse vådområder, ændret afvanding, 20-årig udtagning, osv.) nødvendigvis også skal respektere de krav der ligger i de forskellige ordninger. Ansvaret for at miljøstøtteordningerne overholdes ligger i dag hos Naturerhverv. Naturerhverv er dog ikke udfarende med hensyn til at sikre, at naturen reelt også udvikler sig i den tiltænkte positive retning. Styrelsen er garant for at EU's midler til formålet kanaliseres ud til den enkelte landmand via forskellige støtteordninger. Ansvaret for at natur-målene indfris i praksis ligger hos den lokale naturmyndighed (kommunen). Ideelt set er det kommunen som bør tage dialogen med lodsejeren / dyreholderen med hensyn til at få driften implementeret på den mest hensigtsmæssige måde. I den forbindelse er det her MEGET vigtigt at kommunen er helt bevidst om sig egen rolle. Man skal eksempelvis være meget påpasselig med at rådgive om støtteordninger. Det juridiske aspekt er ikke er kommunens ansvarsområde. Forkert rådgivning kan afstedkomme store problemer i en evt. erstatningssag. Rådgivning bør udføres af professionelle konsulenter, gerne fra et landbrugscenter med speciel viden om natur og miljøordninger, og med den fornødne forsikring tilknyttet centrets rådgivning. Enhver dialog omhandlende etablering af en naturplan på et areal, bør derfor tage udgangspunkt i en snak om bindinger afledt af miljø og naturstøtteordninger på det pågældende areal. Inden der udarbejdes en plan bør kommunen sikre sig at alle krav, affødt at diverse støtteordninger, er kendte. Og der bør tages udgangspunkt i krav og rammer for de ordninger, der måtte være på arealet ved udformning af naturplanen. Med den viden kan lodsejer og kommune begynde udarbejdelsen af en plan for naturen på arealerne. 112
7 14.5 GODE RÅD VED DRIFT AF VÆRDIFULDE NATURAREALER. Det allervigtigste: Få helt styr på de støtteordninger, som ligger på arealet, og sørg for at de senere plejetiltag er inden for rammerne af støtteordningerne. Husk de vigtigste arealer først! Brug brandmandens lov, når du - som kommune eller lodsejer - gerne vil medvirke til at sikre naturen. Arealer med størst biologisk mangfoldighed, og som allerede er i drift skal fortsat passes! Lad kravene for de mest sjældne arter danne grundlag for hvordan plejen planlægges og udføres. Udarbejd en femårig plan for plejen! Planen kan med stor fordel startes ved et køkkenbord, hvor den driftsansvarlige, dvs. lodsejer og/eller dyreholder, kommune og landbrugsrådgiver sætter sig ned. Kommunen bidrager med viden om naturindholdet og natur-målene på arealet suppleret med den specifikke viden som lodsejer selv sidder inde med. Landbrugsrådgiveren medvirker til at sikre, at naturplanen spiller sammen med de støtteordninger, der findes på arealerne. Overvågning af arealerne - som et minimum de sjældne arter - er vigtig, hvis man vil sikre sig at driften på arealet reelt fremmer netop de sjældne arter. Hvis det er muligt, så brug gerne lokale eksperter og frivillige i overvågningen af arealerne. Selve plejen af arealerne bør udføres så den gavner de arts-grupper, man gerne vil beskytte og fremme på arealet. Arealer med sjældne planter, insekter på gødning og blomsterlevende insekter (fx sommerfugle og svirrefluer): Et moderat græsningstryk i foråret, et lavt tryk i sommeren og et moderat tryk i efteråret. Gerne vintergræsning. Gerne en eller to måneders græsningspause midt sommer (juli, august), hvor næringsindholdet i forvejen typisk er lavt. Arealer med sjældne svampe: Svampe (vokshatte, køllesvampe og rødblade) findes først og fremmest på overdrev eller tørre enge. Svampene kommer typisk frem fra midt i august og er der til frosten kommer. Den bedste pleje for fremme af svampe er en moderat forårs- og sommerafgræsning, efterfulgt af et øget tryk, når græsset efter sommerpausen begynder at gro igen. Gennem efteråret holdes et tæt lavt plantedække til frosten kommer. Arealer med sjældne fugle: På enge - og særligt på strandenge - findes karakteristiske og sjældne ynglende engfugle (især vadefugle). Ud over vandstanden på arealerne, som har stor betydning for fuglenes trivsel og ynglesucces, er græsningstrykket en afgørende faktor for fuglenes succes. I foråret (april maj) mens de voksne fugle ruger, bør græsningstrykket være lavt. Når ungerne er klækket øges græsningstrykket. Det højere græsningstryk fortsættes til frosten kommer og dyrene bindes ind. Vær opmærksom på invasive arter: Det er meget lettere at fjerne få planter end en etableret bestand. Der er en tendens til at man afventer om de invasive planter bliver et problem inden der skrides til handling. Al erfaringer viser imidlertid at det er uhensigtsmæssigt at vente for længe. Få derfor indsatsen for bekæmpelse af evt. invasiv art med i naturplanen selvom truslen umiddelbart kan synes mindre. 113
8 14.6 EKSEMPEL PÅ EN SIMPEL NATURPLAN Der er gennem tiden udarbejdet mange plejeplaner for naturområder. Langt de fleste er fagligt set meget grundige og gennemarbejdede. Det eneste problem er, at der i en kommunal forvaltning i dag ikke er resurser til at lave ret mange naturplaner på op imod 5 og 10 sider for hvert naturområde. Det er imidlertid meget vigtigt, at driften udføres korrekt på et værdifuldt areal med sjældne arter. Derfor er her udarbejdet et forslag til en mere simpel model, som ved sin enkelhed er let overskuelig for lodsejeren, og som relativt hurtigt kan opdateres fra kommunens eller rådgivernes side. Som beskrevet ovenfor er det hensigtsmæssigt for både lodsejer og kommune at udarbejde en aftale om drift på et naturareal - en naturplan. Naturplanen sikrer, at den unikke natur fastholdes eller, at den gode natur udvikler sig til at blive endnu bedre. Inden en sådan naturplan udfærdiges for det pågældende areal så skal lodsejeren - meget gerne med hjælp fra sin konsulent - fremskaffe og gennemgå samtlige ordninger/aftaler, der ligger på arealet. Dvs. både miljøstøtteordninger, tinglyste aftaler (ex. vådområder) samt grundbetaling. Kommunen finder frem hvad der ligger af lovmæssige bindinger, naturbeskyttelseslovens 3, N2000, fredninger, kommuneplan (naturnetværk, naturkvalitetsplan) En simpel naturplan kan indeholde tre dokumenter (se bilag 7): A. Kort over støtteberettigede arealer herunder grundbetaling, og miljøstøtte, samt de vigtigste regler B. Faktaark over plejekrav og tilskud C. Kort over hegninger og plejeanvisninger i henhold til sjældne arter Ad. A) Her vises de støtteordninger, der er gældende på de arealer der er omfattet af naturplanen. Der angives de vigtigste krav og deadlines for hver ordning i oversigtsform, så landmanden hurtigt kan skaber sig et overblik overoverskue. Ad. B) Her får man et forenklet overblik over forskellige plejekrav og tilskud. Faktaarket skal derfor læses med forbehold. Ad. C) Her angives for hver hegning tilhørende plejeanvisninger. Det kan være niveauet for afgræsning, dyretryk, art og græsningsperiode. Det kan være høslæt med efterfølgende afgræsning. Det kan være udelukkende høslæt. 114
9 Femplettet køllesværmer er afhængig af en god pleje af den lysåbne natur, foto: Mads Fjeldsø Christensen, Vejle Kommune GODE RÅD VED GENOPTAGELSE AF DRIFT EFTER LÆNGERE TIDS OPHØR Tænk den efterfølgende drift ind i projektet allerede, når du planlægger anlægget. Dvs. du skal gennemtænke konsekvenser af fx en større rydning, INDEN du sætter rydningen i værk. Inden rydning foretages maskinelt, kan det mange steder være en stor fordel at arbejde to-tre år med målrettet græsning (=biologisk rydning). Dyrene kan åbne arealet op og reducere - eller måske helt eliminere - behovet for maskinel rydning. Dvs. at der søges om penge til hegning først og rydning efterfølgende. Vinterafgræsning med kreaturer er særlig effektiv overfor fx pil. Optimalt er det, at dyrene bindes ud i april, tages af arealet i juli og august, og bindes ud igen i september og til der er spist op. Målrettet afgræsning med højt dyretryk i korte perioder i folde: Ved at etablere midlertidige folde med høj dyretæthed i en større hegning kan dyrene gøre et stort indhug i et tilgroet areal. Både gennem fysisk slid og nedbidning. Særligt i de våde naturtyper bevirker afgræsning, at der dannes en solid græssål, som bedre tåler at der senere kommer maskiner ind på arealet. Det er selvfølgelig stadig meget vigtigt, at maskinerne trykker mindst muligt på arealet. 115
10 Særligt med de meget våde og tilgroede arealer skal det overvejes om dyr overhovedet kan komme ud på arealerne efter en rydning. Dette kan en indledende græsning være med til at beeller afkræfte. Tænk biohøst ind i projektet på naturtyper med et særligt højt næringsindhold fx fra tidligere landbrugsdrift. Der kan fjernes op til 100 kg N pr ha. og ca kg P pr ha. ved høslæt. Naturgenopretning af det lysåbne naturområde udføres både ved en passende førstegangsindsats (anlægsfase med hegning, afpudsning, rydning, afbrænding m.v.), men i allerhøjeste grad også ved en efterfølgende målrettet drift og pleje. Rammerne for den afledte drift og pleje formuleres i en driftsplan, som udarbejdes parallelt med projektudførelsen for at opnå maksimal synergi. 116
Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune
Oplæg på kursus for fåreavlere den 30. oktober 2015 i Ribe. Strategier for drift og udvikling af natur i Vejle Kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune Overordnet strategi for naturpleje og naturudvikling
Læs mereHvordan passer vi på naturen i Vejle.
Hvordan passer vi på naturen i Vejle. Gør stor natur større Den 15. november 2018 Bo Levesen Vejle Kommune Fakta om natur i Vejle Kommune. Natura2000: 5800 ha Fredede områder: 4500 ha Beskyttet natur:
Læs mereHvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene?
Oplæg på Økologi på tværs i kommunen,9 november 2016. Hvordan udvikler vi naturen i samarbejde med landmændene? Bo Levesen, Vejle Kommune Historien om engene Ingen bonde har nogensinde afgræsset enge og
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereUdarbejdelse af en naturkvalitetsplan
VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereNatura 2000 implementering i Danmark. Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer
Natura 2000 implementering i Danmark Niels Peter Nørring, Direktør Miljø og Energi, Landbrug & Fødevarer Målsætning Vil gerne bidrage til opnåelse af gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper i Natura
Læs mereForside, hvor du selv indsætter foto
Viden til virkning - Målrettet naturpleje Forside, hvor du selv indsætter foto Heidi Buur Holbeck, SEGES Foto: Anne Eskildsen Projektets formål At give lodsejere og dyreholdere, der plejer værdifuld natur,
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N200 Navnsø med hede Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper
Læs mereDN og Naturprojekter
DN og Naturprojekter 2008-2018 Udnyttelse af kommunens areal - 496km2 Kommuneplan 2017 2029 Biologisk mangfoldighed Mål Bremse tilbagegangen af alle naturlige levesteder for vilde dyr og planter på land
Læs mereRingkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning
Ringkøbing-Skjern kommune opretter pulje til naturpleje på Natura 2000-arealer - Tilskud til forberedelse til afgræsning Naturens Rige rummer en række særlige naturarealer, og kommunen ønsker at give en
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mereDatabaseret naturforvaltning
Databaseret naturforvaltning FOTO: JESPER FREDSHAVN En generel metode til vurdering af naturtilstand Hvor der er behov for en vurdering af tilstand og udvikling i naturindhold Den kommunale naturforvaltning
Læs mereMålretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer. Plantekongres 15. Januar 2015
Målretning og forenkling på vej Pleje af græs- og naturarealer Plantekongres 15. Januar 2015 Frivillig naturpleje med tilskud, Flere af de gode arealer skal med Overordnet ramme = Politiske beslutninger
Læs mereDe nye natur- og miljøordninger - mål og indhold
De nye natur- og miljøordninger - mål og indhold DIAPLAN møde Koldkærgård den 11. juni 2012 Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Videncentret for Landbrug Hvorfor interessere sig for støtteordningerne? Vigtigste
Læs mereNaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade København V Sendt via
Re f Dato 19. december 2014 Side 1 af 5 NaturErhvervstyrelsen Center for Landbrug, Bæredygtighed Nyropsgade 30 1780 København V Sendt via e-mail baeredygtighed@naturerhverv.dk Høring over udkast til bekendtgørelse
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereNaturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr A-108
15. Juni Fonden Arboretet Sønderborg den 10. december 2015 Kirkegårdsvej 3A 2970 Hørsholm Orientering - midtvejdsevaluering Naturprojekt Nordals, Naturpleje på Strandenge på Nordals ref nr. 2014-A-108
Læs mereHvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
1 Hvilken plads får naturen? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening 2 Hvordan får naturen plads? Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mere16. Samlede konklusioner og anbefalinger
16. Samlede konklusioner og anbefalinger SMART Natura har de seneste 3 år fulgt lodsejerne i Egtved Ådal og Øvre Grejs Ådal og Vejle Kommunes Natura 2000-processer i forbindelse med forberedelse til afgræsning
Læs merePRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen
FOTO: JESPER FREDSHAVN DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AARHUS UNIVERSITET Jesper Fredshavn, DMU, AU Plantekongres 2011 PRIOR et nyt redskab til brug for forvaltningen En generel metode til vurdering af naturtilstand
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Radioanlæg Rishøj natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Radioanlæg Rishøj, Natura 2000-resumé af drifts-
Læs mereNatura 2000 planlægning
Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem
Læs mereVand- og Natura2000 planer
Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen
Læs mereTilskud til Naturpleje
Tilskud til Naturpleje Projekttilskud til naturpleje, maj 2014 Rydning: 38 ansøgninger, 327,33 ha, 5.969.861,69 kr. Hegning: 264 ansøgninger, 5.775,97 ha, 35.882.264,15 kr. I alt 290 ansøgninger på rydning
Læs mereGuideline til Natura 2000 planerne
Guideline til Natura 2000 planerne Gennemgang af guideline Hvorfor interessere sig for Natura 2000 planerne? Gennemgang af centrale elementer i guideline Målsætninger Indsatsprogram Vejen ind til de rigtige
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereNatura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland
Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereHvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES
Hvilke muligheder og begrænsninger giver naturen for landbrugsproduktionen? Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, SEGES PUNKTER Konsekvenser for landbruget af en naturpark? Hvilke muligheder kan en naturpark
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereSTRATEGI FOR BIODIVERSITET
STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereNaturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi
Naturtjek Mere og bedre viden om samspil mellem natur, kvæg og økonomi Heidi Buur Holbeck, Landskonsulent, natur Hvad har vi lært af projektet? - Mange komplekse problemstillinger og mange hensyn Der kan
Læs mereI 2017 blev der slået rynket rose 3 gange i løbet af vækstsæsonen og et mindre område blev ryddet første gang.
Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 17. april 2018 Sagsid 16/5376 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte 76 16 51 25 E-mail mesej@esbjergkommune.dk Notat Plan for naturplejen på Fanø for 2018
Læs mereSikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper
Sikring af de lysåbne, plejekrævende naturtyper Plejekrævende areal: Ca. 244.313 ha (excl. heder) Antal plejekrævende lokaliteter: Ca. 122.500 85 % af de plejekrævende arealer er < 5 ha Næsten 50 % af
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N43 Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs merePlejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen
Plejeplan for dele af Kettrup Klit Fredningen Planen er udarbejdet 2011 Vand og Natur Teknik- og Miljøforvaltningen Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Beliggenhed, areal og ejendomsforhold... 2
Læs mereNotat om høringssvar fra ekstern høring. Udkast til vejledning om pleje af græs- og naturarealer
1 Institution: NaturErhvervstyrelsen Center/Enhed/initialer: Miljø og Biodiversitet Sagsnr.: 15-810-000026 Dato: 21. december 2015 Notat om høringssvar fra ekstern høring Udkast til vejledning om pleje
Læs mereSide2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren
Når man går ad stien gennem Tude Ådal i disse dage, vil man straks bemærke, at der er sket en hel del i vinterens løb. Flot udsigt over Tude Å og ådalen er dukket op og landskabets form er blevet tydeligere.
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereKommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde
Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde Natursagsbehandler Keld Koustrup Sørensen samt landbrugssagsbehandler Marianne Heilskov
Læs mereErfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder. Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder
Erfaringer fra naturpleje i Natura 2000-områder Kirsten Christensen Grøn Vækst Konsulent - Projektleder Indhold i indlæg Baggrund omkring projekterne Strukturelle udfordringer Organisatoriske udfordringer
Læs mereHalsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!
Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer
Læs mere2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL
2. Introduktion 2.1 PROJEKTMÅL Baggrund for projektet Første generation af Natura 2000-handleplanerne skal implementeres i Danmark inden udgangen af 2015 og anden generation inden 2021. Med ansvaret for
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N40 Karup Å, Kongenshus og Hesellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs merePlantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn
Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereNatur- og Stipuljen 2019
Vejledning til ansøgning Natur- og Stipuljen 2019 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Nu kan du igen søge om støtte til at genoprette og pleje naturen
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område N 41 Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbergård Sø Titel: Natura 2000-plejeplan
Læs mereBilag 2. Kravspecifikation. Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet.
Bilag 2 Kravspecifikation Rådgivningsindsats for landmænd og konsulenter i 2015 om tilskud til naturpleje under Landdistriktsprogrammet 1 af 7 Indhold 1. Introduktion... 3 2. Beskrivelse af opgaven...
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2014 1 En målrettet indsats for den lysåbne natur i Natura 2000-områderne Denne pjece giver overblik over mulighederne for at søge tilskud til naturvenlig drift
Læs mereNATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur
NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter
VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til
Læs mereFORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen
FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen depot jerup natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Depot Jerup, Natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 119 Storelung Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne naturtyper og arter
Læs mereHvidbog til høring af handleplan for Tryggevælde ådal, område nr. 149, Habitatområde H oktober 2012
Hvidbog til høring af handleplan for Tryggevælde ådal, område nr. 149, Habitatområde H13 29. oktober 2012 Høringspart Indhold Forvaltningens kommentarer Forvaltningens indstilling Tryggevælde- og Stevns
Læs mereArealer til bortforpagtning:
Arealer til bortforpagtning: Delområde Areal Driftsform Markbloknr. Brutto areal (ha) Store Vildmose Ørnefenne 57 Afgræsning /Slæt Økologisk status 547343-86 9,36 Ja 1/1-2019 31/12 Store Vildmose Damfenne
Læs mereNatura 2000-planerne er på vej. Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing
Natura 2000-planerne er på vej Peter Bundgaard By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Ringkøbing Indhold af N2000-plan Natura 2000-planen består af følgende delelementer: BASISANALYSEN Beskrivelse af området
Læs mereNatur- og Stipuljen 2017
Natur- og Stipuljen 2017 Støtteordning til naturgenopretning, naturpleje og friluftslivsprojekter i Vejle Kommune Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2017 en pulje, hvor private, organisationer
Læs mereRigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær
RigKilde life Rigkilde-LIFE: Besøg et Rigkær Lærervejledning til undersøgelser på eng og i rigkær. Klasse: 3. 4. klasse Fag: Natur og teknologi, billedkunst, dansk Varighed: 3-4 lektioner Introduktion
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård
Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2017 Forsidefoto:
Læs mereBilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode
Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.
Læs mereNaturgenopretning ved Bøjden Nor
LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereKL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter
Fødevareministeriet FødevareErhverv KL s høringsvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter Forslag til bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter skal udmønte Grøn Vækst-aftalen
Læs merePlejeplan for Piledybet
Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Plejeplan for Piledybet 2018-2028 Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Indhold 1. Indledning... 4 2. Beskyttelsesmæssig status... 4 3.
Læs mereNatura 2000-handleplan Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 - Bygholm Ådal Natura 2000-område nr. 236 Habitatområde H236
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan Perioden 2016-2021 Vasby Mose og Sengeløse Mose Natura 2000-område nr. 140 Habitatområde H124 Titel: Natura 2000 handleplan 2016-2021 Udgiver: Høje-Taastrup Kommune Vedtaget af byrådet
Læs mereFolket og forskerne i forening - Citizen science
Folket og forskerne i forening - Citizen science Formål med Biodiversitet Nu : Skabe ny viden om naturens mangfoldighed i din kommune Vække undren og begejstring omkring naturen og kendskab til biodiversitet
Læs mereNatura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Baggrund: Landbrugsarealet i DK udgør 61 % (EU gennemsnit 43 %) Pløjes DK 56 % (EU 25%) Markerne bliver stadig større og mere intensivt dyrkede (1995-2015
Læs mereFRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET
FRA VIDEN TIL VIRKNING - BEDRE NATURPLEJE I LANDBRUGET FORMÅL Fra blomstrende overdrev fyldt med sjældne dagsommerfugle til fugtige kær spækket med orkideer: ansvaret for plejen af mange af Danmarks mest
Læs mereNatura plejeplan
Natura 2000- plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 97 Frøslev Mose Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer
Læs mereForslag til Natura plejeplan
Forslag til Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 200 Navnsø med hede Titel: Forslag til Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.
Læs mereNatura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode
Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. N63 Sdr. Feldborg Plantage Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens
Læs mereNatura 2000-handleplan Højen Bæk. Natura 2000-område nr. 80. Habitatområde H69
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Højen Bæk Natura 2000-område nr. 80 Habitatområde H69 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Højen Bæk Udgiver: Vejle Kommune År: 2016 Forsidefoto: Birthe Overgaard Kort:
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30
Læs mereNaturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Læs mereMuligheder i naturpleje
Muligheder i naturpleje Forum for okse- og kalveproducenter, 22. april, Koldkærgaard Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Samfundets ønske: At sikre den biologiske
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mere